Læreplaner og pædagogisk praksis. - En vejledning til det pædagogiske personale i Dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreplaner og pædagogisk praksis. - En vejledning til det pædagogiske personale i Dagtilbud"

Transkript

1 Læreplaner og pædagogisk praksis - En vejledning til det pædagogiske personale i Dagtilbud Version 3/Januar 2016

2 INDHOLD Indledning...3 Kerneopgaven....3 Lys i Øjnene Overordnede krav og forventninger...5 Rum for leg, læring og udvikling...5 To aldersgrupper...5 Læreplanen skal være skriftlig...5 Dagtilbudslovens Overgange Børn med særlige behov Sprogvurderinger Børnemiljø... 6 Digitale lege og læringsmidler Forældrebestyrelsen Offentliggørelse Børne - og Ungdomsudvalget Evaluering af den pædagogiske læreplan Læringsforståelse og læringsmiljø...11 Læring Læringsmiljø Personalets rolle Demokrati og dannelse Temaerne i læreplanen Alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sprog udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier...16 Børnemiljøtemaer...16 Læreplansskabelon Metoder og didaktik Dynamisk didaktik Metoder Pædagogisk dokumentation...22 Hverdagsdokumentation...22 Pædagogisk dokumentation...22 Tegn...22 Dokumentationsformer Evaluering...27 Hvad forstås ved evaluering?...27 Oversigt over evalueringsniveauer ECERS og FCCERS: Family Child Care Environment Rating Scale.. 29 Evalueringsproces Procesguide Hvordan gør vi? Henvisninger og inspiration...34 Litteraturliste...35 Kontakt

3 INDLEDNING Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk arbejdsredskab til at kvalificere og dokumentere 0-6 åriges læring og udvikling, og vi har i Viborg Kommunes dagtilbud særlig fokus på de læringsmiljøer, vi tilbyder børnene. Denne vejledning er udarbejdet til det pædagogiske personale i Dagtilbud som en hjælp og guide til de praktiske og teoretiske overvejelser, der er nødvendige ved udarbejdelse af den pædagogiske læreplan og for det videre arbejde med læreplanen. Siden loven om pædagogiske læreplaner blev vedtaget i 2004, har dagtilbud udarbejdet mål for det pædagogisk arbejde. Dagtilbud er andet og mere end pasning og omsorg. Dagtilbud har et klart pædagogisk sigte og bliver sammen med forældre, skole og senere uddannelser og job en aktiv medspiller i forhold til barnets livslange læring. Den pædagogiske læreplan skal sikre at børnenes trivsel, udvikling og læring er i fokus, så børnene i samarbejde med forældre bliver rustet til at mestre de udfordringer, de møder. Den pædagogiske læreplan bruges som et dagligt, pædagogisk redskab til planlægning, refleksion, evaluering og dermed til udvikling af kvaliteten i de læringsmiljøer, vi tilbyder børnene. Kerneopgaven I Dagtilbud i Viborg Kommune rettes blikket mod kerneopgaven opgaven vi løser sammen til gavn for barnet. Når vi udarbejder den pædagogiske læreplan skal vi have forståelse for kerneopgaven, og bevidstheden om, hvordan vi sammen løser opgaven, skal være indeholdt i de opstillede mål og tiltag. Kerneopgaven kan defineres som den værdi, vi skaber sammen med barnet og forældrene. Kerneopgaven løses i det relationelle felt. Det er derfor vigtigt at diskutere og konkretisere, hvordan vi kan blive endnu bedre til at løse opgaverne sammen med barnet og forældrene - og hvordan vi kan styrke bevidstheden om vigtigheden af, at hverdagen tilrettelægges, så der gennem hele dagen ses en pædagogisk praksis med fokus på kerneopgaven. Det Strategiske Hus 1 er Viborg Kommunes samlede vision, mission og strategi for dagtilbud, Definitionen af kerneopgaven for hver enkelt institution tager afsæt i Det Strategiske Hus med denne mission: Vi skaber læringsmiljøer og udvikler i samarbejde med forældrene barnets potentialer til at være en del af skabende og sunde fællesskaber og mestre eget liv. Lys i Øjnene 2 Viborg Kommunes Børne og Ungdomspolitik Lys i Øjnene skal inddrages, når man udarbejder den pædagogiske læreplan. Det betyder bl.a., at børnesynet og de udarbejdede mål er et fundament, der understøtter Dagtilbudsloven. Viborg Kommune har det børnesyn, at ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan Lys i Øjnene - Den sammenhængende Børne- og Ungdomspolitik Viborg Kommune 3

4 Det er byrådets mål: at det pædagogiske arbejde tilrettelægges, så det enkelte barn sikres den bedst mulige udvikling og læring i hele dets hverdag, at der bliver sat fokus på at skabe de bedst mulige læringsmiljøer, hvor der tages hensyn til barnets perspektiv og det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, at de professionelle guider alle børn i forhold til at opleve værdien af fællesskab at forældrene bliver inddraget aktivt i arbejdet med, at alle børn kan indgå i fællesskab at der via kostpolitikken indarbejdes sunde kostvaner 3 i alle dagtilbud at alle fagpersoner arbejder professionelt med den tidlige indsats at forældre og fagpersoner indgår i en respektfuld dialog om det enkelte barns udvikling at forældre underbygger arbejdet med at skabe sociale fællesskaber at det omgivne samfund inddrages der, hvor det er til gavn for børnene at der arbejdes med gode overgange mellem hjem og dagtilbud mellem de enkelte dagtilbud og fra dagtilbud til skole. Dagtilbudsloven Forældrebestyrelsen Evaluering Lys i øjnene Den pædagogiske læreplan Pædagogisk dokumentation Læringssyn Metoder Fig.1: En illustration over samspillet mellem de forhold, der gør sig gældende i den pædago giske praksis i forhold til at udarbejde den pædagogiske læreplan. Til at understøtte barnesynet, arbejdes der bl.a. med Marte Meo-Metoden i en del af vores dagtilbud. Visionen er, at det er en metode, der inden for de kommende år, bliver anvendt i samtlige dagtilbud i Viborg Kommune

5 1. OVERORDNEDE KRAV OG FORVENTNINGER Rum for leg, læring og udvikling Et af de centrale mål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. I Dagtilbudsloven 8 står der: Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. To aldersgrupper Læreplanen skal udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2-årige og fra 3 år til barnets skolestart. Læreplanen skal være skriftlig Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, som skal beskrive mål inden for de seks temaer. I Dagtilbudsloven 8 står der: Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Dagplejen skal udarbejde en læreplan, der er gældende for hvert område. I Dagtilbudsloven 8 står der: Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter, tilknyttet den kommunale dagpleje. Dagtilbudslovens 7 Loven om pædagogiske læreplaner er en del af Dagtilbudsloven og skal ses i denne sammenhæng. Det er vigtigt, at der i den daglige pædagogiske praksis også er fokus på dagtilbuddets generelle formål, og at der i udarbejdelse af læreplanen fremgår, hvordan der arbejdes med det. I Dagtilbudsloven 7 står der: Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. 5

6 Overgange I Dagtilbudsloven 7 står der: Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Det betyder, at læreplanen også skal indeholde mål for, hvordan der skal arbejdes med overgange fra dagtilbud til skole. I Viborg Kommune ønsker vi, at der på samme måde opstilles mål for overgange mellem dagpleje og børnehus. For at sikre, at alle børn får den bedst mulige overgang fra et børnehus til en andet og for at sikre, at vigtig viden ikke går tabt i overgange, har Viborg Kommune udviklet en fælles overgangsmodel og et fælles overgangsskema i forbindelse med TOPI (Tidlig opsporing og indsats) 4 Børn med særlige behov I Dagtilbudsloven 8 står der: Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger, og at det skal afspejles i beskrivelser af metoder og aktiviteter. På den måde er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. I denne sammenhæng defineres børn med særlige behov som: Alle de børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle sine kompetencer. Det er væsentligt, at der her følges op med planlagte systematiske tiltag. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke skilles ud fra resten af gruppen. Personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Sprogvurderinger I Viborg Kommune har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet, at alle 3-årige skal sprogvurderes. Det anbefales, at de 3-årige - når vurderingen viser, at de har behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats - revurderes med femårs-screeningen. I Dagtilbudsloven 11 står der: Dagtilbudslovens 11 beskriver, at børn, som formodes at få behov for en sprogunderstøttende indsats, skal sprogvurderes ved 3-årsalderen. Såfremt vurderingen viser, at de har behov for fokuseret eller særlig indsats, skal de modtage en sådan. Det er lederens ansvar at sprogvurderingen udføres og at der sættes en eventuel sprogindsats i værk. Til sprogvurderingen anvendes Rambølls sprogvurdering. Sprogvurderingen foretages af en pædagog i institutionen. Institutionens arbejde med sproglig udvikling beskrives i sammenhæng med læreplanstemaet. Børnemiljø Det er dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske forhold, der udgør børnemiljøet. Det handler om, hvordan børnene trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer ude og inde. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal det fremgå, hvilke overvejelser og tanker dagtilbuddet gør sig i forhold til børnenes fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. I Viborg Kommune anbefaler vi, at målene for børnemiljøet er formuleret i sammenhæng med læreplanstemaerne. Derudover skal der være et afsnit, hvor det fremgår, hvilke overvejelser og tanker dagtilbuddet overordnet gør sig i forhold til børnemiljøet

7 I Dagtilbudsloven 8 står der: Børnemiljø Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Dette lovkrav skal ses som et udtryk for, at børn har viden, meninger og holdninger, som voksne skal respektere og anerkende. Når børnene bliver inddraget, vil de opleve, at de har værdifulde meninger om forhold, der vedrører dem selv og deres hverdag i dagtilbuddet. Samtidig vil inddragelsen kunne styrke børnenes oplevelse af medansvar, medbestemmelse og demokrati vigtige elementer jf. dagtilbuddets formålsparagraf. Børneperspektivet viser sig i mange tilfælde også at være en øjenåbner for personalet, der får ny viden og fokus på oversete emner. Arbejdet med børnemiljøet skal være en del af det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Det sker ved, at der i læreplanen beskrives, hvordan man aktivt tænker børnemiljøet ind i relation til de pædagogiske mål, metoder og aktiviteter, som udarbejdes og igangsættes i forhold til børns læring. 7

8 Loven stiller ingen krav om brug af bestemte metoder, så det er op til det enkelte dagtilbud at afgøre, hvordan der arbejdes med børnemiljøet. Inspiration kan hentes i materiale fra DCUM (Dansk Center for undervisningsmiljø) Til at vurdere børnemiljøet ud fra et børneperspektiv kan anvendes Dagtilbudstermometeret dcum.dk/boernemiljoe/dagtilbudstermometeret De fysiske rammer og de æstetiske forhold vil som regel være vurderet i forbindelse med godkendelse af de enkelte dagplejehjem og gennem det løbende, lovpligtige tilsyn. For at sikre et helhedsblik på børnemiljøet i dagplejen vil det derfor være oplagt, at dagplejepædagogen i samarbejde med dagplejeren sætter fokus på det psykiske børnemiljø. Hvordan står det til? Hvilke udfordringer ser I? Og hvordan arbejder I fortsat med at sikre det gode børnemiljø i dagplejen. Da dagplejens arbejde med børnemiljøet omfatter hele områdets dagplejehjem, er arbejdet af mere overordnet karakter. Det er et særligt vilkår, at dagplejen foregår i private hjem, og det skal arbejdet med børnemiljøet tage hensyn til. Psykisk Fysisk Æstetisk Børnemiljø Omgivelserne påvirker barnet, og barnet påvirker omgivelserne Figuren er hentet i : Børnemiljø og læreplaner ideer til at skabe sammenhæng DCUM

9 Digitale lege og læringsmidler I Viborg kommune er der udarbejdet en strategi for IT for børn og unge 0 18 år. Her står: IT er ikke målet men et af midlerne til at opnå øget kvalitet i samspillet mellem børnene, de pædagogiske medarbejdere og forældrene. Udviklingen medfører, at der hele tiden kommer nye teknologiske muligheder, og de bliver en naturlig del af samfundet. Det er en vigtig opgave for Viborg Kommune at understøtte den samfundsudvikling. Informationsteknologiske løsninger giver mulighed for at arbejde med børn og unges egne medier og dermed skabe genkendelighed i deres hverdag. Genkendelighed og kobling mellem forskellige dele af børn og unges liv er et vigtigt element til at skabe motivation for leg og læring hos den enkelte. Det betyder, at der i forbindelse med udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal beskrives, hvilke overvejelser der er i dagpleje og børnehuse, og det skal ses i relation til læreplanstemaerne. Det kan være overvejelser som: Hvordan kan de digitale midler understøtte børns læring? Hvilke roller giver det til børnene og til de voksne? Hvordan kan det digitale medie sættes i forbindelse med det, vi laver i forvejen? Den digitale dannelsesrejse starter i dagtilbud! IT giver nye pædagogiske og læringsmæssige muligheder for alle børn. Med informationsteknologiske løsninger bliver det muligt at udnytte og udvikle børns kompetencer på nye måder. Teknologiske legeog læringsmiljøer gør det muligt at give det enkelte barn mulighed for større succesoplevelser. Brugen af digitale værktøjer skal skabe værdi for børn, unge, forældre og medarbejdere Børn & Unge i Viborg Kommune ønsker at inddrage digitale værktøjer, hvor det skaber værdi for børn, unge, forældre og medarbejdere. Børn & Unge ønsker at fremme en kultur, hvor arbejdet med IT er en naturlig del af det daglige arbejde. Det betyder, at der er fokus på både ledelse, kultur, pædagogiske og læringsmæssige kompetencer og på teknisk udstyr. 9

10 Evaluering af den pædagogiske læreplan Hvert andet år skal den pædagogiske læreplan evalueres. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 6. I Dagtilbudsloven 9 står der: Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalue ringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen I Dagtilbudsloven 9 står der: Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Det er ledelsen i dagtilbuddet, der er ansvarlig for at inddrage forældrebestyrelsen i processen omkring de pædagogiske læreplaner. Forældrebestyrelsen skal inddrages i de forskellige faser af arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det indebærer, at forældrebestyrelsen skal inddrages i, at: Udarbejde den pædagogiske læreplan Evaluere den pædagogiske læreplan Følge op på evalueringen af den pædagogiske læreplan Lederen bør løbende sikre, at forældrebestyrelsen får forelagt det arbejde, som ledelse og medarbejdere foretager sig i forbindelse med udarbejdelsen, godkendelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. I kommunale børnehuse og i dagplejen er det områdebestyrelsen, der inddrages i arbejdet. I selvejende børnehuse inddrages bestyrelsen for det selvejende børnehus. Offentliggørelse Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres, så forældre, bestyrelse, politikere og Viborg Kommunes forvaltninger kan læse den. Læreplanerne skal være tilgængelig på institutionens eller dagplejens hjemmeside. I Dagtilbudsloven 9 står der: 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Børne - og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget skal på vegne af byrådet godkende læreplanen hvert andet år. I Dagtilbudslovens 10 står der: 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. 10

11 2. LÆRINGSFORSTÅELSE OG LÆRINGSMILJØ Dagtilbuddet skal fremme børnenes læring, og på den baggrund er det vigtigt, at der i den pædagogiske læreplan er en beskrivelse af dagtilbuddets læringsforståelse. Læring Tidlig læring er centralt for udvikling af børns potentialer og kompetencer. Oplevelsen af tryghed og tillid er de bedste betingelser for læring og udvikling. 5 Tilknytningen er af stor betydning for børns udviklings- og læringsprocesser. Begreberne udvikling og læring går hånd i hånd. Barnet lærer, når det udvikler sig og udvikler sig, når det lærer. Begrebet læring kan også være et synonym for socialisering eller dannelse og knytter sig til barnets refleksion, handlinger og identitet. Sammenfattende kan læring opsummeres som barnets bestræbelser på, at: begribe verden refleksion, agere og kunne i verden handling at blive sig selv i verden identitet Læring handler om dannelse og udvikling og er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. En af de grundlæggende tanker bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er hensigten med de pædagogiske læreplaner, at legen er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. Den pædagogiske læreplan har som sit centrale formål at understøtte hele denne proces. Man kan også sige, at læring på en gang foregår i et spændingsfelt mellem det kognitive, det psykodynamiske og det samfundsmæssige - altså mellem barnets erkendelse, mestring, barnets motivation, følelse og omgivelserne. Se figur 3. Fig. 3 Fra Sølvguiden 2003 Handling (BARN) Refleksion (VOKSEN) Identitet (VOKSEN) Børn og voksnes læring som dynamisk proces Identitet (BARN) Refleksion (BARN) Handling (VOKSEN) 5 Jytte Birk Sørensen: Støt mestring bryd mønstre (2007) 11

12 Læring kan på den måde ses som et perspektiv på det pædagogiske arbejde. Udarbejdelse af pædagogiske læreplaner og planlægning af børns læring i de enkelte dagtilbud forudsætter derfor en fælles præcisering af, hvad der i dagtilbuddet forstås ved læring, og hvad børn kan lære i det enkelte dagtilbud. Læringsmiljø Læring sker både gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for at fordybe sig og erhverve erfaring. Derfor har hele læringsmiljøet en betydning for børnenes udvikling og læring. Ved læringsmiljø forstås bredt dagtilbuddets kultur og atmosfære, personalets rolle, de fysiske rammer, organiseringen og de metoder, der bliver brugt i de enkelte dagtilbud til at fremme børnenes læring. Planlægning af læringsmiljøet indeholder overvejelser over synet på børn, dagtilbuddets daglige rutiner, regler, normer, planlægning og organisering af hverdagen for børnene og vurderinger af, hvilke muligheder dagtilbuddets fysiske rammer giver børnene. For eksempel hvilke muligheder børnene har for leg, fordybelse, for at eksperimentere, for kropslig udfoldelse og for deltagelse i differentierede fællesskaber. Børn lærer på forskellige måder. Der er forskel på, hvilke aktiviteter og oplevelser, der særligt inspirerer, motiverer og giver mening for det enkelte barn og for børnegruppen som helhed. 12

13 Dagtilbuddet skal beskrive, hvordan man skaber en balanceret dagligdag med forskellige muligheder for børnenes læring altså skabe gode læringsrum. Her er den voksnes rolle central. Se figur 4. Fig. 4 : De tre læringsrum (Basil Bernstein 2001) De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form Børn har ringe indflydelse på form og indhold 1. Læringsrum Voksenskabt læring Den voksne går foran barnet Den voksne har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. Børnene har høj indflydelse på indhold og form 2. Læringsrum Voksenstøttet læring Den voksne går ved siden af barnet Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over legepladsens indretning. Personalets rolle Personalet har en central rolle i forhold til børns trivsel, udvikling og læring i de enkelte dagtilbud. Det er personalet, der planlægger og organiserer dagtilbuddets hverdag og beslutter de pædagogiske metoder. Personalet iagttager, reflekterer, dokumenterer og evaluerer det pædagogiske arbejde. Det er hovedsageligt personalet, der via den daglige praksis, skaber kulturen i dagtilbuddet og læringsmiljøet. Det fordrer opmærksomhed på børns mulighed for bevidst og ubevidst læring. Personalet er rollemodeller, børn lærer ved at iagttage, se og mærke værdier og holdninger. Men børnene indbyrdes lærer også ved at iagttage og efterligne hinanden. Personalet er i en magtposition i forhold til børnene. Børn er afhængige af personalets reaktioner og den respons, de får fra dem. Personalets rolle og position, personalets blik for børnene og relationerne til det enkelte barn samt til gruppen af børn har betydning for den pædagogiske praksis, der har læring som perspektiv. Den måde, personalet indgår i kommunikationsog samspilsprocesser med børnene på, hvordan de sætter ord på børnenes oplevelser, og hvordan de reagerer på børnenes handlinger, har betydning for børns læreprocesser. 13

14 Børn er medskabere af egen læring, ligesom børn lærer af hinanden. Men personalets betydning i relationen med børnene er central og kræver metodisk og didaktisk refleksion. Børn lærer gennem aktivt engagement og i kommunikation med andre børn og voksne og det er derfor af stor betydning, at personalet giver plads til barnets personlighed og aktive deltagelse. Inspiration til dialog om læringsmiljø Berit Baes 6 beskrivelse af rummelige og trange mønstre. Berit Bae bruger de to metaforer rummelige og trange mønstre, som et billede på det samspil, der går igen i den voksnes relation med barnet. Man kan søge at indfange kvaliteten af relationerne og reflektere over dem gennem forskellige observationsmetoder. Demokrati og dannelse Personalet i Viborg Kommunes dagtilbud har et medansvar for, at børnene udvikles til fremtidens samfund. I kraft af samværet med andre sker der en socialisering. Gennem dette samvær sker læring og dannelse som knytter sig til barnets refleksioner, handlinger og identitet. En dannelse, hvor børnene gennem demokratiske samspilsprocesser lærer medbestemmelse, medansvar og forståelse for andres perspektiv. Visionen i Det Strategiske Hus 7 er: Vi udvikler rødder for livet livsduelige og robuste børn. Sunde rødder er betingelse for, at livstræet vokser sig stort og stærkt i sit miljø. I dagtilbudsloven 7 skt. 4 står der: Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Gennem fællesskabet i dagtilbuddet får barnet en indføring i, hvordan det skal begå sig over for andre børn. Det lærer bl.a. 8 : Hvordan det skal samarbejde, og det lærer at være en del af struktureret og ustruktureret samvær med andre, (socialitet - socialisering). Hvordan det kan mærke sig selv, sine følelser og sin lyst (selvregulering - sensitivitet). Hvordan det kan have omtanke for sig selv og andre, og konsekvensen af handlinger (refleksivitet). Og ikke mindst at opøve færdigheder, og kunnen (teknikalitet - faglighed). Gennem tilrettelæggelsen af den daglige pædagogiske praksis er personalet i dagtilbuddene med til at skabe en platform, hvor der er tryghed og trivsel, og som giver børnene mulighed for at opøve ovennævnte almene kompetencer. Disse forhold er med til at danne børnene. Personalet kan være medvirkende til, at børnene i samarbejde med forældre bliver funderet i sig selv i og sine omgivelser. Det er også vigtigt, at barnet har tillid til sine omgivelser og sig selv og herigennem bliver parate til at deltage i samfundet, kulturen og relationer med andre. Gennem det daglige pædagogiske arbejde har børnene mulighed for selv at have indflydelse på sin hverdag. Gennem valg og fravalg - og ved hensyntagen til fælleskabet - lærer børnene demokratiske processer. Det er vigtigt at have øje for barnets perspektiv (se herom senere) og at inddrage barnet i beslutningsprocesser selvfølgelig på barnets niveau f.eks. vælge sange, lege, legetøj osv Bae, Berit: På vej i en anerkendende retning (2003) Tønnesvang, Jan Dannelse og kompetence: kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for undervisning, pædagogik og samarbejde (2015)

15 3. TEMAERNE I LÆREPLANEN Temaerne i den pædagogiske læreplan og temaerne i arbejdet med børnemiljøet kan gå hånd i hånd. Dagtilbuddets læreplan skal behandle følgende seks indholdstemaer 9 : Alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med, at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdt og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive. Det giver børn kontinuitet og tryghed. Sociale kompetencer Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Sprog udvikling Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børnenes mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Krop og bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendte med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af natu- 9 For yderligere information se Vejledning om dagtilbud: 15

16 ren kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet handler om udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, teater, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet, og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Børnemiljøtemaer 10 Det fysiske børnemiljø Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det handler blandt andet om mulighed for bevægelse og fordybelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold, der tilgodeser alle børn i tilbuddet. Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene trives med hinanden og de voksne. Det handler bl.a. om positiv og konstruktiv grup- pedynamik uden udelukkelse fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, inklusion, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag og trivsel hos det enkelte barn. Det æstetiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være samt oplever stedet som inspirerende for sin lyst til at udfolde sig. Se tidligere afsnit om sammenhæng mellem læreplaner og børnemiljøet. I arbejdet med børnemiljøet skal børnenes perspektiv inddrages se herom senere. Læreplansskabelon Ud over de seks læreplanstemaer og børnemiljøtemaerne skal læreplanen også indeholde Beskrivelse af institutionens mål vedrørende overgange mellem dagtilbud og skole, over gange mellem dagtilbuddene Beskrivelse af mål i forhold til børn med særlige behov Beskrivelse af, hvordan IT og digitale medier anvendes i forbindelse med leg og læring Når læreplanen udarbejdes skal der anvendes en fælles skabelon 11. Skabelonen er bygget op over SMTTE-modellen. Inden for hvert tema udarbejdes mål for læringsmiljøet For yderligere information se vejledning om Dagtilbud 2009 s I Hjernen og Hjertet tema: Den pædagogiske læreplan ( Rambøll skabelon)

17 4. METODER OG DIDAKTIK I det følgende afsnit vil der blive præsenteret forskellige didaktiske metoder og overvejelser, som kan anvendes i det pædagogiske arbejde og især i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Et systematisk og metodisk arbejde forudsætter didaktisk tænkning. Didaktik kan defineres som systematisk planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde, hvor der arbejdes med sammenhæng mellem mål, midler og indhold. Nedenstående er fire didaktiske grundspørgsmål i det pædagogiske arbejde: Hvad er formålet? Hvad er indholdet? Hvilke metoder kan anvendes? Hvordan kan der evalueres? Dynamisk didaktik Som nævnt ovenfor indebærer læreplansarbejdet, at det pædagogiske personale gør sig didaktiske overvejelser over, hvordan arbejdet tilrettelægges. Didaktik er refleksion over praksis vedrørende pædagogisk tilrettelagte aktiviteters form og indhold. Hverdagen er dynamisk, og det er ofte nødvendigt dagligt at justere den pædagogiske praksis i forhold til de forskellige situationer, der opstår både de planlagte og de spontane. Derfor kan vi kalde det dynamisk didaktik. Didaktik betyder oprindeligt undervisningslære eller undervisningskunst. Didaktikbegrebet har været rodfæstet inden for undervisning i grundskolen og kan kaldes for lærerens professionsvidenskab. 12 Sommer, Dion Jensen, Anders Skriver, Dynamisk didaktik i vuggestue og dagpleje Brostrøm, Stig, et al. Liv og læring i vuggestuen s Jensen, Anders Skriver 2015 Didaktikkens opgave i dagtilbud er at støtte det pædagogiske personale og børn i læreprocesser. Didaktik er refleksionen over muligheder, sammenhænge og begrundelser, når man har sat et pædagogisk mål. Didaktik kan på den måde være et værn mod vanetænkning og uovervejede handlinger. På både kort og lang sigt er barnet bedst tjent med at blive mødt af professionelle voksne, som arbejder reflekteret med hele barnets personlighed inkl. forbindelser mellem følelsesliv, socialitet og kognition 12 Didaktik handler om 13 : Refleksion over formålet for praksis (dannelse, fremtid, blik på samfundet). Refleksion over fundamentet under praksis (værdier, principper blik på institutionen). Planlægning af praksis (mål, tegn, indhold, situationsanalyse). Gennemførsel af praksis (situationsbevidsthed, omsorg, opdragelse, undervisning). Evaluering af praksis (dokumentation, udvikling). Evaluering Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Praksis Refleksion over fundamentet Planlægning Didaktik handler som sagt om planlægning i betydningen refleksion over pædagogisk teori og praksis med særligt fokus på formål, mål, indhold, metoder, dokumentation og evaluering. En vigtig faktor i arbejdet med didaktik i dagtilbud er bevidstheden om situationsdidaktik. Her, hvor den voksne gennem sin situationelle didaktiske kompetence vurderer og planlægger læringsmiljøet med afsæt i den aktuelle kontekst. Med andre ord: Den voksne fokuserer på og reflekterer over, hvordan læringsrummet skal tilrettelægges for lige netop denne gruppe børn i den kontekst, de befinder sig i. Derfor er en vigtig planlægningspointe, at det valgte indhold og udformningen af aktiviteter må tage udgangspunkt i de aktuelle børns interesser og situation 14. For at skabe overblik og forståelse for den aktuelle situation anvendes situationsanalysen: Basisanalyse Didaktik 15 Indhold Hvad var vi sammen om? (emne, aktivitet, tema) (formål, mål struktur) Hvordan bidrog det enkelte barn? Hvad lærte han/hun? Hvilke sider af det enkelte barn kom til syne? Barn Voksen Hvordan bidrog den voksne til dette indhold? Hvilke deltagelsesmuligheder blev skabt? Hvad lærte den voksne? Hvilken rolle spillede børnene som samlet gruppe? Udviklede gruppen sig? Hvad skete der mellem børnene? Børnegruppe 17

18 Når det pædagogiske personale handler situationsbevidst, handler han/hun med tanke på den Pædagogiske Læreplan, men altid i øjenhøjde med barnet. Situationsbevidsthed er evnen til at reagere på barnets begyndelser (barnets initiativer), så der skabes en meningsfuld forbindelse mellem situationen og læreplanen. Situationsbevidsthed 16 er evnen til at forholde sig nærværende og reflekterende til barnet i den pædagogiske kontekst. Situationsbevidsthed handler derfor om at tage udgangspunkt i barnet, i situationen og bygge bro mellem situationen og læreplanen. At arbejde med sin didaktiske faglighed kræver brug af refleksionsmodeller. Metoder SMTTE-modellen 17 En procesmodel, der beskriver den proces, der planlægges. SMTTE-modellen er en nem og overskuelig model, der beskriver: Sammenhængen, som er til stede, Målene som det pædagogiske personale ønsker at opnå, Tegnene som pædagogen ønsker at se, for at målene er opnået, Tiltagene som pædagogen ønsker at iværksætte og Evaluering af hvordan det er gået. SMTTE- modellen er en dynamisk model, hvor fokuspunkterne indbyrdes påvirker hinanden. Se figur 5. I Dagtilbudsloven 8 står der: Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Figur 5 Evaluering Sammenhæng Mål Som eksempler på systematiske metoder beskrives her kort fem forskellige metoder, som i dag anvendes mange steder i dagtilbuddene i Viborg Kommune. Tegn Tiltag Jensen, Anders Skriver Andersen, Frode Boye 2001

19 Figur 6 7- kanten kanten er næsten identisk med SMTTE-modellen. Dog er der medtaget syv forhold, som påvirker hinanden imod SMTTE-modellens fem forhold. Når det pædagogiske personale anvender 7-kanten beskrives: Indhold: Hvad skal børnene lære? Hvilket indhold skal der være i læringen? Mål: Hvilke mål opstilles for læringen? Tegn: Hvordan kan læring iagttages? Hvilke tegn vælges for læringen? Rammefaktorer: Hvilke konkrete muligheder er der tilstede, som kan bruges i læringen? Børnenes og personalets forudsætninger: Hvilke forudsætninger har børnene og personalet for læringen? Arbejdsformer og læringsrum: Hvilke metoder og arbejdsformer bruges i læringen? Evaluering: Hvordan evalueres læreplanen? Se figur 6. Mål LP- analysemodellen 19 LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse. Det vil sige, at LP-modellen er en analysemodel. Hensigten med modellen er at få klarhed over, hvilke faktorer i situationen der udløser og opretholder en bestemt adfærd. Ved at anvende LP-analysemodellen kan man gå rundt om fokuspunktet og f.eks. afdække opretholdende faktorer. LP-modellen har fokus på relationen mellem barnet og den voksne i læringsmiljøet. Vær opmærksom på, at modellen kan bruges til både at fokusere på begrænsninger (problemet) og muligheder (hvor lykkes det? hvor problemet el. adfærden er ophævet). Modellen er særlig velegnet til at få fokus på en inkluderende og anerkendende tilgang. LP-analysemodellen bør ikke stå alene, men analysen bør følges op af f.eks. en SMTTE-model. Se figur 7, som illustrerer LP- analysemodellen. Figur 7: LP-analysemodellen Indhold Tegn Rammefaktorer Evaluering Børnenes og personalets forudsætninger Arbejdsformer Læringsrum 18 Den didaktiske relationsmodel ( Hiim, Hilde og Hippe 2003) 19 Nordal, Thomas: Læringsmiljø og pædagogiske analyse - en beskrivelse af LP- modellen Norsk Institut for forsk ning om oppvekst, velfærd og forskning. NOVA Rapport 19/05 s

20 Marte Meo metoden 20 Metoden er en udviklingsstøttende kommunikationsform, hvor barnet bliver set og mødt. Metoden har fokus på relationerne mellem barnet og den voksne eller på barn/barn relationen. Marte Meo-metoden vil være et kendt redskab, der kan medtænkes og bruges i arbejdet i den pædagogiske praksis. Denne udviklingsstøttende kommunikationsform og samspilsmetode kan være medvirkende til at give konkrete anvisninger til at arbejde med den anerkendende tilgang. Metoden har fokus på barnets ressourcer og initiativer, og hvad barnet gør godt. Marte Meo betyder ved egen kraft og er udviklet af den hollandske pædagog Maria Arts. Metoden bygger på Sterns teorier, har en anerkendende og ressourcefokuserende tilgang og tager afsæt der, hvor samspillet lykkes. Marte Meo-metoden bygger på at se de evner og muligheder, som mennesker i forvejen har og med det udgangspunkt sætte mål for udvikling og læring i samspillet med andre. Populært kan man sige, at man går fra nej cirkler til ja cirkler, så skæld ud ikke er nødvendigt. 1. At følge initiativ. 2. Positiv bekræftelse af initiativ. 3. At sætte ord på egne og den andens initiativer. 4. Turtagning. 5. Positiv ledelse. Hvis disse fem principper er tilstede i samspillet, er der meget store chancer for, at samspillet er udviklingsstøttende. Gennem analysen er der fokus på: Hvad kan barnet/personen allerede, og hvad viser optagelsen, at barnet/personen har brug for at lære. Hvad gør den voksne allerede, som er støttende for barnets udvikling, Hvad har den voksne brug for at få informationer om, for at gøre noget mere af eller gøre på en bestemt måde for at hjælpe barnet videre i sin udvikling. Metoden indebærer brug af videooptagelser til brug for analyse af samspillet. Styrken ved videooptagelser er, at de viser det sete barn frem for det fortalte barn. Fokus holdes på det, som foregik i situationen og ikke på det, man husker og formoder, der forgik. Marte Meo-metoden bygger på følgende fem principper, som danner baggrund for analysen: Sørensen, Jytte Birk: Marte Meo Metodens teori og praksis, Ser man det! Marte Meo meto den, Pernille Roug: Marte Meo i Praksis bedre samspil ved egen kraft, 2002

21 Her anvendes overgangsskemaerne TOPI 21 - Tidlig opsporing og indsats TOPI består af forskellige værktøjer, skemaer og procedurer, som det fremgår af nedenstående figur. TOPI anvendes af alle dagtilbud og skoler i Viborg kommune. I dette afsnit sættes primært fokus på trivselsskemaerne. Overgangsmodel og overgangsskema Tovholder Dialogmodel/ konsultativ praksis Bedre koordinering og forældreinddragelse Effektive professionelle møder Barnets reform Underretning Tidlig opsporing og indsats i Viborg Kommune Trivselsskema Alle børn skal ses Styrkelse af fagfaglighed og tværfaglighed dømmekraft og handling Barnet ses i sin kontekst Forældre skal inddrages og være aktive samarbejdspartniger De helt små børn skal være i fokus Her anvendes LP-analysemodellen Fokus på alle overgange Analysemodellen Ressourcefokuseret forældresamarbejde Den Tværfaglige model: Fokusgruppemøder Der anvendes trivselsskemaer tre gange årligt som et redskab til vurdering af børns trivsel og tidlig opsporing. Trivselsskemaet er med til at sikre: Der sættes ord på fornemmelser om, at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt. Der skabes mulighed for at have en kollegial dialog omkring de indledende iagttagelser, inden en mere systematisk beskrivelse og analyse (LP-analyse) med fokus på barnets kontekst og de særlige individualitet og behov sættes i gang. Trivselsskemaet skal hjælpe den professionelle med den tidlige opsporing, så arbejdet med tidlig opsporing bliver en systematisk del af det professionelle arbejde med børn i Viborg kommune med det formål at få en tidlig kvalificeret indsats og inklusion. Redskabet kan bruges til at sætte fokus på alle børns trivsel, så alle børn ses. På den måde er det en hjælp til tidligt at få fokus på børn, der begynder at udvise tegn på vanskeligheder eller på børn, som allerede er i vanskeligheder. Den Tværfaglige model: niveau 1, 2, 3 og 4: Ekstern sparring, Kompetencecenter, Fokusgrupper, Tværfaglig? 21 Se Viborg kommunes hjemmeside: 21

22 5. PÆDAGOGISK DOKUMENTATION Mål, tegn, dokumentation og evaluering skal hænge sammen. Det vil sige, at den dokumentation der opsamles, skal anvendes til at dokumentere om vi gør det, vi skriver vi gør Altså om vi gør det der står i den pædagogiske læreplan. Hverdagsdokumentation I alle dagtilbud bliver der løbende taget fotos og dagbogsnotater, som beskriver, hvad der sker. Denne dokumentation er som regel rettet til forældrene. Billederne og dagbogsnotaterne bliver ofte lagt på det digitale Børne-Net, så forældre kan se, hvad der sker. Man kan også kalde denne dokumentation for hverdagsdokumentation. Der er forskel på hverdagsdokumentation og pædagogisk dokumentation. Hverdagsdokumentation er ofte en dokumentation, der bliver synliggjort samme dag, som aktiviteten skete, og som ikke har været analyseret i relation til læreplanen. Generelt kan man sige, at dokumentation er at gøre den pædagogiske praksis og de pædagogiske processer synlige. Hvad siger og gør barnet, og hvad gør pædagogen/pædagogmedhjælperen/ dagplejeren i sammenhæng med barnet? Dokumentation er fremskaffelse af bevismateriale, som godtgøres ved hjælp af især skriftlige beviser på - i denne sammenhæng - børns læring. Pædagogisk dokumentation Pædagogisk dokumentation defineres som det materiale, der indsamles og bearbejdes gennem analyse og tolkning med det formål at beskrive og vurdere det arbejde, der er udført. Dokumentationen skal vise og danne grundlag for vurderingen af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Den pædagogiske dokumentation er i langt de fleste tilfælde rettet mod kolleger dvs. det pædagogiske personale. Den pædagogiske dokumentation er den, der skal anvendes, når læreplansarbejdet evalueres. Lærte børnene, det vi troede? Hvad viste vores dokumentationer? Tilbød vores praksis læringsrum, hvor det enkelte barn opnåede læring i forhold til nærmeste udviklingszone? Se mere udførlig under afsnittet om evaluering. Pædagogisk dokumentation er, når vi dokumenterer ikke bare et stykke pædagogisk praksis, men vi dokumenterer en pædagogisk praksis på en sådan måde, at vi kan bruge dokumentationen som grundlag for pædagogisk (didaktisk) refleksion. I forhold til arbejdet med læreplanerne er det vigtigt, at der fokuseres på dokumentation af de opstillede tegn. Tegn 22 Et tegn er et konkret sanseindtryk (se, høre, føle, lugte), som didaktikeren skønner kan fungere som indikator på, at det pædagogiske arbejde går mod målet. Et tegn skal formuleres, så det er konkret og målbart - modsat diskuterbart tegn. Et tegn skal være så konkret, at 10 fagpersoner der ser den samme hændelse, ikke vil være i tvivl om, hvorvidt et givet tegn er indtruffet. Tegn formuleres i planlægningsfasen og kan evt. justeres løbende i praksis. Som regel overvinder virkeligheden det planlagte. Tegn bruges i den løbende evaluering: Er vi på vej? og i den afsluttende evaluering: Nåede vi målet? Tegn bruges i pædagogisk dokumentation. Hvad ser vi tegn på? - både tegn vi har planlagt, og tegn der overrasker os. Tegn kan aldrig alene fortælle om et mål er nået, men kan være indikator at støtte sig til, når der evalueres. Lav et tegn som opmuntrer og støtter den voksne: Lav et tegn, der kan sanses (ikke fortolkes) af dig eller en kollega - brug primært syns- og høresansen. Skriv den voksne - dig selv og/eller kollega - ind i tegnet: "Jeg hører.. vi ser... Det understreger den voksnes ansvar for at være til stede og sanse tegnene! Dokumentationsmetode og indsamling af den pædagogiske dokumentation skal aftales allerede ved planlægningen af forløber/aktiviteten/ projektet. Desuden er det vigtigt at have fokus på, hvem målgruppen er. Er det børnene, forældrene eller kollegerne? Dokumentationsformer Her følger en inspirationsliste med eksempler på forskellige dokumentationsformer. Foto-dokumentation At anvende fotos som pædagogisk dokumentation er en opgave, som med fordel kan lægges ind planlægningen af en aktivitet eller et projekt. Hvem er ansvarlig for at fotografere? Hvad skal fotograferes? Hvordan? Udvælge motiv osv Jensen, Anders Skriver 2015

23 Fotos er ofte suppleret med en tekst med pædagogens didaktiske refleksion. Fotos tages som regel med ipads alternativt med et digitalkamera, hvorefter de publiceres på Børne-Nettet som dokumentation til forældrene eller bruges som internt pædagogisk refleksionsredskab. Fotos tages enten i forbindelse med planlagte aktiviteter og projekter, men kan også tages spontant, når man ønsker at indfange f.eks. legens læringspotentialer eller at dokumentere et Tegn på læring. Fotodokumentation bruges ofte til at synliggøre børnenes hverdag og til at fastholde oplevelser og erfaringer og tale om dem med de andre børn, personalet og forældrene. Når børnene taler om billederne, får personalet også et indblik i det enkelte barns sproglige udvikling, læring og udbytte af et konkret forløb. Når der tages billeder af børnene, skal der være en samtykkeerklæring. Se regler om fotografering og offentliggørelse på Viborg Kommunes intranet. 23 Video-dokumentation Video-dokumentation kan bruges som redskab til at få øje på børns kompetencer og læring - og til at blive klogere på egen praksis. Fordelen ved video som dokumentationsværktøj er blandt andet, at man kan dokumentere billede, lyd og bevægelse på en gang, og at man kan gå tilbage til en situation og analysere den. Videooptagelser bruges især i forbindelse med Marte Meo-analyser Foto-og-video/Fototilladelser/For-ansatte-Billeder-af-boern-og-unge 23

Pædagogisk læreplan 2014

Pædagogisk læreplan 2014 1 Institutionens navn Beliggenhed Ejstrupholm Børnehave Lærkevej 10 og Vestergade 59a 7361 Ejstrupholm Fysiske rammer Børnehaven er beliggende i en mindre landsby, hvor der er gode muligheder for aktiviteter

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Anmodning til Aalborg Kommune Leverandørens navn er: Børnenes Akademi Strubjerg 163. 9400 Nørresundby Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Jane Dons Lindholmsvej 99. 9400 Nørresundby Therkildsen9000@hotmail.com

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig

Læs mere

Model for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet. Mission

Model for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet. Mission Model for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Viborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum 3 2 Børn og unges udvikling og læring 4 3 Fællesskaber 5 4 Overgange mellem

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Vi arbejder med børns læring inden for de 6 læreplanstemaer, som vi iflg. dagtilbudsloven skal udarbejde en plan for. Der udarbejdes

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læreplan 2014. Børnehaven Hyldgård er placeret i sydbyen af Ikast. Vi er placeret rundt om et torv i nærheden af Hyldgårdsskolen og DUFén.

Læreplan 2014. Børnehaven Hyldgård er placeret i sydbyen af Ikast. Vi er placeret rundt om et torv i nærheden af Hyldgårdsskolen og DUFén. Børnehaven Hyldgård Beliggenhed Børnehaven Hyldgård er placeret i sydbyen af Ikast. Vi er placeret rundt om et torv i nærheden af Hyldgårdsskolen og DUFén. Børnehaven Hyldgård er fra den 1. august blevet

Læs mere

Børnehuset Hammershøj

Børnehuset Hammershøj Læreplaner 2014-2016 Børnehuset Hammershøj Lærkereden - Brevduen - Kæpsmarken 2 Indholdsfortegnelse: s. 2 Formål for dagtilbud og de pædagogiske læreplaner s. 3 Indhold Beskrivelse af Børnehuset Hammershøj

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2014 - Vuggestuen

Pædagogisk læreplan 2014 - Vuggestuen Kongevejens Børnehus Beliggenhed Vi er placeret midt i Ikast by og modtager børn fra hele byen. Det betyder, at vi hovedsageligt overleverer børn til de 4 byskoler. Kongevejens Børnehus ligger i gåafstand

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Sådan arbejder vi med Pædagogiske læreplaner i Silkeborg Kommune

Sådan arbejder vi med Pædagogiske læreplaner i Silkeborg Kommune Sådan arbejder vi med Pædagogiske læreplaner i Silkeborg Kommune 1 Indledning Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som skal forholde sig til seks hovedtemaer: barnets alsidige personlige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Fælles pædagogiske læreplan 2012-2013. Østerdalen. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus.

Fælles pædagogiske læreplan 2012-2013. Østerdalen. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus. Fælles pædagogiske læreplan 2012-2013 Østerdalen Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus. Indledning: Denne første udgave af fælles pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Område Bøllemosens arbejdsgrundlag, visioner, værdigrundlag, mål og læringssyn. Arbejdsgrundlag

Område Bøllemosens arbejdsgrundlag, visioner, værdigrundlag, mål og læringssyn. Arbejdsgrundlag Område Bøllemosens arbejdsgrundlag, visioner, værdigrundlag, mål og læringssyn. Arbejdsgrundlag I Område Bøllemosen vil ledelsesteamet og medarbejdernes arbejdsgrundlag tage udgangspunkt i FNs Børnekonvention,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Pædagogisk plan 2015-2016

Pædagogisk plan 2015-2016 Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Børnehuset Pilegården/Område Hestkøb Resultater fra arbejdet med de fælles faglige indsatsområder fra Kvalitetsrapporten 2013-2014 og med læreplanstemaerne

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014

Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014 Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014 Dagens program - Børnemiljø 17.00-17.30 Oplæg Arbejdsgruppe vedrørende sociale arrangementer Strategi, strukturer og modeller Bulderbys fundament Efterårets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede

Læs mere

Pædagogisk læreplan for område Tønder

Pædagogisk læreplan for område Tønder Pædagogisk læreplan for område Tønder Indledning De pædagogiske læreplaner har været et lovkrav siden 2004. Ifølge loven skal der udarbejdes pædagogiske læreplaner for børn i alderen ½ -2 år og aldersgruppen

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. 1 Disse læreplaner er et arbejdsredskab for os selv, hinanden, forældre, bestyrelsen og politikerne. Vi håber at alle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Model for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet. Mission

Model for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet. Mission Model for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning

Læs mere