INDIKATORER FOR DANSK ØKONOMI

Transkript

1 18. april 2 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDIKATORER FOR DANSK ØKONOMI De senest tilgængelige statistikker og ledende indikatorer over udviklingen i dansk økonomi giver et rimeligt positivt billede af den økonomiske udvikling i den nærmeste fremtid. Industriproduktionen er faldet det sidste halve års tid. En svag vending er imidlertid indtruffet i starten af 2. Detailomsætningsindekset er de seneste måneder steget svagt. Bilsalget, målt som gennemsnittet over de seneste tre måneder, har i 2 været stigende. I et forsøg på at fastlægge udviklingen i privatforbruget i første kvartal 2 er opstillet en model, som forklarer udviklingen i privatforbruget på baggrund af detailindekset og bilsalget. På baggrund af udviklingen i bilsalget og detailindekset tilsiger modellen en stigning i privatforbruget i første kvartal 2 på ca.,6%. Set over de sidste par år er en kvartalsstigning i privatforbruget på,6% ganske meget. Industriens produktionsforventninger har været stigende, men er de sidste par måneder faldet. Nettotallet er dog stadig positivt og på et højt niveau. Byggeriets sammensatte konjunkturindikator udviser stigende tendens, men nettotallet er stadig negativt. Nettotallet for forventningen til servicesektorens omsætning er positivt, men har dog de sidste to måneder været aftagende. P:\GS\6-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2\oek-a-4-2.doc

2 2 INDIKATORER FOR DANSK ØKONOMI Denne gennemgang af indikatorerne for dansk økonomi gennemgår først de seneste statistikker for den faktiske udvikling i dansk økonomi. Herefter vil udvalgte forventningsindikator blive gennemgået. Seneste statistik Den danske industriproduktion har siden august 1 udvist aftagende tendens. Som det ses af figur 1, er denne tendens i februar måned 2 brudt med en (svag) stigning i industriproduktionen på ca.,3 pct.point fra januar til februar. Figur 1. Udviklingen i industriproduktionen 122, 1, 117, 199= 11, 112, 1, 7,, 2, Denmark Industrial production, total, Volume, sa [cma 3] Anm. : Figuren viser udviklingen i den sæsonkorrigerede danske industriproduktion 1998M1-2M2. Kilde : Ecowin Detailomsætningsindekset lå ca. 2 pct.point højere i februar 2 end i samme måned året før. Igennem 1 har indekset dog bevæget sig en del op og ned. Fra november-december 1 og til januar-februar 2 er indekset steget ½%. Det, som har trukket den (beskedne) vækst, er andre forbrugsvarer, som er alt andet end fødevarer, andre dagligvarer og beklædning. Dette kan være en indikation på, at forbruget af mere varige forbrugsgoder er steget i de første måneder af 2. Efter et stigende bilsalg i januar og februar 2 faldt bilsalget i marts måned. I et forsøg på at fastlægge udviklingen i det private forbrug i første kvartal 2 dannes en indikator på baggrund af indekset for detailomsætningen samt det faktiske sæsonkorrigerede bilsalg.

3 3 Samvariationen mellem ændringen i denne indikator og ændringen i privatforbruget er ganske god, jf. figur 2. Figur 2. Samvariation mellem indikator og privatforbrug procentvis ændring.. procentvis ændring Ændring i privatforbruget Ændring i indikatoren Anm. : Figuren viser samvariationen mellem bilsalgs/detailomsætnings-indikatoren og privatforbruget. Indikatoren er et vægtet gennemsnit af bilsalg (%) og detailomsætningsindeks (9%). De % begrundes i, at bilsalget udgør ca. % af privatforbruget. Før sammenvægtning er foretaget, er bilsalget omregnet til indekstal med januar 1992=. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Et mål for, hvor god samvariationen mellem indikatoren og privatforbruget er, fås af korrelationskoefficienten, som er,4. Denne værdi viser, at der er en rimelig grad af positiv sammenhæng mellem de to størrelser således, at en stigning i indikatoren vil medføre stigende privatforbrug. Af figuren ses at være dårlig overensstemmelse i de to størrelsers udvikling i Måles samvariationen i perioden fjerde kvartal 1994 og frem, fås en korrelationskoefficient på,6. Denne markante positive sammenhæng for perioden fjerde kvartal 1994 og frem, gør det relevant at lave en analyse som kvantificerer sammenhængen mellem indikator og privatforbrug. Som ekstra forklarende variabel medtaget endvidere ændringen i forbruget i foregående kvartal. Resultatet af denne analyse er vist i bilag 1. Analysen viser, at en stigning i indikatoren på én procent giver anledning til en stigning i det kvartalsvise privatforbrug på ca.,3%, og at en stigning i forbruget i foregående kvartal på én procent resulterer i en stigning i indeværende kvartals forbrug på ca.,7%.

4 4 Med denne model er det muligt at komme med et bud på udviklingen i privatforbruget i første kvartal 2 på baggrund af udviklingen i detailomsætningsindekset og bilsalget i indeværende kvartal samt udviklingen i privatforbruget i foregående kvartal. Indikatoren er steget med ca.,9% fra fjerde kvartal 1 til første kvartal 2. Ud fra modellen burde dette resultere i en stigning i privatforbruget på ca.,3%. Samtidig er privatforbruget fra tredje til fjerde kvartal 1 steget ca.,4%, hvilket ifølge modellen vil give en stigning i forbruget fra fjerde kvartal 1 til første kvartal 2 på ca.,3%. Ud fra denne model kan det altså forventes, at privatforbruget i første kvartal 2 stiger med ca.,6%. Sammenlignet med væksten i det kvartalsvise privatforbrug de sidste 2 år er en vækst på,6% ganske meget. Forventningsindikatorer I notatet Den økonomiske Situation april 2 blev det vist, at industrisektorens forventning til industriproduktionen er en markant bedre indikator for udviklingen i den faktiske industriproduktion, end den sammensatte konjunkturindikator er. Derfor vurderes udviklingen i produktionen de kommende tre måneder på baggrund af industrisektorens forventning til produktionen. Denne indikator har været kraftigt stigende fra slutningen af 1 og frem til januar 2. Herefter har indikatoren udvist aftagende tendens, jf. figur 3.

5 Figur 3. Udviklingen i indikatoren for industriens produktionsforventning Indeks Indeks Industrisektorens forventning til industriproduktionen Anm. : Figuren viser udviklingen i den sæsonkorrigerede forventningsindikator for industriproduktionen 1998M1-2M3. Kilde : Danmarks Statistik. Den sammensatte konjunkturindikator for byggeriet har det sidste halve års tid udvist stigende tendens, og denne tendens er fortsat de sidste par måneder, hvilket ses af figur 4. Nettotallet er dog fortsat negativt. Figur 4. Udviklingen i den sammensatte indikator for byggeriet Nettotal M1 1998M4 1998M7 1998M 1999M1 1999M4 1999M7 1999M M1 M4 M7 M 1M1 1M4 1M7 1M 2M1 Anm. : Figuren viser udviklingen i den sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturindikator for byggeriet 1998M1-2M3. Kilde : Danmarks Statistik.

6 6 Servicesektorens forventning til omsætning har de sidste ca. 6 måneder udvist stigende tendens og nettotallet er fortsat positivt, jf. figur. Figur. Udviklingen i servicesektorens forventning til omsætningen Nettotal Nettotal 1 Indikator for servicesektorens forventning til omsætning Anm. : Figuren viser udviklingen i den sæsonkorrigerede indikator for servicesektorens forventning til omsætningen 1999M3-2M3. Kilde : Danmarks Statistik.

7 7 Bilag 1 Boks 1. Statistisk sammenhæng mellem privatforbrug og indikator Ordinary Least Squares QUARTERLY data for 32 periods from 1994Q1 to 1Q4 dlog(fcp) =.7266 * dlog(fcp)[-1] * dlog(indikator) +.14 (7.6641) (.9387) (.1729) Sum Sq.3 Std Err.31 LHS Mean. R Sq.779 R Bar Sq.6877 F 2, D.W.( 1) 1.98 D.W.( 4) 1.4 H.364 Variabelliste: fcp : Privatforbrug i faste priser indikator : Vægtet bilsalgs- og detailomsætningsindikator Anm. : Den laggede indikator indgår ikke som forklarende variabel, da denne er insignifikant. Kilde : Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.