Tilbud for børn, unge og familier i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Tilbud for børn, unge og familier i Halsnæs Kommune August

2 Indholdsfortegnelse TILBUD FOR BØRN, UNGE OG FAMILIER I HALSNÆS KOMMUNE 1 FORORD 4 TILBUD 5 Vejledning og rådgivning 5 ÅBEN (ANONYM) RÅDGIVNING 5 ÅBEN RÅDGIVNING PPR (vedrørende opdragelse og familiespørgsmål) 6 SORG- OG KRISEHJÆLP 6 AKUT KRISEHJÆLP 7 VEJLEDNING TIL BØRN OG FORÆLDRE VEDRØRENDE GENERELLE OG SPECIFIKKE INDLÆRINGS- OG UDVIKLINGSVANSKELIGHEDER 7 NETVÆRKSGRUPPE FOR UNGE MED AUTISMEPEKTRUM VANSKELIGHEDER 8 NETVÆRKSGRUPPE FOR FORÆLDRE TIL UNGE MED AUTISMESPEKTRUM VANSKELIGHEDER 8 NETVÆRKSGRUPPE FOR FORÆLDRE TIL UNGE MED OPMÆRKSOMHEDSVANSKELIGHEDER 9 SÆRLIG FAMILIEVEJLEDNING 9 Sundhedsforebyggende og fremmende tilbud 10 GRAVIDITETSBESØG 10 BESØG EFTER FØDSLEN 11 MØDREGRUPPER 11 SKOLESUNDHEDSTJENESTE 12 PRÆMATUR ÅBENT HUS 12 ÅBENT HUS 13 ÅBENT HUS UNGE MØDRE 13 SIMULATOR DUKKER 14 Støttetilbud 15 STJERNERNE 15 LABYRINTEN 15 FRIPLADS 16 KORTTIDSLEGETERAPI 16 Vurdering 17 PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK VURDERING AF SÆRLIGE PÆDAGOGISKE OG UNDERVISNINGSMÆSSIGE BEHOV HOS BØRN 17 SKOLEMODENHEDSVURDERING VED TIDLIG SKOLESTART 18 VURDERING AF SKOLEPARATHED VED SKOLEUDSÆTTELSE SAMT SKOLEPLACERING AF SMÅBØRN MED SÆRLIGE BEHOV 18 PSYKOLOGISK UNDERSØGELSE OG VURDERING 19 UNDERSØGELSE AF FAMILIERS SAMSPILSMØNSTRE OG RESSOURCER 19 Undervisningstilbud 20 TALEHØREKONSULENT BISTAND 20 SPROGGRUPPE 21 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE AKTIVITETER SKOLER 21 LEGETEK 22 KLAR TIL BARN 22 2

3 FORANSTALTNINGER 23 Behandling 23 FAMILIEBEHANDLING ELLER BEHANDLING AF BARNETS ELLER DEN UNGES PROBLEMER 23 DØGNOPHOLD TIL BØRN OG FORÆLDRE SAMMEN 24 Anbringelse 25 ANBRINGELSE I NETVÆRKSFAMILIE 25 ANBRINGELSE I PLEJEFAMILIE 27 ANBRINGELSE PÅ EGET VÆRELSE ELLER LIGN. 28 ANBRINGELSE PÅ OPHOLDSSTED 29 ANBRINGELSE PÅ DØGNINSTITUTION 30 Øvrige foranstaltninger/tilbud 31 PRAKTISK, PÆDAGOGISK ELLER ANDEN STØTTE I HJEMMET 31 AFLASTNING 32 AFLASTNING FOR BØRN MED HANDICAP/VARIGE LIDELSER 32 KONTAKTPERSON 33 ØKONOMISK TILSKUD (KOST- OG EFTERSKOLE) 34 ØKONOMISK TILSKUD (MERUDGIFTEER) 34 ØKONOMISK TILSKUD (TABT ARBEJDSFORTJENESTE) 35 TIDLIG INDSATS 35 LEDSAGERORDNING 36 MÅLSÆTNINGER FOR FAMILIE OG BØRN 37 ORGANISERING AF FAMILIE OG BØRN 38 3

4 Forord Halsnæs Kommune har igennem de sidste år arbejdet på at udvikle sin indsats over for børn, unge og familier, sådan at eventuelle problemer ikke vokser sig større, men afhjælpes. Samtidig arbejder kommunen løbende på at tilpasse tilbuddene i takt med ændringer i behov på børne- og ungeområdet. Overordnet arbejder vi mod en tidlig, integreret og helhedsorienteret indsats overfor familier, børn og unge med vanskeligheder. Målsætningen er at forhindre at problemer vokser sig større og sikre at flest mulige børn forbliver i det hjemlige og nære omgivelser, benytter lokale dagtilbud og skoler. Vi vil også gerne nedbringe antallet af anbringelser gennem en forstærket forebyggende indsats er et spændende år for familier, børn og unge. I efteråret åbner det nye Familiehus i Frederiksværk bymidte. Familiehuset har netop til formål at fremme en tidlig, integreret og helhedsorientret indsats overfor familier, børn og unge, og vil åbne op for nye samarbejdsmuligheder. Derfor har vi også valgt at få beskrevet viften af eksisterende tilbud og foranstaltninger. Det er hensigten at denne tilbudsvifte skal give borgere, interesserede fagpersoner og samarbejdsaktører et nemt og overskueligt overblik over eksisterende tilbud og foranstaltninger. Tilbudsviften dækker over en bred række af tilbud og foranstaltninger. Den omfatter tilbud, som er åbne for alle borgere samt tilbud som kræver en henvisning fra en fagperson. Hvis en henvisning er nødvendig vil det fremgå i beskrivelsen af det enkelte tilbud under henvendelse/visitation. Tilbudsviften dækker også foranstaltninger på området. I beskrivelsen af det enkelte tilbud/foranstaltning kan man finde informationer om følgende:, målgruppe, lovgivning, henvendelse, visitation, ydelse og tillægsydelse. Tilbudsviften er ikke en oversigt over alle tilbud og foranstaltninger for børn og unge i kommunen. Tilbudsviften beskriver kun tilbud og foranstaltninger, som udbydes af Familie og Børn, og som primært retter sig mod børn, unge og familier, der har særlig brug for kommunens hjælp. Tilbudsviften er opdelt i to hovedafsnit. Et afsnit som beskriver tilbud og et afsnit som præsenterer områdets foranstaltninger: Tilbud 1) Vejledning og rådgivning 2) Sundhedsforebyggende og - fremmende tilbud 3) Støttetilbud 4) Vurdering 5) Undervisningstilbud Foranstaltninger 6) Behandling 7) Anbringelse 8) Øvrige foranstaltninger Den foreliggende Tilbudsvifte er færdigudarbejdet i august 2012 og vil blive justeret med jævne mellemrum. Vi håber, at borgerne samt vore samarbejdspartere i Halsnæs Kommune får stor gavn af tilbudsviften og vi ser frem til et godt fremtidigt samarbejde. Familiechef Jan Dehn 4

5 Tilbud Vejledning og rådgivning Familie og Børn tilbyder vejledning og rådgivning til alle børn mellem 0 og 18 år og deres forældre. Du er derfor altid velkommen til at tage kontakt til os, hvis du ønsker vejledning og rådgivning i forhold til sundhed, skolegang og familiemæssige problematikker. Der kan være mange årsager til at børn, unge og forældre tager kontakt til Familie og Børn: Du er bekymret for barnet Dit barn ikke trives Dit barn har adfærdsproblemer Dit barn ikke udvikler sig om forventet Dit barn har et handicap Du har opdragelsesproblemer Du er gravid og har brug for vejledning om at blive forældre Der er problemer med familien eller dig selv Du føler dig ensom Der er en misbruger i din familie Du har personlige problemer Familie og Børn har også en række tilbud, som er præsenteret i nedenstående. Nogle er åbne tilbud, hvor man frit kan møde op. Andre tilbud er for bestemte målgrupper eller til særlige formål, som kræver henvisning. Hvis en henvisning er nødvendig vil det fremgå i beskrivelsen af det enkelte tilbud under henvendelse/visitation. ÅBEN (ANONYM) RÅDGIVNING Åben (anonym) rådgivning et er at give anonym rådgivning i forhold til forskellige problematikker fx sundhed, konflikter i familien, problemer i skole og med venner. Tilbuddet er en tidlig og målrettet indsats, som gør det muligt at identificere og løse problemer inden de bliver til en sag. Alle borgere herunder børn, unge, forældre. Lovgivning Serviceloven 11 Det er et åbent tilbud. Borgere kan henvende sig personligt i Familiehuset hver onsdag fra kl eller telefonisk på i samme tidspunkt. Uddannet fagpersonale tilbyder (anonym) rådgivning pr. telefon eller personligt møde. 5

6 ÅBEN RÅDGIVNING PPR (vedrørende opdragelse og familiespørgsmål) Åben rådgivning PPR et er at rådgive i forhold til forskellige problematikker og vanskeligheder i familien, fx opdragelse, konflikter, problemer i skole og med venner. Tilbuddet er en tidlig indsats, som retter sig mod at identificere og løse problemer, og forebygge at de vokser sig større. Alle børn, unge, forældre, andre forsørgere samt vordende forældre. Det er et åbent tilbud. Borgere som har brug for åben rådgivning PPR kan tage kontakt til barnets daginstitution/skole, eller alternativ kontakte PPR på Rådgivning pr. telefon eller personligt møde. PPR tilbyder op til tre samtaler derefter vurderes det, hvorvidt der er behov for mere rådgivning, og i så fald opfordres til indstilling. Hvis det er tilfældet vil en sag blive oprettet hos PPR. SORG- OG KRISEHJÆLP Sorg- og krisehjælp et er at afbøde eftervirkninger fra traumatiske hændelser for børn og /eller deres forældre. Børn udsat for traumatisk hændelse samt deres forældre. Kontakt til Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Psykologisk krisehjælp. 6

7 AKUT KRISEHJÆLP Akut krisehjælp et er at vurdere behov for krisehjælp, yde akut krisehjælp og/eller formidle kontakt til andre relevante hjælpeinstanser. Primært fagpersoner i skole og dagtilbud, der har behov for hjælp til at hjælpe et barn, en ung eller en gruppe af børn eller unge, som har været udsat for en pludselig og potentielt traumatiserende oplevelse samt deres forældre. til PPR via dagtilbud/skole. Samtale, rådgivning og vejledning. VEJLEDNING TIL BØRN OG FORÆLDRE VEDRØRENDE GENERELLE OG SPECIFIKKE INDLÆRINGS- OG UDVIKLINGSVANSKELIGHEDER Vejledning til børn og forældre vedrørende generelle og specifikke indlærings- og udviklingsvanskeligheder et er at opkvalificere børn og forældre til at kunne forstå og handle i forhold til de givne vanskeligheder. Børn med generelle og specifikke indlærings- og udviklingsvanskeligheder og deres forældre. Lovgivning Folkeskoleloven 3 skal ske primært via dagtilbud/skole. Råd og vejledning. 7

8 NETVÆRKSGRUPPE FOR UNGE MED AUTISMEPEKTRUM VANSKELIGHEDER Netværksgruppe for unge med autismespektrum vanskeligheder et er at give de unge et netværk og et fællesskab, hvor de oplever, at de ikke er alene i verden med deres vanskeligheder. I gruppen vil man også arbejde med at styrke deres selvforståelse og selverkendelse samt hjælpe dem med at finde handlemuligheder til brug i hjemmet og skolen. Unge med autismespektrum vanskeligheder. Lovgivning Folkeskoleloven 3 til PPR på telefon Netværksgruppe ledet af to psykologer for unge, mødes i 1½ time cirka 7-10 gange årligt. NETVÆRKSGRUPPE FOR FORÆLDRE TIL UNGE MED AUTISMESPEKTRUM VANSKELIGHEDER Netværksgruppe for forældre til børn og unge med autismespektrum vanskeligheder et er at tilbyde forældre rådgivning, undervisning og et lokalt netværk af andre familier, der står i tilsvarende situationer. Gruppen vil derfor give dem mulighed for erfaringsudveksling og fælles refleksion. Forældre til børn og unge med autismespektrum vanskeligheder. Lovgivning Folkeskoleloven 3 til PPR på telefon Netværksgruppe ledet af to psykologer for forældre til børn og unge med autismespektrum vanskeligheder, mødes i 2 timer cirka 7-10 gange årligt. 8

9 NETVÆRKSGRUPPE FOR FORÆLDRE TIL UNGE MED OPMÆRKSOMHEDSVANSKELIGHEDER Netværksgruppe for forældre til børn og unge med opmærksomhedsvanskeligheder et er at tilbyde forældre rådgivning, undervisning og et lokalt netværk af andre familier, der står i tilsvarende situationer. Gruppen vil derfor give dem mulighed for erfaringsudveksling og fælles refleksion. Forældre til børn og unge med opmærksomhedsvanskeligheder. Det er ikke et åbent tilbud. Deltagere henvises via PPR eller Familieafdelingen. For yderligere information kan man ringe til PPR på eller Familieafdelingen på Netværksgruppe ledet af psykologer, familierådgivere og konsulent for Adfærd, Kontakt og Trivsel for forældre til børn og unge med opmærksomhedsvanskeligheder, mødes i 2 timer 7 halvårligt. SÆRLIG FAMILIEVEJLEDNING Særlig familievejledning et er at styrke familiens og barnets videre udvikling og trivsel gennem rådgivning og vejledning om muligheder for offentlig hjælp. Forældre til et barn under 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har mulighed for at modtage særlig familievejledning. Ordningen omfatter både familier med nyfødte børn med nedsat funktionsevne samt familier, hvor funktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst. Lovgivning Serviceloven 11 Kontakt til Familierådgivningen i Halsnæs Kommune på Tillægsydelser Vejledningen omfatter én vejledningssamtale med en familierådgiver, som så vidt muligt gives i hjemmet. Vejledningen foregår i den indledende fase og tilbydes derfor inden for tre måneder efter at kommunen har fået kendskab til at funktionsnedsættelsen er konstateret. Tilbuddet omfatter introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om rettigheder og hjælpemuligheder i det offentlige på tværs af sektorerne. Derudover giver vejlederen oplysninger om relevante handicaporganisationer og eventuelle andre familier med henblik på dannelse af forældrenetværk. Familievejlederen er kun rådgiver og har ikke kompetence til at træffe afgørelser om hjælp til familien. Når vejledningen er afsluttet formidler vejlederen kontakt til kommunens specialgruppe, som vurderer familiens konkrete hjælpebehov. Yderligere en samtale efter behov. 9

10 Sundhedsforebyggende og fremmende tilbud Familie og Børn tilbyder en række sundhedsforebyggende og fremmende tilbud, som har til formål at øge og fastholde børn og unges sundhed. Sundhedsforebyggende og fremmende tilbud er målrettet børn af alle aldre. Men der er særlig fokus på sundhedsmæssige emner for gravide og nyfødte. Sundhedstjenesten tager kontakt til alle gravide samt kvinder som lige har født med tilbud om at benytte kommunens graviditets- og fødselsrelateret tilbud. Derudover har Sundhedstjenesten en række tilbud til skolebørn på visse klassetrin. GRAVIDITETSBESØG Graviditetsbesøg et er at støtte familien og dermed give barnet mulighed for en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Førstegangsgravide og flergangsgravide med særligt behov samt forældre til adoptivbørn Lovgivning Sundhedsloven Tillægsydelser Alle førstegangsgravide, flergangsgravide med særligt behov samt førstegangsadoptant modtager information fra Sundhedstjenesten, egen læge eller jordemoder om tilbuddet. Den gravide kan også henvende sig selv til Sundhedstjenesten på Hjemmebesøg inden forventet fødsel af sundhedsplejerske, hvor der ydes råd og vejledning i forhold til forberedelse af forældreskabet og det kommende barn. Yderligere besøg efter behov 10

11 BESØG EFTER FØDSLEN Besøg efter fødslen et er at støtte familien og dermed give barnet mulighed for en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Alle fødende samt forældre til adoptivbørn. Lovgivning Sundhedsloven Tillægsydelser Jordemoder sender fødselsanmeldelsen til sundhedsplejersken. Tilflyttere og sundhedsplejen fra fraflyttende kommune kan kontakte Sundhedstjenesten på Hjemmebesøg efter fødslen af sundhedsplejerske med vurdering af barnets trivsel og udvikling, familiens trivsel, råd og vejledning til barnets videre udvikling. Første besøg efter fødslen sker senest én uge efter hjemkomst fra fødested. Førstegangs fødende: Fire besøg yderligere i barnets første leveår. Flergangsfødende: Tre besøg yderligere i barnets første leveår. Yderligere besøg efter behov. MØDREGRUPPER Mødregrupper et er at støtte familien og dermed give barnet mulighed for en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Alle fødende samt forældre til adoptivbørn. Lovgivning Sundhedsloven Alle gravide samt adoptant modtager information fra Sundhedstjenesten om tilbuddet. Mødregruppe for fem til otte kvinder med jævnaldrende børn. Sundhedsplejersken deltager to gange. Den første gang er ved opstarten af gruppen og den anden gang er ved børnenes fem måneders alder, hvor sundhedsplejersken underviser i overgangs kost. 11

12 SKOLESUNDHEDSTJENESTE Individuelle sundhedssamtaler/undersøgelser i skolen et er at støtte familien og dermed give barnet mulighed for en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. n er alle skolebørn. Lovgivning Sundhedsloven Tillægsydelser Alle forældre modtager information om tilbuddet på 1. skoledag samt indkaldelse. Alle elever i BH, og 9. klasse undersøges af sundhedsplejersken. Forældre deltager i samtalen i BH. og 1.klasse. Eleverne i og 8. klasse vil blive set efter behov af sundhedsplejersken. PRÆMATUR ÅBENT HUS Præmatur Åbent hus et er at give forældre med et for tidligt født barn mulighed for at indhente råd, støtte og vejledning fra fagpersoner samt skabe et netværk med andre i samme situation. n er familier, som har fået et barn født før uge 37. Lovgivning Sundhedsloven Der er løbende optag. til Sundhedstjenesten på Rådgivning fra forskellige fagpersoner (fysioterapeut, dagplejekonsulent mv.) cirka en gang i måneden om en bred vifte af emner såsom kost, søvn, motorik mv. 12

13 ÅBENT HUS Åbent hus et er at støtte familien og dermed give barnet mulighed for en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Alle forældre med børn op til seks år. Lovgivning Sundhedsloven Alle forældre modtager information fra Sundhedstjenesten om tilbuddet. Støtte, råd og vejledning af sundhedsplejerske samt undervisning med relevante emner. ÅBENT HUS UNGE MØDRE Åbent hus for unge mødre et er at støtte familien og dermed give barnet mulighed for en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Unge mødre under 24 år. Lovgivning Sundhedsloven Alle mødre under 24 år modtager information fra kommunen om tilbuddet. Støtte, råd og vejledning af sundhedsplejerske, pædagog og psykolog, undervisning med relevante emner af eksterne undervisere samt socialt fællesskab, netværksskabende. 13

14 SIMULATOR DUKKER Baby - skal, skal ikke? et er at øge den unges viden om børn samt give dem indsigt i forældreopgaven. Det sker ved at den unge skal passe en baby simulator dukke, og dermed bliver de bedre rustet til at beslutte om forældrerollen er noget de ønsker. n er ressourcestærke unge såvel som sårbare unge og udviklingshæmmede unge, der enten Ønsker at blive gravide Er gravide, men er i tvivl om, hvorvidt de ønsker en abort (inden 12. graviditetsuge eller derefter i samråd med læge) Er gravide, men ønsker mere kendskab til hvad forældrerollen indebærer Lovgivning Sundhedsloven til babysimulatorteamet på telefon og mail. Camilla Borch, klubpædagog i Halsnæs kommune Telefon: Mail: cabo@halsnaes.dk Linette Vad, sundhedsplejerske i Halsnæs kommune Telefon: Mail: liva@halsnaes.dk Forløb med den unge er bygget op omkring fem faser: Fase 1: Møde med den unge og personer fra det personlige netværk og evt. det professionelle netværk samt medarbejder fra babysimulatorteamet. Fase 2: Forberedelse til forældrerollen. De faktorer, som har indflydelse på et barns trivsel og udvikling, drøftes. Den unge formulerer sine mål sammen med kontaktpersonen. Fase 3: Den unge passer babysimulatoren i fem planlagte døgn. Der vil løbende være kontakt mellem den unge og kontaktperson. Den unge kan i samråd med kontaktpersonen fra babysimulatorteamet vælge at få slukket babysimulatoren før tid. Fase 4: Drøftelse af forløbet, den unges tanker og ønsker i forhold til at vælge et barn til eller fra. Aflæsning af babysimulatoren. Fase 5: Eventuelt et opfølgningsmøde med kontaktpersoner fra det professionelle netværk. 14

15 Støttetilbud Familie og Børn tilbyder en række tilbud, der fælles kategoriseres som støttetilbud. Tilbuddene tackler forskelligartede problematikker som eksempelvis: Mobning Sociale vanskeligheder Økonomiske vanskeligheder Nogle tilbud er åbne, hvor man frit kan møde op. Andre tilbud er for bestemte målgrupper eller til særlige formål og kræver derfor henvisning. Hvis det er tilfældet vil det fremgå i beskrivelsen af det enkelte tilbud under henvendelse. STJERNERNE Stjernerne et er at give unge piger mulighed for at skabe venskaber og dermed mindske deres ensomhed. Piger mellem 13 og 18 år, som har oplevet mobning, konflikter og sociale problemer i skolen eller hjemme. Lovgivning Serviceloven 1 Henvisning fra skole, sundhedsplejerske, egen læge eller sagsbehandler. En udviklings- og samværsgruppe som er drevet i samarbejde mellem Familieafdelingen, Juniorklubben og Ungdomsskolen. Tilbuddet består af otte pladser og er ledet af en familierådgiver og leder af Juniorklubben med bistand fra en psykolog. Gruppen mødes én gang ugentligt á to timer. Derudover arrangeres weekendture og andre arrangementer. LABYRINTEN Labyrinten et er at mødes med jævnaldrene med samme opvækstvilkår for at tale om bekymringer og følelser. Det skal hjælpe dem til at se egne stærke sider samt indgå i hyggeligt og socialt samvær. Børn og unge mellem 8 og 17 år, der er pårørende til en mor eller far, som har en psykisk sygdom eller lidelse. Lovgivning Serviceloven 1 sker direkte til lederne af gruppen. Fem til otte børn mødes i en gruppe til hyggeligt samvær én gang ugentligt i to timer. Gruppen er inddelt efter alder og er ledet af to familierådgivere. Forud for opstart, midtvejs og ved afslutning deltager forældre og barn i en samtale. 15

16 FRIPLADS Socialpædagogisk Fripladstilskud et er at give børn mulighed for at starte eller forblive i en daginstitution. Tilskuddet bevilliges kun i de tilfælde, hvor barnet vurderes til at have et særligt behov for at komme eller forblive i en daginstitution. n er børn, som har behov for et ophold i et dagtilbud af sociale eller pædagogiske grunde, og hvor betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud. Lovgivning Dagtilbudsloven 76 til Familieafdelingen på Der ydes socialpædagogisk fripladstilskud. KORTTIDSLEGETERAPI Legeterapi et er at give børn mulighed for at bearbejde følelser gennem leg. n er børn i alderen 5-10 år med mindre følelsesmæssige vanskeligheder. til Familieafdelingen på Kan ved behov aftales i forlængelse af psykologisk undersøgelse. Aktiv leg sammen med psykolog, gange á én time. 16

17 Vurdering I situationer, hvor forældre eller fagpersoner har en formodning om, at barnet har brug for specialpædagogisk støtte eller specialundervisning eller særlig støtte, udarbejdes en vurdering. Ligeledes er en vurdering altid et krav ved ønske om tidlig skolestart eller skoleudsættelse. Når der skønnes at være behov for at iværksætte særlig støtte, indleder kommunen en undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Det kan ske ved samtaler med barnet/den unge og forældrene, samt ved indhentelse af oplysninger hos de personer, der kender barnet/den unge fx sundhedsplejersken, pædagogen, skolelæreren eller andre. Hvis det skønnes nødvendigt kan kommunen lade barnet/den unge undersøge af en psykolog eller en læge. Angående specialpædagogisk støtte eller specialundervisning drøftes bekymringen normalt først på et tværfagligt møde i dagtilbud eller skole, inden der rettes henvendelse til PPR. PPRs opgave er at vurdere og rådgive, men beslutningskompetencen om tildeling af fx støttepædagog eller specialundervisning ligger hos Dagtilbud samt Skole og Kultur. PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK VURDERING AF SÆRLIGE PÆDAGOGISKE OG UNDERVISNINGSMÆSSIGE BEHOV HOS BØRN Pædagogisk psykologisk vurdering af særlige pædagogiske og undervisningsmæssige behov hos børn et er at vurdere særlige pædagogiske og undervisningsmæssige behov hos børn, med henblik på at vejlede og rådgive elev, skole og forældre med hensyn til undervisningsbehov og særlige pædagogiske behov. Børn, som formodes at have særlige pædagogiske og undervisningsmæssige behov. Lovgivning Folkeskoleloven 12 skal ske via dagtilbud/skole. En skriftlig vurdering af elevens evt. særlige pædagogiske og undervisningsmæssige behov samt anbefalinger til hjælpeforanstaltninger. Løbende rådgivning og vejledning efter behov. 17

18 SKOLEMODENHEDSVURDERING VED TIDLIG SKOLESTART Skolemodenhedsvurdering Børn optages normalt i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor de fylder 6 år. Hvis forældrene har et ønske om en tidligere skolestart kan barnet optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor det inden 1. oktober fylder 5 år, hvis barnet antages at kunne følge undervisningen. Derfor skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning udarbejde en skolemodenhedsvurdering. Børn, hvor forældrene ønsker en tidligere skolestart. Lovgivning Folkeskoleloven 37 til dagtilbud, skole eller PPR på eller senest ved, at forældre, som ønsker tidligere skolestart, søger deres barn optaget på distriktsskolen inden indskrivningsfristen ultimo november. Skriftlig vurdering af skolemodenhed på baggrund af ansøgningsskema, udtalelse fra dagtilbud og evt. yderligere tværfaglig udredning af barnet. Når PPR har udarbejdet en skolemodenhedsvurdering indkaldes forældre til en drøftelse på PPR. Derefter sendes ansøgningen med vurdering til skolelederen, som træffer den endelige beslutning. VURDERING AF SKOLEPARATHED VED SKOLEUDSÆTTELSE SAMT SKOLEPLACERING AF SMÅBØRN MED SÆRLIGE BEHOV Vurdering af skoleparathed ved skoleudsættelse samt skoleplacering af småbørn med særlige behov et er at vurdere skoleparathed ved ønske om udsættelse af skolestart. Børn, hvor det formodes, at det tjener barnets udvikling at vente et år med skolestart. Lovgivning Folkeskoleloven 37 til dagtilbud som i samarbejde med forældre udfylder ansøgningspapirer til PPR. Skriftlig vurdering af skoleparathed pga. ansøgning, samtalearket Råd tråd, skoleparathedsundersøgelse (SPU) og evt. yderligere undersøgelse fra PPR. PPR sender samtaleark, SPU og vurdering til skolen, samt kopi af vurdering til forældre og daginstitution, senest i uge 3. Skolelederen har kompetence til endelig beslutning. 18

19 PSYKOLOGISK UNDERSØGELSE OG VURDERING Psykologisk undersøgelse og vurdering et er at undersøge et barn som en del af en 50- undersøgelse. Lovgivning n er Børn, som antages at have behov for særlig støtte. Servicelov 50 i forhold til Serviceloven Sagsbehandler via psykologisk konsultation Psykologisk undersøgelse og vurdering i forhold til sagsbehandlers formulerede formål. UNDERSØGELSE AF FAMILIERS SAMSPILSMØNSTRE OG RESSOURCER Undersøgelse af familiers samspilsmønstre og ressourcer et er at undersøge et barn som et led i en 50 - undersøgelse eller med henblik på en beslutning om intervention. Familier med børn som antages at have behov for særlig støtte i forhold til serviceloven. Lovgivning Serviceloven 50 til Familieafdelingen på En undersøgelse og vurdering af barnet. 19

20 Undervisningstilbud Familie og Børn tilbyder forskellige former for undervisning. Der er især fokus på tale og sprogundervisning, men der eksisterer også en række tilbud som arbejder med sundhedsmæssige problemstillinger. Nogle undervisningstilbud er åbne for alle, andre tilbud er målrettet børn med en bestemt vanskelighed og kræver derfor henvisning. Hvis en henvisning er nødvendig vil det fremgå i beskrivelsen af det enkelte tilbud. TALEHØREKONSULENT BISTAND Talehørekonsulent bistand, PPR. et er at styrke det enkelte barns, unges og omgivelsernes kommunikative færdigheder med henblik på at øge de sproglige udfoldelsesmuligheder i barne- og ungdoms- og voksenlivet. Børn mellem 0-18 år, der er forsinkede eller afvigende i deres kommunikation, sprog- og taleudvikling. Lovgivning Folkeskoleloven 3 og 4 Henvisning via sundhedsplejerske, sagsbehandler, dagtilbud og skole eller ved forældres direkte henvendelse til PPR på Talehørekonsulenten foretager en vurdering af barnets kommunikative miljø, sprog- og taleudvikling, og udfærdiger en konklusion med forslag til foranstaltning. Hvis er behov for en indirekte indsats tilbydes Konsultativ bistand til forældre, pædagoger og lærere Talehørepædagogiske rådgivning og vejledning til barnet, den unge, forældre, pædagoger og lærere Hvis der er behov for en direkte indsats tilbydes 1: Tidlig indsats 0-1 år, hjemmebesøg, rådgivning og vejledning. 2: Individuel undervisning med deltagelse af forældre i moduler af max fem gange. Herefter foretages en revurdering og stillingtagen til det videre forløb. Forløbet er primært rettet mod børn og unge med massive fonologiske vanskeligheder. 3: Et forløb, som retter sig mod de enkelte børn og unge for hvem de tidligere beskrevne forløb ikke er tilstrækkelige, fx: med massive kommunikative, tale og sprogvanskeligheder der stammer der er hørehæmmede med diagnosen dyspraksi eller dysartri født med svære læbe -, gane og eller gummesplate Forløbene vil variere efter barnets vanskeligheders art og udviklingsmuligheder. 20

21 SPROGGRUPPE Sproggruppe (småbørn) PPR. et med sproggrupperne er at styrke barnets kommunikation, sprog- og taleudvikling i et intensivt, struktureret undervisningsforløb. Det sker altid i tæt samarbejde med barnets nærmiljø. Småbørn med vidtgående tale-/sprogligvanskeligheder. Lovgivning Folkeskoleloven 3 Barnet henvises via den lokale talehørekonsulent i samråd med barnets forældre og dagtilbud. Tale- og sprogundervisning i gruppe. Undervisere er sprogpædagog og talehørekonsulent. Fysioterapeut og psykolog er også tilknyttet sproggrupperne. Undervisningen tilpasses det aktuelle behov i kommunen og sammensættes af børn, der har svært ved at forstå og anvende sproget eller har udtalevanskeligheder. Undervisningen foregår i lokaler, der er indrettet med sprogstimulerende materialer. Der afholdes forældremøder, forældresamtaler, institutionsbesøg og orienteringsmøder for pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere tilknyttet det enkelte barn. SUNDHEDSPÆDAGOGISKE AKTIVITETER SKOLER Sundhedspædagogiske aktiviteter på skole et er at støtte familien og dermed give barnet mulighed for en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Forældre i BH. klasse, Skolebørn i 3. og 5. klassetrin Lovgivning Sundhedsloven visitation Alle BH. klasses forældre får besøg af sundhedsplejersken på 1. skoledag. Aktiviteten arrangeres i samarbejde med skolen. Eleverne i 3. og 5. klasse tilbydes sundhedspædagogisk undervisning efter aftale med klasselærer. BH. Klasse: Sundhedsplejersken orienterer forældrene på 1. skoledag om sundhedstjenestens tilbud i skolen og sundhedsplejerskens træffetid. 3. klasse: Undervisning ud fra konceptet aktive vurderinger med emnet Hvad er sund mad og motion for en elev i 3. klasse. 5. klasse: Undervisning i grupper/klasse om pubertet. 21

22 LEGETEK Legetek et er at støtte og vejlede forældre og andre personer, som har at gøre med børn, der har brug for særlig hjælp, stimulation og træning til at udvikle sig på bedste måde. Børn med behov for særlig støtte inden for: Sprog Opmærksomhed og koncentration Socialt samspil Bogstaver Talforståelse Grov- og finmotorik Fysiske handicap Langsom udvikling Lovgivning Folkeskoleloven 3 Henvisning via PPR (psykolog eller tale-/hørekonsulent), fysio- /ergoterapeut eller anden fagperson eller man kan henvende sig direkte til legetekskoordinatoren. Udlån af pædagogiske materialer og stimulerende legetøj i ca. 6 til 8 uger samt råd og vejledning af sprogpædagog. KLAR TIL BARN Klar til Barn et er at styrke kommende forældres kompetencer som forældre. Udgangspunktet er, at forældrene tilegner sig handlingskompetencer og får større generel sikkerhed som forældre. Klar til Barn har især fokus på de situationer, hvor der er risiko for at forældre griber til vold eller hårdhændet behandling af deres børn. n er førstegangsforældre af alle aldre, som befinder sig i den midterste del af graviditeten, gerne uge. Projektet retter sig mod forældre der efterspørger praktisk erfaring med og kendskab til spædbørn og har lyst til at vide mere om det nyfødte barns behov, udvikling og trivsel. Det er vigtigt at alle deltagere profiterer af kurset, og udelukker derfor personer med alvorlige vanskeligheder, fx misbrug, alvorlig psykisk sydom mv. fra deltagelse. til Familieafdelingen på telefon eller Sundhedstjenesten på telefon Holdundervisning med tre-fem forældrepar eller mødre/fædre, der kommer med en anden ledsager. Undervisningen har en varighed på to timer og vil finde sted fire gange. 22

23 Foranstaltninger Behandling I nogle tilfælde kan en vurdering eller undersøgelse af om der er behov for særlig støtte give anbefaling om behandling. I Familie og Børn arbejder vi primært efter følgende behandlingstyper og muligheder: Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Døgnophold til børn og forældre sammen Korttidslegeterapi n for de forskellige behandlingstyper og muligheder er børn, unge såvel som forældre. Der er ingen åbne tilbud under behandling. Det betyder at alle behandlingsformer udbydes kun hvis en social faglig vurdering eller undersøgelse har anbefalet dette. FAMILIEBEHANDLING ELLER BEHANDLING AF BARNETS ELLER DEN UNGES PROBLEMER Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer et er at familien bliver bevaret samlet. Det sker ved at familien får de rette redskaber til at kunne tage vare på barnet/den unges trivsel og udvikling. n er familier hvor barnet eller den unge har særlige behov. Det er en forudsætning, at familien vurderes at kunne profitere af et behandlingsforløb. Det betyder, at familien i nogen grad skal kunne omsætte indsigt, erkendelser, refleksioner og ideer til praktiske forandringer i hverdagen via samtaler. Det er en betingelse at barnet opholder sig i hjemmet. Lovgivning Servicelovens 52 stk. 3 nr. 3 Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Sagen bliver dernæst fremstillet for et visitationsudvalg, som træffer en beslutning om hvorvidt foranstaltningen kan bevilliges. Familiebehandling dækker forskellige typer af familierettede indsatser, som enten kan ydes i hjemmet eller som ambulant behandling i form af barnets eller den unges ophold i et dagbehandlingstilbud. 23

24 DØGNOPHOLD TIL BØRN OG FORÆLDRE SAMMEN Døgnophold til børn og forældre sammen et er tredelt: At sikre forældre får den hjælp og støtte, der kan gøre dem i stand til at varetage deres børns behov for tryghed og omsorg i hverdagen At give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer så familien bevares samlet At afdække hvorvidt barn og forældre kan forblive samlet. n er familier med børn af alle aldre, og hvor forældrene har begrænset omsorgsevne i et sådant omfang, at der er usikkerhed om hvorvidt familien kan holdes samlet, og at der er bekymring i forhold til forældrenes evne til at tage tilstrækkeligt vare på barnet døgnet rundt. Det er oftest forældre med følgende problematikker: Misbrugsproblemer Psykisk syge Udviklingshæmmede Unge og umodne Tunge sociale problemer Lovgivning Servicelovens 52, stk. 3, nr. 4 Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Sagen bliver altid fremstillet for et visitationsudvalg, som træffer en beslutning om hvorvidt opholdet kan bevilliges. Døgnophold for hele familien i en plejefamilie, opholdssted eller på en døgninstitution. Følgende opgaver indgår i familie døgnophold: Familiebehandling med udgangspunkt i familiens ressourcer og vanskeligheder, med henblik på at forældrenes omsorgsevne Undervisning i barnets pleje og behov for stimulation Foranstaltningen vil ofte være i et omfang af 3 6 måneder. 24

25 Anbringelse Familie og Børn i Halsnæs Kommune har haft stigende fokus på øget inklusion og forebyggelse. Vi arbejder ud fra den overbevisning at børn og unge så vidt muligt skal blive i deres hjem, og i langt de fleste tilfælde er det også en mulighed. Der vil dog altid forekomme situationer, hvor en social faglig vurdering eller undersøgelse af om der er behov for særlig støtte anbefaler en anbringelse af børn og unge. I sådanne situationer anvender Familie og Børn følgende typer af anbringelser: Anbringelse i netværksfamilie Anbringelse i plejefamilie Anbringelse på eget værelse eller lign. Anbringelse på opholdssted Anbringelse på døgninstitution Familie og Børn i Halsnæs Kommune tager altid udgangspunkt i barnet eller den unges behov. Det er også tilfældet, når en anbringelse skal finde sted. Så vidt muligt stræber Halsnæs Kommune efter at anbringe børn og unge i en netværksfamilie eller i en plejefamilie fremfor en institution. ANBRINGELSE I NETVÆRKSFAMILIE Anbringelse i netværksfamilie et er at give børn og unge en base, hvor der drages omsorg for barnets / den unges trivsel, udvikling og læring. et er ligeledes at fastholde, drage nytte af og styrke eksisterende netværksrelationer for barnet/den unge. Børn og unge med behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese barnets/den unges behov. Lovgivning Servicelovens 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66 nr. 3. Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Et visitationsudvalg træffer beslutning om hvorvidt foranstaltningen kan bevilliges. Anbringelse af et barn hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk. Netværksanbringelsen indeholder følgende opgaver: At varetage barnets og den unges følelsesmæssige, sociale og læringsmæssige udvikling At varetage barnets og den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie At være rollemodel for barnet og den unge At sætte struktur på barnets og den unges hverdag med skolegang / daginstitution, fritidsaktiviteter mv. 25

26 Foranstaltningen er en døgnanbringelse. Anbringelse i netværksplejefamilie kan ske i en afgrænset periode og kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor også andre anbringelsesformer kan anvendes. 26

27 ANBRINGELSE I PLEJEFAMILIE Anbringelse i plejefamilie et er at give børn og unge med behov en base, hvor der drages omsorg for barnets / den unges trivsel, udvikling og læring. Børn og unge med behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese barnets/den unges behov: Som udgangspunkt anbringes alle spædbørn i plejefamilier Børn og unge med behov for et familiemiljø eller nogle få voksne at relatere sig til Børn og unge som profiterer af den nære relation Børn, som ikke kan anbringes i netværkspleje Lovgivning Servicelovens 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66 nr. 1 Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Et visitationsudvalg træffer en beslutning om hvorvidt foranstaltningen kan bevilliges. Anbringelse af et barn i en plejefamilie med følgende opgaver: At varetage barnets og den unges følelsesmæssige, sociale og læringsmæssige udvikling At varetage barnets og den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie At være rollemodel for barnet og den unge At skabe struktur i barnets og den unges hverdag med skolegang / daginstitution, fritidsaktiviteter mv. Foranstaltningen er en døgnanbringelse enten i en afgrænset periode eller i længerevarende anbringelsesforløb. 27

28 ANBRINGELSE PÅ EGET VÆRELSE ELLER LIGN. Anbringelse på eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder et er at give unge med behov en base, hvor der drages omsorg for den unges trivsel, udvikling og læring. Derudover ydes socialpædagogisk støtte og vejledning for at styrke den unges evne til at mestre eget liv. Så vidt muligt sker anbringelsen i eller ikke langt fra den unges nærmiljø. n er unge med behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese den unges behov: Unge, der har brug for støtte til at opretholde eller genetablere kontakt til skole og arbejdsmarked og familiære relationer Unge i alderen fra år, der er i stand til at klare en dagligdag på egen hånd med støtte og vejledning fra fx en kontaktperson Unge, der har svært ved at rumme andres vanskeligheder i en grad, som gør det svært at skabe udvikling af personlige og sociale færdigheder. Lovgivning Servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 jf. 66 nr. 4. Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Et visitationsudvalg træffer beslutning om hvorvidt foranstaltningen skal bevilliges. Tillægsydelser Anbringelse af en ung på eget værelse eller lign. samt yde støtte til at den unge kan bo selv. n kan eventuelt kombineres med en kontaktperson eller andre foranstaltninger efter Servicelovens 52. n kan evt. kombineres med en kontaktperson eller andre foranstaltninger efter Servicelovens 52 28

29 ANBRINGELSE PÅ OPHOLDSSTED Anbringelse på et opholdssted et er at give børn og unge med behov for en base, hvor der drages omsorg for barnets / den unges trivsel, udvikling og læring. Så vidt muligt sker anbringelsen i/eller ikke langt fra barnets nærmiljø. n er børn og unge, der har behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese barnets/den unges særlige behov og som samtidig har behov for et alternativ til familien. Lovgivning Servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 jf. 66 nr. 5. Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Et visitationsudvalg træffer en beslutning om hvorvidt foranstaltningen kan bevilliges. Døgnanbringelse på et opholdssted. Opholdsstedet har følgende opgaver: At sikre barnets og den unges faglige udvikling At sikre barnets og den unges følelsesmæssige og sociale udvikling At sikre barnets og den unges behov for at fastholde kontakte til familien og øvrigt netværk At være en rollemodel i det pædagogiske arbejde for barnet og den unge At skabe struktur i barnets og den unges hverdag med skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter mv. Foranstaltningen er en døgnanbringelse. Anbringelse på socialpædagogisk opholdssted kan ske i en afgrænset periode og kan ses som et længerevarende anbringelsesforløb. 29

30 ANBRINGELSE PÅ DØGNINSTITUTION Anbringelse på en døgninstitution et er at give børn og unge med behov en base, hvor der drages omsorg for barnets / den unges trivsel, udvikling og læring. n er børn og unge, der har behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese barnets / den unges særlige behov. Ved institutionsanbringelser vil der typisk være tale om følgende: Akutte sager af kortere varighed Specialiserede sager, eksempelvis spædbørnsanbringelser eller sager som følge af et vedvarende handicap Behandlingskrævende børn og unge, som ikke vil kunne rummes i andre anbringelsesformer Lovgivning Servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 jf. 66 nr. 6. Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Et visitationsudvalg træffer beslutning om hvorvidt foranstaltningen kan bevilliges. Anbringelse på en døgninstitution. Døgninstitutionen varetager omsorgen for barnet eller den unge, og foretager den fornødne socialpædagogiske eller psykologiske behandling eller laver en pædagogisk observation til klarlægning af barnets / den unges behandlingsbehov. Foranstaltningen er en døgnanbringelse enten i en afgrænset periode eller som et længerevarende anbringelsesforløb. 30

31 Øvrige foranstaltninger/tilbud Øvrige foranstaltninger er, ligesom foranstaltninger under behandling og anbringelse, ikke åbne tilbud. Øvrige foranstaltninger udbydes derfor kun hvis en social faglig undersøgelse vurderer at barnet eller den unge har særlige behov. PRAKTISK, PÆDAGOGISK ELLER ANDEN STØTTE I HJEMMET Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet et er at familien bevares samlet og selv tager vare på barnet/den unges trivsel og udvikling. Familier med børn og unge, som har særlige behov for støtte i hjemmet. Det er typisk familier som har problemer med at opretholde struktur, forudsigelighed og rammesætning i dagligdagen kombineret med uhensigtsmæssige samspilsmønstre i et omfang der truer barnet eller den unges trivsel og udvikling. Lovgivning Servicelovens 52 stk. 3 nr. 2 Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Et visitationsudvalg træffer dernæst beslutning om hvorvidt foranstaltningen kan bevilliges. Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, fx: Støtte til at få struktureret hverdagen Anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet Give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børnenes behov Støtte til at sikre at barnet/den unge dagligt kommer i skole el. daginstitution Støtte barnet/den unge i deres udvikling Understøtte og bidrag til at udvikle mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien Støtten kan variere fra flere timer dagligt til 1-2 timer til en gang om ugen, alt efter hvilken indsats indsættes. Forløbet ophører når formålet er nået eller hvis der vurderes at mangle forandringspotentiale i familien. 31

32 AFLASTNING Aflastning et er at aflaste forældrene. I Halsnæs kommune kan aflastning gives til børn med særligt behov for støtte, og hvor familiens og dens netværk ikke kan imødekomme dette. Lovgivning Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5 Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Sagen bliver dernæst fremstillet for et visitationsudvalg, som træffer beslutning om hvorvidt foranstaltningen kan bevilliges. Som udgangspunkt gives aflastning i 3 døgn hver 3. weekend. Derudover kan aflastning gives på hverdagen i særlige tilfælde samt omfatte 1 uges sommerferie og dele af andre skoleferier. AFLASTNING FOR BØRN MED HANDICAP/VARIGE LIDELSER Aflastning for børn med handicap/varige lidelser et er at aflaste forældrene. I Halsnæs kommune kan aflastning gives til børn med handicap/varige lidelser, og hvor familiens og dens netværk ikke kan imødekomme dette. Lovgivning Servicelovens 84 Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Sagen bliver dernæst fremstillet for et visitationsudvalg, som træffer beslutning om hvorvidt foranstaltningen kan bevilliges. Afhængig efter behov 32

33 KONTAKTPERSON Kontaktperson et er at barnet / den unge via en stabil voksenkontakt støttes til en positiv udvikling n er børn og unge i alderen år, herunder: Børn / unge, hvis forældre ikke har de fornødne ressourcer Børn / unge med svære sociale belastninger, som begyndende kriminalitet og misbrugsadfærd Børn /unge, der har svært ved at indgå i sociale sammenhænge Børn/unge, der har brug for en rollemodel Lovgivning Servicelovens 52 stk. 3 nr. 6 Kontakt Familieafdelingen i Halsnæs Kommune på Et visitationsudvalg træffer dernæst en beslutning om hvorvidt tilbuddet kan bevilliges. Tildeling af kontaktperson hvis hovedopgaver er: Stiller krav til og socialiserer eller om nødvendigt at stopper barnet/den unge, hvis der udvises uhensigtsmæssig adfærd Er rollemodel for barnet /den unge i forhold til specifikke behov og problemstillinger Støtter barnet/den unge i at bevare/skabe gode sociale relationer til familie, venner, skole/arbejde osv. Kontaktpersonordningen er ofte individuel støtte til barnet/den unge, men kan også iværksættes i forhold til hele familien. Støtten varierer fra få måneder til flere år og støtten varierer i timetal. Udgangspunktet er dog et timetal på mellem 3 5 timer ugentlig i tre måneder. 33

34 ØKONOMISK TILSKUD (KOST- OG EFTERSKOLE) Økonomisk tilskud (kost- og efterskole) et er at støtte børn og unge med særlige behov og tilbyde dem økonomisk tilskud til kost eller efterskole. Tilskuddet bevilliges kun i de tilfælde, hvor det vurderes at være nødvendigt for et barn med særlige behov at komme på en kost eller efterskole og hvor forsørgere samtidig har ringe økonomiske forhold. n er børn med behov for et ophold på en kost eller efterskole og som samtidig kommer fra en familie med ringe økonomiske forhold. Lovgivning Serviceloven 52 stk. 1 nr. 2 til Familieafdelingen på telefon nr Økonomisk tilskud til kost- og efterskole. ØKONOMISK TILSKUD (MERUDGIFTEER) Økonomisk tilskud (merudgifter) et er at støtte børn og unge med særlige behov. Det sker ved at yde dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. n er familier med et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Lovgivning Serviceloven 41 til Familieafdelingen på telefon nr Økonomisk tilskud til merudgifter. 34

35 ØKONOMISK TILSKUD (TABT ARBEJDSFORTJENESTE) Økonomisk tilskud (tabt arbejdsfortjeneste) et er at støtte børn og unge med særlige behov. Det sker ved at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. n er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og det er mest hensigtsmæssigt at det er enten moderen eller faderen, der passer barnet. n er familier med et barn under 18 år med betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Lovgivning Serviceloven 42 til Familieafdelingen på telefon nr Økonomisk tilskud til tabt arbejdsfortjeneste. TIDLIG INDSATS Tidlig Indsats et er gennem tidlig og forbyggende indsats at sikre spædbarnets optimale trivsel og udvikling samt styrke forældrekompetencen. Tidlig Indsats er et tværfagligt projekt, som er rettet mod mødre og familier, der under graviditet, fødsel og/eller tidlig spædbarnstid er belastede på en måde, der fordrer en særlig indsats fx: Gravide og forældre med et sparsomt netværk Gravide og forældre der selv har haft en mangelful opvækst Gravide og forældre med forudsætninger i forhold til at tage vare på et barn Gravide og forældre der føler sig usikre i forhold til forældrerollen Lovgivning Serviceloven 1 Henvisning fra Hillerød Sygehus samt en faglig vurdering fra Familieafdelingen om barnet/familien tilhører målgruppen. Familierådgiverne tilbyder vejledning, oplysning og støtte under graviditetsforløbet og/eller under barnets opvækst. 35

36 LEDSAGERORDNING Ledsagerordning et er at børn og unge, som ikke kan færdes alene, får mulighed for at komme ud. n er børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Børn og unge, som har et døgnophold efter 52, kan dog ikke benytte ledsagerordningen. Lovgivning Serviceloven 45 til Familieafdelingen på telefon nr n er op til 15 timers ledsagelse om måneden. 36

37 MÅLSÆTNINGER FOR FAMILIE OG BØRN TIDLIG, TVÆRFALIG, HELHEDSORIENTERET OG FOREBYGGENDE INDSATS Området har som overordnet målsætning at arbejde mod en tidlig, tværfaglig, helhedsorienteret og forebyggende indsats overfor familier, børn og unge med vanskeligheder. En indsats, hvor der er fokus på varetagelsen af de konsultative og rådgivende opgaver og hvor vi selv og i samarbejde med skoler, institutioner, familier, børn og civilsamfundet arbejder forebyggende, inkluderende og med en effektiv indsats. Herudover har Familieafdelingen, PPR og Sundhedsplejen en række mere afgrænsede og specifikke opgaver og mål, som følger af de respektive lovgivninger, og som ikke nødvendigvis har det fælles og tværgående fokus. Fast struktur for tværfaglige møder En vigtig indsats i det tidlige, tværfaglige, helhedsorienterede og forebyggende arbejde er deltagelse fra Familie og Børn i de faste tværfaglige møder kaldet kontakt- og specialcentermøder i dagtilbud og på skoler. et med deltagelse fra alle tre afdelinger i Familie & Børn er at optimere rammerne for samarbejde mellem områderne. Igennem de tværfaglige drøftelser får afdelingerne bedre mulighed for at agere på et tidligere tidspunkt, så børnene får den nødvendige hjælp og støtte inden sagen vokser sig stor. Det betyder også, at det tværfaglige samarbejde med mange deltagere ikke skal koordineres og planlægges ad hoc, men problematikken kan drøftes på det allerede fastsatte møde. Møderne har en konsultativ funktion overfor dagtilbud og skoler. Det betyder, der skabes et rum for rådgivning, refleksion og koordinering ved problematikker, hvor det vurderes, at fokus skal være tværfagligt. Det betyder også, at møderne ikke har nogen økonomisk kompetence eller kompetence til at iværksætte foranstaltninger. Udover kontakt- og de udvidede specialcentermøder samarbejdes ad hoc ved fælles sager eller problematikker i distriktet. Derudover indgår Familie og Børn i et tværfagligt konferencemøde omkring de unge sammen med Job og Arbejdsmarked, Velfærdsservice og UU. et med samarbejdet er tidlig forebyggelse, og samtidig sikre en helhedsorienteret indsats. Møderne følger en fast mødestruktur, hvor der afholdes møder med relevante sagsbehandlere og vejledere hver anden uge. Distriktsorganisering For at skabe gode rammer for det tværfaglige samarbejde er Familie og Børn distriktsorganiseret. Det betyder, at der tilknyttes PPR-medarbejdere, sundhedsplejersker og Familiesagsbehandlere i hvert skoledistrikt med tilhørende dagtilbud. et med distriktsorganiseringen er et øget nærvær i forhold til såvel borgere som andre fagpersoner. Ved at medarbejderne i Familie & Børn organiseres efter geografi vil det i højere grad være de samme fagpersoner, som familien og dagtilbud/skole møder. Derigennem kan borgeren/familien opleve en mere meningsfuld og tryg kontakt til kommenens områder. Distriktsorganiseringen giver mulighed for: Bedre rammer for et formaliseret samarbejde på tværs af fagområderne inden for distriktet At distriktsteamet lærer hinanden bedre at kende både kolleger inden for samme faggruppe og på tværs At distriktsteamet lærer distriktets kendetegn og behov at kende Familiehus I sammenhæng med det øvrige forebyggende arbejde i området er Familiehuset en hjørnesten i den tidlige, forebyggende, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for familier, børn og unge med vanskeligheder. Familiehuset skal samle og huse både eksisterende forebyggende og rådgivende tilbud, ligesom der skal arbejdes med udvikling af nye tilbud, så tilbudsviften udvides og er tilstrækkelig til at understøtte den forøgede satsning på forebyggelse. Familiehuset skal sikre høj 37