MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE"

Transkript

1 6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE

2 LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil være syg af maden. Vi spiser for at blive mætte, for at holde os sunde og friske og for fornøjelsens skyld. Mad skal helst være noget, vi nyder. Derfor skal vi ikke hele tiden gå og tænke på, om der er mikroorganismer som sygdomsbakterier eller virus i maden. Det handler om at lære, hvordan råvarerne og den færdige mad skal behandles i køkkenet. Når man kan blive syg af mad, skyldes det, at der kan være sygdomsbakterier som fx campylobacter og salmonella i maden, men det er ikke alle bakterier, du kan blive syg af. Mange bakterier i mad kan være nyttige for dig. Der kan også være norovirus i maden, som kan give dig Roskildesyge. Hvad er mikroorganismer? Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe, skimmel og virus er meget små, levende organismer, der findes overalt. I luften, havet, jorden og på dyr og mennesker. Bakterier er så små, at der kan være flere tusinde af dem på en prik, der er lige så stor som et punktum. Derfor kan man kun se bakterier i et mikroskop. I naturen kan bakterier fx nedbryde blade og frugter, der er faldet af træerne og omsætte det til jord. Bakterier kan også nedbryde døde dyr og planter. Der kan være mikroorganismer i mad. Nogle af dem er gode mikroorganismer, mens andre kan ødelægge maden. Der kan være tre grupper af mikroorganismer i mad: Nyttige mikroorganismer fx i yoghurt og brød. Fordærvende mikroorganismer fx i pålæg Virus og sygdomsbakterier fx i råt kød Hvor kommer mikroorganismer fra? Der er bakterier og andre mikroorganismer i den jord, som grønsagerne dyrkes i og på de dyr, som vi får kød, mælk og æg fra. Derfor kan man ikke undgå, at der også er mikroorganismer i madvarer. Bakterier i mad kan komme fra: Naturen Mennesker Dyr Fabrikken hvor maden er lavet Forretningen Dit eget køkken Planter Frugt og grønsager har bakterier fra den jord, de vokser i. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 2

3 Dyr Alle dyr har bakterier i deres tarme og på huden, som kan blive overført til kød, mælk og æg. Bakterierne kan komme fra det foder, dyrene har spist, fra andre dyr og fra den jord eller halm, de har levet i. Hvis dyr bliver slagtet, kan der komme bakterier over på kødet. I køkkenet Når du laver mad i køkkenet, kan du komme til at sprede bakterier til maden. Det kan være bakterier, som du selv har på hænderne, der kommer over på maden, når du rører ved den. Du kan også sprede bakterier fra råt kød og til frugt og grønsager. Hvis du fx først skærer råt kød med en kniv, som du bagefter bruger til grøn salat eller brød, kan du komme til at sprede bakterier fra det rå kød til salaten eller brødet. Derfor skal du altid vaske kniven, når den har været brugt til råt kød. Nyttige mikroorganismer Nyttige mikroorganismer er gode og ufarlige. Faktisk er nogle mikroorganismer så nyttige, at man med vilje kommer dem i maden. Fx er der nyttige mikroorganismer i: Syrnede mælkeprodukter fx mælkesyrebakterier Ost fx mælkesyrebakterier og skimmelsvampe Brød fx gærsvampe Nogle skinker og pølser fx mælkesyrebakterier Vin fx gærsvampe Øl fx ølgær I syrnede mælkeprodukter som yoghurt, A38 og tykmælk har mejeriet tilsat mælkesyrebakterier i mælken. Mælkesyrebakterierne omdanner mælkesukker til syre, så for eksempel yoghurt bliver tykt og får en lidt syrlig smag. Det virker også konserverende (forlænger holdbarheden). Man bruger også mælkesyre, når man laver ost. I nogle oste, blandt andet brie, tilsætter man også skimmelsvampe, som vokser frem på ostens overflade, så den får en fin, blød, hvid skorpe. Når man fremstiller brød, er det gærsvampe, der får dejen til at hæve, så brødet bliver luftigt. Der bruges også gærsvampe til at fremstille vin og øl. Det er gærsvampene, der omdanner det sukkerstof, der er i vindruer og korn, til alkohol. Fordærvende mikroorganismer Fordærvende mikroorganismer ødelægger maden, så vi ikke kan spise den. De fordærvende bakterier får maden til at rådne eller syrne, så den smager og lugter grimt. Ofte kan du se og lugte på maden, hvis den er fordærvet. Fordærvet mælk lugter rigtigt grimt og surt og er fyldt med klumper Fordærvet kød lugter også dårligt og kan være helt slimet Kød og mælk kan fordærve meget hurtigt, hvis det ikke bliver opbevaret koldt. Derfor bør kød og mælk opbevares i køleskabet. Når mad er fordærvet, skal du smide det ud. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 3

4 Sygdomsbakterier Sygdomsbakterier er mere lumske end fordærvende bakterier, fordi man hverken kan se eller lugte sygdomsbakterier. Og de kan gøre os meget syge. Enten ved at de er i den mad, vi spiser, eller ved at danne giftstoffer i maden. Du opdager ikke med det samme, hvis du har spist sygdomsbakterier. Der kan gå fra et par timer og op til flere dage, før du bliver syg. De bakterier, som flest mennesker i Danmark bliver syge af, hedder campylobacter og salmonella. Campylobacter kan være blandt andet i kyllinger. Salmonella findes blandt andet i kød, fx svinekød. Der er også andre bakterier, der kan gøre os syge for eksempel stafylokokker. Hvis du spiser mad med sygdomsbakterier kan du få dårlig mave og kvalme, diarré, opkast og feber. Som regel går sygdommen over efter nogle dage. Hvis sygdommen bliver alvorlig eller varer længe, skal du til lægen. Campylobacter Campylobacter er den madbakterie, som gør flest mennesker syge i Danmark og i mange andre lande. Campylobacter kan typisk være i fjerkræ og andet kød. De fleste bliver syge om sommeren, fordi det ofte glipper med hygiejnen, når vi griller udenfor. Der er også langt mere campylobacter i fjerkrækød om sommeren. Det lumske ved campylobacter er, at der skal meget få bakterier til for at blive syg. Nogle enkelte dråber kødsaft fra råt kød er nok til at give mavepine og kraftig diarré. Men hvis du har en god hygiejne, når du laver mad, så bliver du ikke syg, selvom der måske er bakterier i kødet. Hvad er gået galt, når man bliver syg af campylobacter Typisk bliver man syg, fordi der er kommet bakterier fra redskaber eller råt kød over på fx salat og brød, som ikke bliver varmet, inden du spiser det. Det går også ofte galt, hvis du bruger det samme skærebræt til råt og varmebehandlet kød. Man kan også blive syg af mad, som ikke er kogt eller stegt nok. Sygdom Der går 2-10 døgn, før du bliver syg. Sygdommen varer omkring 1 uge, men man kan være svækket i flere uger bagefter. Symptomerne kan være diarré, kvalme, mavesmerter og feber. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 4

5 Salmonella Hvert år bliver mange mennesker i Danmark syge af salmonella. Omkring halvdelen bliver smittet med salmonella på rejser til udlandet. Salmonella kan være mange steder i naturen og i gødning fra mange husdyr. Bakterien bliver spredt fra gødningen til andre dyr, til slagtekroppe, til den rå mælk, og til jord, vand og afgrøder. Mennesker kan blive smittet via mad, som er forurenet med bakterien. Salmonella kan typisk være i råt kød som svinekød, fjerkræ eller oksekød. Der er også risiko for smitte fra grøntsager, der har fået gødning med salmonella i, og som ikke bliver vasket godt nok eller fx koges. Der er til gengæld kun en meget lille risiko for at blive syg af salmonella fra danske æg købt i en butik. Hvad er gået galt, når man bliver syg af salmonella Typisk bliver man syg af mad med kød, der ikke er kogt eller stegt nok. Man kan også blive syg, hvis der er kommet bakterier fra redskaber og råt kød over på mad, der bliver spist uden at blive varmet igennem. Sygdom Der går ½-2 døgn, før du bliver syg. Sygdommen varer fra få dage til flere uger. Symptomerne kan være diarré, mavesmerter, feber, hovedpine, kvalme og opkast. Nogle mennesker får ondt i leddene i flere måneder. Særligt svækkede personer kan få blodforgiftning. Virus Hvert år bliver mange mennesker syge af en virus, som de har fået fra en madvare. Især norovirus, som giver Roskildesyge. Ofte har de syge spist madvarer fra udlandet, fx frosne hindbær, eller skaldyr fra forurenet vand. Virus vokser ikke i madvarer, men bliver overført til madvarer fra menneskers opkast eller afføring. Derfor skal man huske at vaske hænder meget grundigt med vand og sæbe, når man har eller lige har haft Roskildesyge. Så smitter man mindre. Hvis du er eller lige har været syg af Roskildesyge, bør du ikke lave mad til andre. Du kan nemt smitte andre via maden, for norovirus er meget smitsomt. Holdbarhed af madvarer Bakterier vokser ved at dele sig. En enkelt bakterie kan dele sig og blive til to bakterier for hvert tyvende minut, hvis den trives godt. Det betyder, at en enkelt bakterie kan blive til en hel million bakterier på ca. 6 ½ time! Hvor længe kan maden holde sig? Hvor længe madvarer kan holde sig, kommer an på, hvor hurtigt bakterierne i maden vokser, og om de trives. Det afhænger blandt andet af: Fugtighed Ilt Temperatur ph (surhed i maden) Saltindhold Fugtighed Bakterier har brug for vand og fugtighed for at overleve. Så bakterier har sværere ved at vokse i helt tør mad som mel, knækbrød eller havregryn. Det gælder også for MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 5

6 anden slags mad, som man tørrer. Fx vindruer og blommer, som bliver til rosiner og svesker. Tørre fødevarer kan holde sig i lang tid. Ilt Nogle bakterier skal have ilt for at overleve. Andre kan overleve uden ilt. Der er ilt i luften. Derfor må man sørge for, at madvarer med bakterier, som har brug for ilt for at overleve, ikke får luft. Det gør man for eksempel ved at pakke madvaren godt ind og bagefter suge alt luften ud af indpakningen. Det hedder vakuumpakkede madvarer. Temperatur De fleste bakterier kan ikke vokse ved eller under 5 grader. Men de vokser hurtigt, når temperaturen er over 5 grader. Dog kun indtil temperaturen bliver over 75 grader. Når temperaturen er 75 grader eller over 75 grader, så dør de fleste bakterier! ph (surhed) De fleste bakterier kan ikke vokse ved et lavt ph (et surt miljø). Det er fx en fordel i yoghurt, som man gør sur, så andre bakterier ikke kan leve i den. Saltindhold Bakterier og virus kan generelt ikke lide salt, så når der er et højt saltindhold i maden, kan de ikke vokse. Varme og kulde De fleste mikroorganismer kan ikke vokse i køleskabet og i fryseren. Det er for koldt. Den bedste måde at dræbe eller hæmme mikroorganismer i maden på er: At opbevare maden koldt. At varme maden igennem. I køleskabet bør temperaturen være højst 5 grader. De fleste mikroorganismer holder op med at vokse ved 5 grader eller derunder. I en dybfryser er temperaturen som regel minus 18 grader. Nogle mikroorganismer vil dø i en kold fryser, men mange kan overleve at blive frosset ned. De holder op med at vokse og går i dvale, så de nærmest ligger og sover. Mikroorganismer i mad dør ved kogning og stegning Når man koger eller steger maden, dræber man mikroorganismerne. Derfor bør man varme mad med kød, fjerkræ, fisk og æg ordentligt igennem, så det er gennemvarmt. Hvis temperaturen i centrum når op på mindst 75 C, er det sikkert at spise. Man skal spise maden, lige efter den er blevet lavet. Hvis man ikke spiser al maden op og vil gemme resten, skal man køle den hurtigt ned og stille maden i køleskab. Ellers kan der vokse mikroorganismer i den. Mikroorganismer kan vokse mellem 5 og 65 grader Bakterierne kan vokse ved temperaturer mellem 5 og 65 grader. Indenfor i et køkken eller en stue er der som regel mellem 20 og 25 grader. Derfor er det vigtigt at sætte maden hurtigt i køleskab, efter man har spist, eller når man har været ude at handle. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 6

7 Konservering af madvarer Hvis man skal have maden til at holde sig længe, skal man undgå, at mikroorganismerne kan vokse. Det gør man bedst ved at sørge for, at de trives så dårligt som muligt. Jo mere besværligt man kan gøre livet for mikroorganismerne, jo længere holder maden sig. Man kan fx konservere maden eller opbevare maden i køleskab for at gøre bakteriernes liv besværligt. At konservere betyder egentlig bare at bevare, altså at gøre maden mere holdbar. Det kan man gøre på flere forskellige måder. Mikroorganismer kan ikke lide: Konserveringsmidler Salt Sukker Eddike Tørring Varme Tit bruger man flere konserveringsmåder på en gang fx både saltning og tørring af pølser. Mikroorganismer i forskellige madvarer Om bakterierne i de forskelige madvarer vokser, kommer helt an på, hvordan du behandler maden. Læs mere nedenunder om, hvordan du bør behandle de forskellige grupper af madvarer brød, frugt, grønsager, fisk, fjerkræ osv. Brød Mad, der er lavet af korn fx brød, mel, ris, gryn, pasta og cornflakes er kornprodukter. Bortset fra friskt brød og frisk pasta, er de fleste kornprodukter tørre. Det vil sige, at der ikke er vand i. Bakterier har brug for vand for at overleve. Derfor kan kornprodukter holde sig i lang tid ved stuetemperatur. Tørre madvarer skal opbevares tørt og helst mørkt Knækbrød, kiks, musli, havregryn, cornflakes, pasta, ris, mel og andre tørre madvarer skal stå i et køkkenskab, hvor der er helt tørt og helst også mørkt. Så kan de holde sig rigtig længe. Smid brød med mugpletter ud Man kommer gærsvampe i forskellige slags frisk brød som franskbrød, grovbrød og rugbrød, så det bliver luftigt, når man bager det. Men gærsvampene bliver dræbt af varmen i ovnen. Når brødet kommer ud af ovnen, og man rører ved det, kan der komme bakterier, skimmel- og mugsvampe på, som kan få brødet til at mugne. Man bør smide muggent brød ud, fordi mug kan danne giftstoffer, der er farlige for dig. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 7

8 Frugt Frugt er frisk, når den er helt saftig og sprød. Der kan komme bakterier og svampe på frugt fra jord og vand og gødning. Mikroorganismerne sidder uden på og kan få frugten til at rådne eller mugne. Det er fordærvende mikroorganismer. Derfor skal frugt altid skylles og renses eller skrælles, inden du spiser den. Fordærvet frugt bør smides ud. Citrusfrugter Citroner, appelsiner, klementiner og mandariner kan være sprøjtede på skallen, for at gær- og skimmelsvampe ikke så godt kan vokse. Frugt skal opbevares køligt - undtagen bananer Frugt holder sig bedst, når det bliver opbevaret køligt. Appelsiner, jordbær og vindruer skal helst i køleskabet. Æbler og pærer kan godt opbevares uden for køleskab, men de holder længere i køleskabet. Bananer skal helst ikke i køleskabet. Bananer bliver mørkebrune, når de ligger i køleskabet. Grønsager Grønsager er friske, når de er faste og sprøde og ikke har mugpletter, misfarvninger og stødpletter. Der kan komme bakterier og svampe på grønsager fra jord og vand og gødning. De sidder uden på og kan få grønsagerne til at rådne eller mugne. Det er ofte fordærvende mikroorganismer. Et skærebræt til grønsager og frugt og et andet til kød Faktisk er det en god ide at have et skærebræt, som du altid kun bruger til grønsager og frugt og et andet skærebræt, som du altid kun bruger til kød. På den måde kan du undgå at sprede bakterier. Hvis du bruger det samme skærebræt, skal du sørge for at vaske det meget grundigt af. Grønsager skal helst i køleskabet Grønsager skal altid skylles og renses, inden man spiser dem. Mange grønsager holder sig bedst friske i køleskabet. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 8

9 Fisk I Danmark spiser vi alle mulige slags fisk. Laks, torsk, sild, ørred, rødspætte, havtaske og meget mere. Sådan kan du se, om en fisk er frisk: Fisken skal have klare øjne Skindet skal være blankt og uden sår Kødet skal være fast Fisken skal lugte af hav og ikke for meget af fisk Hvis fisken lugter for meget af fisk, er slimet og mat og har blødt kød, er den dårlig. Der kan være bakterier på fiskens skind og i dens indvolde. De fleste bakterier i fisk er fordærvelsesbakterier, men der kan også være sygdomsbakterier. Fisk skal spises samme dag, den er købt De bakterier, der er på fisk, kan godt vokse ved lave temperaturer. Derfor bliver den friske fisk kølet ned med knust is eller opbevaret ved højst 2 C, lige efter fisken er fanget. Så vokser bakterierne meget langsomt. Selv om man kommer fisk i køleskabet, kan de ikke holde sig i så lang tid. Derfor skal frisk fisk helst laves og spises samme dag, som man har købt den. Hvis man fryser fisk, kan den holde sig i længere tid. Så skal man bare spise den samme dag, som den er tøet op. Gennemsteg eller gennemkog fisk Fisk bør steges eller koges, så den lige præcis ikke er rå mere. Fisken er spiseklar, når kødet er fast. Hvis der stadigvæk er ben i fisken, kan man se det ved, at kødet løsner sig fra benene. Hvis fisk steges eller koges for meget, bliver den tør. Rå fisk Hvis du laver sushi af fisk eller en anden ret, hvor fisken ikke bliver kogt eller stegt, skal den rå fisk have været frosset. Frysningen sikrer, at der ikke er parasitter i fisken, som kan gøre dig syg. Fisken skal fryses i mindst 24 timer ved 20 C eller mindst 72 timer ved 18 C. Vask eller skift skærebræt og kniv Når du laver mad med fisk, skal du altid sørge for at holde den rå fisk adskilt fra mad, der er færdig og klar til at spise. Skift også skærebræt og kniv lige efter, det har været brugt til rå fisk. Husk at smide det plastik eller papir, fisken har været pakket ind i, i skraldespanden med det samme. Hvis du lægger det på køkkenbordet, kan du sprede bakterier. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 9

10 Fjerkræ I Danmark spiser vi især kylling, kalkun og and. Man kan både få fjerkræ friskt og frossent og i hele og i små stykker. Der er bakterier i fjerkræ. Både i overfladen og indeni. Der kan blandt andet komme bakterier i fjerkræ, når de bliver slagtet, og når fjerene fjernes. Det kan både være fordærvelsesbakterier og sygdomsbakterier, som campylobacter og salmonella. Fjerkræ bør, ligesom kød, opbevares under 5 grader i køleskab eller fryser. Så kan bakterierne ikke vokse. Vask eller skift skærebræt og kniv Når du laver mad med fjerkræ, skal du altid sørge for at holde det rå kød adskilt fra mad, der er færdig og klar til at spise. Skift også skærebræt og kniv lige efter, det har været brugt til rå fjerkræ. Husk at smide det plastik eller bakken, fjerkræet har været pakket ind i, i skraldespanden med det samme. Hvis du lægger det på køkkenbordet, kan du sprede bakterier. Fjerkræ bør gennemvarmes Kødet er gennemvarmt, når kødet ikke længere er lyserødt indeni. Du kan tjekke det ved at stikke en kødnål ind ved fx lårbenet på en kylling. Kød I Danmark spiser vi mest kød fra grise og køer og noget fra kalve og lam. Friske stykker kød har en klar rød farve og lugter friskt. Hvis overfladen på kødet er slimet, er det ikke friskt. Som regel er der kun få bakterier på overfladen af kød. Når dyr bliver slagtet, og når kødet skæres ud, kan der komme bakterier fra dyrenes hud eller tarme i kødet. Der kan også komme bakterier fra fx knive eller fra mennesker, når kødet bliver skåret ud. Derfor pas-ser slagterne på, at der er rent og så få bakterier som muligt, når de skærer kød ud og pakker det. Kød bør opbevares køleskab eller fryser Bakterier i kød kan være både fordærvelsesbakterier og sygdomsbakterier. Kødet bør opbevares koldt, så bakterierne ikke kan vokse. Det gælder både på slagteriet, i forretningen og derhjemme. Når der er under 5 grader, som i et køleskab eller i en fryser, har bakterier svært ved at vokse. Pak kødet godt ind Kødet skal altid være pakket godt ind eller ligge i et fad, så der ikke kan dryppe kødsaft på andre madvarer. Der er også bakterier i kødsaften. Det er særlig vigtigt, når du tør frosset kød op i køleskabet. Flest bakterier i hakket kød Der kan være bakterier i overfladen på kød. Så når kødet skæres ud i mindre stykker eller hakkes, bliver bakterierne spredt fra overfladen og ud i hele kødet. Derfor kan hakket kød til hakkebøffer og kødsovs ikke holde sig friskt i lige så lang tid, som store stykker kød, fx en flæskesteg. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 10

11 Gennemsteg hakket kød, kød i tern og strimler Når man tilbereder kød, skal det varmes op. Det kan enten blive kogt eller stegt. Hakket kød eller kød i små strimler, skal altid være helt gennemstegt eller -kogt, fordi der er flere bakterier i, end i kød i store stykker. Du kan se, om kødet er gennemstegt eller gennemkogt ved at prikke i kødet og kigge på kødsaften. Den skal være helt klar. Hvis kødsaften stadig er rød eller rosa, er kødet ikke gennemstegt. Du kan også se det, når du skærer i kødet. Hvis det er rødt eller rosa indeni, er det ikke gennemkogt eller gennemstegt. Hele kødstykker som flæskesteg eller oksesteg behøver ikke være helt gennemstegt. Det må gerne være rødt eller rosa i midten. Husk at vaske eller skifte skærebræt og kniv Når du laver mad med kød, skal du altid sørge for, at køkkenarbejdspladsen er ren, og at du kun bruger den kniv, det skærebræt eller hvad du nu bruger, til kødet. Hvis du skal lave salat eller noget andet, skal du vaske redskaberne op og skolde dem med kogende vand, før du bruger dem igen. Ellers kan du sprede bakterierne fra en slags madvarer til en anden. Husk at smide det plastik eller emballage, kødet har været pakket ind i, i skraldespanden med det samme. Hvis du lægger det på køkkenbordet, kan du sprede bakterier. Mælk Når mælken er inde i koens yver, er der kun meget få bakterier i mælken. Men under og efter malkningen kan der komme bakterier fra koens afføring, som kan sidde på yveret, fra hud, fra jord og støv over i mælken. Der er mange gode næringsstoffer i mælk, fx protein, vitaminer og mineraler. Der er også vand i mælk. Derfor trives bakterier godt i mælk. Men ved at køle mælken ned kan man undgå, at bakterierne vokser, for de fleste bakterier kan ikke vokse, når temperaturen er under 5 grader. Landmændene køler mælken ned lige efter, at mælken er malket ud. Mælkebilen, som henter mælken og kører den til mejeriet, er også kold. Pasteurisering og varmebehandling Når mælken kommer på mejeriet, bliver den behandlet med varme. Det kaldes for pasteurisering, hvor man varmer mælken ved en høj temperatur i kort tid. I Danmark skal al mælk, der bliver solgt i forretningerne, være varmebehandlet. På den måde kan man være sikker på, at alle sygdomsbakterier er dræbt. Vigtigt at mælken er i køleskab Man skal opbevare mælk i køleskabet ved højst 5 grader. Både i forretningen og derhjemme. Hvis mælken opbevares for varmt, kan bakterier i mælken formere sig og ødelægge mælken, så den bliver sur. Når mælken står i køleskabet, kan den holde sig frisk i cirka 8 dage. Når mælken er åbnet, kan mælken kun holde sig frisk i et par dage. Hvis den står der i længere tid, kan den blive sur. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 11

12 Æg Der kan komme bakterier på hønens æg, fra støv, fra hønsemøg og fra jord. Hvis skallen revner, kan der komme bakterier fra skallen ind i æggehviden og æggeblommen. For at undgå at få for mange bakterier på æg, er det vigtigt, at hønsene er raske, og at der er rent omkring æggene. Æg bør opbevares koldt Æg bør opbevares koldt. På pakkeriet og i butikkerne må der højst være 12 grader, hvor man opbevarer æg. Når æggene står koldt i et køleskab, kan bakterierne ikke vokse. Friske æg Du kan se på et æg, om det er friskt, når du slår det ud. Et friskt æg har: En rund gul blomme Æggehviden er klar og tyktflydende Salmonella og æg Risikoen for at blive syg af salmonella fra danske æg, man køber i butikkerne, er i dag meget lille. Du kan derfor godt bruge friske danske rå æg fra butikkerne til den hjemmelavede is, den røgede sild og til fx desserter og kager, som ikke bliver opvarmet. Hvis du laver mad til fx børn, syge eller gamle og vil være helt sikker, bør du dog bruge pasteuriserede æg, ligesom du også skal være forsigtig med retter, hvor ægget ikke varmes op til 75 grader, som dræber salmonella. Det er for eksempel blødkogte æg og spejlæg. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 12

13 God køkkenhygiejne Tre tricks der virker Hvis du bruger disse tre tricks, når du laver mad, så kan du undgå at blive syg af bakterier og virus i maden. 1. Varm op 2. Køl af 3. Spred ikke bakterier og virus Varm op Varm mad skal være varmet ordentligt igennem (mindst 75 C). Høj varme under stegning og kogning dræber bakterier som salmonella og campylobacter. Du bør især gennemvarme hakket kød, kød i tern og strimler, fisk og fjerkræ. Når du genopvarmer mad, er det ikke nok at lune den. Maden skal være varmet helt igennem ved høj varme. Hvis du holder maden varm i længere tid, bør den være ordentlig varm hele tiden. Kommer temperaturen under 65 C, kan bakterier vokse, og du risikerer at blive syg. Køl af Kød, pålæg, mælkeprodukter, ost og middagsrester skal opbevares i køleskabet ved højst 5 C. Fisk ved højst 2 C i hvert fald i butikken. Når du køler maden hurtigt ned og opbevarer den koldt, stopper de fleste bakterier med at vokse. Varm mad, som du gemmer, skal kun lige dampe af, før du sætter den i køleskabet. Du kan også køle den hurtigt ned i et vandbad. Hvis maden står længe fremme på bordet ved stuetemperatur, bliver den en ren bakteriebombe. Bakterierne stortrives nemlig mellem 20 C og 40 C. I løbet af tre timer kan én bakterie blive til 1000 og efter seks timer til en million! Temperaturen i køleskabet kan variere fra top til bund. Der er ofte koldest på de midterste hylder i køleskabet. Tjek jævnligt temperaturen med et termometer. Spred ikke bakterier og virus Hold rå madvarer adskilt fra mad, der er færdig og klar til at spise. Husk også at vaske hænder - både før du laver mad, og når du skifter mellem for eksempel råt kød og spiseklar mad. Bakterier på hænderne eller på køkkenredskaber bliver nemt spredt mellem forskellige madvarer. Det er særlig vigtigt, at du holder råt kød adskilt fra mad, der ikke skal opvarmes. Skift skærebræt og kniv lige efter, det har været brugt til råt kød. Hvis der kommer bakterier fra råt kød over på salat eller brød, kan det være nok til, at du kan blive syg med mavepine og diarré. Det er en god idé at have ét skærebræt, som man altid kun bruger til grønsager og frugt og et andet skærebræt, som man altid kun bruger til råt kød. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 13

14 Vask hænder Det er vigtigt at vaske hænder grundigt og ofte, når du laver mad. Du kan nemt sprede bakterier med hænderne. Derfor skal du huske at vaske hænder både før og imens du laver mad. Du skal vaske hænder: Før du begynder at lave mad Når du har været på toilettet Når du har hostet, nyst eller pillet næse Når du har rørt ved råt kød, fjerkræ og fisk og grønsager med jord på Når du har rørt ved dyr Inden du skal spise Sådan vasker du hænder: Skyl hænderne i varmt vand Vask dem med sæbe i ca. 15 sekunder Skyl hænderne rene Tør hænderne i et rent håndklæde Skift karklud tit Der kan sidde mange bakterier i en karklud. Hver gang man tørrer bordet af, kan der komme bakterier på kluden. Brug kun karkluden til at vaske og tørre borde, komfur og lignende af med. Kødsaft og madrester, som er spildt på køkkenbordet, skal tørres op med køkkenrulle og ikke med karkluden. Karkluden bør heller ikke bruges som viskestykke. Bakteriebombe Karkluden kan let udvikle sig til en ren bakteriebombe, hvis den både bruges til at tørre madrester op, rense vasken eller tørre gulvet, og hvis den bruges i flere dage. Karkluden er næsten altid fugtig og ligger i køkkenet, hvor temperaturen er omkring 20 C. Det giver bakterierne gode vækstbetingelser. Karkluden skal skylles i rent, varmt vand efter brug og hænges til tørre. Den skal udskiftes tit mindst hver dag. Viskestykker og håndklæder skal også skiftes tit. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 14

15 GIEJNE Y H N E K K Ø K D O G K S U H Elevopgaver til HUSK GOD KØKKENHYGIEJNE Nyttige bakterier 1. Læs teksten Hvad er mikroorganismer og Nyttige mikroorganismer og find billeder af forskellige fødevarer, hvor der er tilsat nyttige bakterier. 2. Brug reklamer og klip billederne ud. 3. Lav en collage af billederne og fortæl hvordan bakterierne gavner. Fordærvende mikroorganismer 1. Læs teksten Hvad er mikroorganismer og Fordærvende mikroorganismer og lav en tegneserie. 2. Tegneserien skal vise, hvordan det kan gå med et stykke kød, der ikke ligger i køleskabet. 3. Vis hvordan du tror, mikroorganismerne ødelægger maden. De kolde steder 1. Læs teksten Holdbarhed af madvarer og Varme og kulde. 2. Undersøg flere forskellige frysere og køleskabe. 3. Hvilken temperatur er der i fryserne og i køleskabene? - Er det den rigtige temperatur? 4. Hvad kan hjælpe med til at holde temperaturen på det rigtige niveau? 5. Lav en mærkat eller en smiley til at sætte op på frysere og køleskabe, som er i orden. Du skal vaske dine hænder 1. Læs teksten Vask hænder og lav et rap eller et digt, der handler om, hvor vigtigt det er at vaske hænder: - hvornår det er særlig vigtigt - hvor grundigt - hvor ofte MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 6 Den sure karklud 1. Læs teksten Skift karklud tit og lav en historie om en sur karklud. Du kan bl.a. komme ind på: - hvordan den ser ud - hvorfor den er sur - hvad den er blevet brugt til -h vorfor er der ingen der skifter den ud? - hvorfor??? - find på en god slutning Køkkenregler 1. Læs teksten Tre tricks der virker 2. Lav en plakat, der skal hænges op i skolekøkkenet eller derhjemme. Plakaten skal vise, hvad man skal være særlig opmærksom på når man færdes i et køkken: - hygiejne - sikkerhed - oprydning - og måske mere! Campylobacter og salmonella 1. Læs teksten Campylobacter, Salmonella og Tre tricks der virker 2. Læs nedenstående tekst og svar på de efterfølgende spørgsmål: Thomas tror, han er blevet syg af noget mad, han har spist. Han har feber og hovedpine, og nu er han begyndt at kaste op og har tynd mave. I går lige efter skole skulle Thomas til fodboldkamp. Han var hundesulten, så han tog ned på grillen og købte grillkylling og pommes frites og godt med remoulade. Han drak en halvlunken cola til. Fritterne var lidt slatne at se på, men de var i det mindste varme. Kyllingen var lækker og sprød, men kødet var meget rødt inde ved lårbenet. Tyve timer efter blev Thomas syg. 3. Drøft følgende spørgsmål: -K an Thomas være blevet syg af grillmaden? Kan han være blevet syg af grillkyllingen. -H vilke sygdomsbakterier kan have været i maden? - Hvad kan der være gået galt? BAKTERIER OG VIRUS I MADEN 15

16 OM MADKLASSEN Undervisningsmaterialet om MADKLASSEN er tiltænkt elever på klassetrin til brug i madkundskab samt tværfagligt i fx dansk og natur/teknik eller biologi. Materialet er inddelt i 6 kapitler: Sund mad er godt for dig Frugt og grønt Krop og motion Sukker Læs på mærkerne Husk god køkkenhygiejne Der er opgaver til sidst i hvert kapitel. Fødevarestyrelsen Stationsparken DK-2600 Glostrup Tel Fødevarestyrelsen 2. udgave Materialet er udviklet i samarbejde med skolelærere Foto: Line Falck Lars Bahl Jes Buusmann Torben Klint Colourbox Design: Søndergaard & Co.

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

Mikroorganismer i fødevarer

Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer i fødevarer FAKTA 1:1 Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe findes overalt, f.eks. i jord og overfladevand og på planter, dyr, mennesker

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:

Læs mere

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi 3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer

Læs mere

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær basiskøkkenet Vel hjemme fra sit havtorntogt og med skåle, gryde og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 7 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og holder dem varme indtil salg eller servering. F.eks. sovse, varme retter

Læs mere

Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger

Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber.

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber. Madplan for uge 8 Mandag: Omelet med persille, torskerogn og kartofler og porrer: Til 4 personer 8 æg 60 g mælk 20 g smør 300 g torskerogn, skåret i skiver og ristet 2 store håndfulde frisk persille, plukket

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE

MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD Madsnild mindre madspild Hvert år smider du omkring 50 kg mad i skraldespanden. - Det gør jeg da ikke, vil du måske sige. Men statistik fra 2011-12 over madspild

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

10. 03. 2012 Tema: Fisk. Kogetiden er svær at sige fra 15 til 45 minutter, men til et stykke på f.eks. 700 g, vil ½ time være meget passende.

10. 03. 2012 Tema: Fisk. Kogetiden er svær at sige fra 15 til 45 minutter, men til et stykke på f.eks. 700 g, vil ½ time være meget passende. Kogning af torskerogn Eriks Mad og Musik 0. 0. 0 Tema: Fisk Hel torskerogn bukser Godt med salt Lidt eddike Stanniol eller bagepapir Pak rognen ind i bagepapir eller stanniol og kog den i vand tilsat salt

Læs mere

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut. Mandag Omelet med kartofler - dild og tomat-kold weekendsteg 8 stk. æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 6 stk små blomme tomter, delt i kvarte En god håndfuld dild, vasket

Læs mere

Ingredienser pr. patrulje (6 pers)

Ingredienser pr. patrulje (6 pers) Ingredienser pr. patrulje (6 pers) - 3 retter på 5 timer o Hjemmelavet Tortellini med svampe, seranoskinke og hytteost o Rösti, medister, bearnaise og salat o Chokoladekage i appelsinskal m. hjemmelavet

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Tortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner

Tortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner Tortellini med krebs 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat 170 g krebsehaler i lage 2 friske figner 100 g grønne friske bønner 1 stor tsk røget paprika Lidt tørret salvie Peber Salt Oliven olie Sørg

Læs mere

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern. Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask

Læs mere

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:

Læs mere

Tirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93

Tirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93 Mandag 5 g DDV plante 70 30 g brød 75 g ost 20+ 1 ¼ dl appelsinsaft > Brødet smøres og ost og marmelade kommes evt på. Drik appelsinsaften. Broccoli i fad 300 g broccolibuketter 2 æg salt & citronpeber

Læs mere

Brug god salt og friskkværnet peber det gælder i øvrigt til alle retter. Og så en god pande (slip-let), som du kan lide.

Brug god salt og friskkværnet peber det gælder i øvrigt til alle retter. Og så en god pande (slip-let), som du kan lide. Go mad med Holm: Madplan for uge 14 Mandag: Fynsk æggekage med gulerødder og blomkål - emmentaler og lidt gris (Med fyldet til æggekage, kan du også bare tømme din grøntbox og komme det på toppen) Æggekagen

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Madlavning 21-02-2013

Madlavning 21-02-2013 Madlavning 21-02-2013 Karin Lis Albæk www.kalitesser.dk Tilbehør: rugbrød, smør, snaps Tomatsild med urte creme fraiche, løgringe. 800 g sildefileter, marinerede Marinade: 1 dl olie 1 dl sildelage 4 dl

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Deller fra Vinter suppe Hakkebøf med Dampet Orangemarineret ovnen med med super søde sure løg sejfilet med

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Opbevaringsguide til frugt & grønt Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring

Læs mere

Opskrifter fra Byens Køkken

Opskrifter fra Byens Køkken Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Til sidst har du mistet overblikket over, hvad der er hvor, og hvor mange gange det har været pakket ud og ned igen. Og så smider du det måske ud.

Til sidst har du mistet overblikket over, hvad der er hvor, og hvor mange gange det har været pakket ud og ned igen. Og så smider du det måske ud. Du kender helt sikkert synet af køleskabet lige efter juledagene masser af plastikbøtter med resten af flæskestegen og risengrøden, en flok fiskefileter pakket ind i stanniol og en gang kogte kartofler.

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket

Læs mere

Eriks Mad og Musik Tema: Fransk mad 2

Eriks Mad og Musik Tema: Fransk mad 2 Eriks Mad og Musik Tema: 7.8. 0 Salat med grønne bønner kg grønne bønner ¾ dl olivenolie spsk rød vineddike hvidløgsfed dl friskhakket persille Kom i vineddiken, rør godt og tilsæt derpå olivenolie, og

Læs mere

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2011. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2011. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2011 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

MANUAL TIL IS MASKINE

MANUAL TIL IS MASKINE MANUAL TIL IS MASKINE VIGTIGE SIKKERHEDSANVISNINGER Læs hele vejledningen grundigt før brug. Tag stikket ud af stikkontankten før montering, adskillelse, eller rengørelse af dele. Børn bør ikke bruge denne

Læs mere

Buuz med lamme- og oksekød (dampede mongolske dumplinger)

Buuz med lamme- og oksekød (dampede mongolske dumplinger) GER 60:12 Burmaa og Selenge har taget initiativet til vores nye artikelserie med mongolske madopskrifter. Vi lægger ud med opskriften på buuz, som er mongolernes yndlingsret, både til hverdag og fest.

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Dampet Tsing Tao courgette

Dampet Tsing Tao courgette Dampet Tsing Tao courgette 1 Tsing Tao øl ( eller anden lys asian øl 2 små courgetter 3 spsk mizka eddike 1 alm løg 1 stor knold ingefær 1 kvist rosmarin 2 spsk honning Lidt oliven olie Vask dine grøntsager.

Læs mere

Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød

Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød Madplan for uge 26 Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør ½ kilo dansk ærter 1 stk. frisk Squash Kom

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Menu メニュー. Boeuf sauté Stroganoff med hjemmelavet pommes frites 自 家 製 フライドポテトとルブッフソテーストロガノフ

Menu メニュー. Boeuf sauté Stroganoff med hjemmelavet pommes frites 自 家 製 フライドポテトとルブッフソテーストロガノフ Menu メニュー Torsdag den 13. Marts 2014 木 曜 日 13 2014 年 3 月 Rejecocktail シュリンプカクテル Wienerschnitzel med dreng, brasekartofler og grønne ærter 少 年 は フライドポテトとグリーンピースと Boeuf sauté Stroganoff med hjemmelavet pommes

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Opskrifter 1900-1950

Opskrifter 1900-1950 Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En

Læs mere

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt Elevkopimateriale Kartoflens historie s. 2 Fakta om kartoflen s. 3-5 Opskrift på grøn kartoffelmos s. 6 Mærkning af kartofler s. 7 Kogeforsøg s. 8 Opskrift på kartoffelkarrysuppe s. 9 Opskrift på kartoffelmuffins

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? 3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?

Læs mere

er den måde, hvorpå vi meget dyrene, men jagt er og bliver naturpleje. Det, der er synd, snyde sigselv for en af det ikke mindst synd at

er den måde, hvorpå vi meget dyrene, men jagt er og bliver naturpleje. Det, der er synd, snyde sigselv for en af det ikke mindst synd at Alle opskrifter er til fire personer Mange synes, at det er synd at jage og skyde dyrene, men jagt er og bliver naturpleje. Det, der er synd, er den måde, hvorpå vi meget ofte behandler dyrene på deres

Læs mere

Tips og gode råd til opskrifterne

Tips og gode råd til opskrifterne Tips og gode råd til opskrifterne Som i de tidligere udgivelser i Maveglad mad-serien, har vi forsøgt at holde os til opskrifter med lettilgængelige fødevarer. Vi vælger så vidt muligt råvarer, der kan

Læs mere

Sådan tilbereder du julemad på nye måder

Sådan tilbereder du julemad på nye måder Sådan tilbereder du julemad på nye måder Sund og slank med Lene Hansson: Her får du tips og tricks til den lækre juleand, risengrød og karrysild. Velbekomme Af Lene Hansson, 14. december 2012 03 Andebryst

Læs mere

Foto Hans Ole Madsen DEN SKALDEDE KOK HERRE RETTER. Gyldendal. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.

Foto Hans Ole Madsen DEN SKALDEDE KOK HERRE RETTER. Gyldendal. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter. Foto Hans Ole Madsen DEN SKALDEDE KOK HERRE RETTER Gyldendal JEg LEVER I EN mandeverden Denne bog har jeg altid gerne villet lave. Sådan føltes det, da jeg fik idéen. I ved, det rigtige sug i maven. Bogen

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Opskrifter SØFF september 2014

Opskrifter SØFF september 2014 Opskrifter SØFF september 2014 Grøntsager markeret med FED i opskrifterne er i poserne med jævne mellemrum, alt efter årstiden. Husk også at kigge på opskrifterne fra tidligere på året med same grøntsager,

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges 4 personer

Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges 4 personer Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges Chili con carne: 800 g hakket dansk oksekød, magert og af god kvalitet 2 løg, pillet og finthakket 1 chili, meget finthakket 2 fed hvidløg,

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. januar 2010 Gæstemenuer

Eriks Mad og Musik 23. januar 2010 Gæstemenuer Eriks Mad og Musik. januar 00 Gæstemenuer Grissini 7 g mel ½ dl lunkent vand - spsk olivenolie tsk salt g gær groft salt evt. sesamfrø, birkes eller lidt af hvert. evt. hvidløgsfed Rør gæren ud i vandet.

Læs mere

Hygiejne. Søndagsmiddagen. En historie af Winni Østergaard Side 1-6 1. Mad, hygiejne og mikroorganismer 1

Hygiejne. Søndagsmiddagen. En historie af Winni Østergaard Side 1-6 1. Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 Hygiejne Søndagsmiddagen En historie af Winni Østergaard Side 1-6 1 Hygiejne HISTORIE Søndagsmiddagen Nogle gange synes jeg, at min familie er den skøreste i hele landet. Min lillesøster for eksempel hun

Læs mere

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel! Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod

Læs mere

MADKLASSEN 2. Dig og din mad FRUGT OG GRØNT

MADKLASSEN 2. Dig og din mad FRUGT OG GRØNT MADKLASSEN 2 Dig og din mad FRUGT OG GRØNT MADKLASSEN 2 Hvorfor er frugt og grønt sundt? A, B, C vitaminernes alfabet. Frugt og grønt indeholder mange vitaminer og mineraler, som er vigtige for dig. Faktisk

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Side 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager

Læs mere

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om samvirke opskrifter Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om tekst: inger abildgaard opskrifter: mia irene kristensen, jacob damgaard

Læs mere

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ Opskrift 25-32 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 25. MUFFINS MED FITNESS MÜSLI 2,5 dl hvedemel 1,5 dl fuldkornsmel 2 tsk bagepulver ½ tsk salt ½ tsk kanel 2 store æg 1,5 dl brun farin 1,25 dl yoghurt naturel 2

Læs mere

Mandag: Panerede oksekødsboller i Polenta, hurtig humus, tomattjums og chips af kartofler 4 personer

Mandag: Panerede oksekødsboller i Polenta, hurtig humus, tomattjums og chips af kartofler 4 personer Mandag: Panerede oksekødsboller i Polenta, hurtig humus, tomattjums og chips af kartofler 4 personer Oksekødsboller 800 g økologisk hakket oksekød 2 skalotteløg fint hakket 1 stykker frisk chili frisk

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Kartoffel/sellerimos. 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille.

Kartoffel/sellerimos. 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille. Kartoffel/sellerimos 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille. Kartofler og sellerien skrælles, ternes og koges i i usaltet vand til alt er helt

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Kursister med læse/skrive-vanskeligheder på AMU-uddannelser.

Kursister med læse/skrive-vanskeligheder på AMU-uddannelser. Kursister med læse/skrive-vanskeligheder på AMU-uddannelser. Instruktionsmanual til underviseren. Forslag til hvordan vi kan opdage læse/skrive-problemer hos kursisterne. Forslag til tilretning af skriftlige

Læs mere

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse DEN ORIGINALE Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse RÖMERTOPF Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse 1. Oplag Copyright 2009 by RÖMERTOPF Keramik

Læs mere

HELT ENKELT OG ØKOLOGISK

HELT ENKELT OG ØKOLOGISK Økologisk Brunch HELT ENKELT OG ØKOLOGISK Brunch er alle tiders anledning til at samle familie og venner på en nem og hyggelig måde. Og brunchen kan varieres i det uendelige alt efter årstiden, hvem der

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Som fisk i vandet v/kurt Larsen

Som fisk i vandet v/kurt Larsen 23. Oktober 2014 Som fisk i vandet v/kurt Larsen Tilberedning under kyndig vejlednig af Bronzemedalje vinder Niels Chr. Madsen Holms Restaurant, Middelfart Menu Forret Hummer, Spidskål, Hvidløg, Aioli

Læs mere

konkurrencedygtig - ridning

konkurrencedygtig - ridning konkurrencedygtig mad - ridning Team Danmark og Dansk Ride Forbund Marts 2009 Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon 4326 2626 Udgiver Tilrettelæggelse Foto Layout/tryk Team Danmark og Dansk

Læs mere

Johnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar 2016. Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær.

Johnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar 2016. Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær. Johnny B Tinas opskriftsbog - supplement til Tinas kogebog version 1.0, januar 2016 Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær. Jordbær-agurkesalat 6-8 jordbær 1/2 agurk 1 dl hvidvinseddike 2 dl vand 1dl

Læs mere

Karatekokken freckleandpunch

Karatekokken freckleandpunch Japansk filmaften Karatekokken freckleandpunch med & Lørdag d.14 maj inviterede Nanettes køkken i samarbejde med kimono firmaet Freckleandpunch til en japansk filmaften, hvor vi tilberedte et skønt måltid

Læs mere

Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton

Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton Mikkel Marschall er kok på Restaurant Herman Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton 4 Bornholmerhane bryster 1 stk. romaine salat 2 stk. hjertesalat 2 skalotteløg 1 dl mayonnaise

Læs mere

Kantinefolk fra Nord Norge

Kantinefolk fra Nord Norge Kantinefolk fra Nord Norge Brød Flute Foccacia Brødstænger med blandede kærner Småt men godt Hønsekødssuppe med kartoffel Kartoffel vaffel med røget laksecreme Travlet gris på rugbrødscrouton med rødbede

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester 2. påskedag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Grov pizza med Urtefrikadeller Laksebøffer Porre-løgsuppe Krydder-

Læs mere