aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering."

Transkript

1 Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne (T-hjælper-lymfocytter) og øger dermed modtageligheden for andre infektioner. aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. allergisk reaktion, resultatet af en immunreaktion rettet mod et ellers uskadeligt antigen i miljøet (et allergen) der forårsager en bred vifte af ubehagelige sommetider livstruende, symptomer. Allergiske reaktioner involverer antistoffers eller T-lymfocytters genkendelse af et allergen. antigen, molekyle der binder specifikt til et MHC-molekyle og bliver præsenteret til en T-celle receptor eller et molekyle der binder specifikt til et antistof. antigenpræsentation, den proces hvor nogle celler udtrykker antigen på deres celleoverflade i en form der kan genkendes af T-lymfocytter. antigenvariation, ændring af antigenets struktur der kan bevirke at det ikke længere genkendes af antistof eller T-lymfocytter. antistof, et protein der dannes af B-lymfocytter. Antistoffer binder sig specifikt til det antigen der udløste den pågældende B-lymfocyts aktivering. anæmi, lav blodprocent. apoptose, celledød, når celler stimuleres til at nedbryde sig selv. artemisininer, malaria-midler udvundet af planten Artemisia annua, kinesisk bynke. autoimmun sygdom, sygdom forårsaget af immunreaktioner mod normale celler og vævskomponenter. autoinflammatorisk, ukontrolleret inflammation hvor den normale regulering af inflammationsprocessen er forstyrret. B

2 β-celler, celler i bugspytkirtlen der producerer insulin. bacille, stavformet bakterie. bakterie, prokaryot mikroorganisme. balanceret polymorfi, hvis heterozygoten har større fitness, dvs. er bedre tilpasset end homozygoterne, så er der positiv selektion på heterozygoten. Det medfører at begge alleler bevares, og der opstår en stabil ligevægt mellem dem. Frekvensen af både alleler og genotyper forbliver stabil fra generation til generation. basofil granulocyt, hvid blodcelle hvis granula (korn) farves med basisk farve. Frigiver cytokiner. BCG, Bacillus Calmette-Guérin-vaccine. Svækket levende vaccine fra tuberkulosebaciller i kvæg. betændelsesproces, se inflammationsproces. blodplade, cellefragment, dannes i knoglemarven ud fra megakaryocytceller, spiller en vigtig rolle for blodets koagulation. B-lymfocyt, hvid blodcelle der danner antistoffer. Se også plasmacelle og lymfoide organer. BMI, Body Mass Index, en matematisk formel for en sammenhæng mellem personers vægt og højde: vægt i kg / (højde i meter) 2. bugspytkirtel, kirtel der laver hormoner, bl.a. insulin og glukagon, desuden producerer den væske med fordøjelsesenzymer. C CCR5, receptorprotein der binder visse kemokiner (forskellige fra kemokiner der binder CXCR4) og som er en co-receptor for hiv CD4 er hovedreceptor. Se også kemokiner og co-receptor. CD4 + -T-lymfocyt, hvid blodcelle der udtrykker CD4-protein på celleoverfladen og genkender peptidantigener præsenteret af MHC klasse II-proteiner. CD4 + -T-lymfocytter produceres i knoglemarven og modnes i thymus. Se også Th-lymfocyt. CD8 + -T-lymfocyt, hvid blodcelle der udtrykker CD8-protein på celleoverfladen og genkender peptidantigener præsenteret af MHC klasse I-proteiner. CD8 + -T-lymfocytter produceres i knoglemarven og modnes i thymus. co-receptor, receptor på celler der binder signalstof eller patogen sammen med hovedreceptoren. Co-receptoren hjælper med at igangsætte cellens reaktion på signalstof eller patogen.

3 CXCR4, fusin, receptorprotein der binder visse kemokiner (forskellige fra kemokiner der binder CCR5) og som er en co-receptor for hiv CD4 er hovedreceptor. Se også kemokiner og coreceptor. cytokiner, en stor grupper meget forskellige små proteiner som binder til celler der udtrykker de modsvarende specifikke cytokinreceptorer. Cytokiner påvirker aktiviteten af immunsystemet på forskellige måder. De omfatter interferoner og interleukiner, se disse. cytotoksisk T-lymfocyt, CD8 + -T-lymfocyt der binder til antigener præsenteret af MHC klasse I. CD8 + -T-lymfocytter kan lysere (sprænge) inficerede celler samt kræftceller. D dendritisk celle, immuncelle der binder til antigener og migrerer til lymfeknuder og milt hvor den er meget aktiv i præsentation af antigen til T-lymfocytter. Dendritiske celler stammer fra monocytstamceller i knoglemarven. diabetes, fællesbetegnelse for en række forskellige kroniske stofskiftesygdomme der resulterer i unormalt forhøjet blodsukker som følge af manglende produktion af hormonet insulin (type 1- diabetes) og/eller manglende evne af kroppens celler til at reagere korrekt på insulin i blodet (type 2- diabetes). diploid, to sæt kromosomer, kromosomerne er homologe to og to. Se også haploid. domæne, del af proteinsekvens og -struktur der kan udøve sin funktion uafhængigt af resten af proteinet. dræbercelle, se NK-celle. E ELISA-test, type af immunassay der med anvendelse af enzym-bundne antistoffer bruges til påvisning af antigener, antistoffer m.m. endothelceller, celler der omkranser blodkar. eosinofil granulocyt, hvid blodcelle hvis granula (korn) farves med det sure farvestof eosin. Frigiver cytokiner. epidemiologi, studiet af sygdomme og andre helbredsforholds forekomst og fordeling i forskellige grupper mennesker samt årsagerne til denne forekomst og fordeling.

4 epigenetik, arvelige ændringer der ikke skyldes ændringer i basesekvensen i DNA. Reguleringen af genekspressionen ændres, det har bl.a. betydning for hvilke gener der aflæses. epitop, dele af antigenet der bindes direkte til antistof eller til T-cellereceptor. F Fab-region, proteolytisk del af antistof, der binder til antigen og som indeholder den lette kæde og den aminoterminale del af den tunge kæde. Se også proteolytisk. fagocytose, proces hvorved celler optager materiale (patogener eller dele af patogener) og indeslutter det i en vakuole i cellens cytoplasma. Se også patogen. fagocytotiske celler, celler, primært neutrofile granulocytter og makrofager, der kan udøve fagocytose. Se også neutrofile granulocytter og makrofager. Fc-region, proteolytisk del af antistof som indeholder den carboxyterminale del af den tunge kæde. Nogle Fc-regioner kan binde sig til andre komponenter af immunsystemet. Se også proteolytisk. fusin, se CXCR4. G gametocyt, kønnet blodstadie af malariaparasitten. Inddeles i han- og hungametocytter. Se også merozoit, oocyste, ring, schizont, sporozoit og trofozoit. gamma-interferon, se interferoner. GLP-1, glukagon-lignende peptid-1, tarmhormon der bl.a. stimulerer frigivelsen af insulin. gp120, overflade-glykoprotein på hiv. Spiller en vigtig rolle for hivs invasion af celler og for hivs stimulering af immunsystemet. granula, små kornlignende strukturer. granulocyt, se basofil, eosinofil og neutrofil granulocyt. Granulocytter lever kun kort tid, de dannes i knoglemarven. granulom, sammenklumpning af hvide blodceller til at inddæmme fremmedlegemer, herunder mykobakterier der ikke kan elimineres. H HAART, Highly Active Anti-Retroviral Therapy, meget aktiv anti-retroviral behandling af hiv-infektion.

5 haploid, ét sæt kromosomer. Se også diploid. histamin, produceres af mastceller og frigives ved antigen binding til mastcellens IgE. Udvider lokale blodkar og trækker glatte muskler sammen. Medfører overfølsomhedsreaktioner. hiv, human immundefekt virus der forårsager sygdommen aids. HLA, det humane MHC-system. hormon, peptid eller steroid produceret af celler eller et organ ét sted i kroppen som påvirker celler andre steder i kroppen. I bugspytkirtlen dannes glukagon der øger, og insulin der sænker glukosekoncentrationen i blodet. huskeceller, memory cells, udgør immunsystemets hukommelse. Langlivede lymfocytter der allerede har været stimuleret af antigen, men som ikke har undergået den afsluttende differentiering til lymfocytter der er aktive i immunforsvaret. Huskeceller reagerer hurtigt på genstimulering med samme antigen og kan differentiere sig til aktive lymfocytter. Der findes både B- og T-huskeceller. hæmolyse, nedbrydning af røde blodlegemer med efterfølgende blodmangel. Kan skyldes malaria. I Ig, immunglobulin, fem typer IgA, IgD, IgE, IgG, IgM. immunglobuliner, B-lymfocyttens antigenbindende proteiner, det samme som antistoffer. inflammationsproces, betændelsesproces, en serie af reaktioner der bringer immunsystemets celler og molekyler til infektionssted eller beskadiget væv. Øget blodtilførsel, øget kargennemtrængelighed og øget migration af hvide blodceller karakteriserer inflammationsprocessen. insulin, hormon dannet i bugspytkirtlens β-celler. Sænker glukose i blodet (blodsukkeret). interferoner, gruppe af cytokiner der er involveret i signalering mellem celler i immunsystemet (gamma-interferon) og i forsvaret mod virusinfektioner (alfa- og beta-interferoner). interleukiner, gruppe af meget forskellige cytokiner, de produceres af hvide blodceller. K kemokiner, stor gruppe af små proteiner der dirigerer hvide blodceller til områder hvor der er behov for deres aktivitet.

6 kemotaksi, forøget migration af celler i en bestemt retning stimuleret af en koncentrationsgradient af kemotaktiske stoffer. klasseskift, immunglobulinklasseskift er en mekanisme hvorved B-lymfocytter kan ændre deres tunge kæde af immunglobulinet til en anden tung kæde, hvorved fx IgM ændres til IgG. klon, en gruppe af celler der stammer fra og er identisk med én bestemt celle. komplementsystem, en gruppe af serumproteiner der i en kaskade af reaktioner er involveret i kontrol af inflammation, aktivering af fagocytotiske celler og lytisk angreb på patogeners membraner. Dette system af proteiner kan aktiveres på forskellige måder bl.a. af antistoffer. Se også bl.a. serum og lysis. krydsreaktion, optræder når to eller flere antigener (herunder allergener) deler epitoper eller har epitoper som ligner hinanden, og som derfor binder sig til de samme antistoffer eller T-lymfocytreceptorer. L lepra, spedalskhed, sygdom forårsaget af Mycobacterium leprae. lymfoide organer, de primære lymfoide organer er knoglemarv og thymus, de sekundære er milt, lymfeknuder, mandler og polypper. Se også thymus. lysis, punktering/sprængning af fx angreben bakterie lytisk angreb. lysosom, organel i cellen der indeholder nedbrydningsenzymer og hvor nedbrydning af makromolekyler foregår. M makrofag, hvid mononukleær blodcelle der kan udøve fagocytose, antigenpræsentation og udskille cytokiner der er vigtige for inflammationsprocessen. Makrofager dannes ud fra monocytter, de modnes ude i vævene. Se også mononukleær og monocyt. malaria, myggebåren sygdom forårsaget af Plasmodium-parasitter hvor feber er det karakteristiske tegn på sygdommen. Se også Plasmodium. mastcelle, stor hvid blodcelle i bindevæv der binder IgE og som har granula (korn) fulde af inflammatoriske signalstoffer der er vigtige for allergiske reaktioner. Mastceller dannes i knoglemarven.

7 megakaryotcelle, stor celle fra erythrocyt-udviklingslinien (erythrocytter er røde blodlegemer). Megakaryocytter produceres af og findes i knoglemarven, og de danner blodplader. meiose, reduktionsdeling eller kønscelledeling. Resultatet er haploide celler med et sæt kromosomer, se også haploid. merozoit, ukønnet blodstadie af malariaparasitten der invaderer røde blodlegemer. Se også gametocyt, oocyste, ring, schizont, sporozoit og og trofozoit. MHC, en genetisk region der koder for MHC klasse I- og klasse II-proteiner. Proteinerne spiller en vigtig rolle for transplantationsreaktioner og fungerer i signalering mellem T-lymfocytter og antigenpræsenterende celler. MHC koder også for andre proteiner i immunsystemet. monocyt, hvid mononukleær blodcelle som kan udøve fagocytose, antigenpræsentation og udskille cytokiner der er vigtige for inflammationsprocessen. Monocytter dannes i knoglemarven, de kan modnes til makrofager ude i vævene. Se også makrofag. monoklonale antistoffer, antistoffer produceret af én enkelt klon af B-lymfocytter, de er derfor identiske i struktur og antigen-specificitet. Se også klon. mononukleær, med relativ cirkulær og ensartet kerne. mykobakterie, tilhører slægten Mycobacterium, er stavformede bakterier karakteriseret ved bl.a. en cellevæg af specielle fedtstoffer. Se også bacille samt sygdommene lepra og tuberkulose. N NK-celle, natural killer cell, naturlig dræbercelle eller cytotoksisk lymfocyt, der mangler den specifikke antigenreceptor. NK-celler kan dræbe virusinficerede celler og visse kræftceller ved at binde sig til strukturer på deres overflade. De produceres og modnes i knoglemarven. neutrofil granulocyt, hvid blodcelle hvis granula (korn) farves med neutrale farvestoffer og som kan udøve fagocytose og frigive cytokiner. O oocyste, malariaparasit-stadie på myggens tarmvæg der danner sporozoitter. Se også gametocyt, merozoit, ring, schizont, sporozoit og og trofozoit. opportunistisk cancer, cancer hos individer med nedsat aktivitet af immunsystemet. opportunistiske infektioner, infektioner der giver sygdom hos individer med nedsat aktivitet af immunsystemet.

8 P p24, hiv-kapsidprotein, er også et vigtigt antigen. Hiv-antistof mod bl.a. p24 påvises ved screening for hiv. passiv immunitet, immunitet mod patogen der er opnået ved injektion af antistoffer (oprensede eller antiserum som indeholder en række forskellige antistoffer) eller T-lymfocytter. patogen, en organisme der forårsager sygdom. PCR, Polymerase Chain Reaction, en metode til påvisning af RNA eller DNA, fx fra hiv. Ved at måle mængden af hiv-rna i blodet (viral load) kan virkningen af HAART følges. Se også viral load og HAART. PfEMP1, familie af meget variable malariaparasit-proteiner der sidder på overfladen af inficerede røde blodlegemer. Se også var. plasmacelle, en fuldt differentieret B-lymfocyt der udskiller antistof. Se også B-lymfocyt. Plasmodium, slægt af parasitiske protozoer der giver sygdommen malaria. polymorfonukleær, med varieret form af cellekerne med udløbere. PPD, purified protein derivative, oprenset protein-blanding fra tuberkulosebacillen. proteolytisk, proteinnedbrydende. R retroviral, aktivitet mod visse RNA-virus som hiv. revers transkriptase, DNA-polymerase-enzym der transkriberer enkeltstrenget RNA til enkeltstrenget DNA. ring, første malariaparasit-modningsstadie inde i de røde blodlegemer efter merozoitternes invasion. Se også gametocyt, merozoit, oocyste, schizont, sporozoit og og trofozoit. S schizont, sidste malariaparasit-modningsstadie inde i de røde blodlegemer hvorfra merozoitter dannes. Se også gametocyt, merozoit, oocyste, ring, sporozoit og og trofozoit.

9 seglcelleanæmi, en medfødt sygdom som forårsager anæmi (lav blodprocent). Årsagen til sygdommen er en skade i et af generne som laver hæmoglobin. Patienterne er homozygote for hæmoglobin S-formen. seglcelletræk, personer med seglcelletræk er heterozygote for hæmoglobin S-formen og har som regel ikke anæmi, personer med seglcelletræk er beskyttede mod sværeste form for malaria. serum, den flydende del af blodet uden fibrin. sporozoit, malariaparasit-stadie der overføres fra myggens spytkanal til mennesker via myggens stik. Sporozoitterne invaderer leverceller. Se også gametocyt, merozoit, oocyste, ring, schizont og trofozoit. stamcelle, celle som i princippet kan udvikles og specialiseres til at fungere som hvilken som helst celletype eller en række forskellige celletyper i kroppen. syndrom, gruppe af flere forskellige kliniske symptomer der kan ses i én sammenhæng, forbundet med bestemte sygdomme. T T-celle-antigenreceptor, TCR, udtrykt på overfladen af T-lymfocytter. Består af to peptidkæder som binder sig specifikt til antigene peptider. Th-lymfocyt, T-hjælper- eller CD4 + -T lymfocyt. Producerer interleukiner (IL) og er vigtig for at hjælpe andre celler til at udøve deres funktion. Den udtrykker en T-cellereceptor og er central for kontrol og udvikling af immunologisk reaktion. T-lymfocytter produceres i knoglemarven og differentieres i thymus. Se også interleukiner. Th1-lymfocyt, tilhører undergruppe af CD4 + -T lymfocytter, producerer bl.a. interleukinerne IL-2 og gamma-interferon. Vigtigste funktion er at aktivere makrofager, inflammationsprocesser og produktionen af antistoffer der øger fagocytose af patogener. Th2-lymfocyt, tilhører undergruppe af CD4 + -T lymfocytter, producerer bl.a. interleukinerne IL-4 og IL-5. Vigtigste funktion er at stimulere B-lymfocyt-differentiering og produktion af neutraliserende antistoffer. Th17-lymfocyt, tilhører undergruppe af CD4 + -T lymfocytter som producerer interleukinet IL-17 og er forbundet med inflammatoriske reaktioner. thymus, organ bag brystbenet hvor T-lymfocytter modnes.

10 Toll receptor, eller Toll-lignende receptor, TLR, gruppe af membranreceptorer som er involveret i binding af celler fra det uspecifikke immunsystem til bestemte overflademolekyler på mikroorganismer. TLR s kan også igangsætte immunologiske reaktioner i det specifikke immunsystem. trofozoit, andet (mellemste) malariaparasit-modningsstadie inde i de røde blodlegemer efter merozoitternes invasion. Se også gametocyt, merozoit, oocyste, ring, schizont og sporozoit. tuberkulintest, injektion af PPD med henblik på at stimulere en bestemt cellulær immunreaktion i personer der har haft tuberkulose eller er blevet vaccineret med BCG. Se også PPD og BCG. tuberkulose, sygdom forårsaget af mykobakterier specielt Mycobacterium tuberculosis. Lungetuberkulose er den vigtigste og mest smitsomme, men sygdommen kan spredes til andre steder i kroppen. V vaccination, indsprøjtning af ikke-patogene dele af mikroorganismer for at opnå beskyttende immunitet mod infektionssygdomme. Oprindelig betegnelse for immunisering mod kopper ved brug af vaccinia-virus (kokoppevirus). var, familie af malariaparasit-gener der koder for de variable PfEMP1-proteiner. Se også PfEMP1. viral load, koncentration af virus i blodet. western blotting, også kaldet immunoblotting. Analytisk metode til at detektere specifikke proteiner i et prøvemateriale. Proteiner adskilles først ved gelelektroforese og overføres derefter til en papirtype, hvorpå proteiner kan påvises ved brug af specifikke antistoffer. Palle Høy Jakobsen og Ib Christian Bygbjerg Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Nucleus Forlag ApS

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet? Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08 Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn: 1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden

Læs mere

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??& 13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08 Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08 Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Plastik træner immunforsvaret

Plastik træner immunforsvaret KAPITEL 12 Biologi Kemi Plastik træner immunforsvaret mod kræft Anne ansen, NanoDTU Niels B. Larsen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Kræft er en alvorlig sygdom, som hvert år slår mange tusinde danskere

Læs mere

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu. Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet

Læs mere

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn: 1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet

Læs mere

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08 Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller

Læs mere

Når generne tændes i fiskens hud

Når generne tændes i fiskens hud Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08 Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

mig og mit immunsystem

mig og mit immunsystem Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus november 2016. Mig og mit immunsystem Alt materiale i denne fil er Ib Søndergaard,. mig og mit immunsystem Ib Søndergaard Materialet er til privat brug og må ikke

Læs mere

Immunisering af høns med antigen i sprayform?

Immunisering af høns med antigen i sprayform? Immunisering af høns med antigen i sprayform? undersøgelse af en smertefri metode til produktion af antistoffer i æg. Af Aiko Sho Nielsen Forskere fra Afdeling for Eksperimentel Medicin på Københavns Universitet

Læs mere

Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08

Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i recirkulationen af naive T-celler mellem blod og lymfe og mødet med antigen præsenteret af dendritiske celler i lymfeknuderne. Herunder kommer jeg ind på betydningen

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

STØTTEVÆV - almen histologi

STØTTEVÆV - almen histologi STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Mig og mit immunsystem

Mig og mit immunsystem Materialet stammer fra min forelæsning Mig og mit immunsystem holdt 2. april 2016 på Folkeuniversitetet i Århus. Alt materiale er Ib Søndergaard,, 2016. Materialet er til privat brug og må ikke videresendes

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

ELISA metoden, til bestemmelse af den genetiske profil i høns.

ELISA metoden, til bestemmelse af den genetiske profil i høns. ELISA metoden, til bestemmelse af den genetiske profil i høns. 1 Formål: Formålet med denne øvelse er at demonstrere brugen af antistoffer i diagnostisk eller forskningsøjemed. Dvs. til at undersøge om

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft 10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende

Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende 28 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 1 2 0 1 1 Autoimmune sygdomme - når kroppen er sin egen fjende Sygdomme som leddegigt, diabetes og sklerose skyldes, at immunsystemet ikke kan holde ordentligt

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Human Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M.

Human Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Human Papillomavirus - Vaccination af drenge? Emil K. Ottosen Estrid Böttiger Rasmus Ibsen Sara F. Pedersen Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Larsen Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Forårseksamen 2013 - reeksamen

Forårseksamen 2013 - reeksamen Forårseksamen 2013 - reeksamen Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 27. februar

Læs mere