POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT"

Transkript

1 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT MARTS 2015

2 2 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

3 INDHOLD 1. INDLEDNING TRYGHED EN DEFINITION POLITIETS TRYGHEDSINDEKS Tryghedsindeksets opbygning DATAGRUNDLAG Spørgeskemadata Spørgeskemaets udformning Indsamling af data Vægtning af data Anmeldelsesdata KONSTRUKTION AF TRYGHEDSINDEKS Faktoranalyse af spørgeskemadata Følsomhedsanalyser De endelige faktorer Skalering af data fra Indekset for Nabolagsproblemer Indekset for Oplevet tryghed Anmeldelsesindekset Det endelige Tryghedsindeks LITTERATURLISTE...14 BILAG 1. FØLGEBREVE I FORBINDELSE MED SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE...15 BILAG 2. SPØRGESKEMA...17 BILAG 3. OVERSIGT OVER DE 29 SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I BILAG 4. OVERSIGT OVER DE INKLUDEREDE GERNINGSKODER...29 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 3

4 1. INDLEDNING Politiets Tryghedsindeks måler borgernes tryghed i relation til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i deres nabolag. I dansk politi har man tidligere alene anvendt opgørelser af anmeldelser for kriminalitet som en objektiv indikator på borgernes tryghed. Her har antagelsen været, at en stigning i antallet af anmeldelser er udtryk for et fald i borgernes tryghed, mens et fald i antallet af anmeldelser er udtryk for en stigning i borgernes tryghed. Tryghedsindekset kombinerer politiets opgørelser over antallet af anmeldelser med en spørgeskemabaseret måling af borgernes oplevelse af tryghed i deres nabolag. På den måde giver Tryghedsindekset et mere nuanceret og præcist billede af trygheden i Danmark. Politiets Tryghedsindeks blev udviklet i De metodiske valg i forbindelse med udviklingen af Tryghedsindekset er foretaget i samarbejde med Anders Holm, professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Peter Linde, kontorchef for Interviewservice ved Danmarks Statistik, og Suzanne van de Berge, projektleder i Department of Public Safety i Rotterdam og ansvarlig for udviklingen af tryghedsindekset i Rotterdams Kommune. Denne rapport er en gennemgang af de metodiske valg, der er truffet ved udformningen af Politiets Tryghedsindeks TRYGHED EN DEFINITION Tryghed er et fænomen, der måske er mest iøjnefaldende, når der er tale om utryghed. Tryghed er oftest noget, man som borger ikke tænker over, så længe man er tryg, mens utryghed på den anden side er noget, man er bevidst om, fordi det er forbundet med angst, nervøsitet og stress. Tryghed er en følelse hos det enkelte individ og betinget af tidligere oplevelser. Tryghed er en sammensat og dynamisk størrelse, der er forbundet med mange aspekter af livet, og som varierer over tid og sted. Man kan for eksempel tale om tryghed i forhold til familie, arbejde, økonomi, helbred, fødevarer, klimaforandringer, kriminalitet med videre. Med andre ord er der ikke én definition af tryghed, og det gør fænomenet svært at måle. Politiets tryghedsmåling har fokus på trygheden i forhold til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. På engelsk anvendes begrebet fear of crime frygten for kriminalitet. Utryghed skal derfor i denne undersøgelse forstås som følelsen af angst, af at være i alarmberedskab, forårsaget af en bevidsthed eller forventning om fare 1. Ved at fokusere på borgernes oplevelse af tryghed i deres nabolag, bliver det muligt at identificere, hvor borgerne er utrygge. Det er afgørende for, at politiet kan bruge Tryghedsindekset til at målrette sine kriminalitetsbekæmpende og tryghedsskabende indsatser. 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS Politiets Tryghedsindeks måler borgernes tryghed og kriminaliteten i Danmark på baggrund af to indeks: Et Spørgeskemaindeks og et Anmeldelsesindeks. Spørgeskemaindekset er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der måler borgernes vurdering af nabolagsproblemer, og hvor utryg nabolagsproblemerne gør borgerne. Anmeldelsesindekset måler den registrerede kriminalitet i et givet område for hver af de nabolagsproblemer, der indgår i Spørgeskemaindekset, på baggrund af borgernes anmeldelser af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. På den måde måler de to indeks henholdsvis den subjektive og den objektive tryghed forstået som den objektivt konstaterbare kriminalitet. Kombinationen af flere datakilder giver således et mere nuanceret og præcist billede af trygheden, end hvis man kun baserer sin viden på den ene af kilderne. Politiets Tryghedsindeks blev i 2013 udviklet med inspiration fra Københavns Kommune og Rotterdam Kom- 1 Cordner, Gary (2010): Reducing Fear of Crime Strategies for Police, Kutztown University 4 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

5 mune, der arbejder med lignende indeks. Politiets Tryghedsindeks adskiller sig fra de to indeks på flere måder, herunder i konstruktionen af indekset og i de indikatorer for tryghed, som indekset måler på. Herudover har politiet valgt at arbejde med to separate indeksscorer, hvor Københavns Kommune og Rotterdam Kommune kombinerer spørgeskemadata og registerdata i én samlet tryghedsscore. Det skyldes, at det ikke anses for hensigtsmæssigt at udregne et gennemsnit af to forskellige datakilder i et samlet indeks. Samtidig giver det et mere nuanceret billede af trygheden i Danmark at behandle datakilderne i to selvstændige indeks. På den måde er det muligt at følge, hvordan indeksene hver især udvikler sig over tid, i stedet for at de er gemt i et samlet indeks, der er et gennemsnit af de to indeks. Endelig undgås det, at en positiv udvikling i det ene indeks bliver udlignet af en negativ udvikling i det andet indeks, således at det ser ud som om, at der ikke er sket en udvikling i borgernes tryghed eller kriminaliteten, selvom det måske er tilfældet. 3.1 TRYGHEDSINDEKSETS OPBYGNING Spørgeskemaindekset og Anmeldelsesindekset måler på tre indikatorer på tryghed: Nabolagsproblemer, oplevet tryghed og antallet af anmeldelser. Tabel 3.1 viser de tre målepunkter i Politiets Tryghedsindeks: Tabel 3.1 Målepunkter i Tryghedsindekset Spørgeskemaindeks Nabolagsproblemer Oplevet tryghed Måler borgernes vurdering af, hvorvidt en given type af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd forekommer i nabolaget Måler borgernes utryghed i forhold til forekomsten af forskellige typer af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd i deres nabolag Anmeldelsesindeks Anmeldelser Måler antallet af anmeldelser per indbyggere Hver af de tre indikatorer på tryghed er grupperet i tre kriminalitetsformer (se også 5. Konstruktion af Tryghedsindeks på side 9). Disse kriminalitetsformer udgør i alt ni underindeks, som fortæller, hvilken form for kriminalitet, der henholdsvis forekommer mest/mindst i borgernes nabolag, som skaber størst/mindst utryghed, og som anmeldes mest/mindst. På baggrund af scorerne for kriminalitetsformerne er der udregnet en samlet score for henholdsvis Nabolagsproblemer og Oplevet tryghed. Disse to indeks er ligeledes underindeks, der vægter lige meget i Spørgeskemaindekset. På samme måde er Anmeldelsesindekset et gennemsnit af scorerne for de tre kriminalitetsformer. Figur 3.1 viser, hvordan Tryghedsindekset er opbygget af de tre indikatorer for tryghed, de i alt 11 underindeks og de to hovedindeks, nemlig Spørgeskemaindekset og Anmeldelsesindekset. Figur 3.1 Tryghedsindeks for hele Danmark 2014 Kriminalitetsform Registerdata Spørgeskemadata Nabolagsproblemer Oplevet tryghed Anmeldelser Personlig sikkerhed 88,6 0,1 Tyveri og indbrud 71,4 0,5 Hensynsløs adfærd 70,1 2,9 76,7 0,8 Personlig sikkerhed 64,0 2,9 64,9 4,7 Tyveri og indbrud 61,5 5,1 Hensynsløs adfærd 69,2 6,1 Personlig sikkerhed 86,8 2,3 Tyveri og indbrud 84,2 3,5 Hensynsløs adfærd 90,3 0,9 Spørgeskemaindeks 70,8 2,7 Anmeldelsesindeks 87,1 2,2 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 5

6 4. DATAGRUNDLAG I det følgende beskrives datagrundlaget for Politiets Tryghedsindeks 2014, der dels er en spørgeskemaundersøgelse og dels registerdata over politiets anmeldelser. 4.1 SPØRGESKEMADATA SPØRGESKEMAETS UDFORMNING I udformningen af spørgeskemaet er der hentet inspiration fra andre tryghedsundersøgelser, blandt andet Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse 2, evalueringer af politireformen i årene efter , Justitsministeriets offerundersøgelser 4 og Trygfondens tryghedsmåling fra Spørgeskemaet findes i bilag 2. Spørgeskemaet er opbygget således, at respondenterne først er blevet præsenteret for undersøgelsens emne: Kriminalitet og tryghed i nabolaget (se følgebreve i bilag 1), hvorefter der er blevet spurgt til respondenternes grundlæggende tryghed. For at afdække omfanget af nabolagsproblemer er der dernæst blevet spurgt til, hvorvidt en række kriminalitetsformer og utryghedsskabende adfærd forekommer i respondenternes nabolag. De respondenter, der har svaret ja til dette, er efterfølgende blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad forekomsten gør dem utrygge. Det vil sige, at trygheden kun måles blandt de respondenter, der har oplevet en given kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd i deres nabolag. På den måde undgås det, at respondenterne bliver stillet hypotetiske spørgsmål, hvor de skal svare på spørgsmål om deres oplevelse af tryghed i forhold til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, som de ikke har oplevet. Ved at spørge på denne måde fås det mest valide billede af borgernes tryghed, fordi det er baseret på erfaringer og ikke forestillinger. Samtidig giver det politifaglig mening, idet undersøgelsen har til hensigt at måle borgernes oplevelse af tryghed i forhold til den kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, der faktisk forekommer i borgernes nabolag, og ikke borgernes oplevelse af tryghed i forhold til en hypotetisk forekomst af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i deres nabolag. Hvor førstnævnte er noget, politiet kan sætte ind overfor, er sidstnævnte ikke noget, politiet kan gøre noget ved. Desuden er respondenterne blevet spurgt, om de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for forskellige former for kriminalitet, og hvorvidt de eventuelt har meldt det til politiet. Endelig er respondenterne blevet spurgt til deres tillid til politiet og hvilke tiltag, de mener, politiet kan iværksætte for at øge trygheden i deres nabolag INDSAMLING AF DATA Indsamlingen af data er foretaget af Danmarks Statistik i perioden 27. juni til 30. september Der er anvendt en stratificeret stikprøve, der er repræsentativ for de geografiske områder, som undersøgelsen omfatter, det vil sige hele Danmark, de 12 politikredse, de fem største byer og de 29 særligt udsatte boligområder, der i 2014 var på politiets liste over særligt udsatte boligområder 6. 2 Københavns Kommunes spørgeskema kan findes her: Frontpage/~/media/729490AB63A04E4A80C92BB ashx 3 Balvig, Flemming og Lars Holmberg (2008): Politireform år ét Befolkningens syn på politiet i december 2007, Københavns Universitet/Rigspolitiet Balvig, Flemming, Lars Holmberg og Maria Pi Højlund Nielsen (2009): Politireformen år to Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008, Københavns Universitet/Rigspolitiet 4 Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2011): Offerundersøgelserne , Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet 5 Hede, Anders, Jørgen Goul Andersen og Jacob Andersen (2011): Tryghedsmåling 2011 Danskernes tryghed i krisens år 3, Trygfonden 6 De særligt udsatte boligområder, der indgår i Tryghedsindekset, vedrører de 29 boligområder, som politikredsene ud fra en politifaglig vurdering har udpeget som mest belastede af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd. Fastlæggelsen af de særligt udsatte boligområder er drøftet med de lokale kredsråd, der er sammensat af de enkelte politikredses direktører og borgmestrene for de kommuner, der indgår i kredsen (se listen over de særligt udsatte boligområder i bilag 3). 6 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

7 Stikprøven består af borgere på 15 år og derover. Heraf har svaret, hvilket giver en svarprocent på 57. Ifølge Peter Linde, kontorchef i Interviewservice hos Danmarks Statistik, må en svarprocent af denne størrelse betegnes som ganske høj set i lyset af sammensætningen af stikprøven 7. Respondenterne er udvalgt på baggrund af CPR-registret, idet udvælgelse på baggrund af CPR-registret er den bedste sikring af, at respondenterne bor i det område, de er udtrukket i. Da en del af de særligt udsatte områder i undersøgelsen ikke er så store, er det uundgåeligt, at der vil være en del gengangere fra stikprøven fra undersøgelsen i Derfor er der i 2014 blevet lavet et paneldesign, hvor respondenterne i disse områder højest kan være med to år i træk. Op til halvdelen af respondenterne i de særligt udsatte boligområder er gengangere. For at sikre en høj svarprocent er respondenterne først blevet kontaktet via brev, hvor de er blevet opfordret til at deltage i undersøgelsen. De personer, der har ønsket det, kunne deltage i undersøgelsen via internettet. Øvrige personer er blevet kontaktet telefonisk, hvor det har været muligt at gennemføre interviewene på en række fremmedsprog: Engelsk, serbisk, arabisk og urdu VÆGTNING AF DATA En spørgeskemaundersøgelse baseret på et udsnit af befolkningen vil sjældent være en fuldstændig afspejling af befolkningssammensætningen på grund af det bortfald, der typisk vil forekomme, efter stikprøven er udtrukket. Når ikke alle de udtrukne respondenter deltager i undersøgelsen, kan der forekomme skævheder i de indkomne data, hvor nogle befolkningsgrupper enten er over- eller underrepræsenterede. For at tage højde for bortfaldet og for det faktum, at såvel særligt udsatte boligområder som politikredse kan have en meget forskellig beboersammensætning på en række økonomiske, sociale og demografiske parametre, har Danmarks Statistik foretaget en vægtning af datamaterialet. Vægtningen er sket på baggrund af følgende seks parametre: Respondenternes køn, alder, herkomst, familietype, socioøkonomisk status og flytteoplysning. Disse vægte gør det muligt at drage valide konklusioner om befolkningen. Tabel nedenfor illustrerer forskellen på de uvægtede og vægtede data. På spørgsmålet om, hvorvidt borgerne har tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har brug for det, har respondenter i stikprøven svaret ja. Det svarer til 79 procent af de personer, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i Det vægtede data ses i de to sidste kolonner i tabellen, hvor stikprøven er opregnet således, at den repræsenterer hele den danske befolkning. På baggrund af stikprøven er det altså muligt at konkludere, at 3,8 millioner af de 4,7 millioner borgere på 15 år og derover har tillid til, at politiet vil hjælpe. Det svarer til 82 procent af befolkningen. Der er således procentvis lidt flere, der har tillid til, at politiet vil hjælpe, i det vægtede materiale end i det uvægtede. Det skyldes en lille skævhed i stikprøven, som vægtningen af data kompenserer for. Tabel Uvægtet og vægtet data STIKPRØVE BEFOLKNINGEN ANTAL PROCENT ANTAL PROCENT Ja Nej Ved ikke/vil ikke svare I alt Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Da der er foretaget afrundinger, summer procentandelene ikke nødvendigvis til 100. Spørgsmålsformulering: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. 7 En simpel tilfældig repræsentativ stikprøve af hele befolkningen har i dag en svarprocent på højst Bortfaldet er højest blandt indvandrere, unge og arbejdsløse. Stikprøven i indeværende spørgeskemaundersøgelse er designet til at være repræsentativ i forhold til de geografiske områder, der indgår i undersøgelsen, herunder de 29 boligområder, der i 2014 var mest udsat for kriminalitet i Danmark. Derfor kan det forventes, at der er et større bortfald end i lignende undersøgelser, da der netop udtrækkes en større andel respondenter, som det ofte er svært at få til at deltage i spørgeskemaundersøgelser. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 7

8 4.2 ANMELDELSESDATA Anmeldelsesindekset består af politiets opgørelse over anmeldelser pr indbyggere for 4. kvartal 2013 og kvartal Udgangspunktet for at inddrage de faktiske anmeldelser er at sikre, at påvirkningen fra den registrerede utryghedsskabende kriminalitet indgår i Tryghedsindekset. I forbindelse med udviklingen af Anmeldelsesindekset er der foretaget en afgrænsning af de anmeldelser, som skal indgå i indekset: Administrative sager Alle forhold, som kommer til politiets kendskab, registreres i politiets sagsbehandlingssystem som en anmeldelse. I perioden 4. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014 var der cirka 2 millioner anmeldelsesregistreringer. 8 En lang række af de 2 millioner anmeldelsesregistreringer vedrører dog forhold om administrative sager, som ikke direkte kan relateres til forekomsten af kriminalitet. Det kan for eksempel være sager vedrørende høringer, forkyndelser, aktindsigt, indberetning om brug af peberspray eller klagesager, som alle registreres som en anmeldelse, men mere har administrativ karakter. Disse sager er derfor udeladt i Anmeldelsesindekset. Valg af gerningskoder For at sikre sammenlignelighed med spørgeskemaundersøgelsen er der foretaget en afgrænsning af anmeldelserne på gerningskoder baseret på de former for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen Bilag 4 indeholder en oversigt over de inkluderede gerningskoder inden for de forskellige grupperinger. Politiets initiativsager Endelig er der foretaget en opdeling af politiets anmeldelsesregistreringer i forhold til initiativ- og ikke-initiativsager. Initiativsager dækker over de anmeldelser, som politiet selv har registreret, det vil sige hvor anmelder ikke er en borger. Opdelingen er sket for ikke at inddrage de anmeldelser, som politiet selv optager i forbindelse med patruljering og andre former for målrettede indsatser, der har til formål at sikre den offentlige ro og orden. Antagelsen er, at det er borgernes anmeldelser til politiet og ikke de anmeldelser, som politiet selv optager der påvirker borgernes tryghed. Samtidig betyder korrektionen, at en anmeldelsesscore ikke påvirkes af politiets initiativsager. Som udgangspunkt bliver der registreret en specifik adresse på samtlige anmeldelser i politiets register. Dette er dog ikke altid tilfældet. Anmeldelser, der ikke kan placeres på en specifik adresse fordi den ganske enkelt ikke er oplyst i politiets anmeldelsesregister henføres til den politikreds, som den er optaget i. Derfor indgår der i anmeldelsesindeksene for de enkelte særligt udsatte boligområder og de fem største byer i Danmark kun de anmeldelser, der kan placeres på en specifik adresse i det pågældende område, hvorfor der for disse områder kan være tale om en underrapportering. Underrapporteringen gør sig ikke gældende for de enkelte politikredse og for hele Danmark. 8 De enkelte anmeldelser indeholder oplysninger som anmeldelsesdato, gerningssted, gerningskode og hvem anmelder er. 9 Se spørgsmålene C1_1 til C1_20 i spørgeskemaet bilag For spørgeskemagrupperingen Øvrige gener forbundet med narkotika (fx kanyler i nabolaget) har det ikke været muligt at placere gerningskoder. Ydermere har det ikke været muligt at skelne mellem Tilråb når man færdes på gaden, Ballade på gaden og Gener fra grupper af unge, hvorfor der er foretaget en samlet gruppering i stedet for at behandle dem separat som i spørgeskemaundersøgelsen. 8 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

9 5. KONSTRUKTION AF TRYGHEDSINDEKS 5.1 FAKTORANALYSE AF SPØRGESKEMADATA I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne som nævnt blevet stillet en række spørgsmål om, hvorvidt forskellige former for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd forekommer i deres nabolag. For at finde ud af, hvordan disse spørgsmål grupperer sig, blev der i forbindelse med udviklingen af Tryghedsindekset i 2013 foretaget en faktoranalyse på data fra spørgeskemaundersøgelsen. En faktoranalyse er en statistisk analysemetode, der bruges til at fortolke datamateriale med et større antal variable. Faktoranalysen undersøger, hvorvidt en række spørgsmål ud fra en statistisk betragtning er udtryk for den samme bagvedliggende faktor og dermed meningsfuldt kan slås sammen til én variabel, også kaldet faktoren. Det er tilfældet, hvis respondenterne svarer ens på flere spørgsmål. Ved hjælp af faktoranalysen blev det ved udviklingen af Tryghedsindekset i 2013 undersøgt, hvordan de forskellige spørgsmål grupperer sig og således er udtryk for den samme kriminalitetsform. Faktoranalysen grupperer spørgsmålene, når respondenter, der har svaret ja til, at en given form for kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd forekommer, også har svaret ja til, at andre former for kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd forekommer. Faktoranalysen samler således disse svarmønstre i nogle overordnede faktorer. Med faktoranalysen beregnes en faktorloading for hvert spørgsmål. Den er et mål for, hvor meget det enkelte spørgsmål korrelerer med den bagvedliggende faktor, det vil sige, hvor meget spørgsmålet bidrager til faktoren. Jo mere spørgsmålet korrelerer med den bagvedliggende faktor, jo mere sandsynligt er det, at spørgsmålet er udtryk for det samme fænomen, som i dette tilfælde er en given kriminalitetsform. En faktorloading antager en værdi mellem -1 og 1, hvor 1 er udtryk for fuldstændigt sammenfald mellem spørgsmålet og faktoren, og 0 betyder ingen sammenhæng. Der er flere forskellige kriterier for udvælgelsen af faktorer, og det kan derfor diskuteres hvor mange faktorer, der fremkommer i en faktoranalyse. For det første kan man se på faktorernes egenværdi 11, der som tommelfingerregel skal være over 1, for at der er tale om en faktor. For det andet kan man på et såkaldt screeplot 12 over faktorerne og deres egenværdi se, hvor kurven har sit første naturlige knæk, hvor kurven flader ud. Antallet af punkter før knækket udgør antallet af faktorer. Endelig er det et kriterium, at faktorerne fortolkningsmæssigt giver mening. Faktoranalysen er gennemført i statistikprogrammet SAS på vægtet data fra Analysen indeholder de 20 spørgsmål i spørgeskemaet, hvor respondenterne har svaret, hvorvidt en given kriminalitetsform eller utryghedsskabende adfærd forekommer i nabolaget. Respondenterne har mulighed for at svare ja og nej samt ved ikke og vil ikke svare. Ved ikke og vil ikke svare er før faktoranalysen omkodet til svarkategorien nej, således at de relativt få respondenter 14, der ikke ønsker at svare eller ikke ved, om der forekommer en given kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd i deres nabolag, antages at svare nej. 11 Egenværdien er et mål for, hvor meget faktoren forklarer af de spørgsmål, der loader på faktoren. Den beregnes som summen af spørgsmålenes faktorloading i anden. 12 Et screeplot er en graf over faktorerne og deres egenværdier. 13 Der bruges Varimax som rotationsmetode. Rotationsmetoden Oblimin er desuden blevet testet og ændrer ikke substantielt på resultaterne. 14 For hvert af de tyve spørgsmål svarer mellem 0,29 og 3,61 procent af respondenterne enten ved ikke eller vil ikke svare. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 9

10 To spørgsmål er undervejs blevet taget ud af faktoranalysen. Det drejer sig om spørgsmålet vedrørende Aggressive hunde, der udgør en faktor for sig selv, og spørgsmålet vedrørende Anden form for hærværk, der skaber støj i faktorerne 15. Resultatet af faktoranalysen er tre faktorer, der fortolkningsmæssigt er meningsfulde. For at sikre, at faktorerne er robuste, er der foretaget en række følsomhedsanalyser, før faktorerne endeligt er blevet lagt fast FØLSOMHEDSANALYSER For at undersøge, om faktoranalysen uden spørgsmålene Aggressive hunde og Anden form for hærværk er robust forstået således, at faktorerne ikke er fremkommet tilfældigt og/eller ikke er udtryk for noget andet end først antaget er der foretaget en række følsomhedsanalyser, hvor faktoranalysen er blevet gennemført på følgende delpopulationer: Geografi De særligt udsatte boligområder og resten af Danmark Køn Mænd og kvinder Alder Unge (15-39 år) og ældre (40 år og ældre) I følsomhedsanalysen er det altså blevet undersøgt, om de tre faktorer, der er fremkommet ved faktoranalysen af data for hele populationen, reelt er udtryk for tre former for kriminalitet, og ikke skyldes en samvariation i andre bagvedliggende faktorer, der er knyttet til forskelle i en af delpopulationerne. Eksempelvis kan der være forskel på, hvordan mænd og kvinder svarer på spørgsmålene om, hvorvidt en given kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd forekommer i deres nabolag. De tre faktorer kunne således også være udtryk for en kønsdimension. Hvis det er tilfældet, kan de tre faktorer, der er fremkommet på landsplan, ikke betragtes som robuste. Følsomhedsanalyserne viser, at de tre faktorer, der er fremkommet på landsplan, i det store og hele er robuste. To delpopulationer afviger dog fra resultaterne af faktoranalysen på hele populationen, både hvad angår antal faktorer og faktorernes indhold. Det gælder henholdsvis de særligt udsatte boligområder og de årige. Afvigelserne afhjælpes i overvejende grad ved at fjerne et tredje spørgsmål, der fortolkningsmæssigt skaber støj i faktoranalysen, nemlig spørgsmålet vedrørende Øvrige gener forbundet med narkotika I takt med, at spørgsmål fjernes fra analysen, vil der gå information tabt. Tabet af information er dog relativt beskedent, idet kun 11 procent af respondenterne har svaret ja til, at Aggressive hunde forekommer i nabolaget. For Anden form for hærværk har 32 procent af respondenterne svaret ja til, at det forekommer. I forbindelse med følsomhedsanalysen fjernes Øvrige gener forbundet med narkotika, hvor der er 3 procent, der har svaret ja til, at det forekommer. 16 Da spørgsmålene vedrørende Aggressive hunde, Anden form for hærværk og Øvrige gener forbundet med narkotika ikke blev anvendt i faktoranalysen i forbindelse med udviklingen af Tryghedsindekset i 2013, blev spørgsmål vedrørende disse tre typer kriminalitet og utryghedsskabende adfærd fjernet fra spørgeskemaundersøgelsen i POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

11 5.1.2 DE ENDELIGE FAKTORER Faktoranalysen fremkommer med tre robuste faktorer, som er fortolket som henholdsvis Personlig sikkerhed, Tyveri og indbrud samt Hensynsløs adfærd. De tre faktorer består af i alt 17 spørgsmål, der ud fra en statistisk betragtning grupperer sig sammen. I Tabel vises hvilke spørgsmål, der indgår i de enkelte faktorer. Tabel Faktoranalyse af spørgsmål vedrørende nabolagsproblemer Kriminalitet mod den personlige sikkerhed Trusler Tyveri og indbrud Indbrud eller forsøg på indbrud Hensynsløs adfærd Graffiti Vold Cykeltyveri Affald på gaden Nabolagsproblem Stof- og alkoholmisbrugere på gaden Salg af hash eller anden form for narkotika Biltyveri Tyveri fra bil Hensynsløs knallertkørsel Hensynsløs kørsel i øvrigt Tilråb når man færdes på gaden Tyveri af taske eller pung Støjgener fra andre beboere Ballade på gaden Gener fra grupper af unge Den første faktor Personlig sikkerhed består af syv spørgsmål, der vedrører vold, trusler, alkohol og narkotika samt anden utryghedsskabende adfærd fra personer på gaden. Denne faktor favner relativt bredt, hvad angår spørgsmål, der loader på faktoren. Ud fra en kriminologisk betragtning kunne faktoren meningsfuldt opdeles i to, hvor spørgsmålene vedrørende narkotika udgjorde en selvstændig kriminalitetsform. Faktoren fastholdes dog, som den er, fordi de syv forekomster statistisk hænger sammen. Den anden faktor Tyveri og indbrud består af fem spørgsmål, der alle vedrører forskellige typer af tyveri og indbrud. Den tredje faktor Hensynsløs adfærd består af fem spørgsmål, der vedrører graffiti, affald på gaden, hensynsløs kørsel og støjgener fra beboere i nabolaget. Spørgsmålene er omregnet til de tre nye kriminalitetsformer ved at tage et gennemsnit af svarene på de spørgsmål, der grupperer sig sammen. For at sikre sammenlignelighed mellem Spørgeskemaindekset og Anmeldelsesindekset er de tre kriminalitetsformer, der er fremkommet ved ovenstående faktoranalyse, anvendt for alle tre tryghedsindikatorer i Tryghedsindekset, henholdsvis nabolagsproblemer, oplevet tryghed og anmeldelser. Omregningen af henholdsvis spørgsmålene for Oplevet tryghed og anmeldelserne til de tre kriminalitetsformer er beskrevet nedenfor. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 11

12 5.2 SKALERING AF DATA FRA For at forenkle fortolkningen af Tryghedsindekset er det omregnet til en skala, der går fra 0 til 100. Det vil sige, at såvel Spørgeskemaindeks og Anmeldelsesindeks som de to underindeks (Nabolagsproblemer og Oplevet tryghed), og de tre kriminalitetsformer er omregnet til en 0 til 100 skala. Indeksscoren for de tre indikatorer for tryghed betyder: Nabolagsproblemer En indeksscore på 0 er en meget høj forekomst af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, mens en score på 100 indikerer, at kriminalitet og utryghedsskabende adfærd ikke forekommer Oplevet tryghed En indeksscore på 0 er meget utryg, mens en score på 100 er meget tryg Anmeldelser En indeksscore på 0 er en meget høj grad af anmeldelser af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, mens en score på 100 indikerer, at der ikke er anmeldt kriminalitet og utryghedsskabende adfærd Omregningen af skalaen for hver af de tre indikatorer for tryghed er sket på tre forskellige måder, som gennemgås nedenfor INDEKSET FOR NABOLAGSPROBLEMER De 17 spørgsmål vedrørende nabolagsproblemer som er reduceret til tre kriminalitetsformer har følgende formulering:. Spørgsmålene har to svarkategorier, der er omkodet således, at dem, der har svaret nej, har fået værdien 0, og dem, der har svaret ja, har fået værdien 1. Den første faktor Personlig sikkerhed består af syv spørgsmål. Det vil sige, at variablen Personlig sikkerhed har en skala, der går fra 0 til 7. En respondent, der svarer nej til alle syv spørgsmål, der indgår i faktoren, vil således få værdien 0, mens en respondent, der svarer ja til alle syv spørgsmål, vil få værdien 7. Denne 0-7 skala omregnes til en skala ved at dele skalaen op i ottendedele, jf. tabel Tabel Skalering fra 0 til 100 OPRINDELIG SKALA SKALA 0 100,0 1 85,7 2 71,4 3 57,1 4 42,9 5 28,6 6 14,3 7 0,0 Således får respondenten, der har en værdi på 0 og altså har svaret nej på de syv spørgsmål, der hører under Personlig sikkerhed en værdi på 100 på den nye skala. Respondenten, der har en indeksværdi på 0 og således har svaret ja på alle syv spørgsmål, der hører under Personlig sikkerhed får en værdi på 0, mens respondenten, der for eksempel har svaret ja til tre af de syv spørgsmål, får en indeksværdi på 57,1 på den nye skala. Den samlede score på en 0 til 100 skala for hver af de tre kriminalitetsformer er derefter udregnet ved at tage et gennemsnit af respondenternes værdier på disse tre variable. 12 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

13 På samme måde er de to andre faktorer vedrørende Tyveri og indbrud og Hensynsløs adfærd blevet omkodet. Disse to faktorer består af hver fem spørgsmål og har således en skala, der går fra 0 til 5. Her deles 100-skalaen derfor op i sjettedele INDEKSET FOR OPLEVET TRYGHED De 17 spørgsmål vedrørende oplevet tryghed har følgende formulering utryg, at der forekommer [et givet problem] i dit Spørgsmålene består af en fempunktsskala, hvor 1 er I meget høj grad og 5 er Slet ikke. Idet det kun er de respondenter, der har svaret ja til, at et givet nabolagsproblem forekommer, som bliver stillet spørgsmålet vedrørende deres oplevede tryghed, er det kun en delmængde af hele stikprøven, der svarer på tryghedsspørgsmålet. Det vil sige, at det er et forskelligt antal respondenter, der svarer på de enkelte tryghedsspørgsmål. Af den grund er de enkelte spørgsmål omregnet til en 0 til 100 skala, før de er blevet reduceret til de tre kriminalitetsformer, der er fremkommet af faktoranalysen. Det skyldes, at det ikke er hensigtsmæssigt at beregne de tre kriminalitetsformer som et gennemsnit af de spørgsmål, der hører under kriminalitetsformerne, og derefter omregne skalaen, når spørgsmålene har forskellige nævnere som følge af, at et forskelligt antal respondenter har svaret på spørgsmålene. De enkelte spørgsmål, der som nævnt har fem svarkategorier, omregnes til en 0 til 100 skala på samme måde som ovenfor ved at inddele 100-skalaen i sjettedele. Herefter beregnes de tre kriminalitetsformer Personlig sikkerhed, Tyveri og indbrud samt Hensynsløs adfærd ved at tage et simpelt gennemsnit af værdierne på den nye 0 til 100 skala for de spørgsmål, der hører under den enkelte kriminalitetsform ANMELDELSESINDEKSET I modsætning til i spørgeskemaet, hvor der er et fast antal svarkategorier og dermed et naturligt loft for, hvor høj en værdi en respondent maksimalt kan få på de enkelte spørgsmål, er der ikke noget loft for antallet af anmeldelser i et givet geografisk område. Anmeldelserne består af en kontinuert skala, hvor et givet geografisk område kan have alt fra nul til mange anmeldelser. Før antallet af anmeldelser er omregnet til en 0 til 100 skala, har det derfor været nødvendigt først at fastlægge et loft for det maksimale antal anmeldelser for hver af de 17 forekomster af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, der indgår i spørgeskemaet. Dette loft blev i forbindelse med udviklingen af Tryghedsindekset i 2013 fundet ved at finde det maksimale antal anmeldelser per indbyggere, der på landsplan er registreret for årene 2007 til 2012, for hver af de 17 forekomster af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Dette loft for antallet af anmeldelser er også anvendt for Tryghedsindekset Antallet af anmeldelser per indbyggere på landsplan sikrer, at anmeldelsesscorerne for de enkelte geografier i undersøgelsen kan sammenlignes med hinanden. Loftet for hver forekomst sættes til maksimumværdien af antallet af anmeldelser per indbyggere for årene 2007 til Loftet for antallet af anmeldelser inden for hver forekomst af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd er derefter sat til 0 på en 0 til 100 skala, mens 0 anmeldelser er sat til 100 på den nye skala. Herefter er de tre kriminalitetsformer beregnet ved at tage et simpelt gennemsnit af indeksscoren for de forekomster af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, der hører under henholdsvis Personlig sikkerhed, Tyveri og indbrud og Hensynsløs adfærd DET ENDELIGE TRYGHEDSINDEKS For så vidt angår Spørgeskemaindekset, er de to underindeks Indekset for Nabolagsproblemer og indekset for Oplevet tryghed først beregnet ved at tage et simpelt gennemsnit af scorerne for de tre kriminalitetsformer. Derefter er Spørgeskemaindekset konstrueret ved at tage et simpelt gennemsnit af scoren på indekset for Nabolagsproblemer og scoren på indekset for Oplevet tryghed. Anmeldelsesindekset er konstrueret ved at tage et simpelt gennemsnit af scorerne for de tre kriminalitetsformer. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 13

14 6. LITTERATURLISTE Cordner, Gary (2010): Reducing Fear of Crime Strategies for Police, Kutztown University Balvig, Flemming og Lars Holmberg (2008): Politireformen år ét Befolkningens syn på politiet i december 2007, Københavns Universitet/Rigspolitiet Balvig, Flemming, Lars Holmberg og Maria Pi Nielsen (2009): Politireformen år to - Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008, Københavns Universitet/Rigspolitiet Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2011): Offerundersøgelserne , Københavns Universitet, Justisministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet Hede, Anders, Jørgen Goul Andersen og Jacob Andersen (2011): Tryghedsmåling 2011 Danskernes tryghed i krisens år 3, Trygfonden Københavns Kommune (2009): Tryghedsundersøgelse København Spørgeskema, subsite.kk.dk/sitecore/content/subsites/tryghedsindeks/subsitefrontpage/~/media/729490ab63a04e4a80c92 BB ashx 14 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

15 BILAG 1. FØLGEBREVE I FORBINDELSE MED SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BILAG 1.1 FØLGEBREV, NY RESPONDENT Kære «Navn» Det er en vigtig opgave at forebygge kriminalitet og dermed medvirke til at skabe tryghed i samfundet. Danmarks Statistik gennemfører nu en undersøgelse for at finde ud af hvordan borgerne oplever deres lokalområde, og hvad man kan gøre for at øge trygheden i dit nabolag. Du er udvalgt til at repræsentere dit nabolag, og dine holdninger er værdifulde for undersøgelsens kvalitet. Det er vigtigt, at du deltager, da det vil give et billede af hele befolkningens oplevelser. SÅDAN GØR DU: Gå ind på internetadressen Tast adgangskoden «kode» Vi vil gerne bede om dit svar senest fredag den 10. oktober 2014 Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik på vegne af Rigspolitiet. Danmarks Statistik står inde for, at dine svar behandles fortroligt og resultaterne offentliggøres på en sådan måde, at ingen enkeltpersoner kan genkendes. Med venlig hilsen Peter Linde Chef for Interviewservice Danmarks Statistik Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os mellem kl på hverdage husk at oplyse adgangskode «kode». POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 15

16 BILAG 1.2 FØLGEBREV, RESPONDENT DER OGSÅ VAR UDVALGT I FØRSTE UNDERSØGELSE Kære «Navn» Det er en vigtig opgave at forebygge kriminalitet og dermed medvirke til at skabe tryghed i samfundet. Danmarks Statistik gennemfører nu en undersøgelse for at finde ud af hvordan borgerne oplever deres lokalområde, og hvad man kan gøre for at øge trygheden i dit nabolag. Du har været udvalgt til den samme undersøgelse for 2 år siden og vi håber, at du vil hjælpe os en sidste gang. Dine holdninger er værdifulde for undersøgelsens kvalitet og det er vigtigt, at du deltager, da det vil give et billede af hele befolkningens oplevelser. SÅDAN GØR DU: Gå ind på internetadressen Tast adgangskoden «kode» Vi vil gerne bede om dit svar senest onsdag den 2. juli 2014 Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik på vegne af Rigspolitiet. Danmarks Statistik står inde for, at dine svar behandles fortroligt og resultaterne offentliggøres på en sådan måde, at ingen enkeltpersoner kan genkendes. Med venlig hilsen Peter Linde Chef for Interviewservice Danmarks Statistik Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os mellem kl på hverdage husk at oplyse adgangskode «kode». 16 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

17 BILAG 2. SPØRGESKEMA De spørgsmål, der kun indgår i spørgeskemaet for Tryghedsindekset 2013, er markeret med *, mens de spørgsmål, der kun indgår i spørgeskemaet for Tryghedsindekset for 2014 er markeret med **. Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Filter-instruktion MULIGHEDER I SKEMA. String[200] = Fritekstfelt der er begrænset til højest 200 tegn, inkl. mellemrum. Open = Større tekstfelt, hvor respondenten kan skrive ubegrænset = Interval hvor respondenten kan skrive et tal mellem 0 og 100, begge inklusiv. A1 = 2: Filter der angiver at nærværende spørgsmål kun stilles til respondenten hvis spørgsmålet med variabelnavn A1 har værdien 2. BlokA.A1 = 2: Angiver at filteret er afhængigt af et spørgsmål i en anden blok end nærværende. Signal = En advarsel ud fra en given betingelse. Kan undertrykkes uden at rette i svar. Check = En advarsel ud fra en given betingelse. Kan ikke undertrykkes uden at rette svaret. Random = Sætter en række af spørgsmål op i en tilfældig rækkefølge for hver besvarelse. Blok O, I og P ikke muligt. Ved ikke / Vil ikke svare. Denne kategori er udeladt som direkte svarmulighed i hele skemaet. I interview har intervieweren altid mulighed for at notere dette, hvis IP på eget initiativ ønsker det. På internettet, kommer muligheden frem, hvis IP lader et spørgsmål stå tomt. Indledningsvist, forsøger vi altså at få et svar fra IP, men giver altså fortsat mulighed for ikke at besvare et spørgsmål. Metoden er direkte sammenlignelig og skaber ikke-signifikante svarfordelinger imellem de to metoder, telefoninterview og internetbesvarelser. Bloknavn Variabelnavn Beskrivelse af blok/ modul Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 {Filter} Blok A Sprog** Kon** Alder** Baggrundsspørgsmål Ønsker du at svare på dansk eller på engelsk? Would you like to answer the questions in Danish or in English? CATI: Jeg skal lige høre: CATI/CAWI: Er du en mand eller kvinde? Hvor gammel er du? År: TSprog 1 Dansk 2 English TKon 1 Mand 2 Kvinde POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 17

18 Blok A A1 A2 A3 Baggrundsspørgsmål Hvem bor du sammen med? Hvad er din nuværende hovedbeskæftigelse? Hvad er din højeste gennemførte uddannelse? 1 Jeg bor alene 2 Ægtefælle/samlever 3 Ægtefælle/samlever samt barn/børn 4 Barn/børn 5 Forældre 6 Hos søn eller datter med dennes familie 7 Andre 1 Lønmodtager 2 Selvstændig erhvervsdrivende 3 Medarbejdende ægtefælle 4 Værnepligtig 5 Arbejdsløs 6 Hjemmegående uden erhvervsarbejde 7 Pensionist (pga. alder) 8 Førtidspensionist 9 Efterløns- eller fleksydelsesmodtager 10 Langtidssyg 11 Skolelev, studerende, kursist 12 Ude af erhverv i øvrigt 1 Folkeskole 2 Gymnasial uddannelse 3 Erhvervsuddannelse (fx håndværker, gartner, kontor- og butiksuddannelse, SOSU mm.) 4 Kort videregående uddannelse, 2-2½ år (fx datamatiker, akademiuddannelse, tandplejer, byggetekniker mm.) 5 Mellemlang videregående uddannelse, 3-4½ år (fx bachelor, diplomuddannelse, HA, HD, lærer, pædagog, sygeplejerske, bygningskonstruktør mm.) 6 Lang videregående uddannelse eller forskeruddannelse, 5-8 år (fx kandidat, master, ph.d., læge mm.) 7 Anden uddannelse (fx uddannelser i forsvaret, politi, kørelærer, lokomotivfører mm.) 8 Ingen uddannelse 18 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

19 Blok A A4 Baggrundsspørgsmål Hvor længe har du boet på din nuværende adresse? 1 Mindre end ½ år 2 ½-1 år år år år 6 Mere end 5 år BlokB Intro_B Frygt for kriminalitet CAWI Frygt for kriminalitet CATI Nu kommer der nogle spørgsmål om frygt for kriminalitet. B1 På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl. B2* Hvor tryg eller utryg føler du dig ved at færdes i dit nabolag i dagtimerne? Med dagtimer menes der de lyse timer i døgnet. B3* Hvor tryg eller utryg føler du dig ved at færdes i dit nabolag efter mørkets frembrud? B4* Er der noget, du har undladt at gøre inden for de seneste 12 måneder, fordi du har frygtet at blive udsat for kriminalitet i dit Fx at gå ud alene efter mørkets frembrud, at gå på bar eller café, at parkere bil på offentlige pladser, at parkere cykel på offentlige pladser eller lign. B5* Hvad er det du har undladt at gøre? 1 Jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag Jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag 1 Meget tryg 2 Lidt tryg 3 Hverken/eller 4 Lidt utryg 5 Meget utryg 6 Jeg færdes ikke i mit nabolag i dagtimerne 1 Meget tryg 2 Lidt tryg 3 Hverken/eller 4 Lidt utryg 5 Meget utryg 6 Jeg færdes ikke i mit nabolag efter mørkets frembrud String [240] B4=1 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 19

20 BlokC C1_1 C1_1_1* C1_1_2 C1_2 Trusler I hvilken grad mener du, at trusler er et problem i dit trusler i dit C1_1=1 C1_1_1=1-4 C1_2_1* C1_2_2 C1_3 Vold I hvilken grad mener du, at vold er et problem i dit vold i dit C1_2=1 C1_2_1=1-4 C1_3_1* C1_3_2 C1_4 Indbrud eller forsøg på indbrud I hvilken grad mener du, at indbrud eller forsøg på indbrud er et problem i dit indbrud eller forsøg på indbrud i dit C1_3=1 C1_3_1=1-4 C1_4_1* Cykeltyveri I hvilken grad mener du, at cykeltyveri er et problem i dit C1_4=1 20 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

21 BlokC C1_4_2 C1_5 cykeltyveri i dit C1_4_1=1-4 C1_5_1* C1_5_2 Biltyveri I hvilken grad mener du, at biltyveri er et problem i dit biltyveri i dit C1_5=1 C1_5_1=1-4 C1_6 C1_6_1* C1_6_2 Tyveri fra bil I hvilken grad mener du, at tyveri fra bil er et problem i dit tyveri fra biler i dit C1_6=1 C1_6_1=1-4 C1_7 C1_7_1* C1_7_2 Tyveri af taske og/eller pung I hvilken grad mener du, at tyveri af taske og/eller pung er et problem i dit tyveri af taske og/eller pung i dit C1_7=1 C1_7_1=1-4 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 21

22 BlokC C1_8 C1_8_1* C1_8_2 C1_9 Stof- og alkoholmisbrugere på gaden I hvilken grad mener du, at stof- og alkoholmisbrugere på gaden er et problem i dit stof- og alkoholmisbrugere på gaden i dit C1_8=1 C1_8_1=1-4 C1_9_1* C1_9_2 C1_10* Salg af hash eller anden form for narkotika I hvilken grad mener du, at salg af hash eller anden form for narkotika er et problem i dit salg af hash eller anden form for narkotika i dit C1_9=1 C1_9_1=1-4 C1_10_1* C1_10_2* C1_11 Øvrige gener forbundet med narkotika (fx kanyler i nabolaget) I hvilken grad mener du, at øvrige gener forbundet med narkotika er et problem i dit øvrige gener forbundet med narkotika i dit C1_10=1 C1_10_1=1-4 Graffiti 22 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

23 BlokC C1_11_1* C1_11_2 C1_12* I hvilken grad mener du, at graffiti er et problem i dit graffiti i dit C1_11=1 C1_11_1=1-4 C1_12_1* C1_12_2* C1_13 Anden form for hærværk (fx rudeknusning, at dine bildæk er blevet skåret op mv.) I hvilken grad mener du, at anden form for hærværk er et problem i dit anden form for hærværk i dit C1_12=1 C1_12_1=1-4 C1_13_1* C1_13_2 C1_14 Affald på gaden I hvilken grad mener du, at affald på gaden er et problem i dit affald på gaden i dit C1_13=1 C1_13_1=1-4 C1_14_1* Hensynsløs knallertkørsel I hvilken grad mener du, at hensynsløs knallertkørsel er et problem i dit C1_14=1 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 23

24 BlokC C1_14_2 C1_15 hensynsløs knallertkørsel i dit C1_14_1=1-4 C1_15_1* C1_15_2 C1_16 Hensynsløs kørsel i øvrigt (biler, cykler eller lign.) I hvilken grad mener du, at hensynsløs kørsel i øvrigt er et problem i dit hensynsløs kørsel i øvrigt i dit C1_15=1 C1_15_1=1-4 C1_16_1* C1_16_2 C1_17 Støjgener fra andre beboere I hvilken grad mener du, at støjgener fra andre beboere er et problem i dit støjgener fra andre beboere i dit C1_16=1 C1_16_1=1-4 C1_17_1* C1_17_2 Tilråb når man færdes på gaden I hvilken grad mener du, at tilråb når man færdes på gaden er et problem i dit tilråb, når man færdes på gaden i dit C1_17=1 C1_17_1= POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

25 BlokC C1_18 C1_18_1* C1_18_2 C1_19 Ballade på gaden I hvilken grad mener du, at ballade på gaden er et problem i dit ballade på gaden i dit C1_18=1 C1_18_1=1-4 C1_19_1* C1_19_2 C1_20* Gener fra grupper af unge I hvilken grad mener du, at gener fra grupper af unge er et problem i dit gener fra grupper af unge i dit C1_19=1 C1_19_1=1-4 C1_20_1* C1_20_2* Aggressive hunde I hvilken grad mener du, at aggressive hunde er et problem i dit aggressive hunde i dit C1_20=1 C1_20_1=1-4 BlokD Frekvens D1* Hvor ofte tænker du på risikoen for at blive udsat for kriminalitet, dvs. blive overfaldet, udsat for tyveri, hærværk eller lign.? 1 Næsten hele tiden 2 Ofte 3 Af og til 4 Sjældent 5 Aldrig POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 25

26 BlokE Intro_E E1 E1_1 E2 E2_1 E3 Udsathed for kriminalitet Nu kommer der nogle spørgsmål om, hvad du selv har været udsat for. Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for trusler i dit nabolag Har du anmeldt dette til politiet? Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for vold eller forsøg på vold i dit Har du anmeldt dette til politiet? Er der inden for de seneste 12 måneder nogen, der har brudt ind eller forsøgt at bryde ind i din bolig? C1_1=1 E1=1 C1_2=1 E2=1 C1_3=1 E3_1 E4 E4_1 E5 E5_1 E6 E6_1 E7 E7_1 Ved bolig forstås også kælder og garagearealer. Har du anmeldt dette til politiet? Er der inden for de seneste 12 måneder nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjæle fra dig i dit Har du anmeldt dette til politiet? Er du inden for de seneste 12 måneder blevet tilbudt at købe hash eller anden form for narkotika i dit Har du anmeldt dette til politiet? Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for hærværk på din bolig, bil eller andet i dit Har du anmeldt dette til politiet? Har du inden for de seneste 12 måneder selv set, at der var eller blev begået hærværk eller lavet graffiti i dit Har du anmeldt dette til politiet? E3=1 C1_4=1 eller C1_5=1 eller C1_6=1 eller C1_7=1 E4=1 C1_9=1 E5=1 C1_11=1 eller C1_12=1 E6=1 C1_11=1 eller C1_12=1 E7=1 26 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

27 BlokE Udsathed for kriminalitet E8 Har du inden for de seneste 12 måneder bemærket, at der køres hensynsløst på knallert, bil, cykler eller lign. i dit E8_1 Har du anmeldt dette til politiet? E9 Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for chikane eller ubehagelige tilråb i dit E9_1 Har du anmeldt dette til politiet? E10* Har du inden for de seneste 12 måneder oplevet aggressive hunde i dit E10_1* Har du anmeldt dette til politiet? C1_14=1 eller C1_15=1 E8=1 C1_17=1 eller C1_18=1 eller C1_19=1 E9=1 C1_20=1 E10=1 IntroF_1 Intro_F Tillid til politiet CATI Nu kommer der lidt om tillid til politiet. F5 CAWI Tillid til politiet CATI Er du enig i flg. udsagn?: RP Spørgsmål F5_1** CATI/CAWI Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det Hvorfor ikke? String[500] F5=2 F6 Til intv.: (Hvorfor har du ikke tillid til, at politiet vil hjælpe dig, hvis du har brug for det?) Hvilke tiltag, mener du, at politiet kan iværksætte for at øge trygheden i dit Open RP Spørgsmål,empty = Muligt. (Det er muligt at lade feltet stå tomt) POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT 27

28 BILAG 3. OVERSIGT OVER DE 29 SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I 2014 Hvert år udpeger politikredsene en række særligt udsatte boligområder. De udpeges ud fra en politimæssig vurdering af, hvilke boligområder, der i den enkelte politikreds er mest belastede af kriminalitet. Områderne identificeres med baggrund i en trusselsvurdering og en lokal analyse af de relevante områder i politikredsene. SÆRLIGT UDSAT INDBYG- KOMMUNE POLITIKREDS BOLIGOMRÅDE GERTAL Sebbersundvej Aalborg Nordjyllands Politi Løvvangen Aalborg Nordjyllands Politi Bispehaven Aarhus Østjyllands Politi Gellerupparken og Toveshøj Aarhus Østjyllands Politi Korskærparken Fredericia Sydøstjyllands Politi Skovparken og Skovvejen Kolding Sydsøstjyllands Politi Løget By Vejle Sydøstjyllands Politi Finlandsparken Vejle Sydøstjyllands Politi Søndermarksvej 848 Fredericia Sydøstjyllands Politi Vollsmose Odense Fyns Politi Ringparken Slagelse Sydsjællands og Lolland-Fasters Politi Motalavej Slagelse Sydsjællands og Lolland-Fasters Politi Askerød Greve Midt- og Vestsjællands Politi Ellemarken Køge Midt- og Vestsjællands Politi Karlemoseparken Køge Midt- og Vestsjællands Politi Nøjsomhed 839 Helsingør Nordsjællands Politi Egedalsvænge Fredensborg Nordsjællands Politi Kongens Vænge og Østervang Hillerød Nordsjællands Politi Vapnagaard Helsingør Nordsjællands Politi Heimdalsvej 725 Frederikssund Nordsjællands Politi Gadehavegård Høje-Taastrup Københavns Vestegns Politi Hjortegården Herlev Københavns Vestegns Politi Friheden Hvidovre Københavns Vestegns Politi Høje Gladsaxe Gladsaxe Københavns Vestegns Politi Indre Nørrebro København Københavns Politi (inkl. Blågården) Ydre Nørrebro København Københavns Politi (inkl. Mjølnerparken) Tingbjerg, Utterslevhuse København Københavns Politi og Gadelandet Folehaven København Københavns Politi Remisevænget København Københavns Politi 28 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT DECEMBER 2016 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. DATAGRUNDLAG... 5 3.1. SPØRGESKEMADATA...5 3.1.1 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING... 5 3.1.2 INDSAMLING

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks Metoderapport RIGSPOLITIET November 2013 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. TRYGHED EN DEFINITION... 1 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 1 3.1 Tryghedsindeksets opbygning... 2 4. DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Dokumentation af interviewundersøgelser

Dokumentation af interviewundersøgelser Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2010 Udgivet af : Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 www.bif.kk.dk Foto:

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

tryg heds indeks københavn 2014

tryg heds indeks københavn 2014 tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...

Læs mere

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO Faktapapir om hæleri 6. november 2015 1.0 Hvad er hæleri, og hvordan straffes det? Hæleri er en kriminel handling, som knytter sig til salg, køb, modtagelse, transport og opbevaring af genstande, der stammer

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Tryghedsindeks. for København 2009

Tryghedsindeks. for København 2009 Tryghedsindeks for København 2009 Indledning...5 3 Tryghedsindeks metode og resultater 2009... 6 Tryghedsindekset - sådan har vi målt...6 Resultater for København overordnet...8 Stor lokal variation i

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Repræsentative undersøgelser før og nu. Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk

Repræsentative undersøgelser før og nu. Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk Repræsentative undersøgelser før og nu Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk >> >> Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Bortfald og forskerbeskyttelse Vægtning for bortfald Effekt af vægtning

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2. En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2. En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2 En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2 TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

Referat fra møde i Boligsamarbejdet

Referat fra møde i Boligsamarbejdet Referat fra møde i Boligsamarbejdet Onsdag den 12. september 2012 fra 16.30-18.30 i Festsalen hos FAB, Vestre Stationsvej 5, 5000 Odense. Mødet indledtes med velkomst ved Flemming. 5. november 2012 Jacob

Læs mere

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012 København er en mangfoldig og tryg storby med et rigt forlystelsesliv, turister fra hele verden og et livligt natteliv. Trygheden stiger og ungdomskriminaliteten falder. Det går godt. Alligevel skal vi

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Tryg i Aarhus. Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune

Tryg i Aarhus. Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Tryg i Aarhus Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar 2017 Baggrund 1/2 I forlig om budgettet for 2017-2020 er der afsat midler til at styrke borgerens tryghed. Forligsteksten

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus. Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 3.712 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 52% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Bilag 4B: Ydelsesbeskrivelse vedr. optionen

Bilag 4B: Ydelsesbeskrivelse vedr. optionen Bilag 4B: Ydelsesbeskrivelse vedr. optionen A. Dataindsamlingsmetoder Tjenesteyder forventes i husstandsakuen at gennemføre interview med 13.000 husstande (husstande med mindst en husstandsip i alderen

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING... 2 1.1 OVERVÆGT SOM CASE... 2 2 ANALYSEFORBEREDELSER... 4 2.1 HEPRO-UNDERSØGELSEN... 4 2.2 DEN AFHÆNGIGE VARIABEL VIGTIGHED AF ÆNDRINGEN AF VÆGT...

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed

Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed Baseret på undersøgelser foretaget af Epinion A/S for Rejsekort A/S 2012 til 2015 4. april 2016 0. Indhold 1. Materialet 3 2. Sådan har vi gjort 4 3. Passagerpulsens

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Undersøgelse af hæleri danskernes viden, holdning og adfærd

Undersøgelse af hæleri danskernes viden, holdning og adfærd Undersøgelse af hæleri danskernes viden, holdning og adfærd Baggrund Køb og salg af stjålne varer (hæleri) er et stigende problem i Danmark. Selvom antallet af indbrud er stigende, og forsikringsselskabernes

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse

RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse Rapporteringsmåned: December 2007 Kunde: Ishøj kommune TNS Gallup INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 DATAGRUNDLAG 4 3 HOVEDKONKLUSIONER 5 3.1 KOMMUNIKATION

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier. Indledning Explora har i foråret 2005 udført en instrumentalitetsanalyse for De Lokale Ugeaviser. Formålet med instrumentalitetsanalysen er at beskrive, hvordan danskerne læser ugeaviserne, og hvorfor

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Forebyggelse og Social pejling

Forebyggelse og Social pejling Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00 Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt - UgebrevetA4.dk 08-03-2016 22:00:46 KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Oplysninger fra politiets årsberetninger 1997-1999. Overtrædelser af straffeloven Overtrædelser af færdselsloven Færdselsuheld

Oplysninger fra politiets årsberetninger 1997-1999. Overtrædelser af straffeloven Overtrædelser af færdselsloven Færdselsuheld NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 12 juni 2 Oplysninger fra politiets årsberetninger -. Indledning Denne statistik er udarbejdet på grundlag af

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere