Belæg for konklusionerne

Transkript

1 PRESSEMEDDELELSE udsendt mandag d. 19. juni Belæg for konklusionerne LO Århus og LO Aalborg udsender nu pjecen Dansk Folkeparti - og vores svar" i andet oplag - trods skarp men grundløs kritik fra Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti har i pressen og i et nylig udsendt svarskrift "Fup og fakta om LO's pjece om Dansk Folkeparti" forsøgt at nedgøre vores pjece. Efter en grundig gennemgang af partiets kritikpunkter melder vi hus forbi og tøver ikke med at udsende vedlagte uæ ndrede genoptryk (5.000 stk.), efter at førsteoplaget på stk. næ rmest blev revet væ k. Dansk Folkeparti begår i sit svarskrift - bevidst eller ubevidst - to grundlæ ggende fejl. For det første går partiet ud fra, at vi i pjecen citerer ordret fra Dansk Folkepartis principprogram. Det gør vi ikke - og det står der heller ikke i pjecen. Derfor tjener det ikke noget sagligt formål at sammenligne teksten med principprogrammet ord for ord. Derimod er det på sin plads at vurdere, om pjecen sagligt gengiver partiets politik. Det mener vi, at den gør. Alt andet ville jo også væ re bedrag, som før eller siden ville bliver afsløret og undergrave både pjecens og LO-sektionernes trovæ rdighed. Den anden fejl er, at Dansk Folkeparti alene sammenholder pjecens tekst med principprogrammet. Imidlertid gør vi allerede på side 2 opmæ rksom på, at vi ud over principprogrammet også bruger "Håndbog i dansk politik 1999" som kilde. Håndbogen er skrevet af Ib Garodkin og udgives på forlaget Rosinante. Den udkommer årligt og betragtes som en yderst trovæ rdig kilde til partiernes aktuelle synspunkter. Samtlige partiledere anbefaler bogen - også Pia Kjæ rsgaard, der på bagsiden roser håndbogen som "... et fint stykke væ rktøj med opdaterede oplysninger om partiernes standpunkter". Bogens oplysninger om Dansk Folkeparti bygger bl.a. på Folketingets forhandlinger, æ ndringsforslag til 3. behandling af finansloven 1998 og principprogrammet. Vi mener, at vi i principprogrammet og håndbogen har to seriøse kilder til Dansk Folkepartis politik. Derfor fastholder vi pjecens konklusioner - som bekræ ftes, når man sammenholder den med Dansk Folkepartis svarskrift og kildematerialet (jf. bilag til denne pressemeddelelse). Vi fastholder også vores hovedkonklusion: Dansk Folkeparti er et parti, som benytter flygtninge- og indvandrerspørgsmålet som rambuk for en politik, hvis overordnede formål er at ødelæ gge de politiske resultater, arbejderbevæ gelsen har opnået. Dansk Folkeparti bedrager derfor alle - men først og fremmest sine egne væ lgere. Flere oplysninger ved henvendelse til LO Århus - tlf eller LO Aalborg - tlf

2 BILAG TIL PRESSEMEDDELELSE Belæg for konklusionerne... I det følgende gennemgår vi Dansk Folkepartis kritik (svarskriftet) af vores pjece punkt for punkt (ræ kkefølge som i pjecen). Om kommunalpolitik Dansk Folkeparti kalder det "en meget bombastisk udlæ gning", når vi skriver, at partiet ønsker de kommunale udligningsordninger afskaffet. Partiet henviser til, at der i principprogrammet alene står, at partiet ønsker at vurdere "mulighederne for at afskaffe mange af de udligningsordninger, der findes ". Efter vores mening er det en noget akademisk indvending. Tilbage står, at partiet vil arbejde for, at udligningsordningerne afskaffes. Det vil sige, at de rigere kommuner ikke skal betale til de fattigere - hvilket vil føre til et mere ulige Danmark. Om arbejdsløshed og dagpenge Dansk Folkeparti bringer i sit svarskrift tre citater fra principprogrammet og erkender, at de kan "fortolkes i retning af det, som LO skriver" - nemlig at partiet ønsker arbejdsløshedsdagpengene sat ned og i øvrigt finansieret af arbejdsmarkedets parter. Vi kunne tilføje et fjerde: "Derfor skal forskellen mellem det, man tjener ved at arbejde i forhold til, hvad man får ud af det, hvis man går ledig, væ re større." Altså ikke noget dementi, men tvæ rtimod en bekræ ftelse af vores kritik. Om ferie Dansk Folkeparti erklæ rer, at vores udlæ gning af principprogrammet ikke er korrekt, men erkender - med henvisning til nyligt fremsatte æ ndringsforslag til ferieloven - at den "kommer... tæ t på" partiets praktiske politik. Det er svæ rt at se, hvori det ukorrekte består. I principprogrammet står, at Feriefonden... (skal) afvikles, og af håndbogens afsnit 1.15 (side 92) om ferie fremgår, at partiet går ind for at afskaffe ferieloven, at feriepengene løbende bør udbetales, og at der skal væ re mulighed for at opspare ferie. Vi mener, at ferieloven er en vigtig sikring af den enkelte lønmodtagers ret til ferie - en ret, som aldrig må blive en magtkamp mellem den enkelte lønmodtager og arbejdsgiver. Desuden sikrer ferielov og Feriefond, at de opsparede midler kommer til udbetaling, når der er brug for dem - nemlig når ferien skal holdes.

3 Om a-kasser og fagforeninger Dansk Folkeparti medgiver, at "pointen i LO s udsagn er rigtig nok". Og pointen - Dansk Folkepartis drøm om at adskille a-kasser og fagforeninger - er netop kernen i partiets politik: Et frontalt angreb på fagbevæ gelsen under dæ kke af et forsvar for "den enkelte borger". Mon ikke den enkelte borger/lønmodtager står stæ rkest ved at stå sammen med andre ligestillede? Mon ikke fagforeningers og a-kassers tæ tte samarbejde er en forudsæ tning for, at de ledige ikke tvinges ud i et ræ s mod bunden i indbyrdes konkurrence på lønog arbejdsforhold for at få job? Om pensionsordninger Dansk Folkeparti medgiver, at "substansen i udsagnene (er) korrekte". Dansk Folkeparti er ude efter ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, fordi disse ordninger er obligatoriske og kollektive. Partiet ønsker i stedet forsikringsordninger for grupper og enkeltpersoner. Om orlovsordninger Dansk Folkeparti dementerer ikke, at partiet går ind for at afvikle orlovsordningerne - tvæ rtimod. Derimod beskyldes vi for citatfusk, når vi refererer partiet for at mene, at uddannelsesorlov under alle omstæ ndigheder skal forbeholdes folk i arbejde. Synspunktet fremgår imidlertid af håndbogens afsnit 1.21 (side 119) om orlovsordninger. Som kilde angiver bogen bl.a. en pressemeddelelse fra partiet samt partiets æ ndringsforslag til finansloven Vi mener, at uddannelsesorlov er en god chance til efteruddannelse for både beskæ ftigede og ledige - og for ledige til at komme i job. Derfor bør adgangen til uddannelsesorlov lettes. Dansk Folkeparti argumenterer imod orlovsordningerne ud fra, at det danske arbejdsmarked i dag er ramt af "flaskehalse", der indebæ rer mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er en myte. Påstanden om arbejdskraftsmangel bunder som regel i nogle arbejdsgiveres ønske om at træ kke kvalificeret arbejdskraft til lokalområdet, bl.a. i håb om at begræ nse lønudviklingen. Generelt er der ingen mangel på arbejdskraft. Om arbejdsmiljø Dansk Folkeparti beskylder os for fusk, men dementerer ikke vores gengivelse af partiets politik - f.eks. at arbejdsgiverne ikke læ ngere skal have eneansvaret for, at arbejdsmiljøreglerne overholdes, og at bevillingerne til Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet skal skæ res ned med 20 pct. (håndbogens afsnit 1.16, side 96).

4 I principprogrammet læ gger partiet væ gt på, at "Arbejdstilsynet... principielt ikke uden dommerkendelse (må) tiltvinge sig adgang til privat ejendom og dermed bryde Grundlovens bestemmelser om den private ejendomsret". Derfor tolker vi partiets politik sådan, at det offentliges muligheder for at gribe ind over for et sundhedsskadeligt arbejdsmiljø skal begræ nses, og at snæ vre arbejdsgiverinteresser sæ ttes over hensynet til den enkeltes helbred og samfundets sundhedsudgifter. Om uddannelse og efteruddannelse Dansk Folkeparti erkender, at vi henholdsvis citerer og udlæ gger teksten i principprogrammet rigtigt. Også her ønsker Dansk Folkeparti at pille fæ lles ordninger fra hinanden og lade efteruddannelse afhæ nge af, hvad hver enkelt lønmodtager kan komme igennem med over for arbejdsgiveren. I tråd med det ønsker partiet den skattefinansierede arbejdsmarkedsuddannelse erstattet af brugerbetaling. Det harmonerer ikke med behovet for et generelt uddannelsesløft i samfundet, hvor der ud over specifikke her-og-nu-produktionsbehov også er brug for bredere og mere fremtidsorienterede kvalifikationer. Om strejke og lockout "Lodret citatfusk" lyder Dansk Folkepartis anklage. I håndbogens afsnit 1.5 (side 70) om strejke og lockout gengives Dansk Folkepartis synspunkter således: "Strejke og lockouter skal forbydes på livsvigtige eller samfundstruende områder som fx sygehusvæ sen, politi, postvæ sen, civilt beredskab og samfundsnødvendig offentlig transport. Ulovlige og overenskomststridige arbejdsnedlæ ggelser skal straffes hårdt." Håndbogens kilde er interview med Søren Espersen og Pia Kjæ rsgaard, april og maj Vi mener, at strejkeretten er fagbevæ gelsens sidste udvej, når alle forhandlingsmuligheder er udtømte. Afskaffes strejkeretten, afskaffes lønmodtagernes mulighed for i tilspidsede situationer og i fæ llesskab at lade handling følge ord. Det vil svæ kke de fæ lles løsninger og bane vej for yderligere individualisering, hvilket isæ r vil ramme de kortuddannede og de lavtlønnede. Igen når vi ind til Dansk Folkepartis inderste væ sen: At splitte lønmodtagernes sammenhold. Om tillidsmæ nd Dansk Folkeparti gentager sin anklage om citatfusk. Vi gengiver Dansk Folkepartis politik i overensstemmelse med håndbogens afsnit 1.8 (side 74) om tillidsmandsinstitutionen. Kilden er også her det næ vnte interview med Søren Espersen og Pia Kjæ rsgaard.

5 Vi mener, at Dansk Folkeparti vil svæ kke tillidsrepræ sentantinstitutionen, fordi denne repræ senterer lønmodtagernes sammenhold. Om arbejdstid Igen beskylder Dansk Folkepartis os for citatfusk og fordrejning i forhold til principprogrammet - og igen stammer vores oplysninger fra håndbogen afsnit 1.9 og 1.11 (side 76 og side 80) om arbejdstid og overarbejde, der har ovennæ vnte interview med Søren Espersen og Pia Kjæ rsgaard som kilde. Dansk Folkeparti erklæ rer sig på den ene side som tilhæ nger af frie forhandlinger, men vil på den anden side gøre arbejdstid og overarbejde til et spørgsmål mellem den enkelte lønmodtager og arbejdsgiver - og dermed sæ tte aftaleparterne på arbejdsmarkedet ud af spillet. Linjen er klar: Kollektive aftaler skal erstattes af individuelle - til skade for sammenholdet og for de svageste på arbejdsmarkedet. Om løn Principprogrammet næ vner intet om, at mindstelønnen skal afskaffes, anfører Dansk Folkeparti. Vores oplysninger stammer fra håndbogens afsnit 1.12 (side 82) om løn - igen med ovennæ vnte interview som kilde. Pointen er den velkendte: Ligesom i arbejdstidsspørgsmålet er Dansk Folkeparti ude efter de kollektive overenskomster, som fortsat er den bedste sikring af lønmodtagerne mod underbetaling og vilkårligheder. Om fagligt kontingent Dansk Folkeparti anfører, at principprogrammet ikke omtaler skattefradrag for faglige kontingenter. Også her stammer vores oplysninger fra håndbogen, afsnit 9.3 (side 437) om fradrag. Dansk Folkeparti skriver, at der ikke er noget kontroversielt i at ville forenkle og sanere skattesystemet, men kryber uden om spørgsmålet: Vil partiet stemme for eller stemme imod at fjerne fradragsretten for faglige kontingenter? Om barselsorlov Dansk Folkeparti beskylder os for citatfusk, men ikke desto mindre står det fast, at partiet var imod faderens ret til orlov i uge efter fødslen, dvs. forlæ ngelsen af fæ dreorloven med to uger, som trådte i kraft i april Se håndbogens afsnit 10.2 (side 481) om barselsorlov.

6 Om boligpolitik Pjecen "afspejler i rimelig grad Dansk Folkepartis ønsker på boligområdet", kommenterer partiet og fortsæ tter: "Vi skammer os ikke over, at ville dæ mme op for almennyttigt boligbyggeri, der mange steder i landet har udviklet sig i en negativ og uheldig retning, med ghettodannelser til følge". Vi mener ikke, at det er det almennyttige boligbyggeris skyld, at der visse steder er sociale problemer. Det skyldes i høj grad den politiske favorisering af ejerboligen, som har fået brede dele af befolkningen til at flytte i eget hus. Tilbage i det almennyttige boligbyggeri er forholdvis mange kortuddannede og lavtlønnede, som er de første til at blive ramt af ledighed og deraf følgende problemer. Dertil kommer, at kommunerne tildeler borgere med sociale problemer almennyttige boliger. Disse forhold bruger Dansk Folkeparti til et frontalangreb på det almennyttige boligbyggeri. Om kollektiv trafik Dansk Folkeparti mener, at mange års økonomisk satsning på den kollektive trafik ikke har båret frugt. Vi mener, at der snarere er satset alt for lidt på den kollektive trafik, hvilket har væ ret med til at udbrede privatbilismen. Folks behov for transport skal selvfølgelig opfyldes. Samfundets opgave er af miljømæssige og trafikale årsager at skabe trovæ rdige kollektive alternativer til privatbilismen. Om erhvervspolitik Dansk Folkeparti bebrejder os igen for citatfusk og tilføjelser, som der ikke er dæ kning for i principprogrammet. Der er i programmet fuldt belæ g for pjecens udsagn om, at Dansk Folkeparti ønsker de frie markedskræ fter sluppet løs, og at politikerne skal blande sig mindre i det private erhvervslivs forhold. Nogle eksempler (citater) fra programmet: "Dansk Folkeparti ønsker Europa-samarbejdet koncentreret alene om at sikre fri handel " "EUs store strukturfonde, som har til formål at omfordele økonomiske ressourcer mellem medlemslandene, skal afvikles ". "Dansk Folkeparti ønsker et frit erhvervsliv helt uden statsstøtte. Organisationstvang skal afskaffes. Arbejdslivet må selv løse sine løn- og arbejdsproblemer. Kun såfremt samfundsmæ ssigt livsvigtige forhold - eksempelvis miljøet - afgørende trues, bør samfundet gribe ind gennem lovgivning. Dansk Folkeparti ønsker fri og fair handel, hvor markedets efterspørgsel fastsæ tter udbuddet. Samtidig ønsker Dansk Folkeparti som hovedregel, at dansk erhvervsliv skal have samme vilkår som erhvervslivet i de lande, Danmark konkurrerer med. Erhvervslivet skal sikres frihed. Politikerne blander sig generelt for meget i erhvervslivets forhold. Dette gæ lder for såvel industrien, landbruget som fiskeriet og andre erhverv."

7 Der er desuden belæ g for pjecens udsagn om, at detailhandelen skal løsnes fra planlovenes snæ rende bånd og fra lukkeloven. Partiet citerer selv: "Handel- og servicefagene skal sikres frihed til selv at tilrettelæ gge sine ydelser over for kunderne. Dette betyder eksempelvis, at planlovene skal sikre fleksibilitet." "Lukkeloven skal totalt afskaffes." Desuden oplyser håndbogen, at partiet er imod den nye lov om planlæ gning af detailhandelen (afsnit 7.7 (side 307) om forbrugerstøtte). Samme sted leverer håndbogen fuldt belæ g for udsagnet om, at Forbrugerrådet skal nedlæ gges og forbrugerombudsmandens indflydelse begræ nses. Vi mener, at Dansk Folkeparti i ly af EU-modstand og anti-bureaukratisk retorik fører en politik, der vil afvikle den politiske regulering af markedet. På den måde bliver borgerne overladt til de rå markedskræ fter, hvor mennesket alene måles på sin væ rdi som arbejds- og købekraft. Den lille mand, som partiet hæ vder at forsvare, bliver det første offer. Kun politisk regulering og styring af markedet ud fra menneskelige og sociale hensyn kan forhindre, at det bliver alles kamp mod alle. Om skatter og offentlige udgifter Dansk Folkeparti dementerer ikke pjecens gengivelse af partiets politik, men fremfører og uddyber blot sine synspunkter. Vi mener ikke, at partiets politik handler om "forenkling" eller "sanering" af skattesystemet, som partiet skriver, men derimod om øget ulighed og social utryghed i kraft af store offentlige besparelser (prisen for skattelettelser - herunder afskaffelse af ejendomsskatterne) samt omfattende privatisering og udlicitering. Om sundhedsvæ sen Dansk Folkeparti hæ vder i sin kommentar, at partiet ikke er varm tilhæ nger af privathospitaler. Det fremgår ikke desto mindre af håndbogens afsnit 11.5 (side 541) om sygehuse, og ifølge principprogrammet ønsker partiet frit valg mellem offentlige sygehuse og privathospitaler. Vores mening: Hvis partiet får gennemført sine erklæ rede ønsker om frit valg mellem offentlige sygehuse og privathospitaler, offentlig betaling for behandling på privathospitaler, samt at pengene følger patienten, vil det betyde et boom for udviklingen af privathospitaler i Danmark. Patienter med penge på lommen vil købe sig til den bedste og hurtigste behandling med yderligere skæ vvridning af sygehusvæ senet og klassedeling af befolkningen til følge.

8 Det offentlige sygehusvæ sen vil få sin økonomi undergravet, idet det med fæ rre midler står tilbage med ansvaret for et bredt beredskab og med de økonomisk dårligst stillede patienter - som tegner sig for forholdsvis flest indlæ ggelser. Om børnepasning Dansk Folkeparti gør opmæ rksom på, at egenbetaling for børnepasning skal ses i sammenhæ ng med skattelettelser. O.k. - men for det første: Vil partiet garantere, at de offentlige tilskud til børnepasningen ikke beskæ res eller fjernes, før de ønskede skattelettelser er gennemført? For det andet og nok så afgørende: Selv om disse skattelettelser bliver gennemført, vil det samlet set ikke væ re til gavn for det store flertal af børnefamilier. Når brugerbetaling på flere områder erstatter en progressiv skattefinansiering, vil det medføre større ulighed. Jo lavere indkomst desto større andel af denne vil nemlig gå til (bruger)betaling af f.eks. børnepasning. Om pension og æ ldrepleje Dansk Folkeparti konstaterer, at "substansen" i gengivelsen af partiets "sobre og væ rdige æ ldrepolitik" er korrekt. Vi mener, at denne politik afspejler Dansk Folkepartis populisme. På snart sagt alle områder vil partiet de obligatoriske og kollektive ordninger til livs og have dem erstattet af individuelle ordninger og brugerbetaling - bare ikke på ældreområdet. Om EU Dansk Folkeparti takker for gengivelsen af partiets EU-synspunkter. Vi gør opmæ rksom på, at vi har en ganske anden international og solidarisk tilgang til EU-spørgsmålet end Dansk Folkeparti, og vi vender os mod partiets snæ vertsynede og nationalistisk betonede EU-modstand. Hvis man er interesseret i yderligere dokumentation, kan man ved henvendelse til LO Århus rekvirere den fulde ordlyd (kopi) af Dansk Folkepartis svarskrift.