K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 1. Mailservice Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik. Udgiver og redaktion. Kollektiv Trafik Forum

Transkript

1 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 1 Indhold: NR februar 2016 ISSN Konferencetema: Flere passagerer i kollektiv trafik hvordan? 2 Nordjyllands Trafikselskab vil være et mobilitetsselskab 4 Tølløsebanen er reddet - indtil videre gode råd fra Passagerpulsen 14 Yderpuljen fik 27 ansøgninger i år 18 NYT Én af nyhedsbrevets artikler er frit tilgængelig på Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik er forbeholdt medlemmer. Hvis du er medlem eller ansat i en medlemsorganisation eller hos foreningens samarbejdspartnere kan du linke til nyhedsbrevet fra vore nyhedsmail. Hvis du læser nyhedsbrevet fra hjemmesiden, skal du bruge en kode for at få adgang. Koder er udsendt til alle medlemmer og vil også fremgå af nyhedsmailen til medlemmer og samarbejdspartnere. Hvis du er i tvivl, kontakt redaktionen Trafikkonferencen maj 2016 Hotel Comwell, Roskilde Flere passagerer i kollektiv trafik - hvordan? Åbent nyhedsbrev Redaktion Udgiver og redaktion Formand Mailservice Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik Mikael Hansen Kollektiv Trafik Forum Direktør Få en mail, når en ny udga- udgives gange årligt i Carsten Hyldborg c/o IMAGITA Kommunikation Carsten Hyldborg ve af nyhedsbrevet er ud- elektronisk form på netsiden (ansvarshavende) Sanderumvej 16B FynBus kommet Odense SV Tlf mail@kollektivtrafik.dk Tolderlundsvej Odense C Tlf ch@fynbus.dk Tilmelding på forsiden af eller til mail@kollektivtrafik.dk

2 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 2 Trafikkonferencen maj 2016 på Hotel Comwell Roskilde Flere passagerer i kollektiv trafik hvordan? Kollektiv Trafik Forum har udvalgt følgende fem temaer, som vi vurderer har størst betydning for vækst i den kollektive trafiks passagertal: Den sammenhængende rejse Passager eller mobilist? Lokalisering og infrastruktur Takster og salg Deling af viden og data Sæt kryds i kalenderen ved 24. og 25. maj 2016

3 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 3 Mere om temaet Flere passagerer i kollektiv Trafik hvordan?: Passagervækst er et nødvendig mål Alle kollektive trafikselskaber har passagervækst som målsætning. Der findes ikke noget alternativ til vækst. Teoretisk er alle enige om, at der er et stort potentiale for passagervækst i kollektiv trafik. Men hvordan kan det realiseres? Den økonomiske ramme står fast Den kollektive trafik er afhængig af offentlige tilskud. Udgangspunktet er, at den økonomiske ramme er uændret. Det er blevet sværere at skaffe nye midler fra staten. Omprioriteringsbidraget presser økonomien i kommuner og regioner. Nye tiltag skal altså finansieres gennem omprioriteringer - helst intelligente omprioriteringer. Samarbejde er en forudsætning Den kollektive trafik opfattes af passagererne som ét produkt, og det kræver samarbejde på tværs i sektoren. Alt tyder på at fremtidens kollektive trafik kræver et udvidet samarbejde med flere parter og med varierende og situationsbestemte samarbejdsformer. Vilje og evne til samarbejde ses derfor som en forudsætning i væksttemaet. Praktiske oplysninger Konferenceprogrammets overskrifter forventes klar ca. 10. marts 2016 Tilmeldingen åbner også ca. 10. marts 2016 Detaljeret programfolder forventes færdig i begyndelsen af april Se opdaterede informationer på

4 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 4 Nordjyllands Trafikselskab vil være et mobilitetsselskab af Mikael Hansen, mail@kollektivtrafik.dk Illustrationer: NT Det er måden vi i Danmark har det med at betragte tingene på. Som noget enten godt eller skidt. Noget enten sort eller hvidt. Der er for få stifindere og for mange fejlfindere, for hvem det ikke handler om samarbejde, at finde løsninger til gavn for fællesskabet. (Fra NT s introduktion til den nye forretningsplan) En ny forretningsplan sætter fokus på samspillet mellem transportformerne og på helt nye samarbejdsformer og partnerskaber Nordjyllands Trafikselskab (NT) præsenterede den 19. januar 2016 sin nye forretningsplan ved et velbesøgt arrangement i Nordisk Film biograferne i Aalborg i samme hus som NTs administration har til huse. Den nye forretningsplan er et markant opgør med silotænkningen, og den lægger op til en langt bredere vifte af partnerskaber og samarbejdsrelationer med private og offentlige parter. Det hele handler om at tilbyde de optimale mobilitetsløsninger til nordjyderne uanset om de bor i Aalborg, i de øvrige byer i Nordjylland eller langt ude på landet. For at kunne gøre dette er NT allerede begyndt at ændre sig selv og sin struktur, og overskriften er en omdannelse fra et trafikselskab til et mobilitetsselskab. Nu er ord jo taknemlige, så nyhedsbrevet Kollektiv Trafik har bedt Jens Otto Størup om at uddybe, hvad NT som mobilitetsselskab skal være for en størrelse: Nordjyllands Trafikselskab er selvfølgelig stadig et trafikselskab, både i lovens forstand og i forhold til vore ejere og operatører. Men vi vil gerne markere, at vi vil tænke bredere, og at vores rolle vil forandre sig. Vi ser nogle nye muligheder for at få flere kanaler ind i vores transporttilbud, men det er jo også klart, at vi som selskab får en anden rolle i forhold til f.eks. taxikørsel og samkørsel, end vi har med

5 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 5 buskørsel og flextrafik. Vi skal først og fremmest koordinere, og partnerskaberne skulle gerne være til fælles gavn. Når vi gerne vil kalde os et mobilitetsselskab, er det også et vigtigt signal til borgerne om, at vi tager os af deres behov for mobilitet. Og så har vi markeret, at diskussionen om mobilitet ikke går mellem privat og kollektiv trafik. Vi tænker både-og, det skal være et samarbejde og et partnerskab til gavn for borgerne. Jens Otto Størup understreger, at mobilitet ikke bare er et spørgsmål om at kunne komme i biografen og hjem igen. Mobilteten er et helt afgørende spørgsmål i forhold til erhvervsudvikling og miljø, og det er også baggrunden for den meget brede opbakning fra baglandet, hvor netop den nordjyske erhvervsudvikling og omstillingen til et mere miljø- og klimavenligt samfund står højt på dagsordenen. Puslespillet er ét af de billeder, NT bruger til at illustrere den nye mobilitetsdagsorden. Forarbejdet Både NT s formand Thomas Kastrup Larsen og NT s direktør Jens Otto Størup takkede ved præsentationen den 19. januar kommunerne, regionen, entreprenørerne og chaufførerne for deres mange bidrag til forarbejdet til den nye forretningsplan. Det virkelig imponerende ved NT s nye forretningsplan er, at der tilsyneladende er fuld opbakning hele kompasset rundt. Det er vel den reelle forklaring på, at det endnu engang kan lykkes for NT at sætte sig i spidsen for en vigtig og nødvendig fornyelsesproces. NT understreger, at alle medarbejdergrupper har deltaget i forarbejdet bl.a. også disse mekanikere fra busoperatøren Keolis

6 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 6 Det kræver nye partnerskaber på tværs af transportbranchen. I dag er den kollektive trafik hovedsageligt busser, tog og flextrafik. I morgen omfatter den taxier, delebiler, samkørsel, minibusser, cykler m.v. (Fra NT s introduktion til den nye forretningsplan) Samarbejdsmodellen er ikke grundlæggende forandret, men der kommer flere partnere og mere samarbejde - det hele en hjertesag til gavn for passagererne. Tre strategiske hovedpunkter NT s forretningsplan har formuleret tre strategiske hovedpunkter, som både omfatter de kundevendte services eller produkter og de interne processer i organisationen. De tre punkter er: Skabe sammenhængskraft og bæredygtighed Styrke partnerskaber Favne mangfoldigheden Paraplyorganisation Målet for den interne proces i NT er, at trafikselskabet skal udvikle sig til en moderne paraplyorganisation. Jens Otto Størup forklarer: Vi bruger billedet med paraplyen for at vise, at vi vil favne bredt, og at vi ser vores rolle som koordinerende. Og så står man jo som regel ret tæt på hinanden under en paraply, og det er også det vi vil - nemlig tættere på hinanden. Og så kan man måske bruge billedet med paraplyen til én ting mere, nemlig det faktum, at paraplyen er et værn mod en ydre fare regnvejr eller noget andet. I forbindelse med den ændring i mobiliteten, som vi kan se i hele den vestlige verden, bruger man begrebet disruption, som bogstaveligt betyder forstyrrelse. På mobilitetsområdet er faren, at nye mobilitetstjenester overhaler de eksisterende organisationer og tilbud indenom og med stor kraft. Derfor skal vi se udfordringerne i øjnene og være klar til at reagere. Vi skal så at sige være parate til at disrupte os selv. Sammenhængskraft og bæredygtighed Forretningsplanen formulerer fire produkter, som skal udvikles eller forfines: Det Nordjyske Hovednet Det er et højfrekvent regionalt net bestående af regionale baner og X-busser. Nettet eksisterer allerede men kan forfines. Når Region Nordjylland/NT/Nordjyske jernbaner om få år overtager den regionale banetrafik i Nordjylland, styrkes Det Nordjyske Hovednet væsentligt. Jens Otto Størup understregede, at målet er, at der mindst skal være timedrift på hovednettet, og der skal være betjening fra tidlig morgen til sen aften på hverdage og en rimelig betjening i weekender og på helligdage.

7 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 7 Mobilitet for alle Det skal være nemt at koble sig på Det Nordjyske Hovednet, uanset hvor i regionen man befinder sig. Tilbuddet kan tænkes at blive udbredt til flere transportformer end i dag. Det er altså et slags mangesidet tilbringertrafik, der skal nydesignes og udvikles med sans for lokale forskelle og særpræg. Mobilitet for alle er måske den mest ambitiøse del af forretningsplanen. Jens Otto Størup uddyber: Det er klart nok, at de der har to biler i carporten ikke har de helt store mobilitetsproblemer uanset om de bor i byen eller på landet. Men det er jo ikke alle, som bor og lever sådan. Nogle kan endda have en meget lav mobilitet. Det er især dem, vores tilbud vil henvende sig til. Det nye er, at det er de konkrete mobilitetsbehov, vi vil tage udgangspunkt i. Mobilitet som vejen til et bedre Nordjylland Styrket mobilitet ses som forudsætning for vækst, udvikling samt en styrket grøn profil. Metoderne er lokale kollektive trafikplaner og forsøgsprojekter i dele af regionen. Hjørring Station og Busterminal set fra oven. Uden effektiv og sikker kollektiv trafikdrift er der ikke noget grundlaget for de nye visioner. Omstilling til mere grøn transport Kollektiv trafik er i sig selv miljøvenlig, men der skal også ses på grøn optimering af køretøjer, drivmidler, CO2 m.v. Den grønne dagsorden er meget vigtig, fordi den skaber en ny forbindelse til nogle af de øvrige grønne aktiviteter i kommuner og regionen, forklarer Jens Otto Størup. Her er der mulighed for en masse synergieffekter, som vi ikke hidtil har været i stand til at høste. I den interne omstillingsproces handler sammenhængskraft og bæredygtighed om ejerrelationen, om trafikselskabets samarbejde med kommunerne og regionen. Processen fokuserer på at blive mere proaktiv i rådgivningen og at opstille fælles visioner. Partnerskaber Fra samarbejde til partnerskaber Partnerskab er en grad mere forpligtende end samarbejde, men klargør

8 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 8 både forpligtelsen og graden af frihed for de enkelte parter. Partnerskab bygger en høj grad af tillid. NTs ambition er at opbygge partnerskaber med mange forskellige partnere og at NT skal være det centrale koordinerende led. De eksisterede relationer til bus-, tog- og flexoperatører skal yderligere udbygges. Favne nye services og transporttilbud Delebiler, delecykler, taxi og samkørsel skal være en del af NT s transporttilbud, og det skal understøttes med digitale værktøjer. Ét af dem er Den nordjyske Rejseplan, som skal udvikles i samarbejde med Rejseplanen, men hvor flere transportformer indgår. Bedre og mere effektiv drift Der skal fortsat effektiviseres i den eksisterende kollektive trafik på alle niveauer. Effektiv og sikker drift er fortsat grundlaget for at sikre både økonomien og passagerernes tillid. Favne mangfoldigheden Én indgang for kunden, NT samler den kollektive trafik i Nordjylland Det skal være nemt at være kunde hos NT, også selv om udbuddet af transportformer udvides. En tryg og god rejse for alle Kollektiv trafik og de nye mobilitetstilbud skal sikre, at trafiksystemet er attraktivt for endnu flere. Det skal ske gennem forenkling og andre forbedringer.

9 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 9 Mobilitetsindeks NT vil udvikle et mobilitetsindeks, som afspejler hvor godt trafikselskabet er i stand til at dække borgernes faktiske mobilitetsindeks. Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik: Hvordan vil I gøre det? Det ved vi ikke meget om endnu, svarer Jens Otto Størup, men mobilitetsindekset vil være et vigtigt redskab til at måle, om den nye strategi faktisk opfylder sig formål. Vi kender heldigvis mange dygtige folk på universiteter og i konsulentbranchen, som kan hjælpe os med at måle og regne tingene ud på en ny og bedre måde. En vigtig pointe er, at vi i de seneste år har fået adgang til en masse nye data. Vi flyder nærmest i data. Men ingen ved endnu helt, hvad vi kan få ud af alle disse data. De skal bruges til at gøre os klogere og mere præcise i vores planlægning og koordinering af mobilitetstilbuddene til borgerne. Fra passager til mobilist Mobilisten model NT Det hele handler om tillid. Kommer der en bus? Synet på passageren eller kunden er også under forandring. NT vil gerne gøre op med den kunstige modsætning mellem privat og kollektiv trafik, som ofte forekommer i den offentlige debat. Det er ikke enten-eller men i stedet både-og. Og så bliver passageren/kunden/trafikanten til noget nyt en mobilist. NT s direktør Jens Otto Størup gav i sin præsentation den 19. januar et nyt og mere nuanceret billede af mobilisten : Mobilisten har vi hidtil set som en storbybeboer, som har mange valgmuligheder i sin daglige transport nogle gange bilist, andre gange cyklist, bus- eller togpassager måske metrobruger, hvis det er muligt. Fodgængere er vi alle hver eneste dag. Men fru Pedersen i Tversted er i virkeligheden også en mobilist: Nogle gange tager hun bussen, andre gange bliver hun kørt i bil af svigersønnen, og hun klarer

10 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 10 fint at cykle hen til Brugsen. Vi vil gerne give fru Pedersen endnu flere valgmuligheder. Vores mål er at tilbyde alle nordjyder en god og rimelig billig transport fra dørtrinnet hen til vores stamnet af tog og busser. Det vil kræve, at vi tager flere trafikmidler i brug, end vi har til rådighed i dag, bl.a. taxa, delebiler og samkørsel. Jens Otto Størup oplyste, at NT har indgået et partnerskab med samkørselsportalen GoMore om at afprøve kombinationen kollektiv trafik og samkørsel i et forsøgsområde bestående af Aalborg og Hjørring Kommuner. Yderområdernes store chance Men det kræver også nytænkning og samarbejde politisk. At man bliver stifindere i stedet for fejlfindere og gør op med enten eller - billedet. Starter en bevægelse, der animerer operatører, virksomheder, institutioner og borgere til at gøre fælles front mod de kræfter, der truer med at gøre os til et udkantsland. (Fra NT s introduktion til den nye forretningsplan) Det fremgår med stor tydelighed, at NTs politiske og administrative ledelse ser den nye mobilitetsrevolution som både en trussel og en mulighed. Truslen er faren for at blive overhalet indenom af nye private udbydere, muligheden er tidligt at adoptere nogle elementer fra deleøkonomien i det kollektive trafiksystem. NT har givet et frisk spark i bolledejen ved at lægge sig i spidsen i den mobilitetsrevolution, som indtil videre har sin kerne i storbyområder, og som kun gradvist forventes at brede sig til alverdens provinser og landområder. NT har set muligheden i også at også at se udkantens beboere som mobilister i erkendelse af, at kollektiv trafik i tyndt befolkede områder er et vedvarende problem, som kræver kreative løsninger. For få år siden blev Flextur set som det oplagte alternativ til lokale busruter i de tyndt befolkede områder. Men Flextur er aldrig blevet løftet særlig højt tværtimod har mange kommuner trykket på bremsen. Årsagen er enkel: En voldsom vækst i brugen af Flextur kunne slå bunden ud af budgettet. Samtidig har mange taxiselskaber protesteret mod udbredelsen af Flextur i byområderne. Jens Otto Størup konkluderer: Flextur er et meget vigtigt koncept for mobiliteten i de tyndt befolkede områder og dem har vi rigtig mange af i Nordjylland. Jeg ser nærmest Flextur som sikkerhedsnettet den mulighed, som altid vil være der. NT er på vej med mere reklame for Flextur, sådan at samspillet mellem busruter og Flextur bliver bedre. Men det er lige præcis noget af det, vi også skal tale med taxi og GoMore om: Hvordan sammensætter vi den optimale vifte af transporttilbud i de tyndt befolkede områder, så mobiliteten bliver bedst muligt uden at slå bunden ud af kassen. Læs mere om NT s nye forretningsplan på Vælg fanen Om NT Forretningsplanen findes både i en komplet udgave og i en resuméudgave, som kan læses på siden. Der er også link til en inciterende film. Figurerne og de originale og anderledes billeder her i artiklen er venligst udlånt af NT og kan genfindes i forretningsplanen og i filmen.

11 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 11 Tølløsebanen er reddet - indtil videre af Mikael Hansen, mail@kollektivtrafik.dk Var det begyndelsen til enden for Tølløsebanen, da Lokaltog den 8. januar besluttede at erstatte tog med busser mellem Slagelse og Skellebjerg fra 18.januar? Efter Vestbanens redning i 2011 var det ellers svært at forestille sig, at det ville være muligt at nedlægge eksisterende jernbanedrift i Danmark. Nu var det tilsyneladende jernbanen Tølløse-Høng-Slagelse, den mindst benytte privatbane i Østdanmark, der stod for tur. Bag den midlertidige banelukning ligger imidlertid et politisk spil, som endnu engang beviser, at privatbanerne/lokalbanerne er et lavt prioriteret område i den kollektive trafikpolitik. For selv om staten i år 2000 overgav ansvaret for lokalbanerne til de daværende amter, er lokalbanedriften fuldstændig afhængig af det statslige tilskud, som er fordelt på driftsstøtte i form af bloktilskud samt investeringstilskud. Og staten er i denne sammenhæng en afgørende men temmelig modvillig medspiller. Snart vil der igen køre tog af denne type mellem Slagelse og Skellebjerg på Tølløsebanen. Billedet er fra Odsherredsbanen (Foto: Lokaltog.) Strukturreformen i 2007 har ikke gjort det nemmere. Regionernes økonomi er som bekendt 100 pct. baseret på tilskud/bidrag fra staten og kommunerne. Oven i købet er regionernes økonomi lovgivningsmæssigt opdelt i flere skarpt adskilte kasser herunder én stor til sundhed og en meget mindre til regional udvikling. Kollektiv trafik herunder lokalbaner hører til i regional udvikling-kassen. Permanent midlertidighed Det er reelt den tredje eller fjerde forlængelse af den oprindelige aftale fra år 2000

12 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 12 mellem staten og de daværende amter om overdragelse af ansvaret for privatbanerne. Et vigtigt punkt i aftalen var at sikre, at amterne, og siden regionerne, ikke nedlagde privatbanestrækninger. Siden er der ikke sket så meget, selv om amterne og siden regionerne har presset på for at få etableret en permanent ordning for privatbanernes finansiering. I stedet er den oprindelige aftale med forlænget flere gange. Det var denne usikkerhed, der fik Region Sjælland til at suspendere den planlagte skinnerenovering for delstrækningen Slagelse-Skellebjerg på Tølløsebanen. Region Sjælland fastholdt sit synspunkt om, at nye baneinvesteringer krævede en langsigtet aftale med staten. Tiden gik, og skinnerne blev dårligere og dårligere. Den manglende renovering fik i januar 2016 togselskabet Lokaltog til at standse togtrafikken på strækningen. Lokaltog er det fælles togselskab for privatbanestrækningerne på Sjælland og Lolland- Falster. Beslutningen blev taget på grundlag af en sikkerhedsvurdering. Den 1. februar 2016 udsendte Transportministeriet en pressemeddelelse. Heri stod der bl.a.: Regeringen fastholder de nuværende fordelingsnøgler for bloktilskud og investeringstilskud også efter Dermed får regionerne klarhed om fordelingen af deres tilskud til driften og vedligeholdelsen af privatbanerne. I august 2015 besluttede regeringen i økonomiaftalen med regionerne, at den nuværende finansieringsmodel for privatbanerne midlertidigt skulle videreføres i Regeringen ville herefter tage stilling til, hvorvidt det skulle se anderledes ud efter 2016, når den havde haft lejlighed til at se på behovet for eventuelle supplerende analyser i lyset af den udvalgsrapport om privatbanernes finansiering, som blev præsenteret i marts Regionerne vil således fremover have de samme rammer for at drive og vedligeholde privatbanerne, som de hele tiden har haft. Samtidig vil regionernes tilskud fortsat afhænge af, i hvilket omfang der er privatbaner i de enkelte regioner. Gang i skinnerenoveringen Regionsformand Jens Stenbæk (V), Region Sjælland, udtalte til DR Nyheder efter regeringens nye udmelding: Dermed er sagen klar. Så kan vi begynde renoveringen af skinnerne mellem Slagelse og Skellebjerg. Allerede på torsdag vil jeg orientere regionsrådet og herefter kan forretningsudvalget sætte arbejdet i gang. Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) udtaler i Transportministeriets pressemeddelelse: Den aktuelle situation på Tølløsebanen er et godt eksempel på, at denne her afklaring har været tiltrængt. Når nu der er skabt den klarhed om privatbanernes finansiering, som Region Sjælland har efterlyst, forventer vi i regeringen også, at regionen sørger for en hensigtsmæssig vedligeholdelse i fremtiden.

13 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 13 Foreløbig løsning - igen Regeringens beslutning bekræfter, at der ikke i dagens Danmark kan nedlægges eksisterende togdrift. Men bag forlængelsen af den gamle aftale ligger nye problemer. De fem regioner og deres forening Danske Regioner er enige om, at den nuværende aftale ikke kan dække det fremtidige investeringsbehov på privatbanerne, og regionerne ønsker også en frihed til af vælge mellem togdrift og busdrift på hele eller dele af de nuværende privatbanestrækninger. Den oprindelige aftale mellem staten og amterne udløb i 2010, men er som sagt blevet forlænget flere gange. Og en mere permanent løsning er nu igen udsat til en ubestemt fremtid. Lokalbanedriften er derfor en økonomisk belastning for regionernes økonomi. De økonomiske fakta er, at togdriften er betydelig dyrere end en tilsvarende busbetjening anslået mellem 5 og 12 gange så dyr. I modsat retning trækker den såkaldte skinneeffekt, som er svær at opgøre, og som i høj grad skal ses i samspil med trafikbetjeningen og de sammenhænge, den indgår i. Alligevel er det så godt som lig med politisk selvmord at foreslå nedlæggelse af jernbanetrafik. Derfor bliver afvejningen af skinneeffekt og togøkonomi en lidt teoretisk øvelse for regionsrådsmedlemmerne. Tilbage står dog, at lokalbanernes komplicerede finansieringsmodel er et skoleeksempel på den tilskudstænkning og de mange politiske og administrative bindinger, som præger kollektiv trafik - og i øvrigt mange andre områder. Lokalbanerne styres og finansieres fortsat som et særtilfælde som den kollektive trafiks sære og utilpassede familiemedlem.

14 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E gode råd fra Passagerpulsen Af Mikael Hansen, mail@kollektivtrafik.dk Illustrationer: Arkivbilleder fra sporarbejde i Vejle 2005 De gode råd er henvendt til DSB og Banedanmark, og de handler om, hvordan sporarbejder kan blive en knap så belastende oplevelse for tusindvis af ellers meget tålmodige togpassagerer. Midlerne er bedre planlægning, samarbejde og kommunikation. Tusindvis af togpassagerer kan se frem til endnu en sommer i togbusser på Fyn og Køge Bugt Banen, mens der er sporarbejder. Der er udsigt til forlænget rejsetid og skift til togbusser. I perioden 4. maj - 7. august 2016 vil der nemlig ske omfattende ændringer og aflysninger i køreplanerne på grund af sporarbejdet på den centrale togstrækning Odense Nyborg. Også mange tusinde passagerer i S-togene i hovedstadsområdet vil dagligt blive berørt, når Banedanmark fornyer Køge Bugt Banen i perioden 4. juli til 28. august og indsætter togbusser. Passagerpulsen undersøgte passagerernes oplevelser og holdninger i forbindelse med sporarbejdet på Vestfyn i sommeren Resultaterne herfra er blevet sammenholdt med udenlandske erfaringer. Ud fra dette er kommet 10 gode råd, som vi gengiver her på siden. Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik har også talt med Passagerpulsen nytiltrådte leder, afdelingschef Lone Fruerskov Andersen, Forbrugerrådet Tænk og informationschef Tony Bispeskov, DSB. Hvad er det vigtigste af de 10 råd? Lone Fruerskov: Det komme an på situationen, behovet kan være meget forskelligt. Jeg vil dog pege på behovet for pålidelig information både før og under rejsen som den helt afgørende faktor. Grundlæggende er passagerer i kollektiv trafik ganske tålmodige og forstående. Hvis parterne bag sporarbejdet er imødekommende over for passagererne, accepterer de både forlænget rejsetid og ekstra skift. Tony Bispeskov: Jeg vælger råd nr. 2 om pålidelig information før og under rejsen som den afgørende faktor. Det er vigtigt at give en information, som skaber realistiske forventninger til rejsens forløb som kunde, og så er det vores opgave som togselskab at leve op til disse forventninger. Flere af rådene opfordrer togselskaberne til at sætte sig i passagerernes sted. Det lyder ellers som om, togselskaberne netop planlægger og informerer meget grundigt. Lone Fruerskov: Der er to problemstillinger. Den første er informationen før rejsen. Der bør være en grundig og fyldestgørende information, så det står klart, at rejseti-

15 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 15 den bliver længere og hvor meget den bliver længere. Hvis der er skift til togbus, skal det også være meget tydeligt, sådan at passageren har et solidt grundlag for at planlægge sin rejse også i forhold til eventuelle andre rejseformer end toget. Og det er helt afgørende, at informationen tilrettelægges ud fra passagerens synsvinkel. Der må ikke være huller i systemet. Den anden problemstilling er situationen under rejsen. Der skal være en indre sammenhæng mellem informationen på forhånd og den information, passageren møder på rejsen i form af skilte, højttalerudkald o. lign. På kritiske steder på rejsen skal der være personale til at vejlede passagererne. Og hvis der sker ændringer undervejs, skal informationen opdateres så hurtigt som muligt. Det gælder f.eks. Rejseplanen, hvor der skal være mulighed for at tjekke informationen undervejs via mobilappen. Vi ved, at der er rigtig mange parter involveret i forbindelse med sporarbejder, men det er utrolig vigtigt, at alle led i kæden råder over den samme information. Hvis f.eks. chaufføren i togbussen eller salgsmedarbejderen på en station ikke er fuldt opdateret, kan det næsten ikke undgås, at passagererne bliver meget forvirrede og frustrerede. Tony Bispeskov: Der er stor forskel på sporarbejder og den måde, de påvirker kunderne på. Nogle sporarbejder medfører få minutters længere rejsetid, andre op til 1 times længere rejsetid. Det planlægger vi selvfølgelig meget forskelligt også så de ændringer er til at kommunikere. Vi forsøger at gøre det så enkelt som muligt, og det afgørende er netop så at sige at holde passagererne i hånden undervejs. Det kan gøres på mange måder. Det vigtigste er, at der er en indre sammenhæng i informationen, uanset om man bruger Rejseplanen, læser opslag på stationen eller taler med vores servicepersonale. Det er det, der fremgår af råd nr. 7. Samarbejde og kommunikation har vi allerede været ind på. Hvad er efter din mening gået godt og mindre godt på dette området i de foregående år? Lone Fruerskov: Passagerpulsen fulgte sporarbejde i 2015 på Vestfyn meget tæt, og det er især passagerernes reaktioner fra dette sporarbejde, jeg refererer til. DSB og Banedanmark har gjort en stor indsats både i planlægningen og under sporarbejdet, og rigtig mange ting blev også grebet helt rigtigt an. De to selskaber var også hurtige til at erkende, hvis noget var gået galt undervejs. I 2015 blev der iværksat mange forbedringer undervejs. Men det er Passagerpulsens opfattelse, at der stadig er plads til forbedringer. På skiftestationerne mellem tog og togbusser kunne der gøres mere ud af skiltning og belysning, og der bør være personale til at vejlede passagererne også sent om aftenen. Det er også vigtigt, at tog og togbusser er tæt koordineret. Vi har desværre hørt eksempler på, at togbusser er kørt, før alle passagerer er nået til stoppestedet. Det er forståeligt, at sporarbejder hovedsageligt lægges i de perioder, hvor mange pendlere holder ferie. Til gengæld er der flere ferie- og fritidsrejsende, og mange af dem kender ikke togsystemet så godt som pendlerne, så her er behovet for information og vejledning væsentligt større end over for pendlerne.

16 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 16 Tony Bispeskov: Vores erfaring er, at selv erfarne pendlere kan blive lige så stressede som de fritidsrejsende, når de skal lave om på deres vaner. Pludselig står de og venter på en station, de ikke kender. Reaktionerne er stort set de samme. Og helt galt bliver det, når der sker noget, som ingen har forudset. Det gør der altså af og til under store sporarbejder. I de situationer har DSB s togpersonale og vores infofolk rundt omkring på stationerne en særdeles vigtig opgave med at kunne informere kunderne og betrygge dem omkring situationen. Vi arbejder hele tiden på at klæde vores togpersonale bedst muligt på til disse vanskelige situationer både i form af opdateret information og i form af uddannelse i konflikthåndtering. I råd nr. 6 skriver I: Vand og chokolade i togbusserne opleves som et plaster på såret. Er der generelt brug for et plaster på såret? Lone Fruerskov: Jeg vil sige, at der først og fremmest er brug for konduite fra frontpersonalets side, og det er jo lige præcis det, vi også får positive tilbagemeldinger på. Det er de små ting, som viser, at passagerernes velbefindende er noget, togselskaberne tager sig af. En eventuel ekstra service er en god idé, når den bruges situationsbestemt. Det handler mere om opmærksomhed end om en flaske vand. Tony Bispeskov: Det er jo altid godt, hvis vi kan gøre noget ekstra, så vi kan gøre det endnu bedre, end passagererne har forventet. Men jeg tror ikke disse ekstra services er altafgørende. Det vigtigste er, at vi respekterer passagerernes tid, det er den grundlæggende tillidsparameter i kollektiv trafik. Afsluttende vil jeg sige, at DSB tager positivt imod Passagerpulsens 10 gode råd. Som jeg har antydet her, kan jeg egentlig nøjes ned de 3, nemlig nr. 2, 7 og 8. De øvrige råd har et stort overlap til disse tre. Jeg vil også gerne slå fast, at både DSB og Banedanmark gør vores yderste for at tilrettelægge sporarbejder så lempeligt som overhovedet muligt for passagererne. Vi kan hele tiden lære noget nyt og forbedre vores måde at gennemføre disse ekstraordinære perioder i togdriften. Der er klare ulemper: Forlænget rejsetid og omstigninger til og fra togbusser. Det er selvfølgelig vores fælles interesse at fastholde kunderne i den kollektive trafik og at skabe de bedst mulige rammer for passagererne. Sådan er det i øvrigt hele året rundt med og uden sporarbejder. Og så skal vi naturligvis også minde hinanden om, at alle sporarbejderne i sidste ende kommer kunderne til gode i form af endnu flere tog til tiden.

17 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E gode råd fra passagererne 1. Forstå min situation God information op til sporspærringen. Hvornår kører togene og hvor lang transporttid er der. Er der skift til togbus eller er der alternativer fx en tidligere/senere afgang uden skift til togbus. 2. Pålidelighed Overensstemmelse mellem det lovede og passagerernes oplevelser. Tiderne skal holde. 3. Du fik mig ind i dette, hjælp med at få mig ud God information i toget og i togbusser. Det skal være nemt at skifte til togbus. Hvorfra kører bussen og hvilken farve har den. Skal gives i god tid, så passagererne har tid til at forberede sig. 4. Hjælp mig Der skal være synligt, venligt og tilstedeværende personale på stationer og tog, og de skal påtage sig ansvaret for passagererne. 5. Skilte God og synlig skiltning på stationerne både dag og aften. Også når der er mange passagerer, der skal skifte mellem tog og bus samtidig. 6. Forplejning Vand og chokolade i togbusserne opleves som et plaster på såret. 7. Samme information alle steder Overensstemmelse mellem afgangstavler, højtalerudkald og Rejseplanen. 8. Vigtige ændringer Information på stationer og på Rejseplanen skal være opdateret tids nok til at passagererne kan hente troværdig og korrekt information om vigtige ændringer til det planlagte arbejde. Giv også passagererne information om mulighederne for at søge om kompensation i form af rejsetidsgaranti, hvis der sker uventede forsinkelser eller aflysninger før eller under rejsen. 9. Intern kommunikation Den interne kommunikation mellem DSB, Banedanmark og personalet i kundeservice og servicepersonale i tog og på perroner skal være i top, så front line personalet kan svare på passagerernes spørgsmål. 10. Kundeservice Medarbejdere i kundeservice skal udvise den nødvendige konduite, fx når passagererne ringer for at ændre reservationer grundet sporarbejdets forsinkelse.

18 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 18 Yderpuljen fik 27 ansøgninger i år Pressemeddelelse fra Trafik og Byggestyrelsen Redigeret af Mikael Hansen, mail@kollektivtrafik.dk Trafik- og Byggestyrelsen har modtaget 27 ansøgninger om statslige støtte fra Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder blandt venner kaldet Yderpuljen. I år er det 4. gang, at midler fra Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder skal udmøntes, og i den netop afsluttede ansøgningsrunde har Trafik- og Byggestyrelsen modtaget 27 ansøgninger fra i alt 19 kommuner, regioner og trafikselskaber om tilskud fra puljen. Det skriver Trafik- og Byggestyrelsen i en pressemeddelelse. Med de indkomne ansøgninger er der ansøgt for i alt 55 mio. kr. Ansøgningerne repræsenterer en bred vifte af forbedringstiltag, herunder nye ruter, forbedrede stoppesteder og terminaler, forskningsprojekt om førerløse biler, flere natbusser, udvikling af multimodal rejseplanlægger og meget mere. De fem største ansøgninger De fem største ansøgninger står for hele 39 millioner kroner. Størst er Køge Kommunes ansøgning på 20 millioner kroner til +Way i Køge Nord. Næststørst er ansøgningen fra nabokommunen Stevns Kommune om 7 millioner til projektet Bedre kollektiv trafik i Stevns Kommune. Herefter følger ansøgningen af Nordjyllands Trafikselskab på 5 millioner kroner til Udvikling af multimodal rejseplanlægger til forbedring af mobiliteten i de nordjyske landområder. Region Hovedstaden ansøger om 4 millioner kroner til ombygning af stationspladsen i Frederiksværk. Den femtestørste ansøgning er på 3 millioner kroner om kommer fra Vesthimmerlands Kommune og handler om Integration af niveau 5 køretøjer i den kollektive trafik. Det kryptiske begreb niveau 5 køretøjer dækker over fuldt automatiserede køretøjer eller førerløse køretøjer. Støtte afgøres i juni Trafik- og Byggestyrelsen vil nu vurdere ansøgningerne og herefter sende en indstilling til Transport- og Bygningsministeren, som vil drøfte indstillingen med forligskredsen bag aftalen om "Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik" af 12. juni Det vil herefter blive besluttet, hvilke projekter der får støtte. Næste og sidste ansøgningsrunde i Yderpuljen er d. 1. februar 2017.

19 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 19 Medlemmerne af Kollektiv Trafik Forum: