MMD E 1.SEMESTER GRUPPE 12 FEMSIND

Transkript

1 MMD E 1.SEMESTER GRUPPE 12 FEMSIND nagervold.dk/prototype/forside.html anslag Stine Mo Johnsen Sofie Diemer Leonhardt Nikolaj William Agervold Trine Laverenz Bauder Stine Simonsen 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Side Emne Side Problemstilling Side Problemformulering Side Metode Side 3 2 Projektplanlægning Side 4 3 Konceptbeskrivelse Side 4 4 Målgruppe Side Marked Side Brugeranalyse Side Segmentering Side 6 5 Valg af målgruppe Side SWOT-analyse Side Positioneringsstrategi Side ConZoom Side 8 6 Indsamling - og anvendelse af empiri Side 9 7 Kreativt brief Side 10 8 Konklusion Side 11 9 Perspektivering Side Bilag Side 12 2

3 1. INDLEDNING København K er en bydel, der udbyder et bredt spekter af kultur- og shoppingoplevelser. Der er noget for en hver smag, og butikkerner buner af både highstreet og eksklusive mærker. Gaderne oser af københavnsk charme, og det er et område som er kendt for at være vellidt blandt danske borgere. Bydelen er let tilgængelige med diverse offentlige transportmidler, og bliver brugt flittigt at folk fra nær og fjern. 1.1 EMNE Det overordnede tema er Digital innovation og entreprenørskab, med kultur- og shoppingoplevelser i København K som emne. Opgaven er at skabe en app for Kbh*k, som er en interesseorganisation der sørger for et sammenspil mellem kultur og handelsliv i København K. Kbh*k arbejder blandt andet med at gøre byen mere tilgængelig og åben, levende, ren og sikker samt indbydende for brugerne. Især kæmper de for at gøre København K kendt, som en af de førende shoppingdestinationer, nationalt såvel som internationalt. Dette gør de blandt andet ved at arrangere events, vedligeholde byens gader, samt sørge for information til forbrugerne om byens forskellige tilbud. Formålet med projektet er, at skabe et produkt - i dette tilfælde en app - som kan være med til at forbedre kultur- og shoppingoplevelser i centrum af byen. Løsningen bliver udarbejdet af firmaet Femsind. 1.1 PROBLEMSTILLING Et stigende antal danskere handler over nettet. Stigningen ses især i aldersgruppen over 35 år og går man ind og kigger på hvorfor nethandel er blevet populært, viser undersøgelser, at især børnefamilier vælger netbutikker over de fysiske på grund af bekvemmeligheden ved online handel 1. Samtidig er tøj og sko noget af det, danskerne køber mest af på nettet 2. Det interessante ligger i at se på, hvad der kan gøres for at øge brugernes købelyst rettet mod butikkerne i København K. 1.2 PROBLEMFORMULERING Hvorledes kan man udarbejde en app, som tager udgangspunkt i at løse de planlægnings- og tidsmæssige problemer, der kan være i forbindelse med en shoppingtur i København K, og derved øge antal af besøgende i København K s butikker? 1.4 METODE Der vil blive udført en SWOT-analyse af løsningen, med henblik på bedre at kunne identificere dets styrker og svagheder, samt muligheder og trusler. Derudover vil der blive opstillet en TOWS-matrix, for dermed at kunne udarbejde en handlingsplan for projektet

4 I forbindelse med designet af vores visuelle identitet, vil der blive udarbejdet en designmanual. Det vil give et stort visuelt overblik, samt være med til at gøre løsningen mere helstøbt. SMP-modellen vil blive brugt til at foretage et velbegrundet valgt af målgruppe, samt målrette vores markedsføring mod de rigtige mennesker. Dette indebærer blandt andet at finde den mest relevante og profitable segmentgruppe. Der opstilles en række segmentkriterier, som får markedet inddelt i segmentgrupper, hvorefter markedsføringen kan skræddersyes til hver segmentgruppe. Det endelige valg af målgruppe kan tages, ved at analysere segmenterne ved hjælp af SMUK-modellen. 2. PROJEKTPLANLÆGNING I projektplanlægningen er der brugt Design Thinking 3, for at skabe overblik over projektet, samt give et helhedsindtryk af, hvor projektet skal bevæge sig hen af. Der er gjort brug af de syv trin 4 til at skabe en struktur i vores Gantt kort. Gannt kortet er blevet udviklet detaljeret, med det formål at illustrere projektets tidsplan. Der er lagt stor vægt på tidsaspektet i kortet, og hvor lang tid hvert enkelte opgave må tage. Gantt kortet er illustreret i bilaget (10.1 gantt kort). I forbindelse med planlægningen er der blevet udviklet et etableringsbudget, som også kan ses i bilagene (10.2 etableringsbudget). 3. KONCEPTBESKRIVELSE På baggrund af problemformuleringen, er der blevet udviklet app en WHEAR. WHEAR en den første app med en optimeret søgefunktion, der gør det muligt, på tværs af forskellige webshops, at finde forhandlere til netop det item brugeren leder efter. Brugeren søger ganske enkelt efter et specifikt item, som brugeren er på udkig efter. Derefter fortæller WHEAR, på baggrund af information fra butikkernes webshop, hvor brugeren kan finde det. Derudover linker WHEAR til butikkens webshop, samt giver en rutebeskrivelse via Google maps. Det er en app man både kan bruge, når man står midt på Strøget, og er frustreret over ikke at kunne finde det, man mangler samt en app og hjemmeside, som man kan bruge derhjemme, så man kan planlægge sin tur - og på den måde spare tid i en ellers travl hverdag. WHEAR har til hensigt at løse nogle af de mange problematikker, der kan opstå i forbindelse med shopping. Her ses både på at løse problematikker i forhold til mangel på tid, samt problemer med, at finde præcis det man leder efter. Designet følger Femsind s koncept med at lave uformelle, friske og moderne løsninger i øjenhøjde. 4. MÅLGRUPPE For at lave den skarpeste og mest målrettede markedsføring af produktet, vil SMP-modellen blive brugt til at finde den stærkeste målgruppe. Først vil der blive lavet en brugeranalyse samt opdeling af markedet i segmentgrupper. Herefter vil segmentgrupperne blive vurderet ud fra SMUK-modellen, og herfra kan den primære og sekundære målgruppe findes. 3 Ambrose, Gavin og Harris, Paul Ambrose, Gavin og Harris, Paul 2010:11 4

5 WH-EAR, navn til en app (Femsind, 2015), består af to ord; where og wear, hvilket er de engelske ord for hvor og tøj. 1. (A.P.P) WHEAR, betegnelse for en app, der gør det lettere at planlægge shoppingturen hjemmefra. Fx. Omg jeg har kun en time til at nå at få det tøj, som jeg skal bruge godt jeg har WHEAR 2. (A.P.P) WHEAR, betegnelse for en app med søgefunktion, som gør det lettere at finde lige det du skal bruge. Fx. Jeg skal bruge en pink nederdel - godt at jeg har WHEAR til at hjælpe mig med, at finde ud af, hvilke butikker, der har en pink nederdel 4.1 MARKED Geografisk set er markedet placeret i københavnsområdet, hvilket kan ses som relativt stort, men stadig afgrænset. Afgrænsning sker i det, at butikkerne der er tilkoblet app en ligger i pågældende område. I forhold til demografiske kriterier, er produktet både henvendt mænd og kvinder i alderen år. Dette brede aldersinterval skyldes, at shopping er en aktivitet, som ikke er begrænset af alder. 4.2 BRUGERANALYSE Gennem en kvantitativ analyse af markedet, blev der fundet sammenhæng mellem mangel på shopping i fysiske butikker og mangel på tid. Ud fra statistikker kan det tydes, at familier med børn i gennemsnit har en større årsindkomst end familier uden børn, men der må konkluderes at ifht. udgifterne ved at have børn er rådighedsbeløbet større hos kvinder/mænd uden børn 5. Dette afhænger dog af, om man har fuldtidsjob. Derfor er købekraften større hos kvinder/mænd uden børn, og det kan tydes ud fra det udførte spørgeskema, at det primært er kvinder der handler i fysiske butikker

6 4.3 SEGMENTERING Først vil markedet blive opdelt i segmentgrupper ud fra nogle opstillede segmentkriterier. Der vil blive taget udgangspunkt i B2C-markedet 6. Kriterierne vil blive opstillet ud fra de behov markedet kan have i forhold til produktet. I brugeranalysen blev der set sammenhæng mellem netshopping og mangel på tid. Derfor er segmentkriterierne: Køn, familiestatus samt beskæftigelse. Kønnet er valgt, fordi der er forskel på hvordan mænd og kvinder shopper 7, og derfor også forskel på hvordan kønnene vil bruge en app til shopping. Familiestatus er valgt, fordi denne typisk går ind og påvirker rådighedsbeløb og fritid. Segmentgrupperne kan ses på side VALG AF MÅLGRUPPE Ser man på de forskellige segmentgrupper i forhold til SMUK-modellen kan det vurderes, at den største købekraft ligger hos segmentgrupperne kvinder- og mænd uden børn (grp. 4, 8). Sammenligner man disse to segmentgrupper med grupperne studerende m/u børn (grp. 1, 2, 5, 6), som i gennemsnit har en lavere indkomst 8, samt gruppen kvinder/mænd i fuldtidsjob, m. børn (grp. 3, 7) som har en højere indkomst - men også dertil højere udgifter, kan det dermed udledes, at de to førstnævnte grupper har flere penge til rådighed, og derfor har større købekraft. I forhold til mulighederne for bearbejdning af segmentgrupperne, i forbindelse med markedsføring, vurderes det at de er mere eller mindre ens for alle 8 grupper. Dog viser statistikker, at kvinder i gennemsnit er mere aktive på de sociale medier end mænd er 9, hvorfor mulighederne for at markedsføre sig via de sociale medier hér er større. Umiddelbart er der ikke store svingninger i omkostningerne, i forbindelse med at nå ud til de forskellige segmenter. De har alle mange bearbejdningsmuligheder, og der vil derfor kunne forventes fortjeneste ved betjening af dem alle, hvis man ikke tager højde for de enkelte segmentgruppers købekraft. Ser man på konkurrencesituationen i segmenterne er den forholdsvis lille, da der ikke findes mange konkurrenter på markedet. De få konkurrenter der findes, henvender sig hovedsageligt til kvinder, men opfylder ikke alle de behov der vurderes at segmentgrupperne har. Det vil derfor ikke være nødvendigt at skulle konkurrere om de forskellige segmentgrupper. I og med at konkurrencen er lav, er mulighederne for bedre at tilgodese- og opfylde de forskellige segmenters behov gode. Derfor er kvinder uden børn den primære segmentgruppe (segmentgruppe 4) og mænd uden børn vores sekundære segmentgruppe (segmentgruppe 8). 6 Andersen, Finn Rolighed og Jensen, Bjarne Warming og Jepsen, Kurt og Olsen, Mette Risgaard. Schmalz, Peter, 2012:

7 køn Studerende med børn Studerende uden børn I fuldtidsjob med børn I fuldtidsjob uden børn Kvinder Mænd På skeamet ses de forskellige inddelinger af segmentgrupperne. Segmentbeskrivelser er vedlagt i bilagene (10.3 segmentbeskrive). 5.1 SWOT ANALYSE I swot-analysen 10 ses der på styrker, svagheder, muligheder samt trusler i forhold til produktet. Styrker: Produktet har fordelen ved at ramme et allerede etableret marked - der mangler bare et samlingspunkt og en identitet, hvilket vores produkt har. Appen gør tingene mere overskuelige, i forhold til andre apps på markedet. Vi kan udnytte at der allerede er etableret webshops til de fleste af de butikker der bliver vores kunder, så det er en billig ressource at benytte sig af disse informationer. Brugerne af appen vil se det som en stor fordel at de kan finde oplysninger om en masse butikker i indre København. Og det samlede overblik vil være en stor styrke for appen. Svagheder: Produktet kan forbedres ved at vide præcist vareantal i hver butik, så kunden ikke går forgæves. Appen skal undgå at blive uoverskuelig, og der må ikke gåes på kompromis med brugeroplevensen. Et stort problem for appen vil være at holde appen up-to-date i forhold til varer i de forskellige butikker. Muligheder: Der er gode muligheder i at samarbejde med en masse butikker, fordi de også ser en fordel i at promovere appen til flest mulige. Der skal samtidigt holdes øje med nye trends, f.eks. via bloggere, men også tages nye trends ind og lave skræddersyede guides til forskellige stilarter, samt rute for, hvor varerne kan købes. Derudover skal der være stor fokus på events som fashionweek, modeshows samt diverse udsalg. Trusler: Den største udfordring vil i starten være, at få folk til at bruge appen aktivt, da det er en helt ny måde at tænke shoppingture på. Til produktets fordel er der ikke noget dansk alternativ, hvorfor der ikke vil være direkte konkurrenter som også er app-baserede. 10 Andersen, Finn Rolighed og Jensen, Bjarne Warming og Jepsen, Kurt og Olsen, Mette Risgaard. Schmalz, Peter, 2012: 84 7

8 Økonomisk set vil det være svært at få et ordentligt cash-flow i starten, da butikker formentlig vil være påpasselige med at tilmelde sig noget der koster penge, uden at have stort kendskab til produktet. Dette punkt vil klart være den største trussel for appen. 5.2 POSITIONERINGSSTRATEGI Den valgte positioneringsstrategi er konkurrentpositionering og positionering ved kundefordele. App en (WHEAR) har til dels konkurrenter, der lægger sig op af samme koncept (Fashion Finder 11 ), men app en skiller sig ud i forhold til, at have en søgefunktion der gør, at man kan finde et specifikt produkt, hvor Fashion Finder udelukkende viser beliggenheden for diverse brands. WHEAR vil positioneres på at være en forlængelse til webshops samt en brugervenlig løsning. WHEAR er udstyret med en GPS, der gør det nemmere at planlægge shoppingruter i KBH K, hvilket kan ses som en kundefordel, da der ikke er andre shoppingapps, som gør brug af dette. Brug af referenceperson og positionering ved reklamekampagner, er ikke relevant at tage fat i som den mest væsentlige positioneringsstrategi. Dog ville det være oplagt, at samarbejde med nogle fashionbloggere, da de er vigtige ansigter udadtil, når det gælder shopping og viden omkring produkter i butikker. 5.3 CONZOOM ConZoom 12 er data, der analyserer danskernes demografiske forhold, deres livsstil, adfærd og holdninger. Dataen er opdelt i 9 overordnede grupper, med 36 underliggende typer, der er skabt med henblik på at skabe så stor forskellighed som muligt. ConZoom er relevant at tage fat i, da det giver et empirisk indblik i, om der er valgt en relevant målgruppe, i forhold til markedsføring og salg af produktet. Materialet er blevet skimmet igennem i forhold til alder, og holdningsspørgsmålene: elsker at bruge penge på mig selv og jeg er god til at forkæle mig selv. Der er taget udgangspunkt i disse spørgsmål, da de har relevans for både shopping og købelyst. Der er blevet kigget på de underliggende typer kollegier, duopolerne, byens puls samt Kulturnauter. Dette er typer, som er i alderen 20-40, hvilket passer godt til den aldersmæssige begrænsning der er sat for projektet. Det er samtidig typer, som ofte er bosat i større byer. Derudover er det gældende ved alle disse typer, at en større andel er enige med de to holdnings spørgsmål kontra resten af den danske befolkningsgruppe, som står som modpol. Dette giver altså et indtryk af, at vi ud fra ConZoom kan se, at vi har taget fat i en målgruppe, der er relevant at arbejde med conzoom klassifikation 8

9 6. INDSAMLING - OG ANVENDELSE AF EMPIRI Der er anvendt kvantitativ metode, med henblik på at få en indsigt i målgruppens behov, ønsker samt shoppingvaner. Der er udarbejdet et spørgeskema med 10 spørgsmål. For at få så præcise og nemt sammenlignelige svar som muligt, er der overvejende anvendt lukkede spørgsmål. Ud fra den indsamlede data, kan der konkluderes at den valgte målgruppe er relevant. Spørgeskemaets data blev indsamlet efter at målgruppen var fastlagt, hvorfor en del af spørgsmålene vedrører brugernes familiestatus og beskæftigelse. Da appen omhandler shopping, var det vigtigt at se på shoppevaner, samt hvor og hvilke butikker brugerne gik efter når de shoppede. Relevante statistikker er blevet brugt til at præcisere målgruppen samt gøre produktet mest relevant for dens brugere. Her er Danmarks Statestik blevet brugt, da de har en stor troværdighed og har nogle meget detaljerede og relevante statistikker for segmentanalysen. Derudover er ConZoom blevet brugt da de har en fyldestgørende og samlet rapport omkring aldersgrupper, deres civile status og økonomiske situation. ConZoom har været ekstra vigtig, da de har nogle spændende underliggende typer, udover de 9 overordnede grupper. Disse underliggende grupper er spændende at analysere, fordi de beskriver trendsettere inden for mange områder - her er byens puls et godt eksempel. Appen Fashion Finder er også blevet brugt til at udbedre produktets positioneringsstrategi. Fashion Finder er en konkurrent og har derfor været vigtig at have øje for, og analysere. 9

10 7. KREATIV BRIEF Hvem er afsenderen? Afsenderen er firmaet Femsind som gerne vil forbedre forholdene for shopping og kultur i København K. Hvad er formålet? Helt overordnet er formålet, at skabe vækst i København K. Dette gribes an, ved at øge købelysten hos de shoppende, samt skabe opmærksomhed omkring de forskellige kulturtilbud i indre by. Hvem er målgruppen? Da der kun skal arbejdes med butikker og kulturtilbud i København K, ligger der en geografisk afgrænsning deri. Det antages derfor, at løsningen mest skal henvende sig til mennesker i københavnsområdet. Ydermere skal løsningen være smartphone-baseret, hvilket også giver en teknologisk afgrænsning. Rent interessemæssigt kan det estimeres, at løsning henvender sig til mænd og kvinder i alderen år. Hvad tænker målgruppen om os nu? Målgruppen kender umiddelbart ikke til Femsind endnu, da det er et nyopstartet firma. Derfor er der opmærksomhed på, at komme godt fra start, og give et moderne og friskt førstehåndsindtryk. Hvad skal målgruppen tænke om os? Målgruppen skal tænke, at Femsind er en organisation som varetager københavnernes interesser og behov, og arbejder for at forbedre disse. Hvad er budskabet? Gør København K mere overskuelig. Hvordan er vores stil og tone? Tonen skal være uformel, frisk, moderne og i øjenhøjde. Hvor kommunikerer vi? Der vil kommunikeres via Smartphones. Hvis man sigter højt kan der reklameres via små reklamer, på youtube og facebook. Da løsningen skal omhandle shopping og kultur, findes det relevant at reklamere via samarbejder med forskellige blogs og modebloggere. Dette kan være personer på forskellige blogportaler, som fx Bloggersdelight. Det er også tænkeligt, at der kan reklameres i de forskellige butikker. Særlige krav eller begrænsninger? Produktet skal være en smartphone-app. 10

11 8. KONKLUSION I forhold til problemformuleringen og produktionen af en app, som løser de planlægnings og tidsmæssige problemer i forbindelse med shopping, har vi udarbejdet et koncept til en app, som gør det lettere at planlægge sin shoppingtur hjemmefra. Det har vi gjort ved at lave en app, der forbinder butikkernes webshops, og derved danner et samlet overblik, som ellers ikke kan findes nogle steder. Der er en rutevejledning knyttet til app en, samt et link til de oprindelige webshops. Ved at forbinde forskellige webshops, er der også mulighed for, at brugeren får øjnene op for nye mærker, og derved besøger nye butikker, som brugeren måske ikke ville have besøgt tidligere. Man kan håbe på, at app en gør det overskueligt for flere at gå i butikker og at den derved kan være med til at mindske graden af produkter købt på nettet. 9. PERSPEKTIVERING I forhold til at skabe et enkelt og brugervenligt design med formål at øge salg, kan der perspektiveres til Ugeopgaven i uge 40, hvor der skulle redesignes en hjemmeside for Cinnober. Her var hovedfokus at lave en enkel løsning, som optimerede besøget på weshoppen for brugeren. I dette tilfælde var der dog tale om redesign af et allerede eksisterede site, hvor vi her startede fra bunden. 11

12 9. LITTERATURLISTE Andersen, Finn Rolighed og Jensen, Bjarne Warming og Jepsen, Kurt og Olsen, Mette Risgaard. Schmalz, Peter. (2012) international marketing. Trojka Ambrose, Gavin og Harris, Paul (2010) Design Thinking. AVA ConZoom klassifikation (2014) conzoom klassifikation operationel adgang til viden. GEOMATIC Videnskab dk (2009) Shopping: Kvinder samler, mænd jager. 15. December Danmarks Statestik (2010) Indkomst, forbrug og priser. 15. December Fashionfinder (2015) 15. December

13 10. BILAG 10.1 GANTT-KORT 13

14 10.2 ETABLERINGSBUGDET ETABLERINGSBUDGET Lokaler: Vareindkøb: 500 Husleje 3818 Råvarer/halvfabrikata 0 Etableringsfee 3750 Færdigvarer (lager) 0 Depositum ved leje Kontorartikler 500 Goodwill 0 Andet: 0 Indretning og istandsættelse 500 Rådgivere: 2500 Produktionsudstyr: 0 Advokat 1000 Maskiner 0 Revisor 1500 Værktøj 0 Andet: 0 Andet: 0 Markedsføring: 1895 Software og webdomain 9916,5 Logodesign mv. 0 Adobe Creative Cloud, 2 licenser/1 år 8656,5 Visitkort 395 Apple app stor fee 700 Online annoncering 0 Android app fee 350 Skilte 0 One.com, domæneafgift 60 Reception ved åbning 1000 One.com, oprettelsesgebyr 90 Hjemmeside (tema) 500 App udvikling og etableting Andet: 0 Kontorinventar: 9149 Andre udgifter: 0 Møbler (skrivebord, kontorstol, reol mv.) 2500 Patentanmelselse/mønsterbeskyttelse 0 It (pc, tablet, printer, netværk mv.) 2000 Andet: 0 Telefon (iphone 5) 2649 Mobilabonnement/mdr (Firmafon) 159 Udgifter i alt: 49717,5 Kabler og adaptere: 1000 Tilbage: 50282,5 Projektor 1500 Kilder Visitkort Kontorfælleskab Skærme Mobiltelefon Telefon abonnement Adobe Creative Cloud

15 10.3 DRIFTSBUDGET Driftsbudget For tiden / 2016 til / 2017 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 12 mdr. i alt Antal kunder Omsætning Abonnementsbetaling kategori 1 (0-50 varer, 300 kr) Abonnementsbetaling kategori 2 ( varer, 500 kr) Abonnementsbetaling kategori 3 ( varer, 800 kr Abonnementsbetaling kategori 4 ( varer, 1600) Abonnementsbetaling kategori 5 ( varer, Abonnementsbetaling kategori 6 (5000+ varer, 5000 kr.) Omsætning i alt: Variable omkostninger Materialer Lønomkostninger Transportomkostninger Andet Variable omkostninger i alt: Dækningsbidrag (DB): (Omsætning - variable omkostning Faste omkostninger Funktionærløn (inkl. ATP osv.) Lokaleleje El, vand og varme Rengøring Drift af bil/kørselsgodtgørelse Rejseudgifter Kontorartikler Porto og gebyrer (julekort til kunderne) Telefoner Hjemmeside abonnement/hosting og opdatering 68,75 68,75 68,75 68,75 68,75 68,75 68,75 68,75 68,75 68,75 68,75 68, Markedsføring/annoncer/reklame Mødeudgifter Faglitteratur (magasiner) Forsikring Kontingenter for virksomheden Kursusudgifter It udstyr Leasing-afgift Småanskaffelser under kr. (2015) Vedl. af driftsmidler Revisor Advokat Anden rådgivning Fredagsbar (rosé og jägerbombs) Uforudsete omkostninger 5% af faste omkostninger 572, , , , , , , , , , , , ,4 Faste omkostninger i alt: 12512, , , , , , , , , , , , ,4 Nettooverskud (DB - faste.omk., renter og afskr.): 7487, , , , , , , , , , , , ,6 Under/overskud ,6 15

16 10.4 BILAG SEGMENTBESKRIVELSEN Gruppe 1 Ansvarlige studerende 1 Den første segmentgruppe er kvindelige studerende med børn. Denne gruppe har begrænset fritid og begrænset rådighedsbeløb. Gruppe 2 - De fattige forbrugere 1 Gruppe 2 er kvindelige studerende uden børn. Alt efter om den studerende har et studiejob eller ej, har de også et relativt begrænset rådighedsbeløb. Dog har de større mulighed for fritid til at shoppe end gruppe 1, og ifølge statistikker bruger denne gruppe også en stor del af deres indkomst på forbrug. Gruppe 3 Power women Gruppe 3 er kvinder i fuldtidsjob med børn. Disse kvinder er typisk stærkere økonomisk end studerende, da statistikker viser, at familier med børn har den højeste indkomst. Gruppe 4 - De frie lønmodtagere 1 Gruppe 4 er kvinder uden børn. Denne segmentgruppe har statistisk set en lavere indkomst end kvinder med børn, men et større rådighedsbeløb. Gruppe 5 - Ansvarlige studerende 2 Gruppe 5 er de mandlige studerende med børn. Som det kvindelige segment, har denne grupper også begrænset fritid og begrænset rådighedsbeløb. Gruppe 6 De fattige forbrugere 2 Gruppe 2 er mandlige studerende uden børn. Alt efter om den studerende har et studiejob eller ej, har de også et relativt begrænset rådighedsbeløb. Dog har de større mulighed for fritid til at shoppe end gruppe 2, og ifølge statistikker bruger denne gruppe også en stor del af deres indkomst på forbrug. Gruppe 7 Power guys Gruppe 3 er mænd i fuldtidsjob med børn. Mænd i et par med børn, er en af de grupper, som har størst rådighedsbeløb. Enlige mænd med børn har også større indkomst end enlige kvinder med børn. Gruppe 8 - De frie lønmodtagere 2 Gruppe 4 er mænd uden børn. Denne segmentgruppe har statistisk set en lavere indkomst end mænd med børn, men et større rådighedsbeløb. 16

17 10.5 SPØRGESKEMA 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 10.5 USABILITY TEST TESTCASES Test case 1: Find søgesiden navigeret fra startsiden. Test case 2: Lav en søgning med fritekst. Test case 3: Lav en søgning med filter. Test case 4: Lav en søgning med fritekst. Gå ind og ændre søgekriterierne på siden med søgeresultater. Test case 5: Find listen over nærmeste butikker for et produkt. Test case 6: Find rutevejledning til nærmeste butik for et produkt USABILITY TEST Der er gennemført en bruger usability test af app en, hvor brugervenlighed har været fokus. Ikke alle testcases har kunne gennemføres ordentligt, da prototypen har begrænsninger. Tre personer har testet Whear app en. Alle tre viste lignende resultater, og havde relativt nemt ved at navigere rundt i appen. Test case 1: Denne case havde alle testpersoner let ved efter havde læst introteksten havde ingen problemer med at finde navigation videre. Test case 2: Efter at være navigeret til søgesiden, havde testpersonerne let ved at finde feltet for fri søgning. Prototypen er dog begrænset, hvilket betyder, at testpersonerne ikke kunne lave egen søgning. Test case 3: Denne case er også meget begrænset, da filteret er en af de dele i prototypen som ikke virker dog havde testpersonerne ikke problemer med at finde og åbne filteret. Test case 4: Efter at have lavet en søgning, var der lidt forvirring for testpersonerne, fordi filteret på siden for søgeresultater ikke virker, men ingen havde svært ved at finde delen hvor de ændre søgekriterier. Test case 5: Resultaterne på denne case var lidt delt 2 valgte at lave en søgning efter produkter, og herefter gå ind på en produktside, hvor den sidste valgte at gå ind på en produktside gennem de populære produkter. Her havde testepersonerne lidt svært ved at se, at siden kunne scrolles her skal samme skygge på forsiden og søgesiden indsættes. Test case 6: Efter at have fundet listen med nærmeste butikkerne havde testpersonerne ikke problem med at finde rutevejledning. 22

23 10.7 GUIDE TIL PROTYPE Prototypen har 5 funktionelle sider: forsiden, søgesiden, en produktside, menuen og om Whear. Visse ting på disse sider virker dog ikke som produktet ville gøre. Alle dele som skulle anvende javascript, åbner en ny side med det endelige resultat. Forsiden er en introside, som vises første gang app en bruges. Den fungere som en lyn introduktion, og den eneste interaktive del er Næste knappen. SØG På søg-siden er der en del interaktive dele. Menuen skal glide ind fra højre, men i prototypen åbner den en ny side, hvor menuen ender. Funktionelt: Søg efter fritekst er et felt, hvor man kan søge efter bestemte ord, f.eks kvinde rød blazer. Hvis feltet klikkes, bliver der sendt til en side med søgeresultater. Vis filter åbner nedad. Punkterne kan ikke klikkes, og er ikke defineret færdigt. De populære produkter kan klikkes, men viser den samme produkt i prototypen. Desuden er scroll effekten fjernet. Menuen virker delvist Søg og Om os virker. SØGERESULTATER Vis filter virker ikke på denne side, da funktionen allerede er vist på søgesiden. Funktionelt: På denne side kan menuen åbnes og lukkes. Produkterne linker til produktsider dog vises den samme side. Tilbage pilen fører tilbage til søgesiden. PRODUKTSIDEN Ikke funktionelt: Øverst vises billederne. Der kan ikke skiftes mellem billederne. Menuen virker ikke på denne side. Vis rutevejledning virker ikke skal åbne i Maps. Funktionelt: Gå til webshop tager kunden til den tilhørende webshop. 23