STRUKTURSTATISTIK 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUKTURSTATISTIK 2008"

Transkript

1 STRUKTURSTATISTIK 2008 STRUKTURSTATISTIK 2008 StrukturStatistik 2008 er baseret på lønoplysninger for ca lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca , hvoraf er funktionærer, mens er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende lønmodtagere. REGIONALE LØNFORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time Nye og mere detaljerede branchegrupperinger Pr. 1. januar 2008 indførte Danmarks Statistik en ny branchenomenklatur, Dansk Branchekode 2007, hvilket har givet anledning til også at revidere branchegrupperingerne i DA s statistikker. I hovedtræk består revisionen i, at de hidtil offentliggjorte branchegrupper nu suppleres med nye underopdelinger af de eksisterende branchegrupper. Der introduceres også en enkelt ny branche, nemlig virksomhed inden for bilhandel og -værksteder m.v., som hidtil har indgået i både engroshandel og detailhandel. Udover nyskabelsen inden for handelsvirksomhed videreføres de øvrige branchegrupper i statistikken, og revisionen medfører derfor kun et mindre brud i statistikkens tidsserier. -3,4-4,6-6,9-6,6 10,1 Tema I årets temaafsnit redegøres for, hvordan et personalegode defineres i lønstatistikken og for hvor stor en del af værdien af personalegoder, StrukturStatistikken dækker. Det gøres på bagrund af, at der i forskellige sammenhænge er stor interesse for værdien af personalegoder i relation til lønstatistikken. Da et centralt formål med StrukturStatistikken er at beskrive virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ved at have medarbejdere ansat, er det naturligt, at også omkostninger til personalegoder medregnes. I hvor høj grad det er tilfældet, beskrives i temaafsnittet.

2 STRUKTURSTATISTIK SIDE 2 NYHEDER OG SÆRLIGE FORHOLD StrukturStatistik 2008 følger samme me to de og systematik som tidligere års Struk tur Statistik. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal sammenligning af lønniveauer fra år til år altid ske med forsigtighed. I 2006 blev lønbegrebet beregnet betaling introduceret i DA s webbaserede udtræksværktøj NetStat/Løn med henblik på at tilbyde brugerne af statistikken et smallere lønbegreb svarende til lønnen på lønsedlen. Beregnet betaling publiceres nu også i StrukturStatistik 2008 som en del af de tabeller, der beskriver arbejdsomkostningernes sammensætning. For nærmere beskrivelse af beregnet betaling se efterfølgende afsnit om lønbegreber. Tabellerne, som beskriver arbejdsomkostningernes sammensætning, er desuden ændret i forhold til StrukturStatistik 2007, idet lønbegrebet ferie- og SH-betalinger er ændret til ferie-, fritvalgsog SH-betalinger. Ændringen afspejler, at fritvalgskonto og særlig opsparing inden for en række overenskomstområder pr. 1. januar 2008 har afløst SH-ordningen. Fritvalgskontoen og særlig opsparing blev introduceret i 2007, hvor ordningerne dog var inkluderet i smalfortjenesten. For lønmodtagere, som i 2007 var omfattet, udgjorde betalingerne fra ordningerne typisk godt 0,4 pct. af den ferieberettigede løn. Der er korrigeret for dette ved beregningen af stigningstakter for smalfortjenesten. Pr. 1. januar 2008 blev Dansk Branchekode 2003 erstattet af en ny brancheklassifikation, Dansk Branchekode 2007, og StrukturStatistik 2008 publiceres derfor efter Branchekode Introduktion af Dansk Branchekode 2007 har givet anledning til at revidere DA Statistiks grupperinger af brancher, og i StrukturStatistik 2008 findes nu en opdeling på tre hovedbrancher og 34 delbrancher. Revisionen af branchenomenklaturen har betydet, at en del virksomheder har fået nye branchekoder og i forhold til StrukturStatistik 2007 dækker nogle brancher i StrukturStatistik 2008 nu andre virksomheder. Beregningen af årsstigningstakter for de enkelte branchegrupperinger påvirkes ikke af, at der er virksomheder, som har skiftet branche, idet beregningen tager afsæt i en antagelse om, at virksomheder har haft samme branche i 2007, som de har i DA STATISTIK StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation på DA-området. Der er adgang til statistikken og statistikkens abonnementservice via medlemsområdet på virksomhedens egen arbejdsgiverforenings hjemmeside. I medlemsområdet har alle virksomheder, der deltager i statistikken også mulighed for at få adgang til NetStat Løn med bl.a. egne statistikbearbejdede løntal og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverforening. Abonnement via DA Forlag - StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Jørgen Blæsdahl, Bettina Holst, Martin Jeppesen, Lars Knudsen og Fredrik Strohkirch. Produktion: Henriette A. R. Petersen Værdien af aftalte bruttotrækordninger er siden StrukturStatistik 2007 indberettet og tillagt lønmodtagers bruttoindkomst. Stigningstakter i StrukturStatistik 2007 blev dog beregnet eksklusive bruttotrækordninger, idet ordningerne ikke indgik i indberetningerne for Bruttotrækordningerne indgår i grundlaget for de beregnede stigningstakter i StrukturStatistik I 2007 udgjorde bruttotrækordningerne 0,11 pct. af fortjenesten, og i 2008 udgør ordningerne 0,32 pct. af fortjenesten.

3 STRUKTURSTATISTIK SIDE 3 LØNBEGREBER Betalingen for det udførte arbejde kan ses både fra lønmodtagerens og virksomhedens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få arbejdet udført kaldes arbejdsomkostninger. Lønmodtagerens samlede indtægter ved at udføre arbejdet kaldes fortjeneste. Resten af virksomhedens arbejdsomkostninger, som ikke kan henføres direkte til lønmodtageren, kaldes øvrige arbejdsomkostninger. Disse omfatter bl.a. bidrag til fonde og offentlige kasser samt udgifter til forsikringer af medarbejdere. Fra og med 1998 indgår endvidere omkostninger til uddannelse samt andre personaleomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger kan som følge af refusioner være negative. Fortjeneste ekskl. genetillæg Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. Dette lønbegreb angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren bortset fra genebetalinger. De enkelte lønmodtageres fortjeneste kan være sammensat på forskellig måde. Der kan f.eks. være tale om, at nogle lønmodtagere har modtaget løn under sygdom, bidrag til deres pensionsordning, personalegoder eller ferie-, fritvalg- og SH-betalinger, mens andre ikke har. Det er derfor nødvendigt at medregne alle elementer (løn under sygdom, pension osv.), når der sammenlignes med statistikkens tal. Genetillæg er ikke medregnet i det gennemgående lønbegreb, idet betaling for genebetonet arbejde ikke er sammenligneligt med betaling for andet arbejde. Genetillæg viser således ikke noget om prisen på arbejdskraft, men derimod prisen for at få arbejde udført under særlige omstændigheder. Genetillæg omfatter bl.a. overtidstillæg, holddriftstillæg og udearbejdstillæg. Smalfortjeneste Smalfortjeneste er defineret som fortjeneste med fradrag af genetillæg, løn under sygdom mv. samt ferie-, fritvalg- og SH-betalinger. Løn under sygdom mv. omfatter fravær som følge af egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke samt andet betalt fravær. Andet betalt fravær omfatter bl.a. betalinger i forbindelse med afholdelse af feriefridage. Det skal bemærkes, at personalegoder og uregelmæssige betalinger såvel lønmodtagerens som arbejdsgiverens bidrag til pension indgår i smalfortjenesten. Det fremgår af fi guren, at smalfortjeneste ikke må forveksles med grundløn. For at sikre, at smalfortjenesten ikke påvirkes af variationer i fraværet, indgår pension, uregelmæssige betalinger og personalegoder opgjort pr. standard time, hvor standard timer for timelønnede består af præsterede timer inkl. sygdom mv. og ekskl. overtid og for fastlønnede 160,88 timer pr. måned. Korrektionen indebærer, at smalfortjenesten adskiller sig fra de øvrige lønbegreber, idet nævneren ikke udelukkende består af præsterede timer. Beregnet betaling Beregnet betaling er defineret som smalfortjeneste med fradrag af arbejdsgivers pensionsbidrag, personalegoder og de uregelmæssige betalinger, som omfatter bl.a. bonusbetalinger, overskudsdeling, provision og kompensation for ikke afholdte feriefridage mv. Beregnet betaling indeholder således lønmodtagerens grundløn, samt funktions-, kvalifikations- og præstationsbestemt løn. Herudover medtages lønmodtagerens pensionsbidrag. Beregnet betaling er det smalleste lønbegreb i statistikken. Således kommer dette lønbegreb tættest på den timesats eller månedsløn, der fremgår af den enkelte lønmodtagers lønseddel. Beregnet betaling påvirkes ligesom smalfortjeneste ikke af variationer i fraværet. SAMLEDE ARBEJDSOMKOSTNINGER FORTJENESTE Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG SMALFORTJENESTE Løn under sygdom m.v. Ferie-, Fritvalg- og SH-betaling Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pensionsbidrag BEREGNET BETALING Lønmodtagers pensionsbidrag Kvalifikationsbestemt Præsentationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn (inkl. bruttoløntræk)

4 STRUKTURSTATISTIK SIDE 4 Pr. time Opgørelserne pr. time for alle tid- og fastlønnede er for alle lønbegreber ekskl. smalfortjenesten baseret på den præsterede arbejdstid. Lønbegreber, der medregner løn under sygdom samt ferie-, fritvalg- og SH-betalinger vil derfor være påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. Det er f.eks. tilfældet for lønbegrebet fortjeneste ekskl. genetillæg. Smalfortjenesten og beregnet betaling er derimod ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie, idet betalinger i forbindelse hermed ikke er medregnet. Pr. måned Opgørelserne pr. måned for fastlønnede er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra smalfortjenesten tillagt særlig feriegodtgørelse. Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned tillagt øvrige arbejdsomkostninger. De to månedsopgørelser er ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. STATISTISKE MÅL Statistikken er baseret på lønoplysninger for hver enkelt lønmodtager. Dermed er det muligt at beskrive lønnens fordeling ved hjælp af statistiske mål for niveau og spredning. Den samme fysiske person kan være med flere gange i statistikken, hvis han/hun har været omfattet af flere forskellige ansættelsesforhold (job/virksomheder) i løbet af året. I beregningen af de statistiske mål medregnes (vægtes) hvert ansættelsesforhold i forhold til dets varighed i året. Gennemsnit Simpelt gennemsnit af alle lønninger eller stigningstakter. Median Den midterste løn. Halvdelen af lønningerne ligger over medianen. Den anden halvdel ligger under. Tilsvarende for stigningstakter er medianen den midterste stigningstakt. ALLE LØNMODTAGERE Andel af lønninger, procent 25 Median Kvartiler Gennemsnit NEDRE KVARTIL Kvartiler Nedre kvartil er det lønniveau, som 25 procent af lønningerne ligger under. I figuren til højre er nedre kvartil markeret ved starten af det lyseblå område. Tilsvarende er øvre kvartil det lønniveau, som 25 procent af lønningerne ligger over. I figuren til højre er øvre kvartil markeret ved slutningen af det lyseblå område. For stigningstakter er nedre kvartil den stigningstakt, som 25 procent af stigningstakterne ligger under, øvre kvartil er den stigningstakt, som 25 procent af stigningstakterne ligger over. Diskretionskrav Offentliggørelse af hhv. niveautal og stigningstakter for en gruppe er betinget af, at der i alt er mere end 41 ansættelsesforhold fordelt på mindst 3 virksomheder i gruppen. Begrænsningen er med til at sikre kvaliteten af de løntal som vises og sikre diskretionshensyn til virksomheder og lønmodtagere. ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

5 STRUKTURSTATISTIK 2008 STATISTIKKENS POPULATION StrukturStatistik 2008 er baseret på lønoplysninger for lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området står for ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2007 indgik lønmodtagere. Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel side 5. Det svarer til 80,2 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Af de resterende 19,8 pct. udgør ledere og medarbejdere med særligt ansvar 9,9 pct. og elever og unge 9,9 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne opdeles efter ansættelsesvilkår i tre grupper, nemlig 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder blandt andet bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie samt opsigelsesregler. Funktionærlignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser samt i kraft af lokale eller individuelle aftaler på virksomheden. Typisk er det for funktionærlignende arbejdere aftalt at anvende udvalgte regler fra funktionærloven, så som opsigelsesvarsler eller fuld løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven (funktionærlignende ansættelsesvilkår). Hovedparten af arbejdere findes dog i gruppen arbejdere i øvrigt. LØNMODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter aflønningsform Arbejdere i øvrigt Timeløn* I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtids - betaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt *Mindst halvdelen af aflønningen sker efter denne aflønningsform

6 STRUKTURSTATISTIK SIDE 6 Det fremgår af tabellen på side 5, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 44,6 pct. af statistikkens population. Der er 11,1 pct., som er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 44,3 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om timeløn, akkordløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Afl ønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et timelønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 5, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (49,3 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af timeløn. Fastlønnede med eller uden overarbejdsbetaling udgør 45,0 pct., 5,1 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,5 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for 95,8 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistikken. Lønmodtagernes uddannelser kategoriseres efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det, at 63,9 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen nederst på siden. Der er 13,2 pct. uden en egentlig uddannelse (har ikke en erhvervsrettet uddannelse, men alene folkeskole, gymnasium el. lign.). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser udgør i ,7 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 30,8 pct. af de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) en lang videregående uddannelse, mens ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE I alt Ikkeerhvervs rettet udd. EFGbasisår, specialarb. udd. o.l. Erhvervsudd. Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt

7 STRUKTURSTATISTIK SIDE 7 ERHVERVSERFARING BRANCHE Procent af voksne Procent af voksne Fremstillingsvirksomhed 34,5 Maskin- og elektronik 9,5 Nærings- og nydelsesmiddel 6,3 Kemisk-, gummi- og plast 4,2 Jern- og metal 3,5 Serviceprægede erhverv 53,3 Forretningsservice 15,4 Transportvirksomhed 13,0 Detailhandel 10,5 Engroshandel 7,1 Bygge- og anlægsvirksomhed 12,2 Bygningsinstallation 8,9 Bygge- og anlæg øvrig 3, Erhvervserfaring, år Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv 36,6 pct. har en mellemlang videregående uddannelse, jf. tabellen side 6. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har 86,5 pct. en erhvervsuddannelse. Blandt lønmodtagere med arbejdsfunktionen andet arbejde (f.eks. rengøring) har 60,6 pct. en erhvervsuddannelse, mens 22,4 pct. har en ikke-erhvervsrettet uddannelse. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af figuren på side 7, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 27,0 pct. har således en ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv

8 STRUKTURSTATISTIK SIDE 8 erhvervserfaring på 0-4 år, mens 8,8 pct. har mere end 35 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere inden for de tre hovedbrancher er 34,5 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 53,3 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens de resterende 12,2 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. figuren på forrige side til højre. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og transportvirksomhed er de dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. Arbejdsfunktion Den mest udbredte hovedarbejdsfunktion på DA-området er proces- og maskinoperatørarbejde med 16,8 pct. af de voksne lønmodtagere, jf. tabellen på side 7. Hovedarbejdsfunktionen mellemhøjt kvalifikationsniveau (typisk funktionærgrupper såsom teknikere, engrossælgere mv.) omfatter ligeledes 16,8 pct. af de voksne lønmodtagere. To ligeledes store grupper er håndværkspræget arbejde (typisk faglærte arbejdere) og andet arbejde (typisk ufaglærte arbejdere). De to hovedarbejdsfunktioner omfatter henholdsvis 15,5 og 15,3 pct. af de voksne lønmodtagere. Blandt de øvrige fem hovedarbejdsfunktioner, som er typiske funktionærgrupper, er salgs- og servicearbejde (ekspedienter mv.) den største med 13,8 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte indenfor fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten proces- og maskinoperatørarbejde (37,7 pct.), arbejde på mellemhøjt kvalifikationsniveau (17,5 pct.) eller håndværkspræget arbejde (17,3 pct.), jf. tabellen side 7. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 58,4 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 20,5 pct. ansatte, som udfører andet arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Lønmodtagere i serviceprægede erhverv er mere jævnt fordelt henover arbejdsfunktionerne end lønmodtagerne i de to andre hovedbrancher. Flest udfører salgs- og servicearbejde eller andet arbejde (f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp).

9 STRUKTURSTATISTIK 2008 HOVEDRESULTATER I dette afsnit beskrives lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Dernæst illustreres det, hvordan voksne lønmodtageres timefortjeneste varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, erhvervs erfaring og geografi. Endvidere beskrives arbejdsomkostningernes sammensætning, herunder øvrige arbejdsomkostninger. Endelig er der foretaget en beregning af lønmodtagernes årsfortjeneste. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål, såsom median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af figuren næste side, at mere end halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste pr. time, som ligger i intervallet mellem nedre kvartil på 173,58 kr. og øvre kvartil på 267,29 kr. Figuren viser en lille gruppe med lønninger fra 50 kr. pr. time til 100 kr. pr. time, som typisk er elever og unge. For alle lønmodtagere under ét findes den hyppigst forekommende timefortjeneste ved 200 kr. (6,5 pct. af lønningerne). Medianlønnen er 213,77 kr. pr. time (markeret med den røde streg), mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 234,79 kr (markeret med den gule trekant). LØNFORDELING Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få ekstremt høje eller lave lønninger. Som det fremgår af StrukturStatistikkens lønfordelinger, forekommer der ikke ekstremt lave lønninger i materialet, sådan som det er tilfældet med høje lønninger. Gennemsnittet er derfor systematisk trukket op af ekstremt høje enkeltlønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen, som i figuren, får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering, men symboliserer samtidig, at gennemsnitstallet angiver balanceeller tyngdepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance. Dette er imidlertid ikke et udtryk for det "normale" niveau i lønfordelinger, der systematisk er trukket mod højre. Lønstrukturen Der kan være mange årsager til denne variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en lang række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er af pladsmæssige hensyn imidlertid ikke muligt her at belyse samspillet mellem alle disse forhold. Det er valgt først og fremmest

10 STRUKTURSTATISTIK SIDE 10 ALLE LØNMODTAGERE LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, de regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere er den hyppigst forekommende fortjeneste 200 kr. (7,6 pct. af alle lønninger). Medianlønnen er 212,08 kr. og den gennemsnitlige timefortjeneste er 227,89 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 365,89 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste ligger ved 270 kr. Imidlertid er det kun 3,9 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 93,32 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 70 kr. (33,9 pct. af lønningerne). Arbejdsomkostningernes sammensætning Arbejdsomkostningernes sammensætning er vist i tabellen på side 11 for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes arbejdsomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Sammensætningen af lønmodtagernes fortjeneste varierer meget fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. ALMINDELIGE LØNMODTAGERE ELEVER OG UNGE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

11 STRUKTURSTATISTIK SIDE 11 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ANSÆTTELSESVILKÅR/JOBSTATUS Arbejdsomkost ninger Øvrige arbejds - omkostninger heraf Gene - tillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgsog SHbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år Alle kr. pr. time 242,48 7,51 7,09 227,89 7,30 30,06 0,79 26,33 187,09 167,20 375,27 8,01 1,36 365,89 6,57 43,38 9,52 52,38 304,27 266,46 259,33 7,57 6,36 245,40 7,20 31,75 1,90 29,63 201,97 179,80 294,77 7,10 2,81 284,85 6,28 34,72 3,89 36,95 235,70 210,43 227,22 7,99 9,57 209,66 8,05 29,05 0,10 23,00 171,40 152,04 221,74 5,95 10,71 205,07 6,02 25,67 0,32 23,26 168,95 151,25 228,69 8,54 9,27 210,88 8,59 29,96 0,04 22,93 172,05 152,25 92,55-4,35 3,58 93,32 2,79 10,54 0,02 4,58 79,53 75,72 100,71-13,05 1,79 111,97 4,04 11,53 0,04 7,79 95,48 89,04 84,99 3,70 5,24 76,05 1,64 9,63 0,00 1,61 64,77 63,38 247,69 6,74 6,17 234,79 6,90 30,27 1,77 27,88 193,42 172,54 Værdien af aftalte bruttotrækordninger er tillagt lønmodtagernes bruttoindkomst og indgår herved i fortjenesten. Bruttotrækordninger har indgået i fortjenesten siden StrukturStatistik 2007, hvor indberettede bruttotrækordninger udgjorde 0,11 pct. af fortjenesten inklusive bruttotræk. I 2008 udgør værdien af bruttotrækordninger 0,32 pct. af lønsummen. Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en del af væksten i ordningerne, der kan henføres til en større udbredelse af bruttotrækordninger fra 2007 til 2008 eller hvor stor en andel, der evt. skyldes forbedrede indberetninger. Genebetalingerne blandt voksne varierer mellem 0,4 pct. af arbejdsomkostningerne for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og 4,8 pct. af arbejdsomkostningerne for funktionærlignende arbejdere. Betalinger i forbindelse med sygefravær mv. varierer mellem 1,8 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og 4,1 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for arbejdere i øvrigt. Personalegoder (omfatter fri bil, kost og logi) udgør 2,6 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 0,4 pct. for almindelige lønmodtagere målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg. Målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg udgør ferie-, fritvalgs- og S/H-betalinger 14,2 pct. for arbejdere i øvrigt og 11,9 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen for voksne varierer mellem 10,9 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for arbejdere i øvrigt og 14,3 pct. for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen omfatter både lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag. Erhvervserfaring Fortjenesten stiger i takt med, at lønmodtagerne opnår større viden, erfaring og produktivitet. Dette ses tydeligst, når fortjenesten til lønmodtagere med 0-4 års henholdsvis 5-9 og års erhvervserfaring sammenlignes, jf. figuren nedenfor. Samtidig ERHVERVSERFARING Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Erhvervserfaring, år

12 STRUKTURSTATISTIK SIDE 12 REGIONALE LØNFORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -3,4-4,6-6,9 stiger lønnen mest markant for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Farverne på figuren viser fortjenesten inddelt i deciler for de forskellige erhvervserfaringer. At det farvelagte areal er større i den ene ende indikerer, at lønspredningen for lønmodtagere med lang erhvervserfaring er større end for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne er 252,91 inden for fremstillingsvirksomhed, 250,72 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 236,92 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabellen side 16. Inden for hovedbranchen fremstillingsvirksomhed ligger medicinalindustri med 331,43 kr. en del over gennemsnittet, mens træ- og papirindustri med 229,50 kr. ligger under. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger detailhandel food m.v. lavest med 164,04 kr. pr. time, mens It-virksomhed ligger højest med 361,40 kr. pr. time. Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort pr. hovedarbejdsfunktion er størst for ledelsesarbejde på højt niveau -6,6 10,1 med 432,35 kr. pr. time og mindst for salgs- og servicearbejde med 173,69 kr. pr. time, jf. side 16. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er som i de foregående år baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsens niveau, jf. side 17. Lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse har i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 181,34 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 399,18 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren til venstre. Lønforskellene varierer fra et niveau på 6,9 pct. under landsgennemsnittet i Region Nordjylland til et niveau på 10,1 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over en uensartet erhvervsstruktur og en deraf følgende forskellig sammensætning af arbejdsstyrken. Betragtes lønforskellene inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner, er der imidlertid fortsat betydelige forskelle regionerne imellem. Øvrige arbejdsomkostninger Løndelen øvrige arbejdsomkostninger er sammensat af flere delelementer, jf. boks side 14. I tabellen på side 13 er de øvrige arbejdsomkostninger for voksne opdelt på fem hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger (se beskrivelse i boksen på side 14). For voksne under ét udgør øvrige arbejdsomkostninger 7,57 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige arbejdsomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 3,04 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring bl.a. Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for persontransport samt inden for andre serviceprægede erhverv vedrører fortrinsvis lønsumsafgift. Refusioner fra offentlige kasser, uddannelsesomkostninger samt andre personaleomkostninger er øget i 2008 i forhold til 2007.

13 STRUKTURSTATISTIK SIDE 13 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Aftalebestemte Uddannelse Andre personaleomkostninger Bidrag Refusion Lovpligtige Bidrag Refusion I alt kr. pr. time Slagterier Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri og forlagsvirksomhed Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Fremstilling af transportmidler Anden fremstillingsvirksomhed Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. Bygningsinstallation Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Deatilhandel food m.v. Detailhandel nonfood Hotel- og restaurationsvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniør virksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Alle 1,31 1,82 4,38 1,54 0,04 1,37 7,90 14,65 1,23 3,72 2,95 0,52 0,00 2,05 8,32 11,34 1,20 2,63 2,28 0,48 0,01 0,69 5,08 7,09 1,18 4,49 2,96 1,17 0,34 1,40 4,54 6,42 1,16 3,56 1,64 0,51 0,04 2,04 6,11 7,87 1,20 3,30 1,89 0,42 0,00 3,53 8,59 12,32 0,93 4,21 0,43 0,09 0,00 0,05 9,51 6,79 1,17 4,85 2,19 0,65 0,03 1,21 6,79 7,14 1,27 3,34 3,28 0,55 0,03 1,89 6,85 10,47 1,24 3,57 2,89 0,66 0,03 1,23 5,94 8,37 1,15 4,15 1,89 0,61 0,06 2,58 6,20 8,23 1,19 3,54 2,01 0,48 0,03 2,73 4,30 7,15 1,32 3,44 4,24 0,56 0,02 1,01 4,92 8,58 1,20 3,98 2,60 0,65 0,00 1,87 5,31 7,66 1,47 3,59 1,97 0,45 0,00 1,18 9,13 10,62 1,18 2,40 4,88 0,49 0,03 1,19 4,40 9,71 1,18 2,64 3,29 0,59 0,12 1,47 3,94 7,71 1,15 3,09 1,94 0,44 0,00 2,22 4,41 7,05 1,20 4,19 1,49 0,39 0,00 1,60 5,30 5,80 1,17 2,61 1,33 0,40 0,01 2,75 7,38 10,42 1,18 3,67 1,60 0,51 0,04 1,81 6,85 8,24 1,28 5,30 0,92 0,74 0,00 2,04 2,82 2,51 1,11 5,17 1,10 0,47 0,01 1,31 4,99 3,80 1,13 3,62 1,74 0,24 0,00 0,87 2,65 3,00 1,60 6,99 1,96 0,19 0,00 2,23 4,18 3,17 4,28 4,54 2,64 0,32 0,01 1,69 4,35 8,72 1,43 5,73 0,84 1,70 0,00 3,54 6,40 8,18 1,23 2,73 0,54 0,12 0,00 4,03 3,75 6,93 1,07 3,57 2,42 0,40 0,02 1,67 6,03 8,00 1,34 2,54 0,90 0,12 0,00 4,01 6,13 9,96 1,25 2,75 1,28 0,44 0,00 3,52 7,73 11,47 1,34 1,39 2,17 0,17 0,00 0,96 1,58 4,84 1,33 5,26 2,90 0,50 0,00 1,12 2,47 3,07 4,35 3,71 1,74 0,20 0,00 3,00 7,88 13,47 1,55 4,59 2,33 0,61 0,02 2,16 5,53 7,57

14 STRUKTURSTATISTIK SIDE 14 Dette afspejler bl.a., at der i 2008 var større refusioner til virksomhederne for udgifter til elever og løn under sygdom, barsel mv. Virksomhedernes bidrag til offentliglige kasser var stort set uændret i forhold til Årsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2008 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde ud over 37 timer pr. uge. Der tages ligeledes ikke hensyn til dage, der er tabt som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesten for forskellige lønmodtagergrupper og for forskellige arbejdsfunktioner fremgår af tabellerne side 15. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne side 14. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær mv. fås faktisk helårsfortjeneste. ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AER. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag, bedriftssundhedstjeneste (BST) samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud, jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer. FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr kr.

15 STRUKTURSTATISTIK SIDE 15 HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ LØNMODTAGERGRUPPER Alm. lønmodtagere Ledere og særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge Elever Unge Alle Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ HOVEDARBEJDSFUNKTIONER VOKSNE Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Voksne i alt Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Fordelingen synes ikke længere at være skåret af forneden, da lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer alt andet lige har lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. mod som nævnt kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. Der er desuden flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde har en faktisk helårsfortjeneste over kr.

16 STRUKTURSTATISTIK SIDE 16 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri og forlagsvirksomhed Kemisk, gummi- og plastindustri Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikfremstilling Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler, legetøj m.v. Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. Bygningsinstallation Serviceprægede erhverv Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Detailhandel Detailhandel food m.v. Detailhandel nonfood Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation Arbejds - omkostninger heraf Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg heraf Løn under sygefravær mv. og SH- Ferie-, fritvalgsbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Kr. pr. time 270,22 8,93 8,39 252,91 9,22 33,15 1,77 31,37 206,24 184,79 270,23 12,91 11,63 245,70 9,99 34,56 1,96 29,30 197,59 177,76 270,68 14,65 8,58 247,45 10,26 37,74 0,84 26,03 197,56 179,25 269,83 11,34 14,38 244,10 9,74 31,68 2,97 32,27 197,62 176,41 239,92 7,09 3,14 229,69 8,23 29,43 2,79 26,82 188,11 167,99 245,03 6,42 9,11 229,50 9,20 30,43 1,46 27,60 186,85 167,37 309,62 7,87 4,33 297,42 6,95 37,66 3,88 37,04 245,05 217,22 293,80 8,87 8,42 276,51 9,00 34,60 2,37 37,30 226,60 202,54 305,13 12,32 9,79 283,02 8,57 34,89 2,78 38,61 232,28 207,85 341,04 6,79 2,81 331,43 8,09 39,95 2,72 45,87 274,25 245,04 267,12 7,14 9,60 250,39 9,67 32,30 1,92 33,01 203,90 182,13 266,44 10,47 10,40 245,56 8,50 33,59 1,70 31,36 200,89 179,09 251,73 8,37 7,95 235,42 9,53 31,19 1,50 27,75 191,77 172,05 266,56 7,50 7,26 251,80 9,52 32,21 1,13 31,16 205,31 186,29 268,62 8,23 4,24 256,15 8,74 32,98 1,48 31,40 209,15 191,34 265,58 7,15 8,70 249,73 9,90 31,84 0,97 31,05 203,47 183,88 263,39 8,58 6,20 248,61 10,09 32,96 1,06 29,41 202,52 182,03 269,81 8,19 9,08 252,54 8,62 32,65 1,68 32,17 208,12 180,33 264,42 7,66 9,07 247,69 8,37 32,10 1,84 30,70 205,06 177,37 294,41 10,62 9,13 274,65 9,74 35,20 0,97 38,87 222,08 193,82 264,23 9,14 4,37 250,72 6,80 34,21 1,53 30,69 207,15 178,21 261,63 9,71 3,52 248,39 6,50 33,54 1,43 30,21 205,79 175,66 270,78 7,71 6,49 256,58 7,58 35,87 1,79 31,90 210,56 184,62 248,04 5,95 5,17 236,92 5,67 29,85 2,10 27,75 196,30 175,52 254,30 7,05 2,15 245,09 6,63 30,81 3,64 27,33 203,37 183,72 290,29 8,35 2,83 279,10 6,46 33,98 5,01 35,78 231,07 205,00 267,26 5,80 2,28 259,19 6,55 31,87 4,68 31,71 214,29 191,93 331,59 10,42 2,72 318,45 6,85 38,10 4,61 42,88 263,62 229,33 268,93 8,24 3,31 257,37 6,05 31,72 5,61 32,19 213,32 192,08 183,26 3,06 5,28 174,92 4,66 21,30 1,14 16,28 145,72 133,47 173,30 2,51 6,76 164,04 4,54 19,71 1,07 14,53 136,99 126,37 196,70 3,80 3,28 189,62 4,82 23,44 1,23 18,66 157,50 143,05 195,18 3,00 4,60 187,59 2,81 23,19 0,64 17,54 158,79 146,45 252,76 4,89 8,93 238,94 5,45 30,15 1,34 30,53 197,97 171,35 231,18 3,17 8,90 219,11 5,15 28,17 1,09 25,92 182,02 159,78 306,03 8,72 17,08 280,22 6,90 33,87 0,80 45,33 231,44 199,26 290,64 8,18 3,91 278,55 5,53 34,33 2,50 36,47 229,66 192,06

17 STRUKTURSTATISTIK SIDE 17 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Forretningsservice It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniør virksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Hele DA Arbejds - omkostninger heraf Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg heraf Løn under sygefravær mv. og SH- Ferie-, fritvalgsbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Kr. pr. time 265,93 6,44 3,76 255,73 5,90 33,26 1,75 29,36 211,39 192,38 368,95 6,93 0,62 361,40 9,57 45,03 3,96 53,78 295,19 261,56 279,05 8,00 3,03 268,02 7,71 34,19 2,84 32,04 220,38 200,32 316,01 9,96 1,45 304,60 6,36 37,99 1,65 33,80 251,41 227,27 336,64 11,47 1,40 323,76 6,23 39,19 1,54 48,08 269,03 244,46 212,30 4,84 10,04 197,43 2,67 28,25 0,22 10,99 166,26 157,35 203,77 3,07 3,56 197,13 5,42 27,04 1,56 20,16 162,47 147,93 248,11 13,47 2,63 232,01 8,21 30,71 1,15 25,20 189,22 171,86 259,33 7,57 6,36 245,40 7,21 31,75 1,90 29,63 201,97 179,80 HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 441,00 7,97 0,68 432,35 6,51 49,98 15,55 65,94 360,43 311,98 369,71 8,47 1,48 359,76 7,63 44,01 2,83 49,92 297,01 266,89 298,52 7,42 3,16 287,94 6,48 35,43 4,13 36,63 237,87 211,09 217,04 5,22 3,20 208,62 4,77 26,51 0,48 23,17 172,48 155,81 184,86 4,14 7,04 173,69 4,48 21,74 0,27 15,70 144,96 133,87 219,33 8,52 12,91 197,90 7,66 28,96 0,49 22,74 159,33 144,57 253,83 8,82 7,65 237,36 8,46 32,45 0,24 28,12 194,99 170,45 233,26 9,22 13,19 210,85 10,23 29,64 0,05 24,20 169,91 151,45 207,72 7,85 6,53 193,34 6,53 26,75 0,11 19,98 158,84 142,39 UDDANNELSE Ikke-erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 194,01 5,67 6,99 181,34 5,48 23,68 0,69 15,92 150,15 138,02 246,58 7,76 6,95 231,87 7,6 30,57 1,38 27,47 190,24 168,74 281,7 7,66 3,52 270,52 6,51 33,76 3,25 34,3 223,64 199,95 342,76 7,75 3,89 331,11 6,66 40,27 4,76 46,1 274,61 245,74 411,24 8,27 3,79 399,18 8,04 47,91 5,63 59,65 329,48 288,27

18 STRUKTURSTATISTIK 2008 UDVIKLINGEN FRA 2007 TIL 2008 Alle voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg steg fra 2007 til 2008 med 4,6 pct. for voksne, jf. figuren til højre samt tabellen næste side. 6 ALLE VOKSNE pr. time, procent Lønudviklingen ifølge StrukturStatistikken afspejler dels er for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2007 og 2008 og dels populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side Fortjeneste ekskl. genetillæg Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. time steg med 4,5 pct. fra 2007 til Stigningen i arbejdsomkostningerne var dermed lidt lavere end stigningen i fortjenesten. Dette afspejler bl.a., at der i 2008 var større refusioner til virksomhederne for udgifter til elever og til løn under sygdom, barsel mv., og samtidig faldt bidragene til AES og barselsfonde. Også fi nansieringsbidraget og virksomhedernes rekrutteringsomkostninger faldt. Bidragene til bl.a. oplysnings- og uddannelsesfonde og AER steg. Læs mere om øvrige arbejdsomkostninger i afsnittet side 14. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. figuren til højre med individuelle stigninger for identiske personer. Dette understreger, at en i gennemsnitsfortjenesten på 4,6 pct. for alle voksne ikke kan opfattes som den "normale" for den enkelte lønmodtager. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således stigninger på 1,3 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 9,7 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 4 pct. Fire stigningstakter I de detaljerede tabeller (jf. tabelafsnittene) vises fire stigningstakter for gennemsnitslønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Tilsvarende vises fire stigningstakter for medianlønnen INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKSTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL I tabellen på næste side er de fire stigningstakter i gennemsnitslønnen vist for alle voksne på DA-området. Der vises to stigningstakter pr. time for alle tid- og fastlønnede under ét. Ændringen i smalfortjenesten var 4,5 pct. i 2008 og dermed lidt lavere end en i fortjenesten ekskl. genetillæg på 4,6 pct ØVRE KVARTIL i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent

19 STRUKTURSTATISTIK SIDE 19 I de detaljerede tabelafsnit er det normalt, at fortjenesten og smalfortjenesten ikke stiger lige meget. Eventuelle forskelle mellem de to stigningstakter beror på, at de er beregnet for to forskellige lønbegreber, jf. side 3. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Smalfortjeneste medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan henføres til enten løn under sygdom mv. og/eller ferie-, fritvalg- og søgnehelligdagsbetaling. Ud over de to nævnte stigningstakter vises endvidere udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede samt for fastlønnede alene. Her medregnes ligesom i opgørelsen af fortjenesten pr. time alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværssamt ferie-, fritvalgs- og søgnehelligdagsbetalinger, jf. afsnittet om lønbegreber side 3. I 2008 steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned i forhold til 2007 med gennemsnitligt 4,3 pct. for alle tid- og fastlønnede. Opgjort kun for fastlønnede udgør stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned 4,5 pct. i Detaljerede opdelinger Af tabellen nedenfor fremgår det, at timefortjenesten steg med 4,2 pct. for både arbejdere og funktionærer fra 2007 til DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE, PCT Pr. time, alle tid- og fastlønnede Fortjeneste ekskl. genetillæg 4,6 Smalfortjeneste 4,5 Pr. måned, tid- og fastlønnede, fortj. ekskl. genetillæg 4,3 Pr. måned, fastlønnede, fortjeneste ekskl. genetillæg 4,5 I tabellerne på næste side er lønudviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time fra 2007 til 2008 for voksne vist pr. branche, hovedarbejdsfunktion og region. ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I LØNMODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE Funktionærer Arbejdere Alle ,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 4,2 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 4,2 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSOMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE Funktionærer Arbejdere Alle ,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 4,2 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 4,2 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1 4,5

20 STRUKTURSTATISTIK SIDE 20 DEN ÅRLIGE LØNUDVIKLING FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG PR. TIME, VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier Øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler, legetøj m.v. Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinstallation Bygningsinstallation Serviceprægede erhverv Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Detailhandel Detailhandel food m.v. Detailhandel nonfood m.v. Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation Forretningsservice mv. It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniørvirksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformideling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Hele DA Procent 4,9 4,2 2,9 3,5 3,5 4,6 4,6 4,1 3,4 3,6 3,3 2,5 4,6 4,1 4,2 4,0 5,5 3,7 2,2 4,3 3,6 5,4 5,7 3,6 3,6 1,7 3 3,2 5,1 3,9 3,3 3,3 2,3 2,7 3,5 3,3 2,6 5,1 5,7 3,8 4,7 3,6 4,2 4,9 5,1 3,6 4,9 4,7 3,8 3,2 3,5 4,2 4,0 3,7 4,3 3,5 2,8 2,8 3,7 4,3 4,3 4,9 5,2 2,6 3,5 3,6 4,8 5,3 5,0 5,4 6,4 2,8 3,0 2,8 3,1 3,6 3,5 6,2 3,7 3,8 3,6 5,2 6,7 5,5 5,9 2,1 3,8 3,3 2,3 3,8 4,7 4,6 4,0 3,8 4,7 3,6 3,2 2,7 3,7 3,3 3,2 4,7 4,3 4,2 3,2 3,1 3,5 3,0 2,5 4,7 4,3 4,5 4,9 3,1 2,5 2,9 3,9 3,4 4,4 4,1 4,3 3,2 3,5 2,9 3,8 4,0 3,3 3,0 3,0 3,1 3,3 2,4 3,7 2,9 3,3 4,6 5,9-1,2 3,5 4,3 5,1 2,7 3,9 3,7 3,0 5,2 7,9 4,5 4,7 3,3 4,3 3,9 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

LønStatistik 2. kvartal 2009

LønStatistik 2. kvartal 2009 Statistik-Nyt. kvartal 9. november 9 LønStatistik. kvartal 9 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 79 København V Telefon: 9 Redaktion: Fini Beilin Stærkt aftagende lønudvikling - fra,

Læs mere

StrukturStatistik 2010

StrukturStatistik 2010 StrukturStatistik 2010 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon: 33 38 90 00 Redaktion: Fini Beilin Detaljeret lønstatistik for året 2010 Dette nyhedsbrev sammenfatter

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

Nyt om løn, februar 2016

Nyt om løn, februar 2016 Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til

Læs mere

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, marts 2015 Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

Strukturstatistik 2009

Strukturstatistik 2009 strukturstatistik 2009 Strukturstatistik 2009 StrukturStatistik 2009 er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 546.000, hvoraf 262.000

Læs mere

Strukturstatistik 2010

Strukturstatistik 2010 strukturstatistik 2010 Strukturstatistik 2010 StrukturStatistik 2010 er baseret på lønoplysninger for ca. 600.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 546.000, hvoraf 254.000

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 1. FEBRUAR 216 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 UÆNDRET UDVIKLING I LØNOMKOSTNINGERNE PÅ DA-OMRÅDET Fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21 steg lønomkostningerne inklusive lønreguleringer, er i pensionsbidrag,

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

STRUKTURSTATISTIK 2007

STRUKTURSTATISTIK 2007 STRUKTURSTATISTIK 2007 STRUKTURSTATISTIK 2007 StrukturStatistik 2007 er baseret på lønoplysninger for ca. 676.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 616.000, hvoraf 257.000

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Faldet i tilgangen er stoppet Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2010 19,5 pct., mens afgangen var 24,3 pct. Sammenlignet med 2009 er tilgangsprocenten

Læs mere

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2005 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 19. JUNI 2006

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2005 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 19. JUNI 2006 STRUKTUR 2005 STRUKTUR 2005 StrukturStatistik 2005 er baseret på lønoplysninger for ca. 634.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 585.000, hvoraf 240.000 er funktionærer,

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2006 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 18. JUNI 2007

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2006 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 18. JUNI 2007 STRUKTUR 2006 STRUKTUR 2006 StrukturStatistik 2006 er baseret på lønoplysninger for ca. 674.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 618.000, hvoraf 254.000 er funktionærer,

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012

fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012 fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012 Markant fald i sygefravær på da-området et på DA-området er faldet fra 7,3 dage til 6,9 dage pr. beskæftiget fra 2011 til 2012. et svarer til 3,1 pct. af

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

STRUKTURSTATISTIK 2013

STRUKTURSTATISTIK 2013 7. JULI 2014 STRUKTURSTATISTIK 2013 Revideret udgave STRUKTURSTATISTIK 2013 StrukturStatistik 2013 er baseret på lønoplysninger for ca. 604.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

STRUKTURSTATISTIK 2012

STRUKTURSTATISTIK 2012 27. JUNI 2013 STRUKTURSTATISTIK 2012 STRUKTURSTATISTIK 2012 StrukturStatistik 2012 er baseret på lønoplysninger for ca. 650.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 588.000,

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Nyt om løn, juni 2014

Nyt om løn, juni 2014 Nyt om løn, juni 214 BASERET PÅ 1. KVARTAL 214 1 LIDT AFDÆMPET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 214 Aftagende lønudvikling på DA-området. Særlig markant fald inden for bygge- og anlægsvirksomhed. 2 DANSK LØNUDVIKLING

Læs mere

Nyt om løn, august 2012

Nyt om løn, august 2012 Nyt om løn, august BASERET PÅ. KVARTAL UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL For arbejdere steg årsstigningstakten med, pct.point til, pct. i. kvartal, og for funktionærer faldt den med, pct.point til,8 pct.

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2004 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 7. JUNI 2005

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2004 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 7. JUNI 2005 STRUKTUR 2004 STRUKTUR 2004 Statistikken er i 2004 baseret på lønoplysninger for ca. 560.000 lønmodtagere på DA-området. Af de 560.000 lønmodtagere udgør voksne 518.000, hvoraf de 225.000 er funktionærer,

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012 1 Til: Fra: Offentliggørelse Team Analyse & Projekter Notat 12. marts 2012 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Skift i lønudviklingen

Skift i lønudviklingen 10-0719 - poul - 202012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Skift i lønudviklingen Ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik belyses det skift i lønudviklingen, som er sket

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Arbejdsulykker 2013. Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1.

Arbejdsulykker 2013. Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1. 1. september 2014 Arbejdsulykker 2013 FaldENDE ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2013 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 13,3 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det

Læs mere

Lønudviklingen 2. kvartal 2017

Lønudviklingen 2. kvartal 2017 Lønudviklingen. kvartal 7. august 7 Øget lønstigningstakt som følge af stigning i fritvalgsbidrag Fra. kvartal til. kvartal 7 er lønomkostningerne til ansatte inden for DA-området i gennemsnit steget med,

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2015

Lønudviklingen i 2. kvartal 2015 Lønudviklingen i. kvartal. august Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området Højere stigning for arbejdere end for funktionærer Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden

Læs mere

FA STATISTI K ARBEJDSOMKOSTNINGER 2012. Om statistikken 2. Finanssektoren i alt Figur 1 Arbejdsomkostninger pr. præsteret time 3

FA STATISTI K ARBEJDSOMKOSTNINGER 2012. Om statistikken 2. Finanssektoren i alt Figur 1 Arbejdsomkostninger pr. præsteret time 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 47 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K ISSN 193-4776 UDGIVELSE, TRYK OG EKSPEDIDITON: FA KONTAK T: KLC@FANET.DK

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, april 2010 Hvad er ligeløn Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016 Lønudviklingen i. kvartal. august Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området. Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden for DA-området i gennemsnit steget med, pct. Det er

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

STRUKTURSTATISTIK 2014

STRUKTURSTATISTIK 2014 25. JUNI 2015 STRUKTURSTATISTIK 2014 STRUKTURSTATISTIK 2014 StrukturStatistik 2014 er baseret på lønoplysninger for ca. 743.500 ansættelsesforhold. Af disse udgør voksne ca. 676.000, hvoraf knap 292.000

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

FA STATISTI K. Revideret udgave 30.07.2012. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2010. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2010 3

FA STATISTI K. Revideret udgave 30.07.2012. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2010. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2010 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K issn 1903-4776 j u l i 2 011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Lederløn 2015 Lederne December 2015

Lederløn 2015 Lederne December 2015 Lederløn 2015 Lederne December 2015 Velkommen til Lederløn 2015 21 sider med de bedst underbyggede tal for lederes løn i Danmark netop nu. Lederløn 2015 giver mulighed for at sammenligne, hvad ledere i

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS

ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 11. SEPTEMBER 2015 ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR I 2014 var der 12,9 arbejdsulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer for alle medarbejdere

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

International lønstatistik 2. kvartal 2014

International lønstatistik 2. kvartal 2014 . september 214 International lønstatistik 2. kvartal 214 Revideret udgave Lønnen er tæt på at stige i samme takt i danmark som i udlandet Lønudviklingen i Danmark er fortsat lavere end hos vores største

Læs mere

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K issn 1903-4776 november 2010 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Ændringer i strukturstatistikken hos DA

Ændringer i strukturstatistikken hos DA 11-0715 - poul - 28.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ændringer i strukturstatistikken hos DA En kort gennemgang af ændringerne i Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistikker

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

Lønudviklingen i 1. kvartal 2016

Lønudviklingen i 1. kvartal 2016 Lønudviklingen i. kvartal. juni Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området Genebetalinger udgør en øget andel af de samlede lønomkostninger for arbejdere Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Lønudviklingen i 4. kvartal 2015

Lønudviklingen i 4. kvartal 2015 Lønudviklingen i. kvartal. februar Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området Arbejdere stiger mere end funktionærer som følge af større genebetalinger Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne

Læs mere

ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2009

ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2009 PERSONALE 20 ARBEJDSULYKKER ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET I 20 var antallet af arbejdsulykker 25,1 pr. 1 million arbejdstimer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 27, hvor frekvensen var

Læs mere

ARBEJDSULYKKER 2010 PERSONALE

ARBEJDSULYKKER 2010 PERSONALE PERSONALE ARBEJDSULYKKER 20 MINDRE FALD I ULYKKESFREKVENSEN FOR ARBEJDERE I 20 var antallet af arbejdsulykker for arbejdere 21,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Dette er et fald i

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

ARBEJDSULYKKER. Personale 2016 BASERET PÅ 2015

ARBEJDSULYKKER. Personale 2016 BASERET PÅ 2015 ARBEJDSULYKKER Personale 2016 BASERET PÅ 2015 MINDRE STIGNING I ULYKKESFREKVENS OG FALD I ULYKKESFRAVÆR For alle medarbejdere inden for DA-området var der 13,2 arbejds ulykker pr. 1 million præsterede

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 12. maj 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Arbejdsulykker Statistikken omfatter alle medarbejdere ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. 30. august 2013

Arbejdsulykker Statistikken omfatter alle medarbejdere ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. 30. august 2013 30. august 2013 Arbejdsulykker 2012 Fald i ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2012 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 14,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det er

Læs mere

lederløn 2010 særtillæg 50.408 kr 36.499 kr alt om Lønspredning LØnstigning Arbejdstid bonus pension personalegoder aktier Klausuler 44.

lederløn 2010 særtillæg 50.408 kr 36.499 kr alt om Lønspredning LØnstigning Arbejdstid bonus pension personalegoder aktier Klausuler 44. 010 lederløn 50.408 kr %36 36.499 kr 10 44.000 kr særtillæg 8% alt om lederløn 2010 Lønspredning LØnstigning Arbejdstid branche bonus pension personalegoder aktier Klausuler 02 særtillæg december 2010

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

Overenskomst 2013-2015

Overenskomst 2013-2015 Overenskomst 2013-2015 Kristelig Arbejdsgiverforening Kristelig Fagforening Overblik 2 årig aftale Mindstelønninger stiger generelt 1,4-2,2% over 2 år. SH-henlæggelser stiger fra 3,5% til 3,75%. Fleksibel

Læs mere

Løn- og personalestatistikken 2008 - for arkitektbranchen. Medarbejdere der er omfattet af DANSKE ARKs overenskomster 4 DELTIDSANSÆTTELSER 7

Løn- og personalestatistikken 2008 - for arkitektbranchen. Medarbejdere der er omfattet af DANSKE ARKs overenskomster 4 DELTIDSANSÆTTELSER 7 Løn- og personalestatistikken 2008 - for arkitektbranchen Hermed præsenteres Løn- og personalestatistikken 2008, der er udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK). Løn- og personalestatistikken

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

LØNSTATISTIK 2014. Procesindustrien MARTS 2014, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2013

LØNSTATISTIK 2014. Procesindustrien MARTS 2014, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2013 LØNSTATISTIK 2014 Procesindustrien MARTS 2014, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2013 2 Lønbegreber 3 Sådan bruges lønstatistikken SEKTION 1 - TEKNISK OG ADMINISTRATIVT ARBEJDE 5 HØJT KVALIFIKATIONSNIVEAU 8 MELLEMHØJT

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere