Sundhedspolitisk Topmøde Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013

Transkript

1 Sundhedspolitisk Topmøde 2013 Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013

2 Indhold Fire temaer, fire rundbordsdebatter 3 Tema 1 Er konkurrence i sundhedssektoren vejen til mere sundhed for pengene? 4 Tema 2 Er forbud og afgifter vejen til mere sundhed og længere liv? 6 Tema 3 Er velfærdsteknologi svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? 8 Tema 4 Er vi ambitiøse, når vi vil have mere værdi ud af danske sundhedsdata? 10 Deltagerliste 12

3 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 3 Fire temaer, fire rundbordsdebatter Den 16. december 2013 var 80 centrale aktører fra den danske sundhedsverden samlet hos Dansk Erhverv på Børsen til sundhedspolitisk topmøde 2013 for at diskutere fremtidens sundhedsvæsen. Det Sundhedspolitiske Topmøde er blevet til i samarbejde mellem Dansk Erhverv, Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, Dansk Biotek, IT-Branchen, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker samt Beskæftigelse, Sundhed & Forebyggelse. Det er håbet, at Topmødet kan blive til en tilbagevendende begivenhed. I Sundhedspolitisk Topmøde 2013 deltog repræsentanter fra Folketinget, Sundhedsministeriet, regioner og kommuner, virksomheder, faglige organisationer, brancheforeninger, fagforeninger og eksperter. De gav deres bud på de udfordringer og muligheder, som præger sundhedsvæsenet inden for fire vigtige spørgsmål: Er konkurrence i sundhedssektoren vejen til mere sundhed for pengene? Er forbud og afgifter vejen til mere sundhed og længere liv? Er velfærdsteknologi svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Er vi ambitiøse, når vi vil have mere værdi ud af danske sundhedsdata? Dagen havde særligt fokus på at finde konkrete veje til at hæve ambitionerne på sundhedsområdet i samarbejde mellem de forskellige interessenter og sektorer. Formålet med dagen var at give sundhedssektorens aktører på topniveau på tværs af offentlig og privat, sundhedspersoner og erhvervsfolk, eksperter, politikere og embedsmænd mulighed for at krydse ideer, synspunkter og holdninger, der kunne gøre alle lidt klogere. Dagen blev indledt af minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag, der reflekterede over topmødets fire hovedtemaer. Dernæst bød adm. direktør Jens Klarskov fra Dansk Erhverv velkommen til dagen, inden deltagerne diskuterede dagens temaer fordelt på fire spor. Dagen blev afsluttet med en paneldebat mellem de fire sundhedsordførere Sophie Løhde (V), Flemming Møller Mortensen (S), Liselott Blixt (DF) og Camilla Hersom (RV), der tegnede de politiske perspektiver af dagens diskussioner. Indholdet i diskussionerne af de fire spørgsmål er opsummeret på de følgende sider. Der er ikke tale om et referat af diskussionerne, men et sammenkog af de mange perspektiver, ideer og synspunkter, der blev fremført under hvert tema.

4 4 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Tema 1 Er konkurrence i sundhedssektoren vejen til mere sundhed for pengene? Politikere, sundhedsøkonomer og eksperter forventer et pres på de danske sundhedsudgifter de kommende år. Det skyldes ikke mindst flere kronikere, ældre medborgere og en stadig forventning hos patienterne om bedre behandlinger, øget service og nemmere adgang til sundhedsydelser. Vi har et effektivt og produktivt sundhedsvæsen sammenlignet med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Men er yderligere konkurrence og markedsåbning i sundhedsvæsenet et middel til, at vi får endnu mere ud af sundhedskronerne? Eller vil konkurrence blot medvirke til, at behandlingskvalitet og service forringes? Og er konkurrence og lighed i sundhedsvæsenet hinandens modsætninger? Inspirationsoplæg til Tema 1: Kjeld Møller Pedersen, professor, SDU Syddansk Universitet og Carsten Smidt, vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Udfordringer Det er nødvendigt, at der stilles klare mål med konkurrenceudsættelsen. Snævert fokus på pris fjerner fokus fra fx sundhedspolitiske prioriteringer og forebyggelse. Fravær af fælles kvalitetskriterier og et økonomisk sammenligningsgrundlag betyder, at fokus flyttes fra effekter og over til konkrete procesmål. Det fremmer ikke innovation, og det skubber næppe sundhedsvæsenet i en mere borgercentreret retning. Konkurrence kan fremme innovationen, men det er vigtigt at overveje, hvor innovationen skal ske. Er potentialerne for nytænkning størst i snitfladerne mellem fx sektorer, eller skal konkurrenceudsættelse bidrage til innovation af kerneydelsen? Konkurrence skal ikke være et mål i sig selv. Incitamenter for konkurrenceudsættelse peger ikke i samme retning for kommuner, regioner og stat. Kassetænkning et udbredt fænomen, som bl.a. skyldes, at det ikke altid er de samme, der høster gevinsterne, som de der investerer. Samtidig er ideologi ofte styrende for debatten. Det er en generel udfordring, at udbudsreglerne håndhæves mindre godt. Oveni udfordres konkurrenceudsættelsen af den offentlige sektors forpligtelse til at sikre forsyningssikkerhed. Ydernummersystemet og specialeplanen er strukturer, der hæmmer mulighederne for konkurrence. Konkurrencen blandt speciallæger hæmmes også af praksis i dag, hvor privatpraktiserende læger alene henviser til offentlige specialister. Konkurrence på klinikområdet udfordres af gældende ejerskabsregler. Muligheder Konkurrenceudsættelse og partnerskaber kan bidrage til, at vi får mere sundhed for pengene, dels gennem billigere løsninger og dels gennem styrket innovation. Private aktører kan bidrage til mere decentral innovation og til innovation i snitfladerne mellem aktører, fx sundhedstjek hos apoteket. Der kan også være potentialer i større udbud. Kan vi fx forestille os at regionerne udliciterer et helt sygehus? (Fx Sankt Görans Sjukhus, Sverige). Konkurrenceudsættelse kan bidrage til nye forebyggende initiativer, der placeres uden for det etablerede sundhedsvæsen, dvs. steder hvor borgerne færdes, inden de bliver syge.

5 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 5 Er potentialerne for nytænkning størst i snitfladerne mellem fx sektorer, eller skal konkurrenceudsættelse bidrage til innovation af kerneydelsen? Konkurrence skal ikke være et mål i sig selv. Privathospitalerne sidder i mange tilfælde med ekspertise på højtspecialiserede områder. Som reglerne er i dag finansieres uddannelsesstillinger på privathospitaler ikke på lige fod med de offentlige sygehuse. Ændres reglerne, kan privathospitalerne i højere grad bidrage til uddannelsen af nye speciallæger. Kan vi skubbe på innovationen ved at skrive krav om udvikling ind i sundhedsaftalerne? En anden mulighed er at vende takstsystemet om, så aktørerne afregnes ud fra deres evne til at holde borgerne raske (med ObamaCare samt forsøg i Lund Kommune som inspiration). Der ligger også muligheder i at fremme sundhedsturismen til Danmark. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: At udvikle flere strategiske offentligt-private partnerskaber. Referencen er det gode samarbejde som Region Sjælland har med et privat konsortium, som bl.a. omhandler at stå for driften af smerteklinikken på Næstved Sygehus. At dokumentere gode eksempler på offentligt-private samarbejder, hvor innovative serviceløsninger både løfter kvaliteten og samtidig reducerer i omkostningsniveauet. At åbne op for konkurrence på praksisområdet samt øvrige sundhedsområder, hvor ydernummerstrukturen i dag begrænser udvikling og service.

6 6 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Tema 2 Er forbud og afgifter vejen til mere sundhed og længere liv? Danskernes middellevetid har flyttet sig i en positiv retning de seneste 10 år, men ikke i nær så høj grad, som i de lande vi normalt sammenligner os med. Samtidigt står sundhedsfremme og forebyggelse højt på danskernes dagsorden. Forebyggelseskommission, fedt- og sukkerafgift, forbud mod rygning i det offentlige rum, sundhedsordninger på arbejdspladsen og nye kost- og motionsråd er blot nogle af de mange initiativer, der i de seneste år er hægtet op på at sikre danskerne en højere gennemsnitlig levealder og et sundere liv. Men virker de hidtidige anvendte redskaber, eller skal vi have andre i brug? Hvad skal der til for, at vi kan blive lige så gode til at forebygge som til at behandle? Er der initiativer, vi ikke har prøvet, som virker i andre lande? Inspirationsoplæg til Tema 2: Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune og Else Smith, adm. direktør, Sundhedsstyrelsen. Udfordringer Vi mangler en bredere diskussion af, hvordan vi taler om og definerer sundhed. Vi har i dag en retorisk udfordring i sproget, og dialogen mangler ord. Det gør, at vi ofte strander i fastlåste diskussioner, og at vi ikke formår at engagere et bredt sæt af aktører ikke mindst borgerne selv i debatten om såvel udfordringer som løsninger. Sundhed gælder ikke kun om at helbrede mennesker og gøre dem fri for sygdom. Sundhed handler også om at gøre mennesker i stand til at tage vare på sig selv fx ved at kunne varetage et arbejde. Forbud og afgifter virker, men ikke altid efter hensigten. Det er en måde at ramme mange på en gang, og ikke redskaber vi skal undlade at bruge, men der er grænser for, hvor langt vi kan nå med fx afgifter på usunde fødevarer. Der er behov for også at have fokus på andre redskaber. Et krav, hvis forbud skal virke, er desuden, at de håndhæves hårdt, hvilket langt fra altid er tilfældet i dag. De sundhedsmæssige udfordringer varierer meget for forskellige befolkningsgrupper. Konkret illustreret ved at rygning fortsat er en helt central udfordring, men særligt blandt personer med ingen eller kort uddannelse. Vi har behov for differentierede og målgruppespecifikke indsatser, og en debat om hvor indsatsen virker, og hvilke grupper man går efter med hvilken hensigt. Afgifter og restriktioner virker på kort sigt uddannelse på lang sigt. Sektoropdeling og opdeling i faglige siloer er en stor barriere, da både udfordringer og løsninger går på tværs. Ser vi eksempelvis på ulighed i sundhed, findes årsagerne til uligheden ofte uden for sundhedssystemet, ligesom sundhedsmæssige tiltag ikke kan stå alene, men skal kombineres med et fokus på eksempelvis uddannelse og beskæftigelse. Lighed i sundhed kræver en differentieret tilgang. Muligheder Et af de store potentialer i den fremtidige forebyggelsesindsats er et øget fokus på partnerskaber. På tværs af sektorer, brancher og fagområder. Gennem inddragelse af borgerne, virksomheder, fagforeninger, myndigheder, pensionskasser, civilsamfund osv. Styrken ved partnerskabstankegangen er bl.a., at det øger

7 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 7 ejerskabet både i forhold til målgruppen og de deltagende aktører. Nye og utraditionelle partnerskaber kan desuden medvirke til positiv og innovativ udvikling af indsatsen. Sundhedsfremme og forebyggelse rummer også muligheder for vækst, og det er vigtigt, at fremtidige partnerskabsstrategier også medtager erhvervslivet, som har gode bud på løsninger. OPI/OPP potentialet er i dag langt fra realiseret. Sundhedsfremme og forebyggelse kan bruges som løftestang på andre områder og omvendt. Sundhedsvæsenet har sundhed som mål, men andre sektorer har sundhed som middel. Der bør tænkes i, hvordan lovgivning på andre områder og igangværende reformer kan bruges til at styrke forebyggelse, det gælder fx folkeskolereform, kontanthjælpsreform og førtidspensionsreform. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: At inddrage flere arenaer i forebyggelsesarbejdet. Det gælder fx sundhed på arbejdspladsen, hvor en øget sundhed og velvære blandt medarbejderne skal understøtte øget produktivitets- og effektivitet. At styrke forståelsen hos politikerne af, at borgernes sundhedstilstand er en lige så vigtig brik i en beskæftigelsesindsats som uddannelse. En differentieret tilgang og tilbud til borgerne er vejen til mere lighed i sundhed, da borgerne ikke er ens med hensyn til deres sundhedsmæssige udgangspunkt samt sociale og økonomiske ressourcer. Et af de store potentialer i den fremtidige forebyggelsesindsats er et øget fokus på partnerskaber. På tværs af sektorer, brancher og fagområder. Gennem inddragelse af borgerne, virksomheder, fagforeninger, myndigheder, pensionskasser, civilsamfund osv.

8 8 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Tema 3 Er velfærdsteknologi svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Regeringen har netop vedtaget en strategi for digital velfærd, der bl.a. peger på telemedicin og velfærdsteknologi som områder med uudnyttede potentialer. Telemedicin og velfærdsteknologi gør det muligt for borgerne at blive fjernmonitoreret, selv gennemføre genoptræning og måle egen sundhedstilstand samt efter behov at kommunikere digitalt med sundhedspersonalet regionalt, kommunalt og i lægepraksis. Danmark er teknologisk med i front, men de lande, vi konkurrerer med, har sat mere konkrete og ambitiøse mål for i stor skala at satse på telemedicin og velfærdsteknologi. Er vi ambitiøse nok med telemedicin og velfærdsteknologi i Danmark, og hvordan indhøster vi potentialerne? Hvilke muligheder har vi for at blive de førende til at bringe telemedicin og velfærdsteknologi i anvendelse i stor skala? Hvilke barrierer står i vejen, og hvordan overkommes de? Inspirationsoplæg til Tema 3: Thomas Olesen, direktør, Qualcomm Life og Peter Huntley, adm. direktør, Medicoindustrien. Udfordringer Der er behov for en ny italesættelse af telemedicin. Historien om robotstøvsugerne, der ikke kunne løfte opgaven men alligevel blev fremhævet og påtvunget nogle borgere, giver liv til forestillingen om, at indførelse af telemedicin primært er motiveret af besparelser. Vi skal have fortalt de historier, der viser, at det er et redskab til øget livskvalitet og forhindring af nedslidning. Der er en tendens til, at vi starter mange flere projekter, end vi kan administrere at følge op på. Mange teknologier og platforme er allerede til rådighed, dvs. at man kan implementere sikre og kosteffektive løsninger med det samme, men der mangler samordning og overblik. Der er kørt for mange små projekter og for få i storskala. DRG-systemet fungerer ikke optimalt. Der er blandt andet behov for at se på incitamenterne for de praktiserende læger. Hos de faglige organisationer er der en tendens til at holde snævert på opgaverne vi skal se på de samlede kompetencer og opgaver og på incitamenterne for medarbejderne, når det gælder om at tage nye teknologier til sig. Muligheder Der er gode eksempler, som fortæller om potentialerne i telemedicinske løsninger for borgene, for de sundhedsprofessionelle og for samfundet. Diabetesområdet er en god case på alt det gode, der kan komme ud af en konstruktiv privat-offentlig dialog mht. udvikling og implementering af telemedicinske løsninger. Undersøgelser viser, at fleste borgere gerne vil bruge telemedicinske løsninger det samme gælder medarbejderne i sundhedssektoren, når de er sikre på, at løsninger virker, og de er fortrolige med dem. Der er grund til at arbejde målrettet med medarbejderne, så de lærer at bruge de nye løsninger. Hvis medarbejderne er utrygge, bliver borgerne det også. Nationale kliniske standarder kan understøtte udbredelsen. Her kan politikerne skubbe på ved at være

9 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 9 med til at definere laveste acceptable serviceniveau. Samtidig kunne testområder/regioner udpeges til afprøvning i stor skala. Telemedicin rummer mulighed for at øge effektiviteten samtidig med, at patienten oplever bedre behandling(sforløb). Patient- og brugerorganisationer skal være med som allierede og inddrages, når behov for projekter og løsninger defineres. Fremtidens ældre vil stille krav om at de kan bruge teknologiske og digitale hjælpemidler tilpasset deres individuelle situation, den offentlige sektor skal være klar til det. Vi skal udnytte den mulighed, der ligger i, at de kommende generationer af ældre færdes hjemmevant på nettet, med smartphones osv. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: At arbejde for udbredelse af sundhedsteknologi som led i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Øget anvendelse af sundhedsteknologi vil være en gevinst for både patienter, sundhedsvæsen og erhvervsliv, fordi det skaber bedre kvalitet af behandlingen, højere effektivitet og forretningsmuligheder, herunder mulighed for øget eksport af løsninger, der anvendes på det danske marked. At arbejde for at der skabes mere hensigtsmæssige økonomiske incitamenter for offentlige investeringer i sundhedsteknologi, herunder i forhold til DRG-systemet og i forhold til de business-cases, der anvendes som grundlag for beslutninger om offentlige investeringer. At arbejde for at der skabes rammer for en øget dialog om behovet og mulighederne for innovative teknologiske løsninger til brug i forebyggelse og behandling af patienter. Der er grund til at arbejde målrettet med medarbejderne, så de lærer at bruge de nye løsninger. Hvis medarbejderne er utrygge, bliver borgerne det også.

10 10 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Tema 4 Er vi ambitiøse, når vi vil have mere værdi ud af danske sundhedsdata? Som led i udmøntningen af regeringens vækststrategi har sundhedsministeren nedsat et nyt stående udvalg Strategisk Alliance for Register og Sundhedsdata (STARS), som skal udvikle en national strategi for adgang til sundhedsdata og etablering af én effektiv indgang til nationale sundhedsdata, som gør det nemmere for forskere fra offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder at omsætte de mange statistiske oplysninger til forskningsresultater og i sidste ende nytænke og forbedre sundhedsvæsenet og behandlingsmulighederne. Udover at skabe bedre behandlingsmuligheder skal det nye udvalg også bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser. For ved at stille sundhedsdata til rådighed, vil flere danske og udenlandske virksomheder få bedre muligheder for at igangsætte nye forskningsaktiviteter i Danmark - forskningsaktiviteter som er fundament for arbejdspladser. Forstår vi at udnytte potentialet ved den viden, der er indeholdt i de enorme datamængder? Hvad der skal til for, at vi i højere grad kan få værdi ud af de mange sundhedsdata? Og hvordan kan og skal data bidrage til, at vi styrker evnen til at skabe innovativ sundhedsteknologi og moderne, sikre og effektive behandlinger? Inspirationsoplæg til Tema 4: Mads Melbye, direktør, Statens Seruminstitut og Claus Rehfeld, adm. direktør, Rehfeld. Udfordringer En af de store udfordringer er at skabe fælles forståelse for potentialet i en bedre udnyttelse af de unikke offentlige sundhedsdata. Det skal være klart for både befolkningen, politikere og de der hhv. leverer og bruger sundhedsdata, at en mere aktiv og målrettet brug af sundhedsdata skaber værdi. Men problemerne fylder desværre hurtigt hele debatten de organisatoriske diskussioner, lægernes manglende incitamenter til at indberette data, forskernes besværlige adgang til data i registrene (som de selv har leveret) og befolkningens generelle bekymring for misbrug af personlige data. De positive historier - potentialet - skal have en langt mere fremtrædende plads i både den offentlige og faglige debat. Til støtte for en frugtbar politisk debat, skal potentialet, udfordringerne og mulige løsninger gøres konkret. I forbindelse hermed skal ansvar og roller på området fastlægges. Konkrete udfordringer: Borgernes sikkerhed og rettigheder i forbindelse med en øget brug af data. Sikkerhed skal indbygges i systemer til deling af og adgang til sundhedsdata. Det lovgivningsmæssige og juridiske fundament er i udgangspunktet godt, men mindre justeringer på især lægemiddelområdet er påkrævet. Det skal i for længelse heraf også sikres, at sundhedsvæsenets lagring og håndtering af data er indrettet, så det understøtter et effektivt og sikkert samarbejde med eksterne/private parter. Adgang til data: Det skal sikres, at alle aktører, der kan bidrage til udfoldelse af potentialet i en bedre brug af sundhedsdata, har let adgang til relevante data. Herunder skal det sikres, at data også kan anvendes til støtte for udvikling og sikker anvendelse af nye lægemidler. Dataindsamling bør optimeres og kvalificeres. Indsamlingen (indtastning) af data sker i dag manuelt, hvilket tager meget tid fra sundhedspersonalet. Dette bør automatiseres. Herved sikres en hurtig, kvalificeret og ensartet indsamling af data. En særlig indsats skal sikre inddragelse og optimering af datatilgang fra praktiserende læger. Faglige miljøer skal have tillid: Det er vigtigt, at der sikres gennemsigtighed i forhold til formål, organise-

11 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 11 ringen af området og administrative processer, så de faglige miljøer har tillid til systemet og tager ejer skab heraf. Hvis data bruges til kontrol, skaber det let mistillid. Det skal være tydeligt for lægerne, hvor dan brugen af data omsættes til forbedring af klinisk praksis, der kommer patienter og borgere til gavn. Muligheder Vi er ambitiøse, men ikke ambitiøse nok. Forudsætningerne er der unikke data og en stor tillid i befolkningen. Vi kan og skal blive langt bedre til at udnytte værdien af de danske sundhedsdata. Data kan være med til at styre og sikre kvalitet i sundhedsvæsenet samt være fundament for forskning og udvikling i industrien. Fokus bør i første omgang være på en bedre udnyttelse af de data, som allerede bliver indsamlet i dag eksempelvis vil vi kunne udnytte mange af sundhedsvæsenets laboratoriedata langt bedre. Mulighederne i en bedre brug af danske sundhedsdata er mange: Data kan bruges i grundforskningen til at få en større indsigt i sygdommes årsager og udvikling og ikke mindst mekanismerne bag. Data kan styrke gennemførelsen af kliniske forsøg via blandt andet: - At understøtte design af kliniske forsøg og protokoludvikling. - At understøtte feasibility-studier (screening af mulighederne for gennemførelse af kliniske forsøg). - At understøtte rekrutteringen af patienter. - At understøtte test af lægemidler real life - eksempelvis ift. subpopulationer. Data kan styrke lægemiddelovervågningen via blandt andet: - At skabe fundament for bedre post marketing surveillance studier (sikkerhedsstudier). Data kan bidrage til kvalitet og effektivitet i patientbehandlingen herunder anvendelsen af lægemidler: - Data kan sikre, at patienterne får den rigtige medicin ( personalised medicine ). - Data kan bidrage til udvikling af værktøjer til støtte for praktiserende læger. - Samkøring af behandlingsdatabaser kan understøtte valg og brug af bedste behandlinger, fx medicinske vs. kirurgiske. - Receptdatabasen kan udnyttes til både at følge brugen, effekten, værdien og sikkerheden af lægemidler. Data kan skabe overblik og sammenhænge på tværs: - Man kan begynde at koble sundhedsdata og socioøkonomiske data og på den måde få viden om compliance, behandlingsresultater og betydningen af sociale faktorer. Der er stort potentiale i at promovere Danmark som et attraktivt land at drive klinisk forskning i. Vi har mange værdifulde data, bl.a. er hælprøver fra alle danskere ml år noget helt særligt. Hvis vi tænker tingene i sammenhæng, er der store eksport- og vækstmuligheder i dette. Der findes mange positive historier om sundhedsdata. De skal frem i lyset, fx i en rapport eller et katalog, så tilliden til systemet og mulighederne bygges op. Det skal formidles, hvordan udfordringer løses i praksis, og hvad patienterne konkret får ud af en bedre brug af de mange sundhedsdata. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: At sikre forskningsmæssig adgang til data fra både industri og sundhedsvæsen med henblik på at give større muligheder for at udføre kliniske forsøg i Danmark og samtidig via denne adgang skabe mulighed for at processen vedrørende kliniske forsøg kan effektiviseres gennem brug af allerede indsamlede data. At synliggøre værdien og den praktiske brug af sundhedsdata i forhold til udvikling af moderne lægemidler det være sig i grundforskningen og i forhold til gennemførelse af kliniske forsøg. Via en bedre udnyttelse af de unikke danske sundhedsdata ønsker lægemiddelvirksomhederne at styrke lægemiddelovervågningen og derved bidrage til at optimere anvendelsen af lægemidler. En bedre udnyttelse af sundhedsdata bør endvidere skabe fundament for en mere individualiseret patientbehandling, der sikrer, at alle patienter får optimalt udbytte af anvendte lægemidler.

12 12 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Deltagerliste Sundhedspolitisk topmøde 2013 Deltager Titel Virksomhed A Adam Wolff Adm. direktør Danske Regioner Alejandra Mørck CEO KLIFO Allan Flyvbjerg Professor Aarhus Universitet Allan Juhl Divisionsdirektør SAS Institute Anders Kretzschmar Direktør Apotekerforeningen Anja Philip Formand Forbrugerrådet B Bent Wulff Lægefaglig direktør Aleris-Hamlet Hospitaler Bente Hyldahl Fogh Adm. direktør Lægeforeningen Birgit Grøsfjeld Direktør Siemens Healthcare Bjørn Borre Chefkonsulent IT-Branchen Bruno A. Meldgaard jensen Formand Praktiserende Lægers Organisation C Camilla Hersom MF Folketinget Carsten Blæsberg Chefkonsulent LIF Carsten Smidt Vicedirektør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Claus Beck-Tange Sekretariatschef Hjerteforeningen Claus Rehfeld Adm. direktør Rehfeld Partners D Dennis Kristensen Forbundsformand FOA Dorthe Eberhardt Søndergaard Afdelingschef Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dorthe Mikkelsen Senior Vice President MSD E Else Smith Adm. direktør Sundhedsstyrelsen F Flemming Møller Mortensen MF Folketinget Freddy Lykke CEO Cetrea G Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital H Hanne Roed Medlem af Regionsrådet Region Midtjylland Heidi Forberg Chef - Regionernes Sundheds-it Danske Regioner Helle Rasmussen Chefkonsulent LIF Henrik Engberg Johannsen Informations- og miljøchef Matas Henrik Nedergaard Adm. Direktør Diabetesforeningen Henrik Vestergaard Viceadministrerende direktør LIF I Ida Sofie Jensen Koncerndirektør LIF

13 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 13 Deltagerliste Sundhedspolitisk topmøde 2013 Deltager Titel Virksomhed J Jakob Scharff Markedschef Dansk Erhverv Jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent LIF Jan F. Steenhard CEO Falck Healthcare Jannik Hilsted Lægelig direktør Rigshospitalet Jens Jacobsen Direktør Hospitalet Valdemar Jens Klarskov Adm. direktør Dansk Erhverv K Karen Stæhr Sektorformand FOA Katja Marianna Kayser Adm. direktør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Kirsten G. Dalsjö Sundhedspolitisk chef Group Public Affairs Falck Kjeld Møller Petersen Professor Syddansk Universitet L Lars Bech Kommunikationschef LIF Lars Mathiesen Direktør Yngre læger Lars Staal Wegner Vice President Bavarian Nordic Lasse Richter Petersen Direktør Sanofi-aventis Denmark A/S Lene Laursen Vicedirektør Medicoindustrien Liselott Blixt MF Folketinget Lone Christiansen Sundheds- og socialpolitisk direktør Danske Regioner M Mads Melby Direktør Statens Serum Institut Marie Louise Kirring Løvengreen Velfærdspolitisk chef Dansk Erhverv Marie Pinholt Krabbe Sekretariatschef Lægevidenskabelige selskaber Martin Koch Pedersen Sundhedspolitisk chef Dansk Erhverv Mette Feifer Markedsdirektør Dansk Erhverv Mia Amalie Holstein Chefkonsulent CEPOS Mikkel Veje Rønsbo Politisk konsulent Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Mirjana Saabye Seniorkonsulent Ældresagen Morten Bangsgaard Adm. direktør IT-Branchen Morten Falck Adm. direktør Københavns Privathospital Morten Grønbæk Direktør Statens Institut for Folkesundhed N Niels Kristensen Formand Apotekerforeningen Niels Lund Vice President & Head of Global Public Affairs Novo Nordisk Ninna Thomsen Sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

14 14 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Deltagerliste Sundhedspolitisk topmøde 2013 Deltager Titel Virksomhed P Per Lange Faglig chef FOA Per Okkels Departmentschef Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Peter Huntley Adm. direktør Medicoindustrien Peter Schwarz Formand Lægevidenskabelige selskaber Poul Erik Hansen Afdelingschef Statens Serum Institut R Randi Krogsgaard Director Dansk Biotek Rasmus Hylleberg Sekretariatschef Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Ruiqi Xu Regional Director Denmark BGI Europe S Simon Emil Ammitzbøl MF Folketinget Sine Jensen Seniorrådgiver Forbrugerrådet Sophie Løhde MF Folketinget T Terje List CEO Matas Thomas Bo Bjørn Klee Adm. direktør Lundbeck Pharma Thomas Helt Adm. direktør Quick Care Thomas Kiær Direktør/overlæge dr. Med Center for Rygkirurgi Thomas Lawaertz Direktør Åreknudeklinikken Thomas Olesen Direktør Qualcomm Thorstein Theilgaard Generalsekretær Bedre Psykiatri Tina Lambrecht Formand Danske Fysioterapeuter Torben Eilskov Leth CEO Max Manus Tore von Würden Head of Value & Access Amgen

15 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 15

16 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK