Patientkategorier, alderssammensætning og hyppigst forekommende sundhedsproblemer

Transkript

1 Generel Klinisk Studieplan Psykiatrien i Region Nord Sygeplejerskeuddannelsen. Afsnit A1d, Almen børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, Aalborg Psykiatriske Sygehus, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg Telefon og mailadresse gibe@rn.dk Modul 8 Beskrivelse af afsnittet Det kliniske område, arbejdsopgaver og funktion A1d er et åbent døgnafsnit, for børn og unge med alvorlige psykiske lidelser fx spiseforstyrrelser, OCD, angst, depression, selvmordstanker og adfærd, autismespektrum forstyrrelser og psykotiske oplevelser. Døgnindlæggelse tilbydes børn og unge, der vurderes at have behov for et intensivt observations og udredningsforløb. Indlæggelse i døgnafsnittet er i gennemsnit af ca. 3-6 ugers varighed. Døgnindlæggelse medfører, at de unge er indlagt hele døgnet, dog vil barnet/den unge så vidt muligt komme hjem i weekender og til højtider. Patienterne henvises til afsnittet via egen læge, PPR, psykiatrisk skadestue eller afdelingens ambulatorier Afsnittet har 10 sengepladser - alle enkeltværelser, samt en mindre enhed til unge med behov for skærmning. Skærmningsafsnittet har 2 tilhørende stuer, her er der mulighed for at skærme patienter, der har brug for struktur og forudsigelighed og begrænsning i stimuli fx den depressive, maniske eller psykotiske patient. Derudover har afsnittet fælles opholdsrum og et kreativt værksted. Desuden er der udenoms arealer bestående af terrasse og græsplæne med bål sted og fodbold mål. Hverdagen er i størst muligt omfang struktureret som en almindelig dagligdag. Dvs. faste måltider, skolegang samt forskellige aktiviteter i afsnittet sammen med personalet. Den fysiske indretning er præget af, at afsnittet er en del af et hospital, men med tanke for at det er børn og unge der skal opholde sig i rammerne. Patientkategorier, alderssammensætning og hyppigst forekommende sundhedsproblemer Patienternes alder er op til 18 år. De hyppigst forekommende sundhedsproblemer hos målgruppen er: isolation, angst, vanskelighed ved at indgå i sociale relationer og social kejtethed. Desuden ses nedsat initiativ, kognitive vanskeligheder, selvdestruktiv adfærd, psykosomatiske klager, ændring af døgnrytme og skolefobi ved en lang række af patienterne.

2 Den samlede undervisnings- og uddannelsesopgave Afsnittet uddanner årligt 8 sygeplejestuderende på modul 8. Her er det centrale spørgsmål kommunikation og vejledning i individuelle patientforløb. Desuden er afsnittet godkendt til at varetage det kliniske undervisningsforløb for modul 11 studerende. På dette niveau er kompleks virksomhed og akut og kritisk sygdom i fokus, og den studerende skal kunne træffe beslutninger på baggrund af evidensbaseret materiale. Personalets sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Janni Carlsen er afdelingssygeplejerske. Frank Flindt Hansen er afsnittets uddannelsesansvarlige sygeplejerske og souschef med ansvar for den sygeplejefaglige udvikling på afsnittet. Frank har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og har uddannelse i kognitiv terapi. Den kliniske vejleder er Bente Thomsen, der har klinisk vejlederuddannelse og mange års erfaring som psykiatrisk sygeplejerske og som vejleder af sygeplejestuderende. Bente har diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk undervisning. Derudover er der ansat medarbejdere, der har viden og erfaring fra somatisk børneafsnit og voksenpsykiatrien samt personale som har særlig uddannelse indenfor neuropædagogik, spiseforstyrrelser, konflikthåndtering, hjertestopbehandling, utilsigtede hændelser, tillidserhverv, aktivitetskonsulent mm. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Den organisatoriske placering Afsnit A1d er en del af afdeling A som hører under Psykiatrien i Region Nordjylland. Afsnittet er beliggende på Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg. Afdeling A ledes af en administrerende oversygeplejerske og overlæge der sammen med sygehusledelsen fastlægger de overordnede rammer for psykiatrisk pleje og behandling, sikrer at Psykiatriens aftaler med Regionens overholdes og forhandler de økonomiske rammer. Afsnit A1d har plads til 10 patienter og ledes i det daglige af en afdelingssygeplejerske i samarbejde med en psykiater. Personalegruppen er sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Erfaringsniveauet spænder fra 0-25 år. Afsnittet har en lokal sikkerhedsgruppe med afdelingssygeplejersken og en medarbejder. Den lokale sikkerhedsgruppe er en del af psykiatriens sikkerhedsorganisation. Alt personale bærer alarm som bruges ved tilkald af intern assistance, desuden kan der tilkaldes hjælp fra to andre afdelinger. Plejeformen Plejen og behandlingen er tilrettelagt ud fra en individuel behandlingsplan. Denne består af et undersøgelses og udredningsprogram (f.eks. samtaler, tests, miljøobservation og fysioterapi). Plejeformen tager udgangspunkt i kontaktpersonrelationen. Hver patient har gennem indlæggelsesforløbet 2-3 kontaktpersoner fra miljøpersonalet samt en sagsansvarlig fra behandlerteamet (læge, psykolog eller socialrådgiver) tilknyttet. Gennem hele indlæggelsesforløbet er der tæt

3 samarbejde mellem kontaktpersoner og sagsansvarlig således at pleje og behandling følges ad og danner en helhed. Hver patient har i dag- og aftentimerne tilknyttet en daglig kontaktperson, som hvis praktisk muligt naturligvis er en af kontaktpersonerne og ellers en fra gruppen. Den daglige kontaktperson har til opgave at have kontakt med patienten i løbet af vagten for at hjælpe og støtte efter behov med udgangspunkt i pleje/behandlingsplan. Kontaktpersonen har til opgave at etablere en relation til patienten, det betyder at man også involverer sig på det personlige plan, men samtidig undgår at blive privat med patienten. For at støtte og styrke patienten i sin hverdag gør kontaktpersonen brug af Liv Strands teori om jeg styrkendesygepleje. Principperne er her: kontinuitet og regelmæssighed, nærhed og afstand, fysisk omsorg, grænsesætning, skærmning, containing funktion, realitetsorientering, realitetsintervention, praktiske gøremål/at handle sammen, verbalisering, pædagogisk tilnærmning, krav og mål, træning i at se valgmuligheder. Ovennævnte struktur i plejen er med til at sikre kontinuiteten i pleje/behandlingsforløbet. For yderligere oplysninger henvises til funktionsbeskrivelse som findes i afsnittet. Samarbejdsstrukturen Afsnittet har et tæt samarbejde med afdelings ambulatorier, såvel ved indlæggelse som udskrivelse for at sikre kontinuiteten i pleje- og behandlingsforløbet. Desuden samarbejdes der med afsnittets interne skole, som hører under Aalborg kommunale skolevæsen. Da der er tale om børn og unge vil der være et meget tæt samarbejde mellem afdeling og forældre, fx tilbydes familiesamtaler og psykoedukation dvs. undervisning i at håndtere den psykiske sygdom. Endvidere samarbejdes der med patientens egen skole, sociale myndigheder og andet netværk i det omfang det er relevant for behandlingen. Under patientens indlæggelse har kontaktpersoner og sagsansvarlig den koordinerende funktion i forhold til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Sygeplejefaglige forhold Mål og syn på sygeplejen Psykiatrisk sygepleje er et selvstændigt arbejdsområde som omfatter sygeplejepraksis, sygeplejeledelse, uddannelse samt forskning og udvikling. Psykiatrisk sygepleje inddrager sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, behandling og lindring. Formålet med sygeplejen er at yde omsorg, pleje og behandling af høj kvalitet der medvirker til det bedst mulige liv for hvert enkelt menneske, der har en psykisk sygdom(grundlag for psykiatrisk sygepleje 2009). Med afsæt i Gunn von Kroghs Begreper i psykiatrisk Sykepleie(vonKkrogh 2005) er hensigten med den sygeplejefaglige indsats i psykiatrien at anvende metoder og interventioner der bidrager til at dæmpe psykiatriske symptomer, reducere disharmonier og om muligt helbrede psykisk sygdom. Hvis helbredelse ikke er mulig så skal den sygeplejefaglige indsats medvirke til at patientens psykologiske funktioner og psykosociale færdigheder vedligeholdes og udvikles(von Krogh 2005).

4 Den sygeplejefaglige indsats har afsæt i 4 perspektiver: det biologiske perspektiv, det psykodynamiske perspektiv, det kognitive perspektiv og /eller det eksistentielle perspektiv. Det biologiske perspektiv tager udgangspunkt i, at sygdom eller psykiske lidelser skyldes sygelige processer i hjernen, nervesystemet eller stofskiftet. Arv anses som en vigtig faktor, hvor man arver en genetisk disposition som skaber forstyrrelser i de kognitive funktioner og stemningslejet. Der fokuseres på patientens symptomer og problemer med henblik på at beskrive kliniske observationer og identificere patientens behov. De biologiske metoder baserer sig på vurdering af behov og problemløsning. Det psykodynamiske perspektiv tager udgangspunkt i, at psykiske problemer og uhensigtsmæssig adfærd er resultater af forhold og oplevelser i fortiden, særlig i barndommen. Disse oplevelser skaber ubevidste intrapsykiske konflikter eller udviklingsdefekter, som skaber problemer i voksenlivet og i virkelighedsopfattelsen. De psykodynamiske metoder baserer sig på interventioner, som støtter op om patientens ego - funktion og normalisering af selvforståelsen Det kognitive perspektiv tager udgangspunkt i at adfærd og symptomer er styret af tanker og tankemønstre, og i mindre grad af ubevidste impulser og konflikter. Det er måden den enkelte bearbejder information på, som er årsag til at sygdomstilstanden opstår. De kognitive metoder har en pædagogisk tilgang og forudsætter et nært samarbejde mellem patienten og plejepersonalet, med henblik på at analysere her og nu situationer i forhold til situation, tanker, følelser og adfærd og udvikling af hensigtsmæssige handlemønstre Det eksistentielle perspektiv tager udgangspunkt i det værende, altså hvordan patienten oplever sine problemer her og nu og at patienten har det, som han siger. Patientens lidelse betragtes som forårsaget af manglende kontakt med sig selv og den sammenhæng han lever i. Der er ubalance på grund af manglende mestring af egen livssituation, en situation som skaber plagsomme symptomer og oplevelse af psykisk smerte. De eksistentielle metoder baserer sig på eksistentielle teorier, mestringsteorier og kriseteorier. Disse er rettet mod at støtte patienten i at tage ansvar for sit liv og træffe hensigtsmæssige valg. Metoderne støtter patienten med at forandre tanker og følelser og bearbejde vanskelige oplevelser, og de er rettet mod problemer som angst, håbløshed, ensomhed og sorg. (grundlag for psykiatrisk sygepleje 2009). Indsatsområder i sygeplejen Implementering af systematisk fremadrettet dokumentation af planlagt og udført sygepleje efter søgeord, defineret med baggrund i von Kroghs statusbegreber for psykiatrisk sygepleje (bilag 1) Udarbejde aktivitetsplaner til indlagte patienter med baggrund i psykiatriens aktivitetspolitik (bilag 2) Implementere psykiatriens pårørende politik(bilag 3) Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel Vi forventer at sygeplejestuderende for de patienter de er tilknyttede kan dokumentere den planlagte og udførte sygepleje fremadrettet ud fra søgeord og derved være med til at synliggøre værdien for patienterne af systematisk identificering, prioritering og evaluering af den sygeplejefaglige indsats.

5 Ligeledes forventer vi at studerende aktivt og med stigende selvstændighed deltager i at udarbejde aktivitetsplaner for tildelte patienter Patientforløb/patientsituationer/patientfænomener På afsnittet modtages patienter til udredning, behandling og pleje med forskellige psykiatriske problematikker, f.eks. psykotiske, depressive, maniske tilstande, OCD, angst, selvdestruktiv tilstand (inkl. selvmordstruende ), hjerneorganiske tilstande (ADHD, autismespektrumforstyrrelser). Den sygeplejefaglige opgave på afsnittet bliver således Observation ud fra von Kroghs statusbegreber relateret til psykiske lidelser og videreformidling af observationer i det psykiatriske fagsprog Identificering og prioritering af sygeplejefaglige indsatsområder Planlægning af indsatsen i samarbejde med patienten Evaluering af indsatsen Planlægning af patientens videre forløb i samarbejde med patient, pårørende og tværfaglige/tværsektorielle samarbejdspartnere Det vil sige at det drejer sig om med stigende selvstændighed at varetage sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til udvalgte patienter.: observation og identifikation af funktion og symptomer i målgruppen og videregive sine observationer i relevante fora prioritere, planlægge, udføre, evaluerer og dokumentere sygeplejeinterventioner i forhold til observeret funktion og symptomer på baggrund af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden af relationel, kommunikativ og vejledende art etablere, vedligeholde og afslutte en professionel relation planlægge og arbejde efter aktivitetsplaner i henhold til psykiatriens aktivitetspolitik planlægge og udføre målrettede samtaler De hyppigst forekommende psykiatriske problematikker hos patienterne er: angst, isolation, vanskeligheder ved at indgå i relationer, vanskeligheder med at overskue en hverdag, kost, hygiejne og motion. I den psykiatriske sygepleje kunne det fx komme til at handle om vejledning i forhold til kost og motion, udarbejde dags/ugeskema til de fleste patienter, dagligdags aktiviteter som kreative tiltag, ture ud af afdelingen, arbejde med relationer mellem patienterne samt observere patientens psykiske og fysiske tilstand.

6 Sygeplejens metoder kliniske og til refleksion I afsnittets anvendes bl.a. Systematisk observation med baggrund i von Krogh statusbegreber og indikatorer Problemløsningsmodellen som beskrevet i grundlag for psykiatrisk sygepleje PRI dokumenter kliniske politikker, retningslinjer og instrukser. Div. scoringsmetoder til at observere/systematisere symptomer og adfærd. KRAM samtaler i forhold til sundhedsfremmende tiltag Kommunikationsteorier Vurdering af selvmordsrisiko Kognitive behandlingsformer Der er mulighed for faglig refleksion med erfarne kolleger i den daglige sygeplejefaglige middagsrefleksion hvor patientsituationer kan drøftes. Sygeplejestuderende tilbydes også uformel refleksion i hverdagen af den daglige vejleder og formel refleksion med klinisk vejleder. Ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen Den kliniske vejleder har deltaget i et landsdækkende forskningsprojekt med fokus på læring i psykiatrien. Derudover deltager alle faggrupper i den obligatoriske undervisning som er initieret af sygehusledelsen. I år 2010 var det undervisning i psykofarmakologi og anerkende kommunikation. I år 2011 er der undervisning i psykoterapi. Afsnittets kliniske vejleder deltager i møder med klinisk uddannelseskoordinator og i møder mellem UCN og kliniske undervisningssteder. Afsnittet har gennemført et udviklingsprojekt omkring konflikter med patienter. Aktuelt implementeres resultater herfra i praksis. Desuden foregår der kontinuerligt undervisning/vidensdeling i afsnittet ved forskellige fora som faglig sparring, fagligt forum og sygeplejekonferencer. Afsnittets kliniske vejleder deltager i møder med klinisk uddannelseskoordinator og i møder mellem UCN og kliniske undervisningssteder. Uddannelsesmæssige forhold Læringsmiljø/studiemiljø Planlægningen af studieforløbet som aktiv deltager i praksisfællesskabet hænger sammen med at sygeplejestuderende i det kliniske undervisningsforløb skal lære at blive sygeplejersker, det vil sige skal lære at være sygeplejersker + lære at udøve sygepleje(kragelund 2007 s 15-16). Studieforløbet er opdelt i 2 faser, første fase hvor der opnås kendskab til sygehuse/afsnittet, patienter og personale og psykiatrisk sygepleje. I denne fase drejer det sig om at lære at være psykiatrisk sygeplejerske som er professionel socialisering ind i sygeplejens uskrevne holdninger, normer og regler og findes for det meste indlejret i sygeplejerskernes handlinger. De studerende lærer fortrinsvis at være sygeplejerske ved at se og høre det uddannede personale interagere med patienterne i praksis eller ved at deltage faglige fora hvor patienternes

7 problemstillinger drøftes(kragelund 2007). I anden fase skal den studerende lære at udøve psykiatrisk sygepleje det vil sige at udvikle professionalisme. Det er at tilegne sig den viden og de færdigheder der er nødvendige for at kunne udøve psykiatrisk sygepleje professionelt. Udøvelse af psykiatrisk sygepleje læres ved at deltage aktivt i plejen af psykiatriske patienter i kombination med bevidst anvendelse af den studerendes læringsstrategi og klinisk vejleders undervisningsstrategi(kragelund 2007) I løbet af fase 2 skal den studerende opnå øvelse i, begyndende rutine og dermed stigende selvstændighed i psykiatrisk sygepleje. Den studerende skal kunne problematisere og diskutere problemstillinger evt. men hjælpe af vejlederes refleksive spørgsmål. Undervisningen planlægges og foregår ved målrettet aktiv deltagelse i den kliniske praksis i forhold til udvalgte patienter. Det forventes at den studerende i forløbets anden fase også kan udnytte de situationsbestemte læringssituationer der opstår i praksis. Den kliniske vejleder vil benytte sig af følgende undervisningsstrategier: Jeg lytter til dig/fortæl mig jeg fortæller dig/lyt til mig Jeg svarer dig/spørg mig jeg spørger dig/svar mig Jeg observerer dig/vis mig jeg viser dig/observer mig Jeg hjælper dig Jeg giver dig feed-back/trøster og vurderer giv dig selv feed-back/jeg lytter Jeg reflekterer med dig/jeg lytter til dig, tænker højt reflektér med mig/jeg tænker højt, lytter til dig (Kragelund 2007) Strategierne er de fremgangsmåder og metoder som klinisk vejleder anvender for at formidle viden, færdigheder og holdninger til sygeplejestuderende for at lære dem at udøve psykiatrisk sygepleje. Det kræver gensidighed så vi har en forventning om at den studerende for sin del har lærestrategier. Her listes forskellige eksempler op på læringsmuligheder: Fungere som kontaktperson, i starten under vejledning, derefter selvstændigt i forhold til udvalgte opgaver. At etablere, indgå i og afslutte en relation. Medansvarlig for at skabe en tryg og forudsigelig hverdag. At observere i forhold til ressourcer og svagheder, ex. indlæringsmæssigt, følelsesmæssigt, socialt og motorisk. Dokumentere og videregive observationer. Fungere som rollemodel, vejleder og støtte for barnet/den unge Formidle viden om sygdom og behandling til barnet/den unge Arbejde sundhedspædagogisk i forhold til børn og unge. Styrke selvtillid og selværdsfølelsen hos børn og unge Selvstændigt anvende Liv Strands teori om jeg-styrkende sygepleje. Indblik i kognitive behandlingsformer. Kommunikation til børn og unge. At arbejde med motivation i forhold til børn og unge. Tværfagligt og flerfagligt samarbejde. Deltagelse i stuegang og konferencer. Indblik i psykofarmakologisk behandling. Deltagelse i personalemøder, fagligt forum og ad hoc undervisning. Deltagelse i kliniktimer med andre studerende fra dagafsnittet.

8 Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den studerende og klinisk vejleder planlægger i samarbejde det kliniske undervisningsforløb på baggrund af den studerendes individuelle læringsstil og den generelle studieplan, dette udmøntes i en individuel studieplan udarbejdet af den studerende(klinisk undervisning generelle forhold, februar 2009 s 2). Den kliniske vejleder er ansvarlig for den sygeplejestuderendes studieforløb på afsnittet. Den studerende tilknyttes dagligt en vejleder, ikke nødvendigvis den kliniske vejleder, med det formål at den studerende arbejder med stigende selvstændighed. Der planægges en ugentlig refleksionstime med klinisk vejleder med baggrund i en problemstilling præsenteres af den studerende. Desuden er der mulighed for vejledning med daglig vejleder/klinisk vejleder før, under og efter en planlagt sygeplejehandling. I det daglige er praksisfællesskab en rig mulighed for læring. Dette såvel ved at iagttage, deltage samt hen ad vejen magte selvstændigt at påtage sig opgaver. Det er vigtigt, at de studerende bruger personalet som rollemodeller, samt at de i dagligdagen kommer frem med eventuelle spørgsmål. Desuden meget væsentligt, at de studerende fremkommer med deres tanker, således at der skabes mulighed for refleksion og uformel vejledning. Det er således vigtigt for læring, at den studerende er opsøgende og viser initiativ. Der planlægges et studieforløb med overvejende dagvagter og 1 ugentlig studiedag, hvor der kan være planlagt seminar. Der vil også være et par aftenvagter i forløbet. Der vil også være enkelte weekendvagter, som aftales sammen med klinisk vejleder. Vurdering og evaluering Midtvejsevalueringen finder sted i studie uge 4 eller 5 med deltagelse af klinisk vejleder og studerende, udgangspunktet er den individuelle studieplan. Evalueringen er både mundtlig og skriftlig og skal være udgangspunkt for planlægning af den fortsatte læring. Fastlagte studieaktiviteter For at sikre det størst mulige udbytte af den planlagte refleksion med klinisk vejleder skal den studerende have forberedt en klinisk problemstilling som ønskes drøftet. Udgangspunktet kan være den studerendes undren/overvejelser i forhold til psykiatrisk sygepleje og en patient, et oplevet dilemma, en plan der ikke kunne gennemføres med mere. Forberedelsen kan være i stikordsform, en kortfattet praktikjournal, et mindmap skal tydeliggøre det spørgsmål der ønskes drøftet. Det skriftlige produkt skal ikke afleveres, problemstillingen præsenteres mundtlig til den planlagte refleksion.

9 Klinisk vejleders faglige og pædagogiske kompetencer Den kliniske vejleder er Bente Thomsen der har klinisk vejlederuddannelse og mange års erfaring som psykiatrisk sygeplejerske og som vejleder af sygeplejestuderende. Bente har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk undervisning. Kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning Den kliniske undervisning kvalitetsudvikles på baggrund af sygeplejestuderendes evalueringer, endvidere deltager klinisk vejleder i et nationalt forskningsprojekt der udgår fra Nationalt Center for Kompetenceudvikling med Linda Kragelund som projektleder. I projektet er der fokus på læring i psykiatri, set fra vejleders perspektiv. Klinisk vejleder deltager også i det lokale vejledernetværk hvor aktuelle problemstillinger i vejledningen af sygeplejestuderende drøftes Anbefalet litteratur Fokus på relationer: psykiatri i praksis/ Broeng, S (red.).. 1. udgave. Hans Reitzel, København 2009 Relationsbehandling i psykiatrien / Thorgaard, Lars (red) Hertervigs Forlag, Stavanger særlig bind V, Håndbog for relationsbehandlere Begreber i psykiatrisk sykepleie sygepleiediagnoser, ønsket patientstatus og sykepleieinterventioner / Von Krogh, Gunn 2. utgave Fakbokforlaget. Udviklende fortrolighed : tanker om kontaktperson-funktionen / Clarence Crafoord ; på dansk ved Jens Emil Viftrup ; forord af Lars Thorgaard og Jens Emil Viftrup. - Kbh. : Hans Reitzel, sider Miljøterapi / redigeret af Birgitte Bechgaard. - Kbh. : Hans Reitzel, sider Fra kaos mod samling, mestring og helhed : psykiatrisk sygepleje til psykotiske patienter / Liv Strand, 1. udgave. - Kbh. : Munksgaard Danmark, Dynamisk psykiatri i teori og praksis / Johan Cullberg. 5. reviderede udgave. - Kbh. : Hans Reitzel, Giv stemmerne mening. Romme, M og Escher Sandra 1. udgave Systime Academi 2003.

10 Helt - ikke stykkevis og delt: psykiatrisk sygepleje / Jan Kåre Hummelvoll ; 2. reviderede udgave. - Kbh. : Hans Reitzel, Når tanker bliver til tvang: børn og unge med tvangssymptomer / Per Hove Thomsen. - Kbh. : Hans Reitzel, Om børn og unge med depression / Merete Juul Sørensen & Per Hove Thomsen. 1. oplag. Hans Reitzel, 2007 Grundlagsproblemer i sygeplejen : etik, videnskabsteori, ledelse & samfund / redigeret af Torben K. Jensen, Lars Ulrik Jensen og Won Chung Kim udgave, 2. oplag. - Århus : Philosophia, Lægemiddelkataloget, Kognitive behandlingsformer : kognitiv terapi, social færdighedstræning, psykoedukation og kognitiv optræning / redigeret af Merete M. Mørch, Nicole K. Rosenberg, Peter Elsass. Kommunikasjon i relasjoner : samhandling, konfliktløsning, etikk / Hilde Eide og Tom Eide utgave. - Oslo : Gyldendal, Lær at løse konflikter / Marion Thorning udgave. - Kbh. : Frydenlund, Her er jeg! Hvem er du? : om nærvær, respekt og grænser mellem voksne og børn / Jesper Juul. - Kbh. : Apostrof, Dit kompetente barn : på vej mod et nyt værdigrundlag for familien / Jesper Juul udgave. - [Kbh.] : Schønberg, 2005 Psykiske sygdomme hos børn og unge, 2001, Psykiatrifonden Psykiatrisk sygepleje, Buus, Niels (red.). Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk forlag 2009.

11 Børne- og ungdomspsykiatri / redigeret af Lene Lier... [et al.] udgave. - Kbh. : Hans Reitzel, Børne og ungdomspsykiatri, en lærebog om børn og unges psykiske sygdomme / Per Hove Thomsen og Anne Mette Skovgaard. Foreningen af danske lægestuderendes forlag.1999 Unge sind i sort, Psykiatrifonden 1. udgave, Turbine Forlaget 2004 Ung og sårbar, Psykiatrifonden 1. udgave, Turbine Forlaget 2004 ADHD, opmærksomhedsforstyrrelser hos børn og voksne, Psykiatrifonden 1. udgave Psykiatrifondens Forlag Børn der er anderledes / Anegen Trillingsgaard m.fl. 1. udgave 1997 Dansk Psykologisk Forlag At skære smerten bort / Bo Møhl 1. udgave 2006 Psykiatrifondens Forlag. Stærk / Svag / Finn Skårderud 2001 Hans Reitzels Forlag. Indsigt og adfærd i børnehøjde / Anne Vibeke Fleischer, Lise Merrild udgave. Dansk Psykologisk Forlag, Samtaler med børn /. Fleischer, Anne Vibeke og Merrild Lise. 1. udgave. Børns Vilkår, 2010, Valby Gode tanker - gode følelser : kognitiv adfærdsterapi, arbejdsbog for børn og unge / Paul Stallard ; oversat af Else Marie Thomsen og Henny Thomsen. Kognitiv terapi : modeller og metoder / redigeret af Merete M. Mørch og Nicole K. Rosenberg udgave. - Kbh. : Hans Reitzel, 2008.