I anledning af børnehjemmets jubilæum har jeg valgt at sætte fokus på børn uden familie.
|
|
- Lone Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIELØSE BØRN Oplæg holdt til seminar i anledning af Uummannaq Børnehjems 75-års-jubilæums "Omsorgssvigt er alles ansvar." Af Conni Gregersen, psykolog, Døgninstitutionskontoret. I anledning af børnehjemmets jubilæum har jeg valgt at sætte fokus på børn uden familie. I gamle dage var det som regel forældreløse børn, som kom på børnehjem, og børnehjemmet var ofte deres hjem resten af deres barndom.i dag er baggrunden for anbringelse på børnehjem ofte problemer i familien, og målet er som regel, at børnene skal hjem til forældrene igen. - OG for der er en faktor, det er væsentligt at huske: der findes stadigvæk børn, som ikke har en familie, der kan tage sig af dem. Når jeg vælger at sætte fokus på denne gruppe i dag er det fordi vi let kommer til at overse denne gruppe af børn i vores system. Det er som om vi tror, at forældre er holdt op med at dø fra deres børn Eller at alle forældre har ressourcer til at lære at tage sig af deres børn, bare de får den rette hjælp. Men det er ikke virkeligheden. Der findes stadigvæk forældreløse i gammeldags forstand:deres forældre er døde Der er forældre, som bliver syge og dør, mens børnene er små. Ulykker med døden til følge rammer også mennesker, der har børn. Der er forældre, der på grund af store psykiske eller sociale problemer begår selvmord, mens børnene er små, De sidder tilbage med store spørgsmål omhandlende temaet: Hvorfor var jeg ikke værd at holde sig i live for? Eller familier, hvor volden er så omfattende, at det ender med, at den ene dræber den anden. Drabet kan være følgen af voldelig adfærd generelt eller kan ske i nødværge, og drabet kan være uagtsomt eller tilsigtet. Under alle omstændigheder efterlader det børnene i en vanskelig situation: Den ene af forældrene er død og den anden er drabsmand/-kvinde eller morder, og vedkommende havner selvfølgelig i anstalten for domfældte i nogle år.så barnet kan med rette føle, at det er ligesom ikke at have nogen forældre mere Og så er der en gruppe af børn, som ganske vidst har forældre, der lever, men hvor problemerne er for store i forhold til de ressourcer, forældrene har, så der ikke er overskud til at tage sig af/tage ansvar for børnene. Det kan være forældre, som på grund af kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk sygdom ikke har overskud til at give tilstrækkelig omsorg til deres børn, eller forældre, som på grund af alvorlige personlighedsforstyrrelser eller misbrugsproblemer ikke er i stand til at skabe tilstrækkeligt trygge rammer for børnene. Eller det kan være og er ofte en kombination af flere af disse faktorer.børnene har ofte oplevet omsorgssvigt, krise eller traumer i familien, før den gik i stykker der kan være tale om direkte vanrøgt, følelsesmæssig isolation, vold i hjemmet, undertiden også seksuelle overgreb, selvmord, drab eller drabsforsøg alt i alt forhold, som betyder, at tilknytningen mellem barn og forældre/familie er angstpræget og usikker. 1
2 Forældrene har så store problemer/vanskeligheder i forvaltningen af deres tilværelse, at de ikke magter at tage ansvar for børnene undertiden heller ikke for sig selv alt dette fører til, at børnene har brug for andre, der går i forældrenes sted på disse punkter. Vi møder ofte myten om, at det er synd for børn at være på børnehjem. Den myte vil jeg gerne gøre lidt op med i dag. Det er ikke synd for børn at komme på børnehjem, tværtimod: Det er heldigt for børn at komme på børnehjem, når deres egen familie ikke kan give dem omsorg i tilstrækkelig grad. Det er synd for dem, at deres familier ikke magter det, der er familiens opgave, men det er godt, at de når nu det er som det er kan komme et sted hen, hvor der døgnet rundt er voksne mennesker til at tage sig af dem, hjælpe og støtte dem, lære dem at begå sig mellem andre mennesker og udvikle deres evner. Og som desuden hjælper dem med at håndtere de svære følelser, som naturligt følger af at blive omsorgssvigtet og traumatiseret. Og jeg forstår godt, at børnene undertiden på grund af disse følelser oplever det som svært at være på børnehjemmet. De savner deres forældre.børn knytter sig jo til dem, der er at knytte sig til, så selvfølgelig savner de forældrene, og det er uvurderligt at vi kan opretholde en eller anden form for kontakt mellem børn og forældre, når børnene er anbragt vi skal bruge både hjerte og forstand, når man arbejder med børnehjemsbørn: Med hjertet skal vi forstå deres følelser og hjælpe dem med at forvalte dem og med forstanden skal vi fastholde virkeligheden, som for børnenes vedkommende ofte bliver farvet af følelserne alene. Jeg kender mange eksempler på, at kommunen forbyder børn at se deres forældre, fordi de har forøvet vold eller andre overgreb på børnene.børnene selv er som regel mere gelinde i det. Selv om mor eller far har lavet seksuelle overgreb, forøvet vold, ja, måske endog forsøgt at dræbe barnet, så vil barnet meget ofte på et tidspunkt ønske at gense forældrene, og da er det vores opgave at formidle et sådant møde (eller undersøge, om det er muligt) OG i den forbindelse sikre barnet mod nye overgreb og fastholde den virkelighed, at selv om der er kærlige følelser mellem barnet og forældrene, så er det i sig selv ikke nødvendigvis nok til at forældrene også magter at tage ansvar for barnet. Det er ofte en stor lettelse for børn, når de voksne melder klart ud, hvordan virkeligheden ser ud: du bor her, og det skal du blive ved med, og du skal (eller kan) møde dine forældre på den og den måde sammen med den og den medarbejder Jeg tror, at myten om, at det er synd for børn at bo på børnehjem udspringer af, at vi synes, familien er det naturlige sted for børn at vokse op. Hvilket det jo er under forudsætning af, at familien fungerer.vi synes f.eks. ikke nødvendigvis vi selv som voksne skal blive på en arbejdsplads, der ikke fungerer men vi er slemme til at tro, at alle børn har det bedst i deres egen familie. Vi glemmer måske, at alle børn er et voldsomt begreb, så selv om det heldigvis er sandt for de allerfleste børn, så er der nogle børn, der lever under helt andre forudsætninger: For det første er der dem uden forældre: De har ikke noget hjem. Så er der dem, hvor forældrene selv har så mange problemer, at de ikke magter at tage sig af børnene. Min erfaring er, at selv blandt professionelle sniger der sig en tanke-følelse ind, som fastholder myten:det er svært at tro, at det virkelig står så slemt til,som det faktisk gør i de hjem, børnene kommer fra. Vi undlader at tænke på, at børn, der ikke får omsorg visner, de tørrer ind, kan ikke bruge deres evner, udvikler sig ikke, de bliver triste, deprimerede og usikre mennesker, som ikke kender deres eget værd ofte affinder de sig med forholdene. Eller de bliver uartige, umulige at omgås, så vi næsten synes, de skulle straffes, selv om det er børn. Et tredje punkt er, atvi tror, at børn ønsker for enhver pris at være hjemme det er ikke sandt. Børnene ønsker naturligvis, at forholdene var sådan, at de kunne være hjemme, og en del børn føler sig ansvarlige for deres families eller forældres trivsel, og føler, at de bør være hjemme, men en del børn flygter faktisk hjemmefra af og til og en del børn udtrykker direkte ønske om at komme på børnehjem eller udtrykker lettelse over at være 2
3 blevet anbragt på børnehjem. Vi har ikke sjældent tilfælde, hvor børn selv opsøger børnehjemmet for at få lov at blive indskrevet. Jeg har snakket med mange mennesker, der er vokset op under vanskelige forhold uden at blive fjernet, og som i deres tilbageblik undrer sig over, at ingen greb ind De vidste det jo godt De så, hvordan min mor behandlede os - hvordan far kom vaklende fuld hjem gang på gang og lavede ballade... Endelig sker det, at vi forfalder til at tro, at det er bedre for barnet at komme i plejefamilie end på børnehjem, når nu deres egen familie er gået i stykker. Vi er så dybt påvirket af myten om, at børn har det bedst i en familie, at vi nogle gange glemmer, at disse børn er præget i deres inderste af de forhold, de er vokset op under. Nogle af dem er blevet skadet så alvorligt, at det ikke kan repareres. Hjernen tager skade af omsorgssvigt. Den udvikler sig ikke som den skal, hvis ikke barnet mødes med kærlig omsorg i tilstrækkelig grad fra starten af livet og selvudviklingen lider under omsorgsvigt. Barnets følelsesliv folder sig ikke naturligt ud. Og da denne udfoldelsesproces af følelser, evner og ressourcer er en bærende bestanddel i selvudviklingen, bliver personligheden præget af mangler: Børnene mangler fleksibilitet, f.eks. i forhold til andre børn eller i det hele taget til samvær med andre, de mangler nuancer i livet (det hele er sort eller hvidt), og de mangler kanaler til deres følelser at løbe naturligt i. Man kan sammenligne dem med blomster, der vokser op i en dyb og snæver klippesprække: kun få af de ellers smukke kronblade kan udfolde sig, resten sidder hele blomstens liv stadig i knop og bliver aldrig til noget. Når mennesker lever uden mulighed for at udfolde sig som den, man er, fører det let til ulykkelighed, utilfredshed og en følelse af, at det hele kan være lige meget meningsløshed. Ofte er børnene så bange for følelser, at bare de forventninger om almindelig følelsesudveksling, der naturligt er i plejefamilien, skræmmer dem. De føler sig ikke så gode til den slags, trækker sig måske tilbage, føler sig måske udstødte, selv om plejefamilien prøver af al kraft at få dem inddraget i familien. Der vil naturligt være en forventning om, at barnet knytter sig til plejeforældrene, og der er en slags krav om, at plejeforældrene knytter sig til barnet og behandler ham som deres eget barn men plejebarnet har ofte brug for en anden behandling end deres egne børn, fordi plejebarnet ikke har fået udviklet sin evne til tilknytning eller måske har så mange brudte forhold bag sig, at selv om han egentlig godt kan knytte sig, så tør han ikke af skræk for den smerte, det er at miste og han forventer at miste det, han knytter sig til, for sådan er hans livserfaring. Det er en udbredt erfaring, at plejefamilieanbringelse af svært omsorgsvigtede børn ofte viser sig at være en skrøbelig foranstaltning, og når jeg i dag sætter fokus på fordelene ved døgninstitutionsanbringelse er det ikke for at forklejne plejefamiliernes arbejde. Der er rigtig mange plejefamilier, som har gjort og gør et kæmpestort arbejde for deres plejebørn og faktisk holder ud, selv om det er hårdt i det lange løb og der er også mange plejefamilier, som har betalt en meget høj pris indadtil i deres egen familie ved at påtage sig den opgave, det er at have plejebørn. Jeg tænker på plejefamilier, som får meget skrøbelige eller skadede børn, som jeg netop har beskrevet, anbragt. Børn, som i virkeligheden har behov for behandling. Børn som ikke blot er i krise, men som grundlæggende mangler noget i deres evne til at forvalte følelser eller måske oven i købet mangler fundamentale dele i personligheden. Det er børn, som fremtræder følelsesafvisende, har svært ved at forpligte sig, svært ved at gennemføre en plan og nå målet svært ved at overskue sociale situationer, hvor mennesker foretager sig ustrukturerede ting hygger sig, bare er sammen for at nyde hinandens nærhed. De forsømte børn bliver usikre på sig selv og situationen, når den ikke er klart defineret, og de kan have tendens til enten at forsvinde væk fysisk eller psykisk fra situationen eller at søge ind mod centrum, så al opmærksomhed 3
4 skal dreje sig om dem.den gyldne middelvej, hvor et samvær bare flyder mellem en gruppe af mennesker, kan de ikke umiddelbart magte og hvad der komplicerer situationen yderligere: de ved ikke selv, hvad det er, de mangler for at kunne opføre sig normalt og når det kommer til sådanne lidt abstrakte situationer som at hygge sig er det vældig svært at forklare et barn, hvad det skal gøre for at hygge sig Når børn med store personlige problemer eller mangler anbringes i plejefamilie er der desværre stor sandsynlighed for, at plejeforholdet ophører i utide på grund af skilsmisse i familien, udbrændthed hos den ene eller begge plejefamilier, problemer med familiens egne børn, som da tvinger plejeforældrene til at prioritere omsorgen for egne børn frem for den arbejdsopgave, plejebarnet jo i sidste ende er. Plejebørn er betalende gæster i plejefamilien og som sådan kan de til enhver tid vælges fra. Jeg har i min tid mødt rigtig mange plejebørn, som havde regnet med, de skulle bo hos deres plejeforældre hele livet, og som alligevel pludselig skulle væk. Børnene er anbragt af kommunen /sagsbehandleren, og betalingen finder sted fra kommunen. Hvis en ny sagsbehandler er uenig i sin forgængers beslutninger kan den nye sagsbehandler ofte bare med et pennestrøg, fjerne barnet fra en plejefamilie, uanset om barnet er knyttet til plejeforældrene eller ej. En plejefamilie er vældig sårbar ovenfor sådanne tilfældige beslutninger. På grund af sine vanskeligheder og skrøbelige psyke,stiller det familieløse barn typisk store krav til sine omgivelser, ofte større krav end en plejemor og far kan opfylde. Barnet er ofte impulsivt, og bag denne impulsivitet kan ligge en stor angst, som forplanter sig til omgivelserneså der kan ofte sprede sig en dårlig stemning omkring disse børn,som gør arbejdet/omgangen med den tung Og selv om det kan synes indlysende, at børn, der har manglet kærlighed blot skal fyldes op med kærlighed, så er sagen mere kompliceret end som så. Kærligheden til et lille barn udgør byggemateriale i bygningen af barnets personlighed, og når denne kærlighed har manglet eller været utilstrækkelig er det som om der er for lidt cement i den mørtel, der skal holde sammen på murstenene så personlighedshuset bliver skrøbeligt, personligheden kan ikke stille op til tilværelsens almindelige krav skole, kammerater, almindelige aktiviteter giver problemer for barnet, ofte op igennem opvæksten. Man kan ikke nøjes med at kompensere for den manglende tidlige kærlighed med masser af kærlighed senere, det er simpelthen ikke nok, for børnene kan faktisk ikke rigtig tage imod denne kærlighed Det har de ikke lært. De har lært, at kærlighed eller tilknytning er farlig, det er bedre kun at stole på sig selv, holde sammen på sig selv holde andre på afstand. Kan vi overhovedet være bekendt som samfund at forlange, at almindelige mennesker i deres eget hjem skal kunne løfte tunge behandlingsopgaver, som selv for eksperter kan være svære arbejdsopgaver???egentlig ikke hverken overfor børnene eller plejefamilierne og det store antal af plejefamilieanbringelser, der bringes til ophør, før barnet selv vokser ud af familien er et håndgribeligt bevis på, hvor svært det er og hvor svær en situation børnene kommer til at stå i: ingen at holde sig til ingenting at holde sig til det går slet ikke MENNESKER HAR BRUG FOR ET NETVÆRK HELE LIVET Vi har som samfund et ansvar for, at den unge får mulighed for at opbygge et netværk. Der skal være voksne til rådighed, som bliver ved med at være der, ligesom forældre gør. Det ER anderledes at arbejde med børn end at arbejde med hunde eller med døde ting. Det kræver ansvarlighed og engagement, både af os som enkeltpersoner og af samfundet, netop fordi opgaverne som oftest overstiger et enkelt menneskes eller en enkelt families formåen. 4
5 Jeg mener hermed, at samfundet skal udvikle strukturer eller institutioner til den slags. Mange af de familieløse børn går en fremtid i møde uden meget tryghed, og det er slemt at tænke på, for det kan de ikke holde til. De er ofte traumatiserede og derudover mangler de den base i tilværelsen, der er almindelige børns springbræt til voksenlivet.hvordan forestiller vi os, at de skal blive voksne, selvstændige mennesker med mindre støtte, end den almindelige, sunde, stærke unge mennesker har brug for? Og typisk får. Det er meget underligt at opleve dette fænomen og det må være forfærdeligt for de unge, der i forvejen har tendens til at give sig selv skylden for den elendighed, de har oplevet i deres liv. De familieløse børn skal omfattes af en særlig bevågenhed fra systemets side, simpelthen fordi de mangler voksne, som naturligt bekymrer sig om dem spørger til deres drømme, fremtidsvisioner, ønsker for fremtiden, eller som kender deres styrker og svagheder, kender deres historie, fra de var nyfødte, som kan hjælpe dem med at skabe sammenhæng i livet. Alle de små ting, der understreger et menneskes tilhørsforhold mangler i disse børns liv. Det er vores opgave at møde disse børn med samme respekt for deres individualitet, som vi møder andre børn vores egen børn med. Det kan ikke nytte noget, at vi tror, livet kun kan leves værdigt i familiens skød. Livet udfolder sig på mangfoldige måder.tænk blot på, hvor mange forskellige livsvilkår mennesker har rundt om på kloden det er det centrale, selve livet, der skal respekteres, og for at kunne det som socialarbejdere, må vi ind i kontakten med dem, vi skal hjælpe, og igennem vores fagligt trænede indfølingsevne være med til at finde den form, der passer bedst til den enkelte og overordnet forholde os til, at menneskenes børn har brug for voksne til at vejlede sig i deres liv. De familieløse børn har ofte ikke noget netværk. Vi skal opfinde strukturer/institutioner/fænomener, der kan være der for dem, også når de bliver voksne. De skal have mulighed for selv at vokse ud af deres familie ligesom andre børn gør, ikke pludseligt på 18 års fødselsdagen men stille og roligt over en årrække udvikle større og større selvstændighed som voksne. De familieløse børn har de samme rettigheder som andre børn og der står ingen Harry Potter med en tryllestav og gør dem til voksne mennesker på deres 18 års fødselsdag denne magiske dag, hvor alt pludselig bliver ens eget ansvar, personlig myndig. Hvor har jeg mødt mange umodne børn, som i deres umodenhed og på grund af manglende nærhed under opvæksten kommer galt af sted, når de pludselig skal bestemme alting selv fordi en tilfældig dato er passeret i kalenderen deres 18 års fødselsdag. Hvis I tænker på jeres egne børn eller børn I kender, som vokser op i et almindeligt, godt hjem, så vil vi vist alle synes, det var dårlige forældre, der smider deres egne børn ud på deres 18 års fødselsdag og aldrig mere vil bekymre sig om dem ikke se dem til et måltid mad, ikke give dem julegaver eller fødselsdagsgaver, ikke støtte og rådgive dem i livets forskellige forhold for slet ikke at tale om at dele deres glæder og sorger gennem deres voksne liv, så længe man har kræfter til det. Men det er ofte det, der sker med de mest svigtede og ødelagte børn i vores samfund. De har ingen, der automatisk stiller op, for de har ingen familie hvordan kan vi være så naive at tro, at disse unge mennesker kan leve, udvikle sig, blive fuldgyldige medlemmer af samfundet, når deres betingelser skal være så hårde og deres dagligdag så ensom? Hvordan kan vi tro, at de skal kunne klare sig med den støtte, som mere eller mindre tilfældige bekendtskaber kan give? Hvis vi ser på vores egne liv ved vi godt, at selv om det kan være sjovt og belærende at møde en masse nye mennesker, så er det ikke der vi henter styrken til de store ting i livet på de punkter har vi brug for mennesker, der kender os godt, som vi ved, vi kan snakke med og blive forstået, uden at blive til grin, uden at den anden overtager og dikterer, hvad jeg skal, en, der lytter og forstår, gider blive ved og ved, selv om jeg er dum og åndssvag og gør de samme fejl gang på gang har I det ikke også sådan? 5
6 Grundlæggende er vi alle sammen ens vi har brug for et fællesskab at spejle os i, mærke, at nogen kender os godt nok til at sætte pris på os, selv om vi ikke altid gør de rigtige ting, eller er pæne og søde det er igennem kontakten med andre mennesker, vi udvikler os. Vi er født med evnen til at føle med hinanden og vi bruger den lige fra første øjeblik, vi kommer til denne verden. Det nyfødte barn lukker øjnene op og søger blikkontakt og bliver rolig, når han/hun finder det det er starten på udviklingen. Uden spejling i hinanden visner vi som blomster i tørke. Med den nuværende lovgivning er der mulighed for at vi kan fortsætte det pædagogiske arbejde med disse børn ud over deres 18 års fødselsdag, men det kræver specielle argumenter at få lov at fortsætte arbejdet efter deres 20. år. Så det kræver en holdningsændring, en bevidst etik at tænke disse børn ind som samfundets børn. Hvordan vil samfundet være forældre for dem? Som det ser ud i dag bliver mange af dem omsorgssvigtet af samfundet fordi man ikke har taget stilling til dem det er for tilfældigt, hvem der får hjælp og hvem der bliver smidt ud i kulden Jeg vil gerne her opfordre til, at samfundet lader sig inspirere af dagens jubilar: Uummannaq Børnehjemmet Her betragter man det enkelte barn som et mål i sig selv. Barnet er i centrum i sit liv, samtidig med, at det er del af et forpligtende fællesskab. Det er desuden muligt for barnet at bearbejde sine traumer og de følelsesmæssige og personlighedsmæssige vanskeligheder, mange af dem har som følge af omsorgssvigt og overgreb. Det kræver et team at gennemføre sådan et arbejde. På Uummannaq Børnehjemmet erkender man vigtigheden af relationer, forholdet mellem mennesker. Det gælder både børnenes relation til deres familie, også når denne er dysfunktionel, og det gælder relationerne mellem børn og medarbejdere på børnehjemmet samt mellem børnene indbyrdes. Mange børn bor her i mange år og oparbejder derved naturligt et netværk med hinanden med medarbejderne og disses egne børn og med andre mennesker fra byen Det er mere værdifuldt end man måske lige tænker på. Men prøv lige at huske på, hvor svært mange af disse børn har haft det med såkaldt almindelige børn. Mange af dem har troet, de var uduelige til alting, specielt at få venner og alligevel lykkes det her.det er en stor sejr. Pædagogikken rummer den spændvidde, der er i, at vi mennesker på samme tid er ens og forskellige:grundlæggende har vi de samme behov men det er forskelligt, hvad der skal til for at tilfredsstille vores behov Alt i alt ender det med, at det enkelte barn får mulighed for at udfolde sine specielle evner og ressourcer i et forpligtende fællesskab. Det er, hvad jeg forstår ved et værdigt liv så jeg synes, børnene på Uummannaq Børnehjem er heldige med, at de bor her. 6
Noter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereUNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM
UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereEN E-BOG FRA MIG TIL DIG
EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereDu holder altid noget af den andens liv i din hånd
Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk DemensDagene 2016. Session 5: Gode stunder ved svær demens Tivoli Kongres
Læs mereGudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl
Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereMed Jesus i båden -3
Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs mereRødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30
1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereLejer kan blive boende for evigt
Indsigt Pas på med fremleje af ejerbolig: Lejer kan blive boende for evigt Et stigende antal boligejere udlejer deres bolig for en tid. Men de risikerer, at lejeren ikke kan opsiges, og at de selv mister
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire
DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereSorghandleplan for Skovgårdsskolen
Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereTemadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune
Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND
128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.
31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mereDin tro har frelst dig!
Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs merePusterummet på Sengeløse Skole
Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereManual til forundersøgelse
Manual til forundersøgelse Udarbejdet af Ingrid Strøm for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen Københavns
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereAt være forældre til en teenager med kronisk sygdom
At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereRo de h ove d. eller ordensmenneske KEND DIT INDRE
KEND DIT INDRE Ro de h ove d eller ordensmenneske AF ANNETTE AGGERBECK / FOTO: GETTYIMAGES De senere år har Simple living, det enkle liv, spredt sig som reaktion på vores stressede hverdag. Mange af os
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereTekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29
Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereEfteruddannelsestur til International Documentary Festival Amsterdam (IDFA).
Efteruddannelsestur til International Documentary Festival Amsterdam (IDFA). Sine Marianne Christensen Klipper DR Danmark Tidsperiode: 22.-25. november 2012 Formål: Hvert år i november omdannes Amsterdams
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereSag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013
1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme
Læs mere