Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING"

Transkript

1 Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING Indhold: 1 Ordforrådets udvikling 2 Fremmedord og låneord 3 Lån er en naturlov 4 Hvor kommer sproget fra? 5 De nordiske sprogtrin 6 Udviklingen af dansk 7 Opsamling 1 Ordforrådets udvikling Når sprogets udvikling er på dagsordenen, er det som regel fremmedordene der er i fokus. Og det er oftest engelsk der holdes frem som årsag til en snigende fremmedgørelse. Men historien om de fremmede ord eller de lånte fjer er ikke så simpel. Læren om ordenes historie kaldes etymologi, og etymologiske oplysninger kan findes i særlige etymologiske ordbøger (de kan godt være lidt overvældende) og i de bedste udgaver af fx NuDansk Ordbog. Engelsk etymologi kan man finde i fx The Concise Oxford English Dictionary. I de seneste ca 50 år har vi fået mange ord fra engelsk eller amerikansk, fx video, computer, remote control, og mange mange flere. Det skyldes dels at vi efter verdenskrigene naturligvis identificerede os med sejrherrerne (Storbritannien og USA), og dels den kraftige kulturpåvirkning vi har fået fra især USA (film og tv og teknologi i det hele taget). Det pudsige er at fremmedordene kun i få tilfælde er oprindelig engelske (som fx film, tape). De fleste er oprindelig fra latin eller græsk (som mobil, telefon, teknik, mikrobiologi). 2 Fremmedord og låneord Fremmedord bliver til låneord når vi bruger dem jævnligt og bredt. Fremmedord kalder vi dem vi endnu har et usikkert forhold til, enten fordi de er helt nye (fx bluetooth 'trådløs'), eller fordi de mest bruges af eksperter (fx lingvistik 'sprogvidenskab'). Eller fordi de ser underlige ud (fx psykologi af græsk psykhe 'sjæl'). Men vi har masser af ældre låneord, især fra tysk, fordi vi i Middelalderen havde et tæt samkvem med Nordtyskland, bl.a. handel med Hansestæderne. Helt op til 1864 var en stor del af Danmarks befolkning (i Holsten og Slesvig) tysktalende. Dem har vi fået mange af vores helt almindelige låneord fra. Vi tænker ikke over det, men ord som arbejde, dygtig, rigtig, temmelig kommer fra plattysk (nordtysk). På nordisk kan man være vis; fra tysk kommer klog; fra latin kommer intelligent. Over 50% af vores ordforråd er låneord. Ikke alene fra tysk, men mange steder fra: Latin: person, brev, form, parti, minister, nation, union (og mange andre på ion) Græsk: skole, ide, elektricitet, politik, gymnastik, musik, teknologi (og mange andre på ik og ologi) Fransk: avis, adresse, affære, militær, løjtnant (og mange andre militærudtryk) Italiensk: frikadeller, pasta, opera, bank, konto (og mange andre bankudtryk) Hebraisk: sjofel, Johannes, Peter (og flere andre navne) 1

2 Og andre, fx hollandsk komfur, børs, tyrkisk kiosk ('havehus'), arabisk kaffe, kinesisk te, mexikansk tomat, chokolade de fleste er kommet via tysk. Opgave 1: Vælg fem tilfældige sider i en ordbog med etymologi. Lav en liste over ord med angivelse af oprindelse og oprindelsessted. Udregn procenter af det samlede antal ord på de pågældende sider. (Det er næppe statistisk pålideligt, medmindre man sammenlægger resultaterne fra mange sider, fx ved at eleverne tager forskellige sider). Er der særlige kendetegn ved ord af en bestemt oprindelse? (især ved latinsk og græsk orddannelse) Fremmedordenes optagelse i sproget som låneord afhænger af om vi har brug for dem. Måske kommer mange af dem fordi vi synes de er smarte. Om de bliver, er et andet spørgsmål. "Vi skal generere et flow af turister ind i city." [Sagt af østjysk borgmester 2003] "Legends Live: Tennisstjerner i Danmark" [TV2-program, okt. 2004] I øvrigt er der ord som vi bruger ofte, men som alligevel ikke er blevet rigtige danske låneord, fx job, hotdog og drink(s) vi ved ikke helt hvordan vi skal bøje dem i flertal. Nogle bruger det engelske s som flertalsendelse (som job jobs), andre opfatter s som en del af ordet: Vil Du ha en drinks og en hotdogs? I bestemt form er det endnu sværere: Har Du spist hotdoggen? hotdogsen? alle hotdogsene? Men i de fleste tilfælde går det uden besvær, som i: Jeg kan ikke finde remoten til videoen. Den ligger oven på en af computerne. Det sprogområde (domæne) hvor der forekommer flest fremmedord, er nok forretnings- og reklame-sproget. Fx kan en businessman finde på at sige "Vi skal have et break, for vi har nogle practicals vi skal have cleared up. I Dytmærsken 9 i Randers kan man læse følgende forretningsskilte uden for en butiksarkade: Negle Design Accordion House Din musikbutik Pit Stop Big Abla Dametøj & lingeri i str No Name Street og jeans store Smart smykker Townhill Cafe & restaurant Det er den slags der fører til at man undertiden taler om at dansk er udsat for et 'domænetab'. Men mon ikke de alligevel taler dansk i de butikker? Domænetab er det faktum at der på forskellige 'domæner' (fx forretning, teknik og videnskab) bruges så meget engelsk at dansk taber terræn. Det er naturligvis noget vi skal være opmærksomme på. På den anden side må man erkende at nogle af disse domæner (fx nanoteknologi eller molekylærbiologi) er ved at blive indvundet ved internationalt samarbejde. Og det sker på et internationalt forståeligt sprog ligesom da vi i Renæssancen brugte latin. De forskere der udtrykker sig på engelsk når de skriver om deres fag, er nødt til det, fordi de har få danske fagfæller. Men de der er, kan måske alligevel finde ud af at udtrykke sig på dansk i deres daglige samvær. 2

3 Opgave 2: Det er velkendt at vi har mange låne- og fremmedord på det naturvidenskabelige og det teknologiske domæne. Prøv at finde låneord i dansk på følgende domæner: Bankvæsen Militær Religion NB Det er ikke altid nemt at se eller gætte. Slå op! Se også kapitlet om ordforrådet. 3 Er lån en naturlov? Med så mange låneord kan man spørge sig selv om dansk ikke allerede for længst er holdt op med at eksistere. Men alle sprog låner, og det er faktisk ikke ordforrådet der bestemmer sprogets centrale identitet. Det er grammatikken, som vi skal se nedenfor. Et sprog som engelsk er der nok ikke nogen der vil mistænke for at være ved at forsvinde. Men engelsk er et de allermest lånende sprog, bl.a. fordi det fra 1066 (Normannernes erobring) til ca 1450 var fransk der var det officielle sprog i England. Før det lånte engelsk fra nordisk og fransk, og i Renæssancen lånte man vidt og bredt fra latin og græsk. En illustration Engelsk på marken Fransk på bordet ox beef calf veal swine pork sheep mutton Nordiske lån i engelsk er fx die, law, take, window (og også det lidt mindre vellignende war der er beslægtet med dansk værge, værne; vi har selv senere lånt krig fra tysk.) Desuden er der mange ord på sk- (sc-), fx scowl, scum, skirt, sky. Disse lån vidner om at den kulturelle forbindelse mellem vikingerne og de fastboende var ganske tæt, og ikke kun krigerisk. Mange vikinger 'tog land' og blev boende. Og den Harold (Harald) som Vilhelm Erobreren slog ved Hastings i 1066, var en vikingeefterkommer. (Det var Vilhelm for resten også, selvom normannerne talte fransk.) Lån af ord fra sprog til sprog er et resultat af folkevandringer, erobringer og social og teknologisk påvirkning, og altså ikke er en 'naturlov'. I øvrigt er det latin og græsk der er de store långivere. Det skyldes ikke at latin og græsk har ordene i forvejen. Det skyldes dels at græsk filosofi og tænkning har lagt grunden i de fleste europæiske videnskaber; og dels at latin var det internationale videnskabssprog i Middelalderen og Renæssancen. Det er af den grund man bruger græsk og latin som råstof til nye ord for nye 'ekspert'-begreber. En illustration Hverken grækerne eller romerne havde biler. Men ordet automobil er fra græsk (auto) og latin (mobil) og betyder oprindelig 'selv-bevægelig'. På tysk tog man forstavelsen og kaldte bilen das Auto; på dansk tog vi sidste stavelse og lavede ordet bil. Det lyder jo da også bedre end at tage sidste stavelse af selvbevæge-lig På engelsk dannede man ikke noget nyt låneord her. I stedet bruger man car ('vogn') der selvfølgelig er i familie med carry, cart, carriage (men car- er oprindelig lånt fra latin ). 3

4 4 Hvor kommer sproget fra? Det er stort spørgsmål. Man mener mennesket har brugt sprog de sidste år. Men hvordan det begyndte, kan man ikke sige. Det er sandsynligt at det begyndte med vurderende udråb som ah, uhm, øv, av, fy, men vi ved det ikke. Det vi kan sige noget om, er den seneste historie. Den ældste historie vi kender Der var engang (for omkring 5000 år siden) et folk der boede i egnene nord for Det Kaspiske Hav. Det var et energisk folk, der drev jagt og landbrug. De spredte sig selv og deres kultur over det meste af Europa og store dele af Asien (bl.a. Indien). Derfor kalder man dem i dag 'indo-europæere'. Efterhånden som de spredte sig, blev deres sprog forskellige. Men ikke så forskellige at man ikke kan se at de er beslægtede. Derfor taler man i dag om en familie af indo-europæiske sprog. De tales i Europa og Indien, men også fx i Pakistan, Persien og Afganistan. Det er kun gennem disse sprog at vi ved noget om indoeuropæerne. De indoeuropæiske sprog kan opdeles i underfamilier. Sprog i den indo-europæiske sprogfamilie Keltiske Romanske Germanske Baltiske Slaviske Indo-iranske walisisk italiensk tysk lettisk russisk hindi skotsk- spansk nederlandsk litauisk polsk urdu gælisk portugisisk engelsk tjekkisk bengali irsk- fransk bulgarsk farsi (persisk) gælisk rumænsk Nordiske jugoslavisk dansk svensk norsk islandsk færøsk Oversigten over de indo-europæiske sprog er ikke udtømmende. Ud over de nævnte underfamilier danner græsk og albansk underfamilier for sig selv. Og også kurdisk og armensk er indoeuropæiske sprog. Blandt de slaviske sprog har slovakisk udskilt sig fra det der for få år siden kaldtes tjekko-slovakisk, og jugoslavisk ('sydslavisk') har delt sig i serbisk, kroatisk og slovensk. Det skyldes de nationale selvstændighedsbevægelser i disse områder. Og der findes sprog (som de romanske katalansk og provençalsk) der ikke er nations-sprog, men som alligevel ikke kan betragtes blot som dialekter. De romanske sprog nedstammer fra latin, som var det dominerende sprog i Romerriget. Den indo-europæiske sprogfamilie er blot én blandt mange andre, i Asien, Afrika, Amerika og Australien. Også i Europa findes der sprog der ikke er indo-europæiske: Finsk-ungarske sprog, der er beslægtede med en del andre mindre sprog i Østeuropa, fx estisk. Baskisk, der tales i nordvest-spanien og sydvest-frankrig. Tyrkisk, der tales i Lilleasien og den europæiske del af Tyrkiet, og som er beslægtet med en lang række sprog i Asien. Og hvor ved vi dét fra? I begyndelsen af 1800-tallet var der stor interesse for det nationale og for sprog som udtryk for nationalitet. Derfor begyndte mange sprogfolk at udforske sprogene og deres historie. Én af de første var den danske 'sproggransker' Rasmus Rask. Han fandt at der i masser af tilfælde var lydkorrespondenser mellem sprogene. Fx har dansk fader, fod og fuld, hvor latin har pater, pedog plen-. Det kunne ikke være et tilfælde, mente han. Og det er nu den almindelige antagelse at der i de germanske sprog på et tidspunkt er sket en lydændring fra p til f. Slægtsskabet mellem sprogene er bevist ved mange af den slags korrespondenser, også fx k h, som latin cornu dansk horn, eller canabis hamp, canis hund, quod hvad. Man må af denne sammenligning ikke forledes til at tro at dansk kommer af latin. De indo-europæiske underfamilier er søskende, 4

5 ikke forældre og børn. De nævnte korrespondenser er klart bedre til at vise et slægtskabsforhold end simpel ordlighed. Ellers skulle vi forklare slægtskabet mellem latinsk cornu og dansk korn dér er, trods den lydlige lighed, ikke noget slægtskab. Og når der er lighed mellem dansk krone og latin corona, så skyldes det at vi har lånt kronen 5 De nordiske sprogtrin Nordisk var i Vikingetiden stort set ét sprog, som efterhånden udspaltedes i østnordisk (dansk og svensk) og vestnordisk (færøsk, islandsk og norsk). Helt fælles har sprogene formentlig været ca ekr. Østnordisk skiller sig ud ca ekr. Middelalderdansk skiller sig ud ca Derefter har vi 'nydansk', dog i begyndelsen med klare forskelle, især i stavningen, fra 'nudansk'. Når norsk i dag synes at ligne dansk mere end svensk gør, så skyldes det den lange samhørighed med Danmark ( ). Den gjorde at der opstod et dansk-påvirket by- og skrift-sprog (riksmål/bokmål), mens det gamle 'rigtige' norsk taltes i dialekter uden for byerne. Siden 1800-tallet er begge sprogformer officielle, og gammelnorsk (landsmål) kaldes nynorsk, fordi det som skriftsprog er nyere end bokmål. (Helt ligetil ) Den nordiske sprogudvikling, fra fællesnordisk til dialektale forskelle til særskilte sprog, er formentlig samme udvikling som den der har ført fra et fælles indo-europæisk til den mangfoldighed af sprog vi har i dag. Dog har der samtidig med udspaltningen været et livligt samkvem, der har betydet at stort set alle Europas sprog har lånt fra deres naboer. Hvad er specielt for nordisk? De nordiske sprog adskiller sig fra de andre germanske sprog på forskellige måder. Bl.a. ved visse centrale ord i ordforrådet (fx tage, sammenlign tysk nehmen, og dø, sammenlign tysk sterben). Desuden er der sket stadige lydforskydninger. Fx blev et fællesgermansk /ai/ som i stain på fællesnordisk til /stæin/ (som stadig på nynorsk staves stein), og på østnordisk til /ste:n/. På engelsk blev samme lyd først til /sta:n/, dernæst til /sto:n/ og til sidst /stoun/ stavet stone. På tysk bevaredes diftongen i Stein. På den måde kan man se at engelsk alone, bone, oak, most, og tysk alein, Bein, Eiche, meist svarer nøje til dansk alene, ben, eg, mest. Det er en parallel af samme type som den vi tidligere så mellem fx latin p og germansk f. Og det er den slags paralleller der viser slægtskabet. I grammatikken er det mest afvigende kendetegn nok den specielle nordiske bestemtheds-bøjning, fx hus huset, sammenlign engelsk the house og tysk das Haus. I vestjyske og sønderjyske dialekter er man dog gået over til en foranstilling af artiklen, som i æ hus. Desuden kan nævnes de to grammatiske køn i navneordene (substantiverne): fælleskøn (en stol) og intetkøn (et bord). Stedordene (pronominerne) har dog desuden en skelnen mellem (naturligt) hankøn (han) og hunkøn (hun). På tysk (og i visse nordiske dialekter) har man tre køn (hankøn, hunkøn og intetkøn), mens engelsk helt har opgivet det med køn dog kun i navneordenes grammatik. På fransk har man to: hankøn (maskulinum) og hunkøn (femininum), selvom man i den latinske oprindelse har tre (som på tysk). 5

6 6 Udviklingen af dansk Det ældste dansk vi kender, er som nævnt fra Vikingetiden. Der findes runeindskrifter der er ældre (som fx den på Guldhornene fra omkring 450 ekr.); men de er korte og giver kun et ufuldstændigt billede af et tidligere sprogtrin. Fra Danmarks dåbsattest sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna 'Den Harald som sig vandt Danmark hele og Norge og daner gjorde kristne.' Dette uddrag fra den store Jellingesten kan med lidt god vilje nok forstås (ved hjælp af oversættelsen ord for ord) det kan forklare hvordan vi kan hævde en lige linje fra Harald Blåtand til i dag. Det mest iøjnefaldende ved udviklingen af dansk er nok svækkelsen af konsonanter efter vokaler. Det ses bl.a. ved en sammenligning med svensk, fx köpa købe, stuga stue, reka reje. Den udvikling synes at fortsætte i dag. Vi skriver stadig købe, løbe, men vi siger ofte /kø:u, lø:u/, i hvert fald i nogle dialekter af dansk. Og de fleste er vist enige om at peber hedder /péwå/. Men i øvrigt er moderne stavning så konservativ at vi som regel kan læse ældre nydansk uden problemer. Opgave 3: Find forskelle mellem nudansk og følgende tekst (ordforråd og stavning): "Der Amleth Haardeuendels Søn saa huorledis hans Farbroder bedreff saadant Wgudeligt mord oc Ketteri / fryctede hand sig for hannem. Oc paa det hand kunde frelsse sit Liff / stillede hand sine Gierninger oc tale / ligervis som hand hafde veret vild oc affsindig. Hand laa altid udi Dreck oc Skarn / oc besmittede sit Ansict oc gantske Legeme met megen wsynlig Skidenfærdighed." [fra Saxo Grammaticus Den Danske Krønicke, oversat fra latin af Anders Søffrinssøn Vedel, 1575] Det er pudsigt at det stumme d (som i hand og vild) faktisk er historisk ukorrekt. I vild har vi det stadig, selvom det på oldnordisk hed villr. Det skyldes formentlig påvirkning fra tysk wild. Det samme gælder fx moderne tand og her kan man ikke engang forsvare det med påvirkning fra tysk. Hannem er en bøjet form (oprindelig en dativ-form). 7 Opsamling Sproget ændrer sig tydeligst (og daglig) ved fornyelse af ordforrådet, især låneord og orddannelse. Låneord viser kulturel berøring, men ikke sprogligt slægtskab. Sprogligt slægtskab vises af lydlige korrespondenser i sprogenes basale ordforråd, der kan vise slægtskabet fx mellem de indo-europæiske sprog, og mellem de germanske sprog. Fx korrespondensen mellem latin ped- og germansk fod, eller mellem engelsk stone og dansk sten. Det er vigtigt at vi ikke kun finder korrespondens mellem enkelte ord, men mellem bestemte lyde i forskellige ord. Det skyldes at sproget primært ændrer sine lyde, og kun derigennem sine ord. Og det er disse lydændringer der i det lange løb bidrager mest til at sprogene efterhånden synes meget forskellige. Korrespondenserne opdager man først ved en nærmere betragtning af flere ord. Desuden sker der grammatiske ændringer (som fx simplificeringen af køns- og kasus-systemet i nordisk og engelsk i modsætning til fx latin, tysk og russisk). Også grammatiske ændringer bidrager til at gøre sprogene forskellige over tid. 6

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Globalisering Verdens sprog Typologi Dominans Sprogdød Sprogplanlægning. 1./2. sprog Dansk udvikling. SPROG-SYSTEM Udtryk? Betydn.

Globalisering Verdens sprog Typologi Dominans Sprogdød Sprogplanlægning. 1./2. sprog Dansk udvikling. SPROG-SYSTEM Udtryk? Betydn. Globalisering Verdens sprog Typologi Dominans Sprogdød Sprogplanlægning Psykolingvistik Sproghistorie Tilegnelse: IndoEuropæisk 1./2. sprog Dansk udvikling Lagring Ændringstyper: Performans: Ord, lyd,

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Hvorfor lige klyden?

Hvorfor lige klyden? Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 2 maj 2008 Indhold Side 2 Indfødsretsprøven Hvorfor lige klyden? Side 3 Tatiana fandt tilbage til sit fag via sprogpraktik Side 4 Sprogpraktik - kort fortalt Hallo

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

OIOUBL Kodeliste. OIOUBL PartyID K11. Version 1.3. Published under Creative Commons license, attribution 2.0. 15. marts 2013

OIOUBL Kodeliste. OIOUBL PartyID K11. Version 1.3. Published under Creative Commons license, attribution 2.0. 15. marts 2013 OIOUBL Kodeliste 15. marts 2013 OIOUBL PartyID K11 Version 1.3 Published under Creative Commons license, attribution 2.0 Kolofon Kontakt: Digitaliseringsstyrelsen E-mail: digst@digst.dk Version 2.02 Marts

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement)

Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement) Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement) Formålet med Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis Europass-bilaget til uddannelses-/eksamensbevis

Læs mere

EKSPORTFREMSTØD nogensinde online!

EKSPORTFREMSTØD nogensinde online! ÅRETS TILBUD 2013 Invitation til Danmarks største EKSPORTFREMSTØD nogensinde online! Nu samler vi alle ca. 30.000 danske eksportvirksomheder + kompetencer, produkter, services og varemærker Ét sted Online

Læs mere

Kalkulationer i servicebranchen

Kalkulationer i servicebranchen KAPITEL 4 Kalkulationer i servicebranchen Fordelingskalkulation Bidragskalkulation Krav til nettofortjeneste Variable omkostninger Salgspris Krav til dækningsbidrag Andel af de faste omkostninger Variable

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

DET EUROPÆISKE PERSONALEUDVÆLGELSESKONTOR (EPSO)

DET EUROPÆISKE PERSONALEUDVÆLGELSESKONTOR (EPSO) 15.9.2010 DA Den Europæiske Unions Tidende C 248 A/1 V (Øvrige meddelelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER DET EUROPÆISKE PERSONALEUDVÆLGELSESKONTOR (EPSO) MEDDELELSE OM ALMINDELIG UDVÆLGELSESPRØVE EPSO/AD/192-197/10

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Kan du se hvad jeg sagde?

Kan du se hvad jeg sagde? 10 Kan du se hvad jeg sagde? Tegnsprog et dansk mindretalssprog som de fleste fascineres af, men som de færreste kender til. Af Thomas Troelsgård De fleste der ser døve bruge tegnsprog, bliver fascineret

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

PRODUKTINDEKS. S3 support 26. Vil jeg få en fejlmelding på min S3, hvis der opstår problemer? 27. Vil jeg modtage teknisk support på min ipad mini?

PRODUKTINDEKS. S3 support 26. Vil jeg få en fejlmelding på min S3, hvis der opstår problemer? 27. Vil jeg modtage teknisk support på min ipad mini? OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL PRODUKTINDEKS Apparat Generelt 1. Hvad er S3 scannerens positionering? 2. Hvad måler S3 scanneren? 3. Hvad er forskellen på S2 Everest og S3? 4. Hvilke dele følger med S3 scanneren?

Læs mere

Obligatoriske fag og niveauer

Obligatoriske fag og niveauer Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Kapitel 4 ORDFORRÅDET

Kapitel 4 ORDFORRÅDET Kapitel 4 ORDFORRÅDET Indhold: 1 Hvor mange ord har vi? 2 Hvor kommer ordene fra? 3 Sammensætninger 4 Afledninger 5 Mere orddannelse 6 Opsamling 1 Hvor mange ord har vi? Hvor mange ord har dansk? Den Danske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Fakturahåndtering. 3B Nye funktioner. Steffen Hansen & Paw Larsen Basware A/S

Fakturahåndtering. 3B Nye funktioner. Steffen Hansen & Paw Larsen Basware A/S Fakturahåndtering 3B Nye funktioner Steffen Hansen & Paw Larsen Basware A/S Nye Versioner & Funktioner IP 5.0 blev frigivet tilbage i Februar 2008 Væsentligste forbedringer i forhold til tidligere versioner:

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig?

Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig? Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig? Om fordele og ulemper ved personalisering af kommunikation. Søren Nøhr, maj 2015 En kort personalisering af en selv - Jeg hedder Søren Nøhr - Netværksbaseret

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN RESPONS FRA ISLANDSKE ELEVER I 10. KLASSE 2015 Nuuk, 6. 10. august 2015 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Nuuk, 6 10 august 2015 Brynhildur

Læs mere

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Problemformulering: Hvordan opdrages børn i forskellige kulturer til at blive medlem af forskellige fællesskaber (subkulturer)? Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Bønder/agerbrug

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Prøver Tyrkiet igen at kvæle livet i Kobane?

Prøver Tyrkiet igen at kvæle livet i Kobane? Af Fréderike Geerdink. 8. Maj 2015. Prøver Tyrkiet igen at kvæle livet i Kobane? Vi kan ikke gøre noget for at stoppe dem i at vende tilbage, siger Fayza Abdi til mig, hun er med-præsident i Kobanes lovgivende

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er:

Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er: Konsonanter Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er: blødt d alle undtagen islændinge r alle minus hollændere, franskmænd, tyskere, arabere r alle l slavisk

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Videregående uddannelser i Danmark, du ikke vidste, du kunne komme ind på med en HHX

Videregående uddannelser i Danmark, du ikke vidste, du kunne komme ind på med en HHX Videregående uddannelser i Danmark, man normalt tager efter en HHX Videregående uddannelser i Danmark, du ikke vidste, du kunne komme ind på med en HHX A Administrationsøkonom (Erhvervsakademiuddannelse)

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

sprogtypologi Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen

sprogtypologi Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen sprogforum tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik nummer 47, december 2009 og sprogtypologi temasproghistorie Sproghistorie! Er det ikke sådan noget nørdet stads med kedelige, støvede bøger skrevne i

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Bilagsrapport. Danmark har ondt i modersmålet En kortlægning af kommunernes modersmålsundervisning i skoleåret 2007/08

Bilagsrapport. Danmark har ondt i modersmålet En kortlægning af kommunernes modersmålsundervisning i skoleåret 2007/08 Bilagsrapport Danmark har ondt i modersmålet En kortlægning af kommunernes modersmålsundervisning i skoleåret 2007/08 2. udgave tilføjet enkelte rettelser i forhold til 1. udgaven. Indhold Bilag 1. Kommuner

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere