Projektet: Bring minoriteterne i spil (BMIS)
|
|
- Astrid Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektet: Bring minoriteterne i spil (BMIS) 1. Projektets formål Projektet Bring minoriteterne i spil har til formål at skabe forandring for 6-16 årige unge minoriteter med sociale problemer via skak på skoleskemaet i undervisningsforløb á 8 ugers varighed på udvalgte skoler samt oprettelse af skoleskakklubber efter skoletid. Deltagere i projektet er skoler på Nørrebro/Nordvest i København og i Aarhus Vest (f.eks. unge fra områderne Gellerup, Bispehaven og Trillegården). Op til unge vil kunne deltage i projektet over den 3 årige projektperiode. Projektet tager afsæt i erfaringer fra Chess-in-the-Schools projekter i New York, og skal bidrage til nye ideer og metoder til en bedre socialindsats. Der er en vidensunderbygget sammenhæng mellem mål, ressourcer og resultater. Skoleskak anerkendes af danske eksperter 1 og dokumenteres af udenlandske undersøgelser 2. Bill Clinton i artiklen Børn skal spille skak! 3 "Skakspillet gør, at eleverne lærer at tænke og analysere bedre, de bliver bedre til at koncentrere og beherske sig og får større selvtillid. I dag omfatter Chess-in-the-Schools-projektet elever fra første til niende klasse på 109 skoler i bydele i New York. Vi har uomstødelige beviser på, at Chess-in-the-Schools virker for 100 dollars pr. elev. Et udviklingsprojekt (DSS) vil på baggrund af de amerikanske erfaringer, kombineret med danske erfaringer med skoleskak på Nørrebro og på Ellekærskolen i Århus V., skabe dette udviklingsprojekt. Vi vil høste værdifulde danske erfaringer og dokumentere disse, så projektet kan danne skole for lignende projekter og forankres i social praksis andre steder i landet. Bring minoriteterne i spil er et udviklingsprojekt, der nytænker indsatsen for børn og unge med sociale problemer i to boligsocialt tunge områder 4. Skolernes motivation til at deltage i projektet, er elevernes øgede læring og et styrket kompetenceløft for en særlig gruppe af elever, som traditionelt udfordrer skolerne. Om skoleskak I Danmark organiseres skoleskak af landsorganisationen (DSS) - en frivillig samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation (grundlagt 1960), som bygger på en særlig idé om at skoleskak styrker børn og unges intellektuelle og sociale udvikling. Via skoleskak lærer de koncentration, selvstændighed og skærper deres analytiske evner, hvilket er kompetencer som kan bruge både i skolen såvel som senere i livet. DSS er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og godkendt som frivillig social B & U organisation. DSS består af ca. 100 skoleskakklubber, 200 frivillige ledere og 2000 børn og unge i alderen 6-20 år (Se evt. skoleskak.dk). Problemet der skal løses: Sociale problemer, radikalisering, lav foreningsdeltagelse og behov for øget læring Én af målgruppens største problemer er, at de er underrepræsenteret i foreningslivet (i det omfang de deltager foreningslivet sker det ofte segregeret efter etnicitet, alder og køn), og har særlige behov i mødet med skolesystemet. Med projektet vil vi skabe en såkaldt win-win situation, hvor målgruppens tilknytning til foreningslivet øges, samtidig med at deres universelle læringskompetencer styrkes. 1 F.eks. hjerneforsker Kjeld Fredens til Ritzau den 20. juni 2005 og overlæge ved Det Børnepsykiatrisk hus, Odense, Niels Bilenberg til Fyns Stiftstidende den 22. januar Se f.eks. skoleskak.dk/dokumentation eller 3 Se f.eks. eller Bill Clintons bog Giving (2007). 4 Aberdeen University, 2005: Chess development in Aberdeen's primary schools: A study on literacy and social kapital Senest opdateret juni /8
2 Når unge bliver aktive medspillere i foreningsdanmark, demokratiseres og får rollemodeller, resulterer det ikke blot i positive resultater for den enkelte, men for samfundet generelt. Som en betydningsfuld bærer af kultur, værdier og normer i det danske samfund kan foreningslivets betydning for at engagere og integrere alle i Danmark næppe overvurderes. Skoleskakken har her den fordel, at de nydanske forældre kender skak som højstatus i deres oprindelseslande, hvorfor de godt tør sende familiens yngste til skoleskak. Med skak som internationalt sprog, skabes kommunikation på tværs af kultur, køn, alder og etnicitet. Skoleskak som stepping stone Er målgruppen først blevet en del af foreningslivets fællesskab, er der en større chance for, at de senere melder sig ind i andre foreninger. Således kan skoleskak fungere som en stepping stone, der overvinder barrierer og introducer ikke blot DSS, men hele foreningslivet for børn og unge med anden etnisk baggrund. Forandring for målgruppen Kortsigtet forandring: 1. Øget tilknytning til skoleskak eller subsidiært som stepping stone til resten af foreningsdanmark 2. Aktiv deltagelse i aktiviteter på tværs af alder, køn, religion og etnicitet - alle deltager på lige vilkår 3. Styrkede læringskompetencer og koncentrationsevne til gavn for deres skolegang Langsigtet forandring 1. Deltagernes styrkes intellektuelt og socialt med øgede varige sociale relationer til følge 2. Forbedrede skolekundskaber qua øget koncentrationsevne 3. Større sandsynlighed for at de efter et styrket grundskoleforløb vælger en ungdomsuddannelse 5 2. Projektets målgruppe Primær målgruppen Socialt udfordrede danske såvel som nydanske drenge og piger i alderen 6-16 år Skolesøgende på Nørrebro/Nordvest i København og i Århus Vest (Gellerupområdet) f.eks. på Tovshøjskolen, hvor andelen af tosprogede elever er mellem % afhængigt af klassetrin. Har begrænset eller ingen tilknytning til foreningsdanmark. Har glæde af øget koncentration, selvstændighed og universelle læringskompetencer. Sekundær målgruppen Skoleledelser på Nørrebro/Nordvest og Aarhus Vest. Lærere, mødre- og fædregrupper, boligforeninger, SSP og nærpoliti, hvor f.eks. Nørrebro Nærpoliti v. leder Søren Wiborg har lovet at deltage i en match mod unge skoleskakspillere. 3. Projektets konkrete mål Målene er opstillet efter SMART konceptet, således at de er Specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsbegrænsede. I en 3-årig projektperiode vil op til børn og unge deltage i et 8 ugers undervisningsforløb med skoleskak. Tallet er fremkommet således: Begge projektkoordinatorer underviser på 3 skoler i 8 ugers forløb i 6 forskellige klasser pr. halvår = 18 klasser x 22 elever = 396 elever pr. halvår pr. projektkoordinator = ca elever. Dertil kommer de elever, som deltager i en skoleskakklub efter skoletid, eller subsidiært 5 Erfaringer fra New York viser, at deltager man regelmæssigt i skoleskak, er der større sandsynlighed for at man vælger en ungdomsuddannelse eller tilsvarende, samt at man gennemfører denne. Senest opdateret juni /8
3 efterfølgende indgår i foreningsdanmark via stepping stone effekten. 2. og 3. år stiger antal deltagende skoler og klasser. På kort sigt (1.-2. år): 6 skoler på Nørrebro/Nordvest og i Århus Vest deltager i et 8 ugers undervisningsforløb á 1 time. Der oprettes skoleskakklubber på 40 % af de deltagende skoler med forældrebestyrelser. 20 % af skoleskakklubbens medlemmer deltager i frivillige weekendaktiviteter. Længere sigt (2.-3. år): 10 skoler vælger at gå med i projektet. På de deltagende skoler uddannes to personer, som efterfølgende kan varetage skoleskak. At der oprettes en skoleskakklub efter skoletid på 60 % af de deltagende skoler. 60 % af deltagerne i skoleskakklubben er stadig med eller fortsat i anden fritidsaktivitet. Lærerne vurderer, at 75 % af deltagerne i skoleskakklubberne har øgede læringskompetencer. Lang sigt (3.år-): Skoleskak har haft meget positiv indvirkning på det øvrige skoleforløb. Deltagerne fastholder tilknytningen til skoleskakken som hjælpetrænere / ledere. Deltagerne klarer sig over gennemsnittet sammenlignet med skolens øvrige elever. Deltagerne vælger i højere grad end områdets øvrige elever en ungdomsuddannelse Hvordan nås resultaterne? (Projektets forandringsteori) Skoler på Nørrebro/Nordvest i København og i Århus Vest inviteres med i projektet, hvor skolens klasser/ årgange kan modtage et 8 ugers kursus i skak efter amerikansk forbillede. Derudover skal der oprettes skoleskakklubber på skolerne og ske uddannelse af lærere og undervisere på skolerne. Når de unge deltager i skoleskak styrkes deres læringskompetencer, og via deltagelse i skoleskakklubbens aktiviteter efter skoletid introduceres deltagerne for foreningsdanmark, hvor de enten fortsætter eller bruger oplevelsen med skoleskak som en stepping stone til videre deltagelse i andre fritidsaktiviteter. Centrale elementer - 2 projektkoordinatorer underviser på skoler i 8 ugers forløb som en del af elevernes skoletid - Der oprettes skoleskakklubber efter skoletid - Deltagerne får styrket deres læringskompetencer og deltagelse i foreningsdanmark Centrale aktiviteter - Introduktionsmøder med skolerne, hvorefter skolerne kan søge om at komme med i projektet. - Undervisning i skak som en del af skoleskemaet (1 time i 8 uger pr. klasse/årgang). - Oprettelse af skoleskakklubber efter skoletid. - Uddannelse af undervisere der gradvist kan varetage undervisningen. - Deltagerne møder andre unge skoleskakspillere fra Århus og Københavns Skoleskak. - Halvårlige evalueringer af deltagernes udvikling vedrørende udvikling af læringskompetencer. Projektkoordinatorernes rolle: De to projektkoordinatorer er centrale for projektet. Koordinatoren besøger en skole pr. dag, hvor han/hun i første time har 3A, 2. time 3B etc. 6 Det er ikke inden for projektperiodens rammer at kunne vurdere dette, da de fleste af deltagerne vil være for unge til at vælge en ungdomsuddannelse inden for de kommende 3 år. Senest opdateret juni /8
4 UV-skema for en projektkoordinator Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Sted: Ellekærskolen Tovshøj Skjoldhøj Lektion 1 2a 3a Forberedelse 4a Møder Lektion 2 2b 1d Forberedelse 4c Møder Lektion 3 3a 5a Forberedelse 3a Dokumentation Lektion 4 3c 5b Forberedelse 1c Dokumentation Lektion 5 5b 8a Evaluering 7c Dokumentation Lektion 6 6a 4a Evaluering 7b Dokumentation Kl Skoleskakklub Skoleskakklub Skoleskakklub De 8 ugers undervisningsforløb i skoleskak skal skærpe interessen og lære deltagerne at spille skak, således at de sammen med skolens øvrige elever, kan deltage frivilligt i skoleskakklubben efter skoletid. Aktiviteter efter skoletid varetages af projektkoordinatoren i samarbejde med personale fra skolen, interesserede forældre m.v. Projektkoordinatorerne varetager undervisningsforløbene på de deltagende skoler samt deltager i og koordinerer skoleskakklubbernes aktiviteter efter skoletid. 5. Dokumentation, løbende opfølgning, monitorering og evaluering BMIS-projektet vil fortløbende blive dokumenteret. Dette sker dels med henblik på kontinuerligt at tilpasse indsatsen således, at projektet forbliver på sit spor, at de opstillede mål indfries, og dels med henblik på at kunne lave en samlet evaluering, når bevillingen udløber, og projektet skal stå på egne ben. Det kan synes som en opfattende dokumentation og dataindsamling, men det er både i ministeriets, kommunernes og s interesse, at projektet dokumenteres meget grundigt. Indfries projektmålene og er dokumentationen i orden, kan BMIS projektet danne skole i Danmark for lignende projekter i rammerne af landets skoler. Dokumentation af resultaterne vil ske i samarbejde med skoler, deltagende lærere og skoleforvaltninger via skolernes klasselister i samarbejde med projektkoordinatorerne. Antal brugere opgøres elektronisk pr. UVtime. Ved øvrige aktiviteter som kurser, skaklejre, uddannelse og møder, er det den ansvarlige for aktiviteten, der opgør antal brugere. Der er tale om kvantitativ dataindsamling samt kvalitative interviews med f.eks. skolelærere, -ledere og elever. De følgende ting vil indgå som grundelementer i dokumentationen: 1) Oversigtsdokument Et hoveddokument med oplysninger om hvilke skoler, skoleledere, lærere og andre kontaktpersoner, der er involveret samt i hvilke perioder, de er involveret (dokumentation af antal skoler der er med i projektet). Metode: Kvantitativ dataindsamling. 2) Klasselister (fortroligt) Der indhentes klasselister over deltagende elever. Dette indgår dog kun som fortroligt, internt materiale, der giver os overblik over, hvem der konkret er med i projektet, således at antal deltagere kan opgøres (5.400 deltagere over 3 år). Metode: Kvantitativ dataindsamling. 3) Registrering af aktivitetsdeltagere I skoleskakklubberne efter skoletid registreres antallet af deltagere. Denne registrering finder også sted ved øvrige aktiviteter såsom skaklejre, turneringer mv. (hvor 20 % deltager i frivillige weekendaktiviteter). Metode: Kvantitativ dataindsamling. Senest opdateret juni /8
5 4) Samarbejdsaftaler Der indgås samarbejdsaftaler med alle involverede institutioner og parter. Foruden skoler og lærere indgås aftaler med forældre, politi, skoleforvaltninger og øvrige interessenter/parter. 5) Forventningsafklarende samtaler før Forud for forløbene på de enkelte skoler gennemføres forventningsafklarende samtaler med skolelederen og de implicerede lærere. Herunder nedfældes, hvor eleverne befinder sig fagligt og socialt i forhold til projektets mål. Metode: Kvalitative interviews/fokusgruppe. 6) Løbende samtaler under Under forløbene evalueres projektet med de implicerede lærere, og det diskuteres om der er behov for at tilpasse forløbet i.f.t. projektmålene. Metode: Kvalitative interviews/fokusgruppe. 7) Evaluerende samtaler efter Efter undervisningsforløbene gennemføres evaluerende samtaler med skolelederen og de implicerede lærere. Herunder nedfældes i hvilket omfang eleverne (på den korte bane) har udviklet sig i forhold til projektets ambitioner. Metode: Kvalitative interviews/fokusgruppe. 8) Øgede læringskompetencer Lærerne vurderer, om deltagerne i skoleskakklubberne har opnået øgede læringskompetencer og i hvor høj grad det måtte være tilfældet (projektmål: 75 % af deltagerne i skoleskakklubberne har øgede læringskompetencer). Metode: Spørgeskemabaseret undersøgelse kombineret med interviews. 9) Oprettelse af skoleskakklubber med forældrebestyrelser Dokumentation for oprettelsen af skoleskakklubber sker på baggrund af foreninger, vedtægter, bestyrelser samt sammensætning af disse (40 % / 60 % af de deltagende skoler). Metode: Kvantitativ dataindsamling. 10) Stepping stone effekten I samarbejde med skoler og særligt klasselærerne, gennemføres en nul-måling af den eksisterende tilknytning til foreningslivet for hvad angår de som deltager i skoleskakklubbens aktiviteter (de milepælsplanen). Hvert år foretages en måling af alle skoleskakklubbens deltagere (projektmål: Efter 2 år er 60 % af deltagerne stadig med i skoleskakklubben subsidiært fortsat i anden fritidsaktivitet). Metode: Kvantitativ dataindsamling. Målingskoncept I forbindelse med ansøgning om yderligere ekstern finansiering hos kommuner og fonde, arbejdes med ideen om at udarbejde et målingskoncept til efterfølgende brug, hvor eleverne vurderes fagligt og socialt. Den faglig side kunne eksempelvis være PISA inspirerede tests før og efter forløbet, men det sociale element f.eks. kan vurderes på engagement i foreningsliv. (Det ligger ikke inden for rammerne af denne projektbevilling at måle elever). Styregruppen har til opgave at arbejde videre med dette, herunder at undersøge om Undervisningsministeriet (UVM) eller andre aktører kan bidrage til gennemførelsen af et sådant målingskoncept. Senest opdateret juni /8
6 6. Organisering og organisatoriske forudsætninger DSS har erfaring med sociale projekter støttet af integrationspuljer og kommunale 18 midler. Styregruppe konkrete deltagere: Projektet moniteres løbende af en styregruppe bestående af repræsentanter fra DSS, Århus Skoleskak, Københavns Skoleskak og de deltagelse skoler. I styregruppen sidder bl.a. skoleleder på DIA Skolen på Nørrebro, Mahmad Khatib og skolelederen på Ellekærskolen, Torben Haugaard. Desuden ønsker vi nærpolitiet repræsenteret, f.eks. v. lederen af Nørrebro Nærpoliti, Søren Wiborg. Øvrige deltagere inviteres med efter behov og kompetencer, f.eks. boligforeninger og mødre- og fædregrupper. Styregruppen mødes mindst 2 gange årligt, men kan også træde sammen efter behov. Styregruppen arbejder gratis. Styregruppen diskuterer løbende projektets resultater, behov for justeringer m.v. 2 projektkoordinatorer: Som ansat koordinator 37 timer pr. uge (en på Nørrebro og en i Århus Vest) forventes det at kunne undervise på 3 skoler ad gangen i 8 ugers perioder. Øvrig tid anvendes i skoleskakklubberne om eftermiddagen, forberedelse, uddannelsesaktiviteter, dokumentation, resultatindsamling og koordinering. Projektleder: Projektlederen har det overordnede ansvar for projektet, og skal sikre resultatformidling, coaching af projektkoordinatorerne, regnskabs- og dokumentationskrav. Frivillige ledere: Århus og Københavns Skoleskak vil via et betydeligt frivilligbidrag skabe aktiviteter i weekends. Ca. 10 frivillige fra skoleskakken vil bidrage til projektet, og indgå i den efterfølgende forankring. Samarbejdspartnere: Kommuner, skoler, lærere, nærpoliti, SSP, lokale minoritetsgrupper, boligforeninger. 7. Forankring og udbredelse I projektet er der inkluderet en væsentlig uddannelsesdel, hvor lærere og pædagogisk personale på de deltagende skoler skal uddannes til at varetage undervisningsfunktionen efter projektperiodens udløb. Det er håbet at Københavns og Århus Kommuner, i lighed med f.eks. Malmø Kommune, hvor der er ansat 1½ medarbejder til undervisning i skak i skolerne, vil støtte op om skolernes undervisning i skoleskak, særligt når de kan se resultaterne af dette projekt. Vælger kommunerne ikke at videreføre konceptet med projektkoordinatorer og tilbud undervisning i skoleskak i 8 ugers forløb (large scale socialindsats), vil de frivillige skoleskakledere fra Århus og Københavns Skoleskak bidrage til den fortsatte lokale forankring, således at de i forbindelse med projektet oprettede skoleskakklubber fortsætter og bliver en naturlig del af de eksisterende skoleskakkredse i Århus og København. Uddannelsen af kommende skoleskaklærere vil kunne varetages af DSS, som del af eksisterende uddannelsestilbud. Det er aftalt, at skoleledere og repræsentanter fra Århus og Københavns Kommune har sæde i styregruppen, således at de fra tættest hold kan monitorere indsatser og resultater. Finansiering Indenrigs- og Socialministeriet står for hovedfinansieringen i en 3-årig periode med 2,6 mio. fra de sociale SATS midler. bidrager med kr pr. projektår. Århus og Københavns kommuner hvor børn og unge får glæde af projektet (2.700 elever hvert sted), bidrager efter forhandling til projektets finansiering. er aktuelt i dialog med kommunerne samt flere fonde om at gå med i projektet, således at uddannelses og dokumentationsdelen styrkes, lige som der arbejdes på, at alle deltagere i projektet modtager et gratis skakspil en udgift til kr Uddeling af skakspil er ligeledes inspireret af Chess-in-the-Schools projektet i New York. Senest opdateret juni /8
7 Spørgsmålet om medfinansiering af projektet behandles i efteråret i det lokalpolitiske system, lige som forankringen af projektet på kommunalt niveau vil blive diskuteret i disse forhandlinger. Skoler som søger om og kommer med i projektet, skal deltage med 6 klasser, der modtager et obligatorisk forløb med skoleskak af 8 ugers varighed som illustreret i UV-skemaet. Samtidig skal skolen overveje at starte en skoleskakklub efter skoletid for alle skolens elever, hvor lærere, pædagogisk personale, forældre og de ældste elever deltager i driften af denne. Forankringen i det lokale skole (politiske) miljø sker løbende, og i praksis afhænger det af de lokale projektresultater. To skoler har uopfordret tilkendegivet, at de gerne vil være med i projektet fra efteråret. 8. Milepælsplan (projektets aktiviteter illustreret) Projektet er overordnet illustreret ved følgende milepælsplan. Aktiviteterne følger skoleåret. I maj 2009 har der været afholdt indledende møder med Århus og Københavns Kommuner på konsulent/kontorchef niveau, hvor den lokale forankring er diskuteret. Ultimo juni afvikles samtaler vedr. stillingerne som projektkoordinatorer til start 1. august. 3 skoler i henholdsvis Århus og København deltager i projektet fra efteråret Tidsplan Efterår 09 Forår 10 Efterår 10 Forår 11 Efterår 11 Forår 12 Projektstart, dialog med skoler og interessenter X Ansættelse af projektkoordinatorer X 7 Indgåelse af aftaler med skoler og interessenter 8 X X X X X Møder i styregruppen X X X X X X 8 uger x 1 times undervisningsforløb X X X X X X Oprettelse af skoleskakklubber X X X X X Uddannelse af hjælpetrænere og UV-assistenter X X X X Uddannelse af bestyrelsesmedlemmer X X X X Formidling af projektet på www og til ministeriet X X X X X X Monitering og dokumentation af resultaterne X X X X X Stævner m. lokalpolitiet og andre skoler X X X Resultatvurdering X 9 X X X Udarbejdelse af forankringsplan til ministeriet X X X 9. Projektets nyhedsværdi og allerede opnåede medieinteresse Projektet er helt nyt i Danmark, men i USA har man siden 1986 anvendt skoleskak i de mest socialt udsatte områder af New York. Det er sket med så stor succes, at Bill Clinton har nævnt det i sin seneste bog og Chess-in-the-schools projektet er blevet filmatiseret i den roste Knights of the South Bronx (2005). Det er nyt i Danmark at anvende skoleskak som systematisk metode i arbejdet med unge med sociale problemer i large scale projekter. DSSs kendskab til målgruppen, organisationens stærke fundament samt egenfinansiering er garant for et velgennemført projekt fra start til slut. Links USA: - Danmark: 7 Stillingerne som projektkoordinatorer blev slået op med ansøgningsfrist den 12. juni og til ansættelsesstart 1. august. 8 Ved nyt projektår evalueres i samarbejde med de deltagende skoler. Nye skoler kan løbende søge om at være med i projektet. 9 Den første måling er en nulpunktsmåling, der afvikles i samarbejde med skolerne, hvor bl.a. den eksisterende tilknytning til foreningslivet måles. Senest opdateret juni /8
8 Medieindslag om det danske projekt BMIS-projektet har allerede været omtalt i flere end 30 lokale og nationale medier, herunder DR, Radioavisen, P4 og via telegrammer på Ritzau. (Nedenstående links må IKKE lægges på hjemmesider, men er her samlet som en service). DR-tv Radioavisen P4 - Skoleskak hjælper socialt udsatte i Århus Vest (02:50 min. henne i indslaget) P4 - Skoleskak skaber rollemodeller i Århus Vest (m. skoleleder, Torben Haugaard, Ellekærskolen i Århus) Senest opdateret juni /8
Samarbejdsaftale. mellem. Skole -----x x----- Dansk Skoleskak Bremerholm 6, 5. sal., 1069 København K.
Kbh, den xx. xxx 2009 Samarbejdsaftale mellem Skole -----x----- -----x----- og Dansk Skoleskak Bremerholm 6, 5. sal., 1069 København K. Nærværende aftale fastlægger samarbejdet mellem Skolen og Dansk Skoleskak
Læs mereSlutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne
Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter
Læs mereAnsøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen
Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSkoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt!
Skoleskak.dk/start Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Børn og unge er udfordret på koncentration og læring. Skoleskak er en af løsningerne! Er du interesseret i skoleskak
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Læs mereAnsøgningsskema. 5. Problemstilling/udfordring Beskriv kort, hvilket problem eller udfordring projektet/aktiviteten skal være med til at løse:
Ansøgningsskema 1. Oplysninger om ansøger Ansøgers navn: Anders Riisager Forening/institution: Taastrup FC Adresse:Sydskellet 1 Postnummer:2630 Telefon:40208170 CVR-nummer:26456673 By:Taastrup Email:ar@kemi.dtu.dk
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016
Læs mereAnsøger Forening/Organisation Kirkens Korshær
Sagsnr.: 21068 Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Stilling i forhold til ansøgningen Forstander Fornavn Jette Efternavn Sølvhøj CVR nummer 48047750 Fødselsdato 05.11.1956 Køn Kvinde Adresse
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereMINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION
MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN: Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn og
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereSTÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE
STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.
Læs mereNotat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang
Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Indhold DIA-projektet... 2 Strategien for den kommunale indsats i Højvangen... 2 Sammenhængen til Socialpolitikken og den politiske forankring...
Læs mereVejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.
Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereProjektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereSamarbejdspartnere: Hadsund Produktionsskole, Hobro Produktionshøjskole, UU Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune.
3.0 Arbejdsmarked Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Sæt MERE skub i egu 2. Kommunens navn, adresse, tlf.nr., e-mail, www og samarbejds-partnere Mariagerfjord Kommune Ndr. Kajgade 1 9500 Hobro 97 11
Læs mereDen sunde cirkel. Sundhedsstyrelsen og Sund By i fælleskommunalt samarbejde
Den sunde cirkel Sundhedsstyrelsen og Sund By i fælleskommunalt samarbejde Den sunde cirkel Vejlederuddannelse for sundhedsplejersker Specifik indsats for 20 familier Med min. 1 overvægtigt barn (9-13
Læs mereProjektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010
Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune
Læs mereINTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT
SNEKKERSTEN SKOLE INTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT temalinjer i udskolingen 14/15 VEL KOM MEN 4 UDSKOLINGSLINJER PÅ SNEKKERSTEN SKOLE Efter sommerferien skal vi, på Snekkersten Skole, i gang
Læs mereFritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv
Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.
Læs mereHandleplan for Hotspot på Løvvangen
på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereByggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014
27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ansøgningsfrist 12. november 2014. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereAdministrative bevillinger 2011 Bilag 4
Administrative bevillinger 2011 Bilag 4 SSB / Studenter Settlementets Boldklub har fået bevilget 59.000 kr. til projektet Skak i SSB. Efter projektperioden vil skak blive en fast aktivitet i SSB. Projektperioden
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereX Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereUngeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten
Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER
LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereVi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.
Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket
Læs mereOpfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Læs mereTaekwondo baner vejen ud af ghettoen
Taekwondo baner vejen ud af ghettoen Ansøgning fra Rådmandsgades Skole, Hillerødgade Skole og Nørrebro Taekwondo Klub Baggrund Hvem er Nørrebro Taekwondo Klub? På Ydre Nørrebro i Heimdalsgade ligger Nørrebro
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs merePROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE
Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter
Læs mereDe prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.
Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes
Læs mereHovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016
Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereAnsøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. PROJEKTSKEMA B GENERELLE OPLYSNINGER
Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist
Læs mereKompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse
Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Titel: Bedre inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet Udfordringer
Læs mereAnsøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER
Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,
Læs mereIndenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.
Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereProjektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole
Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende
Læs mereSANG, BEVÆGELSE OG LÆRING
Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17, Aarhus Kommune SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb - udbydes i
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mere1. Projektets mål Projektets mål:
1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet
Læs mereGrib Chancen til et lettere liv
Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Dynamisk Virksomhedsmentornetværk Projektperiode: 12 måneder startende
Læs mereHLIF Gymnastik. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere
HLIF Gymnastik Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere Velkommen til HLIF Denne brochure er tænkt som et nyttigt arbejdsredskab for alle de personer, der hvert år lægger en kæmpe frivillig
Læs mereKolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord
Kolding Kommune Fundraising strategi 2016 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising strategi skal bidrage til, at der skaffes ekstern finansiering til projekter og aktiviteter,
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereKoncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet
Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg
Læs mereFundraising strategi Fondsgruppen 2015
Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet
Læs mere8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
Læs mereLG Insight Kort evalueringsbeskrivelse
LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse Evaluering af aktiviteter under initiativet Player Social Responsibility, Spillerforeningen Baggrund Spillerforeningen i Danmark har i fem år gennemført kampagner
Læs mereMedborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. januar 2016 Medborgerskab Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde,
Læs merePartnerskabsguide. Favrskov Kommune
Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereGenerelle oplysninger. Projektoplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel
Læs mereFOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE
Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det
Læs mereBØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling
Gademægling Hvad er gademægling? Gademægling er et kriminalpræventivt projekt, som arbejder på at give unge i socialt udsatte boligområder redskaber til at løse og undgå konflikter. De unge er primært
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereMønsterbrud for udsatte unge på efterskoler. Ansøgning til Egmontfonden
Mønsterbrud for udsatte unge på efterskoler Ansøgning til Egmontfonden Formål At skabe mønsterbrud for udsatte og kriminalitetstruede unge via efterskoleophold, særlig indsats og opfølgning. At styrke
Læs mereIdékatalog. Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET
Idékatalog Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET Forord I forbindelse med initiativet Unges bud på bedre trivsel har Ungdomsbureauet afholdt 20 workshops med klasser fordelt på 20 forskellige ungdomsuddannelser
Læs mere15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.
Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk
Læs mereVEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET
BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereKøbenhavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge
Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011 Streetfodbold et organiseret tilbud til unge DBU København tillader sig hermed at ansøge Københavns
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mere