Den klassiske danske realkreditmodel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den klassiske danske realkreditmodel"

Transkript

1 Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: Fax

2 Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel... Side 6 2 Realkreditlån finansierer køb af fast ejendom... Side 11 3 Ny lov bryder med den klassiske realkreditmodel... Side 15 4 Danske realkreditobligationer er en meget sikker investering... Side 20 5 Dansk realkredit har fungeret under finanskrisen... Side 22 6 Dansk realkredit og finansiel stabilitet... Side år med dansk realkredit... Side 28 Grafik: Sådan fungerer realkreditsystemet... Side 8 Sammenhæng mellem lån og obligationer... Side 10 Forskelle og ligheder ved SDO er, SDRO er og RO er...side 17 Supplerende sikkerhed hvis ejendomspriserne falder... Side 19 02

3 Forord Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet 03 Danmark har verdens bedste realkreditsystem. Det er gennemsigtigt, og det er billigt. Renten på et realkreditlån, og prisen for at indfri det, afspejles direkte af kursen på de realkreditobligationer, der finansierer lånet. Og alle kan følge kursen dagligt - for eksempel i avisernes kurslister. Renten afspejler den pris, investorerne betaler for obligationerne. Og de danske realkreditobligationer er attraktive på grund af deres høje sikkerhed. Det giver lave renter på realkreditlånene. Ratingbureauet Moodys har gentagne gange rost det danske realkreditsystem og påpeget, at de danske realkreditinstitutter driver deres forretning på et gennemskueligt marked, og at priserne på lånene er lave. Muligheden for at indfri lån før tid på gode vilkår bliver rost af den europæiske forbrugerorganisation for at være smidig og effektiv, og EU-kommissionen har fremhævet det danske indfrielsessystem i dens Hvidbog om realkredit fra december Mere klart kan det vist ikke siges: Danskerne har et realkreditsystem, der gør det billigt at få finansieret sine ejendomme! Stabilt og robust system Vi har et meget stabilt og robust realkreditsystem, der har været velfungerende under både op- og nedture i den danske økonomi. Det gælder også under den nuværende finanskrise. Banker og realkreditinstitutter verden over har haft store problemer, og der har været behov for at give statsgarantier. Det har ikke været nødvendigt for de danske realkreditobligationer. De danske realkreditinstitutter har kunnet fortsætte med at give lån og sælge realkreditobligationer. Rent faktisk steg realkreditinstitutternes udlån i anden halvdel af 2008, mens krisen var på sit højeste. Tendensen fortsatte ind i Med andre ord: Det danske realkreditsystem har bevist, at det er forsyningssikkert - også i krisetider. Andre steder i verden er de finansielle systemer brudt sammen. Det danske realkreditsystem har vist sig at være robust, fordi det er opbygget med ganske få risici. Realkreditsystemet er ganske enkelt med til at sikre den finansielle stabilitet.

4 Unikt realkreditsystem Det danske realkreditsystem er unikt, fordi det er bygget op om et helt afgørende grundprincip. Nemlig en direkte sammenhæng mellem det lån, som boligejeren optager i realkreditinstituttet, og den obligation, som instituttet udsteder for at finansiere lånet. Denne en-til-en sammenhæng mellem et lån og en bestemt obligation har altid været grundpillen i det danske realkreditsystem. Den skal vi værne om og kæmpe for. Også når EU vil lave nye regler, der skal gælde i alle medlemslandene. En-til-en sammenhængen har været en del af dansk realkredit i så mange år, at mange nærmest tager den for givet. Det skal man passe på med. Faktisk er den under pres. Folketinget vedtog i 2007 før finanskrisen satte ind lovgivning, som gør det muligt at fravige princippet. Formålet med lovgivningen var især at gennemføre et nyt regelsæt fra EU, der giver de særligt dækkede obligationer SDO erne en lovgivningsmæssig definition. Men derudover valgte Folketinget at tilføje nogle ændringer i rammerne for realkreditsystemet. For eksempel vedtog politikerne, at det skal være muligt at fravige en-til-en sammenhængen mellem lån og obligation. Men netop den sammenhæng er grundlaget for det gennemsigtige og fleksible indfrielsessystem. Og det er med til at sikre den finansielle stabilitet, fordi en-til-en sammenhængen også betyder, at der lukkes mindre risiko ind i den finansielle sektor. Realkreditinstitutterne har reageret ved at fastholde princippet om en-til-en sammenhæng, selv om det ikke er et lovkrav. Pengeinstitutterne fik med lovgivningen som noget nyt mulighed for at finansiere deres realkreditlignende lån (prioritetslån) med SDO er. Det er efter Realkreditrådets opfattelse helt i orden. Men det er afgørende, at der fortsat er gode og gennemsigtige vilkår for at indfri lån før tid. Derfor skal vi holde fast i den såkaldte Pari-regel, så lån baseret på obligationer, der ikke er børsnoterede, altid kan indfries til kurs 100. Det giver gennemsigtighed i vilkårene, og låntager skal ikke forhandle om, hvilken kurs den slags lån skal indfries til. Overflødigt EU-krav Når det gælder særligt dækkede obligationer, skal realkreditinstitutterne som noget nyt stille supplerende sikkerhed, hvis lånegrænserne overskrides, efter at lånet er givet. Det er et EU-krav, som er helt overflødigt. De danske realkreditobligationer er i forvejen sikre, så det svarer til at skulle betale for et par dyre seler, når man i forvejen har en solid livrem. Kravet betyder i praksis, at realkreditinstitutterne skal lægge mere sikkerhed til side, når ejendomspriserne falder. 04

5 Og der kan være tale om betydelige beløb, hvis de falder meget. Derfor bliver det dyrere for realkreditinstitutterne at låne penge ud, når boligpriserne falder, og indtjeningsgrundlaget bliver mindre. Konsekvensen er, at realkreditinstitutterne generelt bliver mere følsomme over for den økonomiske udvikling, og det er hverken godt for låntagerne eller samfundsøkonomien. I sidste ende betyder det nemlig, at realkreditinstitutterne bliver tvunget til at påføre låntagerne flere omkostninger i økonomisk vanskelige tider. Kravet om supplerende sikkerhed er derfor i sin yderste konsekvens med til at forværre nedture i dansk økonomi. Evaluering på vej Den nye lovgivning har nu fungeret i et par år, og tiden er inde til at evaluere den. Hvad er godt, og hvad er skidt? Denne publikation er Realkreditrådets bidrag til en kvalificeret debat om fremtiden for den danske realkreditmodel. Den beskriver, hvordan det danske realkreditsystem fungerer og giver et overblik over realkredittens rolle i samfundsøkonomien. God fornøjelse med læsningen! 05 Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, oktober 2009

6 1 Den klassiske danske realkreditmodel Et realkreditlån er et lån med pant i fast ejendom, der er optaget i et realkreditinstitut. I Danmark går realkreditsystemet mere end 200 år tilbage, og man taler i dag om den klassiske danske realkreditmodel. Modellen bygger på, at der er en-til-en sammenhæng mellem lån og obligationer. Den er unik også i et internationalt perspektiv. Den klassiske danske realkreditmodel betegner den måde, realkreditinstitutterne har valgt at drive deres virksomhed på i praksis. Modellen har en række fordelagtige egenskaber ikke bare for låntageren og køberen af obligationerne, men for dansk økonomi i det hele taget: Låntageren er sikret lave og gennemsigtige priser på lånet og har unikke vilkår for at indfri lånet før tid. Investoren, der køber de udstedte obligationer, løber i praksis ingen risiko for ikke at få sine penge tilbage. Realkreditmodellen har en stabiliserende virkning på den danske økonomi og er med til at understøtte den finansielle stabilitet. Den grafiske fremstilling på side 8 viser, hvordan den klassiske danske realkreditmodel fungerer i praksis. Loven udstikker rammerne Den danske realkreditmodel bygger på to grundpiller: Lovens rammer og den måde realkreditinstitutterne i praksis udøver deres virksomhed på inden for disse rammer. De væsentligste rammer i loven er følgende: Realkreditinstitutter yder lån med sikkerhed i fast ejendom. Der er fastlagt en lånegrænse for det enkelte lån i forhold til den vurderede værdi af ejendommen. Der gælder desuden en række regler for løbetider og afdragsfrie perioder på lånene. 06

7 07 Realkreditinstitutter skal følge Finanstilsynets regler, når de vurderer en ejendoms værdi. Realkreditinstitutter kan kun skaffe penge til lånet på én måde: Ved at sælge obligationer. Et realkreditinstitut fungerer ikke som et almindeligt pengeinstitut, der kan tage imod indlån eller låne penge hos et andet pengeinstitut og låne dem videre. Realkreditinstitutter skal overholde et balanceprincip, når de udsteder obligationer. Balanceprincippet sætter grænser for den risiko, realkreditinstitutterne må påtage sig. Ejerne af obligationerne er sikret en særlig fordelagtig status, hvis et realkreditinstitut skulle gå konkurs. Det er derfor meget usandsynligt, at en investor ikke får sine penge igen. I samtlige 200 år har alle investorer fået deres penge tilbage. Den praktiske udmøntning Inden for rammerne i lovgivningen har realkreditinstitutterne valgt at udøve deres virksomhed på en måde, der giver yderligere fordele til både låntager og investor. Der er en-til-en sammenhæng mellem lån og obligationer, se den grafiske fremstilling på side 10. Det betyder, at realkreditinstituttet fremskaffer penge til at yde et lån ved at sælge obligationer, der svarer til lånets karakteristika. Det er derfor låntypen, afdragsprofilen, løbetiden og valutaen, der bestemmer, hvilke obligationer realkreditinstituttet sælger. Realkreditinstitutterne har også valgt at finansiere lånene løbende. Det vil sige, at instituttet først sælger de nødvendige obligationer i det øjeblik, en låntager får udbetalt sit lån. Det betyder, at det er markedsprisen på obligationerne på salgstidspunktet, der bestemmer, hvilken rente låntager får på sit lån. Da institutterne yder nye lån hver dag, udsteder de også dagligt nye obligationer. Det kaldes tap-udstedelse. En-til-en sammenhæng minimerer risiko for tab Der er flere grunde til, at realkreditinstitutterne har valgt at fastholde en-til-en sammenhængen mellem lån og obligationer, selvom de ikke er forpligtet til det ifølge loven. Den er et historisk resultat af lovgivningen gennem tiderne og af institutternes behov for at mindske risikoen for tab som følge af udviklingen på de finansielle markeder. Entil-en sammenhængen fjerner risikoen for, at realkreditinstituttet taber penge, hvis markedet ændrer sig i lånets løbetid for eksempel hvis renterne stiger. Det skyldes, at de betalinger, realkreditinstituttet modtager fra låntagerne, fuldstændig svarer til de betalinger, instituttet selv skal betale til ejerne af obligationerne.

8 Sådan fungerer realkreditsystemet Lån Investering Obligationer Afdrag, renter og bidrag Afdrag og renter Låntager Realkreditinstitut Investor Et realkreditinstitut formidler kontakt mellem personer, der har brug for at låne penge til køb af fast ejendom, og investorer, der finansierer lånene ved at købe obligationerne. Realkreditinstituttet fungerer ikke som et pengeinstitut, der kan tage imod indlån eller låne penge hos et andet pengeinstitut og låne dem videre. Når et realkreditinstitut har givet en kunde grønt lys til at låne penge til fast ejendom, skal det først fremskaffe pengene. Det sker ved, at instituttet udsteder og sælger obligationer til en investor, som på den måde finansierer lånet. Mens lånet løber, betaler låntageren løbende afdrag og renter til instituttet, som betaler dem videre til investoren. Realkreditinstituttet er derfor helt upåvirket af, om renten på et variabelt forrentet lån stiger eller falder. Hvis renten for eksempel falder, modtager det en lavere rente fra låntageren, men skal også kun videresende den samme lave rente til obligationens ejer, investoren. Det er altså kun investorerne og låntagerne, der mærker ændringerne. Realkreditinstituttet opkræver et bidrag på lånet for at skaffe penge til den daglige drift, dække eventuelle tab og eventuelt få et overskud. Bidraget er en procentdel af lånets restgæld, som låntageren betaler, så længe lånet løber. Bidragssatsen svarer til rentemarginalen i et pengeinstitut men er typisk lavere. 08

9 I forhold til låntagerne påtager realkreditinstituttet sig dog en risiko, fordi instituttet taber penge, hvis en låntager ikke kan betale sine renter og afdrag. Det giver på den anden side instituttet en stærk tilskyndelse til at yde god og fornuftig långivning, så denne risiko bliver så lille som mulig. Unikke indfrielsesmuligheder En-til-en sammenhængen sikrer også, at låntager har gode vilkår for at indfri sit lån. Låntager kan nemlig altid købe sig ud af sit lån ved at købe lånets bagvedliggende obligationer i markedet. Det kan låntager udnytte, når markedsprisen er til hans fordel. Låntager kan også indfri sit lån på andre måder afhængigt af låntypen. Måderne er beskrevet nærmere i kapitel 2. En-til-en sammenhængen er garant for modellens unikke egenskaber Det er en-til-en sammenhængen mellem lån og obligationer, der gør det danske realkreditsystem unikt - også i international sammenhæng. Sammenhængen sikrer låntager fordelagtige vilkår, nemlig: Gennemsigtige låneomkostninger Markedsbestemte priser Unikke indfrielsesmuligheder. Gennemsigtige låneomkostninger Låntager har fuldt overblik over sit lån. De samlede udgifter består af renter og afdrag på de obligationer, der finansierer lånet, samt et bidrag til realkreditinstituttet, som dækker omkostninger til daglig drift inklusiv eventuelle tab. Fokus på at minimere risikoen for tab Realkreditinstitutterne er meget opmærksomme på at minimere risikoen for tab. De nøjes derfor ikke med at kigge på ejendommens værdi, når de vurderer, hvor stort et beløb låntager kan låne. I vurderingen indgår også låntagerens løbende indkomst og formue, der har stor betydning for låntagerens evne til at betale lånet tilbage. Endelig beholder institutterne et lån i hele dets levetid. Det betyder, at de har en utvetydig interesse i, at der kun bliver ydet lån, der må forventes at blive betalt tilbage. Det sikrer, at institutterne foretager en grundig vurdering af ejendommene og af låntagernes forventede evne til at betale lånene tilbage. Låntager får oplyst, hvilke obligationer der finansierer lånet, og obligationerne er noteret på en børs. Man kan derfor dagligt aflæse kurserne på obligationerne, blandt andet i avisernes kurslister. Gennemsigtigheden gælder, uanset om man skal have udbetalt et nyt lån, lægge et lån om eller indfri et lån. Markedsbestemte priser Den pris, låntager betaler for et lån, er direkte bestemt af de gældende vilkår på de finansielle markeder, fordi renten på lånet bestemmes af renten på de obligationer, der ligger bag lånet. En-til-en sammenhængen sikrer derfor markedsbestemte priser. Samtidig er udbuddet af låneprodukter standardiseret. Det sikrer låntager den lavest mulige rente, fordi obligationer med et stort volumen normalt får den bedste pris på de finansielle markeder. 09

10 Sammenhæng mellem lån og obligationer Med en-til-en sammenhæng Uden en-til-en sammenhæng Lån: Rente 5 %, løbetid 30 år Obligationer: Rente 5 %, løbetid 30 år Lån: Rente 5 %, løbetid 30 år Obligationer: Rente 4 %, løbetid 3 år I den klassiske danske realkreditmodel er der en en-til-en sammenhæng mellem et lån og en bestemt obligation. Den model fastholder realkreditinstitutterne i dag, selv om de ikke lovmæssigt er forpligtet til det. Eksempel på en-til-en sammenhæng: En låntager får et klassisk 30-årigt realkreditlån med en fast rente på 5 %. Realkreditinstituttet finansierer lånet ved at udstede obligationer, hvor renten også er 5 % og løbetiden 30 år. Hvis låntager afdrager lånet løbende, betaler realkreditinstituttet også løbende afdrag til ejerne af obligationerne. Hvis låntager indfrier lånet før tid, får obligationsejerne deres penge tilbage, når lånet indfries. Realkreditinstituttet løber derfor ingen risiko for tab som følge af ændringer på de finansielle markeder. Samtidig er lånet gennemsigtigt. Det er en fordel for låntager, fordi han løbende kan følge udviklingen i kursen på obligationen bag lånet, for eksempel i avisernes kurslister. Dermed kender han løbende prisen for at indfri lånet før tid. En-til-en sammenhængen gælder for alle realkreditlån. Ved rentetilpasningslån og variabelt forrentede lån har obligationerne bag lånene typisk kortere løbetider end lånene. Her gælder entil-en sammenhængen inden for de enkelte refinansieringsperioder. Når lånet refinansieres, udskiftes obligationerne bag lånet. SDO-lovgivningen åbner for, at realkreditinstitutter og pengeinstitutter kan yde realkreditlån, hvor der ikke er denne en-til-en sammenhæng. Den mulighed benytter pengeinstitutterne sig af. Læs mere om SDO-lovgivningen i kapitel 3. Eksempel uden en-til-en sammenhæng: En låntager får et 30-årigt realkreditlignende lån med en fast rente på 5 %. Lånet ydes af et pengeinstitut. Pengeinstituttet vælger at finansiere lånet ved at udstede obligationer, der har en løbetid på tre år og en fast rente på 4 %. Pengeinstituttet kender dermed kun sine forpligtelser tre år frem i tiden. Derefter skal obligationsejeren have alle sine penge tilbage, og pengeinstituttet skal sælge nye obligationer for fortsat at kunne finansiere lånet. I mellemtiden kan obligationsrenten være steget eller faldet. Pengeinstituttet løber derfor en risiko for, at omkostningerne til at finansiere lånet overstiger den rente, instituttet får fra låntager. Desuden er lånets vilkår ikke gennemsigtige, fordi låntager ikke ved, hvilke obligationer der finansierer lånet. Det kan derfor være svært at gennemskue, om lånets rente og indfrielsesvilkår stemmer overens med de aktuelle markedsforhold. 10

11 2 Realkreditlån finansierer køb af fast ejendom Realkreditlån spiller en stor rolle i mange danskeres økonomi, og langt de fleste bruger et realkreditinstitut, når de skal låne penge til at købe fast ejendom. En af de vigtigste grunde er, at et realkreditlån har fordelagtige renter. Men mange andre fordele ved lånene spiller også ind: Det er lån med gennemsigtige vilkår, de er tilgængelige for alle, og man kan indfri dem før tid på gode vilkår. 11 Der bliver optaget stadig flere realkreditlån i Danmark. I midten af 2009 var der i alt optaget realkreditlån for mia. kr. Det svarer til, at hver borger i Danmark - spæd som gammel - har realkreditlån for mere end kr. Realkreditinstitutternes udlån er større end pengeinstitutternes samlede udlån. Se figur 1. Realkreditinstitutterne giver lån til alle typer ejendomme, men langt de fleste er til boliger. Se figur 2. Mange fordele for låntageren Realkreditlån er så udbredte, fordi alle købere af fast ejendom har adgang til dem, hvis de er kreditværdige, og fordi et realkreditlån giver den enkelte låntager en række væsentlige fordele: Renten er fordelagtig: Renten på lånene er fordelagtig, fordi de lovgivningsmæssige rammer samt realkreditinstitutternes udlånsregler og kreditpolitik gør lånene meget sikre. Når sikkerheden er høj, kræver køberne af obligationerne bag lånene ikke så høj en rente. Og lånets rente svarer netop til den rente, som investorerne kræver for at købe de bagvedliggende obligationer - altså markedsrenten - plus et særskilt bidrag til realkreditinstituttet. Bidraget beregnes af restgælden og er typisk i størrelsesordenen 0,5 % om året for en privat låntager. Alle kan løbende følge prisen på lånet: Lånet svarer til en bestemt obligation. Alle kan altid følge prisen på netop denne obligation for eksempel i avisernes kurslister eller på institutternes eller fondsbørsens hjemmesider.

12 Låntager kan opsige og indfri lånet før tid på gode vilkår: Lånene kan altid indfries ved at købe obligationerne bag lånet til markedspris. De gode indfrielsesvilkår giver mulighed for, at låntager kan styre sin gæld og økonomiske risiko fleksibelt. Det kan få stor betydning, hvis der indtræder uventede begivenheder, som for eksempel skilsmisse eller jobskifte, og der opstår behov for at indfri lånet før tid. Realkreditinstituttet kan ikke opsige lånet: Lånet er uopsigeligt, så længe låntager betaler sine afdrag og renter. Fast procedure når man optager et lån Det første der sker, når man vil købe fast ejendom og ønsker at optage et realkreditlån, er, at realkreditinstituttet vurderer ejendommens værdi. Det skyldes, at lovgivningen sætter et loft for, hvor meget en ejendom må belånes. For ejerboliger er loftet 80 %. Herefter vurderer realkreditinstituttet, om låntager er i stand til at betale lånet tilbage. Vurderingen er typisk baseret på indkomst, formue, kredithistorie og et budget. Når realkreditinstituttet har godkendt lånebeløbet, skal låntager vælge, hvilken type lån han ønsker. Realkreditinstituttet kan nu udbetale beløbet, og købet kan afsluttes. Realkreditinstitutternes udlån overstiger pengeinstitutternes udlån. Tre hovedtyper realkreditlån I dag tilbyder realkreditinstitutterne tre hovedtyper realkreditlån: Fastforrentet lån Rentetilpasningslån Lån med variabel rente (med eller uden renteloft). De kan alle kombineres med perioder med afdragsfrihed. Fælles for dem er, at der er tale om standardiserede lån eller med et populært udtryk: hyldevarer. Realkreditlån er ikke individuelt tilpasset til den enkelte kundes behov. Det giver stordriftsfordele og er med til at holde prisen nede. Den samlede lånepalette giver alligevel både låntagere og investorer mulighed for at vælge et produkt, der passer til den enkeltes risikoprofil og investeringsønsker. Figur 3 viser, hvordan de forskellige låntypers popularitet har varieret over tid. Låntagernes foretrukne valg af låntype afhænger bl.a. af det aktuelle renteniveau. Fastforrentet lån Det lange - typisk 30-årige - fastforrentede, konverterbare lån betragtes som det klassiske realkreditlån. Her kender Realkreditinstitutternes udlån er fordelt på forskellige ejendomstyper. Hovedparten af udlånene er til ejerboliger og fritidshuse. Mia. kr % 2 % 9 % 1 % 7 % 10 % Støttet byggeri Privat udlejning Ejerboliger og fritidshuse Landbrug Industri og håndværk Kontor og forretning Øvrige ejendomme Pengeinstitutter Realkreditinstitutter 58 % Figur 1: Penge- og realkreditinstitutternes udlån til private og erhverv, august (Kilde: Danmarks Nationalbank) Figur 2: Realkreditudlånet fordelt på de forskellige typer af ejendomme, 2. kvartal (Kilde: Realkreditrådet) 12

13 13 låntager på forhånd den faste ydelse, han skal betale i hele lånets løbetid. Det lange fastforrentede realkreditlån har samtidig den egenskab, at låntager kan indfri det før dets planmæssige udløb på to forskellige måder: Låntager kan betale restgælden tilbage ved at indfri lånets restgæld til kurs 100 (pari). Låntager kan opkøbe de obligationer, der ligger til grund for lånet, på de finansielle markeder og levere dem tilbage til realkreditinstituttet. Hvis kursen på obligationerne er under 100, er det den billigste metode. I praksis er det realkreditinstituttet, der køber obligationerne på låntagers vegne. I dag kan alle lange fastforrentede lån indfries til kurs 100. Det giver låntageren en stor sikkerhed. Uden denne mulighed ville markedsprisen på obligationerne kunne stige langt over kurs 100, hvis renterne faldt meget. Og så ville det være dyrt at skulle opkøbe obligationerne bag lånet de ville være meget dyrere end den gæld, låntager skylder på papiret. De forskellige låntypers popularitet varierer over tid. 100% 75% 50% 25% 0% Fastforrentede lån Rentetilpasningslån Lån med variabel rente (med eller uden renteloft) Figur 3: Realkreditinstitutternes nyudlån fordelt på låntyper, 2000-medio (Kilde: iboxx) Muligheden for at indfri til kurs 100 betyder samtidig, at låntager i højere grad er sikret mod at blive teknisk insolvent, blot fordi renterne falder og kursen på obligationerne stiger. Låntager er teknisk insolvent, når den samlede gæld i ejendommen overstiger ejendommens værdi. Det er først et problem at være teknisk insolvent, når låntager får behov for at sælge ejendommen, fordi pengene fra salget så ikke dækker gælden i ejendommen. Rentetilpasningslån Rentetilpasningslånene blev introduceret i 1996 og blev hurtigt populære. Den umiddelbare fordel for låntager ved at vælge et rentetilpasningslån er, at renten typisk er lavere end renten på et fastforrentet lån, når lånet optages. Til gengæld kender låntager ikke den fremtidige ydelse på lånet. Renten ændrer sig nemlig over lånets løbetid, når lånet rentetilpasses. Det sker typisk med 1, 3, 5 eller 10 års mellemrum. Lånet rentetilpasses, når obligationerne bag lånet erstattes af nye obligationer. Renten på de nye obligationer bestemmer renten for den næste periode, indtil lånet rentetilpasses igen. Den lavere rente i begyndelsen skal derfor afvejes mod risikoen for, at renten stiger gennem lånets løbetid. Et rentetilpasningslån kan indfries til kurs 100, hver gang en ny tilpasning af renten finder sted. Alternativt kan man - som ved alle realkreditlån altid indfri det ved at opkøbe obligationerne på markedsvilkår. Lån med variabel rente (med eller uden renteloft) Lån med variabel rente er en videreudvikling af rentetilpasningslån. Forskellen er især, at renten ændrer sig med kortere intervaller, typisk 3 eller 6 måneder. Derudover adskiller de sig fra rentetilpasningslån ved, at renten afhænger af en referencerente, det vil sige en rente, der er bestemt på et andet marked. For lån i danske kroner er referencerenten den såkaldte CIBOR-rente. CIBOR står for Copenhagen Interbank Offered Rate og er en rente, der dagligt offentliggøres af Danmarks Nationalbank. Det er muligt at vælge et lån, hvor renten er variabel men maksimalt kan stige til et vist niveau (loft). På den måde sikrer man sig mod større rentestigninger. Hvis lånet har loft over renten på eksempelvis 6 %, betyder det, at renten ikke

14 kan blive højere end 6 %. Lånets rente vil derfor følge udviklingen i CIBOR-renten, så længe CIBOR ikke overstiger 6 %. Lån med variabel rente kan indfries på tre måder: Enten til en kurs der er aftalt på forhånd - typisk kurs 100 eller eller ligesom rentetilpasningslån til kurs 100, når de bagvedliggende obligationer udskiftes. Endelig kan låntager købe obligationerne bag lånet til markedspris. Markedsbaseret indfrielse gælder for alle typer lån Alle typer realkreditlån kan altså indfries på markedsbaserede vilkår. Det vil sige, at låntageren kan købe sig ud af sit lån ved at købe lånets bagvedliggende obligationer i markedet på samme vilkår som andre investorer. Denne mulighed er en direkte følge af en-til-en sammenhængen mellem lån og obligation. Muligheden for markedsbaseret indfrielse er en stor fordel for låntager, fordi han kan være sikker på, at prisen for at indfri lånet hverken er for høj eller lav. Den følger markedsprisen og skal ikke forhandles med realkreditinstituttet. Realkreditprodukterne anno 2009: Fastforrentet lån Lån, hvor renten er fast, og hvor lånet kan indfries til kurs 100 i hele lånets løbetid. For fastforrentede lån har markedsbaseret indfrielse samtidig en indbygget mekanik, der betyder, at låntager kan indfri et lån billigere, når renterne er steget. Det skyldes, at obligationskurserne så er faldet. Det er ikke mindst en fordel, hvis låntager skal sælge sit hus, når huspriserne er faldet. Da fald i huspriser ofte sker i sammenhæng med rentestigninger, får danske låntagere ofte glæde af den mekanik. Gode indfrielsesvilkår giver fordele for låntager De gode indfrielsesvilkår giver låntager en række muligheder for at foretage aktiv gældspleje. Han kan omlægge sine lån, hvis renterne har ændret sig, eller hvis han tror, de vil ændre sig i fremtiden. Omlægninger - eller konverteringer - er et udbredt fænomen i Danmark. En mulighed ved konvertering er, at låntager kan få nedbragt sine renteudgifter ved at konvertere fra et fastforrentet lån med en høj rente til et fastforrentet lån med en lavere rente. Når renterne falder, udnytter titusindvis af låntagere den mulighed. En anden mulighed er, at låntager med et fastforrentet lån kan nedbringe restgælden, når renterne stiger, fordi kursen på obligationerne så falder. Det har den ulempe, at renten på et nyt fastforrentet lån vil være højere. Men falder renterne igen, kan han lægge om igen til en lavere rente. Endelig kan låntager skifte risikoprofil ved at gå fra én type lån til en anden. For eksempel ved at konvertere fra et lån med fast rente til et lån, hvor renten tilpasses hvert år eller omvendt. Rentetilpasningslån Lån, hvor der bliver fastsat ny rente typisk hvert år eller hvert tredje, femte eller tiende år. Variabelt forrentet lån (med eller uden renteloft) Lån, hvor renten ændres løbende - typisk hvert kvartal eller hvert halve år - afhængig af udviklingen i en referencerente. Lånet kan være med eller uden loft over renten. Afdragsfrihed kan tilknyttes alle produkter. 14

15 3 Ny lov bryder med den klassiske realkreditmodel Lovgivningen om særligt dækkede obligationer trådte i kraft 1. juli 2007 og ændrede på mange måder betingelserne for at finansiere fast ejendom i Danmark. Loven åbner for et egentligt brud med den klassiske danske realkreditmodel, der bygger på en-til-en sammenhængen mellem lån og obligationer. Men realkreditinstitutterne har valgt at holde fast i en-til-en sammenhængen. Den er rygraden i den danske realkreditmodel og garant for modellens unikke egenskaber. 15 Formålet med lovgivningen om særligt dækkede obligationer (herefter SDO-lovgivningen) var at implementere et nyt regelsæt fra EU det såkaldte Kapitaldækningsdirektiv i dansk lovgivning. Særligt dækkede obligationer eller SDO er er obligationer, der opfylder en række krav. Lovgivningen sætter rammerne for, hvordan de kan bruges på det danske marked. Folketinget benyttede anledningen til at foretage yderligere justeringer af det danske realkreditmarked end de nødvendige justeringer, der fulgte direkte af EU-reglerne. Et flertal ønskede, at loven også skulle give pengeinstitutter adgang til at yde realkreditlignende lån. Desuden besluttede politikerne, at både pengeinstitutter og realkreditinstitutter skulle have mulighed for at afvige fra den klassiske danske realkreditmodel med en-til-en sammenhæng mellem lån og obligationer. Hovedelementerne i SDO-lovgivningen er følgende: Den indfører to nye obligationstyper: Særligt dækkede obligationer (SDO er) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO er). Pengeinstitutter kan som noget helt nyt finansiere deres lån med pant i fast ejendom og ved at udstede særligt dækkede obligationer.

16 Både realkreditinstitutter og pengeinstitutter kan yde lån uden begrænsninger på løbetid og afdragsprofil, hvis de er finansieret med SDO er (og for realkreditinstitutternes vedkommende SDRO er). Realkreditinstitutter og pengeinstitutter skal sørge for, at de enkelte lån, der er finansieret med SDO er eller SDRO er, overholder lånegrænserne i hele lånets løbetid. Realkreditinstitutter og pengeinstitutter, der udsteder SDO er eller SDRO er, kan udstede en ny type obligation, junior covered bonds, for at skaffe kapital til at stille supplerende sikkerhed til overholdelse af lånegrænserne. Et nyt balanceprincip gør det muligt helt at adskille lån fra obligationer. En regel om, at lån, der ikke er knyttet til børsnoterede obligationer, skal kunne indfries til kurs 100 (pari). Reglen går under betegnelsen Pari-reglen. Fra én obligationstype til tre Med introduktionen af de nye særligt dækkede obligationer kan realkreditinstitutterne i dag vælge mellem tre slags obligationer til at finansiere deres lån: Den klassiske realkreditobligation (RO) Den særligt dækkede realkreditobligation (SDRO) Den særligt dækkede obligation (SDO). Både pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan udstede SDO er, mens det kun er realkreditinstitutter, der kan udstede SDRO er og RO er. I praksis er der ingen væsentlig forskel mellem de to typer særligt dækkede obligationer. figur 4. Det skyldes, at investorerne typisk vil betale en højere pris for disse obligationer end for RO erne. Det vil de blandt andet, fordi der er lempeligere krav til, hvor meget kapital de skal sætte til side (kapitalkrav), når de køber en SDO eller en SDRO, end når de køber en RO. Den højere pris, som investoren betaler for en obligation, er til gavn for låntagerne, fordi renten bliver lavere. Ingen begrænsninger på løbetid og afdragsfrihed Før SDO-lovgivningen, hvor alle realkreditlån blev finansieret med RO er, måtte et realkreditlån maksimalt have en løbetid på 30 år og højst være afdragsfrit i 10 år. Disse begrænsninger gælder ikke længere, når lånet er finansieret med SDO er eller SDRO er. Til gengæld er lånene bundet af en lånegrænse på 75 % af ejerboligens værdi, hvis lånet løber længere end 30 år, eller afdragsfriheden er længere end 10 år. For erhvervsejendomme er lånegrænsen generelt 60 % af ejendommens værdi. SDO er og SDRO er udgør ca. 40% af realkreditinstitutternes udestående obligationer. SDO: 23 % Både SDO er og SDRO er skal overholde en række krav, som RO erne ikke skal overholde. Det væsentligste krav er, at lånene, som de finansierer, skal overholde en lovbestemt lånegrænse, der gælder i hele lånets løbetid. Ved RO er skal lånet kun overholde lånegrænserne i det øjeblik, lånet bliver givet. Se den grafiske fremstilling på side 17. SDRO: 20 % RO: 57 % Realkreditinstitutterne har hovedsageligt udstedt SDO er og SDRO er, siden lovgivningen trådte i kraft. I dag er en stor del af realkreditobligationerne derfor SDO og SDRO er. Se Figur 4: Realkreditinstitutternes udestående obligationer (markedsværdi) fordelt på SDO er, SDRO er og RO er, august (Kilde: Danmarks Nationalbank) 16

17 Forskelle og ligheder ved SDO er, SDRO er og RO er Særligt dækket obligation (SDO) Særligt dækket realkreditobligation (SDRO) Realkreditobligation (RO) Hvem kan udstede obligationen? Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Skibsfinansieringsinstitutter Realkreditinstitutter Realkreditinstitutter Opfylder obligationen EU s krav til særligt dækkede obligationer? Ja Ja Nej, ikke obligationer, der er udstedt efter 1. januar 2008 Afdragsfrihed og løbetid Ubegrænset for boliger op til 75 % af belåningsværdi Ubegrænset for boliger op til 75 % af belåningsværdi Maksimal afdragsfrihed i 10 år og maksimal løbetid på 30 år Skal belåningsgrænsen overholdes? Ja, løbende Ja, løbende Ja, men kun på belåningstidspunktet Kapitalvægt for investorer Lav Lav Høj Hvordan vurderes obligationen som investeringsobjekt? Guldrandet Guldrandet Guldrandet 17

18 Lånegrænse skal overholdes løbende Kravet om at lån finansieret med SDO er og SDRO er løbende skal overholde lånegrænserne, giver nye udfordringer til realkreditinstitutterne. De skal løbende overvåge de belånte ejendommes markedsværdi og stille supplerende sikkerhed, hvis et lån overstiger lånegrænsen. Erhvervsejendomme skal overvåges hvert år, mens ejerboliger mindst skal overvåges hvert tredje år. I perioder med faldende ejendomspriser kan lånegrænserne bliver overskredet. Sker det, skal realkreditinstituttet stille supplerende sikkerhed, så lånegrænserne er overholdt. Her åbner SDO-lovgivningen for, at instituttet kan udstede og sælge obligationer såkaldte junior covered bonds. Pengene fra salget kan bruges til at købe supplerende sikkerhed for. Se den grafiske fremstilling på side 19. Nyt balanceprincip bryder med den klassiske model SDO-lovgivningen introducerer også et nyt balanceprincip i lovgivningen. Dette nye balanceprincip det overordnede balanceprincip gør det muligt for pengeinstitutter og realkreditinstitutter at adskille lån og obligationer fuldstændigt fra hinanden. Det er et brud med den klassiske danske realkreditmodel, hvor der er en-til-en sammenhæng mellem lån og obligation. Realkreditinstitutterne har valgt at fastholde en-til-en sammenhængen som rygraden i det danske realkreditsystem, selv om loven ikke dikterer det. Uden en direkte sammenhæng mellem et lån og en bestemt obligation vil lånet miste sin gennemsigtighed. Derved er det svært for den enkelte låntager at gennemskue, om den pris og de vilkår, han får på lånet, er i overensstemmelse med de aktuelle markedsforhold. Sikring af gennemsigtige vilkår for indfrielse af lån (Pari-reglen) For at sikre de fordele, som er knyttet til indfrielse i den klassiske danske realkreditmodel, indførte Folketinget med SDO-lovgivningen den såkaldte Pari-regel. Reglen fastslår, at indfrielse vil kunne ske til kurs 100 (pari), hvis et lån ikke er knyttet til børsnoterede obligationer. Hvis et penge- eller realkreditinstitut yder lån, der er baseret på obligationer, der ikke er noteret på en børs, giver reglen derfor låntager en række fordele: 1. Han kender på forhånd prisen for at indfri lånet - han skal altså ikke spørge eller forhandle om den. 2. Han er sikret et loft over prisen for at indfri lånet. 3. Han risikerer ikke at skulle betale kreditinstituttet for den mistede indtjening på lånet som følge af, at lånet opsiges før tid. 4. Han risikerer ikke at skulle betale strafrenter for at indfri lånet. En-til-en sammenhæng og balanceprincip I denne publikation beskriver betegnelsen en-til-en sammenhæng den konkrete sammenhæng mellem det enkelte lån og den bagvedliggende obligation. Det er for at undgå begrebsmæssig forvirring i forhold til lovens balanceprincipper. Et lovgivningsmæssigt balanceprincip sætter grænser for den risiko, et kreditinstitut må påtage sig. Det regulerer med andre ord den balance, der skal være mellem långiverens samlede udlån og de obligationer, der finansierer udlånet. Det nye overordnede balanceprincip, der fulgte med SDO-lovgivningen, har i praksis givet pengeinstitutter og realkreditinstitutter grønt lys til helt at adskille lån og obligationer. Realkreditinstitutterne har helt bevidst valgt at holde fast i en-til-en sammenhængen mellem lån og obligation, der er rygraden i den danske realkreditmodel og garant for modellens unikke egenskaber. 18

19 Supplerende sikkerhed hvis ejendomspriserne falder Alternativ sikkerhed 80 % belåning 80 % belåning SDO-lovgivningen kræver, at realkreditinstituttet skal stille supplerende sikkerhed for de udstedte SDO er eller SDRO er, hvis ejendomspriserne falder, og et lån ikke længere ligger inden for lovgivningens maksimale lånegrænser. Eksempel: En bolig er belånt til den maksimale lånegrænse på 80 % i To år senere, i 2009, er husets værdi faldet så meget, at det oprindelige lån udgør mere end 80 % af den aktuelle værdi. Derfor skal realkreditinstituttet skaffe kapital til at stille supplerende sikkerhed, der kompenserer for overskridelse af lånegrænsen. 19

20 4 Danske realkreditobligationer er en meget sikker investering Danmark har et af verdens største markeder for realkreditobligationer både i absolutte tal og i forhold til økonomiens størrelse. De danske realkreditobligationer er blandt andet populære blandt investorer, fordi sikkerheden bag dem er meget høj. Den høje sikkerhed er både et resultat af lovgivningen og den måde, institutterne har valgt at udøve deres virksomhed på. Den samlede markedsværdi af alle cirkulerende danske realkreditobligationer (RO er, SDO er og SDRO er) er mere end mia. kr. Realkreditmarkedet er dermed mere end fire gange så stort som markedet for danske statsobligationer. Se figur 5. Markedet er også større end hele det danske bruttonationalprodukt. Kun Tyskland har et større marked for realkreditobligationer i Europa. Alene som følge af sin størrelse spiller realkreditmarkedet en vigtig rolle på det danske finansielle marked. Obligationerne er guldrandede værdipapirer Obligationerne betragtes som meget sikre investeringsobjekter: De bliver betegnet som guldrandede værdipapirer i lovgivningen. De kan belånes i Danmarks Nationalbank og visse obligationer i euro også i Den Europæiske Centralbank. De har nogle af de højeste karakterer hos de internationale ratingbureauer - næsten på linje med statsobligationernes. De høje klassificeringer gør, at obligationerne bliver handlet til attraktive kurser. Det har en direkte positiv effekt på priserne for realkreditlån og er derfor til fordel for låntagerne. Den høje sikkerhed og deraf følgende høje klassificering er et resultat af lovgivningen på området og den måde, som 20

21 institutterne har valgt at udøve deres virksomhed på, der minimerer risikoen for tab. Obligationerne opnår stort volumen Realkreditinstitutterne sælger nye obligationer, hver gang de sælger nye lån. Det sker på daglig basis. Handlen med obligationer sker hovedsagelig i relativt få obligationer, der til gengæld kan få et meget stort volumen. Realkreditinstitutterne åbner løbende nye obligationer. Det sker for eksempel, når renterne ændrer sig, eller når institutterne tilbyder nye låneprodukter, hvor der er behov for nye obligationer, der svarer til disse lån. Det store volumen er en fordel for låntageren, fordi obligationer med et stort volumen typisk bliver handlet til en bedre pris end obligationer med et lille volumen. Hovedparten af obligationerne ejes af pengeinstitutter og realkreditinstitutter, investeringsforeninger og forsikrings- og pensionsselskaber. De ejer tilsammen % af obligationerne. Livsforsikrings- og pensionsselskaber har traditionelt haft en stor beholdning af lange, fastforrentede realkreditobligationer. Det skyldes, at de har en lang investeringshorisont og derfor har en særlig interesse i sikre obligationer med en lang løbetid. Til gengæld køber pengeinstitutterne typisk realkreditobligationer med kortere løbetider. Udenlandske investorer har de seneste år haft % af den samlede beholdning af realkreditobligationer. Se figur 6. Obligationerne tiltrækker både danske og udenlandske investorer Den høje sikkerhed har skabt en bred interesse for de danske realkreditobligationer både blandt danske og udenlandske investorer. Det danske realkreditmarked er mere end fire gange så stort som markedet for statsobligationer. Danske realkreditobligationer er populære blandt en bred skare af investorer også udenlandske. Mia. kr % 11 % 6 % 5 % Penge- og realkreditinstitutter, investeringsforeninger mv. Forsikringsselskaber og pensionskasser % Udenlandske investorer Private investorer Statsobligationer Realkreditobligationer 50 % Offentlige institutioner Andre investorer 21 Figur 5: Markedsværdi af danske statsobligationer og realkreditobligationer, august (Kilde: Danmarks Nationalbank) Figur 6: Fordelingen af de danske realkreditobligationer på investortype, august (Kilde: Danmarks Nationalbank)

22 5 Dansk realkredit har fungeret under finanskrisen Trods historisk stor uro på de finansielle markeder har de danske realkreditobligationer klaret sig bemærkelsesværdigt godt. Realkreditinstitutterne har givet nye realkreditlån til boligejere og virksomheder under hele krisen. Det understreger styrken ved den danske realkreditmodel. Den finansielle krise, der begyndte i efteråret 2007, tog afsæt i det amerikanske finansielle system. Amerikanske banker havde givet mange boliglån til personer med dårlig kreditværdighed. Lånene finansierede de ved at udstede obligationer, som ikke var gennemsigtige. Det var umuligt at gennemskue, hvilke lån der lå bag obligationerne, og dermed hvilken risiko der var for at tabe penge på dem. De institutter, der lånte penge til boligejerne, solgte lånene videre til andre. De ville derfor ikke selv lide det fulde tab, hvis lånene ikke blev betalt tilbage. Tilskyndelsen til kun at yde lån til gode og kreditværdige kunder var derfor forringet. Overblikket forsvandt og dermed tilliden Ingen kunne overskue, hvilke banker der risikerede at lide tab på grund af de dårlige lån i USA. Tilliden til hele banksystemet forsvandt derfor i løbet af kort tid. Kollapset i den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers i september 2008 fjernede den sidste rest af tillid mellem bankerne. Derefter blev det meget vanskeligt for amerikanske og europæiske banker at låne penge af hinanden. Det tvang USA og de fleste vesteuropæiske lande til at yde statsstøtte eller statsgarantier til bankerne for at forhindre banksystemet i at falde sammen. Også i Danmark spændte Folketinget et statsligt sikkerhedsnet ud for at sikre tilliden til banksystemet. Europæisk marked gik i stå I begyndelsen blev europæiske udstedere af realkreditobligationer ikke nævneværdigt påvirket af krisen. Obligationernes høje sikkerhed betød, at obligationsmarkedet 22

23 i denne del af verden fungerede rimeligt, indtil Lehman Brothers gik konkurs. Herefter gik også det europæiske marked for realkreditobligationer i stå. Banker og realkreditinstitutter måtte betale en betydeligt højere rente end normalt for at låne på obligationsmarkedet. De fleste var nødt til at udstede obligationer med meget kortere løbetider end ellers, hvis de ville låne penge - og mange kunne ikke låne uanset vilkårene. I både Irland, Tyskland og Belgien måtte staten træde til og redde kreditinstitutter, fordi institutterne havde store forskelle mellem de lån, de havde ydet, og de obligationer, de havde udstedt for at finansiere lånene. Der var ingen sammenhæng mellem renten på lånene og renten på obligationerne. Den konstruktion gjorde institutterne meget følsomme over for renteudviklingen. De fik store tab, da renterne begyndte at stige, fordi de skulle betale højere renter til obligationsejerne, mens de selv modtog uændrede renter fra låntagerne. Det gjaldt for eksempel det tyske kreditinstitut Hypo Real Estate, der blev reddet af den tyske stat med 100 mia. euro i foråret Da de finansielle markeder kollapsede, steg instituttets renteudgifter voldsomt og oversteg renteindtægterne. 23 Det danske marked klarede sig I Danmark havde realkreditsektoren ikke behov for statsgarantier på realkreditobligationer. Som det fremgår af figur 7,

24 ydede realkreditinstitutterne lån under hele krisen, fordi det var muligt at sælge nye obligationer. Danske boligejere og virksomheder oplevede derfor ikke begrænsninger i deres mulighed for at få finansieret deres ejendomme på grund af uroen på markederne. I de sidste måneder af 2008 var finanskrisen på sit højeste, og obligationsmarkederne i det meste af Europa var lammede. Det danske marked gik heller ikke helt ram forbi, men var aldrig lammet. I en periode var der langt færre købere til obligationerne, end der var sælgere, og det betød, at kurserne på obligationerne blev presset længere ned. Renterne var derfor højere, end de ville have været under normale omstændigheder. Udenlandske investorer valgte at sælge en del af deres danske realkreditobligationer - formentlig fordi det ganske en- kelt var muligt at finde købere til disse obligationer. Det var langt fra tilfældet for alle værdipapirer. Også de danske forsikrings- og pensionsselskaber var tæt på at blive tvunget til at sælge en del af deres beholdning af danske realkreditobligationer. Det skyldtes de unormale forhold på de finansielle markeder og de regelsæt, de skulle overholde. Selskaberne slap dog for at tvangssælge, fordi myndighederne valgte at justere regelsættet. Mens krisen var på sit højeste i december 2008, skulle en stor mængde af realkreditinstitutternes rentetilpasningslån have fastsat ny rente. Realkreditinstitutterne skulle derfor sælge en stor mængde obligationer til erstatning for obligationer, der udløb. Trods krisen lykkedes det de danske realkreditinstitutter at sælge obligationer for mere end 350 mia. kr. De danske realkreditinstitutter fortsatte med at yde nye lån under den seneste finanskrise. Mia. kr kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Figur 7: Realkreditinstitutternes nettoudlån. (Kilde: Realkreditrådet) 24

25 Realkreditten og de økonomiske kriser i nyere tid Dansk økonomi har gennemlevet fire større nedture i de seneste 40 år: De to oliekriser i 1970 erne Kartoffelkur og skattereform i 1980 erne It-krisen fra Kriserne har påvirket realkreditsystemet på forskellig måde men aldrig sat det under pres ernes oliekriser I begyndelsen af 1970 erne indtraf den første oliekrise, og den anden oliekrise fulgte i slutningen af årtiet. Begge kriser blev udløst af kraftige stigninger i olieprisen. Under oliekriserne steg både ledigheden og antallet af tvangsauktioner kraftigt, men det danske realkreditsystem kom ikke under nævneværdigt pres. Kartoffelkur og skattereform I midten af 1980 erne foretog regeringen nogle voldsomme indgreb i dansk økonomi. Der var opbygget betydelige ubalancer i økonomien blandt andet i form af et stort og stigende underskud på betalingsbalancen og en meget stor statsgæld. Det var derfor nødvendigt at foretage en kursændring af den økonomiske politik. I efteråret 1986 gennemførte regeringen det, der i folkemunde blev kaldt kartoffelkuren. Det blev blandt andet dyrere at have boliglån, fordi løbetiden på et realkreditlån blev sat ned til 20 år. Samtidig blev låntagerne tvunget til at tage såkaldte mixlån. Konsekvensen var, at afdragsdelen på lånene blev sat kraftigt op i de første år af et låns levetid. Den 1. januar 1987 trådte en ny skattereform i kraft, som blandt andet indebar, at den skattemæssige værdi af rentefradraget blev beskåret mærkbart. Herefter fulgte syv år med lav økonomisk vækst, kraftigt stigende ledighed og faldende boligpriser. Der har aldrig været så mange tvangsauktioner som i disse år. Realkreditinstitutterne oplevede store tab, og der skete en vis konsolidering i branchen, hvor flere små institutter blev lagt sammen til større. Men tabene gik ikke ud over investorerne. Ikke en eneste ejer af danske realkreditobligationer mistede sine penge. It-boblen Den næste nedtur i dansk økonomi begyndte i 2001 og var foranlediget af en mindre international finanskrise. Den opstod, fordi priserne på it-aktier faldt drastisk, efter at de var eksploderet i årene inden. Da it-boblen brast, førte det til en generel, men kortvarig, afmatning i økonomien. Det danske realkreditsystem blev ikke ramt af krisen. Snarere tværtimod. Investorerne skilte sig nemlig af med deres aktier og søgte over i mere sikre papirer blandt andet danske realkreditobligationer. 25

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 33 32 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...side 6 2 Finansiering med pant i fast ejendom...side 12 3 Danske realkreditobligationer

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Tre pile i den rigtige retning

Tre pile i den rigtige retning P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug

Læs mere

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 OBLIGATIONSLÅN MED FAST RENTE Kort beskrivelse Rente Løbetid Obligationslån med fast rente. Lånets rente er lig med renten på obligationerne og er fast i hele lånets

Læs mere

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012. Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Udsteder og hæftelsesgrundlag. er optaget til handel (noteret) på et eller flere regulerede markeder for værdipapirhandel.

Udsteder og hæftelsesgrundlag. er optaget til handel (noteret) på et eller flere regulerede markeder for værdipapirhandel. Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag 1 Obligationerne udstedes af Nykredit Realkredit A/S (herefter Nykredit). Obligationerne udstedes ud af kapitalcenter E. Nykredit og kapitalcenter E hæfter

Læs mere

PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån PublikationSynovate boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i foretaget af Synovate Analyseinstituttet Synovate har på vegne

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV)

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) De internationale anbefalinger til nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter vil føre

Læs mere

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag 1 Obligationerne udstedes i Kapitalcenter D i fælleshæftende serier med fælles seriereservefond. Nykredit og serierne i kapitalcenter D hæfter for forpligtelser

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Sikkerhed i danske covered bonds

Sikkerhed i danske covered bonds Sikkerhed i danske covered bonds Morten Bækmand, afdelingschef Finansafdelingen Den Danske Finansanalytikerforening 23. oktober 28 af d n a t s e b s t i d re k y N f ga n e i l m b o m d o e nd Tr e j

Læs mere

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Investorernes syn på realkreditobligationer Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Det seneste årti havde fokus på boligejerne Der er udviklet mange nye interessante

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED

BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED Afrapportering fra arbejdsgruppen om konkurrence på realkreditmarkedet JUNI 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING... 4 2. INDLEDNING...

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Indhold. Hvad kan Nykredit tilbyde? Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i 2011 1. Mere end 1 mio.

Indhold. Hvad kan Nykredit tilbyde? Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i 2011 1. Mere end 1 mio. Realkreditfinansiering til Danske Fjernvarmeværker. Agenda 1. Kort præsentation 2. Nykredit en finansiel samarbejdspartner 3. Renteprognose og økonomisk vejrudsigt 4. Daglig bank i Nykredit 5. Realkreditbelåning

Læs mere

Realkreditrådetberetning2008

Realkreditrådetberetning2008 Realkreditrådetberetning Udgivet af Realkreditrådet Grafisk Design Jørn Moesgård as Foto Lars Nybøll Tryk EJ Graphic A/S ISSN nr. 1901-8703 Indholdsfortegnelse 03 Realkreditrådets forretningsgrundlag og

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 2010 og udgør nu 2.348,9 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 2010 og udgør nu 2.348,9 mia. kr. Realkreditudlånet 3.. kvartal 21 28. oktober 21 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 21 og udgør nu 2.348,9 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen

Læs mere

Åbningsdato Lukkedato Udløbsdato Valuta (kupon) DK000976458-1 Variabel 37D 500CF6 2017 5 % 0,35% 6 mdr. 01/08 2006 31/10 2016 01/01 2017 DKK.

Åbningsdato Lukkedato Udløbsdato Valuta (kupon) DK000976458-1 Variabel 37D 500CF6 2017 5 % 0,35% 6 mdr. 01/08 2006 31/10 2016 01/01 2017 DKK. Til Københavns Fondsbørs Ændring i Endelige vilkår for prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S i serie 37D (amortisable obligationer med variabel rente i DKK med eller uden

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

Reguleringsperspektiver på dansk realkredit

Reguleringsperspektiver på dansk realkredit Reguleringsperspektiver på dansk realkredit Vicedirektør Lars Waalen Sandberg 2. marts 2010 Agenda: Konsekvenser af SDO-loven Dansk realkredit i hovedtræk Hvad er udfordringerne med SDO-loven? Kommentarer

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Realkredit til byerhverv

Realkredit til byerhverv Side 1 af 6 Realkredit til byerhverv Marts 2016 DLR Kredit er realkredit Realkreditfinansiering af fast ejendom er altid en vigtig del af den samlede finansiering. I DLR koncentrerer vi os kun om realkreditbelåning.

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Endelige vilkår til Prospekt for obligationer udstedt i medfør af 33 e i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. (junior covered bonds).

Endelige vilkår til Prospekt for obligationer udstedt i medfør af 33 e i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. (junior covered bonds). Endelige vilkår til Prospekt for obligationer udstedt i medfør af 33 e i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. (junior covered bonds). 1. marts 2012 Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

BRFkredit har offentliggjort nye oplysninger om de i prospektet udbudte obligationer. I den anledning ændres prospektet således:

BRFkredit har offentliggjort nye oplysninger om de i prospektet udbudte obligationer. I den anledning ændres prospektet således: BRFkredit a/s Investor Relations http://www.brfkredit.com Klampenborgvej 205 Telefon 45 93 45 93 investors@brf.dk 2800 Kgs. Lyngby Telefax 45 88 99 64 Bloomberg: BRFK TILLÆG NR. 21 til PROSPEKT FOR SÆRLIGT

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 Fremsat den 28. november 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar Obligationsrenterne faldt i. Hvor der tidligere har været stor forskel på renteudviklingen landene imellem, var udviklingen

Læs mere

Mere robust ejendomsfinansiering

Mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet

Læs mere

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer. kapitalcenter. D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D

Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer. kapitalcenter. D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer udstedt ud af kapitalcenter D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D (inkonverterbare stående obligationer i DKK) Obligationsvilkår Udsteder

Læs mere

Workshop - Realkredit. Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf.

Workshop - Realkredit. Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf. Workshop - Realkredit Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf. 5050 6060 Workshop - Realkredit Agenda: Bestyrelsesarbejdet på efterskolen Finansiel

Læs mere

ISIN DK000978698-0 LU069005012-4. Auktionsresultater. Salg 8.600 mio. kr. 700 mio. euro. Bud 32.840 mio. kr. 3.245 mio. euro. Rentetillæg 0,07% 0,05%

ISIN DK000978698-0 LU069005012-4. Auktionsresultater. Salg 8.600 mio. kr. 700 mio. euro. Bud 32.840 mio. kr. 3.245 mio. euro. Rentetillæg 0,07% 0,05% Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S og pressen 1. december 2011 Refinansiering af variabelt forrentede lån fastsættelse af rentetillæg Nykredit Realkredit har i dag gennemført to auktioner i forbindelse med

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Nykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 3 nye obligationsserier til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S :

Nykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 3 nye obligationsserier til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S : Til Københavns Fondsbørs Nye endelige vilkår til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S - serie 29D, 49D og 67D 7. februar 2007 Nykredit knytter med nedenstående endelige

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån en kort introduktion I Realkredit Danmark kan vi tilbyde FlexLån, hvor ydelsen er lav og valgmulighederne mange. Lånet er et såkaldt rentetilpasningslån,

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017 19. april 217 Realkreditudlånet 1. kvartal 217 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 15,8 mia. kr. i 1. kvartal 217 og udgør nu 2.617,8 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016 19. januar 217 Realkreditudlånet 4. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9 mia. kr. i 4. kvartal 216 og udgør nu 2.62 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde et

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Lovforslag om refinansiering af rentetilpasningslån

Lovforslag om refinansiering af rentetilpasningslån Scanrate Financial Systems A/S 30. november 2013 Lovforslag om refinansiering af rentetilpasningslån Svend Jakobsen Partner, ph.d. Scanrate Financial Systems A/S Åbogade 15 Phone + 45 8620 5200 8200 Aarhus

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 28. JUNI 2010 Præsentation af undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 Hovedkonklusioner 190.000 låntagere omlagde og/eller

Læs mere

DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN

DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN BLIV KLAR TIL DIT BOLIGKØB 2 HVORDAN LÅNER JEG PENGE TIL MIN BOLIG 3 Realkreditlån - 80% 4 Banklån - 15% 5 Udbetaling - 5% 5 HVILKEN TYPE BOLIGLÅN

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2009 Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter 2 HOVEDDISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISENS ANATOMI DEL 2.: DANSK REALKREDIT I DET FINANSIELLE STORMVEJR DEL 3.: DET

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016 27. Oktober 216 Realkreditudlånet 3. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 11,6 mia. kr. i 3. kvartal 216 og udgør nu 2.593 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

SDO'ere - en oversigt over det ny regelsæt

SDO'ere - en oversigt over det ny regelsæt 'ere - en oversigt over det ny regelsæt August 2007 Realkreditrådet Udstedere af obligationer med sikkerhed i fast ejendom Udstedere Indtil 1. juli 2007 Efter 1. juli 2007 Realkreditinstitutter Realkreditobligationer

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

NEGATIVE RENTER PÅ REALKREDITLÅN. Arbejdsgruppen om negative renter på realkreditlån

NEGATIVE RENTER PÅ REALKREDITLÅN. Arbejdsgruppen om negative renter på realkreditlån NEGATIVE RENTER PÅ REALKREDITLÅN Arbejdsgruppen om negative renter på realkreditlån APRIL 2015 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 2. Renteudviklingen... 4 2.1 Pengepolitiske renters gennemslag på realkreditrenter...

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015 3. juli 215 [Revideret ift. første offentliggørelse] Realkreditudlånet 2. kvartal 215 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 22,1 mia. kr. i 2. kvartal 215 og udgør nu 2.53,8

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 9. MAJ 2011 Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 2 Hovedkonklusioner 239.000 låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 Opsparing,

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 29. april 2014 Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 4,9 mia. kr. i 1. kvartal 2014 og udgør nu 2484,0 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Boligejernes brug af afdragsfrie lån

Boligejernes brug af afdragsfrie lån Boligejernes brug af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække boligejernes brug af realkreditlån med en afdragsfri

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført

Læs mere

Markedsindekseret obligation

Markedsindekseret obligation Markedsindekseret obligation Bedst-af-3 II - Investering med hovedstolsgaranti Det er en gylden regel inden for investering, at man ofte opnår det bedste resultat, hvis man spreder sine investeringer på

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Mia. kr. 2. kvt kvt kvt kvt kvt. 2017

Mia. kr. 2. kvt kvt kvt kvt kvt. 2017 Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 2. kvt. 216 3. kvt. 216 4. kvt. 216 1. kvt. 217 2. kvt. 217 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer 20. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 tre nye fondskoder til finansiering af udlån i udlandet.

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Implementering af boligkreditdirektivet

Implementering af boligkreditdirektivet Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø 26. november 2014 lhj Implementering af boligkreditdirektivet Vi takker for muligheden for at kommentere regeringens lovforslag om gennemførelse af boligkreditdirektivet.

Læs mere