Kontakt: Rådet for Sikker Trafik Lersø Parkallé København Ø Telefon

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING

2 Grafisk tilrettelæggelse: 10 AM Production A/S ISBN Rådet for Sikker Trafik 2010 Kontakt: Rådet for Sikker Trafik Lersø Parkallé København Ø Telefon

3 TRAFIK TJEKKET Lærervejledning TRAFIK TJEKKET er titlen på et undervisningsmateriale til 9. klassetrin. Det er tænkt som en afslutning på grundskolens obligatoriske færdselsundervisning. Undervisningsmaterialet, brugt i sin helhed, lever op til Fælles Mål og evaluerer, hvor eleverne er i forhold til slutmålene for det obligatoriske emne Færdselslære. Undervisningen afsluttes med en internetbaseret test. Testen giver eleverne en tilbagemelding på den enkeltes risikoforståelse, holdninger til trafik og evne til hensigtsmæssig adfærdsvurdering. Testen lægger også op til, at klassen udarbejder en overlevelsesstrategi. Strategien skal hjælpe eleverne med at holde sig selv og hinanden fast i de mest fornuftige valg i trafikken. Materialet består af: Et elevhæfte En test på nettet: En overlevelsesstrategi Et forældrebrev En lærervejledning I denne lærervejledning får du en præsentation af de forskellige elementer i TRAFIK TJEKKET samt nogle forslag til, hvordan disse elementer kan fungere i et undervisningsforløb.

4 HURTIGT OG SIKKERT I GANG MED TRAFIK TJEKKET Quick guide KEND UNDERVISNINGSPAKKEN Læs lærervejledningen, elevhæftet samt øvrige tilknyttede dokumenter igennem og skab dig et overblik over undervisningspakken. Lærervejledning, oplæg til overlevelesesstrategi m.m. kan findes under lærerloginet på Du logger ind med dit UNI-C login. Testen genkender dig automatisk som lærer. Prøv TRAFIK TJEKKET-testen via dit lærerlogin. Her får du kendskab til de spørgsmål, eleverne skal igennem samt forløbet i testen. Dine resultater tæller ikke med i statistikken og kan nulstilles under dit login, hvis du ønsker at tage testen igen. OPDATER COMPUTERNE Sørg for, at skolens IT-ansvarlige har installeret den seneste version af Adobe Flash Player på internetbrowseren på alle de computere, som anvendes til testen. FORBERED KLASSEN Fortæl klassen, at arbejdet med elevhæftet er en forberedelse til den test, som alle elever skal tage på Husk at fortælle, at testen er anonym, og læreren kun kan se klassens resultater, ikke den enkelte elevs. Dette kan være medvirkende til mere sandfærdige svar. GENNEMFØR TESTEN Eleverne skal sidde ved hver sin computer og logge ind på med deres egne UNI-C login. Testen gennemføres individuelt, og eleverne melder tilbage, når de er færdige. Under dit lærerlogin kan du også holde øje med, hvornår alle klassens elever har gennemført testen. Det gør du under linket Karakteristik af klassen. Skulle en af computerne gå ned, kan eleven videreføre sin test ved at logge ind igen. Alle resultater gemmes løbende i testen. Du skal regne med, at der går en lektion med selve testen. BEARBEJD RESULTATERNE I KLASSEN Når eleverne er færdige med testen, er resultaterne klar til at bruge i den videre undervisning. Resultaterne er alle gemt under dit lærerlogin, hvor du finder resultaterne for hele klassen. Resultaterne kan du også få kønsopdelt. Der vises statistik for alle spørgsmål i testen, og svarene sammenlignes for interessante tendenser. I lærervejledningen finder du konkrete forslag til, hvordan du anvender resultaterne i undervisningen. Husk også at bruge forældrebrevet og overlevelsesstrategien.

5 ELEVHÆFTET Færdselsundervisning i udskolingen handler om meget mere end regler og manøvrefærdighed. De fleste elever i 9. klasse kender færdselsreglerne, og de kan cykle men spørgsmålet er: Har de også risikoforståelse? Elevhæftet sætter derfor fokus på elevernes evne til at træffe nogle fornuftige valg i trafikken og deres forståelse for, at de indgår i en større trafikmæssig sammenhæng. Eleverne skal opnå indsigt i, at deres valg og handlinger kan få konsekvenser for andre i trafikken og omvendt. Hæftet er inddelt i fem kapitler med hver sit tema: 1. Mig og de andre 2. Når det går galt 3. Det gode liv 4. Fart 5. Til fest Eleverne har behov for at få en grundlæggende viden på plads, før de bliver i stand til at træffe de mest sikre valg i trafikken: De skal vide noget om, hvor og hvorfor det går galt. Deres viden om og holdning til det at færdes i trafikken har stor indflydelse på deres adfærd som trafikanter. Derfor skal de reflektere over deres viden og holdninger. Men dette sikrer ikke alene de gode og fornuftige valg. Derfor er det også vigtigt, at materialet udfordrer deres viden og holdninger, og får dem til at tænke over deres egen adfærd i trafikken. Materialets fem kapitler giver altså eleverne viden om det enkelte tema, udfordrer deres holdning, og beder dem om at reflektere over deres faktiske adfærd i trafikken. Hvert kapitel følger en fast struktur, sådan at indholdet består af: Oplæg, som behandler temaet på forskellig vis i form af fx avisartikler, billeder, refleksionsøvelser, interviews mv. Fakta Forslag til drøftelser Opgaveforslag Forslag til det videre arbejde på nettet Mange af forslagene under Videre på nettet henviser til en særlig hjemmeside: www. trafikliv.dk. Her findes et undervisningsmateriale om trafik og trafiksikkerhed, med et stort udvalg af tekster og mange gode forslag til, hvordan man kan arbejde med dem. Trafikliv.dk følger samme kapitelinddeling som elevhæftet. En særlig vejledning til elevhæftets enkelte kapitler finder du på side 10 her i lærervejledningen.

6 TESTEN PÅ TRAFIKTJEKKET.DK Elevernes arbejde med hæftets fem kapitler skal munde ud i en test. I testen beder vi dine elever om at besvare 25 spørgsmål. 15 af spørgsmålene handler om deres viden, deres holdning og deres adfærd. Dette er den individuelle test. De andre 10 spørgsmål handler om, hvad de tror, at deres kammerater svarer til de samme spørgsmål om holdning og adfærd, som de selv har taget stilling til. Dette er den sociale test. DEN INDIVIDUELLE TEST I den individuelle test, testes eleverne i 1) hvad de ved om den risiko, der er forbundet med at færdes i trafikken 2) hvad de mener om emner/adfærd, der relaterer til det at færdes i trafikken 3) hvordan de rent faktisk har til hensigt at handle, når de står i konkrete trafiksituationer Der er både et vidensspørgsmål, et holdningsspørgsmål og et adfærdsspørgsmål inden for de fem af elevhæftets kapitler. Det er derfor vigtigt, at eleverne har været hele elevhæftet igennem, før de gennemfører testen. I denne individuelle del af testen modtager eleverne en personlig tilbagemelding i form af en risikoprofil efterfulgt af nogle gode råd. Eleverne har mulighed for at printe den ud eller sende den til en mailadresse. Du kan opfordre eleverne til at tage den med hjem og snakke med deres forældre om den. Der er mulighed for at få fem forskellige tilbagemeldinger afhængig af den enkelte elevs score i testen. De fem mulige tilbagemeldinger kan du se her i vejledningen på side DEN SOCIALE TEST I den sociale test beder vi eleverne om at tage stilling til, hvad de tror, at de fleste af deres kammerater svarer på de samme spørgsmål om holdning og adfærd, som de selv lige har svaret på. Forsøg viser nemlig, at unge mennesker har det med at tro, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det rent faktisk er tilfældet. Og disse forventninger hos de unge spiller en betydelig rolle for deres handlinger. Hvis en elev i klassen fx tror, at de fleste andre synes, at det er ok at køre på knallert, selv om man har drukket, så vil denne elev have sværere ved at sige fra/ gribe ind i en situation med klassen, hvor han eller hun oplever spritkørsel.

7 Derfor er det vigtigt i forebyggelsessammenhænge at få de andres holdning frem i lyset, og få en debat i gang om, hvad der er ok i trafikken og hvad der ikke er. Debatten skal ende i et konkret forslag til, hvad eleverne aktivt kan gøre for, at ulykken ikke sker for dem selv og andre. Dette forslag bliver klassens overlevelsesstrategi se nedenfor. Tilbagemeldingen på den sociale del af testen ligger under lærerloginet, lige til at printe ud, efter at alle eleverne har gennemført testen. Når du har printet den ud, skal den kopieres, så alle elever har et eksemplar foran sig. Eksempel: Elevernes besvarelser af de ti individuelle spørgsmål, som angår holdning og adfærd, sammenholdes med de ti spørgsmål, hvor elever skal svare på, hvad han eller hun tror, de andre svarer til de samme spørgsmål. Altså Det svarede klassen sammenholdes med Det troede eleverne, at de andre svarede. Lad følgende fire spørgsmål være udgangspunktet for debatten: 1. Er der overensstemmelse mellem det, I faktisk svarer, og det I troede, at de andre svarede? 2. Der er som regel en tendens til, at man tror, at de andre: - tager flere chancer i trafikken, end de rent faktisk gør - løber større risiko i trafikken, end de rent faktisk gør - har større modstand mod at følge gode råd og regler, end de rent faktisk har Hvordan passer det i forhold til klassens resultat? Hvorfor tror I, at der er den tendens? 3. Hvad betyder det, at den enkelte overvurderer sine kammerater? 4. Kan det ændre jeres holdning og adfærd i trafikken, hvis I ved, at de fleste andre heller ikke synes, at det er sejt at køre ulovligt, for stærkt osv. Denne diskussion skal munde ud i, at eleverne skal udfærdige:

8 EN OVERLEVELSESSTRATEGI Der findes ingen garanti for overlevelse, når man bevæger sig i trafikken. Men man kan selv gøre rigtig meget ved at træffe de sikre valg hver gang. Det kan eleverne hjælpe hinanden med. Det første skridt i den retning er at sætte ord på, hvordan klassen vil gøre det. Sæt derfor eleverne sammen i små grupper og giv hver gruppe det oplæg til gruppearbejde, som du finder på trafiktjekket.dk: Oplæg til overlevelsesstrategi.pdf. Du kan også finde den på side 23 i denne vejledning. Det er en bruttoliste bestående af 25 fornuftige handlinger. Bed eleverne om at vælge 10 af de fornuftige handlinger ud, som de finder i oplægget. Bruttolisten er opdelt efter elevhæftets temaer. Bed eleverne vælge 2 fra hvert tema. Eleverne skal blive enige i gruppen. Kopier eventuelt bruttolisten over på en transparent, så eleverne kan følge med, når I samler op på gruppearbejdet: De 10 handlinger fra bruttolisten, som har fået flest stemmer, udgør klassens overlevelsesstrategi. Hvis der er stemmelighed kræver det, at klassens elever bliver enige. Du printer resultatet ud fra trafiktjekket.dk med funktionen Opret overlevelsesstrategi under dit lærerlogin. Forstør den evt. til fx A3. Du kan se et eksempel på side 24 i denne vejledning. Overlevelsesstrategien kan underskrives af alle og hænges op i klassen. Desuden skal den i A4-format fungere som bilag til forældrebrevet. FORÆLDREBREVET Mange forældre til børn i 15 års alderen opfatter ikke trafikken som en stor risiko for deres børns liv og førlighed. Og det til trods for, at det faktisk er trafikken, der koster flest årige livet. Derfor et det vigtigt, at forældrene mindes om, at deres 15-årige stadig har brug for hjælp til at løse fx hjem-fra-fest-transporten, har brug for gode råd og ikke mindst for gode rollemodeller. Forældrebrevet får på den måde en dobbeltfunktion: Det skal fortælle om klassens arbejde med TRAFIK TJEKKET, og det skal opfordre forældrene til stadig at vise interesse for deres børns færden i trafikken. Klassens overlevelsesstrategi skal følge med brevet. Det giver både forældrene et indblik i klassens arbejde med materialet, men det giver dem også ti konkrete hensigtserklæringer, som gør det nemmere for dem at hjælpe deres børn med at holde fast i de mest fornuftige valg i trafikken. Forældrebrevet kan du finde på trafiktjekket.dk som printklar PDF. Forældrebrevet finder du også på side 25 i denne vejledning.

9 EKSAMENSOPGAVER Færdselslære er et obligatorisk emne i folkeskolen og som alle andre emner kan det tages op i de fleste af folkeskolens fag. TRAFIK TJEKKET kan med fordel bidrage til spændende undervisning i fagene dansk og samfundsfag, og på trafikliv.dk vil der være rig mulighed for at finde tekster, billeder, video mm., der kan egne sig til den mundtlige eksamen i begge fag.

10 VEJLEDNING TIL ELEVHÆFTETS KAPITLER MIG OG DE ANDRE Dette kapitel har til formål at træne elevernes evne til at beskrive og vurdere, hvilken betydning forskellige handlinger i trafikken kan få for den enkelte og de øvrige trafikanter. I reflektionsopgaven Tag chancen og løb risikoen på side 6 og 7 beder vi eleverne om at tage stilling til deres egen adfærd i ti konkrete situationer. Gennem denne opgave sikrer vi, at eleverne bliver i stand til at: kende færdselsregler med relation til egen færden (CKF: Sikker trafikal adfærd) vurdere risici i forbindelse med køretøjer, trafikanter og veje (CKF: Samspil og risici) beskrive risikofaktorer i konkrete trafikale situationer (CKF: Samspil og risici) Elevhæftes side 4 og 5 lægger op til en indledende debat om risikoprofil: Hvordan ser eleverne sig selv som trafikanter? Det kan spørgsmålene under Bliver det dig? og Drøft være med til at tegne et billede af. Fakta på dette opslag handler om den betydning ens venner har for ens måde at færdes i trafikken på. Elevernes individuelle stillingtagen til de ti udsagn er et godt udgangspunkt for en drøftelse af hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig adfærd i trafikken. Under DRØFT skal eleverne bruge deres forestillingsevne. De skal forestille sig, hvad der kan ske, hvis de gør, som det fremgår af de 10 udsagn. Eksempel på udsagn 2 Du cykler ud fra din indkørsel uden at se dig for: Hvis der kommer en bil i det samme, kunne der ske flere ting: -- Måske når bilisten at reagere og undgår dig. I slap begge med forskrækkelsen. -- Måske når bilisten ikke at reagere og rammer dig? Måske er du heldig at overleve? Måske ikke? -- Måske når bilisten at lave en katastrofeopbremsning og undgår dig, men bliver påkørt bagfra af bilisten bag ham? Måske overlever han, men får varige men? Måske gør han ikke? Elevernes tanker og forestillinger kan indgå i en gruppeopgave eller det kan være en opgave, som klassen tager i fællesskab. Måske kræver situationerne, at I laver skitser af dem på tavlen. Opgaven kan være med til at belyse, at den enkeltes valg og handlinger i trafikken kan få konsekvenser for andre og omvendt. Det er vigtigt, at opgaven også munder ud i en diskussion af betydningen af regler og hvorfor det er vigtigt, at alle overholder dem.

11 I afsnittet Når det går ud over andre på side 8 og 9 præsenteres eleverne for tre virkelige historier, hvor unge menneskers hensynsløse kørsel resulterer i andre trafikanters død. På baggrund af historierne skal eleverne bl.a. forsøge at beskrive, hvad der er gået forud for de tragiske hændelser. Det giver dem en forståelse af, hvad der kan være skyld i, at det gik så galt. Og endnu vigtigere: Hvilke små ting kunne være gjort eller sagt anderledes, så det slet ikke havde udviklet sig til en ulykke. Arbejdet med historierne skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at: beskrive andre trafikanters ansvar og forpligtelser (CKF: Samspil og risici) vurdere faktorer, der har betydning for egen og andre trafikanters sikkerhed (CKF: Sikker trafikal adfærd) Videre på nettet henviser til andre gode tekster m.m., som relaterer til temaet Mig og de andre. NÅR DET GÅR GALT Det sker ikke for mig, er en opfattelse, som findes blandt mange 15-årige. De føler sig usårlige og mener, at de har kontrol over sig selv, cyklen eller knallerten. Bliver de konfronteret med historier om mennesker, det er gået galt for, tænker de ofte Godt det ikke er mig, og glemmer hurtigt den tragiske historie og alle de mennesker, som en ulykke har konsekvenser for. Elevernes arbejde med ulykkeshistorierne i dette kapitel, skal være med til at øge deres risikoforståelse og få dem til at relatere hændelserne til deres eget liv og færden i trafikken. Det skal med andre ord ende med, at eleverne spørger sig selv: Hvad kan jeg aktivt gøre for at mindske risikoen for, at jeg eller andre kommer ud for en ulykke? I forhold til slutmålene i Fælles Mål for færdselslære betyder det, at kapitlet skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at: vurdere faktorer, der har betydning for egen og andres trafikanters sikkerhed (CKF: Sikker trafikal adfærd) vurdere risici i forbindelse med køretøjer, trafikanter og veje (CKF: Samspil og risici) bedømme risiko i forhold til forskellige tidspunkter og årstider (CKF, Samspil og risici) Under DRØFT findes et lille regnestykke. Det kan være med til at sætte fokus på, hvor mange der egentlig bliver berørt af en ulykke. Det giver også anledning til at spørge eleverne, om de kender nogen, som har været ude for en ulykke, og hvordan det har påvirket dem. Hvis en eller flere har haft en ulykke tæt på, betyder det så, at de tænker sig bedre om i trafikken? Rockgruppen Simpleplan har i samarbejde med organisationen Mothers Against Drunk Driving lavet en musikvideo, som illustrerer de personlige omkostninger ved en ulykke. At vise dette klip vil være en rigtig god optakt til arbejdet med dette kapitel. Videoen kan du finde fx på youtube.com.

12 KNALLERTULYKKEN Billedet øverst side 12 viser en totalt smadret knallert. Føreren af knallerten er kørt ind i en stationær plakatsøjle. Der ligger en flaske og en masse glasskår ved siden af. Det er ikke svært at forestille sig, at ulykken blev en tragisk afslutning på en både glad og våd aften. Eleverne bliver bedt om at beskrive, hvad der er gået forud for ulykken. På den måde tvinges de til at tænke over alle de valg, som kunne være truffet anderledes, og som hver især måske kunne have forhindret en tragisk ulykke. Filmen Nana og Peter, produceret af Rådet for Sikker Trafik, kunne være en rigtig god idé at vise som optakt til denne skriveopgave. Oplysningerne under FAKTA kan du bruge til at tale med eleverne om, hvorfor unge mennesker har en meget større risiko end andre aldersgrupper og ikke mindst tale med dem om, hvad de selv og andre kan gøre for at vende statistikken. Tag eventuelt udgangspunkt i spørgsmålene under DRØFT: Hvad ligger bag tallene? PRISEN FOR AT KØRE ULOVLIGT Elever i 9. klasse og deres forældre ved godt, at man både skal være 16 år, have taget knallertbevis og have tegnet en ansvarsforsikring for at køre lovligt på knallert. Alligevel ser vi unge helt ned til 13-års alderen i statistikken for knallertulykker. Vi ved, at det overrasker både de unge og deres forældre, når vi fortæller dem, hvilke økonomiske konsekvenser det kan få, hvis man kører på knallert før, man er blevet 16 og bliver indblandet i et uheld. Derfor har vi valgt at tage dette regnestykke med. DEN TYPISKE ULYKKE Eleverne skal kende til de risici, som er forbundet med bestemte valg i trafikken, og vide, hvordan de selv kan undgå at ende i en ulykke. Under OPGAVE på side 14 bliver eleverne bedt om at finde elementerne fra Den typiske ulykke i historien Jeg ved godt, det ikke var min skyld, men Som indledning, kan du lave samme øvelse med en af de tre små avisnotitser eller med alle tre. Tal med eleverne om, hvilke af elementerne de har indflydelse på, og hvad de aktivt kan gøre for at reducere risikoen for at komme ud for en ulykke væsentligt. VIDERE PÅ NETTET På trafikliv.dk kan du og eleverne finde flere gode tekster, billeder m.m. om emnet Når det går galt. Det er også en god portal, hvis I beslutter jer for et projektforløb om fx unge i trafikken.

13 DET GODE LIV Det moderne menneske er vant til stor mobilitet og sætter stor pris på den livskvalitet og den frihed, som følger med mobiliteten. Men med frihed følger også ansvar ansvar for os selv og ansvar for andre. Også i trafikken. For at få føling med dette ansvar skal eleverne kunne: vurdere hensigtsmæssig, rigtig eller forkert adfærd i forskellige trafiksituationer (CKF: Sikker trafikal adfærd) beskrive og vurdere forskellige holdninger til ansvarlighed i trafikken (CKF: Ansvarlighed i trafikken) Et besøg af en trafikinformatør kan være et godt anslag for arbejdet med kapitlet Det gode liv. En trafikinformatør er et menneske, der har overlevet en trafikulykke, men fået varige mén. Et besøg af en trafikinformatør gør dybt indtryk og motiverer eleverne for det videre arbejde. HVAD ER ET GODT LIV FOR DIG? Forud for et trafikinformatørbesøg kan du fx bede eleverne tage et stykke papir, og skrive ned, hvad der vil være et godt liv for dem: Er det et liv med gode venner? Hvad laver I sammen? Hvilket job forestiller I jer selv i? Hvordan bor I? Rejser I meget? Hvordan og hvorhen? Ønsker I jer familie? Bed dem skrive mindst ti ting ned, og saml derefter elevernes punkter sammen. Efter besøget deler du elevernes svar ud til dem igen. Du beder dem strege de ting ud, som ikke kan lade sig gøre, hvis de kom ud for en ulykke, som den trafikinformatøren blev ramt af. Tal afslutningsvis med eleverne om, hvad de kan gøre for, at det ikke bliver dem eller deres kammerater. HVIS BARE MAN FIK EN CHANCE TIL For nogle unge kniber det stadig med at få selen på. Heldigvis er der rigtig mange unge der ved, at den er vigtig og at den kan være forskel på liv og død, hvis uheldet er ude. Afsnittet Hvis bare man fik en chance til på side 17 tager udgangspunkt i et ungespot om sele. Det handler om, at Sebastian tager på en kort køretur med sin lillesøster, Sara. Hun har ingen sele på, hvilket får katastrofale følger for både hende og Sebastian. Historien kan bruges som afsæt for en drøftelse af ansvar for sig selv og andre, men den giver også anledning til at drøfte, hvorvidt andre passagerer skal blande sig, hvis en enkelt ikke tager sin sele på. Afsæt for diskussionen kan være spørgsmålene under DRØFT. Det vil være relevant at inddrage Kan du klare presset? (se under Videre på nettet). Her kan eleverne finde ud af, hvad de vejer ved forskellige hastigheder. Spørg dem, hvordan de tror, at det er at få en person på fx et ton i hovedet. Det er altså ikke kun den seleløse, der kan risikere at komme alvorligt til skade ved et sammenstød medpassagererne er også i fare. At huske andre på selen, er at drage omsorg og tage ansvar for både sig selv og andre. På sikkertrafik.dk kan du finde eksempler på selespots fra tidligere kampagner, som netop behandler denne problematik.

14 ER DET GODE LIV ET LIV UDEN CYKELHJELM? Rigtig mange af eleverne har formentlig droppet cykelhjelmen for flere år tilbage. Det er der mange grunde til blandt andet forfængelighed, og at de mangler voksne forbilleder. Men det handler også om, at de ikke forholder sig til den risiko, der er forbundet med at cykle uden hjelm. Derfor er det vigtigt at inddrage de faktuelle oplysninger, om hvor mange der faktisk hvert år slår hovedet, og hvilke konsekvenser det kan gå hen at få. Kaspers og Annas historie på side 18 og 19 er vigtige i cykelhjelmsdebatten, for de er eksempler på de ulykkelige historier, der ligger bag de 1200, der hvert år slår hovedet meget alvorligt. På cykelhjelm.dk kan du og eleverne finde mange flere oplysninger, historier og opgaver om cykelhjelmstemaet. Her kan du blandt andet også finde en opfordring til, at alle i klassen kører med cykelhjelm i en uge, hvorefter de skriver deres erfaringerne ned. Fx hvilke reaktioner de møder, hvilke besværligheder der kan være med opbevaring og forfængelighed m.m. En sjov lille opgave, der kan fungere som optakt til den efterfølgende drøftelse og det videre arbejde. Under DRØFT side 18 lægges der op til en debat med eleverne om, hvorfor det er så svært med den cykelhjelm. Det er vigtigt at tale med eleverne om dette måske går hver enkelt elev rundt og tror, at alle de andre synes, at den er meget mere fjollet, end de faktisk synes. Tal gerne med eleverne om, hvor meget de andres mening betyder for deres brug af cykelhjelm. OPGAVEN side 20 tager udgangspunkt i de indledende tanker, som et reklamebureau har gjort sig i forbindelse med en cykelhjelmskampagne. Lad eleverne arbejde i grupper, der skal stille med hvert sit forslag til en cykelhjelmskampagne, som skal få 15-årige til at cykle med hjelm. Afslut arbejdet med kåring af klassens bedste forslag. Eleverne kan arbejde ud fra den tjekliste, som du finder på side 26 her i lærervejledningen.

15 FART Fart er både fascinerende og farlig. Mange unge drages af fascinationen og tænker kun meget lidt over faren. De ved måske, at farten er farlig, men relaterer det ikke til sig selv, fordi de mener, at de kan kontrollere den. I dette kapitel vil vi gerne have eleverne til at forholde sig meget faktuelt til de kræfter, som ligger bag farten og hvor lille en overskridelse, der faktisk skal til for, at det kan få katastrofale følger. I forhold til slutmålene i Fælles Mål for færdselslære betyder det, at kapitlet skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at: vurdere faktorer, der har betydning for egen og andre trafikanters sikkerhed (CKF: Sikker trafikal adfærd) beskrive og vurdere forskellige holdninger til ansvarlighed i trafikken (CKF: Ansvarlighed i trafikken) Citatet Far hjælper med at måle topfarten side 23 er hentet fra Jette Nørby Andersens bog Udødelig om unge og trafik og er fra en artikel om unges knallertkørsel Hver anden tuner knallerten. Artiklen i hele sin sammenhæng, og bogen i det hele taget, kan være et rigtig godt supplement til færdselsundervisningen på dette klassetrin. Citatet kan være et afsæt for en diskussion af forældres rolle i forhold til unges færden i trafikken. Tal med eleverne om fx: Hvor meget skal forældre blande sig i, hvordan en 15-årig opfører sig i trafikken? Om man kører med hjelm? Med lys på cyklen? Hvordan man kommer til og fra fest? Om knallerten er lovlig? Spritkørsel? Diskussionen kan tage afsæt i spørgsmålene under DRØFT (side 23). Læs også artiklen Nikolai var tæt på at dø, som du finder på trafikliv.dk (se Videre på nettet). Den handler også om en far, som hjalp sin søn med at tune sønnens knallert. OPGAVEN side 23 tager udgangspunkt i et spot for unge om fart. Opgaven beder eleverne om at skrive den dialog, der har været i bilen mellem føreren og de to passagerer lige op til ulykken. Opgaven stilles for at gøre eleverne opmærksom på de ordvekslinger, der kan finde sted i sådan en situation, og hvordan de kan påvirke førerens adfærd. Brug elevernes opgaver til at tale med dem om, hvad de aktivt kan gøre for, at en situation IKKE udvikler sig som denne. Kapitlets grafiske fremstillinger er tænkt som inspiration til en drøftelse med eleverne om fartens betydning for trafiksikkerheden. På side 24 finder du en graf, der viser antallet af trafikdræbte fra 1960 og frem til i dag. På grafen er der sat grønne pile ved de årstal, hvor der blev gjort noget ved hastigheden på de danske veje. I 1973 fik vi indført hastighedsgrænser (i nogle år var reglen, at vi skulle køre efter forholdene). Ikke på grund af antallet af trafikdræbte, men på grund af oliekrisen. Nedgangen fra ca dræbte til ca. 750 dræbte på bare et år taler vist for sig selv. Også da hastighedsgrænsen på landevejene blev sat ned fra 90 til 80 i 1979, og hastigheden i byerne gik fra 60 til 50, havde det stor indflydelse på antallet af dræbte i trafikken.

16 På side 23 finder du en illustration af, hvor stor betydning selv den lille fartoverskridelse kan have. Og den problematik fortsætter på side 26 i den grafiske fremstilling af dødsrisiko ved forskellige påkørselshastigheder. Langt de fleste mener, at det er uacceptabelt at køre, hvis man har drukket. Men hvordan forholder det sig med fart? Tal med eleverne, med udgangspunkt i de grafiske illustrationer, om holdningen til det at køre for stærkt: Er det acceptabelt at køre mere, end man må? Hvor går grænsen for en eventuel overskridelse? Er der forskel på mænd og kvinders forhold til fart? Er det accepteret, at man fx beder den, som sidder bag rattet, om at sætte farten ned, hvis han eller hun kører for stærkt? Hvad kan få folk til at overholde hastighedsgrænserne? Kampagner? Krav fra familie og venner? Automatisk fartkontrol? Klippekort? Hårdere straffe? TIL FEST Rigtig mange trafikulykker med unge sker, fordi de kører med sprit i blodet. Og dette til trods for, at stort set alle unge mener, at det er uacceptabelt at færdes i trafikken, når man er fuld. Det kan bl.a. skyldes, at der kan være langt fra holdning til handling, men det kan også skyldes, at de unge selv definerer, hvad det vil sige at være for fuld til at køre. I forhold til slutmålene i Fælles Mål for færdselslære betyder det, at kapitlet skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at: beskrive og vurdere forskellige holdninger til ansvarlighed i trafikken (CKF: Ansvarlighed i trafikken) beskrive risiko ved sammenblanding af stimulanser og trafik (CKF: Ansvarlighed i trafikken) Afsnittet Hvornår er man fuld? på side 29 tager udgangspunkt i et lille spot om spritkørsel. Blandt unge er der mange forestillinger om det at være fuld og ikke mindst dét at være for fuld til at køre. Spørg fx klassen om, hvor meget man må drikke, hvis man skal køre hjem. Eller hvad man eventuelt kan gøre for at blive hurtigt ædru, hvis man har drukket for meget. Det vil vise sig, at der er rigtig mange forskellige bud på de spørgsmål. Det er vigtigt at lukke diskussionen med entydige svar, således at diverse myter bliver manet i jorden. Kun en blodprøve kan afgøre, hvornår man har drukket for meget til at køre i trafikken. Så derfor: Skal man køre, drikker man ikke alkohol. Og der findes ingen genveje til en hurtigere alkoholforbrænding. Under emnet fest er det også vigtigt at komme omkring de euforiserende stoffer: Fra 1. juli 2007 er der nul-grænse for euforiserende stoffer i trafikken. Det betyder, at det er forbudt at køre med ulovlige stoffer og ulovlig medicin i blodet. Straffen for at overtræde nul-grænsen svarer til straffen for spritkørsel. Jo mere påvirket man er, jo højere er straffen. Og jo flere gange man gør det, jo højere straf. Politiet får to nye redskaber til at spotte trafikanter, der er påvirket af stoffer. Politiet må dels undersøge

17 trafikanternes øjne for tegn på påvirkning og kan dels også lave en kemisk hurtig-test af trafikanternes sved eller spyt. På den måde kan politiet hurtigt finde ud af, om der er grund til at få taget en blodprøve. Det er indholdet i blodet, der bruges som bevis. Casen At være en god kammerat generelt og i trafikken på side 30 og 31 udfordrer elevernes holdning til den farlige cocktail alkohol og trafik, og den tester, hvordan de har til hensigt at omsætte holdning til handling. Det er tænkt som en gruppeopgave, hvor gruppen skal blive enige om, hvad de har tænkt sig at gøre i situationer, der svarer til dem i casen. At kræve enighed betyder, at de i gruppen bliver nødt til at overveje deres svar grundigt og sikrer på den måde debat i gruppen. Saml op på casen i plenum og drøft med eleverne, hvordan de kan være gode kammerater for hinanden, når de er til fest.

18 Den individuelle test - tilbagemelding 1 Bilag 1

19 Den individuelle test - tilbagemelding 2 Bilag 2

20 Den individuelle test - tilbagemelding 3 Bilag 3

21 Den individuelle test - tilbagemelding 4 Bilag 4

22 Den individuelle test - tilbagemelding 5 Bilag 5

23 EN OVERLEVELSESSTRATEGI At overleve i trafikken kræver, at I træffer de sikre valg hver gang. Det kan I hjælpe hinanden med. Det første skridt i den retning er at sætte ord på, hvordan I vil gøre det. Sæt jer derfor sammen i mindre grupper og vælg 10 af de fornuftige handlinger ud, som du finder nedenfor. Prøv om I kan vælge 2 fra hvert tema. I skal blive enige i gruppen. DET GODE LIV 1. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at hverken jeg eller mine kammerater kommer blandt de mange unge, der hvert år dør eller kommer til skade i trafikken. 2. Jeg har besluttet mig for, at jeg hellere vil leve godt hele livet end at køre stærkt i få minutter. 3. Når jeg cykler, vil jeg til at cykle med cykelhjelm. 4. Jeg tager altid sele på, når jeg er passager i en bil. 5. Selvom jeg altid vil være til at få fat i på mobilen, så tager jeg den ikke, når jeg kører på cykel eller på knallert. NÅR DET GÅR GALT 1. Hvis jeg kører på knallert, har jeg altid hjelm på. 2. Min viden om unges risiko i trafikken betyder, at jeg ikke vil køre for stærkt, køre uden hjelm/sele og køre, hvis jeg har drukket. 3. Jeg vil lære førstehjælp, så jeg kan gøre noget og hjælpe andre, hvis ulykken er ude. 4. Hvis en kammerat har fået alt for meget at drikke, vil jeg altid kontakte hans/hendes forældre. 5. Jeg ved, at ulovlig knallertkørsel koster liv, derfor vil jeg ikke køre ulovligt, og jeg vil fortælle mine venner om risikoen ved ulovlig knallertkørsel. FART 1. Jeg ved at farten kan dræbe, derfor beder jeg altid dem, jeg kører med, om at overholde hastigheden. 2. Hvis jeg bliver ejer af en knallert, vil jeg ikke tune den. Det er for farligt. 3. Hvis en chauffør kører råddent, beder jeg ham/hende om at lade være. Hvis han/hun ikke stopper, beder jeg om at blive sat af. 4. Jeg synes, at fart er fedt men det skal foregå på lukkede baner. 5. Hvis jeg gentagne gange oplever at køre med en, der kører for stærk beslutter jeg mig for aldrig at køre med vedkomne mere. MIG OG DE ANDRE 1. Hvis jeg sidder i en bil, hvor en eller flere ikke tager sele på, vil jeg altid kræve, at de spænder sig fast både for min og deres egen skyld. 2. Jeg vil ikke være med til at køre to på en knallert. 3. Jeg vil overholde de regler, der er i trafikken, for de er der jo kun for, at vi skal undgå ulykker. 4. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at forhindre ulykker også hvis det kan betyde, at jeg må ringe til politiet og melde en af mine kammerater. 5. Jeg tager ansvar for mine kammerater og sørger for, at de kommer godt hjem. TIL FEST 1. Hvis festen fortsætter et andet sted, og jeg har drukket mere end én øl, tager jeg ikke cyklen eller knallerten, men går eller tager en taxa. 2. Jeg vil til hver en tid forhindre, at andre kører fulde både på knallert og i bil. 3. Jeg sørger for at have aftaler med mine forældre om, hvordan jeg kommer til og fra en fest. Og de aftaler holder jeg. 4. Jeg sætter mig aldrig ind i en bil, hvis jeg er usikker på, om chaufføren har drukket eller taget stoffer. 5. Hvis jeg bliver vidne til en, der kører fuld på knallert eller i bil, så vil jeg kontakte politiet. Bilag 6

24 Bilag 7

25 KÆRE FORÆLDER I 9. klasse har vi gennem de seneste uger sat fokus på trafik. Baggrunden er bl.a. en kedelig statistik: Nemlig at 15-årige står over for de 10 farligste år i trafikken. Mere end 1 gang om ugen må politiet banke på hos forældre til et ungt menneske for at fortælle, at deres søn eller datter er blevet dræbt i en trafikulykke. Og hver uge skades 24 så alvorligt, at de får varige mèn i en grad, så livskvaliteten påvirkes. Læs mere om unge og trafik på: TRAFIK TJEKKET Det er tal, som vi her på skolen tager meget alvorligt, og vi ser det som en vigtig opgave, at eleverne lærer at tage godt hånd om både sig selv og hinanden i trafikken. Gennem undervisningsmaterialet TRAFIK TJEKKET har eleverne fået indsigt i, hvilke konsekvenser risikobetonet adfærd kan have, og vi har arbejdet meget med hvilke valg i trafikken, der er de sikreste. Derfor går det galt Trafikulykker, med unge involveret, sker ofte i weekenden i forbindelse med fester. Årsagen er oftest en blanding af for høj fart, sprit i blodet, ingen sele-/hjelmbrug kombineret med de unges manglende rutine og overdreven tro på egne evner. Klassen har lagt en overlevelsesstrategi vi håber, at du bakker op Eleverne har afsluttet forløbet med både en personlig test og en test, som giver et billede af, hvad de tror om de andre i trafikken. Det kan dit barn fortælle meget mere om. Derudover har vi formuleret 10 fornuftige regler for hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Vi kalder det for klassens overlevelsesstrategi. I klassen har de lovet at hjælpe hinanden med at holde fast i reglerne. Vi håber også, at du som forælder vil bakke op om overlevelsesstrategien bl.a. ved at hjælpe dit barn med fx kørselsordninger, taxapenge, planlægning osv. Klassens overlevelsesstrategi følger dette brev. Mange trafiksikre hilsner Klasselæreren og Rådet for Sikker Trafik Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at gøre børn og unge til bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner. Sammen om sikker trafik

26 ER DET GODE LIV - ET LIV UDEN CYKELHJELM? Læs teksten Vilde eller kloge hjerner side i elevhæftet. Hvilke tanker gør Mogens Damgaard fra reklamebureauet Raffinaderiet sig, inden han begynder på en kampagne, som skal få folk til at køre med cykelhjelm? Hjælp ham med at finde en løsning på en cykelhjelmskampagne, der virkelig kan få folk til at tage hjelm på. Tag udgangspunkt i Tjeklisten nedenfor. Tjekliste 1. Lav en beskrivelse af målgruppen: Hvad synes målgruppen er håbløst ved at cykle med hjelm? Hvad synes målgruppen er fornuftigt ved at cykle med hjelm? Lav en trendliste: Hvad er in eller yt/hot eller not, når det gælder: Mad natur tøj musik sport fritid venner fællesskab familie kærester transport film tv koncerter festivaler osv. 2. Overvej om målgruppen er så forskellig, at det er nødvendigt at sælge budskabet på flere forskellige måder. 3. Skal der være et slogan for kampagnen? 4. Overvej hvilke medier du vil anvende. Skal det være direct mail, pjecer, plakater, tv-sports, SMS er, mails, radioindslag, reklamer i magasiner, andre gimmicks? 5. Skal der indgå en konkurrence? 6. Hvordan vil I overbevise målgruppen? Skal virkemidlerne være fakta, humor, ironi, skræk, løftede pegefingre, sex, rollemodeller eller andet? 7. Gør jer nogle tanker om jeres valg af ord. Bruger du slang, rim eller remser, eller andet. Hvordan vil du argumentere? 8. Skal kampagnen have et gennemgående tema? 9. I må også gøre jer nogle overvejelser om valg af farver, former, linier, rum, teknikker og materialer. Bilag 9

27 10

28 Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at gøre børn og unge til bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner. Sammen om sikker trafik