Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper"

Transkript

1 Afsnit Indholdsfortegnelse Forord SAMPENSION og de statsansatte Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Pensionsordningerne Beregningsprincipper Forretningsgange og telefonnumre Materiale til medlemmerne Helbredsoplysninger Skatteregler Begunstigelsesregler Boafgift Separation og skilsmisse Orlov Fratrædelse og virksomhedsoverdragelse Samspillet med efterløn, førtidspension og folkepension Samspillet med andre pensionsprodukter

2 Forord Afsnit 1

3 Side 2 Forord Denne håndbog er udarbejdet til tillidsrepræsentanter og faglige konsulenter og sekretærer samt HR medarbejdere, der er tilknyttet de pensionsordninger, der administreres af SAMPENSION. Livs- og pensionsforsikringsområdet samt offentlige ydelser er begge to store områder, som efterhånden fylder mere og mere i vores hverdag. I SAMPENSION får vi i det daglige mange henvendelser fra kunder, der vil vide noget mere om deres pensionsforhold. Som tillidsrepræsentant eller faglig sekretær støder du sikkert på de samme spørgsmål fra dine kollegaer. For at du nemmere kan hjælpe dine kollegaer/ medlemmer med spørgsmål om deres pensionsforhold, har vi lavet en håndbog, der giver svar på mange ting. Det er ikke meningen, at du som tillidsrepræsentant eller faglig konsulent skal gå ind i en rådgivende funktion. Din hjælp kan være vejledende og husk, at det altid er din kollega/dit medlem selv, der skal træffe beslutninger om egne pensionsforhold. I den forbindelse kan du være behjælpelig med at orientere om, hvilke konsekvenser det ønskede valg har. Pensionsforhold er et stort område, hvilket betyder, at det kan være svært at få belyst alle relevante detaljer uden at skulle konstruere et meget stort værk. Vi har derfor valgt, at denne håndbog omhandler de vigtigste og mest almindelige spørgsmål i et let og forståeligt sprog. Håndbogen er en populær beskrivelse af pensionsordningerne og de regler, der knytter sig hertil. For at få det juridisk fuldstændige billede henvises der til pensionsordningernes pensionsregulativer samt forsikringsbetingelser. Håndbogen er opbygget ud fra den forudsætning, at den skal anvendes som et opslagsværk og ikke en bog, der nødvendigvis skal læses fra start til slut. Vi har inddelt håndbogen i separate afsnit, så du ved hjælp af indholdsfortegnelsen nemt kan finde rundt i stoffet og få svar på dine spørgsmål. Vær opmærksom på, at håndbogen tager udgangspunkt i de beløbssatser og lovmæssige regler, der er gældende i dag. Af flere steder fremgår det, at den tidligste pensionsalder er 60 år. Dette er dog kun gældende for personer, der er født før den 1. Januar Hvis du er født 1. Januar 1959 eller senere, vil den tidligste pensionsalder være: Du er født Du kan tidligst gå på pension, når du fylder 1. januar juni ½ 1. januar december januar juni ½ 1. juli december januar 1963 eller senere 62 Skulle der være faglige områder, som du eller dine kollegaer ønsker belyst mere detaljeret, kan I altid kontakte SAMPENSION. Under afsnit 8, samt på vores hjemmeside, kan du finde relevante telefonnumre. Vi håber, at du får glæde af håndbogen i dit daglige arbejde som tillidsrepræsentant eller faglig konsulent /- sekretær eller HR medarbejder. SAMPENSION/markedsafdelingen Juni 2010 F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 01.doc

4 SAMPENSION og de statsansatte Hvem er SAMPENSION? Afsnit 2

5 Side 2 SAMPENSION og StK:Pension Hvem er SAMPENSION? SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING leverer pensionsløsninger til det danske arbejdsmarked, der er baseret på fællesskabets fordele forenet med den ansattes egne valg af tryghed til sig selv og sin familie. Løsningerne tager afsæt i det bedste fra arbejdsmarkedspensionernes solidariske grundlag kombineret med individuelle elementer, der giver den ansatte mulighed for at sammensætte en pensionsordning, der passer bedst muligt til den enkeltes og familiens behov. SAMPENSION tilbyder bl.a.: levering af løsninger til arbejdsgivere og medarbejdere levering af løsninger for både tjenestemænd og overenskomstansatte opgørelser af pensionstilsagn og -forpligtelser for tjenestemænd rådgivning og information informationsmøder og seniorkurser tillidsrepræsentantkurser kurser for faglige konsulenter kurser for HR-Personale De overenskomstansatte medarbejdere i staten udgør en særskilt kundegruppe (tidligere StK:Pension) i SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING og har egen bestyrelse, hvoraf syv medlemmer er udpeget af Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og et medlem af Finansministeriet. SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING (tidligere Kommunernes Pensionsforsikring (KP)) blev oprettet i Dengang var kommunerne eneaktionærer i selskabet. I dag er aktiekapitalen på kr. Den ene halvdel ejes af 41 kommuner, Kommunernes Landsforening, Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner og regioner f.m.b.a. (FBS) og Danske Regioner. Den anden halvdel ejes af HK, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Dansk Metalarbejderforbund, Konstruktørforeningen og Dansk Tandlægeforening. SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING administreres af SAM- PENSION ADMINISTRATIONSSELSKAB. SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer fra både arbejdsgiver- og lønmodertagersiden samt medarbejderrepræsentanter fra SAMPENSION. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af SAMPENSION og fastlægger retningslinier for SAMPENSIONS vigtigste forretningsområder, herunder vedtager det årlige budget fastlægger pensionsordningernes indhold beslutter selskabets investeringspolitik og beslutter konkrete investeringer beslutter særlige aktiviteter relateret til SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 02.doc

6 Indmeldelsesbestemmelser Indmeldelsesbestemmelser Miniordning Pensionsbidrag Frivilligt egetbidrag Afsnit 3

7 Side 2 Indmeldelsesbestemmelser Indmeldelsesbestemmelserne og pensionsbidragets størrelse er fastsat i henhold til Fællesoverenskomsten mellem (OAO) Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet. Indmeldelsesbestemmelser Medarbejderen skal være fyldt 25 år have fire års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det fyldte 25. år (elevtid medregnes i de fire år) Hvis medarbejderen er ansat under 15 timer om ugen, kræves seks måneders uafbrudt beskæftigelse under overenskomsten. Fravigelse af indmeldelsesbestemmelserne Fra den 1. april 2000 fraviges ovenstående indmeldelsesbestemmelser, når en medarbejder kommer fra en privat eller kommunal/regional overenskomstansættelse og i denne var omfattet af en pensionsordning. Overgangen mellem disse to ansættelser skal ske inden 30 dage Eller hvis medlemmet er fyldt 20 år, og har mindst ni måneders offentlig ansættelse Pensionsbidrag Rent teknisk er en tredjedel at betragte som eget bidrag, og to tredjedele er at betragte som arbejdsgivers bidrag. Pr udgør det samlede pensionsbidrag 15 % af den pensionsgivende løn. For mini-pensionsordningens vedkommende udgør pensionsbidraget 10,28 % af den pensionsgivende løn pr Når medarbejderen i mini-pensionsordningen opfylder de almindelige indmeldelsesbestemmelser, stiger pensionsbidraget til den normale bidragsprocent. NB: Der kan forekomme enkelte særlige overenskomster med afvigende bidragsprocenter. Kontakt evt. OAO eller SAMPENSION for yderligere information. Frivilligt egetbidrag Medlemmet har mulighed for, ud over det i overenskomsten aftalte pensionsbidrag, at indbetale ekstra på pensionsordningen. Hvis medlemmet ønsker at indbetale ekstra, er det vigtigt at medlemmet først kontakter SAMPENSION for yderligere information og indgåelse af eventuel aftale, hvorefter medlemmet kontakter sin arbejdsgiver, der så vil trække beløbet i lønnen hver måned og sende pengene til SAMPENSION. Opfyldes disse bestemmelser kommer medarbejderen med i SAMPENSION ( mini-pensionsordningen ) straks fra ansættelsen - dog gælder 15-timersreglen også for disse medarbejdere. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 03.doc

8 Hvad er pensionsforsikring? Økonomisk Juridisk Pensionsbidrag Afsnit 4

9 Side 2 Hvad er pensionsforsikring? En pensionsforsikring er en vare, hvis egenskab det er at dække et behov mod direkte økonomisk tab, der opstår som følge af nedsat eller helt manglende indtjeningsevne eller tab af forsørger. Årsagerne hertil kan være sygdom, ulykkestilfælde, varig legemsbeskadigelse eller dødsfald. Endvidere kan en pensionsforsikring være med til at give en økonomisk tryghed ved alderspensionering. Økonomisk Forsikringen oprettes for at dække det økonomiske tab, medlemmet og familien kan lide, hvis en bestemt begivenhed indtræffer. En forsikring kan ikke forebygge dødsfald eller tab af erhvervsevne, men den kan være med til at afhjælpe de økonomiske tab, en sådan begivenhed kan medføre. Risikoen for helt at miste evnen til at arbejde, eller risikoen for en midlertidig eller varig skade på sjæl eller krop, der medfører delvis uarbejdsdygtighed, kan ramme os alle. Kan man ikke arbejde, kan man ikke tjene penge og dermed ikke opretholde den ønskede levestandard. Det offentlige yder hjælp, men i de fleste tilfælde er denne hjælp utilstrækkelig. Selv om man eventuelt i et vist omfang fortsat kan opretholde sit arbejde, kan der være mange ekstraudgifter forbundet med et handicap. Der kan blive brug for forskellige hjælpemidler som kørestol, stok, proteser og meget andet, eller der kan være behov for at ændre boligen eller måske flytte til en anden. Også her vil det offentlige hjælpe, men det er ikke sikkert, at man vil være tilfreds med det, man er berettiget til herfra. I et langt livsforløb er der normalt andre mennesker, der i en eller anden grad i kortere eller længere tid er afhængig af én og den indtægt, man har. Som helt ung er der måske ikke det store behov, men så snart man stifter familie, får fælles bolig og måske børn, vil behovet for at sikre sig stige. Hvordan vil børn, ægtefælle eller samlever klare sig, hvis den anden pludselig dør? Kan de blive boende, og kan de leve nogenlunde som før dødsfaldet? Vil de have råd til uddannelse? Alle disse spørgsmål er med til at afgøre, om der er et økonomisk behov for sikring ved død, og hvor stort det vil være. Her er der nemlig ikke mange offentlige ydelser at hente. Ud over at give medlemmet eller dennes efterladte en økonomisk tryghed ved død eller erhvervsevnetab er der også dækning ved alderspensionering. Derved gør man overgangen til pensionisttilværelsen nemmere - og sikrer, at indkomstnedgangen ikke bliver for stor. For langt de fleste, der går på pension i dag, er der tale om en meget stor indtægtsnedgang og dermed et stort fald i levestandarden. Juridisk Rent juridisk er forsikringen en aftale om, at forsikringsselskabet forpligter sig til at betale nogle penge, hvis der indtræffer en af de begivenheder, som aftalen omhandler. For at få denne ydelse/sikkerhed fra forsikringsselskabet skal medlemmet betale en præmie (pensionsbidrag). Pensionsbidrag Det pensionsbidrag, som indbetales til forsikringsselskabet, anvendes dels til betaling for de dækninger, der skal udbetales i tilfælde af død eller erhvervsevnetab, og dels til opsparing til alderdommen. Derudover anvendes en del af indbetalingen til at dække de administrationsomkostninger, forsikringsselskabet har ved oprettelse og vedligeholdelse af forsikringen samt ved løbende information, der gives til medlemmet. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 04.doc

10 Bonus og grundlagsrente Hvad er bonus? Hvordan beregnes bonus? Hvordan fremkommer overskuddet? Hvordan anvendes overskuddet? Bonus på gruppelivsordningen Grundlagsrente Afsnit 5

11 Side 2 Bonus og grundlagsrente Hvad er bonus? Kort fortalt er bonus den del af SAMPENSION overskud, som tilfalder det enkelte medlem. Hvordan beregnes bonus? For at et forsikringsselskab kan beregne, hvor meget der skal udbetales på forskellige tidspunkter, må det støtte sig til tidligere års erfaringer og statistikker. Forsikringsydelserne baseres på nogle forventninger om, hvor stor forsikringsrisiko, renter og omkostninger vil blive. Disse lægges på den sikre side, således at man er sikker på at være i stand til at udbetale det, man har lovet. Det betyder til gengæld, at der næsten med sikkerhed vil opstå et overskud, som overføres til forsikringerne som bonus. gruppelivsbidraget. Procenten er variabel afhængig af pensionsbidragets størrelse jf. nedenstående: Årlig pensionsbidrag Omkostningsprocent kr. 3,5% kr. 2,0% % Hvordan anvendes overskuddet? Den bonus, som SAMPENSION optjener, udbetales ikke kontant, men anvendes til løbende forhøjelse af de enkelte medlemmers pensionsydelser. Dette princip kalder man bonustilskrivning. For at medlemmet kan få ajourført oplysninger om sin forsikringsdækning, sendes der mindst en gang årligt en forsikringsoversigt. Af forsikringsoversigten fremgår det, hvor meget de enkelte pensioner udgør inkl. den bonus, der er blevet tilskrevet siden sidst. Hvordan fremkommer overskuddet? Overskuddet opstår fra tre forskellige bonuskilder: En gang årligt modtager medlemmet endvidere et depotregnskab, som viser forsikringens værdi inkl. tildelt bonus. At der blandt de erhvervsaktive dør færre end forudsat og ved, at der ikke er så mange, der mister erhvervsevnen. At forrentningen af de investerede pensionsmidler er bedre end forudsat. At omkostningerne viser sig at være lavere end forudsat. Ifølge forsikringsselskabernes fælles beregningsgrundlag er der i tarifgrundlaget afsat 11 % af pensionsbidragene til administration. På den enkelte police i SAMPENSION udgør fradraget til administration et sted i mellem 0% og 3,5% af det årlige pensionsbidrag ekskl. Bonus på gruppelivsordningen Bonus på gruppelivsordningen opsamles på en i SAMPENSION etableret bonuskonto og anvendes til forbedring af gruppelivsordningen. Det kan fx være til forhøjelse af summerne eller til nedsættelse af præmien. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 05.doc

12 Side 3 Bonus og grundlagsrente Grundlagsrente Grundlagsrenten er den forrentning, SAMPENSION bruger til beregning af forsikringsdækningernes størrelse. Grundlagsrenten bestemmes af SAMPENSIONS bestyrelse inden for rammerne af en maksimal grundlagsrente, som Finanstilsynet fastsætter. Grundlagsrenten for den enkelte kunde kan godt ændre sig, men kun vedrørende bidragsforhøjelser, indskud og bonustilskrivning. For forsikringer, der er oprettet før , er grundlagsrenten 4,5 %. Forhøjelser fra har en grundlagsrente på 2,5 %. Forhøjelser fra har en grundlagsrente på 1 %. For forsikringer, der er oprettet fra og frem til , er grundlagsrenten 2,5 %. Grundlagsrenten får kun betydning i det øjeblik, forsikringsselskabet ikke kan give en højere depotrente. Depotrenten er den faktiske forrentning det enkelte år. Den fastsættes af det enkelte forsikringsselskab og er hovedsagelig afhængig af det afkast, som selskabet opnår af sine investeringer. Hvis et medlem har oprettet en forsikring med en grundlagsrente på 4,5 % eller 2,5 %, skal medlemmet være opmærksom på, at en overførsel af denne forsikrings værdi til en ny pensionsordning vil blive til en lavere grundlagsrente. Det betyder, at størrelsen af forsikringsdækningerne alt andet end lige vil være mindre i den nye ordning. De mindre dækninger kan dog på længere sigt til en vis grad modsvares af en større bonustilskrivning Det er derfor en god idé eventuelt at få lavet en beregning, før man overfører sin pensionsordning til en ny for at sikre sig selv bedst muligt. Forhøjelser fra har en grundlagsrente på 1 %. For forsikringer, der er oprettet fra og frem til , er grundlagsrenten 1,5 %. For forsikringer, der er oprettet fra og frem til , er grundlagsrenten 1,8% For forsikringer, der er oprettet fra og frem til den , er grundlagsrenten på 2,0% Nytegninger efter er etableret som et markedsrenteprodukt uden garanteret grundlagsrente. En pensionsordning kan således have flere forskellige grundlagsrenter. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 05.doc

13 Pensionsordningerne Gruppelivsforsikring Den fleksible ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Linkpension Præmiefritagelse Behovsanalyse Afsnit 6

14 Side 2 Pensionsordningerne Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige pensionsordninger: Den fleksible ordning Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget før , medmindre de efter har valgt at skifte til 3 i 1 Pension eller til 3 i 1 Livspension i 2009 eller derefter. 3 i 1 Pension Er man pensionsberettiget i perioden , har man automatisk 3 i 1 Pension, med mindre de i 2009 eller derefter har valgt at skifte over i 3 i 1 Livspension. Endvidere gælder den også for dem, der har valgt at skifte fra den fleksible ordning til 3 i 1 Pension efter i 1 Livspension Er man omfattet af, hvis man er blevet pensionsberettiget efter , eller har valgt at skifte over til 3 i 1 Livspension fra den fleksible ordning eller 3 i 1 Pension. På de følgende sider gennemgås principperne i de tre ordninger, samt hvordan og hvornår de forskellige dækninger udbetales. Uanset hvilken af de tre ordninger man har, er gruppelivsforsikringen ens på dem begge. Den kan du læse nærmere om herunder. Gruppelivsforsikringen Gruppelivsforsikringen dækker ved død, erhvervsevnetab og kritisk sygdom. Alle dækningerne udbetales som engangsbeløb. Dødsfaldssummen udbetales ved død før det fyldte 67. år. Der udbetales i alt kr. til den eller dem, man har begunstiget. Er man berettiget til invalidesummen, vil dødsfaldssummen blive reduceret med det udbetalte beløb. Dækning ved kritisk sygdom udgør kr. og gælder kun for sygdomme, der er konstateret efter Forsikringssummen ved kritisk sygdom udbetales i forbindelse med diagnosticering af forskellige kritiske sygdomme inden det 67. år, fx: Ondartede kræftformer (nogle mildere kræftformer og forstadier til kræft er ikke omfattet) Blodprop i hjertet Hjerneblødning Dækningen kan, efter visse betingelser, udbetales mere end en gang. Har man ved indtrædelsen i pensionsordningen i forvejen fået konstateret en kritisk sygdom, kan der være begrænsninger i muligheden for udbetaling. En udbetalt forsikringssum i forbindelse med kritisk sygdom modregnes i dødsfaldssummen med det udbetalte beløb, såfremt der sker dødsfald inden tre måneder, efter diagnosen er stillet - uanset dødsårsag. Det er vigtigt, at man adskiller dækningen ved kritisk sygdom fra forsikringsydelser ved invaliditet. I sidstnævnte tilfælde udbetales forsikringen kun ved mindst 2/3 erhvervsevnetab. Kritisk sygdom udbetales derimod, når den dækningsberettigede diagnose er stillet, eller operationen er planlagt eller gennemført. Ved planlagt operation er det en betingelse, at man er accepteret på venteliste. Invalidesummen udgør kr. og udbetales, hvis man af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af erhvervsevnen i ethvert erhverv før det fyldte 60. år og tilkendes invalidepension og/eller præmiefritagelse fra SAMPENSION. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

15 Side 3 Pensionsordningerne Den fleksible pensionsordning Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget før , medmindre de efter har valgt at skifte til 3 i 1 Pension, eller 3 i 1 Livspension i 2009 eller senere. Den fleksible pensionsordning er sammensat af en obligatorisk del og en valgfri del. Obligatoriske ydelser er vist med blåt og valgfrie med grønt. Ydelserne er angivet som procenter af den årlige pensionsgivende løn. Den obligatoriske del er sammensat af nogle forsikringsmæssige grundydelser, som man skal have med i sin pensionsordning. Man kan ikke fravælge grundydelserne eller ændre den procentmæssige størrelse af dækningerne. Samtidig er de obligatoriske ydelser etableret i en prioriteret rækkefølge. Det betyder, at man køber ydelserne i en bestemt rækkefølge og i det omfang, der er penge til det. Det kan betyde, at man ikke får alle de obligatoriske grundydelser fuldt ud. Når alle de obligatoriske grundydelser er etableret, det kan være allerede ved optagelsen i ordningen eller på et senere tidspunkt, skal man bruge et eventuelt overskydende pensionsbidrag til at supplere pensionsordningen med de valgfrie ydelser efter eget ønske. Senere i dette afsnit under Behovsanalyse kan du læse nærmere om, hvad man skal være opmærksom på i sit valg af valgfrie ydelser. Her kan du bl.a. også læse om, hvordan man har mulighed for selv at indbetale ekstra på ordningen. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

16 Side 4 Pensionsordningerne Ydelser på den fleksible ordning - Obligatorisk del Børnepension Børnepensionen udbetales til hvert pensionsberettiget barn under 21 år ved medlemmets død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Børnepensionen udbetales som en månedlig ydelse, til barnet fylder 21 år. Er barnet under 18 år, udbetales pensionen til værgen. Børnepensionen ophører ved barnets død. Børnepensionen udgør 10 % af den årlige pensionsgivende løn. Er eller bliver børnene forældreløse, fordobles børnepensionen. Børnepensionen kan udbetales til medlemmets egne biologiske børn - medmindre de er bortadopterede - adoptivbørn og stedbørn. Før der kan være tale om stedbørn, skal medlemmet være gift med børnenes biologiske far eller mor. Alderspension Alderspensionen udbetales til medlemmet som en livsvarig månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Udbetales alderspensionen før det fyldte 67. år, vil den årlige pension blive nedsat med ca % for hvert år, medlemmet ønsker alderspensionen udbetalt før det fyldte 67. år. Reduktionen kan dog være væsentlig større, hvis medlemmet optages i pensionsordningen i en sen alder. Alderspensionen udgør 30 % af den årlige pensionsgivende løn. Alderssum Alderssummen udbetales, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderssummen kan udbetales. Alderssummen kan tidligst udbetales fra medlemmets fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Dør medlemmet inden det fyldte 67. år, bortfalder alderssummen uden udbetaling. Er medlemmet fyldt 67 år, og alderssummen ikke er blevet udbetalt, vil den ved medlemmets død blive udbetalt til arvingerne. Udbetales alderssummen før det fyldte 67. år, vil summen blive nedsat med ca. 5-7 % for hvert år, summen udbetales før det fyldte 67. år. Reduktionen kan dog være væsentlig større, hvis medlemmet optages i pensionsordningen i en sen alder. Alderssummen udgør 50 % af den årlige pensionsgivende løn. Invalidepension Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister sin erhvervsevne med mindst 2/3 i ethvert erhverv. Udbetalingen af invalidepensionen ophører ved medlemmets fyldte 67. år, eller hvis erhvervsevnen genvindes eller ved død forinden. Invalidepensionen udgør 30 % af den årlige pensionsgivende løn. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

17 Side 5 Pensionsordningerne Ydelser på den fleksible ordning - Valgfri del Når alle de obligatoriske grundydelser er etableret, det kan være allerede ved optagelsen i ordningen eller på et senere tidspunkt, skal medlemmet efter eget ønske bruge det overskydende pensionsbidrag til at supplere pensionsordningen med valgfrie ydelser. Man har altid mulighed for at ændre på sammensætningen af de valgfrie dækninger. De valgfrie ydelser etableres som en procentdel af den årlige pensionsgivende løn. Alderspension Der er ikke noget maksimum for, hvor meget medlemmet kan forhøje alderspensionen med. Der kan dog kun købes yderligere alderspension, så langt pensionsbidraget rækker. Invalidepension Medlemmet kan forhøje invalidepensionen, så den højst udgør 80 % af den årlige pensionsgivende løn. Ægtefællepension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle/ registrerede partner i tilfælde af død. Pensionen udbetales med en månedlig ydelse og er livsvarig til ægtefællen/den registrerede partner - og uafhængigt af, om ægtefællen/den registrerede partner senere indgår nyt ægteskab. Ægtefællepensionen kan højst udgøre 100 % af den årlige pensionsgivende løn. Har medlemmet en ægtefællepension, kan dækningen altid fravælges, fx hvis medlemmet skulle blive skilt. Se eventuelt afsnit 14 - Separation og skilsmisse. Ugiftesum Ugiftesummen udbetales som en engangssum ved medlemmets død inden det fyldte 67. år. Ugiftesummen kan højst udgøre 400 % af den årlige pensionsgivende løn. Medlemmet kan inden for nogle begrænsede rammer selv bestemme, hvem der skal have udbetalt forsikringssummen. Læs nærmere om disse regler under "Begunstigelsesregler" - afsnit 12. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

18 Side 6 Pensionsordningerne 3 i 1 Pension Er man pensionsberettiget i perioden , har man automatisk 3 i 1 Pension. Den gælder også for dem, som har valgt at skifte fra den fleksible ordning til 3 i 1 Pension efter Er man pensionsberettiget fra , er man i stedet omfattet af 3 i 1 Livspension, se herom senere. I 3 i 1 Pension anvendes 2/3 af pensionsbidraget til obligatoriske ydelser (Basispension) og 1/3 til valgfrie ydelser (Valgpension). Det betyder, at man allerede fra første indbetaling har mulighed for at tilpasse pensionsordningen efter eget ønske og behov. Basispension I Basispension finder man de obligatoriske pensionsdækninger. De er opbygget efter et kollektivt princip, hvor der er obligatoriske ydelser, der udbetales ved død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Der er ikke mulighed for at fravælge en eller flere af pensionsydelserne. Valgpension Valgpension indeholder forskellige pensionsdækninger, som man frit kan sammensætte efter ens behov og livssituation. Dækningerne kan kombineres frit, og man kan vælge om undervejs. Som nævnt anvendes 1/3 af pensionsbidraget til Valgpension. Man kan frit vælge mellem de valgfrie ydelser, så langt dette beløb rækker. Man kan også vælge frivilligt at foretage ekstra indbetaling af pensionsbidrag. Disse beløb anvendes fuldt ud til valgfrie ydelser. Ved fastsættelse af dækningernes størrelse tages udgangspunkt i alderspensionen ved det 65. år, og de øvrige dækninger ved død og invaliditet sættes i forhold hertil. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

19 Side 7 Pensionsordningerne Ydelser på 3 i 1 Pension - Basispension Livsvarig alderspension Alderspensionen udbetales til medlemmet som en livsvarig månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Invalidepension Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af sin erhvervsevne i ethvert erhverv. Udbetaling af invalidepensionen ophører ved medlemmets 65. år, eller hvis erhvervsevnetabet genvindes eller ved død forinden. Invalidepensionen er af samme størrelse som alderspensionen ved det 65. år. Erhvervsevnetabet måles ud fra den generelle erhvervsevne og ikke i forhold til den pågældendes job. Børnepension Børnepensionen udbetales til hvert pensionsberettiget barn under 21 år ved medlemmets død. Børnepensionen udbetales som en månedlig ydelse, til barnet fylder 21 år. Er barnet under 18 år, udbetales pensionen til værgen. Børnepensionen ophører ved barnets død. Børnepensionen udgør 25 % af alderspensionen ved det 65. år. Er eller bliver børnene forældreløse, fordobles børnepensionen. Børnepensionen kan udbetales til medlemmets egne biologiske børn - medmindre de er bortadopterede - adoptivbørn og stedbørn. Før der kan være tale om stedbørn, skal medlemmet være gift med børnenes biologiske far eller mor. Ydelser på 3 i 1 Pension - Valgpension Livsvarig alderspension Der er ikke noget maksimum for, hvor meget medlemmet kan forhøje den livsvarige alderspension med. Der kan dog kun købes yderligere alderspension, så langt pensionsbidraget rækker. Ophørende alderspension Udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 65 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Hvis man dør i udbetalingsperioden, stopper udbetalingen. Dør man, før man er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Ratepension Udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 65 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før ratepensionen kan udbetales. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

20 Side 8 Pensionsordningerne Ratepensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Dør man, før man er berettiget til at få ratepensionen udbetalt, bortfalder den uden udbetaling. Der er mulighed for at vælge, at den skal udbetales, hvis man dør inden det fyldte 65. år. Det kalder vi sikring ved død. Dør man i udbetalingsperioden, fortsætter udbetalingen til den eller de personer, man har begunstiget enten som en månedlig ydelse, til de 10 år er gået, eller som et engangsbeløb. Alderssum Alderssummen udbetales som et engangsbeløb, når man går på pension. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderssummen kan udbetales. Alderssummen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Hvis man vælger at få alderssummen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Man kan højst anvende halvdelen af den (overenskomstaftalte) indbetaling til Valgpension til engangsudbetalinger såsom alderssum og dødsfaldssum. En frivillig ekstraindbetaling er ikke omfattet af denne begrænsning. Er man fyldt 65 år, og har man ikke fået alderssummen udbetalt, vil den i tilfælde af død blive udbetalt til medlemmets arvinger. Der er mulighed for at vælge, at få det beløb, man på dødsfaldstidspunktet har nået at spare op på alderssummen, udbetalt til sine efterladte, hvis man dør inden det fyldte 65. år. Det kalder vi sikring ved død. Invalidepension Dækker invalidepensionen under Basispension ikke medlemmets økonomiske behov, er der mulighed for, under Valgpension, at forhøje dette beløb. Livsvarig ægtefælle/samleverpension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle, registrerede partner eller samlever ved medlemmets død. Pensionen udbetales hver måned til ægtefællen, registrerede partner eller samlever, så længe han eller hun lever og uafhængig af, om ægtefællen senere indgår nyt ægteskab. Hvis man har valgt ægtefællepension, kan man fravælge dækningen, hvis ægtefællen eller den registrerede partner dør før medlemmet, eller hvis man går fra hinanden. Hvis man vælger samleverpension, er det en betingelse, at man har fælles bopælsadresse på det tidspunkt, dækningen vælges. Hvis man senere går fra hinanden, bevarer den tidligere samlever retten til samleverpensionen, medmindre man fravælger den. Man kan altid fravælge den, selvfølgelig også hvis samleveren dør før medlemmet. Ophørende ægtefælle-/samleverpension Udbetales til medlemmets ægtefælle, registrerede partner eller samlever, når medlemmet dør. Pensionen udbetales hver måned til ægtefællen, den registrerede partner eller samlever, indtil han eller hun fylder 65 år og uafhængig af, om medlemmets ægtefælle senere indgår nyt ægteskab. Hvis man har valgt ægtefællepension, kan man altid fravælge dækningen, også hvis ægtefællen eller den registrerede partner dør før medlemmet, eller hvis man går fra hinanden. Hvis man vælger samleverpension, er det en betingelse, at man har fælles bopælsadresse på det tidspunkt, dækningen vælges. Hvis man senere går fra hinanden, bevarer den tidligere samlever F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

21 Side 9 Pensionsordningerne retten til samleverpensionen, medmindre man fravælger den. Man kan altid fravælge den, selvfølgelig også hvis samleveren dør før medlemmet. Ratepension ved død Den bliver udbetalt til den eller de personer, man har indsat som begunstigede, hvis man dør, inden man fylder 65 år. Udbetalinger til ægtefælle, registrerede partner, samlever, samt børn og livsarvinger under 24 år sker i rater over 10 år. De kan i stedet vælge at få pengene udbetalt som et engangsbeløb. Udbetalinger til alle andre sker som et engangsbeløb. Dødsfaldssum Udbetales som en engangssum ved død inden det fyldte 65. år. Man kan højst anvende halvdelen af ens indbetaling til Valgpension til engangsudbetalinger såsom dødsfaldssum og alderssum. En frivillig ekstraindbetaling er ikke omfattet af denne begrænsning. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

22 Side 10 Pensionsordningerne 3 i 1 Livspension Er man pensionsberettiget efter , har man automatisk 3 i 1 Livspension. Den gælder også for dem, som har valgt af skifte fra den fleksible ordning eller 3 i 1 Pension til 3 i 1 Livspension i 2009 eller senere. I 3 i 1 Livspension anvendes 2/3 af pensionsbidraget til obligatoriske ydelser (Basispension) og 1/3 til valgfrie ydelser (Valgpension). Det betyder, at du allerede fra første indbetaling har mulighed for at tilpasse pensionsordningen efter eget ønske og behov. Basispension I Basispension finder du de obligatoriske pensionsdækninger. De er opbygget efter et kollektivt princip, hvor dækningerne ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom er etableret som en gruppelivsforsikring. Gruppelivssummerne er de samme, som dem der er beskrevet under afsnittet Pensionsordningerne tidligere i hæftet. Udover gruppelivssummerne kan du være omfattet af en gruppeinvaliderente. Hvis du ved optagelsen er under 50 år, udgør gruppeinvaliderenten 20 % af din pensionsgivende løn, hvis du ved optagelsen er mellem 50 og 60 år, udgør gruppeinvaliderenten 10 % af din pensionsgivende løn. Hvis du ved optagelsen er fyldt 60 år, vil du ikke være omfattet af gruppeinvaliderenten. Gruppeinvaliderenten udbetales, hvis du er fratrådt dit job, og du varigt mister mindst 2/3 af din erhvervsevne i et ethvert erhverv før dit 67. år. Desuden vil du være omfattet af en gruppebørnerente til dine børn under 21 år. Børnerenten udbetales ved din død og frem til barnets 21. år. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

23 Side 11 Pensionsordningerne Gruppebørnerenten udgør kr. pr. barn. Når gruppelivsdækningerne er etableret, vil resten af basispensionsbidraget blive anvendt til etablering af en livsvarig alderspension (se virkemåden under det følgende afsnit Hvordan og hvornår udbetales pensionsdækningerne på 3 i 1 Livspension.) Valgpension Valgpension indeholder forskellige pensionsdækninger, som du frit kan sammensætte efter dine behov og din livssituation. Dækningerne kan kombineres frit, og du kan vælge om undervejs. Som nævnt anvendes 1/3 af pensionsbidraget til Valgpension, Du kan frit vælge mellem de valgfrie ydelser så langt denne del af pensionsbidraget rækker. Du kan også vælge frivilligt at foretage ekstra indbetaling af pensionsbidrag. Dette beløb anvendes fuldt ud til valgfrie ydelser. På nogle af dækningerne er der loft for, hvor mange procent af pensionsbidraget der kan indsættes. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

24 Side 12 Pensionsordningerne Hvordan og hvornår udbetales pensionsdækningerne på 3 i 1 Livspension? Livsvarig alderspension Den livsvarige alderspension udbetales som en livsvarig, månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt før man fylder 67 år, bliver pensionen mindre. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. På 3 i 1 Livspension har man livsvarig alderspension under Basispension. Under valgpension har man mulighed for at forhøje dette beløb uden maksimum. Ophørende alderspension Den ophørende alderspension er en valgfri dækning. Den udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 67 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 67 år, bliver pensionen mindre. Hvis man dør i udbetalingsperioden, stopper udbetalingen. Dør man, før man er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Ratepension Ratepensionen er en valgfri dækning. Den udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 67 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før ratepensionen kan udbetales. Ratepensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 67 år, bliver pensionen mindre. Dør man, før man er berettiget til at få ratepensionen udbetalt, bortfalder den uden udbetaling. Der er mulighed for at vælge, at den skal udbetales, hvis man dør inden det fyldte 67. år. Det kalder vi sikring ved død. Dør man i udbetalingsperioden, fortsætter udbetalingen til den eller de personer, man har begunstiget enten som en månedlig ydelse, til de 10 år er gået, eller som et engangsbeløb. Alderssum Alderssummen er en valgfri dækning. Alderssummen udbetales som et engangsbeløb, når man går på pension. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderssummen kan udbetales. Alderssummen kan tidligst udbetales ved det fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Hvis man vælger at få alderssummen udbetalt, før man fylder 67 år, bliver summen mindre. Man kan højst anvende halvdelen af den (overenskomstaftalte) indbetaling til Valgpension til engangsudbetalinger såsom alderssum og dødsfaldssum. En frivillig ekstraindbetaling er ikke omfattet af denne begrænsning. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

25 Side 13 Pensionsordningerne Er man fyldt 67 år, og har man ikke fået alderssummen udbetalt, vil den i tilfælde af død blive udbetalt til medlemmets arvinger. Dør man, før man er berettiget til at få alderssummen udbetalt, bortfalder den uden udbetaling. Der er mulighed for at vælge, at få det beløb, man på dødsfaldstidspunktet har nået at spare op på alderssummen, udbetalt til sine efterladte, hvis man dør inden det fyldte 67. år. Det kalder vi sikring ved død. Invalidepension Dækker invalidepensionen under Basispension ikke medlemmets økonomiske behov, er der mulighed for, under Valgpension, at forhøje dette beløb. Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis man af helbredsmæssige årsager varigt mister sin erhvervsevne med minimum 2/3 i ethvert erhverv. Udbetalingen af invalidepensionen ophører ved det fyldte 67. år, eller hvis erhvervsevnen genvindes eller ved død forinden. Livsvarig ægtefælle/samleverpension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle, registrerede partner eller samlever ved medlemmets død. Pensionen udbetales hver måned til ægtefællen, registrerede partner eller samlever, så længe han eller hun lever og uafhængig af, om ægtefællen senere indgår nyt ægteskab. Hvis man har valgt ægtefællepension, kan man fravælge dækningen, hvis ægtefællen eller den registrerede partner dør før medlemmet, eller hvis man går fra hinanden. Hvis man vælger samleverpension, er det en betingelse, at man har fælles bopælsadresse på det tidspunkt, dækningen vælges. Hvis man senere går fra hinanden, bevarer den tidligere samlever retten til samleverpensionen, medmindre man fravælger den. Man kan altid fravælge den, selvfølgelig også hvis samleveren dør før medlemmet. Ophørende ægtefælle-/samleverpension Udbetales til medlemmets ægtefælle, registrerede partner eller samlever, når medlemmet dør. Pensionen udbetales hver måned til ægtefællen, den registrerede partner eller samlever, indtil han eller hun fylder 67 år og uafhængig af, om medlemmets ægtefælle senere indgår nyt ægteskab. Hvis man har valgt ægtefællepension, kan man altid fravælge dækningen, fx hvis ægtefællen eller den registrerede partner dør før medlemmet, eller hvis man går fra hinanden. Hvis man vælger samleverpension, er det en betingelse, at man har fælles bopælsadresse på det tidspunkt, dækningen vælges. Hvis man senere går fra hinanden, bevarer den tidligere samlever retten til samleverpensionen, medmindre man fravælger den. Man kan altid fravælge den, selvfølgelig også hvis samleveren dør før medlemmet. Ratepension ved død Den bliver udbetalt til den eller de personer, man har indsat som begunstigede, hvis man dør, inden man fylder 67 år. Udbetalinger til ægtefælle, registreret partner, samlever, samt børn og livsarvinger under 24 år sker i rater over 10 år. De kan i stedet vælge at få pengene udbetalt som et engangsbeløb. Udbetalinger til alle andre sker som et engangsbeløb. Dødsfaldssum Udbetales som en engangssum ved død inden det fyldte 67. år. Man kan højst anvende halvdelen af ens indbetaling til Valgpension til engangsudbetalinger såsom dødsfaldssum og alderssum. En frivillig ekstraindbetaling er ikke omfattet af denne begrænsning. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

26 Side 14 Pensionsordningerne Linkpension Linkpension giver det enkelte medlem mulighed for selv at investere en del af sin pensionsopsparing. På den måde, kan man selv være med til at sammensætte investeringerne efter ens eget ønske. Medlemmet får både mulighed for at investere i fonde, som SAMPENSION forvalter, eller i fonde som bliver forvaltet af andre. Præmiefritagelse Hvis medlemmet opfylder betingelserne for udbetaling af gruppeinvalidesum/invalidepension, vil der blive ydet præmiefritagelse på den resterende del af pensionsordningen. Præmiefritagelse betyder, at der ikke længere skal betales præmie til pensionsordningen, men opsparingen og eventuelle ydelser ved død fortsætter uændret, som om pensionsbidraget fortsat bliver indbetalt. Man kan kun vælge Linkpension, hvis man er omfattet af 3 i 1 Pension eller 3 i 1 Livspension, har adgang til internettet, og har valgt en eller flere af følgende aldersdækninger blandt de valgfrie dækninger: Alderspension Ophørende alderspension Ratepension med sikring ved død Alderssum med sikring ved død Det er ikke et krav, at man har en adresse, men det er en fordel, da man på denne måde kan modtage forskellige elektroniske oplysninger fra os. På ratepensionen og alderssummen er der tilknyttet en sikring ved død. De betyder, at hvis man dør, før man går på pension, bliver pensions værdi udbetalt til nærmeste pårørende eller til den eller de personer, man eventuelt har begunstiget. Vælger man alderspension eller ophørende alderspension, skal man være opmærksom på, at hvis man dør, før man går på pension, sker der ingen udbetaling af pensionen eller opsparingen. Der kan læses meget mere om Linkpension på vores hjemmeside Hvis man ønsker Linkpension, skal man tilmelde sig via en af vores pensionsrådgivere. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

27 Side 15 Pensionsordningerne Behovsanalyse Selv om medlemmet ikke har mulighed for at tilkøbe forsikringsydelser, er det vigtigt, at medlemmet tager stilling til sin pensionsordning. Hvor meget har medlemmet behov for i kroner og øre? Behovet er meget forskelligt fra person til person. Den enkelte må selv vurdere ud fra sin økonomiske situation i dag og samtidig tage stilling til den økonomiske levestandard, man gerne vil bevare fx i tilfælde af invaliditet. Eller hvor meget de efterladte har brug for, hvis man skulle falde bort. Giver forsikringsydelserne ikke en tilstrækkelig økonomisk tryghed i tilfælde af mistet erhvervsevne, pensionering eller død, har man mulighed for at indbetale et frivilligt pensionsbidrag på pensionsordningen. En frivillig indbetaling på den fleksible ordning skal altid bruges til de obligatoriske ydelser først, mens den på 3 i 1 Pension og 3 i 1 Livspension bruges på Valgpension. Hvis man ønsker at indbetale ekstra, skal man kontakte sin arbejdsgiver, der så vil trække beløbet i lønnen hver måned og sende pengene til SAMPENSION. Medlemmet kan også etablere yderligere forsikringsdækning som privat person. Et af de værktøjer, der kan anvendes til at finde den optimale dækning, er behovsanalysen. Behovsanalysen kan hjælpe medlemmet til at få et overblik over sin økonomiske situation ved erhvervsevnetab, død og pensionering. I en behovsanalyse gennemgås de situationer, som medlemmer ønsker, forsikringen skal dække. Behovet kaldes bruttobehovet. Bruttobehovet vil ofte være udtryk for, hvor mange penge familien har brug for, hvis den nuværende levestandard skal bevares. Herefter fratrækkes de bestående dækninger, medlemmet har på pensionsordningen, andre pensionsordninger, sociale ydelser og andre aktiver. Det er vigtigt kun at fratrække det, der er overvejende sandsynlighed for at få udbetalt. Herved fremkommer nettobehovet, der nu eventuelt skal dækkes med den valgfrie del/valgpension fra SAMPENSION og/eller privattegnede livs- og pensionsforsikringer. Når den ønskede dækning er opgjort, er det vigtigt, at udgiften til forsikring tilpasses familiens økonomi. Mange vil have et langt større forsikringsbehov, end de har lyst og råd til at betale for, selv om de er omfattet af en arbejdsmarkedspension igennem deres ansættelsesforhold. Så medlemmet må vælge fra. Hvor vil medlemmet selv bære risikoen? Hvilke situationer skal prioriteres højest? I hvilke situationer vil medlemmet acceptere en nedgang i levestandarden? Det vil og skal være medlemmets eget individuelle valg. Behovet ændrer sig, og derfor skal en behovsanalyse gennemføres med jævne mellemrum. Behovsanalysen viser den øjeblikkelige situation, men hvordan ser det ud fremover? Medlemmet kan indgå nyt ægteskab, få flere børn eller skifte job og bolig. Derfor er opfølgningen lige så vigtig som selve etableringen. Et behovsanalyseskema kan fx have følgende udformning: F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

28 Side 16 Pensionsordningerne Behovsanalyse Ønsket indkomst: Ønsket indkomst Tab af erhvervsevne Dødsfald Alderspensionering Sum Løbende Sum Løbende Sum Løbende Nuværende sikring: Førtidspension Børnetilskud Efterløn Folkepension ATP Livsforsikring/privat Pensionsordning Anden opsparing Tab af erhvervsevne Dødsfald Alderspensionering Sum Løbende Sum Løbende Sum Løbende I alt Manglende dækning: Behov Tab af erhvervsevne Dødsfald Alderspensionering Sum Løbende Sum Løbende Sum Løbende F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 06.doc

29 Beregningsprincipper Afsnit 7

30 Side 2 Beregningsprincipper Hvordan beregnes pensionerne? - den fleksible pensionsordning Pr vedtog Folketinget en lov om unisex, der fik indflydelse på, hvordan pensionerne herefter skal beregnes. Loven fik virkning for SAMPENSION den Kort fortalt betyder lovændringen, at pensionerne for mænd og kvinder skal beregnes ens. Medlemmer, der er optaget i pensionsordningen før , fortsætter på det gamle beregningsgrundlag. For dem gælder, at pensionerne beregnes ud fra et to-køns grundlag, hvor prisen (præmien) på de enkelte pensioner ikke er ens for kvinder og mænd. Dette gælder også prisen for de valgfrie pensioner. Princippet er, at når SAMPENSION modtager en måneds pensionsbidrag, tages der forlods præmie til gruppelivsforsikringen. Herefter beregner vi, hvor mange penge medlemmet kan nå at indbetale fra forsikringens oprettelse frem til medlemmets fyldte 67. år. Denne beregning viser summen af de fremtidige præmier. Princippet i ordningen er, at man køber ydelserne i en bestemt rækkefølge og i det omfang, der er penge til det. Vi regner derfor først ud, hvad det koster medlemmet at købe en børnepension på 10 % af lønnen (er den pensionsgivende løn fx på kr. om året, vil børnepensionen skulle være på kr. om året). Prisen for børnepensionen fratrækkes summen af de fremtidige præmier. Af den resterende sum købes herefter en alderspension på 30 %, derefter en alderssum på 50 % af den årlige pensionsgivende løn og til sidst en invalidepension på 30 %. Først når alle de obligatoriske grundydelser er etableret, det kan være allerede ved optagelsen i ordningen eller på et senere tidspunkt, skal man bruge et eventuelt overskydende pensionsbidrag til at supplere pensionsordningen med de valgfrie ydelser efter eget ønske. Da beregningen bl.a. tager udgangspunkt i summen af de fremtidige præmier, er det årsagen til, at medlemmer, der indtræder i ordningen i en ung alder, har en stor sum at købe pensionsydelser for. Disse yngre medlemmer har derfor typisk flere pensionsydelser og større dækninger end medlemmer, som træder ind i ordningen i en forholdsvis sen alder. De har ikke så stor en sum til rådighed, og derfor når de ikke helt så langt i pensionsopbygningen som de yngre medlemmer. Eller sagt på en anden måde: Summen af de fremtidige præmier for en 25-årig er større end summen af de fremtidige præmier for en 45-årig. Den 25-årige kan jo indbetale præmier i 20 år mere end den 45-årige. F:\Marked\00 ny opdeling\03. Kursus og info.materiale\materiale\håndbøger\4. Stk-Pension\stk afsnit 07.doc

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Forord SAMPENSION og de statsansatte Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord SAMPENSION Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Tjenestemandspension

Læs mere

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord SAMPENSION Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Tjenestemandspension

Læs mere

Pensionsregulativ for. 3 i 1 Pension

Pensionsregulativ for. 3 i 1 Pension Pensionsregulativ for 3 i 1 Pension for bibliotekarer ansat i (amts)kommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som er optaget i pensionsordningen pr. 1. januar 2006 eller senere. Betingelser for pensionsordningen

Læs mere

Generelle vilkår. for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing

Generelle vilkår. for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing Generelle vilkår for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing Gældende pr. 1. januar 2015 Indhold Afsnit A Omfattede medarbejdere... 3 Afsnit B Aftaleforholdet og ændringer... 4 Afsnit C Tilmelding og indbetaling

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Januar 2016 Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Pensionsvejledning Gældende fra 1. januar 2015. Gældende fra 1. januar 2015 til 31. december 2015

Pensionsvejledning Gældende fra 1. januar 2015. Gældende fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 Pensionsvejledning Gældende fra 1. januar 2015 INDHOLD INDHOLD... 2 MEDLEM I INDUSTRIENS PENSION... 4 DIN ARBEJDSMARKEDSPENSION... 5 Indbetaling til din pension... 6 www.industrienspension.dk... 6 VALGFRIE

Læs mere

Ordinær generalforsamling 29. april 2009. Dagsordenens punkt 6.A. Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente

Ordinær generalforsamling 29. april 2009. Dagsordenens punkt 6.A. Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente Ordinær generalforsamling 29. april 2009 Dagsordenens punkt 6.A Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente 1 Dagsordenens punkt 6.A - Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed samt

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER. Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København - Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT Maj 1983 J.nr. 3224.00-01/81 PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE KUN FOR SELVSTÆNDIGE SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension I

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Vejen til dine personlige oplysninger

Vejen til dine personlige oplysninger Snart på pension? Vejen til dine personlige oplysninger I din personlige postkasse har vi allerede lagt dit pensionsoverblik ind til dig. For at få adgang til din postkasse, skal du logge ind med NemID.

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

REGULATIV 3 Juli 2014

REGULATIV 3 Juli 2014 REGULATIV 3 Juli 2014 Dette regulativ - Regulativ 3 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 20. april 2006 med senere ændringer vedtaget den 24. april 2007, den 21. april 2009, den 21. april

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd alment Sådan er du medlem Lægernes Pension er forbeholdt læger og. Du er obligatorisk medlem, hvis du er ansat under en kollektiv overenskomst. Du kan også blive medlem, hvis du er privatansat eller selvstændig

Læs mere

Pension med med muligheder mange muligheder

Pension med med muligheder mange muligheder Pension med Pensionmange med muligheder mange muligheder Brug livet! Det handler om dig Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Pharmadanmark

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE KUN FOR SELVSTÆNDIGE SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension I

Læs mere

Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v.

Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v. I henhold til 2, stk. 7, jf. 2, stk. 8, i bekendtgørelse om pensionskassevirksomhed og anmeldelse

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006 Medlemspjece Arbejdsmarkedspensionen Når du indtræder i Arbejdsmarkedspensionen, får du en medlemspjece og en pjece med forsikringsbetingelser. Disse to pjecer bedes du gemme. På grundlag af de kollektive

Læs mere

Særlige vilkår for Linkpension

Særlige vilkår for Linkpension Særlige vilkår for Linkpension i sammenhæng med vilkår for pensionsordningen i Sampension Indhold Afsnit A Omfattede medarbejdere... 3 Afsnit B Aftaleforholdet og ændringer... 3 Afsnit C Tilmelding og

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2

INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2 1 INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2 Indhold 2 Forord 2 Ansøgning 2 Vurdering af erhvervsevnen 2 Børnepension 2 Dokumentation ved udbetaling 2 Udbetaling 3 Valgmuligheder, når pensionen skal udbetales

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP 3 i 1 Opsparing (3 i 1 Pension med begrænset risikodækning) Din pensionsordning i KP SAMPENSION Tuborg Havnevej 14 DK - 2900 Hellerup Tlf. 77 33 18 77 Fax 77 33 14 85 www.sampension.dk Pension Betingelser

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Din pensionsordning. HK Stat Nordjylland og Sampension

Din pensionsordning. HK Stat Nordjylland og Sampension Din pensionsordning HK Stat Nordjylland og Sampension Følg med i din pensionsordning Logger du dig ind på sampension.dk med din NemID, finder du alt om din egen pensionsordning. Du kan blandt andet se

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening Pension i Sampension Via Kommunernes Landsforening Velkommen til Sampension Aftalegrundlag mellem Kommunernes Landsforening, PF-Personaleforeningen og Sampension. Aftalegrundlaget består af to dele. Pensionsaftalen

Læs mere

Gældende fra 1. september 2008 til 30. juni 2009

Gældende fra 1. september 2008 til 30. juni 2009 IP-30-110 September 2008 design: Mark Gry Christiansen Tryk: Kerteminde Tryk Gældende fra 2008 45 30-110 08.indd 45 26/09/08 16:52:14 Arbejdsmarkedspensionen 3 Din arbejdsmarkedspension 5 Ydelser ved alderspensionering

Læs mere

PENSIONSREGULATIV. for. bibliotekarer. (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) kl arf fre kø hs

PENSIONSREGULATIV. for. bibliotekarer. (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) kl arf fre kø hs PENSIONSREGULATIV for bibliotekarer (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) - 1 - 1 INDMELDELSE Dette pensionsregulativ gælder for bibliotekarer, som har ret til pensionsordning efter overenskomst

Læs mere

Optagelse nye medlemmer Privatansat - selvstændig

Optagelse nye medlemmer Privatansat - selvstændig Optagelse nye medlemmer Privatansat - selvstændig Side 1 af 7 Velkommen i pensionskassen MP Pension er pensionskasse for cirka 60.000 magistre og psykologer. Vi er ejet af medlemmerne, og vi skal ikke

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2004 til 31. december 2004

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2004 til 31. december 2004 Medlemspjece Arbejdsmarkedspensionen Når du indtræder i Arbejdsmarkedspensionen, får du en medlemspjece og en pjece med forsikringsbetingelser. Disse to pjecer bedes du gemme. På grundlag af de kollektive

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse 8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. Lægernes Pension pensionskassen for læger 24.03.2017 54/20 Side 2/6 I denne pjece kan

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

PENSION MED GODE MULIGHEDER

PENSION MED GODE MULIGHEDER PENSION MED GODE MULIGHEDER EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL LEDERPENSION TILPAS ORDNINGEN TIL DIT LIV Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Om

Læs mere

Din pensionsordning. HK Privat Nordjylland og Sampension

Din pensionsordning. HK Privat Nordjylland og Sampension Din pensionsordning HK Privat Nordjylland og Sampension Følg din pension og kend dine forsikringer Logger du dig ind på sampension.dk med din NemID, finder du alt om din egen pensionsordning. Du kan blandt

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2007 til 31. august 2008

Gældende fra 1. januar 2007 til 31. august 2008 Medlemspjece Gældende fra 2007 Arbejdsmarkedspensionen 3 Din arbejdsmarkedspension 5 Ydelser ved alderspensionering 7 Ydelser ved dødsfald 10 Ydelser ved invaliditet 14 Engangssum ved visse kritiske sygdomme

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Få en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige

Få en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Få en god pension med PKAprivat Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Dine fordele i PKA En af Danmarks bedste renter - 4,8 pct. i 2016 Meget lave omkostninger Du kan samle dine pensioner

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Din pensionsordning. Musikundervisere på Musikskoleområdet

Din pensionsordning. Musikundervisere på Musikskoleområdet Din pensionsordning Musikundervisere på Musikskoleområdet Følg med i din pensionsordning Logger du dig ind på sampension.dk med din NemID, finder du alt om din egen pensionsordning. Du kan blandt andet

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv. og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv. og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r Ku og din familie økonomisk or medlemm nf er af L r LandmandsPension an dbru ødev g&f are TRYGHED - VÆKST - BALANCE LandmandsPension Sådan sikrer du dig selv Dine penge - dit valg Hvis du vil sikre dig

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Forsikringsbetingelser for forsikringer i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab

Forsikringsbetingelser for forsikringer i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Forsikringsbetingelser for forsikringer i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Gælder fra 1. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Afsnit A Generelle betingelser Medlemmer i PensionDanmark 1 Information

Læs mere

REGULATIV 4 April 2017

REGULATIV 4 April 2017 REGULATIV 4 April 2017 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014, den 16. april

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

REGULATIV 4 Juli 2015

REGULATIV 4 Juli 2015 REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND 1 REGLER FOR RATEPENSION UDLAND Indhold 2 Regler for Ratepension Udland 4 Bilag 1 5 Ordforklaring CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Foto: Lizette Kabré Juli 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

Generelle vilkår. for 3 i 1 Livspension og 3 i 1 Pension Virksomhedsaftaler

Generelle vilkår. for 3 i 1 Livspension og 3 i 1 Pension Virksomhedsaftaler Generelle vilkår for 3 i 1 Livspension og 3 i 1 Pension Virksomhedsaftaler Gældende pr. 1. april 2015 Indhold Afsnit A Omfattede medarbejdere... 3 Afsnit B Aftaleforholdet og ændringer... 5 Afsnit C Tilmelding

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. december 2011

Medlemspjece. Gældende fra 1. december 2011 Medlemspjece Gældende fra 1. december 2011 2 Indhold Medlem i Medlem i 2 Din arbejdsmarkedspension 3 Valgfrie ydelser 4 Ydelser ved alderspensionering 5 Ydelser ved dødsfald 7 Ydelser ved tab af arbejdsevnen

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension

v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension Når du skal planlægge din pension Du skal spørge dig selv om Hvordan du vil leve? Hvad har du sparet op til pension? Har du andre

Læs mere

PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION

PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION 1 EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL PENSIONSORDNING Kære medlem CO10 har aftalt en ny pensionsløsning med PFA, der gælder for dig, fordi dine ansættelsesvilkår er en del

Læs mere

- for medlemmer af lokale landboforeninger, regionale familielandbrugsforeninger m.fl.

- for medlemmer af lokale landboforeninger, regionale familielandbrugsforeninger m.fl. TRYGHED VÆKST BALANCE gruppeliv - for medlemmer af lokale landboforeninger, regionale familielandbrugsforeninger m.fl. Gruppelivsordningen Landbrug & Fødevarers gruppelivsordning sikrer dig og familien

Læs mere

VI SKABER TRYGHED OM DINE VISIONER

VI SKABER TRYGHED OM DINE VISIONER VI SKABER TRYGHED OM DINE VISIONER Forsikringsmægler Ensure: Er en uvildig ekspert i en svært gennemskuelig branche. Repræsenterer ikke ét forsikringsselskab men kunderne. Sidder ALTID på kundens side

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Arv og begunstigelsesregler

Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelse 2016 Udbetaling af forsikringen Begunstigelsesbestemmelser Arveregler og testamente Boafgiftsregler Udbetaling af forsikringen Roller på en forsikring Forsikringstager

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE K U N F O R S E L V S T Æ N D I G E SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE 1 - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension

Læs mere

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Pensionsregulativ. - for bibliotekarer ansat i kommunerne, regionerne eller staten, som er optaget i 3 i 1 Livspension pr. 1. maj 2007 eller senere.

Pensionsregulativ. - for bibliotekarer ansat i kommunerne, regionerne eller staten, som er optaget i 3 i 1 Livspension pr. 1. maj 2007 eller senere. Pensionsregulativ - for bibliotekarer ansat i kommunerne, regionerne eller staten, som er optaget i 3 i 1 Livspension pr. 1. maj 2007 eller senere. Din pensionsordning i SAMPENSION Pension Betingelser

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

PENSIONSKONCEPT TEKNISK OG ADMINISTRATIVT PERSONALE SUNDHED TRYGHED FRIHED INFORMATION TIL

PENSIONSKONCEPT TEKNISK OG ADMINISTRATIVT PERSONALE SUNDHED TRYGHED FRIHED INFORMATION TIL PENSIONSKONCEPT SUNDHED TRYGHED FRIHED INFORMATION TIL TEKNISK OG ADMINISTRATIVT PERSONALE MEDARBEJDERE OG SKOLEFORENINGERNE KÆRE MEDARBEJDER Sundhed, tryghed og frihed er temaerne for den pensions ordning,

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere