Folketinget Skatteudvalget. Hermed fremsendes svar på spørgsmål 77 af 22. november 2006 (Alm.del).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folketinget Skatteudvalget. Hermed fremsendes svar på spørgsmål 77 af 22. november 2006 (Alm.del)."

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 77 Offentligt J.nr Dato: 29.november 2006 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed fremsendes svar på spørgsmål 77 af 22. november 2006 (Alm.del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

2 Spørgsmål 77: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 22. november 2006 vedrørende samrådsspørgsmål. Svar: Jeg vedlægger talepapiret fra samrådet den 22. november 2006 i Skatteudvalget. Side 2

3 Talepapir samråd d. 22. november november 2006 Indledning Det er tredje gang i år, at jeg er blevet kaldt i samråd her i udvalget om udviklingen i SKAT. Jeg er glad for den interesse, som udvalget udviser, men jeg ville ønske, at drøftelserne i højere grad fokuserede på, hvordan vi i fællesskab kunne fastholde og videreudvikle en af de bedst fungerende skatteforvaltninger i verden i stedet for at bidrage til et falsk billede af en skatteforvaltning, der er præget af kaos. Der er en risiko for, at det falske billede, som nogle søger at skabe måske fordi historier om konflikter og kaos for dem er de mest interessante reelt bidrager til uden grund at øge borgernes mistillid til systemet. Jeg tror ikke, at nogen i udvalget har det som hensigt, men vil alligevel advare mod risikoen. Lad os se på de faktiske forhold. Før fusionen af SKAT forudså vi, at den reelt kunne vare mellem 2 og 4 år efter fusionsdatoen det vil sige frem til slutningen af Det vil sandsynligvis komme til at holde stik på nogle punkter. Eksempelvis forventes det nye fælles inddrivelsessystem først at være klar i 2009, og der vil også gå nogle år, før de sidste skattecentre er samlet. Side 3

4 Men når det er sagt, så lad os være enige om, at SKAT allerede er nået meget langt på det års tid, der er gået siden fusionen. Vi taler om en af de største omlægninger i den danske offentlige sektor nogensinde. En omlægning, hvor ledere og medarbejdere fra op mod 300 organisatoriske enheder er blevet samlet i én organisation. Vi har i det år, der er gået: - fået organisationsstrukturen på plads - fået indplaceret mange hundrede ledere - fået overført 5000 medarbejdere fra kommunal til statslig ansættelse - taget er stort skridt i retning af fysisk samling af skattecentrene - fået den eksisterende teknologi på plads samtidig med, at systemmoderniseringen fortsætter - fået nedbragt ressourceforbruget væsentligt og - sidst men ikke mindst sikret, at den løbende opkrævning er foregået normalt Jeg synes, at det er en stor bedrift, som kun har været mulig gennem det flotte arbejde, der er leveret af medarbejderne i SKAT. Side 4

5 Det er det overordnede billede. Når det er sagt, skal jeg være den første til at erkende hvad jeg har gjort mange gange - at der selvfølgelig har været en række udfordringer under vejs. Udfordringer, som vi har drøftet ved en række lejligheder, og udfordringer som jeg har besvaret massevis af spørgsmål om. Jeg siger disse ting, fordi udfordringerne og deres løsning skal ses i den rette sammenhæng i stedet for at blive blæst op til et billede af en skatteforvaltning i kaos. Før jeg går over til besvarelse af de enkelte samrådsspørgsmål vil jeg derfor gerne udtrykke et ønske om, at vi drøfter udviklingen i SKAT på disse præmisser. Side 5

6 Besvarelse af samrådsspørgsmål A-H Samrådsspørgsmål A: Vil ministeren redegøre for status for SKATs varetagelse af inddrivelsesopgaven, herunder for hvor mange medarbejdere i SKAT, der er overflyttet hertil, samt fra hvilke arbejdsopgaver, disse er fragået? Svar: Jeg har adskillige gange i løbet af dette år fået spørgsmål om SKATs varetagelse af inddrivelsesopgaven senest i Folketinget d. 8. og d. 15. november (Og jeg skal såmænd svare på det igen i salen, når samrådet er færdigt). Udgangspunktet for flere af spørgsmålene har været, at gælden til det offentlige er steget med 5 mia. kr. efter at SKAT overtog opgaven, og at gælden aldrig har været større. Jeg har i den forbindelse hørt udtryk som en fuldbyrdet forvaltningsmæssige katastrofe og at der skulle være tale om ragnarok på området! Det kan jeg på ingen måde genkende. Side 6

7 Jeg vil endnu engang understrege, at når vi taler om gæld til det offentlige, er det vigtigt at sondre mellem gæld, der er under opkrævning, og gæld der er under inddrivelse. Tidligere stod kommunerne og en række statslige myndigheder selv for både opkrævningen og inddrivelsen af gæld af deres egne fordringer. Fra 1. november 2005 er inddrivelsen af al offentlig gæld som bekendt samlet i SKAT. Størstedelen af de 5 mia. kr. er derfor en helt naturlig følge af, at SKAT nu inddriver gæld, der tidligere blev inddrevet af kommunerne og andre statslige myndigheder. Ideen er jo netop, at fordringshaverne skal sende kravene over til inddrivelse. Så mens SKATs beløb til inddrivelse er steget, er de andre myndigheders beløb til inddrivelse faldet. Jeg har forud for samrådet oversendt et bilag, der gerne skulle illustrere denne helt centrale pointe (som vist ikke alle har forstået hidtil). Det giver således ikke mening kun at se på det, der nu ligger på SKATs side af stregen. Hvis man vil have en mening om de samlede beløb, må man også se på, hvad der ligger tilbage hos de enkelte myndigheder. Det samlede tal er der ingen, der kender. Jeg har bedt KL om at være med til at danne dette samlede billede, så vi kan sikre, at den samlede opgave løses mest hensigtsmæssigt. Side 7

8 Når det er sagt, er det korrekt, at der er sket en stigning i det samlede beløb til inddrivelse. Jeg skal i den forbindelse henvise til de produktionstal som findes i det tidligere nævnte bilag. Jeg er glad for, at tallene for oktober viser en nedgang i den samlede restancemasse, men som jeg tidligere har betonet, skal man være varsom med at drage forhastede konklusioner på én måneds tal både når de stiger og når de falder. Med en så stor omlægning af inddrivelsesopgaven var det forventet, at der ville ske en midlertidig produktionsnedgang. Faktisk skrev vi det allerede i det lovforslag, der overførte inddrivelsen til staten (L112). På nuværende tidspunktet tror jeg, at det er mest hensigtsmæssigt at fokusere på de forhold, der skal forbedre situationen. I erkendelse af, at den ønskede indsats på området ikke kunne opnås med de til rådighed stående ressourcer blev det i sommer besluttet, at inddrivelsesområdet skulle opnormeres med ca. 200 årsværk. Denne opnormering er vi i fuld gang med at gennemføre. Det er en lokal opgave at udmønte den øgede normering i det omfang der er behov for det i forhold til det lokale arbejde med inddrivelse af gæld til det offentlige. Udover den personalemæssige opprioritering arbejdes der her og nu på at forbedre funktionaliteten i de eksisterende edb-systemer, indtil Side 8

9 vi kan tage et helt nyt inddrivelsessystem i brug. Dette forventes at ske i I december påbegyndes et uddannelsesprogram for de nye medarbejdere på området. Dette program skal sætte de pågældende medarbejdere endnu bedre i stand til at kunne løse basisopgaver på inddrivelsesområdet og samtidig frigøre ressourcer, som kan sættes ind på det mere tunge inddrivelsesarbejde. Med de nævnte initiativer forventer jeg, at SKAT i 2007 kan indhente den produktionsnedgang, der har været i Til gengæld er der ikke noget, der rokker ved, at jeg mener, at den nuværende organisering udover at være mere effektiv giver en bedre overordnet prioritering og en bedre retssikkerhed for borgere og virksomheder. Til at understøtte inddrivelsesarbejdet har SKAT formuleret en inddrivelsesstrategi. Inddrivelsesstrategien bygger på den antagelse, at hovedparten af borgere og virksomheder ønsker at betale til tiden. Indsatsen i forhold til inddrivelse af de offentlige restancer skal derfor også afspejle, at borgere og virksomheder har forskellig evne og vilje til at overholde reglerne og betale deres restancer. I inddrivelsesmyndig- Side 9

10 hedens terminologi taler vi som på skatteområdet - om hhv. medspillere og modspillere. Medspillere er de borgere og virksomheder, der har viljen til at betale. Disse tilbyder vi som udgangspunkt frivillige ordninger, service, dialog og digitale løsninger. Hensynet til medspillerne skal sikres ved, at inddrivelsesmyndigheden samarbejder med fordringshaverne om forebyggelse. Modspillere er de borgere og virksomheder, som 1) har evnen men ikke viljen til at betale, og 2) hverken har viljen eller evnen til at betale. Modspillerne bliver fulgt tæt, og i forhold til dem bruger vi de mere indgribende og effektive tvangsinddrivelsesskridt. Den konkrete udmøntning af strategien sker igennem årlige inddrivelsesplaner, hvor aktuelle strategiske fokusområder fastlægges og konkretiseres. SKAT arbejder pt. på en inddrivelsesplan for Det er min forventning, at vi når måltallet for Side 10

11 Samrådsspørgsmål B: Vil ministeren redegøre for udviklingen i lokaliseringen af medarbejderne på de nye skattecentre samt for status på situationen med it og telefoni i SKAT? Svar: Lokalisering På mine ture rundt i landet oplever jeg tydeligt, at en af de store udfordringer er, at vi er spredt på mange lokaliteter. Dette er en stor udfordring for alle organisation, chef og medarbejder. Med finanslovsaftalen 2007 har SKAT fået penge til at fremskynde den endelige lokalisering. I alt 50 mio. kr. i 2007 og Dermed kan vi købe os fri af lejemål, så vi kan flytte sammen i skattecentrene i et hurtigere tempo, end nogen af os havde turdet drømme om for et år siden. Det er imidlertid også vigtigt, at den samlede lokalisering sker på en økonomisk forsvarlig måde. Det betyder, at SKAT naturligvis vil udnytte eksisterende lejemål i eventuelle bindingsperioder, således at der ikke betales husleje to steder for de samme medarbejdere. Side 11

12 Men jeg har det klare udgangspunkt, at vi skal rykke sammen, så hurtigt det overhovedet kan lade sig gøre. Og jeg ser frem til, at vi ved udgangen af 2008 har skattecentrene på plads eller for de få resterende skattecentre i det mindste har detaljerede planer for deres endelige lokalisering. Status Jeg vil herefter give en status på situationen lige nu. Den 1. januar 2006 var medarbejderne ved SKATs 30 skattecentre lokaliseret på i alt 74 adresser. Allerede nu er der skabt mulighed for, at medarbejderne ved 5 skattecentre er samlet, og der er indgået lejekontrakter, der sikrer, at medarbejderne ved yderligere to skattecentre samles i første halvdel af Ved udgangen af 2007 forventes medarbejderne ved i alt 15 af de 30 skattecentre at være samlet. Yderligere skattecentre kommer på plads i 2008, og de sidste forventes at være endeligt på plads i Side 12

13 Side 13

14 It-området Om status på it-området kan jeg oplyse, at situationen nu er i så god gænge. Med hensyn til de fusionsrelaterede it-omlægninger håndteres disse som almindelige driftsmæssige opgaver på lige fod med andre driftsopgaver. Det kan bl.a. nævnes at der siden sidste samråd har været flytninger som følge af ønskerunden og andre personaleflytninger. Næsten alle flytninger bevirker et øget it-aktivitetsniveau. SKAT har en intern hotline, som medarbejderne kan ringe til, hvis de har it-relaterede problemer. I perioden maj til august har der i gennemsnit været opkald pr. måned. Antallet af henvendelser passer meget godt med andre supportvirksomheder, hvor man arbejder med ca. 1,5 kald pr. medarbejder pr. måned. Der arbejdes målrettet på at analysere de kald, der kommer med henblik på at yde hjælp til selvhjælp. I så store organisationer som SKAT kan der dog løbende opstå problemer. SKAT har f.eks. oplyst, at deres elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH) har fungeret ustabilt i en periode. Dette er ikke et fusionsrelateret problem, men naturligvis irriterende Side 14

15 for medarbejderne når systemet ikke virker. Det ser ud til, at problemet nu er løst, men er et godt eksempel på problemer, som løbende vil opstå og skal løses i så stor en organisation som SKAT. Jeg kan i øvrigt oplyse, at der i regi af SKATs hovedsamarbejdsudvalg og sammen med et eksternt konsulentfirma er iværksat en itanalyse, hvor omkring 400 af SKATs medarbejdere vil blive spurgt om deres it-situation lige efter fusionen og i dag. Resultatet af denne analyse forventes færdig ultimo 2006 og vil danne basis for eventuelle ændringer. Side 15

16 Telefoni Jeg er også blevet bedt om at give en status på hvordan det går med SKATs telefoner. Med hensyn til de tekniske problemer, som SKAT oplevede lige efter fusionen, skulle de nu stort set være løst. Når det drejer sig om telefonbetjening af borgere og virksomheder har SKAT i oktober for at kunne yde den bedst mulige service og samtidig effektivisere håndteringen af telefonopkald til SKAT - omlagt telefonsystemet. Det nye system giver mulighed for visitering på en række områder. Dette sikrer, at borgere og virksomheder bedre kan målrette deres henvendelser. Hvis der ringes på SKATs hovednummer er der i dag fem valgmuligheder: Hvis man f.eks. har spørgsmål vedr. forskudsopgørelse eller skattekort skal der tastes 1. Side 16

17 Hvis man ringer som revisor, advokat eller rådgiver skal man taste 4. Opkald fra rådgivere betjenes efter iværksættelsen af det nye telefonsystem af en afgrænset/specialiseret medarbejdergruppe i Kundecentret. Gruppen har fokus på rådgivernes særlige behov og opkald til rådgiverslusen vil blive prioriteret i forhold til øvrige opkald. Kundeundersøgelser som SKAT har foretaget i samarbejde med et eksternt analyseinstitut viser, at såvel borgere som virksomheder generelt er tilfredse med den telefonservice de får i SKAT. Det er en målsætning, at 70 pct. af alle generelle henvendelser til SKATs Kundecenter skal afsluttes af den første medarbejder man møder, og 90 pct. af alle henvendelser skal afsluttes i Kundecentret som helhed. Det nye telefonsystem har fået sin ilddåb i forbindelse med forskudsregistrering 2007, og det er indtil videre sket uden nævneværdige problemer. Lige nu annoncerer SKAT i dagblade med gode råd, der kan gøre det lettere at håndtere spørgsmål om forskudsregistreringer for Der henvises til at bruge her er svar på spørgsmål og TastSelv service. I annoncerne gøres der også opmærksom på, at der i spidsbelastningsperioder kan være ventetid. Derfor opfordres bor- Side 17

18 gere og virksomheder til at undgå sådanne perioder f.eks. mandag formiddag. Side 18

19 Samrådsspørgsmål C: Ministeren bedes give en status på produktionen i SKAT, herunder for hvornår han forventer, at kontrolarbejdet vil være tilbage på niveau med 2004 og 2005 (indtil 1/11). Svar: Jeg har adskillige gange i løbet af dette år fået dette spørgsmål senest i Folketinget d. 15. november Hver gang har jeg oplyst, at der er sket en midlertidig nedgang i produktionen efter 1. november Som jeg også har sagt igen og igen, så er omlægningen af den danske skatteadministration én af de største omorganiseringer i den danske offentlige sektor nogensinde. Det har naturligvis påvirket aktiviteten i SKAT i 2006, men jeg ved, at der er gjort et flot stykke arbejde af medarbejderne i SKAT for at gøre overgangsvanskelighederne så små som mulige. Til spørgsmålet om hvornår jeg forventer, at kontrolarbejdet er tilbage på niveauet før fusionsdatoen, kan jeg oplyse, at jeg naturligvis forventer en stigende produktion efter overgangsperioden. Men i den sammenhæng vil jeg fremhæve, at det er vigtigt at huske, at fusionen ikke alene drejer sig om opgaveflytning og organisationsændring, men i lige så høj grad at gøre tingene på en anderledes bedre og mere effektiv måde. Side 19

20 Et væsentligt led heri er SKATs indsatsstrategi, som vi er i fuld gang med at udrulle. Den er netop udtryk for en helt anden måde at anskue skatteopgaven på. Det giver derfor ingen mening at sammenligne produktionen før og efter indførelsen af indsatsstrategien. Fokus og målsætningerne er ændret radikalt. Det vigtigste er ikke længere at finde fejl og regulere disse, når skaden er sket. Det vigtige er, at vi får den rigtige skat i kassen fra starten, således at færrest mulige får problemer med deres skat. Vi så kan bruge vores ressourcer til at kontrollere mere effektivt netop der, hvor der er de største problemer. Hvis man udelukkende fokuserer på, hvordan fremtiden ser ud i forhold til det, man bevidst er på vej væk fra ja, så beder man faktisk om at blive skuffet. Det kan være politisk opportunt men heller ikke mere end det. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at hvis SKAT efter strategiskiftet arbejder på samme måde som før, ja, så har det hele været formålsløst. Jeg har for nylig redegjort overfor udvalget, hvad indsatsstrategien nærmere går ud på. Jeg skal derfor kun ganske kort resumere indholdet af strategien. Side 20

21 Strategien indebærer, at arbejdet tilrettelægges ud fra en servicedel, der retter sig mod det store flertal af virksomheder og borgere, der agerer som medspillere, og en kontroldel, der retter sig mod de, der snarere agerer som modspillere. Det er en logisk følge af strategien at søge at øge andelen af dem, der agerer som medspillere. Fremover er det således indsatsstrategien, der bestemmer indsatsen og i forbindelse hermed introduceres nye mål for SKAT. I finanslovsforslaget er der således opstillet 3 overordnede effektmålinger: 1) underdeklaration af personlig indkomst, 2) borgernes holdning til SKAT og 3) virksomhedernes holdning til SKAT. Disse tre overordnede effektmål har en langsigtet karakter og skal ses som sigtelinjer over en årrække. I SKAT arbejdes der med at udvikle yderligere effektmål, herunder mere konkrete effektmål vedrørende f.eks. servicetiltag. Produktionen i SKAT Udvalget ønsker en status på produktionen i SKAT. Side 21

22 SKATs produktion omfatter opkrævningen af langt den største del af de samlede skatteindtægter, dvs. de knap 800 mia. kr. der ventes opkrævet i Denne del af produktionen består blandt andet af udsendelse af forskudsopgørelser, opkrævning af A-skat og moms samt service overfor borgere og virksomheder. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at udsendelse af forskudsopgørelser for 2006 og selvangivelser/årsopgørelser for 2005 er forløbet planmæssigt. Jeg kan endvidere oplyse, at Kundecentret nu næsten er bemandet og er godt i gang med at besvare henvendelser i forbindelse med udsendelse af forskudsopgørelser for 2007 hvilket netop sker i disse dage. Når det drejer sig om kontrolindsatsen i traditionel forstand har der i månederne november 2005 til september 2006 været en nedgang sammenholdt med året før. Jeg skal henvise til de produktionstal som jeg sendte til udvalget forleden. Side 22

23 Som jeg tidligere har oplyst overfor udvalget, kommer dette fald ikke bag på mig, da 2006 er et fusionsår, og vi må nu konstatere, at resultatmålene ikke nås i Som jeg nævnte før betyder indsatsstrategien, at antallet og størrelsen af de foretagne reguleringer ikke længere og slet ikke, hvis man sammenligner med tidligere år er et relevant mål for SKATs indsats, idet serviceringen af borgere og virksomheder vil indgå fuldt på linie med kontrollen. Inddrivelse Med hensyn til status på inddrivelsesområdet skal jeg tillade mig at henvise til min besvarelse af samrådsspørgsmål A. Side 23

24 Samrådsspørgsmål D: Vil ministeren redegøre for, hvilke arbejdsområder i SKAT, der er blevet nedprioriteret siden fusionen? Svar: Jeg vil godt indledningsvis bemærke, at jeg ikke er enig i præmissen for spørgsmålet. Det skyldes, at vi med indsatsstrategien som den overordnede strategi ser på opgaveløsningen på en anden måde end tidligere. En direkte sammenligning med den gamle måde at gøre tingene på giver derfor ingen mening. Dertil kommer, at vi med etableringen af SKAT har skabt helt nye rammer for arbejdet i forhold til tidligere. Der er tre væsentlige faktorer, der har påvirket og haft betydning for arbejdsområderne i SKAT efter fusionen. Det er for det første etableringen af SKAT og de muligheder, det giver, og som gradvis kan udfoldes. Der er tale om en lang række af muligheder, som jeg ved forskellige lejligheder har beskrevet. Blandt de vigtigste er - stordrifts- og specialiseringsmuligheder Side 24

25 - muligheden for at gennemføre systemmoderniseringen udfra en overordnet og samlet prioritering, som hidtil ikke har været mulig. - muligheden for en mere fleksibel opgaveløsning, hvor det løbende kan prioriteres, hvor indsatsen skal fokuseres. Disse muligheder vil hen ad vejen være til gavn for såvel borgere og virksomheder som for medarbejderne, men også være en forudsætning for de planlagte effektiviseringer. Den anden faktor er overgangsvanskelighederne i forbindelse med etableringen af SKAT. Disse er velkendte, og jeg har ved en række lejligheder redegjort for dem. Jeg skal dog minde om, at det forud for fusionen var forudset, at den fulde gennemførelse af fusionen ville vare 2-4 år, og at der undervejs kunne dukke problemer op. Der er nu gået godt et år, og de største problemer er løst. Det gælder eksempelvis de væsentligste problemer på it-området. Der er imidlertid fortsat en række opgaver og problemer, der skal løses, før driften er helt normaliseret efter fusionen. Eksempelvis er samlingen af skattecentrene endnu ikke på plads, men vi har i fi- Side 25

26 nanslovsaftalerne for 2007 som nævnt afsat midler til at fremme denne samling. Endelig er der for det tredje grund til at nævne overgangen til indsatsstrategien. Det ændrede fokus i opgavevaretagelsen som følge af indsatsstrategien indebærer, at man ikke uden videre kan sammenligne mål, målopfyldelse samt prioriteringer af arbejdsområder med tiden før fusionen. De samlede virkninger af de nævnte tre faktorer er dels, at produktionen som følge af overgangsvanskelighederne på en række områder har været lavere end før fusionen, dels at der på nogle områder som led i indsatsstrategien og som konsekvens af stordriftsfordelene anvendes færre ressourcer end tidligere. Det er ikke muligt fuldt ud at skille de to forhold fra hinanden. Jeg synes, at tiden nu er kommet til at se fremad, og jeg imødeser gerne en god debat i den kommende tid om, hvordan vi indenfor de rammer, der er givet med etableringen af SKAT, med fastlæggelsen af de økonomiske rammer for de kommende år og sidst men ikke mindst med indsatsstrategien og systemmoderniseringen får udviklet en skatte- og inddrivelsesforvaltning, der ikke alene er på niveau Side 26

27 med tidligere, men også fortsat er på højde med de bedste og mest moderne i verden. Side 27

28 Samrådsspørgsmål E: Vil ministeren redegøre for udviklingen i antallet af fagretlige sager etc. siden fusionen, herunder igangværende sager? Svar: Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der sigtes til sager som følge af de uansøgte forflyttelser som er gennemført i SKAT efter fusionen. Jeg kan oplyse, at SKAT ikke har kendskab til, at der på nuværende tidspunkt er anlagt sager ved faglig voldgift. Det har været omtalt i pressen, at nogle af de faglige organisationer har henvendt sig til advokater, for at få udvalgte sager vurderet ud fra en juridisk vinkel, idet de har overvejet at anlægge sager. Jeg vil her henlede udvalgets opmærksomhed på den netop indgåede finanslovsaftale, hvor netop tryghed for medarbejderne i SKAT spillede en central rolle. Side 28

29 Samrådsspørgsmål F: Vil ministeren redegøre for, hvorledes den planlagte voldsomme reduktion i antallet af medarbejdere i SKAT, der følger af finanslovsforslaget, tænkes gennemført, herunder for hvilke opgaver, der påtænkes nedprioriteret i den forbindelse? Samrådsspørgsmål G: Vil ministeren give en specifikation af effektiviseringspotentialet i SKAT (såvel skat som inddrivelse) i ? Svar: Jeg vil besvare spørgsmål F og G under ét, da svarene på de to spørgsmål overlapper hinanden. Et blandt flere vigtige mål med etableringen af SKAT er at gennemføre effektiviseringer af den samlede skatte- og inddrivelsesforvaltning, der kan bidrage til at finansiere andre dele af den offentlige sektor. Det indgår derfor i finanslovsaftalen for 2007, at årsværksforbruget i SKAT reduceres med ca fra 2007 til Det er understreget i aftalen, at tilpasningen skal finde sted i form af naturlig afgang. Side 29

30 Den fastlagte personalereduktion bygger på en række analyser og vurderinger, der samlet giver et billede af, hvor store effektiviseringer, der kan gennemføres, og i hvilken takt. Der er oversendt et bilag, som overordnet viser disse sammenhænge. Til bilaget skal det bemærkes, at reduceringen på i årsværksforbruget ikke direkte kan sammenlignes med effektiviseringspotentialet fra 2007 til 2010 på godt årsværk. Det skyldes, at effektiviseringspotentialet i 2007 kun har halvårsvirkning i 2007 og tilsvarende har effektiviseringspotentialet i 2010 kun halvårsvirkning i I virkelighedens verden er det nødvendigt at tage beslutninger om udviklingsretningen på et sådant gennemarbejdet grundlag, men effektiviseringsmulighederne kan naturligvis ikke fastlægges på sidste decimal flere år ud i fremtiden. Derfor er det selv sagt også min opgave løbende at følge udviklingen. Den fastlagte effektiviseringstakt muliggøres gennem en række forskellige typer af tiltag, der i overskriftsform er - Stordriftsfordele og bedste praksis - synergieffekter Side 30

31 - systemmodernisering - fremrykket ligning samt - almindelige budgetforbedringer Jeg vil i det følgende kommentere de enkelte typer af tiltag. Forinden er der dog grund til at understrege, at den samlede forståelsesramme for udviklingen ikke overraskende er indsatsstrategien, der både udadtil og indadtil vil være den bærende strategi i de kommende år. Stordriftsfordele og bedste praksis Stordriftsfordele opnås ved en mere effektiv ressourceudnyttelse og muligheden for specialisering. Stordriftsfordele opnår vi blandt andet gennem den fysiske samling af skattecentrene, der er i fuld gang, og gennem etableringen af de stærke faglige miljøer, der er en del af organisationsstrukturen. Med de beløb, der er afsat i 2007 og 2008, kommer vi et langt skridt videre med samlingen af skattecentrene. Betalingscentret og Kundecentret er gode eksempler på de muligheder, der er for stordriftsfordele og specialisering. Bedste praksis betyder, at erfaringer om de mest effektive arbejdsprocesser udbredes. I enhedsorganisationen SKAT er der selvsagt Side 31

32 langt større muligheder for, at erfaringer hurtigt udbredes og nyttiggøres end i de mange tidligere enheder. Synergieffekter Synergieffekter opnås især, når den eksisterende organisering indeholder overlappende opgaveløsning, der i den ny struktur kan samles og løses mere effektivt. I SKAT kan det for eksempel være i forbindelse med samtidig kontrol af forskellige skatte- og afgiftsarter, der tidligere var organisatorisk adskilt, eller det kan være i planlægningsfunktioner og i intern administration. For både stordriftsfordele og bedste praksis samt synergieffekter gælder det, at de ikke kommer af sig selv, men forudsætter en stærk ledelsesindsats. Det er en af grundene til, at vi i øjeblikket har et stort projekt i gang, nemlig SOL-projektet om SKAT og Ledelse, der på forskellig måde skal styrke ledelsen og samspillet mellem ledere og medarbejdere i forhold til opgaveløsningen. Systemmodernisering Jeg vil ikke ved denne lejlighed gå nærmere ind på systemmoderniseringen, som jeg tidligere har besvaret en række spørgsmål om. Side 32

33 Men det er indlysende, at systemmoderniseringen har to centrale formål, nemlig dels at forbedre betjeningen af borgere og virksomheder, dels at effektivisere opgaveløsningen. Eksempelvis er der på inddrivelsesområdet ikke tvivl om, at det ny fælles inddrivelsessystem, vil give medarbejderne mulighed for en mere effektiv opgaveløsning. Ved siden af systemmoderniseringen bidrager også den løbende teknologiudvikling til en effektivisering. Jeg skal her blot nævne et par eksempler. Det første er det år for år stigende antal borgere, der betjener sig af TastSelv løsninger via internet eller telefon, og som både betyder bedre service og et mindre ressourceforbrug hos SKAT. Det andet er det løbende arbejde med at implementere kendt teknologi og anvende eksisterende systemer bedst muligt. Teknologiudvikling er imidlertid ikke altid store og synlige tiltag som for eksempel et nyt inddrivelsessystem, men i mange tilfælde også små skridt, der løbende effektiviserer opgaveløsningen. Fremrykket ligning Arbejdet med enklere forskuds- og selvangivelsesprocedurer er allerede godt i gang. Det arbejde fortsætter, og vil udover at det bliver lettere at være skatteyder føre til effektiviseringer i SKAT. Side 33

34 Almindelige budgetforbedringer Almindelige budgetforbedringer er effektiviseringer, som ikke umiddelbart hører under de øvrige kategorier. De er udtryk for de små og store forbedringer, som løbende finder sted som følge af forenklinger. Jeg er overbevist om, at opkrævningen af skatter og afgifter fremover - med de planlagte effektiviseringer og med udnyttelse af de mange muligheder, der foreligger - vil være lige så god som eller bedre i dag, og at tilfredsheden med SKAT hos borgere og virksomheder dermed vil ligge på mindst samme niveau som i dag. Side 34

35 Samrådsspørgsmål H: Kan ministeren redegøre for udviklingen i det såkaldte skattegab siden 1995, herunder dataindsamling og målemetode? Svar: Spørgsmålet vedrører et forhold, som er af meget teknisk karakter, derfor har jeg på forhånd sendt et notat til udvalget, som giver en mere uddybende beskrivelse af spørgsmålet. Skattegabet er et mål for den samlede underdeklaration af personlige indkomster som følge af sort arbejde og skattesnyd i Danmark. Det vil sige forskellen mellem det, der burde være selvangivet og det der rent faktisk selvangives. Skattegabet skønnes i dag at udgøre 3,1 % i Danmark. Skattegabet indgår som et måltal på Finansloven, og én af SKATs opgaver er at sikre, at skattegabet ikke vokser og naturligvis gerne falder. Metode Der findes forskellige metoder til at opgøre størrelsen på skattegabet. SKAT benytter den såkaldte nationalregnskabsmetode, der går ud på at beregne forskellen imellem dels de personlige indkomster i nationalregnskabet, dels de personlige indkomster, som de fremtræ- Side 35

36 der i skattestatistikken. Ideen bag denne metode er, at nationalregnskabets data anses som stort set fuldt ud dækkende, idet der i opgørelsen af nationalregnskabet foretages en lang række beregninger, hvorved skattesnyd og sort arbejde inkluderes, mens data fra skattestatistikken i sagens natur alene omfatter, hvad der er deklareret til skattemyndighederne. Det er forbundet med usikkerhed at opgøre skattegabet ved metoden. Det skyldes, at statistikkerne skal korrigeres inden de kan sammenlignes. Denne korrektion kan ikke ske fuldt ud, hvorfor skattegabet bør fortolkes med forsigtighed. Jeg skal i øvrigt henvise til det notat som jeg har sendt til udvalget. I notatet uddybes metoden og dennes begrænsninger. Resultater Det er vigtigt at understrege, at målingerne af skattegabet selvsagt er forbundet med en betydelig usikkerhed. Dette indebærer, at man ikke kan lægge for stor vægt på udviklingen fra år til år. Derimod kan man godt over en længere årrække tillægge tallene nogen betydning. Måltallet på Finansloven er derfor baseret på fem års glidende gennemsnit af de årlige skattegab. Der er en del forsinkelser i opgørel- Side 36

37 sen. Det gennemsnitlige skattegab for de seneste fem år fra 2000 til 2004 er på 3,1 pct. af BNP. Det gennemsnitlige skattegab har været faldende fra 1995 til 2000, hvorefter skattegabet svagt stiger. Det er dog endnu for tidligt at vurdere, om stigningen er vedvarende. Det er målsætningen fremover at fastholde måltallet for skattegabet på 3,1 pct. af BNP. Side 37

38 Afslutning Som jeg sagde i indledningen er jeg glad for den interesse udvalget viser for udviklingen i SKAT. Men jeg sagde også i min indledning, at jeg ville ønske, at drøftelserne i højere grad fokuserede på, hvordan vi i fællesskab kunne fastholde og videreudvikle en af de bedst fungerende skatteforvaltninger i verden. Alt for ofte kommer debatten til at tage udgangspunkt i tilfældige tal og påstande. Det betyder, at vi ofte ikke når til at diskutere substansen og de reelle politiske forskelle. Jeg vil derfor foreslå udvalget, at der udarbejdes en fast, kvartalsvis rapportering, som kan danne baggrund for de fremtidige drøftelser af udviklingen i SKAT. Med en sådan fast statusrapportering er det mit håb, at vi kan fokusere debatten på det essentielle nemlig hvordan vi kan fastholde og videreudvikle en af de bedst fungerende skatteforvaltninger i verden. Side 38

39 Side 39

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 349 Offentligt [Det talte ord gælder] Samrådsspørgsmål S: Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af den igangværende strukturomlægning af SKAT på Fyn, navnlig

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt J.nr. j.nr. 08-179347 Dato : 19. januar 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 140 af 9. december 2008. (Alm.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2006 RN A307/06

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2006 RN A307/06 RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2006 RN A307/06 Udvidet notat til statsrevisorerne om SKATs inddrivelse af skatter og afgifter efter fusionen den 1. november 2005 I. Resumé 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 4. oktober (Alm. del). / Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 4. oktober (Alm. del). / Tina R. Olsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 06-115949 Dato : 19. december 2006 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 4. oktober 2006. (Alm. del).

Læs mere

Uddrag af skatteministerens besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål 183 af 31. januar 2006.

Uddrag af skatteministerens besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål 183 af 31. januar 2006. L 165 - Bilag 1 Offentligt Uddrag af skatteministerens besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål 183 af 31. januar 2006. IT og telefoni I den første tid efter den formelle fusion 1. november 2005 har funktionaliteten

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12. Facilities Management i DFM-konferencen 2007: Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.00 Indlæg v/ projektchef Peter Joensen DFM Titel konferencen indsættes ved den at vælge 2. februar SKAT 2007

Læs mere

December December December

December December December 1. Udvikling på opkrævningsområdet. På landsplan er de samlede kommunale restancer steget siden 2006 med mere end 40 procent. Fra cirka 8,3 mia. kroner til 11,9 mia. kroner. Det er dog ikke alle 11,9 mia.

Læs mere

Strukturreform, spørgsmål vedr. skatteområdet

Strukturreform, spørgsmål vedr. skatteområdet Strukturreform, spørgsmål vedr. skatteområdet Spr. 1_SKM_S Hvilken rationaliseringsgevinst, mener regeringen, der kan realiseres, når der tages hensyn til den allerede stedfundne udvikling i de kommunale

Læs mere

Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen

Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Kommunaludvalget 2012-13 KOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Samråd D-H, KOU alm. del Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Spørgsmål D: Vil ministeren redegøre for

Læs mere

Samråd i Skatteudvalget den 21. november 2013 vedrørende udviklingen i antal medarbejdere og hvorledes effektiviseringer påvirker skatteprovenuet.

Samråd i Skatteudvalget den 21. november 2013 vedrørende udviklingen i antal medarbejdere og hvorledes effektiviseringer påvirker skatteprovenuet. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 95 Offentligt J.nr. 13-5624035 Den12. november 2013 Samråd i Skatteudvalget den 21. november 2013 vedrørende udviklingen i antal medarbejdere

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen. /Tina R.

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen. /Tina R. J.nr. j.nr. 08-128864 Dato : 1. oktober 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen Spørgsmål 389: Ministeren

Læs mere

Talepapir. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september 2015. Det talte ord gælder

Talepapir. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september 2015. Det talte ord gælder Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt Talepapir 18. september 2015 Det talte ord gælder Indledende bemærkninger Jeg er blevet bedt om at redegøre for,

Læs mere

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 66 Offentlig MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder April 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2015 om

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. J, stillet af Nick Hækkerup i Folketingets Skatteudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. J, stillet af Nick Hækkerup i Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 291 Offentligt Ministeren J.nr. MST-705-00066 Den 22. april 2009 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. J, stillet af Nick Hækkerup i Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 99/05-4662-00005 Den Spørgsmål 32, 33, 34, 35,

Skatteministeriet J.nr. 99/05-4662-00005 Den Spørgsmål 32, 33, 34, 35, Kommunaludvalget SAU alm. del - Offentlig Skatteministeriet J.nr. 99/05-4662-00005 Den Spørgsmål 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38 og 39 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 32,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

Kan ministeren bekræfte, at selv om han i pressemeddelelsen. til fremtidens skattevæsen (den 31. august

Kan ministeren bekræfte, at selv om han i pressemeddelelsen. til fremtidens skattevæsen (den 31. august Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 2017-5768 Kontor: Økonomi, Styring & HR Samrådsspørgsmål A-D - Tale til besvarelse af spørgsmål A, B,

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Talepapir samråd den 13. april 2010

Talepapir samråd den 13. april 2010 Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører 24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 124 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 124 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 124 Offentligt jj.nr. 08-027542 Dato : 12. marts 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.119, 120, 121, 122, 123,

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

usikkerhed om personaleforholdene fremover. Man må frygte at reformen vil følges af afskedigelser og afvandring af de bedst kvalificerede,

usikkerhed om personaleforholdene fremover. Man må frygte at reformen vil følges af afskedigelser og afvandring af de bedst kvalificerede, 3HUVRQDOHIRUKROGYHGGHQIRUHVWnHQGHNRPPXQDOUHIRUP LO har modtaget udkast til en række af regeringens lovforslag i forbindelse med den forestående kommunalreform med henblik på vores bemærkninger. LO vil

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om fusionen af skatteforvaltningen (II) Februar 2012

Beretning til Statsrevisorerne om fusionen af skatteforvaltningen (II) Februar 2012 Beretning til Statsrevisorerne om fusionen af skatteforvaltningen (II) Februar 2012 BERETNING OM FUSIONEN AF SKATTEFORVALTNINGEN (II) Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Det nye Skatteministerium

Det nye Skatteministerium Det nye Skatteministerium Juni 2004 Man må ikke forlange, at borgerne skal betale skat med glæde. Men borgere og virksomheder bør kunne forlange, at skatten kan betales uden unødigt besvær. Derfor har

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning. December 2007

Beretning til Statsrevisorerne om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning. December 2007 Beretning til Statsrevisorerne om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning December 2007 BERETNING OM FUSIONEN MELLEM DEN STATSLIGE OG KOMMUNALE SKATTE- OG INDDRIVELSESFORVALTNING

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 26 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk

Læs mere

Samrådsspørgsmål AO: Samråd i Skatteudvalget den 6. juni 2013 vedrørende ressourceforbruget i SKAT generelt og til inddrivelse

Samrådsspørgsmål AO: Samråd i Skatteudvalget den 6. juni 2013 vedrørende ressourceforbruget i SKAT generelt og til inddrivelse Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 497 Offentligt Samråd i Skatteudvalget den 6. juni 2013 vedrørende ressourceforbruget i SKAT generelt og til inddrivelse Samrådsspørgsmål AO:

Læs mere

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Indledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21.

Indledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21. februar 2006) Samrådsspørgsmål: Hvad kan ministeren oplyse omkring afviklingen af Skinnesvejseanlægget,

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden 1 Sdr. Feldings Efterskole Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden Ligesom sidste år, vil jeg dele min beretning op i tre afsnit. Først vil jeg fortælle lidt om hvad der generelt har

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

L 121- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver m.v.).

L 121- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver m.v.). Skatteudvalget L 121 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt J.nr. 2005-711-0050 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 121- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august (Alm. del). Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august (Alm. del). Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 346 Offentligt j.nr. 07-134076 Dato : 17. oktober 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3

Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 253 Offentligt (02) J.nr. NST-4101-00609 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål W Vil ministeren redegøre for

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april. Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. maj 2013 (J.nr. 2012-0032589) Revisor ikke

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Dansk Byggeri uddannelsesudvalg sætter fokus på, hvorfor en del af medlemsvirksomhederne ikke har lærlinge. I den forbindelse er medlemsvirksomheder,

Læs mere

Tak for det tilsendte link fra Ældre og Sundhed vedrørende udfærdigelsen af velfærdspolitikken (første udkast regner jeg med).

Tak for det tilsendte link fra Ældre og Sundhed vedrørende udfærdigelsen af velfærdspolitikken (første udkast regner jeg med). Oversigt over høringssvar modtaget af Ældre- og Sundhed. 1. Hanne Davidsen 2. Ældre Sagen Allerød 3. Venstre Allerød 4. Elsie W. Andersen Kære Dorthe Jay Allerød den 10. marts 2016 Tak for det tilsendte

Læs mere

Indsatsstrategi. Steffen Normann Hansen, Direktør, Produktion og Styring. Seminar hos SAS Institute, København d. 24.

Indsatsstrategi. Steffen Normann Hansen, Direktør, Produktion og Styring. Seminar hos SAS Institute, København d. 24. Steffen Normann Hansen, Direktør, Produktion og Styring Seminar hos SAS Institute, København d. 24. september 2009 Kort om SKAT og fusionen SKAT er resultatet af fusionen mellem Told-Skat og de kommunale

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 130 - Offentlig Skatteministeriet J.nr. 04-711-30 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 130 - Forslag til Lov om Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt TALE Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 29. januar 15-01-2015 Sagsnr. CAL Anders

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Resumé Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hensigtsmæssig i forhold

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt Side 1 af 13 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L, M, N, O vedrørende L 154 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister i Skatteudvalget

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 83 af 12. april 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Tid og sted: Fredag den 28. juni

Tid og sted: Fredag den 28. juni Kommunaludvalget 2012-13 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 141 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd Y Tid og sted: Fredag den

Læs mere

Med henvisning til analysen Mistede oplysninger. i forbindelse med fravalg af revision Analyse af

Med henvisning til analysen Mistede oplysninger. i forbindelse med fravalg af revision Analyse af Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 528 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0688376 Indsats Samrådsspørgsmål AJ og AK - Tale til besvarelse af spørgsmål AJ og AK den 14. juni 2016

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Lad os begynde med begyndelsen.

Lad os begynde med begyndelsen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 14. maj 2008 Kontor: Retsstillings og Internationalt kt. J.nr.: 2008-16200- Sagsbeh.: Iho Fil-navn: Samrådstale Y Tale samråd Y Erstatning til ventende kræftpatienter

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E. 15. marts 2011

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E. 15. marts 2011 Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til det åbne samråd om Seasonal Work-hjemmesiden den 23. marts 2011 svar på

Læs mere

Forældres muligheder for at passe syge børn

Forældres muligheder for at passe syge børn 19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38 Offentligt Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2 Offentligt j.nr. 06-014656 Dato : 21. november 2006 Til Folketingets Finansudvalg Hermed fremsendes statusrapport

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Grundejerforeningen i Lodshaven

Grundejerforeningen i Lodshaven Dato 21. marts Side 1 af 7 Referat fra generalforsamling 18. marts 2010 Mødested Fælleshuset Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere