Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING"

Transkript

1 Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING Indhold: 1 Ordforrådets udvikling 2 Fremmedord og låneord 3 Lån er en naturlov 4 Hvor kommer sproget fra? 5 De nordiske sprogtrin 6 Udviklingen af dansk 7 Opsamling 1 Ordforrådets udvikling Når sprogets udvikling er på dagsordenen, er det som regel fremmedordene der er i fokus. Og det er oftest engelsk der holdes frem som årsag til en snigende fremmedgørelse. Men historien om de fremmede ord eller de lånte fjer er ikke så simpel. Læren om ordenes historie kaldes etymologi, og etymologiske oplysninger kan findes i særlige etymologiske ordbøger (de kan godt være lidt overvældende) og i de bedste udgaver af fx NuDansk Ordbog. Engelsk etymologi kan man finde i fx The Concise Oxford English Dictionary. I de seneste ca 50 år har vi fået mange ord fra engelsk eller amerikansk, fx video, computer, remote control, og mange mange flere. Det skyldes dels at vi efter verdenskrigene naturligvis identificerede os med sejrherrerne (Storbritannien og USA), og dels den kraftige kulturpåvirkning vi har fået fra især USA (film og tv og teknologi i det hele taget). Det pudsige er at fremmedordene kun i få tilfælde er oprindelig engelske (som fx film, tape). De fleste er oprindelig fra latin eller græsk (som mobil, telefon, teknik, mikrobiologi). 2 Fremmedord og låneord Fremmedord bliver til låneord når vi bruger dem jævnligt og bredt. Fremmedord kalder vi dem vi endnu har et usikkert forhold til, enten fordi de er helt nye (fx bluetooth 'trådløs'), eller fordi de mest bruges af eksperter (fx lingvistik 'sprogvidenskab'). Eller fordi de ser underlige ud (fx psykologi af græsk psykhe 'sjæl'). Men vi har masser af ældre låneord, især fra tysk, fordi vi i Middelalderen havde et tæt samkvem med Nordtyskland, bl.a. handel med Hansestæderne. Helt op til 1864 var en stor del af Danmarks befolkning (i Holsten og Slesvig) tysktalende. Dem har vi fået mange af vores helt almindelige låneord fra. Vi tænker ikke over det, men ord som arbejde, dygtig, rigtig, temmelig kommer fra plattysk (nordtysk). På nordisk kan man være vis; fra tysk kommer klog; fra latin kommer intelligent. Over 50% af vores ordforråd er låneord. Ikke alene fra tysk, men mange steder fra: Latin: person, brev, form, parti, minister, nation, union (og mange andre på ion) Græsk: skole, ide, elektricitet, politik, gymnastik, musik, teknologi (og mange andre på ik og ologi) Fransk: avis, adresse, affære, militær, løjtnant (og mange andre militærudtryk) Italiensk: frikadeller, pasta, opera, bank, konto (og mange andre bankudtryk) Hebraisk: sjofel, Johannes, Peter (og flere andre navne) 1

2 Og andre, fx hollandsk komfur, børs, tyrkisk kiosk ('havehus'), arabisk kaffe, kinesisk te, mexikansk tomat, chokolade de fleste er kommet via tysk. Opgave 1: Vælg fem tilfældige sider i en ordbog med etymologi. Lav en liste over ord med angivelse af oprindelse og oprindelsessted. Udregn procenter af det samlede antal ord på de pågældende sider. (Det er næppe statistisk pålideligt, medmindre man sammenlægger resultaterne fra mange sider, fx ved at eleverne tager forskellige sider). Er der særlige kendetegn ved ord af en bestemt oprindelse? (især ved latinsk og græsk orddannelse) Fremmedordenes optagelse i sproget som låneord afhænger af om vi har brug for dem. Måske kommer mange af dem fordi vi synes de er smarte. Om de bliver, er et andet spørgsmål. "Vi skal generere et flow af turister ind i city." [Sagt af østjysk borgmester 2003] "Legends Live: Tennisstjerner i Danmark" [TV2-program, okt. 2004] I øvrigt er der ord som vi bruger ofte, men som alligevel ikke er blevet rigtige danske låneord, fx job, hotdog og drink(s) vi ved ikke helt hvordan vi skal bøje dem i flertal. Nogle bruger det engelske s som flertalsendelse (som job jobs), andre opfatter s som en del af ordet: Vil Du ha en drinks og en hotdogs? I bestemt form er det endnu sværere: Har Du spist hotdoggen? hotdogsen? alle hotdogsene? Men i de fleste tilfælde går det uden besvær, som i: Jeg kan ikke finde remoten til videoen. Den ligger oven på en af computerne. Det sprogområde (domæne) hvor der forekommer flest fremmedord, er nok forretnings- og reklame-sproget. Fx kan en businessman finde på at sige "Vi skal have et break, for vi har nogle practicals vi skal have cleared up. I Dytmærsken 9 i Randers kan man læse følgende forretningsskilte uden for en butiksarkade: Negle Design Accordion House Din musikbutik Pit Stop Big Abla Dametøj & lingeri i str No Name Street og jeans store Smart smykker Townhill Cafe & restaurant Det er den slags der fører til at man undertiden taler om at dansk er udsat for et 'domænetab'. Men mon ikke de alligevel taler dansk i de butikker? Domænetab er det faktum at der på forskellige 'domæner' (fx forretning, teknik og videnskab) bruges så meget engelsk at dansk taber terræn. Det er naturligvis noget vi skal være opmærksomme på. På den anden side må man erkende at nogle af disse domæner (fx nanoteknologi eller molekylærbiologi) er ved at blive indvundet ved internationalt samarbejde. Og det sker på et internationalt forståeligt sprog ligesom da vi i Renæssancen brugte latin. De forskere der udtrykker sig på engelsk når de skriver om deres fag, er nødt til det, fordi de har få danske fagfæller. Men de der er, kan måske alligevel finde ud af at udtrykke sig på dansk i deres daglige samvær. 2

3 Opgave 2: Det er velkendt at vi har mange låne- og fremmedord på det naturvidenskabelige og det teknologiske domæne. Prøv at finde låneord i dansk på følgende domæner: Bankvæsen Militær Religion NB Det er ikke altid nemt at se eller gætte. Slå op! Se også kapitlet om ordforrådet. 3 Er lån en naturlov? Med så mange låneord kan man spørge sig selv om dansk ikke allerede for længst er holdt op med at eksistere. Men alle sprog låner, og det er faktisk ikke ordforrådet der bestemmer sprogets centrale identitet. Det er grammatikken, som vi skal se nedenfor. Et sprog som engelsk er der nok ikke nogen der vil mistænke for at være ved at forsvinde. Men engelsk er et de allermest lånende sprog, bl.a. fordi det fra 1066 (Normannernes erobring) til ca 1450 var fransk der var det officielle sprog i England. Før det lånte engelsk fra nordisk og fransk, og i Renæssancen lånte man vidt og bredt fra latin og græsk. En illustration Engelsk på marken Fransk på bordet ox beef calf veal swine pork sheep mutton Nordiske lån i engelsk er fx die, law, take, window (og også det lidt mindre vellignende war der er beslægtet med dansk værge, værne; vi har selv senere lånt krig fra tysk.) Desuden er der mange ord på sk- (sc-), fx scowl, scum, skirt, sky. Disse lån vidner om at den kulturelle forbindelse mellem vikingerne og de fastboende var ganske tæt, og ikke kun krigerisk. Mange vikinger 'tog land' og blev boende. Og den Harold (Harald) som Vilhelm Erobreren slog ved Hastings i 1066, var en vikingeefterkommer. (Det var Vilhelm for resten også, selvom normannerne talte fransk.) Lån af ord fra sprog til sprog er et resultat af folkevandringer, erobringer og social og teknologisk påvirkning, og altså ikke er en 'naturlov'. I øvrigt er det latin og græsk der er de store långivere. Det skyldes ikke at latin og græsk har ordene i forvejen. Det skyldes dels at græsk filosofi og tænkning har lagt grunden i de fleste europæiske videnskaber; og dels at latin var det internationale videnskabssprog i Middelalderen og Renæssancen. Det er af den grund man bruger græsk og latin som råstof til nye ord for nye 'ekspert'-begreber. En illustration Hverken grækerne eller romerne havde biler. Men ordet automobil er fra græsk (auto) og latin (mobil) og betyder oprindelig 'selv-bevægelig'. På tysk tog man forstavelsen og kaldte bilen das Auto; på dansk tog vi sidste stavelse og lavede ordet bil. Det lyder jo da også bedre end at tage sidste stavelse af selvbevæge-lig På engelsk dannede man ikke noget nyt låneord her. I stedet bruger man car ('vogn') der selvfølgelig er i familie med carry, cart, carriage (men car- er oprindelig lånt fra latin ). 3

4 4 Hvor kommer sproget fra? Det er stort spørgsmål. Man mener mennesket har brugt sprog de sidste år. Men hvordan det begyndte, kan man ikke sige. Det er sandsynligt at det begyndte med vurderende udråb som ah, uhm, øv, av, fy, men vi ved det ikke. Det vi kan sige noget om, er den seneste historie. Den ældste historie vi kender Der var engang (for omkring 5000 år siden) et folk der boede i egnene nord for Det Kaspiske Hav. Det var et energisk folk, der drev jagt og landbrug. De spredte sig selv og deres kultur over det meste af Europa og store dele af Asien (bl.a. Indien). Derfor kalder man dem i dag 'indo-europæere'. Efterhånden som de spredte sig, blev deres sprog forskellige. Men ikke så forskellige at man ikke kan se at de er beslægtede. Derfor taler man i dag om en familie af indo-europæiske sprog. De tales i Europa og Indien, men også fx i Pakistan, Persien og Afganistan. Det er kun gennem disse sprog at vi ved noget om indoeuropæerne. De indoeuropæiske sprog kan opdeles i underfamilier. Sprog i den indo-europæiske sprogfamilie Keltiske Romanske Germanske Baltiske Slaviske Indo-iranske walisisk italiensk tysk lettisk russisk hindi skotsk- spansk nederlandsk litauisk polsk urdu gælisk portugisisk engelsk tjekkisk bengali irsk- fransk bulgarsk farsi (persisk) gælisk rumænsk Nordiske jugoslavisk dansk svensk norsk islandsk færøsk Oversigten over de indo-europæiske sprog er ikke udtømmende. Ud over de nævnte underfamilier danner græsk og albansk underfamilier for sig selv. Og også kurdisk og armensk er indoeuropæiske sprog. Blandt de slaviske sprog har slovakisk udskilt sig fra det der for få år siden kaldtes tjekko-slovakisk, og jugoslavisk ('sydslavisk') har delt sig i serbisk, kroatisk og slovensk. Det skyldes de nationale selvstændighedsbevægelser i disse områder. Og der findes sprog (som de romanske katalansk og provençalsk) der ikke er nations-sprog, men som alligevel ikke kan betragtes blot som dialekter. De romanske sprog nedstammer fra latin, som var det dominerende sprog i Romerriget. Den indo-europæiske sprogfamilie er blot én blandt mange andre, i Asien, Afrika, Amerika og Australien. Også i Europa findes der sprog der ikke er indo-europæiske: Finsk-ungarske sprog, der er beslægtede med en del andre mindre sprog i Østeuropa, fx estisk. Baskisk, der tales i nordvest-spanien og sydvest-frankrig. Tyrkisk, der tales i Lilleasien og den europæiske del af Tyrkiet, og som er beslægtet med en lang række sprog i Asien. Og hvor ved vi dét fra? I begyndelsen af 1800-tallet var der stor interesse for det nationale og for sprog som udtryk for nationalitet. Derfor begyndte mange sprogfolk at udforske sprogene og deres historie. Én af de første var den danske 'sproggransker' Rasmus Rask. Han fandt at der i masser af tilfælde var lydkorrespondenser mellem sprogene. Fx har dansk fader, fod og fuld, hvor latin har pater, pedog plen-. Det kunne ikke være et tilfælde, mente han. Og det er nu den almindelige antagelse at der i de germanske sprog på et tidspunkt er sket en lydændring fra p til f. Slægtsskabet mellem sprogene er bevist ved mange af den slags korrespondenser, også fx k h, som latin cornu dansk horn, eller canabis hamp, canis hund, quod hvad. Man må af denne sammenligning ikke forledes til at tro at dansk kommer af latin. De indo-europæiske underfamilier er søskende, 4

5 ikke forældre og børn. De nævnte korrespondenser er klart bedre til at vise et slægtskabsforhold end simpel ordlighed. Ellers skulle vi forklare slægtskabet mellem latinsk cornu og dansk korn dér er, trods den lydlige lighed, ikke noget slægtskab. Og når der er lighed mellem dansk krone og latin corona, så skyldes det at vi har lånt kronen 5 De nordiske sprogtrin Nordisk var i Vikingetiden stort set ét sprog, som efterhånden udspaltedes i østnordisk (dansk og svensk) og vestnordisk (færøsk, islandsk og norsk). Helt fælles har sprogene formentlig været ca ekr. Østnordisk skiller sig ud ca ekr. Middelalderdansk skiller sig ud ca Derefter har vi 'nydansk', dog i begyndelsen med klare forskelle, især i stavningen, fra 'nudansk'. Når norsk i dag synes at ligne dansk mere end svensk gør, så skyldes det den lange samhørighed med Danmark ( ). Den gjorde at der opstod et dansk-påvirket by- og skrift-sprog (riksmål/bokmål), mens det gamle 'rigtige' norsk taltes i dialekter uden for byerne. Siden 1800-tallet er begge sprogformer officielle, og gammelnorsk (landsmål) kaldes nynorsk, fordi det som skriftsprog er nyere end bokmål. (Helt ligetil ) Den nordiske sprogudvikling, fra fællesnordisk til dialektale forskelle til særskilte sprog, er formentlig samme udvikling som den der har ført fra et fælles indo-europæisk til den mangfoldighed af sprog vi har i dag. Dog har der samtidig med udspaltningen været et livligt samkvem, der har betydet at stort set alle Europas sprog har lånt fra deres naboer. Hvad er specielt for nordisk? De nordiske sprog adskiller sig fra de andre germanske sprog på forskellige måder. Bl.a. ved visse centrale ord i ordforrådet (fx tage, sammenlign tysk nehmen, og dø, sammenlign tysk sterben). Desuden er der sket stadige lydforskydninger. Fx blev et fællesgermansk /ai/ som i stain på fællesnordisk til /stæin/ (som stadig på nynorsk staves stein), og på østnordisk til /ste:n/. På engelsk blev samme lyd først til /sta:n/, dernæst til /sto:n/ og til sidst /stoun/ stavet stone. På tysk bevaredes diftongen i Stein. På den måde kan man se at engelsk alone, bone, oak, most, og tysk alein, Bein, Eiche, meist svarer nøje til dansk alene, ben, eg, mest. Det er en parallel af samme type som den vi tidligere så mellem fx latin p og germansk f. Og det er den slags paralleller der viser slægtskabet. I grammatikken er det mest afvigende kendetegn nok den specielle nordiske bestemtheds-bøjning, fx hus huset, sammenlign engelsk the house og tysk das Haus. I vestjyske og sønderjyske dialekter er man dog gået over til en foranstilling af artiklen, som i æ hus. Desuden kan nævnes de to grammatiske køn i navneordene (substantiverne): fælleskøn (en stol) og intetkøn (et bord). Stedordene (pronominerne) har dog desuden en skelnen mellem (naturligt) hankøn (han) og hunkøn (hun). På tysk (og i visse nordiske dialekter) har man tre køn (hankøn, hunkøn og intetkøn), mens engelsk helt har opgivet det med køn dog kun i navneordenes grammatik. På fransk har man to: hankøn (maskulinum) og hunkøn (femininum), selvom man i den latinske oprindelse har tre (som på tysk). 5

6 6 Udviklingen af dansk Det ældste dansk vi kender, er som nævnt fra Vikingetiden. Der findes runeindskrifter der er ældre (som fx den på Guldhornene fra omkring 450 ekr.); men de er korte og giver kun et ufuldstændigt billede af et tidligere sprogtrin. Fra Danmarks dåbsattest sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna 'Den Harald som sig vandt Danmark hele og Norge og daner gjorde kristne.' Dette uddrag fra den store Jellingesten kan med lidt god vilje nok forstås (ved hjælp af oversættelsen ord for ord) det kan forklare hvordan vi kan hævde en lige linje fra Harald Blåtand til i dag. Det mest iøjnefaldende ved udviklingen af dansk er nok svækkelsen af konsonanter efter vokaler. Det ses bl.a. ved en sammenligning med svensk, fx köpa købe, stuga stue, reka reje. Den udvikling synes at fortsætte i dag. Vi skriver stadig købe, løbe, men vi siger ofte /kø:u, lø:u/, i hvert fald i nogle dialekter af dansk. Og de fleste er vist enige om at peber hedder /péwå/. Men i øvrigt er moderne stavning så konservativ at vi som regel kan læse ældre nydansk uden problemer. Opgave 3: Find forskelle mellem nudansk og følgende tekst (ordforråd og stavning): "Der Amleth Haardeuendels Søn saa huorledis hans Farbroder bedreff saadant Wgudeligt mord oc Ketteri / fryctede hand sig for hannem. Oc paa det hand kunde frelsse sit Liff / stillede hand sine Gierninger oc tale / ligervis som hand hafde veret vild oc affsindig. Hand laa altid udi Dreck oc Skarn / oc besmittede sit Ansict oc gantske Legeme met megen wsynlig Skidenfærdighed." [fra Saxo Grammaticus Den Danske Krønicke, oversat fra latin af Anders Søffrinssøn Vedel, 1575] Det er pudsigt at det stumme d (som i hand og vild) faktisk er historisk ukorrekt. I vild har vi det stadig, selvom det på oldnordisk hed villr. Det skyldes formentlig påvirkning fra tysk wild. Det samme gælder fx moderne tand og her kan man ikke engang forsvare det med påvirkning fra tysk. Hannem er en bøjet form (oprindelig en dativ-form). 7 Opsamling Sproget ændrer sig tydeligst (og daglig) ved fornyelse af ordforrådet, især låneord og orddannelse. Låneord viser kulturel berøring, men ikke sprogligt slægtskab. Sprogligt slægtskab vises af lydlige korrespondenser i sprogenes basale ordforråd, der kan vise slægtskabet fx mellem de indo-europæiske sprog, og mellem de germanske sprog. Fx korrespondensen mellem latin ped- og germansk fod, eller mellem engelsk stone og dansk sten. Det er vigtigt at vi ikke kun finder korrespondens mellem enkelte ord, men mellem bestemte lyde i forskellige ord. Det skyldes at sproget primært ændrer sine lyde, og kun derigennem sine ord. Og det er disse lydændringer der i det lange løb bidrager mest til at sprogene efterhånden synes meget forskellige. Korrespondenserne opdager man først ved en nærmere betragtning af flere ord. Desuden sker der grammatiske ændringer (som fx simplificeringen af køns- og kasus-systemet i nordisk og engelsk i modsætning til fx latin, tysk og russisk). Også grammatiske ændringer bidrager til at gøre sprogene forskellige over tid. 6

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2015 COM(2015) 18 final 2015/0011 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Dansk sproghistorie (Vilnius) 1

Dansk sproghistorie (Vilnius) 1 Dansk sproghistorie (Vilnius) 1 det danske ordforråd Thomas Olander Roots of Europe, INSS Københavns Universitet / Universitetet i Vilnius 23. maj 2011 i dag mig de to kursusgange en moderne tekst en middeldansk

Læs mere

Samtaleanalyse, Diskursanalyse, Konversationsanalyse Sproglig analyse, blandet

Samtaleanalyse, Diskursanalyse, Konversationsanalyse Sproglig analyse, blandet Systematisk oversigt Lingvistik L 01 L 01 a L 01 b L 01 c L 01 d L 01 e L 01 0 Håndbøger, Opslagsbøger, atlas m.v.: Bibliografi Opslagsbøger om lingvistik Opslagsbøger om sprog Biografiske opslagsværker

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn

Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn Fakultet/Faggruppe/Studieretning Uddannelsesniveau Kvinder Mænd Hovedtotal Det Teologiske Fakultet 455 308 763 Afrikaområdestudier

Læs mere

Dansk sproghistorie 11

Dansk sproghistorie 11 Dansk sproghistorie 11 200 e.kr. 4000 f.kr. den e og e kontekst Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 22. november 2010 i dag opfølgning de nordiske sprog de e sprog de e sprog den

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1 decimal Klasser /Decimal Classfication DK5 Hoved kategori / Category 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 02.90 Leksikoner i almindelighed 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

EUROTALK SPROGKURSER TIL DIVERSE ELEKTRONISKE MEDIER MARTS 2016

EUROTALK SPROGKURSER TIL DIVERSE ELEKTRONISKE MEDIER MARTS 2016 KURSUSTYPER: TALK NOW - begyndere WORLD TALK - fortsættere MOVIE TALK - viderekomne SPROGTIGEREN - børn 5-12 år TALK THE TALK - unge TALK MORE - parlørkursus til rejsebrug TALK BUSINESS - forretningssprog

Læs mere

A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling og boligplacering

A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling og boligplacering Bilag 1 nøgletal flygtninge og modtageklasser Bilaget beskriver en række nøgletal både på flygtningeområdet og på det samlede område for modtageklasser. Tallene er: A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

DET EUROPÆISKE MILJØAGENTUR ANSØGNINGSSKEMA

DET EUROPÆISKE MILJØAGENTUR ANSØGNINGSSKEMA DET EUROPÆISKE MILJØAGENTUR ANSØGNINGSSKEMA (Alle spørgsmål skal besvares. Hvor det er relevant, anføres "nej". Der må ikke forekomme tomme felter eller tankestreger. Udfyldes enten på skrivemaskine eller

Læs mere

Globalisering Verdens sprog Typologi Dominans Sprogdød Sprogplanlægning. 1./2. sprog Dansk udvikling. SPROG-SYSTEM Udtryk? Betydn.

Globalisering Verdens sprog Typologi Dominans Sprogdød Sprogplanlægning. 1./2. sprog Dansk udvikling. SPROG-SYSTEM Udtryk? Betydn. Globalisering Verdens sprog Typologi Dominans Sprogdød Sprogplanlægning Psykolingvistik Sproghistorie Tilegnelse: IndoEuropæisk 1./2. sprog Dansk udvikling Lagring Ændringstyper: Performans: Ord, lyd,

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5

Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5 Aszetische Literatur 01.62 Bibelen Apókryferne 22.80 Bibelen Atlas, geografi og arkeologi 22.08 Bibelen Bibelske personer Jesu Liv 22.90 Bibelen

Læs mere

BILAG. til. forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.2.2016 COM(2016) 86 final ANNEX 4 BILAG til forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Island, Fyrstendømmet Liechtenstein

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Opgjort d. 29. juli 2009

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Opgjort d. 29. juli 2009 Humaniora Nordisk sprog og litteratur 249 105 94 11 0 105 4 nej 5,0 4,0 Engelsk 259 105 94 11 0 105 4 nej 5,6 4,4 Fransk sprog, litteratur og kultur 30 25 12 0 0 12 ja Italiensk sprog, litteratur og kultur

Læs mere

Karakterstatistik for December 2013

Karakterstatistik for December 2013 nasievej 10 December 2013 Udskrevet klokken 10:22:36 Side 1/7 nasievej 10 Januar 2014 Arabisk, niveau A - Mundtlig Arabisk, niveau A - Skriftlig Arabisk, niveau B - Mundtlig Biologi, niveau C - Mundtlig

Læs mere

Category. Decimal classification

Category. Decimal classification Andre litteraturer 88.00 Aszetische Literatur 01.62 Bibelen 22.00 Bibelen Leksika 22.02 Bibelen Konkordans? 22.03 Bibelen Kommentar 22.04 Bibelen Bibelselskaber 22.06 Bibelen Forskning 22.07 Bibelen Atlas,

Læs mere

Dansk periodicafortegnelse

Dansk periodicafortegnelse Dansk periodicafortegnelse Udarbejdet af Det kgl. Bibliotek Pligtafleveringsafdelingen 3RVWERNV. EHQKDYQ.7OI (PDLOLVVQ#NEGN 8JHIRUWHJQHOVHQU VHSWHPEHU 41 Afghansk musik for voksne i Statsbiblioteket/Indvandrerbiblioteket.

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Nordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer

Nordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer Systematisk oversigt Nordisk Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier 03 Encyklopædier og leksika 04 Offentlige publikationer 10 Filosofi i alm. 10.8 Filosofiske skoler og retninger 11 Logik 13 Psykologi

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

MEDDELELSE OM ALMINDELIGE UDVÆLGELSESPRØVER EPSO/AD/236-239/12 KONFERENCETOLKE (DA/DE/EN/SK) (2012/C 197 A/02)

MEDDELELSE OM ALMINDELIGE UDVÆLGELSESPRØVER EPSO/AD/236-239/12 KONFERENCETOLKE (DA/DE/EN/SK) (2012/C 197 A/02) C 197 A/6 DA Den Europæiske Unions Tidende 5.7.2012 MEDDELELSE OM ALMINDELIGE UDVÆLGELSESPRØVER EPSO/AD/236-239/12 KONFERENCETOLKE (DA/DE/EN/SK) (2012/C 197 A/02) Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015 Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015 Bachelortilvalg på ARTS Fag Niveaukrav Adgangsbegrænsning* Udvælgelseskriterier Krav om bestået ECTS på det centrale fag (propædeutik indgår ikke

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

Hvorfor lige klyden?

Hvorfor lige klyden? Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 2 maj 2008 Indhold Side 2 Indfødsretsprøven Hvorfor lige klyden? Side 3 Tatiana fandt tilbage til sit fag via sprogpraktik Side 4 Sprogpraktik - kort fortalt Hallo

Læs mere

ANTAL STUDERENDE ANTAL STUDERENDE ANTAL STUDERENDE ANTAL STUDERENDE

ANTAL STUDERENDE ANTAL STUDERENDE ANTAL STUDERENDE ANTAL STUDERENDE NR/FAKULTET FAKULTETSRÅD/ FAGRÅD Det Teologiske Fagråd (Det Teologiske Fakultet, TEOL) 1 Teologisk Fagråd 612 Teologi, BA/KA Religious Roots of Europe, KA 2 Fagrådet for Afrikastudier 141 Afrikastudier,

Læs mere

OIOUBL Kodeliste. OIOUBL EndpointID K09. Version 1.3. Published under Creative Commons license, attribution 2.0. 15. marts 2013

OIOUBL Kodeliste. OIOUBL EndpointID K09. Version 1.3. Published under Creative Commons license, attribution 2.0. 15. marts 2013 OIOUBL Kodeliste 15. marts 2013 OIOUBL EndpointID K09 Version 1.3 Published under Creative Commons license, attribution 2.0 Kolofon Kontakt: Digitaliseringsstyrelsen E-mail: digst@digst.dk Version 2.02

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Karakterstatistik for Januar 2013

Karakterstatistik for Januar 2013 nasievej 10 Januar 2013 Arabisk, niveau A - Mundtlig Arabisk, niveau B - Mundtlig Datalogi, niveau C - Mundtlig Dramatik, niveau C - Mundtlig Engelsk, niveau B - Mundtlig Erhvervsøkonomi, niveau C - Mundtlig

Læs mere

EKSPORTFREMSTØD nogensinde online!

EKSPORTFREMSTØD nogensinde online! ÅRETS TILBUD 2013 Invitation til Danmarks største EKSPORTFREMSTØD nogensinde online! Nu samler vi alle ca. 30.000 danske eksportvirksomheder + kompetencer, produkter, services og varemærker Ét sted Online

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

BILAG til. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om visse aspekter af lufttrafik mellem Den Europæiske Union og Republikken Peru

BILAG til. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om visse aspekter af lufttrafik mellem Den Europæiske Union og Republikken Peru DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.6.2010 KOM(2010)264 endelig BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om visse aspekter af lufttrafik mellem Den Europæiske Union og Republikken

Læs mere

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2016

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2016 Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2016 Bachelortilvalg på ARTS Fag Niveaukrav Adgangsbegrænsning Udvælgelseskriterier Krav om bestået ECTS på det centrale fag (propædeutik indgår ikke

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.7.2013 COM(2013) 555 final 2013/0269 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftale mellem Den Europæiske

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Spørgeskema til forældre - 8. APRIL 2010

Spørgeskema til forældre - 8. APRIL 2010 EU KIDS ONLINE II Spørgeskema til forældre - 8. APRIL 2010 ID NUMMER FRA CONTACT SHEET Landekode SAMPLE POINT NUMMER ADRESSE NUMMER INTERVIEWER NA & NUMMER ADRESSE POSTNR. TELEFONNR. KØN OG ALDER PÅ BARNET

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

OIOUBL Kodeliste. OIOUBL PartyID K11. Version 1.3. Published under Creative Commons license, attribution 2.0. 15. marts 2013

OIOUBL Kodeliste. OIOUBL PartyID K11. Version 1.3. Published under Creative Commons license, attribution 2.0. 15. marts 2013 OIOUBL Kodeliste 15. marts 2013 OIOUBL PartyID K11 Version 1.3 Published under Creative Commons license, attribution 2.0 Kolofon Kontakt: Digitaliseringsstyrelsen E-mail: digst@digst.dk Version 2.02 Marts

Læs mere

BEYOND: Two Souls BEYOND Touch Applikationen

BEYOND: Two Souls BEYOND Touch Applikationen BEYOND: Two Souls BEYOND Touch Applikationen BEYOND Touch -APPLIKATIONEN Vi anbefaler, at du spiller BEYOND: Two Souls med din trådløse DUALSHOCK 3- controller for at få den fulde oplevelse af spillet.

Læs mere

ZA5944. Flash Eurobarometer 399 (The Electronic Customs Implementation in the EU) Country Questionnaire Denmark

ZA5944. Flash Eurobarometer 399 (The Electronic Customs Implementation in the EU) Country Questionnaire Denmark ZA5944 Flash Eurobarometer 99 (The Electronic Customs Implementation in the EU) Country Questionnaire Denmark A Flashnummer B Landekode C Interviewnummer NACE NACE-kode (stikprøveoplysning) NACE-kode -

Læs mere

Category. Decimal classification

Category. Decimal classification Category Decimal classification Andre litteraturer 88.00 Aszetische Literatur 01.62 Bibelen 22.00 Bibelen Leksika 22.02 Bibelen Konkordans? 22.03 Bibelen Kommentar 22.04 Bibelen Bibelselskaber 22.06 Bibelen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

V. Eksaminer. 12. De humanistiske eksaminer (cand.mag., cand. phil., exam. art., cand. psyk.); 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.

V. Eksaminer. 12. De humanistiske eksaminer (cand.mag., cand. phil., exam. art., cand. psyk.); 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol. V. Eksaminer. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.): Vinteren 98-8: (97-ordningen): kandidater. (975-ordningen): kandidater. Sommeren 98: (97-ordningen): 8 kandidater. (975-ordningen): kandidater.. Juridisk

Læs mere

Kalkulationer i servicebranchen

Kalkulationer i servicebranchen KAPITEL 4 Kalkulationer i servicebranchen Fordelingskalkulation Bidragskalkulation Krav til nettofortjeneste Variable omkostninger Salgspris Krav til dækningsbidrag Andel af de faste omkostninger Variable

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 76, den 27. jan Pkt. 3c. Bilag 3. Direktøren. Københavns Universitet Att.: Ralf Hemmingsen. Kære Ralf Hemmingsen

Bestyrelsesmøde nr. 76, den 27. jan Pkt. 3c. Bilag 3. Direktøren. Københavns Universitet Att.: Ralf Hemmingsen. Kære Ralf Hemmingsen Direktøren Bestyrelsesmøde nr. 76, den 27. jan. 2014 Pkt. 3c. Bilag 3 Københavns Universitet Att.: Ralf Hemmingsen Kære Ralf Hemmingsen Tak for indberetning af dimensionering. Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet 23.475 15.255 38.730 Københavns Universitet - bachelor 13.024 8.773 21.797 Københavns Universitet - kandidat 10.451 6.482 16.933

Læs mere

Dansk sproghistorie 10

Dansk sproghistorie 10 Dansk sproghistorie 10 800-200: den nordiske kontekst Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 15. november 2010 i dag opfølgning de nordiske sprog tekst 2: runeindskrift på trææske

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Elever i børnehaveklasse til og med 3. klasse lærer sammen, hvordan de er online på en sikker måde. Klasseaktiviteterne og opgavearkene i denne lærervejledning er baseret på lektioner fra programmet.

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

ZA5907. Flash Eurobarometer 394 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark

ZA5907. Flash Eurobarometer 394 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark ZA90 Flash Eurobarometer 9 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark FL9 Innobarometer 0 A Flashnummer FLA B Landekode FLB C Interviewnummer FLC

Læs mere

Optagelsesstatistik 2012

Optagelsesstatistik 2012 Optagelsesstatistik 2012 Statistikker: 1.prioriteter og samlet antal Ansøgningskvote Kønsfordeling Tal for Ingeniørhøjskolen i Aarhus er ikke inkluderet. Statistikken omfatter 6.602 personer der har fået

Læs mere

ZA5943. Flash Eurobarometer 397 (Consumer Attitudes Towards Cross-border Trade and Consumer Protection, wave 4) Country Questionnaire Denmark

ZA5943. Flash Eurobarometer 397 (Consumer Attitudes Towards Cross-border Trade and Consumer Protection, wave 4) Country Questionnaire Denmark ZA9 Flash Eurobarometer 97 (Consumer Attitudes Towards Cross-border Trade and Consumer Protection, wave ) Country Questionnaire Denmark FL 97 - Consumers - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement)

Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement) Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement) Formålet med Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis Europass-bilaget til uddannelses-/eksamensbevis

Læs mere

Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport

Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport Monday, August 25, 2014 Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 10 (N=506)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 38% Roskilde Universitet

Læs mere

50-ÅRS-DAGEN FOR UNDERTEGNELSEN AF ROM-TRAKTATEN

50-ÅRS-DAGEN FOR UNDERTEGNELSEN AF ROM-TRAKTATEN 50-ÅRS-DAGEN FOR UNDERTEGNELSEN AF ROM-TRAKTATEN GRAFISK VEJLEDNING Logo Logoet Logoets størrelse Respektafstand Anvendelse af farver i forbindelse med logoet Nationale sprogversioner Det er ikke tilladt

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

AquaLingua. Brugervejledning

AquaLingua. Brugervejledning AquaLingua Brugervejledning Introduktion Adgang via tema Adgang via søgning Se billeder 1/6 Introduktion AquaLinguas hjemmeside giver brugeren adgang til at se et billede med betegnelser/beskrivelser på

Læs mere

KU BESTAND ORDINÆRE STUDERENDE Kvinder Kvinder Mænd Mænd M/K M/K OPGØRELSE Gns.alder Antal Stud. Gns.alder Antal Stud. Total Gns.

KU BESTAND ORDINÆRE STUDERENDE Kvinder Kvinder Mænd Mænd M/K M/K OPGØRELSE Gns.alder Antal Stud. Gns.alder Antal Stud. Total Gns. KU BESTAND ORDINÆRE STUDERENDE Kvinder Kvinder Mænd Mænd M/K M/K OPGØRELSE 01-10-2011 Gns.alder Antal Stud. Gns.alder Antal Stud. Total Gns.alder Total Antal Stud. Biovidenskabelige Fakultet 25,6 2.462

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Nyhedsbrev om Netprøver.dk, september 2015

Nyhedsbrev om Netprøver.dk, september 2015 Til alle gymnasiale institutioner Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere