Forslag til Lokalplan 263

Transkript

1 Forslag til Lokalplan 263 Boligområde i Birkende maj g Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf plan-byg@kerteminde.dk

2 Læsevejledning En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor lokalplanens område. Lokal planen består af bindende retningslinier og kan f.eks. indeholde bestemmelser om, hvad et område skal anvendes til, hvordan vej- og stisystemet skal udformes, hvordan bebyggelsen skal placeres, hvordan friarealerne skal indrettes og en lang række andre forhold. I lovbekendtgørelse om planlægning er det bestemt, at der skal udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når der skal gennemføres større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten er, at disse dispositioner får en hensigtsmæssig udformning samt sammenhæng med anden planlæg ning og eksisterende bebyggelse. En lokalplan kan også have til formål at bevare eksisterende byggeri og beplantning. Sidst i lokalplanen findes en række bilag. Disse bilag tjener til en forståelse af og dokumentation for de bagvedliggende undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, herunder dokumentation for lokalplanens overholdelse af lovmæssige krav og sammenhæng med anden planlægning. Det er desuden muligt at få en mere generel forståelse af lokalplaner og deres retsvirkning samt forholdet mellem lokalplaner og kommuneplaner. Lokalplan nr. 263 Nærværende lokalplan fastlægger bl.a. rammerne for anvendelsen af området og for de byggeaktiviteter, der må foretages. Tekst placeret i grå kasser i indledningen indeholder vejledende oplysninger om lokalplanen samt dens offentliggørelse og vedtagelse. 1 Overskrift Der opstilles bindende bestemmelser, som er gældende for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser er angivet med -tegn i overskriften og opstillet i punktform i grå kasser, jf. eksemplet til højre. Tekst, som ikke er omgivet af en grå kasse i lokalplanens bestemmelsesdel, er ikke udtryk for bindende bestemmelser, men er en uddybning af disse. En sådan tekst tjener til fortolkning og forståelse af lokalplanens bindende bestemmelser. 1.1 Lokalplanbestemmelse 1.2 Lokalplanbestemmelse Layout - bindende bestemmelse. Lokalplanens illustrationer er bindende i det omfang, der henvises hertil i lokalplanens bestemmelser. Herudover har lokalplanens illustrationer til hensigt at give en forståelse af lokalplanens bestemmelser og være til inspiration. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Fremlæggelse og vedtagelse...4 Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Veje, parkering og stier Skiltning og belysning Klima Tekniske anlæg Servitutter Forudsætninger for ibrugtagning Lokalplanens retsvirkninger Fremlæggelsespåtegning...18 Kortbilag 1 - Matrikelkort...19 Kortbilag 2 - Pricipel udstykningsplan...20 Kortbilag 3 - Etapeinddeling...21 Kortbilag 4 - Hastighedsdæmpende foranstaltninger...22 Kortbilag 5 - Jordfaste fortidsminder...23 Kortbilag 6 - Etablering af en støjvold...24 Bilag 1 - Redegørelse Miljøvurdering af planer og programmer...27 Forhold til anden planlægning og lovgivning...28 Bilag 2 - Hvad er en lokalplan og en kommuneplan

4 Indledning Baggrund Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra ejeren af lokalplanområdet, om at udnytte området til bebyggelse med tæt/lav og åben/lav helårsboligbebyggelse. Miljø- og Teknikudvalget har d. 11. august 2014 vedtaget at imødekomme denne anmodning fra ejeren og har besluttet at udarbejde denne lokalplan. Områdets eksisterende forhold og anvendelse Området er i dag en del af en landbrugsejendom og lokalplanområdet drives med konventionelt landbrugsdrift. Lokalplanens omgivelser Området er beliggende ved Hans Tausensgade i Birkendes vestlige udkant og fremstår relativt fladt uden nævneværdige terrænspring. Området støder mod vest op til åbne marker og der er et flot kig ud over det relativt flade landskab mellem Birkende og Marslev. Mod øst ligger et eksisterende boligområde Bispehaven som primært består af parcelhuse og med en mindre andel af rækkehuse. Lokalplanområde set mod vest Mod nord ligger 3 ejendomme, en nedlagt landbrugsejendom, en beboelsesejendom og en landbrugsejendom. Mod syd ligger en eksisterende virksomhed, maskinfabrikken Asa-Tor A/S. Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er at muliggøre fremtidig udvikling af lokalplanområdet til attraktiv bebyggelse med parcelhuse (åben/lav) og rækkehuse (tæt/lav) samt at fastlægge retningslinjer for lokalplanområdets udvikling. Fremlæggelse og Vedtagelse Forslaget har været fremlagt i offentlig høring fra den til den Der er i alt kommet 4 indsigelser, bemærkninger og forslag til lokalplanen, herunder en indsigelse fra virksomheden ASA-TOR A/S. Derudover har Kerteminde Kommune i høringsperioden fået udarbejdet en støjredegørelse for lokalplanområdet for at undgå fremtidige miljøkonflikter, såsom støjgener. På baggrund støjredegørelsen er der i nærværende lokalplanforslag medtaget bestemmelser omhandlende etablering af en støjvold. Derfor sender Kerteminde Kommune hermed et lokalplanforslag med medtaget ændringer i en fornyet høring fra den 19. maj til den 2. juni Hvis du har spørgsmål, indsigelser eller bemærkninger til forslaget, skal du sende dem til Miljø- og Kulturforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde, eller på mail til plan-byg@kerteminde.dk senest den 2. juni Indsigelser og bemærkninger mv. vil herefter blive forelagt Miljø- og Teknikudvalget, som indstiller til Byrådet, om lokalplanen skal vedtages endeligt. Dagsordener til møderne kan ses på Der kan ske ændringer i tidsplanen, f.eks. hvis der kommer bemærkninger og indsigelser, som giver anledning til undersøgelse, supplerende høring eller forhandling mv. De, som sender bemærkninger og indsigelser mv., vil modtage kvittering for modtagelse, og når lokalplanen er endeligt vedtaget, vil de blive orienteret om vedtagelsen og om Byrådets behandling af indsigelserne. 4

5 Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr 587 af 27/05/2013) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i 2. 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: at fastlægge områdets anvendelse til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav helårsboliger at sikre, at udstykning og bebyggelse sker efter overordnede retningslinjer og principper som er fastlagt i denne lokalplan at overføre lokalplanområdet fra landzone til byzone. 2 Området og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter dele af vejarealet for 7000g, Hans Tausensgade og hele matr. nr. 11-g, Birkende by, Birkende samt alle parceller der efter den1. marts 2015 udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanområdet opdeles i delområde 1 og 2. Delområderne fremgår af kortbilag Lokalplanområdet udbygges i 2 etaper, således at etape A udbygges før der gives tilladeælse til udbygning i etape B. Etapeind- 5

6 deling fremgår af kortbilag Lokalplanområdet er beliggende i landzone, Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres hele lokalplanområdet til byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må anvendes til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav helårsboligbebyggelse. 3.2 Delområde 1 må kun anvendes til fritliggende åben/lab bebyggelse til helårsbeboelse. Ved helårsbeboelse forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligerne til f.eks ferieboliger eller udelukkende erhverv. 3.3 Delområde 2 må anvendes til helårsbeboelse i form af åben/lav parcelhusbebyggelse eller tæt/lav boligbebyggelse i form af række, kæde eller dobbelthuse. 3.4 Kerteminde kommune kan tillade, at der indenfor lokalplanområdet drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i et boligområde, under forudsætning af: - at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen, - at virksomheden drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, herunder ved skiltning og lignende, og at områdets karakter af boligområde ikke ændres, Lokalplanområdets områdeafgrænsning. - at virksomheden ikke giver anledning til miljøproblemer, 6

7 - at virksomheden ikke medfører gener for de omkringboende, - at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på ejendom men, eller på fælles parkeringsarealer ved boligen. 3.5 Det grønne område som vist på kortbilag 2 må ikke bebygges og skal anvendes til fælles fri- og opholdsareal. 3.6 I det grønne område som vist på kortbilag 2 kan der etableres et regnvandsbassin. 4 Udstykning 4.1 Lokalplanområdet må kun udstykkes efter principperne i kortbilag Parceller til åben/lav bebyggelse skal udstykkes med en grundstørrelse på min. 800 m 2 og max 1400 m Ved udstykning af de enkelte ejendomme til tæt/lav boligbebyggelse skal grundstørrelsen være min. 400 m 2 inkl. andel i veje og fællesarealer. 7

8 5 Bebyggelsens omfang og placering Hele området: 5.1 Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager hvoraf den ene er udnyttelig tagetage og ikke højere end 8,50 meter målt fra niveauplan. 5.2 Mindre bygninger såsom udhuse, garage og lignende må ikke opføres i mere end 1 etage og ikke højere end 3,50 meter målt fra niveauplan. Niveauplan fastsættes i forhold til eksisterende terræn som et gennemsnit af koterne ved bygningens hjørner. 5.3 Der fastlægges en byggelinje på 5 meter, målt fra vejskel langs med hele den nye boligvej og kommunevejen Hans Tausensgade som vist på Kortbilag 2. Området mellem byggelinje og vejskel må ikke bebygges. Dog må der opsættes en støjafskærm mod Hans Tausensgade indenfor vejbyggelinien. Opsætning af en støjskærm i området mellem byggelinje og vejskel skal søges hos Kerteminde Kommune og tinglyses. Delområde 1: 5.4 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i delområde 1 må ikke overstige Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger må ikke opføres nærmere skel mod stier og fællesarealer end 0,5 m og mod vej 5,0 m. 5.6 Fritliggende carporte og garager, der opføres i eller nærmere end 2,5 m fra naboskel, kan opføres i højest 2,5 meter stigende til 3,5 meter 2,5 meter fra skel jvf. illustration. 5.7 Beboelse, integrerede carport/udhuse o.l. skal placeres mindst 2,5 m fra skel mod stier og naboskel. 8

9 Delområde 2: 5.8 Hvis hele eller dele af delområde 2 udnyttes til åben/lav bebyggelse gælder bestemmelserne i For tæt/lav bebyggelse gælder, at bebyggelsen skal placeres efter en samlet plan for området, som skal godkendes af kommunen. Dette gælder også mindre bebyggelse som eksempelvis skure. 5.9 Bebyggelseprocenten for tæt/lav boligbebyggelse må ikke overstige 40 % for den enkelte ejendom. 9

10 6 Bebyggelsens ydre fremtræden Facader 6.1 Udvendige bygningssider på boliger skal udføres med tegl som primært materiale enten som blank mur eller pudset. Dele af bygningen kan fremstå i andre materialer som De fl este solenergiløsninger har ikke fuldt eksempelvis træ. tilfredsstillende arkitektonisk udtryk og tilbyder Tagintegrerede solceller ikke Tage en nem bygningsintegration 6.2 Tage skal udformes som saddeltage og tagets Kilde: Energistyrelsen vinkel må ikke og overstige ENERGINET.DK 45 grader mod det vandrette plan. Carporte, skure, udhuse og småbygninger må gerne opføres med fladt Det gør vi Solcell noget ved, og tilbyder tag. nu tagintegrerede solceller der er designet med 6.3 Til udvendige tagflader må kun anvendes fokus på samspil med tagfl adens hældning, uglaserede / ubehandlede tegl-/beton- eller farve og cementsten, linjer. Vi ser bølgeplader nemlig en i fibercement, række fordele grå ved at integrere zink, skifer, solcellerne skifereternit eller i taget: tagpap som listedækning såfremt taghældningen er over 6 grader. Solcellerne bliver en del af dit hus udtryk Reflekterende materialer Du får en tagflade der producerer el, og 6.4 For hele området gælder, at der ikke må dermed anvendes betaler blanke sig selv eller tilbage reflekterende over materialer med et glanstal på mere end 30 (DS/EN tid. Du sparer penge på tagmateriale 2813, 2000), bortset fra vinduer eller anlæg for udnyttelse af solenergi. Som en sidegevinst, vil solcellerne give dit hus Mindre bygningsdele et 6.5 bedre Mindre energiregnskab, bygninger eller og bygningsdele en bedre kan energimærkningføres samtidig i andre materialer med end de er nævnt et æstetisk i 6.1 og ud- 6.3, såfremt det er i harmoni med hovedhuset. element på din tagfl ade. Det kan bedst betale sig at integrere solceller Solceller i sit tag i forbindelse med nybyggeri eller en 6.5 Der må anvendes solceller såfremt de er en tagudskiftning. integreret del af tagfladen. Tagintegreret solceller til Linea Bæredygtighed Der opfordres til, at der opføres lavenergibebyggelser. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger,der er fastsat i bygningsreglementet. Bæredygtighed kan bl.a. fremmes ved at anvende materialer, som ikke indeholder stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer på tidspunktet for bebyggelsesstarten. KOMPROMENT tilbyder solcellemoduler der kan integreres ind i en tagfl ade med Linea tegltagsten. Det unikke montagesystem løfter modulerne op, så de følger tagfladens hældning. Dette betyder også at tagets linjer bibeholdes, så der dannes en ensartet tagoverfl ade. Modulerne produceres med mørke solceller og en sort bagbeklædning, så de passer med Linea tegltagsten i sort og mørkegrå. Linea Tagsten tagsten Solceller Solceller monteret ovenpå taget på bolig i Tyskland 1 Solceller kwp 2 integreret kwp 3 i tagfladen kwp 4 kwp 5 kwp 6 kwp 7 kwp 8 kwp Paneler Areal 10,4 20,9 31,3 40,4 50, ,3 84,7 Solceller integreret i Koncept Roof Farver 6.6 Farver skal ligge inden for jordfarveskalaen eller hvid eller sort eller være fremkommet ved en blanding af disse farver. 10 Jordfarveskalaen

11 7 Ubebyggede arealer 7.1 Området skal fremstå med et grønt helhedspræg. 7.2 For det grønne område vist på kortbilag 2 er den maksimale befæstelsesgrad på 10 %. I det øvrige del af lokalplanområdet er befæstelsesgraden på 30 %. Grønt helhedspræg For at sikre at området fremtræder med et grønt helhedspræg er der fastsat bestemmelser om hegn og maksimal befæstelsesgrad. Befæstelsesgraden gælder udelukkende for have- og friarealerne dvs. at bebyggelsen ikke regnes med. Hegn og beplantning 7.3 Hegn må kun etableres som levende hegn. Der kan som supplement til levende hegn opsættes et max. 1,3 meter højt trådhegn på indersiden af hegnet, når det er udvokset. Trådhegnet må da ikke være synligt fra ydersiden. 7.4 Hegn skal placeres mindst 0,3 m fra skel mod vej, stier og fællesarealer og holdes på egen grund. 7.5 De fælles fri- og opholdsarealer skal tilsås med græs eller blomstergræs og kan beplantes med solitært placerede frugttræer og træer af arterne poppel, ask eller lignende, egnstypiske træer. Bæredygtig beplantning For at fremme bæredygtigheden er det ønsket, at lokalplanområdet skal beplantes med træer, der er egnskarakteristiske. Det er herigennem muligt at beskytte flora og fauna i området og sikre, at lokalplanområdet indpasser sig i det eksisterende landskab. Egnstypisk beplantning er oftest også tilpasset de lokale vækstvilkår og kan derfor lettere vedligeholdes uden brug af pesticider og kunstgødning. Terrænregulering 7.6 Der må ikke foretages terrænreguleringer over +/- 0,50 m i forhold til eksisterende terræn. Terrænhældningen må ikke være større end 1:1,5. Der må ikke terrænreguleres indenfor 1 m fra naboskel. 7.7 Indenfor det grønne område vist på kortbilag 2 kan et bassin for regnvand etableres. 7.8 Det er tilladt at foretage de nødvendige terrænreguleringer til at etablere forsinkelsesbassiner eller lign. nødvendig tekniske anlæg. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for at etablere støjværn mod evt. vejstøj og virksomhedsstøj. Støjværn skal etableres i form af støjvolde eller beplantede støjvægge. Støjværns placering og udformning skal godkendes af Kerteminde kommune. 11

12 8 Veje, parkering og stier Vejadgang og vejprojekter 8.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Hans Tausensgade. Overkørsel og vejprojekt skal forelægges Kerteminde kommune til godkendelse. Veje og stier 8.2 Der udlægges areal til veje og stier efter principperne som vist på kortbilag 2. Veje og stier udlægges som private fællesveje. Stamvej 8.3 Stamvejen udlægges i en bredde af 9 m og anlægges med 5,5 m kørebane, samt 2 græsrabatter i begge vejsider. I den ene vejside kan der i den 2 m brede rabat plantes en gennemgående trærække i form af søjletræer (eg, bøg mv.). 8.4 Stamvejen skal etableres som boligvej, evt. med chikaner eller indsnævringer for at sikre at hastigheden ikke overstiger 30 km/t. Den endelig placering og udformning af vejtilslutningen fra lokalplanområdet til Hans Tausensgade skal godkendes af Kerteminde Kommune - Trafik- og vejafdelingen. I lokalplanområdet og ved vejtilslutningen fra boligområdet til Hans Tausensgade, skal renovations/brandbiler kunne manøvre til og fra vejen uden problemer. Trafiksikkerhed Hans Tausensgade Der skal ske sikring af trafikforholdene for venstre/ højresvingene trafikanter fra Hans Tausensgade til boligområdet og omvendt for at undgå ulykker. Dette kan ske ved skiltning og hastighedsdæmpende foranstaltning. Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan udformes ved etablering af chikane placeret omkring den nordlige stitilslutning. Chikanen vil således have en hastighedsdæmpende effekt på både vejtilslutningen og stitilslutningen, se kortbilag 4. Principskitse for vejprofil 12

13 Parkering 8.5 Inden for området skal der udlægges parkeringspladser svarende til: - 2 p-pladser pr. bolig på egen grund ved åben/lav parcelhusbebyggelse, - 1½ p-plads pr. bolig ved rækkehuse, dobbelthuse, o.l. Parkeringsbehovet kan helt eller delvist dækkes ved etablering af fælles parkeringsarealer på storparcellen. Der kan etableres fælles parkeringsområde og i så fald skal der etableres befæstede stianlæg ud til de enkelte boliger. 8.6 Lastvogns- og busparkering, parkering af campingvogne og lignende større køretøjer samt opstilling af både må ikke finde sted inden for lokalplanområdet. Uindregistrerede køretøjer må heller ikke henstilles på arealerne. 8.7 Gæsteparkering kan etableres på græsrabatterne langs stamvejen. Parkeringspladserne i græsrabatten skal etableres med en kørefast belægning i form af græsarmeringssten og med en minimumsbredde på 1,80 m. Belægning på køreareal 8.8 Kørearealer skal befæstes med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod udløb hvorfra der sker kontrolleret afledning af overfladevand og regnvand. Stier 8.9 Stier udlægges som skolestier eller rekreative stier i en bredde på mindst 3 m. Skolestierne anlægges med 2,5 m fast belægning og belysning, fx lav pullertbelysning. Der skal etableres bomme eller lign. foranstaltninger ved stiernes udmunding og tilslutning til Hans Tausensgade. Eventuelle rekreative stier i fællesområdet anlægges i en bredde af 2 m i stenmel eller etableres i græs. 13

14 9 Skiltning og belysning 9.1 Belysning på veje og p-arealer skal bestå af parkarmaturer med en max. lyspunktshøjde på 5 m og kan på stier bestå af pullerter og nedgravet armatur. 9.2 Udover almindelig navne- og nummerskiltning må der ikke skiltes eller reklameres på ejendommene. Undtaget herfra er ejendomme, hvor der drives erhverv. Skilte i forbindelse med erhverv skal godkendes af Kerteminde Kommune. Eksempel på parkarmatur og pullertbelysning 10 Klima Regnvand 10.1 Alt regnvand skal håndteres indenfor lokalplanområdet Regnvand på boligmatrikler skal håndteres og nedsives på egen grund Al overfladevand fra vejarealer der bortledes, skal føres gennem olieudskiller og sandfilter inden det føres til områdets regnvandsbassin. Bæredygtighed Bygherrer opfordres til at bidrage til en bæredygtig udvikling. Det kan ske f.eks. ved etablering af lavenergibebyggelser, etablering af regnvandsbassin, minimering af de befæstede arealer samt ved at begrænse anvendelse af miljøfarlige stoffer i byggematerialer og byggeprocessen. Ekstrem regn Ved kraftige regnskyl kan regnvand samles i lokalplanområdets nordlige del. Se kommunens Klimatilpasningsplan for Kerteminde Kommune. Det er vigtigt, at områdets regnvandsbassin dimensioneres til, at kunne håndtere perioder med store nedbørsmængder. 14

15 11 Tekniske anlæg Ledningsanlæg og kabelskabe 11.1 Alle ledningsanlæg o.l. skal fremføres under terræn De til forsyningselskaberne fornødne kabelskabe må anbringes op til skellinien mod vej. Vand og varmeforsyning 11.3 Ny bebyggelse i lokalplanområdet skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Der kan suppleres med vedvarende energi fx i form af anlæg til solenergi og/eller jordvarme, såfremt anlæggene indpasses under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk og ikke giver anledning til reflektionsgener. Forsyning Der skal udarbejdes et projektforslag om kollektiv varmeforsyning af lokalplanområdet. For lavenergibebyggelse, der på opførelsestidspunktet opfylder de til enhver tid gældende klassifi kationskrav i Bygningsreglementet, er der ikke tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Lokalplanområdet forsynes med vand fra Langeskov Vandværk. Eksempel på spildevandskloakering Kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning bortfalder ved lavenergibebyggelse Området skal tilsluttes offentlig vandforsyning. Kloak 11.5 Ny bebyggelse i lokalplanområdet skal tilsluttes det offentlige kloakforsyning og området skal spildevandskloakeres. Regnvandsbassin 11.6 Ved etablering af regnvandsbassin til afledning af regn og overfladevand, skal dette udformes, så det indgår i områdets fællesareler som en naturlig lavvandet sø. Nødvendige tekniske anlæg 11.7 Inden for området kan etableres de nødvendige tekniske anlæg til områdets forsyning, fx transformerstationer, kloakpumpestationer o.l. såfremt anlæggene placeres og udformes under hensyntagen til helhedsindtrykket og omgivelserne og ikke gives en størrelse på over 10 m 2 og en højde over 2 meter. Antenner og paraboler 11.8 Inden for området må ikke opsættes udendørs antenner eller paraboler. 15 Regnvandsbassin Overfladevand fra veje- og parkeringsarealer kræver et vist bassinvolumen, der er afhængig af arealets størrelse, hvormeget af arealet, der er befæstet, og hvilken befæstigelse/belægning der er. Befæstigelsesgraden af lokalplanområdet er derfor umiddelbart bestemmende for, hvor stort et evt. regnvandsbassinet skal være. Regnvandsbassinet skal udformes som et naturligt landskabselement, som giver karakter til områdets fællesarealer og identitet til boligområdet, og som kan fremme et spændende dyre- og planteliv.

16 12 Servitutter 12.1 Private servitutter eller andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrængens efter lokalplanens vedtagelse. 13 Forudsætning for ibrugtagning Forudsætning for anvendelse til boligudvikling: Placering af undersøgelsesboring 13.1 I den del af matrikel 11g som er udlagt som graveområde i råstofplan 2012 har råstofindvinding førsteprioritet. Inden det areal, der er udlagt som graveområde i råstofplanen, bebygges, skal det godtgøres at der ikke derved beslaglægges en råstofressource. Dette kan ske ved at det dokumenteres at der på arealet ikke er en ressource, eller at den ressource der måtte være på arealet er udnyttet Ved en større arkæologisk forundersøgelse har Østfyns Museer konstateret, at der er væsentlige jordfaste fortidsminder på lokalplanområdet. Tre områder med væsentlige jordfaste fortidsminder er udpeget og vist på kortbilag 5. Disse områder skal enten udgraves før anlægsarbejde jf. lokalplanen udføres eller henlægges som grønt areal jf. Museumslovens kap. 8 paragraf Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: 13.2 Det kan dokumenteres at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er overholdt og en støjvold er etableret som vist på kortbilag Det grønne friareal skal være etableret senest ved ibrugtagning af etape A. 16 En dokumentation for at der ikke er råstoffer på matrikel 11g og at der dermed ikke er konflikt med råstofplanen vil kunne opnås fx ved en undersøgelsesboring til 25 meter med materialeprøvninger, placeret som vist. Støjforanstaltninger Der kan kun dispenseres fra lokalplanens bestemmelser om etableringen af en støjvold såfremt det kan dokumenteres at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes.

17 13.4 At der er udarbejdet et projektforslag om kollektiv varmeforsyning af lokalplanområdet At bebyggelsen er tilsluttet forsyning af varme, vand og spildevand At landbrugspligten for lokalplanområdet er ophævet At der er etableret p-pladser og vedadgang jvf. bestemmelserne i 8. 17

18 14 Lokalplanens retsvirkninger 15.1 Ejendomme, der er omfattet af planen, må kun bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. En lokalplan medfører ikke handlepligt til at ændre lovlige bestående forhold, men når ejeren/brugeren selv ønsker at ændre en bestående tilstand, skal det gøres i overensstemmelse med lokalplanen Kerteminde Kommune kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, medmindre Kerteminde Kommune skønner, at en forudgående orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der efter bestemmelsen normalt skal orienteres, jf. 20 stk. 2 i planloven. 15 Fremlæggelsespåtegning Således fremlagt til 2 ugers offentlig høring fra den 19. maj til den 2. juni

19 Kortbilag 1 Matrikelkort 11 g Målforhold 1:

20 Kortbilag 2 Principel udstykningsplan 20a 11ag 11k 3 m sti Chikane 5,5 m kørebane Delområde 1 Delområde 1 5 m byggelinje langs stamvej 3 m sti Grønt fællesområde Delområde 2 9 m stamvej Delområde 2 Delområde 1 Chikane Chikane Chikane 5 m byggelinje langs stamvej 3 m sti 3 m sti 12ae 12bk 12ad Hans Tausensgade 12af 12ac 12av 12ab Delområde 1 Delområde ah 12a 1 12aa 1 11z 11ø 11y 5 m byggelinje langs Hans Tausensgade 12t 12au 12at 12as Signaturer: Lokalplangrænse Delområde Vejbyggelinje Skel 12a Målforhold 1:

21 Kortbilag 3 Etapeinddeling Grønt område Etape A Etape B 11g Målforhold 1:

22 Kortbilag 4 Hastighedsdæmpende foranstaltninger 22

23 Kortbilag 5 Jordfaste fortidsminder Felt 3 Hulbælte Felt 1 Nord ØFM 661, Birkende Vest Områder indstillet til udgravning/friholdelse 23

24 Kortbilag 6 Etablering af en støjvold i 4,5 meters højde 24

25 25 LOKALPLAN 263

26 26

27 Bilag 1 - Redegørelse Miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lovbekendtgørelse nr. 939 om miljøvurdering af planer og programmer af 3. juli 2013 skal planer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder vurderes / screenes med henblik på at undersøge behovet for en konkret miljøvurdering af den pågældende plan. Jævnfør lovbekendtgørelsens 3 stk. 2 skal der ved planer og programmer, der fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ud fra områdets hidtidige anvendelse som landbrugsjord vurderes det, at der ikke umiddelbart eksisterer særlige plante- og dyrearter inden for området, som skal beskyttes. Planen vurderes at omfatte et mindre område, på lokalt plan. Der er i lokalplanen indarbejdet bestemmelser som sikre at området ikke må tages i brug førend det er påvist at grænseværdierne for støj er overholdt og at de nødvendige foranstaltninger er etableret ligeledes som der en bestemmelse omkring at p-arealer og kørearealer skal befæstes med en tæt belægning hvorfra der sker en kontrolleret afledning. Lokalplanen vurderes derfor ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet da områdets anvendelse til boliger ikke vurderes at påføre området en negativ miljøog naturbelastning. Kommunens afgørelse i forhold til 3 stk. 1 nr. 3 i lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer offentliggjort sammen med forslaget til lokalplanen den

28 Forhold til anden planlægning og lovgivning Kommuneplanen Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rammeområde 6.B.07, som udlægger området til boligområde. Tillæg til Kommuneplan Da lokalplanen udlægger et stykke af område til tæt/ lav bebyggelse, er lokalplanen i modstrid med den gældende kommuneplan. Lokalplanen ledsages derfor af tilllæg nr. 13 til Kommuneplan for Kerteminde Kommune, som ændrer anvendelsen for rammeområde 6.B.07, således at det herefter er muligt at opføre bebyggelse som tæt/lav boligbebyggelse. Elforsyning Lokalplanområdet forsynes med el. Affaldsbortskaffelse Affald skal kildesorteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens gældende regulativer for affaldshåndtering. Renovationsbeholdere skal placeres efter gældende regulativ. Miljøforhold Drikkevandsinteresser Planområdet indeholder grundvandsinteresser, ligesom størstedelen af Kerteminde Kommune. Lokalplanområdets anvendelse til boligformål vurderes ikke som grundvandstruende. Eksisterende lokalplaner Der findes ikke eksisterende lokalplaner på området. Teknisk forsyning Spildevand Lokalplanområdet er ikke omfattet af kommunens spildevandsplan. Lokalplanområdet vil blive indarbejdet i spildevandsplanen. Nye byggemodninger spildevandskloakeres eller separatkloakeres med tilslutning af spildevand til offentlig kloak. Regnvand skal håndteres indenfor lokalplanområdet. Der kan etableres regnvandsbassin med overløb til moserenden. Varmeforsyning Lokalplanområdet er beliggende ved siden af et eksisterende energidistrikt med naturgasforsyning. Området kan derfor tilsluttes naturgasnettet. Der skal udarbejdes er projektforslag om varmeforsyning af området. For lavenergibebyggelse, der på opførelsestidspunktet opfylder de til enhver tid gældende klassifi kationskrav i Bygningsreglementet, er der ikke tilslutningspligt til naturgas. Vandforsyning Lokalplanområdet forsynes med vand fra Langeskov vandværk. 28 Jordforurening Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Kerteminde Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. Støj Syd for lokalplanområdet ligger kommuneplanrammeområde 6.E.05, der er udlagt til erhverv. Området må jf. kommuneplanen anvendes til lettere industri og håndværk, som industri-, lager- og værkstedstedsvirksomhed. Støjgrænsen indenfor området er 60/60/60 db(a) og 45/40/35 db(a) ved nærliggende boliger for henholdsvis dag-, aften- og natperioden. Området benyttes i dag af Maskinfabrikken Asa-Tor A/S som har ligget på denne placering siden Firmaet beskæftiger sig med spåntagende bearbejdning ved drejning og fræsning af emner. I forbindelse med nærværende lokalplan har firmaet Rambøll udarbejdet en støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-Tor i forhold til lokalplanområdet. Redegørelsen danner baggrund for lokalplanens bestemmelser vedr. etableringen af støjforanstaltninger.

29 Såfremt de vejledende støjgrænser ikke er overholdt, vil der blive etableret støjdæmpende foranstaltninger, således at de vejledende støjgrænser kan overholdes i lokalplanområdet. Trafikstøj Inden ibrugtagning af lokalplanområdet vil det blive sikret, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for vejtrafikstøj er overholdt. Der vil blive foretaget en vurdering af den trafikbelastning der påføres lokalplanområdet fra trafik på offentlig vej (Hans Tausensgade), herunder den tunge trafik, der tilgår erhvervsområdet i rammeområdet 6.E.04, Erhvervsområde, Birkende. Vold med beplantning mod Asa-Tor A/S I lokalplanområdet er der givet mulighed for etablering af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger som f.eks. en jordvold. Råstofplan 2012 En del af matrikel 11g er udlagt som graveområde i råstofplan Inden for råstofgraveområder har råstofindvinding førsteprioritet. Inden det areal, der er udlagt som graveområde i råstofplanen bebygges, skal det godtgøres at der ikke derved beslaglægges en råstofressource. Dette kan ske ved at det dokumenteres at der på arealet ikke er en ressource, eller at den ressource der måtte være på arealet er udnyttet. Den forekomst af råstoffer der måtte være på arealet kan anvendes til byggemodningsarbejderne, herunder anlæggelse af veje, stier og øvrige befæstede arealer i planområdet. Råstofgraveområdet ved Birkende er udlagt af Fyns Amt på baggrund af en råstofkortlægning gennemført i Området er siden videreført i region- og råstofplaner, og er en del af forsyningsgrundlaget i gældende Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. Andre forhold Arkæologiske forhold Inden for lokalplanområdet kan der ved jordarbejde forekomme fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der kan medføre arkæologiske undersøgelser/regi- 29

30 streringer. I henhold til i museumsloven (lovbekendtgørelse nr af 14. december 2006) kan arbejder, der forudsætter udgravning i lokalplanområdet, medføre påbud om midlertidig standsning. Anlægsarbejder, som kan udgøre en trussel mod fortidsminder, må ikke påbegyndes uden forudgående henvendelse til Østfyns Museer. Opmærksomheden henledes på, at bygherren før igangsætning af anlæg/ byggeri, der kræver udgravning, kan indhente en vejledende udtalelse fra museet. Landbrugspligt Lokalplanområdet er omfattet af landbrugspligt. Landbrugspligten på arealer indenfor lokalplanområdet skal være ophævet inden at der kan ske udstykning efter lokalplanens bestemmelser. 30

31 Bilag 2 Hvad er en lokalplan og en kommuneplan? Lokalplaner og kommuneplaner udarbejdes på grundlag af lovbekendtgørelse om planlægning. Planloven blev vedtaget i 1991 som en sammenfatning af flere love vedr. planlægning. Loven er siden ændret flere gange, og den nyeste lovbekendtgørelse har nr. 587 af 27. maj Lokalplan En lokalplan er en plan for, hvordan et område må anvendes og bebygges, og lokalplanen må ikke være i strid med kommuneplanen eller den overordnede planlægning. Lokalplanen er direkte bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som planen omfatter. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil, men skal der ændres anvendelse, bygges eller foretages andre dispositioner reguleret i lokalplanen, skal lokalplanen følges. Ved offentliggørelse af et forslag til ny lokalplan skal der redegøres for planens indhold og sammenhæng med anden planlægning. Kun selve lokalplanens bestemmelsesdel (dvs. den del, der er opdelt i paragraffer), er bindende. Det, der står i redegørelsen, bidrager til fortolkningen af lokalplanens bindende bestemmelser og dermed den efterfølgende administration. Et forslag til lokalplan skal fremlægges offentligt i mindst 8 uger. I den tid har alle, som er berørt af eller har interesse i lokalplanen, lejlighed til at fremsætte indsigelse mod eller ændringsforslag til planen. Herefter tager byrådet stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt, og om der skal ske ændringer som led i vedtagelsen. Hvis ændringer berører andre end de, der ved indsigelse eller ændringsforslag har givet anledning til ændringen, skal disse ændringer i høring. Før der evt. dispenseres fra en lokalplan, skal de, der efter byrådets skøn vil blive berørt af dispensationen, have lejlighed til at udtale sig i mindst 2 uger. rammer for lokalplaner for de enkelte geografiske dele af kommunen. Rammer for lokalplaner skal forstås som ydre rammer, som lokalplaner skal overholde men ikke behøver at udfylde. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte grundejer. Indenfor byzonen kan byrådet dog modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af en ejendom, hvis en ønsket bebyggelse eller anvendelse vil være i strid med kommuneplanens rammer for lokalplaner. Dette gælder ikke for ejendomme, som er omfattet af en lokalplan, eller som i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. Byrådet skal i første halvdel af hver valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen og heri redegøre for revision af kommuneplanen. Der kan tilvejebringes tillæg til kommuneplanen, f.eks. hvis der i en lokalplan er behov for at åbne mulighed for forhold, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen. Før udarbejdelse af sådanne forslag skal byrådet indkalde ideer og forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i rammedelen, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan en sådan foroffentlighed dog undlades. Forslag til tillæg skal offentliggøres i mindst 8 uger. Mulighed for klage Klager over de forskellige plantyper kan kun indbringes for anden administrativ myndighed (Naturklagenævnet), hvis der er tale om retlige spørgsmål. Dvs. om bestemmelserne har lovhjemmel, og om planlovens bestemmelser om planproceduren er overholdt. Skønsmæssige spørgsmål, f.eks. om planen giver gode eller dårlige løsninger, kan ikke påklages. Kommuneplan En kommuneplan er en sammenfattende plan for hele kommunen, og den må ikke være i strid med den overordnede planlægning. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, retningslinier for hele kommunen og 31

32 KONTAKT: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf kommune@kerteminde.dk