NYT. fra LandboThy. Side 3 Temperaturmåling på erhvervets økonomi TEMA - Side 12 Ta Stilling - Ta Handling Side 13 Win-Win med tværfaglighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT. fra LandboThy. Side 3 Temperaturmåling på erhvervets økonomi TEMA - Side 12 Ta Stilling - Ta Handling Side 13 Win-Win med tværfaglighed"

Transkript

1 #4 SEPTEMBER 2013 NYT fra LandboThy Side 3 Temperaturmåling på erhvervets økonomi TEMA - Side 12 Ta Stilling - Ta Handling Side 13 Win-Win med tværfaglighed NYT fra LandboThy 1

2 velkommen Indhold Klima gak-gak 2 Temperaturmåling på erhvervets økonomi 3 Ændret syn på landbruget 4 Naturprisen Udenlandsk arbejdskraft - hvordan? 7 Ny lovpligtig digital postkasse 8 Omvalg af førtidspension 9 Afskrivning på 115% på driftsmidler udløber til nytår 10 Råbalance - et hurtigt økonomisk overblik 10 Pensionsopsparing 11 Ta Stilling - Ta Handling 12 Win-Win 13 Der skal tal på udbytterne i grovfoder 14 Økologi - økonomi 15 Ammekostald - hvad skal med i overvejelserne? 16 Husstandsvindmøller 17 Måling af vandløb 18 Grundvandsbeskyttelse - BNBO på 15 kildepladser 19 Foderforbruget i soholdet kan reduceres 20 Personaleændring 20 Nyansættelse 20 Sædkvalitet 21 Fulde stalde - nu også på miljøgodkendte ejendomme 21 Minerallicitation 21 Medarbejdernyt 22 NYT fra LandboThy udgives af Silstruppparken Thisted Ansvarshavende bladredaktør: Bodil Errebo Nielsen, Oplag Klima gak-gak Ovenpå et tiltrængt luftskifte i Fødevareministeriet med ministerrokaden er det voldsomt nedslående, at vi oplever, at landbruget skal gøres til gidsel i en tilsyneladende ideologisk klimadagsorden. Det er uforståeligt, at den lydhørhed, vi trods alt har fået på mange andre fronter, når det drejer sig om konkurrenceevne, åbenbart fuldstændigt forsvinder som dug for solen i den her forbindelse. I betragtning af at dansk landbrug er førende og allerede har gjort en kæmpe indsats på dette område, føles det nærmest som en krigserklæring til erhvervet. Vi accepterer ikke flere hovedløse politiske målsætninger, som er ude af trit med fagligheden og virkeligheden og gør os endnu mere sårbare i forhold til konkurrenceevne. Heldigvis er der positive signaler fra den ny erhvervsminister, som indikerer, at han vil engagere sig voldsomt i vækstmulighederne i fødevareerhvervet. Der er meldt ud, at der skal ses på gældsog finansieringsproblematikken i erhvervet. Forhåbentlig vil det få brudt den fastlåste situation, som hersker på området, så vi igen kan få gang i investeringerne og generationsskifterne. Det allervigtigste er dog stadig at få skabt rammer og konkurrenceevne for en ordentlig indtjening i erhvervet. Vi går et travlt og spændende efterår i møde landspolitisk, men nok så vigtigt også lokalt i forbindelse med det kommende kommunalvalg. I LandboThy er vi allerede startet op med at bringe fødevareerhvervet i fokus i den kommunale valgkamp. Vi har hen over sommeren forsøgt at få skabt fokus på erhvervets betydning og konsekvenserne af en alt for sløv og uengageret myndighedsbehandling. Vi skal have de kommende politikere til at forpligte sig til at få forvaltning og myndighedsbehandling til i langt højere grad at sikre vækst og udvikling. Selv med tåbelige love og regler kommer vi langt med lokal handlekraft og velvilje. I skrivende stund er høsten næsten i hus under gode og stabile betingelser. Udbytterne har været noget svingende, men generelt gode og af fin kvalitet. Med det faldende prisniveau er der skabt gode bytteforhold for den animalske produktion igen, men selvfølgelig knap så godt for planteavlerne. I LandboThy er vi fulde af fortrøstning og glæder os til at tage udfordringerne hen over efteråret op i tæt samarbejde med jer! Morten Yde Formand LandboThy 2 NYT fra LandboThy

3 landbothy Temperaturmåling på erhvervets økonomi af henrik h. galsgaard, direktør Der er tradition for at udarbejde indkomstprognoser for landbrugets samlede indtjening. Prognoserne anvendes af mange interessenter på godt og ondt, idet landmænd, pengeinstitutter, kreditforeninger, politikere, rådgivere og andre med interesse og fokus på landbruget følger disse målinger. I juni 2013 udkom den seneste prognose for indkomsten i det samlede landbrugserhverv for perioden 2012 til 2014 med overskriften: Udsigt til en årrække med generelt god indtjening i landbruget. Det vurderes i prognosen, at indtjeningen generelt set vil forblive på et historisk set højt niveau. En gennemsnitlig heltidsbedrift forventes at opnå et driftsresultat på kr. i 2013 og ca kr. i 2014, hvor resultatet for 2012 er på omtrent tilsvarende niveau. En enkelt driftsgren, pelsdyr, tegner sig for en meget stor del af stigningen. Derfor bør driftsresultaterne også vurderes uden indtjeningen fra pelsdyr, hvilket giver ca kr. Driftsresultatet er det resultat, som er til rest til aflønning af ejerens arbejdskraft og egenkapital i landbrugets øvrige driftsgrene. Der er mange årsager til forventningerne om et relativt godt resultat. Der nævnes et misforhold mellem efterspørgsel og udbud, som giver en stram forsyningsbalance. En stram forsyningsbalance vil give større svingninger i priserne og højere afsætningspriser. Desuden ses og forventes stigende effektivitet og produktivitet i erhvervet samt faldende finansieringsudgifter, som dog i nogen grad modsvares af højere bidragssatser og rentemarginaler. I den danske erhvervs- og landbrugspresse har der igennem længere tid været mange artikler omkring forventninger om stigende renter, store kapitalkrav til kreditsektoren og manglende finansiering til udvikling af vækst og udvikling af erhvervslivet. I LandboThys fastholder vi fortsat, at der er en kreditklemme i landbruget, som påvirker vækst og udviklingsmulighederne negativt for landdistrikterne. Vi mangler politisk handlekraft til at løse denne problemstilling hurtigst muligt. De større kapitalkrav til kreditsektoren vil også på sigt påvirke erhvervets bundlinje negativt i form af stadigt stigende bidragssatser og højere rentemarginaler. Der foregår i flere kreditforeninger overvejelser omkring, hvordan ændring af adfærd hos kunderne fra variabelt forrentede lån til i højere grad fastforrentede lån kan påvirkes. Vi ser allerede højere kursskæringer ved refinansiering, højere bidragssatser ved F1 lån og på afdragsfrie lån hos nogle kreditforeninger. Desuden kan det opleves, at der ikke kan tilbydes almindelige rentetilpasningslån ved belåning over 45%. Det er alt sammen med til på kort sigt at påvirke bundlinjen negativt. Men det bør også give jer alle sammen overvejelser, om I har en optimal finansieringssammensætning. Det vil være oplagt at sætte fokus herpå, når efterårsarbejdet er overstået. LandboThy afholder sædvanen tro et finansieringsmøde i oktober. NY MAJGAARD Mette og Klaus Iversen Langtoften 23, Skallerup, 7950 Erslev BAKKEGAARD Lotte og Morten Bonnerup Skovstedvej 32, Skovsted, 7700 Thisted NYT fra LandboThy 3

4 mors-thy familielandbrug Ændret syn på landbruget Af Jens Ole Kristensen, formand Mors-Thy Familielandbrug Samfundet har ændret sit syn på landbruget rigtig meget de sidste år. I dag er der fokus på, hvordan landbruget bidrager helt afgørende til den danske økonomi og beskæftigelse. Politikerne har fået øjnene op for, at landbruget er en helt afgørende økonomisk bidragyder til det danske velfærdssamfund. Samtidig står det nu klart for alle, at vi som samfund simpelthen ikke har råd til at fortsætte forringelsen af landbrugets vilkår. Verdens befolkning vokser med 78 mio. mennesker årligt, og fødevarebehovet på verdensplan stiger hastigt. Snart er vi 9 mia. mennesker på kloden, og rigtig mange af dem tilhører en købekraftig middelklasse. Det er netop de varer, dansk landbrug producerer, som f.eks. den kinesiske middelklasse efterspørger. Dette marked vokser, og hvis kineserne skal spise dansk kød, er det mange tons, der skal produceres. Få produktioner er så godt rustet til den efterspørgsel som den danske. Dansk landbrug bidrager i dag med 57% af overskuddet på handelsbalancen og har potentiale til at bidrage yderligere. Hvis der fra politisk side gives erhvervet de rigtige rammevilkår, er der store muligheder for landbrugserhvervet ude i fremtiden. Dyrskuet i Thisted var i år begunstiget af vejrguderne med rigtig godt dyrskuevejr. Det var to dage, hvor landbruget og alle udstillere havde optimale muligheder for at fremvise dyr og stande på allerbedste måde. Arrangementet for kommunernes skoler var igen i år en stor succes. Der skal fra arrangørernes side lyde en stor tak til udstillerne og alle frivillige hjælpere, som alle ydede en stor indsats. Til slut ønskes alle en god og forhåbentlig udbytterig høst. KRONDYRBRØL Tirsdag den 24. september kl Guidet tur i Hanstholm Vildtreservat, hvor krondyrene brøler ud over vildtmarken. Mødested: Sårupvej 62, 7730 Hanstholm Medbring kikkert, lommelygte og kaffekurven. Alle er velkomne! 4 NYT fra LandboThy

5 Naturprisen 2013 Af Leif gravesen, bestyrelsesmedlem landbothy, og lars gravesen, næstformand mors-thy familielandbrug For tre år siden blev der taget initiativ gennem Thisted kommunes Grønne Råd til uddeling af en naturpris. Der indkaldes nu til forslag til modtager af Naturprisen Med naturprisen ønsker vi at fastholde og udbygge det gode samarbejde, vi fra landbrugets side føler, vi har med de lokale grønne organisationer. Formål Formålet med naturprisen er: at inspirere til en god og konstruktiv forvaltning af det åbne land i Thisted Kommune. at sætte fokus på den unikke natur og ikke mindst at værdsætte den indsats, der på en landbrugsejendom gøres for at højne naturværdierne til gavn for fauna og dyr i naturen. at beskytte allerede eksisterende natur og kultur på landbrugsejendommens arealer, som feks. heder, enge, moser, kær, overdrev, skov, vandløb, søer, gravhøje, diger m.v. gennem - bæredygtig landbrugsdrift (sprøjte- og dyrkningsfrie bræmmer, godt landmandskab m.v. ) - aftaler om specifikke tiltag på ejendommen at skabe eller genskabe bedre livsbetingelser for dyre- og planteliv som feks. - leje af naturarealer - etablering af nye naturområder (f.eks. søer) - retablering af naturværdier (genåbne rørlagte vandløb, fjernelse af dræn i vådområder) - beplantning, vildtpleje (læhegn, vildtremiser og beplantning generelt) Frist for modtagelse af indstillinger til Naturprisen 2013 er den 1. oktober Indsend dit forslag til modtager til LandboThy Silstrupparken Thisted Mærket Naturpris NYT fra LandboThy 5

6 kort&godt Fornyelse af dit sprøjtecertifikat? Har du været på sprøjtekursus i vinteren 2009/10, er det tid at få fornyet dit certifikat. Sæt X i kalenderen! LandboThy afholder minkmøde den 22. oktober 2013 kl LandboThy afholder kurser i løbet af vinteren. - Kontakt Henny Bjerregaard på tlf eller mail til for yderligere oplysninger. DLG Limfjord - landmandens eget andelsselskab Din totalleverandør til landbruget ligger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg Limfjord Tlf NYT fra LandboThy

7 økonomi & jura Udenlandsk arbejdskraft - hvordan? AF Anna-Marie Hedelund KJær, cand. jur. Det kan være svært at gennemskue reglerne for udenlandsk arbejdskraft, især hvis man vælger at ansætte arbejdskraft, som ikke er hjemmehørende i EU. Fordi det er et kompliceret område med mange regler, har LandboThy valgt at lave en vejledning, som giver svar på de mest gængse spørgsmål omkring ansættelsen. Den kommer bl.a. ind på de forskellige ordninger, man kan benytte for at få en udenlandsk statsborger ansat. Der er lagt vægt på de ordninger, som umiddelbart er mest interessante for landbrug og andre virksomheder inden for jordbrug. Vejledningen er skrevet i et letforståeligt sprog og henvender sig til alle, specielt inden for jordbrug, der overvejer at ansætte en udenlandsk arbejder. Vejledningen indeholder også alle relevante ansøgningsskemaer med beskrivelse af, hvordan og hvornår de skal bruges, en liste over gældende tidsfrister og begrænsninger samt en oversigt over hjemmesider med information om f.eks. formidling af arbejdskraft. For overskuelighedens skyld er vejledningens forskellige punkter lavet som links, så det er muligt at gå direkte til det emne, som måtte være interessant. For yderligere information kan henvendelse ske til Marie Krabbe på tlf eller Anna-Marie Hedelund Kjær på tlf Medlemsmøde Kom og mød Martin Merrild Formand Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen Direktør Landbrug & Fødevarer Onsdag 2. oktober 2013 kl Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Aftenens program omfatter aktuelle politiske emner. Arrangører NYT fra LandboThy 7

8 økonomi & jura planter & miljø Ny lovpligtig digital postkasse Af hans højhus, økonomikonsulent Nu bliver det lovpligtigt for alle virksomheder og foreninger med et CVR-nummer at have en særlig postkasse til Digital Post fra det offentlige. Postkassen er gratis og skal oprettes senest 1. november Den digitale postkasse får juridisk samme status som en fysisk postkasse. Det vil sige, at virksomheder er forpligtet til at orientere sig i de meddelelser, det offentlige sender digitalt, på lige fod med trykte breve. Fra 1. november vil eksempelvis meddelelser om årsregnskab, sygedagpenge, straffeattester m.v. lande i den digitale postkasse. Det tager et par uger at få den specielle medarbejdersignatur, som skal bruges til at oprette postkassen. Bestil derfor signaturen allerede nu. Du kan læse mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Hotline Erhvervsstyrelsen har oprettet en hotline, hvor du kan få hjælp til medarbejdersignatur og Digital Post. - Ring til (mandag til fredag kl. 9-18). Skårlægning af raps og helsæd med 25 fods Mac Don 150-D60 skårlægger Presning af Big- og Minibigballer MOBIL Gyllealarm Køl & Fryse anlæg GSM kontrol El- Teknik Jordvarme Staldvarme Luft/vand anlæg Gyllekøling Hvidevaresalg & service thytk.dk 8 NYT fra LandboThy

9 økonomi & jura Omvalg af førtidspension AF hans højhus, økonomikonsulent Førtidspensionister, der fik tilkendt førtidspension inden udgangen af 2003, kan i perioden 1. juni 2013 til 31. december 2013 nu vælge at skifte til de nye regler for førtidspension, der blev indført i De personer, der er omfattet af muligheden for at skifte, har fået tilsendt brev fra Udbetaling Danmark, hvoraf det fremgår, hvordan man skifter. Skal jeg skifte? For nogle vil det være en fordel at skifte, mens det for andre vil være en ulempe. På kan man logge på med sin NemID og foretage en individuel beregning og læse mere om fordele og ulemper ved et omvalg. - Ligeledes kan Udbetaling Danmark kontaktes på telefon OBS! Ønsker du at skifte, skal det gøres inden udgangen af december Hvis du fylder 65 år inden 1. februar 2014 skal Udbetaling Danmark dog have modtaget din blanket senest 2 måneder før din fødselsdag. Hvis du har brug for sparring, hjælp til din beregning eller har andre spørgsmål til din førtidspension, kan du kontakte Johannes Aachmann eller Hans Højhus Tlf Tlf Det får du hos os: Vi har erhvervskunder indenfor alle Korn Foderstoffer Gødninger Kemikalier en af vore Diesel- og fyringsolie erhverv. Det er styrker. Leverandør til fremtidens landmænd Langsigtet rådgivning ud fra din virksomheds behov og strategi Tlf: NYT fra LandboThy 9

10 økonomi & jura Afskrivning på 115% på driftsmidler udløber til nytår af Karsten knudsen, chefkonsulent skat I juni 2012 blev 5D i afskrivningsloven vedtaget. Iflg. denne paragraf kan man - såfremt man anskaffer fabriksnye maskiner og inventar senest 31. december lade købsprisen indgå med 115% på sin afskrivningssaldo. Reglen omfatter ikke personbiler. Det er et krav, at driftsmidlet er leveret til virksomheden og færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften. Ordningen omfatter markmaskiner samt inventar i driftsbygninger (staldinventar). Til inventar hører bl.a. ventilation, mindre siloer, spalter, minkbure og gyllerender, gyllepumper, vindmøller og plansilo. Til gengæld omfatter det ikke selve huset med døre og vinduer. Såfremt man laver en byttehandel, hvor man afhænder en ældre maskine (som ikke er tillagt 15%), kan man tillægge de 15% til købsprisen på den farbriksnye maskine uden at skulle tillægge de 15% til salgsprisen. Eksempel Køb kr. Salg kr. Byttepris kr. I skatteregnskabet bliver afskrivningssaldoen for købet % = kr., som fremgår af en separat konto, mens salgsprisen ( kr) fragår den almindelige maskinsaldo uden 15% tillæg. Den fabriksnye anskaffelse, hvor man har fået et tillæg på 15%, kan sælges igen fra indkomståret 2018, uden at der tillægges 15% på salgsprisen. Råbalance - et hurtigt økonomisk overblik af Morten øland frøkjær, driftsøkonomikonsulent En råbalance er et perioderegnskab over f.eks. de sidste 3 kvartaler. Der er mulighed for at sammenligne økonomien for de sidste 3 kvartaler med de samme 3 kvartaler sidste år. Råbalancen er dermed et godt alternativ til et budget, hvis man ønsker et overbliksbillede af økonomien i sin virksomhed netop nu. Det er selvfølgelig også muligt at få udarbejdet en råbalance, selvom man får lavet budget. Fordelene ved Råbalancen: Hurtig og nem at lave Godt overblik Opfølgning uden budget Sammenligning med budget Sammenligning med sidste års tal (i samme periode) DLBR Ø90 Online Ø90 Råbalance den økonomiske temperatur Kontakt Landbothy for udarbejdelse af en Råbalance for din Råbalancen er nu at finde som økonomistyringsværktøj i Ø90 Derudover er det muligt at vælge enten en resultatopgørelse online-pakken. Med dette værktøj er det muligt for dig hurtigt og eller en opgørelse baseret alene på den likvide effektivt at få et helhedsindtryk af din økonomi. kasseomsætning. virksomhed. Når månedens kasseregistrering er på plads kan du straks tage temperaturen med en råbalance. Råbalancens store styrke er, at der er mulighed for at lave opgørelser på bedriftsniveau helt ned til månedsbasis. Hvis du ikke får udarbejdet et budget, men godt kunne tænke dig et overblik over økonomien i din virksomhed netop nu, er Råbalancen et rigtig godt værktøj. Det er selvfølgelig også muligt at udforme en råbalance selvom du har budget. Råbalancen er et udtræk af tallene fra bogføringen indtil den sidst afstemte dato. Tallene bliver hentet op fra Ø90 databasen og bliver stillet op som i en Ø90 årsrapport. Fordelene ved Råbalancen: Hurtig og nem at producere Hurtigt analyseværktøj Overblik over tallene Opfølgning uden budget Sammenligning med budget Sammenligning med sidste år Resultat og status retter du direkte i billedet. Dette er værktøj er altså unikt i forhold til at danne et øjebliksbillede af den økonomiske situation i virksomheden, og samtidigt sammenligne resultater i forhold til tidligere perioder. Der er mulighed for at sammenligne på tværs af perioder og steder helt ned til månedsbasis, eksempelvis en sammenligning og bestilling. af økonomien i 3. kvartal i år og 3. kvartal sidste år, på alle 10 NYT fra LandboThy aktiviteter der er i virksomheden. Kontakt dit rådgivningscenter for yderligere oplysninger

11 økonomi & jura Pensionsopsparing af svend sunesen, økonomikonsulent Der er de sidste par år ændret meget i reglerne for pensionsopsparing. For 2013 er der kun skattefradrag for to former for pensionsindbetaling, da fradraget for kapitalpension er afskaffet. For 2013 er der fradrag for følgende pensionsindbetalinger: 1. Livsvarig pension (livsvarige livrenter). Beløb med fradrag ubegrænset, hvis årlig indbetaling sker over mere end 10 år, eller indbetaling er i arbejdsgiverordning. Er indbetalingen ikke i arbejdsgiverordning eller over mindre end 10 år, så skal indbetalingerne fradragsfordeles over 10 år. Dog kan der hvert år mindst fratrækkes kr. 2. Ratepension (ophørende livrente). Fradrag maksimalt kr. Dog kan selvstændige i 2013 og 2014 vælge at fratrække efter 30% opfyldningsfradraget, der betyder, at der kan fratrækkes op til 30% af overskuddet ved selvstændig virksomhed før renter. Selvstændige kan også vælge at bruge opfyldningsfradraget på 30% på indbetalinger til livsvarige pensioner. Samtidig med afskaffelsen af fradragsretten for kapitalpension er der indført mulighed for indskud på alderspension uden skattefradrag. Der kan årligt indskydes op til kr. på alderspension. Alderspensionen udbetales afgifts- og skattefri. Det er i 2013 og 2014 muligt at overføre kapitalpensioner til den nye alderspension. Der skal betales 37,3% i afgift ved overførslen. Normalt betales der 40% i afgift ved udbetaling af kapitalpensioner. Der kan derfor spares afgift ved at overføre til alderspension. Dog skal man være opmærksom på, at muligheden for at overføre kapitalpensionen til en ratepension eller livrente bortfalder ved overførsel til alderspension. Har man alderen til at få sin kapitalpension udbetalt i 2013 eller 2014, så kan det også ske med betaling af 37,3% afgift i 2013 eller Efter de nye regler er det fortsat muligt at indskyde store beløb på pensionsopsparing, da der kan indskydes ubegrænset til livsvarige pensioner. Spørgsmålet er så hvor store indbetalinger, der skal foretages til pension. Ofte er indbetaling på pension blevet brugt til at udjævne skattebetalingen og mindske betaling af topskat. Selvstændige kan vælge mellem flere muligheder, når det gælder om at reducere skattebetalingen og undgå betaling af topskat. Foruden indbetaling til pension kan der foretages investeringer med deraf følgende afskrivningsmuligheder samt opsparing i virksomhedsskatteordningen. Likviditetskravet er størst ved pensionsindbetaling og investeringer. Ved opsparing i virksomhedsordningen er beløbet minus den betalte a conto skat fortsat til rådighed i virksomheden. Eksempel: Krav til likviditet ved regulering med beløb på kr. på indkomsten i Betaling af topskat: Investering/ pension Pensionsindbetaling Skattebetaling Likviditetskrav Ingen regulering Investering maskiner Opsparing VS 0 kr kr kr. 0 kr kr kr. 0 kr kr kr kr kr kr. Investering i maskiner kræver størst likviditet. Opsparing i virksomhedsordningen mindst. Ved investering i maskiner skal der fortsat betales et væsentligt beløb i topskat. Ved brug af opsparing i virksomhedsordningen er det et krav, at hævningerne i virksomheden giver mulighed for opsparingen. NYT fra LandboThy 11

12 Ta Stilling - Ta Handling Ta Stilling - Ta Handling af Helle sievertsen, afdelingsleder kvæg Nye veje i en ny virkelighed Uanset om vi er selvstændige og har egen virksomhed eller ansatte, er det nødvendigt at være omstillingsparat. At være parat er faktisk ikke en gang nok. Vi skal omstille os til at gøre arbejdet, at klare administrationen, at tackle medarbejdere og håndtere kontrollen på andre måder end dengang, der blev skrevet under på skødet eller ansættelsesaftalen. Vi er nødt til løbende at tage stilling til, om vi plejer og de rutiner, vi har fået, fortsat er det rigtige. Gør vi, som vi plejer, så bliver det som, det plejer. Det er sværere end vi tror Hvis vi spørger en gruppe landmænd eller en gruppe ansatte for den sags skyld, om de er omstillingsparate, siger de naturligvis ja. Vi ved, at det skal vi være som ansat i en moderne virksomhed eller som ejer af en virksomhed. Men i praksis i hverdagen viser det sig ofte sværere at gennemføre forandringer, end vi umiddelbart tror. Guleroden Vi får at vide, at når forandringen er gennemført, vil det gøre os mere effektive. Det vil øge produktionen, give flere penge på bundlinjen og spare tid og omkostninger. Alligevel er det ofte svært at komme i gang. Hele dagen er fyldt op med opgaver - hvornår skal jeg få tid til at lave noget om? Vi ved, at det at få gennemført forandringer ofte tager ekstra tid i begyndelsen, indtil det ikke længere er anderledes, men er blevet til en ny rutine. Ta Stilling Ta Handling indsatsen er landsdækkende At tage stilling til, hvilke veje vi skal gå, er en stor udfordring - for virksomhedsejere såvel som for ansatte. Dernæst skal der handling til i en hverdag, der ikke er af lave, men under konstant forandring. Er der overensstemmelse mellem mål, ønsker og krav. Er der ikke balance, arbejds-, familiemæssigt eller økonomisk, hvordan opnås der så en balance? I en ta stilling situation er det en rigtig god ide at bruge sit netværk. Familie, venner, kolleger og rådgivere kan inspirere til at se muligheder og finde brugbare løsninger. Stikke hovedet i busken eller begrave sig i arbejde Ingen af delene er farbar vej i en moderne virksomhed, uanset om vi er ejere eller ansat. Ind i mellem bliver vi nødt til at se det hele lidt fra oven - i helikopterperspektiv. Tage stilling til, hvilke nye veje vi skal gå, og hvilke af de gamle, vi fortsat kan følge. At tage stilling er forudsætningen for at handle. Ved at tage stilling og handle giver vi os selv en mulighed for at indhente problemerne, før de indhenter os. Der kommer et brev Allerførst i september modtager alle mælkeproducenter i Danmark et brev, der blandt andet opfordrer til, at vi stopper op og tager stilling til, hvilken vej skal jeg med min virksomhed? 12 NYT fra LandboThy

13 Ta Stilling - Ta Handling Win-Win Af helle sievertsen, afdelingsleder Kvæg Et eksempel på, hvordan du som kvægbruger og kunde i LandboThy kan få noget ud af, at der både er plante- og kvægafdeling inden for de samme fire vægge. Tværfaglighed ved planlægning af markbruget et godt udgangspunkt for køernes produktion I den kommende periode vil der blive udarbejdet rigtig mange markplaner. Ved besøget hos plantekonsulenten er det en rigtig god ide at medbringe: grovfoderbudgettet analyseresultater på det producerede grovfoder det beregnede grovfoderbehov for det kommende vækstår. Rigtig mange kvægbrugere udarbejder allerede ovenstående i samarbejde med deres kvægrådgiver. Opgørelserne ligger der og justeres løbende, efterhånden som slættene bliver taget. Materialet giver et godt udgangspunkt for en snak om, hvad gik som planlagt/forventet, og hvor der er behov for at ændre eller justere. Ligeledes vil flere eller færre ha af en afgrøde eller en ny afgrøde, der skal indpasses, kunne medføre ændringer i enten mark eller foderplan, nogle gange endda begge steder. Ved et tæt samarbejde kan vi hurtigere tage stilling til, om ændringen er en fordel for alle parter - mark, ko og kvægbruger. Grovfoderet har afgørende betydning for resultaterne i mælkeproduktionen De sidste par vækstår har givet grovfoder af meget varierende kvalitet. Vejret har indflydelse, men afgrødevalg, sorter, såbed, ensileringsteknik og -strategi m.m. har også væsentlig betydning. Derfor er det vigtigt, at vi deler erfaringer, viden og konkrete resultater med hinanden i arbejdet på at få det mest og bedst mulige ud af mælkeproduktionen. NYT fra LandboThy Markbesøg i marts Det ene af årets markbesøg kan med fordel afvikles i marts måned, hvor de overvintrende marker med græs og vintersæd gennemgås. Her vurderes behovet for, om der skal sås om eller sås i. Forhåndsbestil besøget hos Henny Bjerregård, når du alligevel er i Videncenter Thy-Mors for at få lavet markplan. Efter 2. slæt...kan du med fordel tage kontakt til din kvægbrugskonsulent, så I sammen kan beregne, om der er behov for at høste helsæd og i givet fald, hvor stort et areal, der skal ensileres. En god og lokal partner for landbruget i Nordvestjylland Kornhandel - Såsæd - Frø - Gødning - Planteværn Foderblandinger - Råvarer - Olie - Biobrændsel... Se også en del af vort udvalg på ALTID KLAR TIL EN GOD HANDEL! Nordvest Foder A/S N F... alt til landbrug, have og hobby... Vestervig Hvidbjerg

14 kvæg Der skal tal på udbytterne i grovfoder af anders andersen, planteavlskonsulent Den gængse måde at opgøre udbytterne, når vi taler om grovfoder, plejer at foregå med et målebånd og ensilagebor - en fremgangsmåde, som giver et udmærket billede af foderet i de områder i stakken, hvor man har udtaget prøven. Men det kan være svært at få belyst variationerne i stakken. Disse kan være ret store, og dermed bidrage til en usikkerhed af den samlede foderværdi. Det er efterhånden længe siden, vi fik systemer, der kan måle udbytterne i korn og frøafgrøder ude i marken, direkte aflæst fra computeren i mejetærskeren, men når det gælder udbyttemåling i grovfoder, er det stadig meget nyt. De store maskinfabrikanter har nu udviklet systemer, hvor det er muligt at få tal på udbytterne, imens finsnitteren kører i marken. Farmtest af forskellige maskinfabrikater har vist, at nøjagtigheden er god, når man bare sørger for at kalibrere finsnitteren jævnligt. Når finsnitteren kører ud af marken taster maskinføreren, via sin smartphone, dataene ind i Mark Online, som dermed gemmer tallene (tørstofudbytte og grønmasse) i den centrale database. Her kan konsulent og landmand så gå ind og se dataene. Hvilke fordele giver det Det at kunne vurdere afgrøden på markniveau gør det muligt at sammenligne markerne indbyrdes med hensyn til græsblandinger, gødskning, bonitet m.m. Man kan ligeledes bedre vurdere maskinomkostningerne - eksempelvis, hvad det rent faktisk koster at producere foderet, som står på Udmarken, der ligger 5 km borte. Det giver også bedre overblik over foderbeholdningerne og dermed lettere at disponere over sit grovfoder, og det bliver lettere at lave en opgørelse ved køb og salg af grovfoder. I ovenstående figur ser man forskellen i udbytterne i de enkelte marker ved 1. slæt. Når alle slæt er taget, vil man have det endelige resultat på markniveau og dermed muligheden for at vurdere den enkelte mark. Kalibrering Selve kalibreringen foregår ved, at man vejer et læs - det kan være på en brovægt eller en vogn med vejeceller. Tallene herfra tastes direkte ind i finsnitterens computer, som dermed er kalibreret. Dette skal gøres flere gange om dagen, specielt hvis forholdene ændrer sig væsentligt, såsom vejrskifte, nye marker med en anden græsblanding eller andet udviklingstrin m.m. En fuldfodervogn med vægt kan bruges, når finsnitteren skal kalibreres Udbyttemåling via finsnitter er nu en mulighed, og præcisionen er god, bare man sørger for kalibrere finsnitteren. Vi skal bare vænne os til at bruge det. Det gælder både konsulenter, landmænd og maskinstationer. Så det er bare med at komme i gang! 14 NYT fra LandboThy

15 kvæg Økologi - økonomi af helle Sievertsen, afdelingsleder kvæg I den økologiske mælkeproduktion er gennemsnitsstørrelsen en bedrift med 182 ha og 142 køer - lidt færre køer, men lidt flere ha end blandt de konventionelle kolleger. Set over en 7-årig periode har driftsresultatet været positivt. Dog var der de fleste steder røde tal på bundlinjen i Det er gået den rigtige vej siden, men indtjeningen er fortsat ikke på niveau med tidligere. Prognosen for 2013 er lovende, hvorefter der igen forventes fald i mælkeprisen. Selv om det er svært at spå - især om fremtiden vurderer spåmændene resultatet for 2014 til at blive på niveau med Forskellen er ens Gang på gang har vi hørt, at der er stor forskel på de resultater, der opnås i landbruget på sammenlignelige bedrifter. De økologiske bedrifter adskiller sig ikke på dette område. Der er store forskelle på resultater af primær drift. Når fremstillingsprisen på økologisk mælk analyseres, viser foderomkostningerne sig egentlig nok ikke overraskende som en meget betydende faktor. 29 økologiske bedrifter i det sydlige Jylland... har deltaget i et projekt, hvor ejendommene fik beregnet deres fremstillingspris på mælk. Nedenfor er der et eksempel fra rapporten, der tydeligt illustrerer den store variation. Det vigtigste er dog, at rapporten samtidig gav de deltagende kvægbrugere et godt udgangspunkt for at dykke nærmere ned i tallene. Med analysen fik bedrifterne en mulighed for at regne videre på forbedringsmulighederne. Der er muligheder for at dykke Det uanset at vi bor i en anden landsdel. William Andersen har bearbejdet tallene fra Sønderjylland, og han forventer, der også vil være mulighed for at kigge nærmere på tal fra andre landsdele. Hvem siger det ikke kan være her i vort område? De fleste virksomheder har løbende brug for at forbedre sig. En analyse i stil med den, der blev lavet i det sydjyske, vil være en hjælp, når vi skal finde frem til på hvilket område, det er mest givtigt at gå i gang. Ta stilling Hvis du er interesseret i at indgå i en gruppe af økologiske mælkeproducenter, der får udarbejdet en analyse i stil med den omtalte, så kontakt Helle Sievertsen eller Morten Øland Frøkjær. Resultatet af den analyse, der blev udarbejdet i foråret 2013, er tilgængelig på Landbrugsinfo og hedder: Sammenligningstal kend din fremstillingspris på mælk. NYT fra LandboThy 15

16 kvæg kvæg Ammekostald - hvad skal med i overvejelserne? Af robert pedersen, bygnings- og kvægbrugskonsulent For at begrænse omkostningerne er det ofte eksisterende bygninger, der indrettes til ammekøer. Selv om økonomien i ammekoproduktionen egentlig er fornuftig, så kan den sjældent bære de store bygningsmæssige investeringer. Men vi ser også nybyggerier, og jeg fornemmer, at der i tiden er en stigende interesse for nye ammekostalde. Fokus på arbejde og produktionsresultater De fleste ammekoproducenter har fået yderligere fokus på fordelene ved en velindrettet ammekostald. Det drejer sig om rationelle arbejdsgange og bedre muligheder for at opnå gode produktionsresultater, hvilket vil sige god kødtilvækst på et fornuftigt foderforbrug og med god udnyttelse af næringsstofferne, herunder at undgå foderspild. Lån billigt hos Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening - lige nu til 4,95 procent i rente Der ydes lån til maskiner og løsøre. - vil du vide mere - så kontakt: Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening v/driftsleder Birthe Jensen, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf Hvad skal man huske? Når man indretter et staldanlæg til ammekøer, er det vigtigt at have afklaret, hvad staldanlægget skal kunne opfylde. Det har stor betydning for, hvordan staldanlægget skal indrettes. Følgende bør tages med i overvejelserne: Forårs-, efterårs- eller helårskælvninger Kælvningsboks Kalveskjul Avlstyrboks Pladskrav - race Strøelse (type, mængde og omkostninger) Sundhed smittebeskyttelse, især mht. gødningsbåren smitte (coccidiose, kryptosporidier, salmonella) Lagerplads til tørvarer Brandregler Det vil spare meget på arbejdsforbruget, og samtidig er det lettere at opnå gode produktionsresultater (god tilvækst med høj udnyttelse af næringsstofferne). Bliver det flot? Husk også at overveje gårdens udseende ved bygningsændringer. Det behøver ikke at være dyrere at bygge, så det ser godt ud. Det kræver, at man har tænkt på det, evt. set et par visualiseringer/tegninger af de ændrede/nye bygninger. - vi sætter pris på din ejendom Tlf NYT fra LandboThy

17 økonomi & jura Husstandsvindmøller af karsten knudsen, chefkonsulent skat Den 30. maj 2013 blev Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om energiforsyning og ligningsloven 3. behandlet og vedtaget i Folketinget. Tilskud Der er i loven vedtaget en differentieret elpris afhængig af møllens størrelse. Således bibeholder de små møller op til 10 kw en pris på 250 øre/kwh, mens møller mellem 10 kw og 25 kw kun opnår en pris på 150 øre/kwh. Afregningsprisen gælder for møller nettilsluttet efter 20. november Den garanterede afregningspris er uændret 20 år. Moms og skat Der er uklarheder omkring momsspørgsmålet vedr. husstandsvindmøller. SKAT udsendte den 8. januar et styresignal med en skærpet praksis på området for privates køb af VE-anlæg herunder husstandsvindmøller på højst 25 kw. Styresignalet siger, at VE-anlæg, som skal tilvejebringe husstandens private elforbrug, og hvor eventuel overskydende el-produktion skal sælges til elnettet, ikke kan anses for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Ejerne kan derfor ikke lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi. Udgangspunktet er således, at ejere af vindmøller, hvor møllen ikke indgår i virksomhed, ikke kan blive momsregistreret for salg af strøm til nettet og dermed heller ikke opnå fradrag hverken for indkøb eller drift af møllen. Denne udmelding skal dog ses i lyset af en dom, som EF-domstolen har afsagt den 20. juni Domstolen fastslår, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som NYT fra LandboThy operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet økonomisk aktivitet i momsdirektivets forstand. SKAT er gået i tænkeboks i forhold til dommens betydning for dansk praksis. Det kan være svært at se rigtigheden af ovenstående, da man med den nye afregningspris ofte vil få en betydelig omsætning og salg af strøm nå et niveau, hvor det peger i retning af, at det er virksomhed i såvel moms- som skattemæssig forstand. Iflg. momsloven er man forpligtet til at blive momsregistreret, hvis omsætningen overstiger kr. Derfor er det svært at se, hvordan SKATs udmeldte styresignal fra 8. januar kan have sin rigtighed, når omsætningen kommer op på dette niveau. Det ses også ud fra ovenstående, at SKAT forholder sig til den privates forbrug. Derfor er det også vores vurdering, at man er på noget mere sikker grund, hvis vindmøllen indkøbes og tilsluttes med en særskilt måler til driften. Efter vores vurdering vil der være tale om indkøb til rent erhvervsmæssigt formål med den konsekvens, at der vil være fuldt momsfradrag ved både indkøb og drift af møllen. Skattemæssigt vil der være ønske om at afskrive på husstandsmøllen efter reglerne i Afskrivningsloven om driftsmidler. Her gives der adgang til at afskrive 25% årligt af den til hver tid værende nedskrevne saldo. Hvis møllen anskaffes i 2013, vil der som regel være adgang til at forhøje afskrivningssaldoen med 15%. Det taler for, at det er erhvervsmæssigt, hvis der er et betydeligt elsalg, og det indgår i en igangværende virksomhed. Vil man være sikker i sin sag, er der altid mulighed for at få et bindende svar fra SKAT. Det koster 300 kr. samt den tid, det tager at udforme beskrivelsen af sit projekt. LandboThys rådgivere er gerne behjælpelig med at klarlægge fordele og ulemper ved investering i husstandsmøller. 17

18 planter & miljø Måling af vandløb af morten linnemann madsen, landinspektør - Nellemann & BjørNkjær Naturstyrelsen har den 13. maj 2013 sendt ny grundlæggende bekendtgørelse i høring vedr. ændring af vandløbsindsatserne i vandplanerne, hvor primær ansvaret sendes videre til kommune. Høringen af den nye bekendtgørelse udløb den 10. juni Den ændrede bekendtgørelse ændrer ikke ved udgangspunktet for hele sagen, nemlig vandløbet og dets nuværende skikkelse samt formålet at aflede vand. Jeg vil i nærværende skriv ikke tage stilling til selve lovbekendtgørelsen og lovligheden af, om Naturstyrelsen ifølge loven har hjemmel til at uddelegere opgaven, men udelukkende opfordre til, at indsatserne i forbindelse med vandplanerne bliver på et så aktuelt grundlag så muligt, herunder også at der sker en fornyet måling af vandløbene. For at kunne bedømme kommende ændringer i regulativerne, er det altså yderst relevant at have et ajourført materiale samt måling / registrering. Vandløbsmyndighed Grundlæggende er det den lokale kommune, f. eks. Thisted Kommune, der er vandløbsmyndighed for alle vandløb mv. jf. vandløbsloven. Derfor er det kommunens opgave at afgøre, om der er tale om et vandløb. Derfor skal man som landmand henvende sig til kommunen for at få en afklaring, hvis man er i tvivl om man har et vandløb på sin jord. Af 2 i vandløbsloven fremgår det, at vandløbsloven også omfatter andet end vandløb eksempelvis grøfter, kanaler, rørledninger og søer, damme og andre indvande. Det er ydermere også bemærkelsesværdigt, at vandløbsloven ikke i sin ordlyd definerer et vandløb, men primært tager udgangspunkt i vedligehold, ændring og afledning af vand, navnlig overflade, spildevand og drænvand. Dette korte skriv skal blot henlede opmærksomheden på, at man organiserer sig i vandløbslav og tilegner sig opdateret materiale, hvorved man uvilkårligt vil stå stærkere i forhold til at påvirke evt. kommende regulativændringer. FORSIKRINGMÆGLING Kontakt forsikringsmæglerne Hobrovej Aalborg SV Steve M. Madsen Mobil: Forsikringsrådgivning med stor nytteværdi Professionel og uvildig forsikringsrådgivning til dansk landbrug der gi r bedre dækning ofte til lavere præmie. Arne Winther Mobil: NYT fra LandboThy

19 nyt fra thisted kommune Grundvandsbeskyttelse - BNBO på 15 kildepladser af Anette Bonde, geolog, og Ulrik B. Krogh, tilsynsmedarbejder - THISTED KOMMUNE Thisted kommune skal i 2014 udarbejde grundvandsbeskyttende indsatsplaner for størstedelen af kommunens 35 vandværker. Thisted Kommune begynder på forberedelserne i løbet af sommeren. De består i oprettelsen af BoringsNære Beskyttelses- Områder, BNBO til 16 kildepladser, som er nøje udvalgt og er de mest forureningstruede kildepladser i kommunen: Sønderhå, Vilsund, Hillerslev, Hamborg, Vang, Baun, Øsløs, Vestervig, Snedsted, Tåbel, Nr. Vorupør, Svankjær, Skjoldborg, Vestervig, Hørdum og Hurup kildepladser. Hvad er BNBO? BNBO er en ny beregnet beskyttelseszone, som erstatter 25 m zonen. Der er tale om en konkret vurdering for hver kildeplads. Alle 15 BNBO er derfor forskellige i størrelse og udstrækning. BNBO til 11 af de nævnte kildepladser omfatter landbrug og skov, i alt 65 ha. De øvrige 4 kildepladser ligger inden for bygrænser. De 16 kildepladser har tilsammen tilladelse til at indvinde 3,5 mio m 3 drikkevand om året, hvilket er ca. halvdelen af den totale mængde, der må pumpes op i Thisted Kommune. Hvad skal det nytte? Formålet med BNBO er at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat på kort sigt. I store dele af Thisted kommune er den naturlige beskyttelse af grundvandet i form af ler meget sparsom, idet kalken ligger lige under dyrkningslaget og grundvandsspejlet kun m under terrænet. I sådanne områder er det nødvendigt, at tilførslen af nitrat og brugen af pesticider helt ophører inden for BNBO. Thisted kommune forventer, at effekten af sådan en indsats hurtigt vil kunne ses på grundvandets kvalitet. NYT fra LandboThy Processen videre frem Thisted Kommune lægger stor vægt på åbenhed og information om grundvandsbeskyttelsen. Det er hensigten, at arbejdet med BNBO og de efterfølgende indsatsplaner skal foregå i samarbejde med lodsejere og vandværker og i så stor udstrækning som muligt bygge på frivillige dyrkningsaftaler. Derfor vil alle lodsejere, der har jord inden for BNBO, i løbet af sommeren blive kontaktet af medarbejdere hos Orbicon, som er Thisted Kommunes rådgiver på opgaven. Alle lodsejere tilbydes et personligt møde om deres driftsforhold. Alle lodsejere har krav på fuld erstatning jf. miljøbeskyttelsesloven. Oprettelsen af BNBO forventes at blive forelagt Byrådet i november. Oplægget til Byrådet vil bygge på lodsejernes kommentarer og forslag. VI ER KLAR,NÅR BEHOVET OPSTÅR! Klipning af læbælter - stor rækkevidde ALT MASKINSTATIONS- ARBEJDE UDFØRES Midtthy Maskinstation Niels Erik Gisselbækvej Snedsted 19

20 midtjysk svinerådgivning Foderforbruget i soholdet kan reduceres af mogens bækgaard, ledende konsulent I 8 besætninger blev foderforbruget i gennemsnit reduceret med 65 FEso pr. årsso. Dette blev opnået ved i gennemsnit at give søerne 45 FEso mere pr. årsso i diegivningsperioden, men samtidig blev foderforbruget i resten af cyklus + polte i gennemsnit reduceret med 110 FEso pr. årsso. Dette skete ved blandt andet mere konsekvent huldstyring og fokus på foderstrategien i farestalden. Forbedringer i management medførte endvidere, at antallet af fravænnede grise pr. årsso i besætningerne blev øget. Besætningerne havde i gennemsnit oplevet en produktivitetsstigning på 0,8 fravænnet gris pr. årsso og et reduceret foderforbrug, så de brugte i gennemsnit 4 FEso mindre pr. fravænnet gris. Reduktionen i foderforbruget og forbedringen i produktiviteten blev opnået ved at gennemføre handlingsplaner i hver besætning i samarbejde med en svinerådgiver, der løbende sikrede, at handlingsplanerne blev fulgt og eventuelt justeret. Handlingsplanerne blev baseret på foderopgørelser på sektionsniveau, som muliggjorde en vurdering af foderforbruget i alle dele af soens cyklus, hvilket var vigtigt, hvis søernes foderforbrug skulle optimeres. De hyppigste emner i handlingsplanerne var: Konsekvent huldstyring ved drægtige søer - ved fysisk at mærke på den enkelte so og efterfølgende at sikre den korrekte fodertildeling til soen, så soen var i rette huld ved faring. Tilpasse foderkurver og fodringstidspunkter til søernes behov for at reducere søernes huldtab i farestalden. Lægge flere grise til søerne efter faring (13-15 stk. alt efter søernes alder og ud fra en vurdering af soens yver) for at reducere antallet af ammesøer og dermed også antallet af diegivningsdage pr. so. Konsekvent brunststyring hos polte, så poltene blev løbet i 2. brunst for at reducere antallet af poltefoderdage. Erfaringsindsamlingen blev gennemført som en før/efter undersøgelse i 8 besætninger, hvor sofoderforbruget blev opgjort på sektionsniveau i en periode. Efter implementering af en handlingsplan blev det ca. 1 år efter vurderet, om foderforbruget pr. årsso og antallet af fravænnede grise pr. årsso havde ændret sig. Det gennemsnitlige foderforbrug kom ned på FEso pr. årsso og varierede fra til Kilde: VSP Personaleændring Nyansættelse Søren Thuesen er fratrådt sin stilling som rådgiver i Midtjysk Svinerådgivning pr. 30. juni. Han tiltrådte pr. 1. juli en nyoprettet stilling i SPF-Selskabets eksportafdeling. - Vi siger tak til Søren for en stor arbejdsindsats og loyalt samarbejde i mere end fem år, og ønsker ham tillykke med sit nye job. Sørens kunder er fordelt mellem de øvrige medarbejdere og kernestyring varetages fremover af Mogens Bækgaard. Pr. 1. september er agronom ph. D. Trine Sund Kammersgaard tiltrådt som ny rådgiver. Trine får kontor i både Thisted og Skive. Hendes arbejdsområder bliver bl.a. foderoptimering, farestaldsmanagement og staldklima. 20 NYT fra LandboThy

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg 10. december 2012 Vedr. Husstandsmøller L 86 Som opfølgning

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING 18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

Skattereformen og din pension 2010

Skattereformen og din pension 2010 Skattereformen og din pension 2010 Få overblik over de nye regler Regeringens skattereform har betydning for din pensionsopsparing ikke alene i år, men også i fremtiden. Her kan du få et overblik over

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

RÅDGIVNING DER RYKKER

RÅDGIVNING DER RYKKER RÅDGIVNING DER RYKKER Økonomisk stormøde for svineproducenter 2. November 2016, Gefion Ledelseskonsulent Tove Goldbeck Jensen, Gefion Hvad virker og hvordan synliggøre Det lange seje træk = Forløb VSP

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) E erfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler AFGIFTSMÆSSIGE REGLER FOR PRIVATE (REGLERNE OM NETTOAFREGNING) Investering i VE-anlæg til en privat husstand er omfattet

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Nye møller på Bornholm

Nye møller på Bornholm Prospekt 2002 Nye møller på Bornholm Kort orientering om projektet Bornholms Vindmøllelaug I/S har i de sidste 2 år i samarbejde med Nordex Energy GmbH arbejdet på at udskifte de gamle møller på Bornholm

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

NYT. fra LandboThy. SIDE 5 Styr på forventningerne SIDE 12 Hjemmeside med dig i centrum SIDE 15 Sparring ved vindmølleprojekter #5 OKTOBER 2012

NYT. fra LandboThy. SIDE 5 Styr på forventningerne SIDE 12 Hjemmeside med dig i centrum SIDE 15 Sparring ved vindmølleprojekter #5 OKTOBER 2012 #5 OKTOBER 2012 NYT fra LandboThy SIDE 5 Styr på forventningerne SIDE 12 Hjemmeside med dig i centrum SIDE 15 Sparring ved vindmølleprojekter NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Hektisk efterår 2 Kontroller

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1

Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1 Kvæg Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1 Tid og sted 17.-21. marts og 3. juni 2003 på AgroForum Koldkærgård Modul 2: 1.-3. september og 2. oktober 2003 på AgroForum

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Der har den seneste tid været massiv pressedækning på deltidslandmændenes skatteforhold.

Der har den seneste tid været massiv pressedækning på deltidslandmændenes skatteforhold. Bestyrelsen for Familielandbruget og Udvalget for Danske Deltidslandmænd 14. januar 2014 Stort pressefokus på deltidslandbrug Der har den seneste tid været massiv pressedækning på deltidslandmændenes skatteforhold.

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere