P piller Forbrug og risiko for blodpropper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P piller Forbrug og risiko for blodpropper"

Transkript

1 P piller Forbrug og risiko for blodpropper

2 Indhold Resumé, konklusion og anbefalinger Indledning... 5 Viden om p pillers sikkerhed gennem tiden... 6 Information om risiko for blodpropper i produktinformationen... 9 Forbrugsmønstre for p piller Udvikling i anvendelse af p piller gennem de seneste år Forbrugsmønstre for anvendelse af p piller i Bivirkningsindberetninger vedrørende p piller Indberetninger om formodede bivirkninger ved p piller Indberetninger om blodpropper som formodet bivirkninger til p piller Litteratur Links til tidligere kommunikation om emnet fra Lægemiddelstyrelsen og IRF: Side 2 af 21

3 Resumé, konklusion og anbefalinger P piller er en effektiv og betydningsfuld form for prævention i Danmark. P piller udgør en stor fordel både for den enkelte kvinde og for samfundet som helhed. Risiko for blodpropper ved brug af p piller giver imidlertid anledning til bekymring og overvejelser om den optimale anvendelse af denne præventionsform. Lægemiddelstyrelsen præsenterer i denne rapport den væsentligste viden i forhold til p piller og risikoen for blodpropper. Rapporten indeholder en gennemgang af den vigtigste litteratur på området samt de nyeste data om forbrug og indberettede bivirkninger i Danmark. Rapporten omfatter alle p piller, såvel de ældste (1. og 2. generation) som de nyeste (3. og 4. generation), der først og fremmest adskiller sig indbyrdes ved at indeholde forskellige typer gestagen (se nedenfor). Konklusionen er: Den enkelte kvindes risiko for blodpropper ved brug af p piller er lav. 1. og 2. generations p pillerne medfører den laveste risiko for blodpropper (1. generation indeholder gestagenerne norethisteron eller dienogest handelsnavne: Trinovum og Qlaira, og 2. generations p piller indeholder gestagenerne norgestrel, levonorgestrel og norgestimat handelsnavne: Cilest, Femicept, Malonetta, Microgyn, Triminetta, Trinordiol "Paranova", Triquilar ). De fleste danske kvinder bruger p piller fra 3. og 4. generation, der har den højeste risiko for blodpropper (3. generations p piller indeholder gestagenerne desogestrel og gestoden (Handelsnavne: Daisynelle, Desorelle, Femelle, Femigen, Gestinyl, Gestodilat, Gestonette, Harmonet, Lindynette, Marvelon, Mercilon, Milna, Minero, Minulet, Modina, Novynette, Gracial, Milligest, Milvane ). 4. generations p piller indeholder gestagenet drospirenon handelsnavne: Yasmin 28, Yasmin, Yasminelle 28, Yasminelle, Yaz ) Der er grund til skærpet opmærksomhed om de kendte risikofaktorer for blodpropper og symptomer på blodpropper. Produktinformationen for p piller afspejler den nyeste viden. Risikoen for blodpropper ved anvendelse af p piller har været kendt og diskuteret siden de første typer af p piller kom på markedet i 1960 erne. Først blev man opmærksom på, at der var en sammenhæng mellem mængden af østrogen i p pillerne og risikoen for blodpropper. De nyeste p piller har derfor et lavt indhold af østrogen, helt ned til 20 µg. I 1990 erne blev man klar over, at også gestagen komponenten i p pillerne har betydning for risikoen for blodpropper. De nyeste data, der i høj grad bygger på dansk forskning, har vist, at gestagen komponenten i de nyeste p piller er forbundet med en større risiko end tidligere antaget. Gennemgangen af litteraturen viser, at den enkelte kvindes risiko (den absolutte risiko) for blodpropper ved brug af p piller er lav, men at såvel mængden af østrogen som gestagentypen begge er af betydning for risikoens størrelse. P piller med højt indhold af østrogen ( µg) er for længst trukket tilbage. For p piller på markedet i dag er det derfor især gestagen typen, der er af betydning for risikoen for blodpropper. Side 3 af 21

4 Den nyeste viden viser, at gestagenerne i 1. og 2. generations p pillerne medfører den laveste risiko for blodpropper. Forbrugsdata fra Lægemiddelstyrelsens lægemiddelstatistikregister viser, at omkring kvinder dagligt anvender p piller. Tallene viser overraskende, at danske kvinder oftest anvender p piller af 3. generationstypen, og at denne type p piller oftest ordineres til nye brugere. Begge dele bør påkalde sig opmærksomhed, da det ikke er hensigtsmæssigt i forhold til at minimere risikoen for blodpropper. Gennemgang af formodede bivirkninger indberettet til Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase viser, at der indberettes mange bivirkninger ved brug af p piller, hvilket ikke er overraskende i betragtning af det høje forbrug. Blandt indberetningerne er dels blodpropper, men også dødsfald på grund af blodpropper i relation til brug af p piller. Gennemgang af disse sager viser, at kvinderne i en del tilfælde havde flere af de kendte risikofaktorer, som kan øge risikoen for blodpropper ved anvendelse af p piller. Det kan derfor ikke udelukkes, at blodpropper i nogle tilfælde kunne være undgået. Der bør derfor være øget opmærksomhed omkring disse risikofaktorer. P piller, der indeholder cyproteron (handelsnavne: Diane mite, Dianova Mite, Feminil mite, Vreya, Zafira, Zyrona, Cyproteronacetat/ethinylestradiol "ratiopharm") er ikke særskilt gennemgået i dette notat. Denne type p piller anvendes blandt andet til behandling af svær akne, polycystisk ovarie syndrom og andre sygdomme, hvor antiandrogen behandling er indiceret. De anvendes ikke udelukkende som svangerskabsforebyggende middel. Forbruget af denne type p piller udgør kun omkring 4 % af det samlede forbrug af hormonal prævention. Studier har vist at risikoen for blodpropper ved p piller, der indeholder cyproteron, er på linje med risikoen ved 3. og 4. generations p piller. Den enkelte kvindes risiko er dog stadig meget lav, og da medicinen anvendes til behandling af andre sygdomme, vil skift til 2. generations p piller i mange tilfælde ikke være muligt eller hensigtsmæssigt. Lægemiddelstyrelsens gennemgang bekræfter de nyeste anbefalinger i produktinformationen samt i de lægefaglige vejledninger. Der er derfor ikke behov for ændringer af disse. Men resultaterne understreger vigtigheden af med jævne mellemrum at sætte fokus på disse anbefalinger. Lægemiddelstyrelsen såvel som Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) har flere gange de seneste år kommunikeret den nyeste viden målrettet til læger såvel som til offentligheden generelt (links hertil kan findes under litteratur oversigten). På baggrund af data i denne rapport mener Lægemiddelstyrelsen imidlertid, at der fortsat er behov for at skærpe lægers og kvinders opmærksomhed på risikoen i forhold til blodpropper ved ordination og brug af p piller. Lægemiddelstyrelsens anbefalinger: 2. generations p piller bør som udgangspunkt være førstevalg Kvinder, som uproblematisk har anvendt 3. eller 4. generations p piller gennem længere tid, kan fortsætte med denne behandling under forudsætning af at det sikres, at nedenstående forsigtighedsregler fortsat er opfyldt Før start på p piller bør lægen: Side 4 af 21

5 o o Indhente en komplet personlig og familiemæssig anamnese for at identificere risikofaktorer for blandt andet blodpropper Måle blodtrykket og foretage en helbredsundersøgelse, i henhold til kontraindikationer og advarsler beskrevet i produktresumeet Endvidere bør kvinder informeres om risikoen for blodpropper og de tidlige symptomer herpå, herunder forskelle i risiko mellem forskellige generationer af p piller Der bør løbende ske opfølgning, især i starten af behandlingen, hvor risikoen er størst, og ved præparatskift og i øvrigt i henhold til gældende lægefaglige vejledninger I tilfælde hvor p piller anvendes til andre indikationer end udelukkende svangerskabsforebyggelse, skal et eventuelt skift af præparat vurderes individuelt, for at sikre fortsat optimal behandling af den underliggende sygdom. Indledning En af de mest effektive former for beskyttelse mod graviditet er hormonel antikonception. Det er nærmere betegnet kønshormoner østrogen og gestagen der virker ved at blokere kvindens ægløsning og derved muligheden for at blive gravid. Den hyppigst anvendte type af hormonel antikonception er p piller, men der findes også hormonel antikonception i form af plaster, implantat, ring eller spiral. Dette notat omhandler alene p piller. P piller opdeles i grupper kaldet generationer, svarende til typen af hormonet gestagen, og tidspunktet, hvor de kom på markedet. Der findes 1., 2., 3. og 4. generations p piller. Den forebyggende virkning mod graviditet er den samme for alle pillerne. Herunder er en oversigt over p piller fra de forskellige generationer med gestagentype og handelsnavne på markedsførte præparater (pr. januar 2012): Første generation: Indeholder gestagenerne norethisteron eller dienogest (handelsnavne: Trinovum, Qlaira ). Anden generation: Indeholder gestagenerne norgestrel, levonorgestrel og norgestimat (handelsnavne: Cilest, Femicept, Malonetta, Microgyn, Triminetta, Trinordiol "Paranova", Triquilar ) Tredje generation: Indeholder gestagenerne desogestrel og gestoden (handelsnavne: Daisynelle, Desorelle, Femelle, Femigen, Gestinyl, Gestodilat, Gestonette, Harmonet, Lindynette, Marvelon, Mercilon, Milna, Minero, Minulet, Modina, Novynette, Gracial, Milligest, Milvane ). Fjerde generation: Indeholder gestagenet drospirenon 1 (handelsnavne: Yasmin 28, Yasmin, Yasminelle 28, Yasminelle, Yaz ). 1 Drospirenon adskiller sig strukturelt fra de øvrige gestagener og har gestagen effekt såvel som antimineralkortikosteroid effekt og anti androgen aktivitet. I dette notat omtales drospirenon som et gestagen på linje med de øvrige gestagener. Side 5 af 21

6 Risikoen for at udvikle blodpropper udgør en af de væsentligste bekymringer ved brug af p piller. Dette notat gennemgår status for viden og data om forbrug og bivirkninger fra Lægemiddelstyrelsen i forhold til risiko for blodpropper hos p pille brugere. I forbindelse med overvejelser omkring p piller og risiko for blodpropper er det vigtigt at holde sig for øje, at den absolutte risiko (altså den enkelte kvindes risiko) for blodpropper ved brug af p piller er meget lille. Risikoen skal sættes i forhold til, at p piller er et effektivt præventionsmiddel, og at der kan være risici forbundet med anvendelse af andre præventionsmidler eller en uønsket graviditet, der i nogle tilfælde kan have helbredsmæssige, psykiske og sociale konsekvenser. Viden om p pillers sikkerhed gennem tiden En blodprop (trombose) opstår, når en pulsåre (arterie) eller en blodåre (vene) lukkes eller stoppes til af en prop af størknet blod inde i åren. En blodprop kan principielt opstå i hele kroppen, men arterielle blodpropper opstår oftest i hjertet eller i hjernen, og venøse blodpropper opstår oftest i benet. En venøs blodprop kan rive sig løs fra benet og sætte sig som en blodprop i lungen. Den absolutte risiko for blodpropper hos yngre kvinder er generelt meget lav. Således er risikoen for venøse blodpropper 5 10 ud af kvinder, der ikke anvender p piller. Til sammenligning er risikoen for venøse blodpropper hos gravide kvinder 60 tilfælde per graviditeter. Venøse blodpropper er omkring dobbelt så hyppige som arterielle blodpropper hos kvinder indtil 30 årsalderen. Herefter stiger risikoen for og dødeligheden ved arterielle blodpropper markant, således at disse med stigende alder kommer til at udgøre en mere betydende faktor. Der er en række kendte og delvist overlappende risikofaktorer for arterielle og venøse blodpropper. Ved arterielle blodpropper har især rygning, forhøjet blodtryk eller kolesterol og diabetes betydning, mens immobilisering og sygdommen faktor V Leiden er særlige faktorer, der disponerer for venøse blodpropper. For begge typer blodpropper har overvægt samt arvelige forhold stor betydning for risikoen. I forhold til p piller er det primært venøse blodpropper, der er bekymring for. Risikoen er størst i det første år efter, at kvinden er begyndt at bruge p piller. En lang række undersøgelser viser, at der for kombinations p piller er forskelle i risikoen for blodpropper afhængigt af østrogenindhold og gestagenkomponenten. Siden p pillerne kom på markedet i 1960 erne, har det været alment kendt, at brug af p piller er associeret med en øget risiko for venøse blodpropper (venøs tromboemboli = VTE). For at nedsætte denne risiko har man trinvis nedsat indholdet af østrogen fra initialt 100 mikrogram til 50 mikrogram med deraf følgende reduktion af risikoen for VTE. I de senere år er østrogendosis yderligere reduceret til mikrogram og senest til 20 mikrogram, dog uden at der er sket signifikant yderligere reduktion af risikoen for VTE. Årsagen til den ikke reducerede risiko ved 20 µg i forhold til mikrogram kan være, at nogle af 20 mikrogram pillerne tages i 24 dage mod normalt 21 dage. Enkelte studier har tværtimod vist en øget risiko for VTE ved Side 6 af 21

7 brug af p piller med 20 mikrograms østrogenindhold (Farmer 1997, Jick 2011) set i forhold til p piller med mikrogram østrogen. I midten af 1990 erne blev man opmærksom på, at også gestagenkomponenten havde betydning for risikoen for blodpropper. Flere studier har i løbet af de sidste 17 år vist en øget risiko for VTE ved brug af 3. generationsp piller set i forhold til 2. generations p piller, der indeholder levonorgestrel (Bloemenkamp 1995, Jick 1995, Spitzer 1996,Farmer 1997, Vlieg 2009). Der har været kritik af de forskellige studier på baggrund af store forskelle i studiedesign, selektionsmetoder, herunder inklusions og eksklusionskriterier, sikkerheden for at korrekt diagnose af VTE er stillet, samt de meget store risici for bias. Flere studier påpeger for eksempel usikkerhed i forhold til, om deltagerne, specielt i kontrolgruppen, kunne huske den specifikke p pille, som de har benyttet. Det formodes, at kvinder i case gruppen, der har fået en VTE, i større omfang vil kunne huske, hvilken p pille de indtog på daværende tidspunkt end kvinder i kontrolgruppen, der ikke har fået et VTE. Dette gør oplysningerne fra kontrol gruppen mere usikre. Studiet af Spitzer fra 1996 er et matchet case control studie bestående 471 tilfælde af VTE og 1772 kontroller fra 10 centre i England og Tyskland. Data i studiet er opgjort som henholdsvis data fra engelske centre, data fra tyske centre samt samlede data. Med hensyn til gestagen type er der i dette studie kun skelnet mellem 2. og 3. generations gestagen, og der er således ikke data for levonogestrel alene. Opdelingen mellem data fra de to lande er relevant i dette studie, da der, umiddelbart inden studiet blev gennemført, blev udsendt information fra de tyske myndigheder om risikoen for VTE ved 3. generations p piller. Det er afspejlet i et meget lavt forbrug af 3. generationsp piller i Tyskland. Data fra Tyskland i dette studie skal derfor tolkes med forsigtighed på grund af betydelig bias imod at udskrive recepter på 3. generations p piller. Studiets samlede data viste en øget risiko for VTE på 3,2 (2,3 4,3) for 2. generation (tyske data alene 3,7 (2,2 6,2)) og en øget risiko på 4.8 ( ) for 3. generation (tyske data alene 6.7 (3.4 13)). De samlede data viser således en betydelig mindre forskel mellem de to behandlingsgrupper end de rent tyske data. Farmers studie fra 1997 er baseret på computerudtræk fra almen praksis i England. Her indgår 83 kvinder med VTE, som er opstået under brug af 2. eller 3. generations p piller. Studiet viser en relativt øget risiko på 1,68 (1,04 2,75) for VTE ved brug af 3. generations p piller i forhold til 2. generations p piller, hvilket dog ikke var signifikant ved den efterfølgende udførte statistiske analyse. Et dansk studie af Lidegaard fra 2002 er et 5 årigt case control studie bestående af 987 tilfælde af VTE hos kvinder på år fra alle danske hospitaler samt 4054 kontroller. Her findes en relativ forskel i risiko mellem 2. generations og 3. generations p piller på 1,3 (1,0 1,8). Vliegs studie fra 2009 er et populationsbaseret case control studie med 1524 tilfælde af VTE og 1760 kontroller. Her findes en øget risiko for VTE ved brug af 3. generations p piller sammenlignet med p piller med levonogestrel. Der er i dette studie forskel på den fundne risiko for forskellige 3. generationsgestagener, således at den øgede risiko for desogestrel er 7,3 (5,3 10,0), mens den for gestoden er 5,6 (3,7 8,4). Side 7 af 21

8 På trods af variationer mellem data i de forskellige studier viser det overordnede billede imidlertid klart, at der er en øget risiko forbundet med brug af 3. generations p piller sammenlignet med 2. generation og her især levonorgestrel. Med udgangspunkt i den øgede risiko for VTE ved brug af 3. generations p piller er der udviklet en 4. generations p pille. Den indeholder drospirenon, som skulle have en lavere VTE risiko end den tidligere type i henhold til den oprindelige kliniske dokumentation. Oprindeligt antog man, at risikoen for blodpropper ved brug af p piller med indhold af drospirenon lå på linje med risikoen ved brug af 2. generations p piller med indhold af levonorgestrel (Dinger 2007, Seeger 2007). De to studier, som ikke har kunnet påvise øget risiko for VTE ved brug af 4. generations p piller (Dinger2007, Seeger 2007) i forhold til brug af 2. eller 3. generations p piller, er begge blevet stærkt kritiseret pga. studiernes design. I begge studier har man analyseret alle tilfælde af VTE uden at tage højde for relevante eksklusionskriterier som fx graviditet, operation, traume eller på anden måde øget risiko for VTE. I Dingers studie fra 2007, som er en del af et åbent Fase IV studie og derfor sponsoreret af indehaveren af markedsføringstilladelsen, sammenlignes risikoen for VTE ved brug af drospirenon med risikoen for VTE ved brug af levonorgestrel. Risikoen for VTE i forbindelse med anvendelse af levonorgestrel er i dette studie væsentlig højere, end det der har været rapporteret fra andre studier. De manglende eksklusionskriterier kan være en forklaring på dette. Det kan dog ikke udelukkes, at det højere antal tilfælde af VTE i levonorgestrel gruppen er tilfældigt, eller at det kan skyldes udvælgelsesmetoden eller en selektionsbias. I Seegers studie fra samme år sammenlignes risikoen for VTE ved brug af drospirenon med risikoen ved brug af andre p piller, uden at der defineres hvilke. I studiet ses der ingen øget risiko for VTE ved brug af drospirenon sammenlignet med andre p piller. Men da en betydelig del af de øvrige p piller sandsynligvis er af 3. generationstypen, er dette resultat ikke overraskende. Studiet giver ingen viden om risikoen ved drospirenon sammenlignet med 1. og 2. generations p piller. Imidlertid er der efterfølgende blevet publiceret adskillige studier, der rykker ved denne opfattelse (bl.a. Lidegaard 2002, Vlieg 2009, Lidegaard 2009). Således antog man, ud fra den viden man havde for nogle år siden, at risikoen for blodpropper ved brug af 4. generations p piller lå midt mellem risikoen ved brug af 2. generations og risikoen ved brug af 3. generations p piller. I 2009 blev der publiceret et hollandsk (Vlieg 2009) og et dansk (Lidegaard 2009) studie i British Medical Journal. Begge studier viste en yderligere øget risiko for blodpropper ved brug af 4. generations p piller sammenlignet med 2. generations p piller. Vliegs studie fra 2009 refererer desuden data fra laboratoriestudier i ellers raske kvinder. Studierne viser en øget thrombindannelse efter anvendelse af drospirenon, i modsætning til kvinder som indtog levonorgestrel, hvilket etablerer et biokemisk rationale for den øgede VTE risiko for dette nye gestagen. På baggrund af disse studier blev produktresumeerne for 4. generations p piller med højt (3 mg) drospirenon indhold opdateret i foråret 2010, og der blev indført en advarsel, hvor resultaterne fra de 2 studier nævnes. Side 8 af 21

9 Det danske studie af Lidegaard blev imidlertid kritiseret for at sammenligne risikoen for VTE hos kvinder, der har fået levonogestrel i længere tid, med den tilsvarende VTE risiko hos nye brugere af p piller med drospirenon. Det er af betydning, da flere undersøgelser tidligere har vist, at risikoen for VTE falder efter 3 eller flere måneders brug. På baggrund af dette anmodede EU s bivirkningskomite i 2010 derfor om en ny analyse af data. Lidegaard har efterfølgende udført et nyt studie (Lidegaard 2011), hvor studieperioden er udvidet fra 2005 til 2009, hvorved der forsøges at tage højde for denne bias. Risikoen for VTE er i det nye studie overordnet set sammenlignelig med det tidligere studie, og risikoen for VTE ved 3. generations p piller er således sammenlignelig med 4. generations p piller. I april 2011 er der publiceret 2 nye studier i British Medical Journal (Parkin 2011, Jick 2011). Begge studier er registerstudier. Studierne viser en øget risiko for blodpropper ved brug af 4. generations p piller set i forhold til 2. generations p piller. Begge studier viser samtidig en højere risiko for VTE ved brug af 4. generations p piller end i de tidligere danske og hollandske studier. I studierne sammenlignes "nybrugere" af 4. generations p piller med "nybrugere" af 2. generationsp piller. De allernyeste studier viser således, at risikoen for blodpropper ved brug af 4.generations p piller er identisk med risikoen ved brug af 3. generations p piller og signifikant højere end først antaget på baggrund af de oprindelige, firmasponsorerede, studier. Den seneste guideline fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi afspejler også viden i overensstemmelse med ovenstående (DSOG 2011). De samlede data viser således, at den relative risiko for udvikling af VTE er 2 3 gange højere ved brug af 1. og 2. generations p piller og 4 6 gange højere ved brug af 3. eller 4. generations p piller. Som nævnt i begyndelsen af dette afsnit er den absolutte risiko for VTE dog meget lille, således at denne ændrer sig fra 5 10 tilfælde pr kvinder hos ikke p pille brugere til 20 tilfælde per kvinder ved 1. og 2. generations p piller og 40 tilfælde per kvinder ved 3. og 4. generations p piller. Information om risiko for blodpropper i produktinformationen Risikoen for venøse blodpropper er beskrevet i flere afsnit af p pillernes varedeklaration kaldet produktresuméet. Alle produktresuméer på kombinations p piller, som er godkendt i Danmark, indeholder relevante oplysninger i de beskrevne afsnit om risikoen for venøse blodpropper. Teksten vedrørende risiko for venøse blodpropper er typisk beskrevet i produktresumeerne som neden for anført: Kontraindikationer (afsnit 4.3) Kontraindikationer beskriver de tilstande hos kvinder, hvor p piller af kombinationstypen ikke bør anvendes. Og hvis tilstandene skulle opstå under behandling, skal behandlingen straks afbrydes. I forhold til risiko for blodpropper er der følgende relevante kontraindikationer: Side 9 af 21

10 Nuværende eller tidligere venetrombose (dyb venetrombose, lungeemboli). Nuværende eller tidligere arteriel trombose (fx myokardieinfarkt) eller prodromale tilstande (fx angina pektoris og transitorisk iskæmisk anfald). Nuværende eller tidligere cerebrovaskulær hændelse. Tilstedeværelsen af en alvorlig eller multiple risikofaktor(er) for arteriel trombose: 1. Diabetes mellitus med vaskulære symptomer 2. Alvorlig hypertension 3. Alvorlig dyslipoproteinæmi. Arvelig eller tilegnet prædisposition for venøs eller arteriel trombose såsom APCresistens, antithrombin III mangel, protein C mangel, protein S mangel, hyperhomocysteinæmi og antiphospholipide antistoffer (anticardiolipine antistoffer, lupus antikoagulant). Nuværende eller tidligere pancreatitis, hvis det er forbundet med alvorlig hypertriglyceridæmi. Migræne med fokale neurologiske symptomer i anamnesen. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen (afsnit 4.4) Produktresumeet indeholder i dette afsnit information om de advarsler og forsigtighedsregler, der skal iagttages, inden behandling med lægemidlet påbegyndes og under selve behandlingen. Nedenfor er beskrevet et udsnit af den information, der er givet vedrørende risikoen for venøse blodpropper: Skulle en af nedenstående risikofaktorer være til stede, bør fordelene ved p pille brug opvejes mod de mulige risici i hvert enkelt tilfælde og diskuteres med kvinden, før hun beslutter sig for at tage p piller. I tilfælde af forværring eller ved første forekomst af en af disse risikofaktorer, bør kvinden kontakte sin læge. Lægen må da beslutte, om brugen af p piller skal ophøre. Kredsløbsforstyrrelser Brugen af en hvilken som helst kombinations p pille medfører en risiko for venøs tromboemboli (VTE) i forhold til ikke brug. Den øgede risiko for venøs tromboemboli er størst i det allerførste år, en kvinde bruger kombinations p piller. Epidemiologiske studier har vist, at risikoen for VTE ved kombinations p piller med drospirenon, desogestrel og gestoden er højere end ved kombinations p piller med levonorgestrel. Epidemiologiske studier har også vist en sammenhæng mellem anvendelsen af kombinations p piller og en øget risiko for arteriel trombose (myokardieinfarkt, transitorisk iskæmisk anfald). Hos p pille brugere er forekomsten af trombose i andre blodkar, fx hepatiske, mesenterielle, renale, cerebrale eller retinale vener og arterier, rapporteret ekstremt sjældent. Der er ingen konsensus med hensyn til, om forekomsten af disse hændelser er knyttet til anvendelsen af hormonale kontraceptiva. Symptomer på venøs eller arteriel trombotisk/tromboembolisk hændelse eller cerebrovaskulær hændelse kan inkludere: Usædvanlig unilateral smerte i ben og/eller hævelse Pludselig opstået stærke brystsmerter, med eller uden udstråling til venstre arm Side 10 af 21

11 Pludselig opstået åndenød Pludselig opstået hoste Enhver usædvanlig kraftig langvarig hovedpine Pludselig opstået delvist eller fuldstændigt synstab Dobbeltsyn Utydelig tale eller afasi Vertigo Kollaps med eller uden fokalt krampeanfald Mathed eller meget udtalt følelsesløshed, som pludselig påvirker den ene side eller en del af kroppen Motoriske forstyrrelser Akut abdomen. Risikoen for venøse tromboemboliske komplikationer hos p pille brugere øges med: Stigende alder Positiv familiær disposition (venøs tromboemboli hos søskende eller forældre i en relativ tidlig alder). Ved mistanke om familiær disposition, bør kvinden henvises til en specialist, før hun beslutter sig for p pille brug. Forlænget immobilisering, større operationer, operation i ben eller større traumer. I disse situationer tilrådes det at stoppe med p pille behandling (i tilfælde af planlagt operation mindst 4 uger før operationen) og ikke at genoptage behandling med p piller før 2 uger efter fuldstændig remobilisering. Antitrombotisk behandling bør overvejes, hvis ophør med p piller ikke er sket i forvejen. Fedme (body mass index over 30 kg/m²) Der er ingen konsensus for den mulige rolle af varikøse vener og superficiel tromboflebitis ved opstået eller progression af venøs trombose. Risikoen for arterielle tromboemboliske komplikationer eller for en cerebrovaskulær hændelse hos p pillebrugere øges med: Stigende alder Rygning (kvinder over 35 år bør kraftigt advares om ikke at ryge, hvis de ønsker at anvende p piller) Dyslipoproteinæmi Hypertension Migræne Fedme (body mass index over 30 kg/m²) Positiv familiær disposition (arteriel tromboemboli hos søskende eller forældre i en relativ tidlig alder). Ved mistanke om familiær disposition, bør kvinden henvises til en specialist, før hun beslutter sig for p pille brug. Hjerte klapsygdom Atrieflimren. Side 11 af 21

12 Tilstedeværelsen af én alvorlig eller multiple risikofaktor(er) for henholdsvis venøs eller arteriel sygdom kan også udgøre en kontraindikation. Muligheden for antikoagulationsterapi bør også tages i betragtning. P pille brugere bør specifikt rådes til at kontakte lægen i tilfælde af mulige symptomer på trombose. I tilfælde af mistænkt eller påvist trombose bør brugen af p piller afbrydes. Passende alternativ kontraception bør påbegyndes på grund af teratogeniciteten af antikoagulanter (coumariner). Andre medicinske tilstande, som er blevet forbundet med utilsigtede kredsløbshændelser, omfatter diabetes mellitus, systemisk lupus erythematosus, hæmolytisk uræmisk syndrom og kronisk inflammatorisk tarmsygdom (Crohn's sygdom eller ulcerøs colitis) og seglcellesygdom. En stigning i frekvensen eller sværhedsgraden af migræne under p pille brug (som kan være prodromal for en cerebrovaskulær tilstand) kan være en årsag til øjeblikkelig ophør med p piller. Der skal optages fuldstændig anamnese før start eller genoptagelse af p pille behandling (inklusiv den familiære anamnese) og graviditet skal udelukkes. Blodtrykket bør måles, og der bør foretages en fysisk undersøgelse i henhold til kontraindikationerne (se afsnit 4.3) og advarslerne (se afsnit 4.4). Kvinden bør også instrueres om omhyggeligt at læse indlægssedlen og overholde de givne råd. Hyppigheden og arten af undersøgelser bør baseres på etablerede praktiske vejledninger og afpasses den enkelte kvinde. Kvinden bør informeres om, at p piller ikke beskytter mod HIV infektioner (AIDS) og andre seksuelt overførte sygdomme. Oversigt over kendte bivirkninger (afsnit 4.8) Dette afsnit resumerer alle lægemidlets kendte bivirkninger. Det er både de bivirkninger, der er set under den klinisk afprøvning, og de bivirkninger der ses, efter at lægemidlet er kommet på markedet. I tabellen over kendte bivirkninger er følgende beskrevet vedrørende risikoen for blodpropper i det givne eksempel: Kroppen Hyppigheden af bivirkninger Almindelig Ikke almindelig Sjælden > 1/100 < 1/100, > 1/1000 < 1/1000 Vaskulære sygdomme migræne hypertension hypotension tromboemboli Side 12 af 21

13 Forbrugsmønstre for p piller Udvikling i anvendelse af p piller gennem de seneste år Anvendelse af p piller er meget udbredt i Danmark. Data fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister viser, at over 1 million kvinder har anvendt p piller i perioden fra 1997 til 2010 (figur 1). Samlet set har flest kvinder anvendt 3. generations p piller, mens færrest kvinder har anvendt 1. generations p piller. Figur 1: Antal kvinder i behandling med p piller i perioden (data er begrænset til 1997 og frem, da kvinder under 16 år ikke havde eget sygesikringsbevis før 1996 og derfor fik recepten på deres mors eller fars cpr nr.). Da en del kvinder skiftede p pille generation i perioden, er summen af og 4 højere end det totale antal kvinder. Forbruget af p piller har været ret stabilt over de seneste 15 år, således at omkring kvinder bruger p piller hver dag. Et samlet overblik over fordelingen af forbruget på de forskellige generationer af p piller gennem de seneste 15 år er vist i figur 2. Der ses her en udvikling, hvor anvendelsen af 1. generations p piller praktisk talt er ophørt, samtidig med at andelen af brugere af 2. generations p piller er blevet lavere. P piller af 3. generations typen har gennem hele perioden været de mest anvendte, men de nye 4. generations p piller har vundet gradvist større udbredelse fra 2001 og fremefter. Forbruget af denne type p piller er dog stagneret og aftaget lidt fra 2006 og fremefter. Side 13 af 21

14 Figur 2: Fordelingen af det samlede p pille forbrug på de forskellige typer af p piller opdelt på årstal. Forbrugsmønstre for anvendelse af p piller i 2010 Figur 3 herunder viser fordelingen af forbruget for forskellige typer af hormonal prævention i Som det fremgår af figuren, er det 3. generations p pillerne, der tegner sig for 62 % af forbruget i P piller tilhørende 2. og 4. generation tegner sig begge for hver 12 %. De resterende 14 % af forbruget fordeler sig på mini piller, 1. generations p piller, p piller med indhold af cyproteron, p ring, plaster, implantat og depotinjektion. Plaster, implantat, injektion 3% Forbrug af forskellige typer hormonal prævention i 2010 cyproteron 4% Qlaira 0% minipiller 4% p ring 3% 1.generation 0% 2.generation 12% 4.generation 12% 3.generation 62% Side 14 af 21

15 Figur 3: Forbrug af forskellige hormonale præventionsformer i Andelene er beregnet på baggrund af antal solgte definerede døgndoser (DDD). Det største forbrug findes blandt årige, hvor det ses af figur 4, at der er solgt op imod definerede døgndoser pr indbyggere. Forbrug af p piller pr kvinder i Generation 2. Generation 3. Generation 4. Generation Alder Figur 4: Forbrug af de forskellige typer p piller i 2010 fordelt på kvindernes alder. Forbrug er angivet i definerede døgndoser (DDD). Som det fremgår af figur 5 nedenfor, starter langt de fleste nye brugere på 3. generations p piller. Således startede 73 % af nye brugere i 2010 med en 3. generations p pille, mens 17 % startede med en 4. generations p pille og kun 10 % med en 2. generations p pille. Prisen på p pillerne viser stor variation blandt produkterne, hvor 4. generations p pillerne dog er markant dyrere. For 2. generation ligger prisen pr. pakning mellem 99 og 151 kr., for 3. generation mellem 64 og 188 kr. og for 4. generation mellem 217 og 282 kroner. Side 15 af 21

16 6000 Fordelingen af nye p pille brugere i 2010 Antal kvinder fordelt på alder generation 2. generation 3. generation 4. generation Alder Figur 5: Fordelingen af nye p pille brugere der starter på de forskellige typer p piller. Nye brugere er defineret som kvinder, der ikke i 2008 og 2009 har brugt alm. p piller. Med den viden vi har i dag, kan det undre, at langt størstedelen af p pillebrugerne er i behandling med p piller af 3. generationstypen. Det er en tendens, der ikke har ændret sig nævneværdigt over de seneste år, og som gælder i alle aldersgrupper. Selv for nystartede brugere, vælges der i langt de fleste tilfælde de typer p piller, der er behæftet med den største risiko for venøse blodpropper, og som i en hel del tilfælde også er dyrere end andre alternativerne. Vi har i denne gennemgang fokuseret på opdeling af p piller i 1 4. generation baseret på typen af gestagen komponent. Det skyldes, at den nyeste viden, som tidligere nævnt, viser, at denne faktor er den mest betydende for de typer p piller, der i dag findes på det danske marked, hvor indholdet af østrogen i alle tilfælde er lavt (20 35 mikrogram ethyløstradiol). Den lavest mulige østrogendosis på 20 mikrogram findes imidlertid kun i præparater af 3. eller 4. generationstypen. En mulig forklaring på forbrugsmønstret ovenfor kunne derfor være, at de fleste læger og kvinder stadig i højere grad har fokus på at sikre mindst muligt indhold af østrogen i p pillerne, frem for at tage højde for gestagenkomponentens betydning. Bivirkningsindberetninger vedrørende p piller Læger og tandlæger har pligt 2 til at indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. I de første to år efter ny medicin er kommet på markedet, skal alle formodede bivirkninger indberettes. Efter to år på markedet skal alle formodede alvorlige bivirkninger samt formodede uventede bivirkninger, som ikke er beskrevet i medicinens produktresumé, indberettes. Andet sundhedspersonale samt patienter og pårørende har desuden mulighed for at indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. 2 Bekendtgørelse nr. 800 af 17. august 2009 om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m. Side 16 af 21

17 Lægemiddelstyrelsen har en bivirkningsdatabase, der har eksisteret siden Databasen indeholder oplysninger om formodede bivirkninger, der er set i Danmark. Databasen indeholder kun oplysninger om medicin, der er eller har været markedsført eller udleveret (i henhold til særlig udleveringstilladelse) i Danmark. Det er langt fra alle bivirkninger, der bliver indberettet til Lægemiddelstyrelsen. En bivirkningsindberetning i bivirkningsdatabasen er ikke ensbetydende med, at der er en sammenhæng mellem medicinen og bivirkningen. Bivirkninger registreres i databasen, hvis blot der kan være en mulig sammenhæng mellem medicinen og bivirkningen. Indberetninger om formodede bivirkninger ved p piller Lægemiddelstyrelsen har i perioden modtaget i alt 2035 indberetninger, der vedrører formodede bivirkninger opstået i forbindelse med anvendelse af p piller. Figur 6 viser en oversigt over hvor mange indberetninger der er modtaget til bivirkningsdatabasen gennem tiden for de forskellige generationer af p piller. 200 Bivirkningsindberetninger fordelt på generation af p piller Antal indberetninger generation 2. generation 3. generation 4. generation Figur 6: Antal bivirkningsindberetninger modtaget i Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase for hver generation af p piller. Antallet af indberettede bivirkninger skal ses i lyset af, hvordan forbruget af medicinen har været i den tilsvarende periode, hvilket kan ses af afsnittet om forbrugsmønstre for p piller. Disse data går imidlertid kun tilbage til Det ses af figuren, at indberetninger af bivirkninger generelt har fulgt forbruget gennem tiden, således at de første indberetninger blev modtaget for p piller af første generationstypen tilbage i 1968, hvor der blev modtaget 37 indberetninger. Siden er antallet af indberetninger for denne type p piller faldet støt i takt med, at forbruget også er faldet. Antallet af bivirkningsindberetninger har siden starten af 1990 erne ligget på 0 8 pr. år. I alt er der modtaget 401 indberetninger i perioden De første indberetninger om bivirkninger ved 2 generations p piller blev modtaget i starten af 1970 erne. I alt er der modtaget 681 indberetninger i perioden 1972 til Det højeste antal pr. år er modtaget fra midt 1970 erne til midten af 1980 erne, hvorefter antallet er faldet. De seneste 5 år har antallet af bivirkningsindberetninger for 2 generations p piller været 7 13 indberetninger pr. år. Side 17 af 21

18 Midt i 1980 erne modtog Lægemiddelstyrelsen de første indberetninger om formodede bivirkninger ved 3 generations p piller. I alt er der modtaget 639 indberetninger i perioden Fra 1984 og frem til 2003 er der modtaget 9 23 indberetninger pr. år, mens antallet i de seneste år har været betragteligt højere og ligget på omkring pr. år. Den nyeste type p piller, 4 generations typen, blev der første gang indberettet bivirkninger om i Der er modtaget i alt 314 indberetninger i perioden , hvoraf lidt over halvdelen er modtaget i Dette sidste hænger sammen med intensiv medieomtale af risiko for alvorlige bivirkninger ved især p piller fra 4. generation (Yasmin) i løbet af 2007, hvor der blandt andet, efter aftale med Lægemiddelstyrelsen, blev videresendt et større antal bivirkningsindberetninger fra en tv station. Indberetningerne var indsendt af borgere til tv stationen i forbindelse med flere udsendelser om emnet i juni Ud af de indberetninger, som Lægemiddelstyrelsen har modtaget vedrørende p piller, er der i 70 tilfælde indberettet, at kvinden er død som følge af bivirkningen. Der er modtaget indberetninger om dødsfald ved alle 4 generationer af p piller, og indberetningerne om dødsfald er modtaget i perioden fra Langt størstedelen af de indberettede dødsfald (i alt 66 sager) omhandler blodpropper i lunger, hjerne og hjerte. Indberetninger om blodpropper som formodet bivirkninger til p piller Blodpropper af forskellig art, lokaliseret til vener eller arterier, enten perifert i kredsløbet eller i hjerte eller hjerne, er rapporteret for produkter i alle 4 generationer. Figur 7 nedenfor viser en oversigt over antallet af blodpropper, der er indberettet til Lægemiddelstyrelsen, fordelt på de forskellige generationer af p piller. Der er i oversigten ikke skelnet i mellem typer af blodpropper, da dette i en del tilfælde kan være vanskeligt at afgøre med sikkerhed ud fra indberetningen. Antal Bivirkningsindberetninger Indberetninger om blodpropper generation generation 3.generation 4.generation Side 18 af 21

19 Figur 7: Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger (blodpropper)til Lægemiddelstyrelsen for de forskellige generationer af p piller. Indberetninger vedrørende blodpropper er identificeret ud fra Standard MedDRA Queries (SMQ) 3. Blodpropper udgør en væsentlig andel af det samlede antal indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen for alle generationer af p piller. Som beskrevet ovenfor er det dog en mindre andel af de indberettede blodpropper har dog ført til dødsfald. Som beskrevet ovenfor er blodpropper en sjælden men velbeskrevet bivirkning ved anvendelse af p piller. Blodpropper forekommer også hos personer, der ikke bruger p piller, og med den meget udbredte anvendelse af p piller i Danmark vil der uundgåeligt ses tilfælde af blodpropper hos p pille brugere. Nogle af disse blodpropper kan være et udtryk for tilfældigt sammenfald, mens andre kan være forårsaget af p piller. Dog ved vi, at langt fra alle bivirkninger indberettes til Lægemiddelstyrelsen, og at indberetningsmønstret påvirkes at mange forskellige faktorer. Det er ikke muligt ud fra data i Bivirkningsdatabasen alene at sige noget om den relative risiko ved de forskellige generationer af p piller på baggrund af indberettede bivirkninger. Konklusioner vedrørende risikoen for blodpropper ved anvendelse af de forskellige generationer af p piller kræver epidemiologiske undersøgelser eller kontrollerede studier som beskrevet i afsnittet om viden om p pillers sikkerhed. Blodpropper kan have alvorlige og fatale følger for patienten. Det er derfor vigtigt at se på, om der er mulighed for at forbedre forebyggelse og tidlig opdagelse af denne type bivirkninger. Blodpropper udgør en meget stor andel af de indberetninger om dødsfald, som Lægemiddelstyrelsen har modtaget vedrørende p piller. Når vi gennemgår de senest indberettede dødsfald fra fremgår det, at langt størstedelen af disse er relateret til blodpropper i lungerne som følge af venøse blodpropper. Indberetningerne giver ikke et samlet mønster, men det er karakteristisk, at bivirkningen i mange tilfælde er opstået forholdsvis få måneder efter opstart med p piller eller ved skift til ny type p piller. Der er dog også indberetninger, hvor blodproppen er opstået efter mange års behandling. I en række af tilfældene har den efterfølgende undersøgelse vist risikofaktorer hos patienten såsom overvægt, højt blodtryk, diabetes eller familiær disposition for venøse blodpropper. I et par tilfælde er blodproppen opstået efter en periode med immobilisering på grund af skade eller sygdom. Gennemgangen af de seneste indberettede dødsfald understreger vigtigheden af en grundig udredning med undersøgelse og optagelse af anamnese inden ordination af p piller. Den viser også, at skærpet opmærksomhed på symptomer for blodpropper, især i starten af behandlingen, er essentiel, og at ændringer i livsstil eller andre vilkår igen kan give anledning til at have særlig fokus på mulige symptomer. Det er vigtigt, at kvinderne får grundig information om, hvilke symptomer de skal være opmærksom på. 3 MedDRA SMQer er udvalgte søgekriterier, der dækker diagnoser på blodpropper såvel som symptomer, der med stor sandsynlighed kan være relateret til blodpropper. Der kan derfor være medtaget nogle såkaldte falsk positive sager, der kommer med selvom der ikke er tale om bekræftede blodpropper. Side 19 af 21

20 Litteratur Bloemenkamp KW et. al., Enhancement by factor V Leiden mutation of risk of deep vein thrombosis associated with oral contraceptives containing a third generation progestagen. Lancet Dec 16;346(8990): Dinger JC et. al., The safety of a drospirenone containing oral contraceptive: final results from the European Active Surveillance Study on oral contraceptives based on 142,475 women years of observation. Contraception May;75(5): Epub 2007 Feb 23. Farmer RD et. al., Population based study of risk of venous thromboembolism associated with various oral contraceptives. Lancet Jan 11;349(9045):83 8. Guideline fra DSOG, P pille og trombose, august 2011, forfatter Øjvind Lidegaard: trombose_2011.pdf Jick H et. al., Risk of idiopathic cardiovascular death and nonfatal venous thromboembolism in women using oral contraceptives with differing progestagen components. Lancet Dec 16;346(8990): Jick SS and Hernandez RK., Risk of non fatal venous thromboembolism in women using oral contraceptives containing drospirenone compared with women using oral contraceptives containing levonorgestrel: casecontrol study using United States claims data. BMJ Apr 21;342:d2151. doi: /bmj.d2151. Lidegaard Ø et. al., Risk of venous thromboembolism from use of oral contraceptives containing different progestogens and oestrogen doses: Danish cohort study, BMJ Oct 25;343:d6423. doi: /bmj.d6423. Lidegaard Ø et. al., Hormonal contraception and risk of venous thromboembolism: national follow up study. BMJ Aug 13;339:b2890. Lidegaard Ø et. al., Oral contraceptives and venous thromboembolism: a five year national case control study. Contraception Mar;65(3): Parkin L et. al., Risk of venous thromboembolism in users of oral contraceptives containing drospirenone or levonorgestrel: nested case control study based on UK General Practice Research Database. BMJ Apr 21;342:d2139. Seeger JD et. al., Risk of thromboembolism in women taking ethinylestradiol/drospirenone and other oral contraceptives. Obstet Gynecol Sep;110(3): Spitzer et. al., Third generation oral contraceptives and risk of venous thromboembolic disorders: an international case control study. BMJ 1996;312:83 8. van Hylckama Vlieg A et. al., The venous thrombotic risk of oral contraceptives, effects of oestrogen dose and progestogen type: results of the MEGA case control study. BMJ Aug 13;339:b2921. Side 20 af 21

21 Links til tidligere kommunikation om emnet fra Lægemiddelstyrelsen og IRF: Information om bivirkninger og p piller i Nyt om Bivirkninger i maj 2011: Information om nyeste studier vedrørende Yasmin i juni 2011: og forsoeg/bivirkninger/nyheder/risiko for venoesthromboemboli blodprop s p piller og i Nyt om Bivirkninger i juni 2011: Information om et tidligere studie og ændringer i produktinformationen i Nyt om Bivirkninger august 2010: Kommunikation om risiko for venøse tromboser fra IRF i juni 2011: piller_og_venoes_tromboemboli.htm, med en tilhørende kommentar om betydning af østrogendosis: tromboemboli_ _hvad_med_dosis_af_oestrogen.htm Side 21 af 21

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Indledning. Formål. Baggrund

Indledning. Formål. Baggrund P-pillekontrol i Almen praksis: En gennemgang og analyse af 739 patienter på hormonel antikonceptiva samt afdækning af den generelle holdning til p-pillekontrol blandt lægerne i Almen praksis Af Sanne

Læs mere

Prævention. P-piller: Udarbejdet af BLJ, jan. 2012, revideret marts 2016, næste revision senest jan. 2017.

Prævention. P-piller: Udarbejdet af BLJ, jan. 2012, revideret marts 2016, næste revision senest jan. 2017. Prævention Der findes mange former for beskyttelse mod graviditet. Det er oftest muligt at finde en løsning for den enkelte i den givne situation. Her beskrives lidt forskellige former: P-piller: De almindelige

Læs mere

låst JUNI 2016 P-pille analyse Med fokus på brugere og bivirkningsindberetninger om blodpropper i Danmark

låst JUNI 2016 P-pille analyse Med fokus på brugere og bivirkningsindberetninger om blodpropper i Danmark låst JUNI 2016 P-pille analyse Med fokus på brugere og bivirkningsindberetninger om blodpropper i Danmark Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Hvornår bør p-piller seponeres? Risikovurdering i forhold til venøs og arteriel trombose.

Hvornår bør p-piller seponeres? Risikovurdering i forhold til venøs og arteriel trombose. Hvornår bør p-piller seponeres? Risikovurdering i forhold til venøs og arteriel trombose. Baggrund I Danmark bruger 33% af alle kvinder i alderen 5-44 år P-piller (4). De fleste kvinder opstarter p- pillebehandling

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

S T A T U S R A P P O R T

S T A T U S R A P P O R T Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Desorelle filmovertrukne tabletter 150 mikrogram desogestrel/30 mikrogram ethinylestradiol.

Desorelle filmovertrukne tabletter 150 mikrogram desogestrel/30 mikrogram ethinylestradiol. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Vigtig information om kombinerede hormonelle præventionsmidler: Det er en af de mest pålidelige præventionsmetoder, hvis de anvendes korrekt. Frugtbarheden genvindes

Læs mere

P-piller og trombose

P-piller og trombose P-piller og trombose Øjvind Lidegaard, Anne Vibeke Schiødt, Erik Fangel Poulsen Ugeskr. Laeger 2001; 163 (34): 4549-53. Formålet med denne artikel er at give en opdateret status vedrørende de tromboemboliske

Læs mere

Mini-Pe 0,35 mg Tabletter norethisteron

Mini-Pe 0,35 mg Tabletter norethisteron INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mini-Pe 0,35 mg Tabletter norethisteron Læs indlægssedlen grundigt, inden De begynder at tage medicinen - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 761 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd BF ( lykkepiller ) (8-9 min.) Tid og sted: Folketinget, onsdag

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Marvelon 28 150 mikrogram/30 mikrogram, tabletter desogestrel/ethinylestradiol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Marvelon 28 150 mikrogram/30 mikrogram, tabletter desogestrel/ethinylestradiol INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Marvelon 28 150 mikrogram/30 mikrogram, tabletter desogestrel/ethinylestradiol Vigtig information om kombinerede hormonelle præventionsmidler: Det er en af de mest

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Anastrella 0,15 mg/0,03 mg filmovertrukne tabletter. Levonorgestrel og ethinylestradiol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Anastrella 0,15 mg/0,03 mg filmovertrukne tabletter. Levonorgestrel og ethinylestradiol Indlægsseddel: Information til brugeren Anastrella 0,15 mg/0,03 mg filmovertrukne tabletter Levonorgestrel og ethinylestradiol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

P-piller til kvinder med særlige risici 11.8.2004

P-piller til kvinder med særlige risici 11.8.2004 P-piller til kvinder med særlige risici.8.2004 (Del af DSOG-guidelines) Forfatter: Øjvind Lidegaard. Referent: Erik Fangel Poulsen Valget af kontraception til kvinder, mænd og par er altid baseret på en

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Hormonel kontraception og trombose

Hormonel kontraception og trombose Hormonel kontraception og trombose 2015 Forfatter: Øjvind Lidegaard Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Marianne Vestgaard, Cecilia Nilsson, Sven O Skouby. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

S T A T U S R A P P O R T

S T A T U S R A P P O R T Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Regenon, Eltroxin og p-piller Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed 22. december 2009 Indhold INTRODUKTION... 2 Overvågning

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Nyt Om Bivirkninger 16. februar 2012 1

Nyt Om Bivirkninger 16. februar 2012 1 #2 Årgang 3 Nyt Om Bivirkninger 16. februar 2012 1 Risiko for overdosering af methotrexat i forbindelse med behandling af reumatoid artrit og psoriasis Overdosering med døden til følge I perioden fra januar

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

P-pille og trombose

P-pille og trombose P-pille og trombose 10.8.2011 Forfatter: Øjvind Lidegaard OC guideline gruppe: Kresten Rubeck Petersen, Peter Helm, Lars Franch Andersen og Ø. Lidegaard Korrespondance til tovholder: Øjvind Lidegaard,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Desorelle filmovertrukne tabletter 150 mikrogram desogestrel/30 mikrogram ethinylestradiol.

Desorelle filmovertrukne tabletter 150 mikrogram desogestrel/30 mikrogram ethinylestradiol. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Desorelle filmovertrukne tabletter 150 mikrogram desogestrel/30 mikrogram ethinylestradiol. Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

De vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter:

De vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter: ARAVA leflunomid Praktisk vejledning til læger specifik sikkerhedsinformation Arava (leflunomid) er et sygdomsmodificerende antirheumatisk middel ( Disease Modifying Antirheumatic Drug, DMARD), der er

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer

Læs mere

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Gracial 25 mikrogram/40 mikrogram, 125 mikrogram/30 mikrogram, tabletter desogestrel/ethinylestradiol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta. Bariumsulfat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta. Bariumsulfat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta Bariumsulfat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Avastin anvendes sammen med andre kræftlægemidler til behandling af voksne med følgende kræftformer:

Avastin anvendes sammen med andre kræftlægemidler til behandling af voksne med følgende kræftformer: EMA/175824/2015 EMEA/H/C/000582 EPAR - sammendrag for offentligheden bevacizumab Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan Udvalget

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Vivaglobin 160 mg/ml injektionsvæske, opløsning til subkutan anvendelse. Humant normalt immunglobulin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Vivaglobin 160 mg/ml injektionsvæske, opløsning til subkutan anvendelse. Humant normalt immunglobulin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Vivaglobin 160 mg/ml injektionsvæske, opløsning til subkutan anvendelse Humant normalt immunglobulin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Stefaminelle 0,02 mg/3 mg filmovertrukne tabletter. Ethinylestradiol/drospirenon

Indlægsseddel: Information til brugeren. Stefaminelle 0,02 mg/3 mg filmovertrukne tabletter. Ethinylestradiol/drospirenon Indlægsseddel: Information til brugeren Stefaminelle 0,02 mg/3 mg filmovertrukne tabletter Ethinylestradiol/drospirenon Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Yaz 0,02 mg / 3 mg filmovertrukne tabletter. Ethinylestradiol/drospirenon

Indlægsseddel: Information til brugeren. Yaz 0,02 mg / 3 mg filmovertrukne tabletter. Ethinylestradiol/drospirenon Indlægsseddel: Information til brugeren Yaz 0,02 mg / 3 mg filmovertrukne tabletter Ethinylestradiol/drospirenon Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Femistad 150 mikrogram/20 mikrogram tabletter Femistad 150 mikrogram/30 mikrogram tabletter

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Femistad 150 mikrogram/20 mikrogram tabletter Femistad 150 mikrogram/30 mikrogram tabletter INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Femistad 150 mikrogram/20 mikrogram tabletter Femistad 150 mikrogram/30 mikrogram tabletter Desogetrel og ethinylestradiol Læs hele denne indlægsseddel grundigt,

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. MICROGYN, overtrukne tabletter 150 mikrogram/30 mikrogram. Levonorgestrel/ethinylestradiol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. MICROGYN, overtrukne tabletter 150 mikrogram/30 mikrogram. Levonorgestrel/ethinylestradiol INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROGYN, overtrukne tabletter 150 mikrogram/30 mikrogram Levonorgestrel/ethinylestradiol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere