entreprenøren NR. 3/2011 SEPTEMBER Foto: Stig Larsen KØBENHAVN VOKSER, MEN FÅR DEN VOKSEVÆRK?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "entreprenøren NR. 3/2011 SEPTEMBER Foto: Stig Larsen KØBENHAVN VOKSER, MEN FÅR DEN VOKSEVÆRK?"

Transkript

1 entreprenøren NR. 3/2011 SEPTEMBER SE I R K S GÆLD Foto: Stig Larsen KI YT DY N T E? R IVITET ER FO VI OV MISKE AKT R Å T S KONO DEN Ø KØBENHAVN VOKSER, MEN FÅR DEN VOKSEVÆRK?

2 ANNONCE SITECH SIDE 2 2

3 INDHOLD: entreprenøren nr. 3 - september 2011 Udgivet af: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej Charlottenlund Telefon Telefax Internet: Udkommer 10 gange årligt Redaktion: Carsten Stæhr (ansvarshavende), Curt Liliegreen, Poul Stæhr, Klaus Hybler, Stig Larsen Redaktionen sluttet Layout: Stig Larsen Distribueret oplag: 4.810, 1/ /6-10). Tryk: Scanprint as Abonnementspris: kr. 400,- (excl. moms). Annoncer + abonnement: Forlaget Coronet A/S, telefon telefax

4 GÆLDSKRISEN I USA OG EUROPA I DE SENESTE DAGE ER TRUSLEN OM EN NY ØKONOMISK RECESSION, ET SÅKALDT DOBBELT DYK, BLEVET MERE PÅTRÆNGENDE. AKTIEHANDLERE PÅ VERDENS BØRSER HAR VÆRET I PANIK, DER ER ÅBENT SPEKULERET I, AT KRISEN KUNNE BLIVE SLUTNINGEN PÅ EUROEN OG SÅGAR EU, OG RENTESPÆNDET MELLEM SYDEUROPÆISKE LANDE OG TYSKLAND ER ØGET PÅ TRODS AF ALLE REDNINGSFORSØG. MIDT I DET HELE HAR VERDENS SUPERMAGT USA, MÅTTET LIDE DEN TORT AT FÅ SIN KREDITVÆRDIGHED NEDJUSTERET AF RATING BUREAUET STANDARD & POOR S FRA DET ULTIMATIVE AAA TIL DET NÆSTBEDSTE AA+. AF SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER I REALDANIA Hvor meget af dette er hysteri i medierne og blandt kællingerne på fondsbørsen? Hvor meget er populistiske udmeldinger fra neo-konservative amerikanske politikere? Eller fra kommentatorer og forfattere, der higer efter mediernes søgelys for at markedsføre sig selv? Og står vi virkelig over for et nyt dyk i den økonomiske aktivitet? DEN AMERIKANSKE STATSGÆLD OG GÆLDSLOFTET Årsagen til at krisen eskalerede, i det mindste på overfladen, var problemerne med at sikre, at USA kunne overholde forpligtelserne på sin statsgæld. Disse problemer har ikke noget at gøre med, om landet er velhavende nok til at betale af på gælden, men skyldes de politiske rammer for, om USA må optage de lån, der er nødvendige for at kunne overholde landets forpligtelser. I USA er det sikret i forfatningen, at alene kongressen kan optage gæld på statens vegne. Det vil sige, at kongressen principielt skal godkende ethvert lån. I praksis har man siden 1. verdenskrig opereret med gældslofter på engelsk debt ceiling), altså et loft for, hvor stor den samlede gæld må være nominelt. Sådan et loft forældes hurtigt. I takt med inflation og den økonomiske vækst i samfundet, kan et gældsloft fra 1. verdenskrig hurtigt blive alt for lille til at have nogen praktisk betydning. Derfor er gældsloftet sat op løbende af Repræsentanternes hus, mest som en formssag med få års mellemrum og uanset om det var en demokratisk eller en republikansk præsident, der sad. For økonomer giver det ikke mening at tale om størrelsen af den offentlige gæld løsrevet fra resten af samfundet. Det svarer til at tale om en persons gæld, uden at sætte det i forhold til hans indkomst, og dermed hans tilbagebetalingsevne. Vi kender det fra realkreditinstitutterne, der rask væk accepterer, at man låner 3 til 3.5 gange så meget som ens årlige husstandsindkomst. For et samfund er husstandsindkomsten lig med bruttonationalproduktet. Det er et nationalregnskabsbegreb, der svarer til summen af alle de indkomster, der skabes i et samfund. Økonomer sætter statsgælden i forhold 4

5 SOM SENATOR STEMTE OBAMA SELV NEJ TIL EN FORØGELSE AF GÆLDSLOFTET I 2006 OG KALDTE DET LEDELSESSVIGT, AT USA HAVDE BRUG FOR ET HØJERE GÆLDSLOFT MEN DET VAR SELVFØLGELIG OGSÅ FØR FINANSKRISEN til bruttonationalprodukt, BNP, eller på engelsk GDP (Gross domestic product). Men mens et realkreditinstitut gerne vil låne en person 300% af hans indkomst til et hus, mod at have pant i huset, så er grænserne for det forsvarlige, når et helt land stifter gæld, mere snævre. Indenfor den økonomiske og monetære union i EU er det tilstræbt, at statsgælden højst burde være på 60% af BNP. I praksis ligger mange lande i EU højere, og udenfor EU er Japan i den absolutte top med en statsgæld på 229% af BNP. Økonomer er ikke enige om, hvad der er et forsvarligt gældsniveau. Der er argumenteret for, at statsgæld over % bli- 5

6 IYWdjh IYWdjhkYa [h :WdcWhai stærkeste I j kya a [h [ :WdcWh : ai st ærk keste t leverandør leverandø le d r W\ cwia_d[h j_b [djh[fh[dªh# e] Xo]] ][XhWdY^[d$$$ W\ cwia_d[h j_b [djh[fh[dªh# e] Xo]][XhWdY^[d$$$ IYWdjhkYa 7%I [h :WdcWhai ij ha[ij[ b[l[hwdzªh W\ [djh[fh[dªhcwj[h_[b _ ahw\j IYWdjhkYa 7%I [h :WdcWhai ij ha[ij[ b[l[hwdzªh W\ [djh[fh[dªhcwj[h_[b _ ahw\j W\ alwb_j[jifhezkaj[h" fhe\[ii_ed[b i[hl_y[ e] l[z Wj l h[ [d jhel hz_]" [\\[aj_l W \ al lwb_j[jifhezka aj[h" fhe\[ii_ed[b i[hl_y[ e] l[z Wj l h[ [d jhel hz_]" [\\[aj_l e] f b_z[b_] iwcwhx[`zifwhjd[h \eh Wbb[ akdz[h$ e ] f b_z[b_] iwcwhx[ [`ZifWhjd[h \eh Wbb[ akdz[h$ IYWdjhkYa 7%I _cfehj[h[h e] \eh^wdzb[h do[ cwia_d[h e] kzijoh \hw C7D?JEK" IYWd jhkya 7%I _cfehj[h[h e] \eh^wdzb[h do[ cwia_d[h e] kzijoh j \hw C7D?JEK" AEC7JIK" 7JB7I" C99BEIA;O E= D;KIED#;9EJ;9$ A EC7JIK" 7JB7I" C99BEIA;O E= D;KIED#;9EJ;9$ Z[j do[ +,& &c( ijeh[ Xhk]jY[dj[h _ Ia_l[ [h Z[h Wbj_Z YW$ )&& Xhk]j[ j[b[iaef#?? Z[j do[ +,&&c ijeh[ Xhk]jY[dj[h _ Ia_l[ [h Z[h Wbj_Z YW$ )& & Xhk]j[ j[b[iaef# b ii[h[" [djh j [fh[dªhcwia_d[ cwia_d[ [h e] WdZ[j X[ib ] ]j[j cwj[h_[b$ _[b b ii[h[" [djh[fh[dªhcwia_d[h e] WdZ[j X[ib ]j[j cwj[h_[b$ I IYWdjhkYa 7%I ^Wh l haij[zi\wy_b_j[j[h e] if[y_wbl hajª` j_b Wbb[ cez[bb[h e] awd YWdjhkYa a 7%I ^Wh ^ l hai a j[zi Zi\WY_b_j _b_j[j[h e] if[y_wbl h _ b ajª`` j_b Wbbb[ b cez[bb[h Z bb e] awd a j_bx oz[ Z[ X[Zij[ i[hl_y[w\jjw Wb[h$ j_bxoz[ Z[ X[Zij[ i[hl_y[w\jwb[h$ God G od service servicce er en selvfølge selvfølge døgnvagt d øgnvag t Udenfor Ude enfor no normal rmal åb åbningstid ningstid =WhWdj[h[j ^` bf _dz[d\eh ( j_c[h = WhWdj[h[j ^` bf _dz[d\eh ( j_c[h nedbrud ved nedb rud H[fWhWj_ed W\ b_\j[" j[b[iaefb ii[h[ H[fWhWj_ed W\ b_\j[" j[b[iaefb ii[h[ e] [djh[fh[dªhcwj[h_[b e] [djh j [fh[dª ªhcWj[h_[b _ b L[bkZZWdd[Z[ i[hl_y[cedjªh[h L[bkZZWdd[Z[ [ i[hl_y[cedjªh[h BWdZiZ aa[dz[ i[hl_y[ c[z ). X_b[h BWdZiZ aa[dz[ i[hl_y[ c[z ). X_b[h LW]jj[b[\ed kz[d\eh Xd_d]ij_Z LW]jj[b[\ed kz Z[d\eh Xd_d]ij_Z Katkjærvej K atkjærvej 5, DK-7800 DK-7800 Skive Metalgangen Meta algangen 1-3, DK-2690 DK-2690 Karlslunde Karlslunde in K Kontakt ontakt os på tlf tlf.:.:

7 STATSGÆLDEN I USA $ ver problematisk. Et hurtigt blik over lande med høj og lav gæld i forhold til BNP afslører, at tingene ikke er så enkle. Den ultimative test på, om et lands gældsniveau er forsvarligt er, om landet kan optage lån til en rimelig rente, altså om markedskræfterne bedømmer landet som kreditværdigt. Markedskræfterne kan sætte både populistiske politikere, snusfornuftige økonomer såvel som rating bureauer til vægs med et snuptag. I sidste instans er det markedet, der har ret. Når der er forskel mellem, hvad der er fornuftigt at udlåne til en husstand og til et helt land, så hænger det sammen med, at hvis husstanden kommer i uføre, så har man pant i huset og kan sælge det på ejendomsmarkedet. Hvis et helt land kommer i problemer, er der ingen anden udvej end at restrukturere gælden hvis først skaden er sket, og landet ikke kan betale tilbage, så hjælper det ikke at øge skatterne og skære ned på det offentlige forbrug. Når sådanne tiltag kommer for sent, gør de kun ondt værre ved at ødelægge den økonomiske vækst og sende BNP ud i et frit fald. Grækenland er tæt på en sådan situation netop nu. En husejer har også en fast rente på sit lån, mens et land med en betydelig statsgæld hele tiden skal ud og skaffe ny finansiering, hvor investorerne kræver en stadig større rente, i takt med at risikoen stiger. Der er derfor en stor systemisk risiko ved et gældsplaget land. Den afspejler sig i rating selskabernes vurdering af landet kreditværdighed, men også i den mer-rente, som landet skal betale på de internationale lånemarkeder. Der er mange grafer i omløb med data for udviklingen i den amerikanske statsgæld opgjort i forhold til BNP. Ovenstående er taget fra Wikipedia og viser hvordan gælden har udviklet sig under forskellige præsidenter fra Der var en betydelig gældsætning for at finansiere 2. verdenskrig, og gælden er nu på vej op nær dette niveau, idet den dog af IMF prognosticeres til at forblive noget under. Iflg. IMF s WEO database er USA s gæld i 2011 på 99.5% af BNP og vil stige til 111.9% i Det 7

8 Kilde: Wikipedia amerikanske statsgældskontor, the Bureau of the Public debt har på sin hjemmeside omfattende historiske data tilbage til 1790, se GÆLD PÅ NATIONSBASIS, BRUTTO STATSGÆLD I % AF BNP I RANGORDNET EFTER GÆLDENS RELATIVE STØRRELSE Japan Grækenland Italien Irland USA 99.5 Portugal 90.6 Frankrig 87.6 Tyskland 80.1 Indien 68.2 Brasilien 65.7 Spanien 63.9 Danmark 45.6 Kina 17.1 Rusland 8.5 Kilde:IMF, WEO database En så simpel opgørelse som brøken gæld i forhold til BNP kan selvfølgelig kritiseres. Statslig gæld kan skjules ved, at man skiller gældsbærende enheder ud via privatisering og gør dem til private enheder, hvor værdien af deres aktiver kan indgå i en balance. Et land kan for eksempel også nedbringe sin gældsætning, hvis den vælger at lade private virksomheder opføre motorveje, broer og tunneller i OPP regi, fremfor at bygge dem selv og finansiere dem over finansloven! Alene at se på gæld, og se bort fra, hvad den optagne gæld er brugt til, samt hvilke aktiver, samfundet råder over i form af infrastruktur og videnkapital, er selvfølgelig også forkert. Der kan nævnes en lang række lande med meget lav statsgæld i forhold til BNP, som dog langtfra tåler sammenligning med samfund som Japan og USA. F.eks. har Rwanda en statsgæld på kun 23.5%, mens kriseramte Hviderusland har 25%. Alligevel er USA trods sin 100% gæld dog nok bedre stillet end både Rwanda og Hviderusland. BETYDNINGEN AF DE AMERIKANSKE NEO- KONSERVATIVE Af det foranstående skulle man tro, at det var en formssag at forøge det amerikanske gældsloft. Det blev det imidlertid ikke. Med en brutto statsgæld på 14 trillion dollars på engelsk (hvor betegnelserne er anderledes end på dansk) svarende til 14 billioner dollars på dansk, eller milliarder dollars eller millioner dollars, altså 14 millioner millioner dollars, er tallene så svimlende, at få almindelige mennesker kan overskue dem. Det gør det let for politikere at bruge tallene i deres skræmmekampagner. Det er let for politikerne at problematisere gælden, og sammenkæde et gældsloft med politiske tiltag for at nedbringe gælden. Sådanne tiltag kan i sig selv være fornuftige strukturelle reformer, men de kan også være et udslag af en ren og skær modstand mod at have en offentlig sektor af en vis størrelse i et land, og/eller udtrykke, at man ikke forstår eller accepterer en økonomisk politik, der forsøger at bekæmpe en krise gennem underskud på offentlige finanser. Siden den moderne økonomis fader John Maynard Keynes fremsatte sin General Theory har det været god latin, at et land ikke skal køre sine finanser på samme måde som en husholdning. I tilfælde af en økonomisk krise, kan staten operere med et underskud på sine finanser for at stimulere forbrug og investeringer. Samtidig er det mere effektivt at øge de offentlige udgifter fremfor at give skattelettelser for de samme penge, et forhold kendt som det balancerede budgets multiplikator. Denne økonomiske grund-visdom kan diskuteres på en række punkter, f.eks. har man anført, at skattelettelser kan give dynamiske effekter og skabe mere vækst, ligesom man kan anføre, at et stort offentligt underskud kan presse renten op og presse private investeringer ud (en crowding out effekt). I værste fald kan man så ende med at have temmelig værdiløse offentlige prestigeinvesteringer på bekostning af rationelle investeringer i erhvervslivet. På trods af denne kritik, er Keynes s lære dog stadig god latin, og de fleste økonomer vil i dag erkende, at omfattende offentlige sparetiltag (austerity measures) risikerer at bremse økonomien. Det får man dog ikke den amerikanske tea party bevægelse til at skrive under på! Flere af de neo-konservative kommentatorer rasede mod præsident Obama i et tonefald, vi i Europa har svært ved at forstå. F.eks. kaldte Bret Stephens, en kommentator på Wall Street Journal præsidenten for dum og kold. Det fandt vej til Jyllands Posten, der imidlertid ikke tog sig tid til at researche, hvem Bret Stephens egentlig er. Stephens, der er tidligere redaktør på Jerusalem Post, har før anklaget Obama for at være anti- Israelsk. Samtidig har Stephens hyldet Ariel Sharon for at have sat væbnet ind mod den palæstinensiske intifada. Stephens støtter også militær aktion mod Iran og så videre. På den europæiske scene ville man spørge sig selv, om manden var rigtig klog USA ville ifølge Finansministeriet løbe tør for penge den 2. august Kongressen nåede en aftale den 31. juli. Flere analytikere har sat den reelle deadline til ca. den 15. august. Der er imidlertid både økonomer og politikere, der har hævdet, at det ville have en meget begrænset økonomisk effekt, såfremt loftet ikke blev hævet. Da Standard & Poor s efterfølgende nedgraderede USA s kreditværdighed og aktiemarkederne reagerede med stor voldsomhed må man nok sige, at disse kommentatorer i bedste fald har spillet hasard med økonomien. Men i USA er vilkårene sådan i politik. Det burde præsident Obama vide. I 2006 stemte han nemlig som senator selv imod at forhøje gældsloftet! Han erklærede da, at hele debatten og afstemningen var et tegn på, at landets 8

9 entreprenøren En dagligdag fyldt med komfort er ikke altid givet Ændrede vejrforhold, altødelæggende oversvømmelser og infrastruktur sat ud af spil er en betydelig del af vores globale bevidsthed. Men rent vand og velfungerende kloaksystemer er ikke til forhandling i et moderne samfund som vores. Klimaforandringer stiller endnu større krav til udviklingen af en stærk infrastruktur. For at sikre løsningernes holdbarhed og overlevelse skal der erfaring og specialiseret viden til. Uponor udvikler til fremtiden med øje for tidens tand. Vi tager aktivt hånd om udfordringerne og sikrer fortsat avancerede og højfunktionelle løsninger til komplekse problemstillinger. Læs mere på 9

10 ledelse havde svigtet. En del af Obama s daværende indlæg kunne faktisk klippes ud og bruges ordret af Tea party bevægelsen i dag! Kort sagt: Gældsloftet er og bliver ren og skær politik. Tonen kan være hysterisk og skinger, men det skal tages med et forbehold. Det er en del af Washington s politiske spil. TRUSLEN FRA DEN SYDEUROPÆISKE GÆLDSKRISE I Europa har en række lande med forskellige grader af statslig gældsættelse været indblandet i en gældskrise. Det er Island, Irland, Grækenland og Portugal, med en vis bekymring for, om krisen ville brede sig til Spanien og Italien. I Østeuropa har Ungarn været ramt og har tidligt modtaget en bail out. Et hurtigt blik på listen over gældsplagede lande viser, at mens Grækenland og Italien har et relativt højt gældsniveau, så har andre sydeuropæiske lande, der er ramt af gældskrisen såsom Spanien det slet ikke. Den krise, de er ramt af, er således i høj grad også en tillidskrise, hvor de finansielle markeder tvivler på troværdigheden af de foreliggende oplysninger, og tvivler på den politiske vilje til at gennemføre nødvendige reformer, samtidig med at det er en reaktion på voldsomme realøkonomiske tilbage - slag i de pågældende lande. Gældskrisen indebærer også, at krisen kan sprede sig fra land til land, fordi et land, der ikke kan honorere sine forpligtelser fuldt ud påfører kreditorer i andre lande betydelige tab. Lande, der har et tæt økonomisk samarbejde, kan således smitte hinanden på samme måde som en sygdomsepidemi kan sprede sig fra person til person. Smitten kan både være god og dårlig. Hvis for eksempel franske banker mistænkes for at ligge inde med store mængder af italienske og spanske obligationer, der bliver risikable, så er det selvfølgelig skidt og kan udløse en fransk bankkrise. Men hvis investorerne i panik flygter væk fra italienske og spanske obligationer og søger mod sikker havn i Skandinavien, så kan de købe danske realkreditobligationer og presse kursen op på dem til glæde for de danske boligejere. Den glæde som medierne også har skrevet om kan vise sig illusorisk. Går det galt i store økonomier som Italien og Spanien, så undgår vi ikke at blive ramt, når hele Euro-områdets økonomiske vækst går ned. De europæiske problemer, i særdeleshed de græske, har rødder mange år tilbage i tiden, til langt før at finanskrisen udviklede sig i USA. Der er tale om en krise af en mere strukturel karakter og med rødder tilbage i historien. Derfor kan man ikke drage umiddelbare paralleller til andre lande, om end det virker som om, at finansmarkederne ufortrødent gør dette. Grækenland havde efter II Verdenskrig en langvarig og meget blodig borgerkrig fra 1946 til 1949, mellem venstre- og højrefløj. Siden fulgte de højreekstreme kræfters kup og juntaen fra I de følgende år forsøgte regeringerne at dulme spændingerne i befolkningen ved at operere med betydelige statslige finansielle underskud, og det bragte Grækenland ind på en farlig bane. Finanskrisen ramte Grækenland hårdt, da krisen var ødelæggende for græske nøgleerhverv som skibsværfter og turisme. Da de sydeuropæiske lande gik ind i Euro en, uden at deres bagvedliggende realøkonomiske BYGGEPLADS- HEGN-SÆT 1 stk. hegn 1 stk. betonfod 1 stk. befæstigelseled HOLME-/ HERREGÅRDSSTEN Grå belægningssten med slåede/tromlede kanter Mål: 14 x 21 x 5,5 cm Vægt: ca. 115 kg pr. m² 34 stk. pr. m² FIRKANTET KARM PN 32 SL/D Firkantet fast karm med dæksel Grå-jern GG20 Belastning: 12,5 t Vægt: 26 kg Passer til 315 mm rør FIRKANTET KARM PN 32 SL/R Firkantet fast karm med rist Gråjern GG20. Belastning: 12,5 t Vægt: 26 kg Passer til 315 mm rør KØBENHAVNS STØRSTE KLOAKCENTER Vi har også udlejningsmateriel til entreprenører STÆRK PRIS (Incl. moms 412,50)) PR. M (Incl. moms 69,95) FRIT VALG (Incl. moms 685,-) CST/BERGER ROTATIONSLASER ALH Udendørs rotationslaser til vandret afsætning Mulighed for manuelt fald i én akse +-10% Rækkevidde: 425 meter (radius) Præcision: +-0,05 mm/meter IP 67 Leveres i kuffert med modtager og komplet batteripakke STATIV ALQRI20-B Mellemkraftigt stabilt alustativ med hurtig fiksering Led og spidser i metal Vægt: 4,1 kg KESSEL DREHFIX GULVAFLØB Med dobbelt højvandslukke KESSEL GULVAFLØB 110 MM Staufix 810 Med 2 kontraklapper STÆRK PRIS (Incl. moms 1.311,25) STÆRK PRIS 1.049, ,- (Incl. moms 2.243,75) SÆTPRIS 548,- 330, ,- (Incl. moms 6.995,-) Ekstern sælger Birger Andersen Tlf Mobil: Ekstern sælger Lars Sørensen Tlf Mobil: Tilbuddene gælder til d. 14. september Alle priser er afhentningspriser og incl. 25% moms. Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer, trykfejl og udsolgte varer samt forsinkede leverancer. Vi kan nu på alle vore 4 pladser tilbyde alt indenfor kloakmateriel til både afhentning og levering. Kom ind i vores forretninger og hør om dine muligheder hos vores kloakuddannede personale. STARK K&M Frederiksberg C.F. Richsvej Frederiksberg Tlf STARK K&M City Fragtvej København SV Tlf STARK K&M Nord Kattegatvej København Ø Tlf STARK K&M Brøndby Nyager 3a+3b 2605 Brøndby Tlf

11 I OPRØRT FARVAND forhold svarede til det øvrige EU s, var der i virkeligheden åbnet for en fremtidig spekulation mod disse lande og stabiliteten i hele Euro-samarbejdet. Hvor denne spekulation tidligere åbenbarede sig ved en spekulation mod de svage valutaer i Euro ens forgænger, ERM-samarbejdet, i 1992, så har den efter Euroens introduktion vist sig på en anden måde, nemlig ved en stigning i rentespændet mellem Sydeuropa og Tyskland. I foråret 2010 stod det klart, at med den givne renteudvikling ville det blive umuligt for Grækenland at klare refinansieringen af gælden. I maj 2010 stiftede EU European Financial Stability Facility med 750 milliarder Euro, og sammen med IMF gik man i maj måned ind i en bail out for Grækenland med 110 milliarder Euro fulgt af en pakke for Irland i november 2010 på 85 milliarder Euro og i maj milliarder MER-RENTE PÅ 10 ÅRIGE GRÆSKE STATSOBLIGATIONER I FORHOLD TIL TYSKE sep nov 11 mar may jul Kilde: Bloomberg Euro til Portugal. Figuren t.v. viser yield spread mellem Græske 10 årige statsobligationer og tilsvarende tyske. Forskellen mellem spanske og italienske statsobligationer og de sikre tyske papirer har primo august ligget oppe på basispoints, altså knap 4 procentpoints, hvilket også indikerer en betydelig uro i markedet og en bekymring for, om også Spanien og Italien bliver tvunget til at få restruktureret deres gæld. Mens Grækenland er en lille økonomi, så er Spanien og Italien meget betydelige aktører, og en restrukturering af deres statsgæld kunne udløse en altødelæggende krise. En restrukturering af et lands gæld indebærer, at gælden tilbagebetales over en længere periode og til en lavere rente, end for- 11

12 udsat, og da IMF og EFSF ikke har midler nok tilsammen til at klare denne situation, må også private aktører påregne væsentlige tab. Følgen kunne blive et veritabelt sammenbrud i den finan - sielle sektor i Europa og i USA og en ny finanskrise. Som det fremgår af tabellen, så er den samlede statsgæld i Spanien og 12 STATSGÆLD I ITALIEN+SPANIEN TILSAMMEN MILLIARDER DOLLARS Italien tilsammen på nær milliarder dollars, mens den i Grækenland, Irland og Portugal tilsammen løber op i godt 900 milliarder dollars. Hvis man skal være hård, så kan man argumentere, at den sydeuropæiske gældskrise var en katastrofe, der blot ventede på at indtræffe: Man har haft sig selv STATSGÆLDENS STØRRELSE I MILLIARDER DOLLARS 2011 I UDVALGTE EUROPÆISKE LANDE Land BNP Gældsprocent Gæld Land BNP Gældsprocent Gæld Spanien Grækenland Italien Irland Portugal I alt Kilde: IMF, WEO databasen STATSGÆLD I GRÆKENLAND +IRLAND +PORTUGAL TILSAMMEN 929 MILLIARDER DOLLARS at takke for denne krise, fordi man har indført en fælles valuta, uden at de deltagende lande i Euro samarbejdet har overholdt den gode økonomiske skik, som et sådant samarbejde måtte forudsætte. Lande som Irland og Grækenland havde endda inden sammenbruddet en lang årrække med høj økonomisk vækst, hvor politikerne kunne have udnyttet opsvinget til at gennemføre reformer. HVOR LIGGER DEN REELLE KRISE Sideløbende med gældspanikken, er der indløbet en række økonomiske nøgletal, der viser, at verdensøkonomien ikke er på vej ind i et nyt opsving. Som altid med nøgletal er det en meget blandet buket, men tallene omfatter kvartalsdata for den økonomiske vækst i USA og Frankrig, forbrugertillidstal i USA samt tal fra det amerikanske arbejdsmarked. Hvor ledighedsraten faldt i USA i starten af 2011, så har raten siden vist en mindre stigning og en tendens til at forblive på et niveau på godt 9%. Atter andre negative tal er udviklingen på boligmarkedet, hvor huspriserne fortsætter ned. I 1. kvartal 2011 lå boligpriserne på landsplan 5% lavere end i 1. kvartal 2010, og det var tydeligt, at det amerikanske boligmarked var i fuld gang med et dobbelt-dyk. Disse tal indikerer, at forsøgene på at kickstarte økonomien ikke er lykkedes. Tilsvarende negative indikatorer kan findes for andre lande, også Danmark. Spørgsmålet er, hvilke værktøjer politikerne nu har tilbage til at bekæmpe krisen. Med en betydelig forøget statsgæld i mange lande, vil man være tilbageholdende med at øge de offentlige udgifter. Tilbage er pengepolitikken. ECB har allerede hævet renten, et træk som mange nu vil sætte spørgsmål ved visdommen i. Tilbage er nu værktøjet kvantitative lettelser, hvor centralbankerne pumper penge ud i samfundet ved at opkøbe obligationer. Skulle den europæiske centralbank ECB endelig sætte renten ned igen, er det ikke sikkert at markedet vil reagere positivt, fordi det kan blive opfattet som et desperat træk og en erkendelse af, at situationen er mere alvorlig, end man tidligere har medgivet. De negative økonomiske nøgletal afslører, at der er tungtvejende og meget reelle grunde til, at finansmarkederne nu peger strømpilen nedad. Dette er ikke et udslag af den form for dommedagsprofetier, der knytter sig til gældskriserne i USA og Sydeuropa, men mere konkrete herog-nu problemer. Forbrugerne har valgt at spænde livremmen ind, byggeriet er ikke gået i gang, og vi har desværre fortsat krise i vore økonomier nu, mens sommeren går på hæld i Den 14. august 2011.

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Tema: Periferilandene præsterer bedre

Tema: Periferilandene præsterer bedre Tema: Periferilandene præsterer bedre 1. maj 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume De såkaldte PIIGS-lande (Portugal,

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske gældskrise,

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger Rentefaldet vendte tilbage i marts, da den amerikanske centralbank (Fed) signalerede, at de ikke har travlt med at hæve renten, og de vil være

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q3 2012

Markedskommentar Orientering Q3 2012 Markedskommentar Kære Læser Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q3 2011

Markedskommentar Orientering Q3 2011 Markedskommentar De finansielle markeder var gennem hele 3. kvartal meget urolige. Aktiemarkederne, over det meste af verden, faldt som følge af den efterhånden kroniske gældskrise i både Europa og USA

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Er renterne steget for hurtigt?

Er renterne steget for hurtigt? Er renterne steget for hurtigt? Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt, men vi ser også et tilbagefald på den korte bane efter de meget hurtige rentestigninger vi har set den sidste måned. Grunden,

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD PULJENYT Nr. Oktober Puljeafkastet kan følges måned for måned på www.sparnord.dk/investering/puljenyt Det næste nummer af PuljeNyt findes også her - ca. måned efter udgangen af hvert kvartal. AFKAST FOR.

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 Exact Invest A/S Research & Analyse Økonomisk Analyse 24. nov. 2009 Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70228777 Research & Analyse Anders Christiansen

Læs mere

Kvartalsrapport for 4. kvartal 2009

Kvartalsrapport for 4. kvartal 2009 Kvartalsrapport for 4. kvartal 2009 Aktieindeks Udvikling i 4 kvartal 2009 Værdi Værdi Ændring i 30.09.09 31.12.09 4.kvt. Afkast i 4.kvt. Afkast i 2009 OMX CPH* 297,96 301,26 3,30 1,11% 32,14% OMX C20*

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Kvartalsrapport. 3. kvartal 2012

Kvartalsrapport. 3. kvartal 2012 Kvartalsrapport 3. kvartal 2012 RESUME Økonomiske udsigter Den økonomiske vækst har, selvom der på det seneste spores fremgang, generelt været skuffende i 3. kvartal 2012. Udviklingen på det vigtige amerikanske

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Kvartalsrapport. 1. kvartal 2012

Kvartalsrapport. 1. kvartal 2012 Kvartalsrapport 1. kvartal 2012 RESUME Økonomiske udsigter Vækstopbremsningen har i kvartalet været større end forventet i Emerging Markets, og specielt er udviklingen i Kina foruroligende. Hvis ikke landet

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere