LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
|
|
- Magnus Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi Kristiansen Oktober September August Juli Juni Maj April OM FORFATTERNE Marts Februar Januar 0 1 Antal børn GYLDENDAL GYLDENDAL Lærervejledning
2 Indhold Til læreren... 2 Bogens formål... 3 Grundlæggende færdigheder... 3 Stilladsbygning og nærmeste udviklingszone... 3 Bogens opbygning og indhold... 4 Introduktion... 4 Temaerne... 4 Øveord... 5 Spørgsmål/Opgaver... 5 Brug af bogen... 6 Tekstopgaver i matematik... 6 Hvordan en tekstopgave kan være bygget op?... 6 En opskrift eleverne kan bruge, når de skal løse en tekstopgave... 7 Sprog og begreber... 8 Referencer
3 Til læreren Læsning og skrivning i matematik tager udgangspunkt i fire grundlæggende færdigheder: læse, skrive, regne og mundtlighed. Bogen er i tråd med forenklede Fælles Mål, hvor sproglig udvikling er i fokus. Ligeledes er der formuleret læringsmål til hvert tema, så det er tydeligt for lærere og elever, hvad der skal læres. Læsning og skrivning i matematik har fokus på de læseudfordringer, som eleverne møder i deres hverdag, i lærebøger og ved nationale test. Desuden er bogen med til at styrke elevernes ordforråd af matematisk fagord og begreber. Arbejdet med teksterne i Læsning og skrivning i matematik er bygget op ud fra følgende principper: FØR du læser MENS du læser EFTER du har læst Læsning og løsning af tekstopgaver kan være udfordrende for mange elever. Læsning og skrivning i matematik har fokus på hele processen fra eleverne starter med at læse en tekstopgave, til de har regnet ud, skrevet svaret og vurderet om svaret kan være rigtigt. Processen er inddelt i syv punkter fordelt på FØR du regner, her fremhæves betydningen af elevernes forforståelse om det fx er plus, minus, gange eller dele baseret på teksten og illustrationen. MENS du regner, er selve udregningsprocessen, mens EFTER at du har regnet fokuserer på at skrive et tekstsvar og vurdere, om svaret kan være rigtigt. Det er ikke meningen, at alle elever skal følge opskriftens syv punkter, men det skal ses som en støtte til eleverne, som de kan anvende i arbejdet med denne bog samt generelle tekster i matematik. Læsning og skrivning i matematik består af en introduktion samt 5 temaer med hver deres matematiske repræsentation. Bogen er opbygget, så eleverne inden for hvert tema bliver introduceret for relevante matematiske fagord og begreber, som kan være vanskelige at læse og forstå. Disse fagord og begreber er placeret i en tekstboks kaldet Øveord. Tanken er, at eleverne skal lære at læse ordene og forklare, hvad de betyder. Ønsket er, at både elever og lærere skal opleve det hensigtsmæssigt og relevant at arbejde med Læsning og skrivning i matematik. God fornøjelse. Gerd Fredheim og Marianne Trettenes 2
4 Bogens formål Formålet med Læsning og skrivning i matematik er, at eleverne lærer: at søge, læse og udvælge relevant information i matematikholdige tekster hvordan en fagtekst, herunder en tekstopgave, kan være bygget op at skrive forskellige tekster i matematik. For at eleven skal skabe mening i en matematisk tekst, må han have kompetence til at læse en sammensat tekst. Eleven har brug for vejledning i arbejdet med at opbygge disse kompetencer (Maagerø, 2009) Opgaverne i bogen er udformet således, at eleverne bliver bevidste om forskellige læsestrategier, og at der findes forskellige typer spørgsmål. Målgruppen for Læsning og skrivning i matematik er elever på 3. til 5. klassetrin, men bogen kan være en anvendelig øvebog for elever på andre klassetrin. Grundlæggende færdigheder Hvad betyder det at kunne regne i matematik, eller hvad betyder det at kunne læse matematik? Gennem hele skoleforløbet i matematik skal eleverne udvikle stigende bevidsthed om fagets særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur. Eleven skal kende til, at matematik kan optræde i forskellige tekstuelle sammenhænge. (Læseplan til Matematik, I hverdagen møder eleverne krav om kendskab til forskellige typer tekster. Dette er krav de også møder i forhold til skolens fag, samt ved nationale test i læsning, matematik og engelsk. Hvad er en tekst i faget matematik? Det kan være en vanskelig tekstopgave, men det kan også være en normal tekstopgave kombineret med en tabel, et søjlediagram, et kurvediagram, et kort eller en linje med tal. Gennem en række forskellige tekster i bogen, er formålet at gøre eleverne bevidste om, at der er forskel på at læse en tekstopgave og en tabel. En tekstopgave slutter ofte med et spørgsmål, eller den fortæller eleverne, hvad de skal gøre eller lave. Kort, søjlediagram, linje med tal, tabel og kurve er tekster, som kræver en anden læsestrategi, end den eleverne er vant til at bruge i læsebogen. Tekster som starter oppe til venstre og læses tværs mod højre, kaldes kontinuerlige tekster. Når eleverne møder tekstopgaver, som er en kombination af kontinuerlig tekst og for eksempel en tabel, er det vigtigt, at eleven får støtte og vejledning i, hvordan det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med sådanne tekster. Stilladsbygning og nærmeste udviklingszone Læsning og skrivning i matematik bygger på teorien om stilladsbygning og den nærmeste udviklingszone. Når eleverne har viden om, hvordan en tekstopgave kan være bygget op, vil det være nemmere for dem selv at lave en tekstopgave ud fra givne kriterier. Punkterne for hvordan en tekstopgave kan være opbygget, vil give eleverne et værktøj til at nedbryde en tekst i 3
5 forskellige dele for derefter at kunne sammensætte delene til en helhed. Denne ned og opbygning kaldes gerne analyse og syntese. Opskriften for at læse og løse tekstopgaver bygger på denne tanke, nemlig at støtte eleven i processen fra læsning af tekstopgaven, via forståelsen, udregning, skrivning af tekstsvar og til sidst en vurdering af hvorvidt svaret kan være sandsynligt eller ej. Læsning og skrivning i matematik uddyber betydningen af dialogen mellem lærer og elev. De første 4 sider i hvert tema tager udgangspunkt i, at læreren og eleverne i fællesskab arbejder med teksterne. Et frit gengivet citat fra Vygotsky opsummerer dette: Det du gør sammen med eleven i dag, det gør eleven på egen hånd i morgen. Bogens opbygning og indhold Introduktion Bogens første kapitel, Introduktion, er skrevet til og for eleverne. Hensigten med kapitlet er at give eleverne en enkel oversigt over de forskellige tekstudfordringer, de møder i hverdagen, i lærebøger og ved nationale test i matematik. Introduktionen giver eksempler på, hvordan en tekstopgave kan være bygget op. Derefter gennemgås en opskrift, som eleverne kan bruge, når de skal læse og løse en tekstopgave. Til sidst er der fokus på, at eleverne møder mange forskellige typer tekster i faget matematik. Det er vigtigt at være bevidst om, at forskellige typer tekster kræver forskellige læsestrategier. I matematik skal eleverne kunne læse matematikholdige tekster, som indeholder forskellige repræsentationer. I denne bog er der fokus på følgende repræsentationer: kort, søjlediagrammer, linjer med tal, tabeller og kurver. Temaerne Bogen er inddelt i 5 temaer. Bogens venstresider indeholder opgaver til de tekster, der er på bogens højresider. De første fire sider introducerer eleverne for den repræsentation, der er fokus på, og indeholder opgaver, der har til formål at støtte eleverne i at udvikle strategier til at søge, læse og udvælge relevant information. Her er det afgørende, at læreren igangsætter klassesamtaler om repræsentationen og dens samspil med ord og evt. billeder (tekstens formål og struktur). Teksterne på de sidste fire sider i hvert tema kaldes Øv dig. Her er der mulighed for, at eleverne kan arbejde individuelt eller to og to med de matematikholdige tekster. Repræsentationen i teksterne svarer til den repræsentation, som eleverne har arbejdet med på de første fire sider i temaet. Eleverne træner dermed det, som læreren har gennemgået tidligere, altså læsning af forskellige tekster samt at løse tekstopgaver ud fra en opskrift. På Øv dig siderne har læreren mulighed for at differentiere undervisningen på tre niveauer. Spørgsmålene i de gule bokse er de mest enkle, og de blå opgaver er de mest udfordrende. 4
6 Øveord Alle teksterne har en tekstboks, som kaldes Øveord. Her bliver der dels fokuseret på matematiske fagord og begreber, som kan være relevante ud fra den enkelte tekst, og dels på ord, som kan være vanskelige at læse eller forstå. Hensigten er, at lærer og elever gennemgår disse ord i fællesskab, så eleverne har mulighed for at forstå, hvordan ordene har direkte relevans til den aktuelle tekst. Baggrunden for at Øveord er med i alle teksterne, er læseforskningens fokus på elevens ordforråd, som en udslagsgivende faktor i forhold til forståelse af en tekst. Elin Reikerås (2006) fokuserer på elevers læsefærdigheder i matematik. Reikerås skriver, at elever som kæmper med læsning, skal have støtte via forklaringer af enkeltord i teksten og brug af enkel sprog i introduktioner. Læsning og skrivning i matematik skaber denne støtte, både gennem valg af ord og fokus på øveord. Spørgsmål/Opgaver Læsning og skrivning i matematik fokuserer også på betydningen af elevernes læseforståelse og løsningsstrategier samt, at de har viden om forskellige typer spørgsmål. Fakta og refleksionsspørgsmål er de to hovedtyper af spørgsmål, eleverne møder både i deres skole og i fritiden. Spørgsmål som Hvor meget bliver det til sammen? eller Hvor mange æbler har han tilbage? har været sædvanlige spørgsmål i forbindelse med tekstopgaver. I denne bog vil der også være spørgsmål, hvor eleverne ikke finder den nødvendige information i tekstopgaven, fx: Ingrid har fødselsdag i årets fjerde måned. Hendes bedste veninde har fødselsdag et halvt år senere. I hvilken måned har veninden fødselsdag? For at kunne besvare denne type spørgsmål, skal eleverne vide, at det ikke er altid, at de kan finde den nødvendige information i tekstopgaven i ovenstående eksempel er det antallet af måneder på et år. Eleverne skal i stedet lede efter den resterende information i deres eget hoved. Ja, men svaret står jo ikke i teksten, lærer Nej, nogen gange kan det være ligegyldig, hvor mange gange eleven læser teksten, for han vil ikke finde svaret i teksten. Dette gælder for tekstopgaver i matematikbøger. Det gælder også i forbindelse med en del tekstopgaver ved de nationale test. Traditionelt har det været fakta spørgsmål, som både har præget skolens undervisning og opgaverne i lærebøgerne. Det har midlertidige skabt en drejning fra krav om reproduktion til krav om at forstå, huske og reflektere over viden. I bogen Læse for at lære en praksisbog i læringsstrategier (Fredheim, 2011) omtales strategien FoSS (Forholdet Spørgsmål Svar). Denne strategi gør eleverne bevidste om, at der findes to typer spørgsmål: Fakta og refleksion. Det er hensigtsmæssigt, at man gør eleverne bevidste om, at spørgsmål kan inddeles i to hovedgrupper og samtidige tydeliggør, hvad der kendetegner den enkelte hovedgruppe. For de elever der har forstået disse to hovedgrupper, er det forfatternes erfaring, at det både bliver nemmere at besvare spørgsmål og nemmere at lave spørgsmål. Eleverne har stilladser i læringsprocessen. 5
7 Refleksionsspørgsmålene betegnes som tænkespørgsmål. I forbindelse med tænkespørgsmål, forklarer forfatterne elever på 3. og 4. klassetrin, at nogle gange finder de kun det halve af svaret i teksten. Resten af svaret må de finde i deres eget hoved. Brug af bogen Tekstopgaver i matematik Skrivning fører til dybdelæring i stede for overfladisk læring og hjælper os til at gøre fagstoffet til vort eget. Skrivning kan føre til ny erkendelse og indsigt, skrivning er altså en vigtig læringsstrategi (Dysthe, 2010:10). Når eleverne skal læse for at lære, eller når de skal løse en tekstopgave i matematik, er det vigtigt, at eleverne har viden om og erfaring i, at der er fokus på processen. I denne proces bliver læsning, skrivning, tegning og samtale en vigtig del af forforståelsen. Det eleverne bringer med sig ind i læringssituationen, er afgørende for selve udfaldet af læringen. Plus eller minus, lærer? Dette spørgsmål er velkendt for os lærere. Mange elever ønsker et umiddelbart svar, således at selve regneoperationen kan ske. Gennem flere år har lærere erfaret, hvor vigtig det kan være for elevernes forforståelse, at der gennem undervisningen er fokus følgende punkter: Hvordan en tekstopgave kan være bygget op. En opskrift eleven kan bruge, når han skal løse et tekststykke. Træne på at læse og skrive forskellige tekster i matematik Hvordan en tekstopgave kan være bygget op? I løbet af de første skoleår opfordres eleverne ofte til selv at lave regnehistorier. Dette er et velkendt eksempel: Jeg har to æbler. Så får jeg tre æbler af mor. Hvor mange æbler har jeg nu? Når elevens skrivefærdigheder øges, bliver de bedt om at skrive sine regnehistorier ned. Her er det vigtigt, at eleverne har viden om, hvordan en tekstopgave kan være bygget op. Forfatternes erfaringer er, at jo større tekstkompetence eleverne har, desto mere bevidste bliver de, når de selv skal lave en tekstopgave. Forfatterne mener, at et læsestykke kan have følgende: Spørgsmål eller henvisning til hvad eleven skal gøre Tekst Billede/illustration Skjult information Unødvendig information. Med skjult information tænkes det, at omtrent halvdelen af den information eleverne har brug for, for at løse en opgave, findes i teksten. 6
8 Eksempel 1: Gitte har en lillebror der er 14 måneder gammel. Hvor lang tid er der til han fylder 2 år? I forhold til denne tekstopgave må eleverne lede i deres eget hovedet efter, hvor mange måneder der er på to år. Nogen gange indeholder en tekstopgave mere information end det, som er nødvendigt i forhold til spørgsmålet. Dette er vigtigt at bevidstgøre eleverne om. Eksempel 2: Stig har 64 stykker legetøj på sit værelse. Han giver 11 stykker legetøj til sin lillebror. Han hedder Rune og er 7 år gammel, Hvor mange stykker legetøj har Stig tilbage på sit værelse? Den unødvendige information er navnet på lillebroren, og hvor gammel han er. Når eleverne skal lave tekstopgaver selv, kan læreren give dem varieret udfordringer som disse: Du skal lave en tekstopgave, som har spørgsmål, tekst, illustration, og skjult information. Du skal lave en tekstopgave, som har spørgsmål, tekst, skjult information og unødvendig information. Forfatternes erfaring, samt tilbagemeldinger fra lærere, er, at eleverne på denne måde både får træning i analyse og syntese af tekstopgaver. En opskrift eleverne kan bruge, når de skal løse en tekstopgave De syv punkter som bliver præsenteret i bogen, viser fokus på processen ved læsning af fagtekster. Der er noget, som er vigtigt at gøre både FØR, MENS og EFTER læsning og løsning af tekstopgaver. 1. Se på illustrationerne. Hvad kan tekstopgaven handle om? 2. Sæt streg under spørgsmålet 3. Sæt blå streg under vigtig information 4. Tegn en skitse 7
9 5. Regn ud 6. Skriv svaret 7. Vurdér, om svaret kan være rigtigt. For at bevidstgøre eleverne om, at tegningen skal være funktionel og ikke minde om en tegning fra billedkunst, kan man give eleverne ovenstående, så det bliver angivet, hvor meget plads de har til at tegne på. Under stofområdet Tal og algebra står der Eleven har viden om strategier til hovedregning, overslagsregning samt regning med skriftlige notater. Overslagsregning kommer naturligt ind under FØR fasen. Når forfatterne har valgt ikke at inddrage overslagsregning i de syv punkter, er det fordi vores erfaring fra klasseværelset er, at mange af eleverne har rigeligt med at huske de syv punkter. Vores anbefaling er derfor, at læreren inddrager overslagsregning som en mundtlig del. For at få forforståelsen af hvad tekstopgaven handler om, er det vigtigt at udsætte regneoperationen. Før selve udregningen bør eleven have været igennem de første fire punkter i opskriften. Herved har eleven fået en forforståelse af tekstopgavens udfordringer, og grundlaget for at vælge regningsart bliver større, end hvis refleksionen udelades. Sprog og begreber At lære nye ord er en vigtig del af faget, og ordforrådet er afgørende for læseforståelsen. Centrale ord og begreber bør gennemgås i begyndelsen af arbejdet, særlig med tanke på elever med forsinket sprogudvikling eller elever med minoritetssproglig baggrund (Fredheim og Trettenes, 2012) Det at kunne læse et ord teknisk, betyder ikke at læseren kende ordets betydning eller indhold. Læring i matematik handler blandt andet om at lære det matematiske sprog. Eleverne har brug for at træne de matematiske termer, således at begreberne bliver en naturlig del af deres sprog. Matematikundervisningen må lede hen mod, at eleverne erhverver sig et sprog, som de kan bruge i matematiktimerne, og når de taler matematik i hverdagen. Et hvert fag har over tid udviklet begreber, som er tilknyttet det enkelte fag og som bliver den enkelte faglæreres undervisningsansvar. Den australske videnskabsman Michael Halliday har ved flere anledninger sagt: Educational failure is linguistic failure. Det kan betyde, at sprogkundskab spiller en væsentlig rolle, når elever lykkedes eller ikke lykkedes så godt i skolen, netop fordi sprog må læres i alle fag, og fordi læring foregår gennemsprog (Utdanning 09/08, Skjelbred og Maagerø). 8
10 At undervise eleverne i læsning, skrivning, regning og mundtlige færdigheder i matematik er tidskrævende, spændende og særdeles vigtig. Forfatternes erfaringer er, at jo tidligere eleverne bliver bevidste om forskellige tekstopgavers opbygning, desto bedre. Tidlig indsats er en nøglefaktor for at lykkedes i alle fag. Referencer Dysthe, Olga (2010): Skrive for å lære. Oslo: Abstrakt Forlag Fredheim, Gerd (2011): Lese for å lære en praksisbok i læringsstrategier. Oslo: GAN Aschehoug Fredheim, Gerd og Trettenes, Marianne (2012): MER lesing i fagene. Oslo: GAN Aschehoug 9
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereFælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016
Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereÅrsplan matematik 5 kl 2015/16
Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereÅrsplan for matematik i 2. klasse 2013-14
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereTalteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning
1 Talteori er ikke direkte nævnt i Fælles Mål 2009 som et fagområde, alle skal arbejde med. Det betyder dog ikke, at talteori nødvendigvis må vælges fra som indhold i skolen. Faktisk kan det tænkes, at
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereRæsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på
Læs mereAlgebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:
INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler
Læs mereHvad er matematik? Indskolingskursus
Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:
Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses
Læs mereÅ rsplan for matematik 4. klasse 15/16
Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereMatematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)
Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.) Undervisningsministeriets forenklede fælles mål: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Problembehandling
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereLæsevejlederkonference 2014
Læsevejlederkonference 2014 Kære læsevejledere Tak for jeres opbakning til læsevejlederkonferencen. Hermed de slides, der præsenterede faglitterære materialer. Mange hilsner Lena Bülow Nye og nyere faglitterære
Læs mereAt regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Læs mereBogstavserien består af en serie hæfter, der starter med a 1
Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Bogstavserien består af en serie hæfter, der starter med a 1 -bogen og slutter med g- bogen.
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereI dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.
1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereWebinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema
Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle
Læs mereFælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november
Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereMatematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.
Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereHverdagslæsning Vejledning til læreren
Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering
MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereMULTI 6 Forenklede Fælles Mål
MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklende Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleverne kan anvende forskellige strategier til matematisk
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereRingsted, 17.-18. september, 2015
Ringsted, 17.-18. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det synlige
Læs mereMatematisk argumentation
Kapitlets omdrejningspunkt er matematisk argumentation, der især bruges i forbindelse med bevisførelse altså, når det drejer sig om at overbevise andre om, at matematiske påstande er sande eller falske.
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Læs mereRæsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Vivianis sætning - optakt Vicenzo Viviani (1622-1703) var en italiensk matematiker. Han var elev af Galilei. Denne opgave handler
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereFrederikshavn, 24.-25. september, 2015
Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3A Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Decimaltal og store tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereSct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Læs mereÅrsplan for matematik 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mere3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2015-16 Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde undervisningsdifferentieret samt elevdifferentieret. Vi arbejder med bogsystemet Matematrix 3A, 3B samt kopiark. Der
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereÅrsplan matematik 1. klasse 2015/2016
Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette
Læs mereDen mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015
Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Læs mereVær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.
Livshjulet? Livshjulet er et stykke selvudviklingsværktøj som har eksisteret i mange, mange år. Livshjulet er et meget simpelt stykke værktøj, som kan give dig en god ide om, hvordan dit liv fungerer lige
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mereÅrsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019
Uger Emne Materialer Evaluering 33 Kom godt i gang Hæfter fra matematikfessor.dk Repetition fra 2. klasse Eleverne arbejder med genopfriskning af matematik fra 2. klasse gennem blandede opgaver. 34 TAL
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereKom i gang-opgaver til differentialregning
Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke
Læs mere