STRUKTURSTATISTIK 2008

Transkript

1 STRUKTURSTATISTIK 2008 STRUKTURSTATISTIK 2008 StrukturStatistik 2008 er baseret på lønoplysninger for ca lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca , hvoraf er funktionærer, mens er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende lønmodtagere. REGIONALE LØNFORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time Nye og mere detaljerede branchegrupperinger Pr. 1. januar 2008 indførte Danmarks Statistik en ny branchenomenklatur, Dansk Branchekode 2007, hvilket har givet anledning til også at revidere branchegrupperingerne i DA s statistikker. I hovedtræk består revisionen i, at de hidtil offentliggjorte branchegrupper nu suppleres med nye underopdelinger af de eksisterende branchegrupper. Der introduceres også en enkelt ny branche, nemlig virksomhed inden for bilhandel og -værksteder m.v., som hidtil har indgået i både engroshandel og detailhandel. Udover nyskabelsen inden for handelsvirksomhed videreføres de øvrige branchegrupper i statistikken, og revisionen medfører derfor kun et mindre brud i statistikkens tidsserier. -3,4-4,6-6,9-6,6 10,1 Tema I årets temaafsnit redegøres for, hvordan et personalegode defineres i lønstatistikken og for hvor stor en del af værdien af personalegoder, StrukturStatistikken dækker. Det gøres på bagrund af, at der i forskellige sammenhænge er stor interesse for værdien af personalegoder i relation til lønstatistikken. Da et centralt formål med StrukturStatistikken er at beskrive virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ved at have medarbejdere ansat, er det naturligt, at også omkostninger til personalegoder medregnes. I hvor høj grad det er tilfældet, beskrives i temaafsnittet.

2 STRUKTURSTATISTIK SIDE 2 NYHEDER OG SÆRLIGE FORHOLD StrukturStatistik 2008 følger samme me to de og systematik som tidligere års Struk tur Statistik. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal sammenligning af lønniveauer fra år til år altid ske med forsigtighed. I 2006 blev lønbegrebet beregnet betaling introduceret i DA s webbaserede udtræksværktøj NetStat/Løn med henblik på at tilbyde brugerne af statistikken et smallere lønbegreb svarende til lønnen på lønsedlen. Beregnet betaling publiceres nu også i StrukturStatistik 2008 som en del af de tabeller, der beskriver arbejdsomkostningernes sammensætning. For nærmere beskrivelse af beregnet betaling se efterfølgende afsnit om lønbegreber. Tabellerne, som beskriver arbejdsomkostningernes sammensætning, er desuden ændret i forhold til StrukturStatistik 2007, idet lønbegrebet ferie- og SH-betalinger er ændret til ferie-, fritvalgsog SH-betalinger. Ændringen afspejler, at fritvalgskonto og særlig opsparing inden for en række overenskomstområder pr. 1. januar 2008 har afløst SH-ordningen. Fritvalgskontoen og særlig opsparing blev introduceret i 2007, hvor ordningerne dog var inkluderet i smalfortjenesten. For lønmodtagere, som i 2007 var omfattet, udgjorde betalingerne fra ordningerne typisk godt 0,4 pct. af den ferieberettigede løn. Der er korrigeret for dette ved beregningen af stigningstakter for smalfortjenesten. Pr. 1. januar 2008 blev Dansk Branchekode 2003 erstattet af en ny brancheklassifikation, Dansk Branchekode 2007, og StrukturStatistik 2008 publiceres derfor efter Branchekode Introduktion af Dansk Branchekode 2007 har givet anledning til at revidere DA Statistiks grupperinger af brancher, og i StrukturStatistik 2008 findes nu en opdeling på tre hovedbrancher og 34 delbrancher. Revisionen af branchenomenklaturen har betydet, at en del virksomheder har fået nye branchekoder og i forhold til StrukturStatistik 2007 dækker nogle brancher i StrukturStatistik 2008 nu andre virksomheder. Beregningen af årsstigningstakter for de enkelte branchegrupperinger påvirkes ikke af, at der er virksomheder, som har skiftet branche, idet beregningen tager afsæt i en antagelse om, at virksomheder har haft samme branche i 2007, som de har i DA STATISTIK StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation på DA-området. Der er adgang til statistikken og statistikkens abonnementservice via medlemsområdet på virksomhedens egen arbejdsgiverforenings hjemmeside. I medlemsområdet har alle virksomheder, der deltager i statistikken også mulighed for at få adgang til NetStat Løn med bl.a. egne statistikbearbejdede løntal og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverforening. Abonnement via DA Forlag - daforlag@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Jørgen Blæsdahl, Bettina Holst, Martin Jeppesen, Lars Knudsen og Fredrik Strohkirch. Produktion: Henriette A. R. Petersen Værdien af aftalte bruttotrækordninger er siden StrukturStatistik 2007 indberettet og tillagt lønmodtagers bruttoindkomst. Stigningstakter i StrukturStatistik 2007 blev dog beregnet eksklusive bruttotrækordninger, idet ordningerne ikke indgik i indberetningerne for Bruttotrækordningerne indgår i grundlaget for de beregnede stigningstakter i StrukturStatistik I 2007 udgjorde bruttotrækordningerne 0,11 pct. af fortjenesten, og i 2008 udgør ordningerne 0,32 pct. af fortjenesten.

3 STRUKTURSTATISTIK SIDE 3 LØNBEGREBER Betalingen for det udførte arbejde kan ses både fra lønmodtagerens og virksomhedens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få arbejdet udført kaldes arbejdsomkostninger. Lønmodtagerens samlede indtægter ved at udføre arbejdet kaldes fortjeneste. Resten af virksomhedens arbejdsomkostninger, som ikke kan henføres direkte til lønmodtageren, kaldes øvrige arbejdsomkostninger. Disse omfatter bl.a. bidrag til fonde og offentlige kasser samt udgifter til forsikringer af medarbejdere. Fra og med 1998 indgår endvidere omkostninger til uddannelse samt andre personaleomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger kan som følge af refusioner være negative. Fortjeneste ekskl. genetillæg Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. Dette lønbegreb angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren bortset fra genebetalinger. De enkelte lønmodtageres fortjeneste kan være sammensat på forskellig måde. Der kan f.eks. være tale om, at nogle lønmodtagere har modtaget løn under sygdom, bidrag til deres pensionsordning, personalegoder eller ferie-, fritvalg- og SH-betalinger, mens andre ikke har. Det er derfor nødvendigt at medregne alle elementer (løn under sygdom, pension osv.), når der sammenlignes med statistikkens tal. Genetillæg er ikke medregnet i det gennemgående lønbegreb, idet betaling for genebetonet arbejde ikke er sammenligneligt med betaling for andet arbejde. Genetillæg viser således ikke noget om prisen på arbejdskraft, men derimod prisen for at få arbejde udført under særlige omstændigheder. Genetillæg omfatter bl.a. overtidstillæg, holddriftstillæg og udearbejdstillæg. Smalfortjeneste Smalfortjeneste er defineret som fortjeneste med fradrag af genetillæg, løn under sygdom mv. samt ferie-, fritvalg- og SH-betalinger. Løn under sygdom mv. omfatter fravær som følge af egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke samt andet betalt fravær. Andet betalt fravær omfatter bl.a. betalinger i forbindelse med afholdelse af feriefridage. Det skal bemærkes, at personalegoder og uregelmæssige betalinger såvel lønmodtagerens som arbejdsgiverens bidrag til pension indgår i smalfortjenesten. Det fremgår af fi guren, at smalfortjeneste ikke må forveksles med grundløn. For at sikre, at smalfortjenesten ikke påvirkes af variationer i fraværet, indgår pension, uregelmæssige betalinger og personalegoder opgjort pr. standard time, hvor standard timer for timelønnede består af præsterede timer inkl. sygdom mv. og ekskl. overtid og for fastlønnede 160,88 timer pr. måned. Korrektionen indebærer, at smalfortjenesten adskiller sig fra de øvrige lønbegreber, idet nævneren ikke udelukkende består af præsterede timer. Beregnet betaling Beregnet betaling er defineret som smalfortjeneste med fradrag af arbejdsgivers pensionsbidrag, personalegoder og de uregelmæssige betalinger, som omfatter bl.a. bonusbetalinger, overskudsdeling, provision og kompensation for ikke afholdte feriefridage mv. Beregnet betaling indeholder således lønmodtagerens grundløn, samt funktions-, kvalifikations- og præstationsbestemt løn. Herudover medtages lønmodtagerens pensionsbidrag. Beregnet betaling er det smalleste lønbegreb i statistikken. Således kommer dette lønbegreb tættest på den timesats eller månedsløn, der fremgår af den enkelte lønmodtagers lønseddel. Beregnet betaling påvirkes ligesom smalfortjeneste ikke af variationer i fraværet. SAMLEDE ARBEJDSOMKOSTNINGER FORTJENESTE Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG SMALFORTJENESTE Løn under sygdom m.v. Ferie-, Fritvalg- og SH-betaling Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pensionsbidrag BEREGNET BETALING Lønmodtagers pensionsbidrag Kvalifikationsbestemt Præsentationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn (inkl. bruttoløntræk)

4 STRUKTURSTATISTIK SIDE 4 Pr. time Opgørelserne pr. time for alle tid- og fastlønnede er for alle lønbegreber ekskl. smalfortjenesten baseret på den præsterede arbejdstid. Lønbegreber, der medregner løn under sygdom samt ferie-, fritvalg- og SH-betalinger vil derfor være påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. Det er f.eks. tilfældet for lønbegrebet fortjeneste ekskl. genetillæg. Smalfortjenesten og beregnet betaling er derimod ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie, idet betalinger i forbindelse hermed ikke er medregnet. Pr. måned Opgørelserne pr. måned for fastlønnede er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra smalfortjenesten tillagt særlig feriegodtgørelse. Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned tillagt øvrige arbejdsomkostninger. De to månedsopgørelser er ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. STATISTISKE MÅL Statistikken er baseret på lønoplysninger for hver enkelt lønmodtager. Dermed er det muligt at beskrive lønnens fordeling ved hjælp af statistiske mål for niveau og spredning. Den samme fysiske person kan være med flere gange i statistikken, hvis han/hun har været omfattet af flere forskellige ansættelsesforhold (job/virksomheder) i løbet af året. I beregningen af de statistiske mål medregnes (vægtes) hvert ansættelsesforhold i forhold til dets varighed i året. Gennemsnit Simpelt gennemsnit af alle lønninger eller stigningstakter. Median Den midterste løn. Halvdelen af lønningerne ligger over medianen. Den anden halvdel ligger under. Tilsvarende for stigningstakter er medianen den midterste stigningstakt. ALLE LØNMODTAGERE Andel af lønninger, procent 25 Median Kvartiler Gennemsnit NEDRE KVARTIL Kvartiler Nedre kvartil er det lønniveau, som 25 procent af lønningerne ligger under. I figuren til højre er nedre kvartil markeret ved starten af det lyseblå område. Tilsvarende er øvre kvartil det lønniveau, som 25 procent af lønningerne ligger over. I figuren til højre er øvre kvartil markeret ved slutningen af det lyseblå område. For stigningstakter er nedre kvartil den stigningstakt, som 25 procent af stigningstakterne ligger under, øvre kvartil er den stigningstakt, som 25 procent af stigningstakterne ligger over. Diskretionskrav Offentliggørelse af hhv. niveautal og stigningstakter for en gruppe er betinget af, at der i alt er mere end 41 ansættelsesforhold fordelt på mindst 3 virksomheder i gruppen. Begrænsningen er med til at sikre kvaliteten af de løntal som vises og sikre diskretionshensyn til virksomheder og lønmodtagere. ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

5 STRUKTURSTATISTIK 2008 STATISTIKKENS POPULATION StrukturStatistik 2008 er baseret på lønoplysninger for lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området står for ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2007 indgik lønmodtagere. Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel side 5. Det svarer til 80,2 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Af de resterende 19,8 pct. udgør ledere og medarbejdere med særligt ansvar 9,9 pct. og elever og unge 9,9 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne opdeles efter ansættelsesvilkår i tre grupper, nemlig 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder blandt andet bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie samt opsigelsesregler. Funktionærlignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser samt i kraft af lokale eller individuelle aftaler på virksomheden. Typisk er det for funktionærlignende arbejdere aftalt at anvende udvalgte regler fra funktionærloven, så som opsigelsesvarsler eller fuld løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven (funktionærlignende ansættelsesvilkår). Hovedparten af arbejdere findes dog i gruppen arbejdere i øvrigt. LØNMODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter aflønningsform Arbejdere i øvrigt Timeløn* I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtids - betaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt *Mindst halvdelen af aflønningen sker efter denne aflønningsform

6 STRUKTURSTATISTIK SIDE 6 Det fremgår af tabellen på side 5, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 44,6 pct. af statistikkens population. Der er 11,1 pct., som er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 44,3 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om timeløn, akkordløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Afl ønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et timelønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 5, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (49,3 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af timeløn. Fastlønnede med eller uden overarbejdsbetaling udgør 45,0 pct., 5,1 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,5 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for 95,8 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistikken. Lønmodtagernes uddannelser kategoriseres efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det, at 63,9 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen nederst på siden. Der er 13,2 pct. uden en egentlig uddannelse (har ikke en erhvervsrettet uddannelse, men alene folkeskole, gymnasium el. lign.). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser udgør i ,7 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 30,8 pct. af de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) en lang videregående uddannelse, mens ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE I alt Ikkeerhvervs rettet udd. EFGbasisår, specialarb. udd. o.l. Erhvervsudd. Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt

7 STRUKTURSTATISTIK SIDE 7 ERHVERVSERFARING BRANCHE Procent af voksne Procent af voksne Fremstillingsvirksomhed 34,5 Maskin- og elektronik 9,5 Nærings- og nydelsesmiddel 6,3 Kemisk-, gummi- og plast 4,2 Jern- og metal 3,5 Serviceprægede erhverv 53,3 Forretningsservice 15,4 Transportvirksomhed 13,0 Detailhandel 10,5 Engroshandel 7,1 Bygge- og anlægsvirksomhed 12,2 Bygningsinstallation 8,9 Bygge- og anlæg øvrig 3, Erhvervserfaring, år Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv 36,6 pct. har en mellemlang videregående uddannelse, jf. tabellen side 6. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har 86,5 pct. en erhvervsuddannelse. Blandt lønmodtagere med arbejdsfunktionen andet arbejde (f.eks. rengøring) har 60,6 pct. en erhvervsuddannelse, mens 22,4 pct. har en ikke-erhvervsrettet uddannelse. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af figuren på side 7, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 27,0 pct. har således en ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv

8 STRUKTURSTATISTIK SIDE 8 erhvervserfaring på 0-4 år, mens 8,8 pct. har mere end 35 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere inden for de tre hovedbrancher er 34,5 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 53,3 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens de resterende 12,2 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. figuren på forrige side til højre. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og transportvirksomhed er de dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. Arbejdsfunktion Den mest udbredte hovedarbejdsfunktion på DA-området er proces- og maskinoperatørarbejde med 16,8 pct. af de voksne lønmodtagere, jf. tabellen på side 7. Hovedarbejdsfunktionen mellemhøjt kvalifikationsniveau (typisk funktionærgrupper såsom teknikere, engrossælgere mv.) omfatter ligeledes 16,8 pct. af de voksne lønmodtagere. To ligeledes store grupper er håndværkspræget arbejde (typisk faglærte arbejdere) og andet arbejde (typisk ufaglærte arbejdere). De to hovedarbejdsfunktioner omfatter henholdsvis 15,5 og 15,3 pct. af de voksne lønmodtagere. Blandt de øvrige fem hovedarbejdsfunktioner, som er typiske funktionærgrupper, er salgs- og servicearbejde (ekspedienter mv.) den største med 13,8 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte indenfor fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten proces- og maskinoperatørarbejde (37,7 pct.), arbejde på mellemhøjt kvalifikationsniveau (17,5 pct.) eller håndværkspræget arbejde (17,3 pct.), jf. tabellen side 7. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 58,4 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 20,5 pct. ansatte, som udfører andet arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Lønmodtagere i serviceprægede erhverv er mere jævnt fordelt henover arbejdsfunktionerne end lønmodtagerne i de to andre hovedbrancher. Flest udfører salgs- og servicearbejde eller andet arbejde (f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp).

9 STRUKTURSTATISTIK 2008 HOVEDRESULTATER I dette afsnit beskrives lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Dernæst illustreres det, hvordan voksne lønmodtageres timefortjeneste varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, erhvervs erfaring og geografi. Endvidere beskrives arbejdsomkostningernes sammensætning, herunder øvrige arbejdsomkostninger. Endelig er der foretaget en beregning af lønmodtagernes årsfortjeneste. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål, såsom median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af figuren næste side, at mere end halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste pr. time, som ligger i intervallet mellem nedre kvartil på 173,58 kr. og øvre kvartil på 267,29 kr. Figuren viser en lille gruppe med lønninger fra 50 kr. pr. time til 100 kr. pr. time, som typisk er elever og unge. For alle lønmodtagere under ét findes den hyppigst forekommende timefortjeneste ved 200 kr. (6,5 pct. af lønningerne). Medianlønnen er 213,77 kr. pr. time (markeret med den røde streg), mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 234,79 kr (markeret med den gule trekant). LØNFORDELING Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få ekstremt høje eller lave lønninger. Som det fremgår af StrukturStatistikkens lønfordelinger, forekommer der ikke ekstremt lave lønninger i materialet, sådan som det er tilfældet med høje lønninger. Gennemsnittet er derfor systematisk trukket op af ekstremt høje enkeltlønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen, som i figuren, får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering, men symboliserer samtidig, at gennemsnitstallet angiver balanceeller tyngdepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance. Dette er imidlertid ikke et udtryk for det "normale" niveau i lønfordelinger, der systematisk er trukket mod højre. Lønstrukturen Der kan være mange årsager til denne variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en lang række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er af pladsmæssige hensyn imidlertid ikke muligt her at belyse samspillet mellem alle disse forhold. Det er valgt først og fremmest

10 STRUKTURSTATISTIK SIDE 10 ALLE LØNMODTAGERE LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, de regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere er den hyppigst forekommende fortjeneste 200 kr. (7,6 pct. af alle lønninger). Medianlønnen er 212,08 kr. og den gennemsnitlige timefortjeneste er 227,89 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 365,89 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste ligger ved 270 kr. Imidlertid er det kun 3,9 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 93,32 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 70 kr. (33,9 pct. af lønningerne). Arbejdsomkostningernes sammensætning Arbejdsomkostningernes sammensætning er vist i tabellen på side 11 for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes arbejdsomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Sammensætningen af lønmodtagernes fortjeneste varierer meget fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. ALMINDELIGE LØNMODTAGERE ELEVER OG UNGE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

11 STRUKTURSTATISTIK SIDE 11 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ANSÆTTELSESVILKÅR/JOBSTATUS Arbejdsomkost ninger Øvrige arbejds - omkostninger heraf Gene - tillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgsog SHbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år Alle kr. pr. time 242,48 7,51 7,09 227,89 7,30 30,06 0,79 26,33 187,09 167,20 375,27 8,01 1,36 365,89 6,57 43,38 9,52 52,38 304,27 266,46 259,33 7,57 6,36 245,40 7,20 31,75 1,90 29,63 201,97 179,80 294,77 7,10 2,81 284,85 6,28 34,72 3,89 36,95 235,70 210,43 227,22 7,99 9,57 209,66 8,05 29,05 0,10 23,00 171,40 152,04 221,74 5,95 10,71 205,07 6,02 25,67 0,32 23,26 168,95 151,25 228,69 8,54 9,27 210,88 8,59 29,96 0,04 22,93 172,05 152,25 92,55-4,35 3,58 93,32 2,79 10,54 0,02 4,58 79,53 75,72 100,71-13,05 1,79 111,97 4,04 11,53 0,04 7,79 95,48 89,04 84,99 3,70 5,24 76,05 1,64 9,63 0,00 1,61 64,77 63,38 247,69 6,74 6,17 234,79 6,90 30,27 1,77 27,88 193,42 172,54 Værdien af aftalte bruttotrækordninger er tillagt lønmodtagernes bruttoindkomst og indgår herved i fortjenesten. Bruttotrækordninger har indgået i fortjenesten siden StrukturStatistik 2007, hvor indberettede bruttotrækordninger udgjorde 0,11 pct. af fortjenesten inklusive bruttotræk. I 2008 udgør værdien af bruttotrækordninger 0,32 pct. af lønsummen. Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en del af væksten i ordningerne, der kan henføres til en større udbredelse af bruttotrækordninger fra 2007 til 2008 eller hvor stor en andel, der evt. skyldes forbedrede indberetninger. Genebetalingerne blandt voksne varierer mellem 0,4 pct. af arbejdsomkostningerne for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og 4,8 pct. af arbejdsomkostningerne for funktionærlignende arbejdere. Betalinger i forbindelse med sygefravær mv. varierer mellem 1,8 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og 4,1 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for arbejdere i øvrigt. Personalegoder (omfatter fri bil, kost og logi) udgør 2,6 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 0,4 pct. for almindelige lønmodtagere målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg. Målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg udgør ferie-, fritvalgs- og S/H-betalinger 14,2 pct. for arbejdere i øvrigt og 11,9 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen for voksne varierer mellem 10,9 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for arbejdere i øvrigt og 14,3 pct. for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen omfatter både lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag. Erhvervserfaring Fortjenesten stiger i takt med, at lønmodtagerne opnår større viden, erfaring og produktivitet. Dette ses tydeligst, når fortjenesten til lønmodtagere med 0-4 års henholdsvis 5-9 og års erhvervserfaring sammenlignes, jf. figuren nedenfor. Samtidig ERHVERVSERFARING Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Erhvervserfaring, år

12 STRUKTURSTATISTIK SIDE 12 REGIONALE LØNFORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -3,4-4,6-6,9 stiger lønnen mest markant for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Farverne på figuren viser fortjenesten inddelt i deciler for de forskellige erhvervserfaringer. At det farvelagte areal er større i den ene ende indikerer, at lønspredningen for lønmodtagere med lang erhvervserfaring er større end for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne er 252,91 inden for fremstillingsvirksomhed, 250,72 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 236,92 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabellen side 16. Inden for hovedbranchen fremstillingsvirksomhed ligger medicinalindustri med 331,43 kr. en del over gennemsnittet, mens træ- og papirindustri med 229,50 kr. ligger under. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger detailhandel food m.v. lavest med 164,04 kr. pr. time, mens It-virksomhed ligger højest med 361,40 kr. pr. time. Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort pr. hovedarbejdsfunktion er størst for ledelsesarbejde på højt niveau -6,6 10,1 med 432,35 kr. pr. time og mindst for salgs- og servicearbejde med 173,69 kr. pr. time, jf. side 16. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er som i de foregående år baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsens niveau, jf. side 17. Lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse har i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 181,34 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 399,18 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren til venstre. Lønforskellene varierer fra et niveau på 6,9 pct. under landsgennemsnittet i Region Nordjylland til et niveau på 10,1 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over en uensartet erhvervsstruktur og en deraf følgende forskellig sammensætning af arbejdsstyrken. Betragtes lønforskellene inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner, er der imidlertid fortsat betydelige forskelle regionerne imellem. Øvrige arbejdsomkostninger Løndelen øvrige arbejdsomkostninger er sammensat af flere delelementer, jf. boks side 14. I tabellen på side 13 er de øvrige arbejdsomkostninger for voksne opdelt på fem hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger (se beskrivelse i boksen på side 14). For voksne under ét udgør øvrige arbejdsomkostninger 7,57 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige arbejdsomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 3,04 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring bl.a. Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for persontransport samt inden for andre serviceprægede erhverv vedrører fortrinsvis lønsumsafgift. Refusioner fra offentlige kasser, uddannelsesomkostninger samt andre personaleomkostninger er øget i 2008 i forhold til 2007.

13 STRUKTURSTATISTIK SIDE 13 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Aftalebestemte Uddannelse Andre personaleomkostninger Bidrag Refusion Lovpligtige Bidrag Refusion I alt kr. pr. time Slagterier Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri og forlagsvirksomhed Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Fremstilling af transportmidler Anden fremstillingsvirksomhed Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. Bygningsinstallation Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Deatilhandel food m.v. Detailhandel nonfood Hotel- og restaurationsvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniør virksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Alle 1,31 1,82 4,38 1,54 0,04 1,37 7,90 14,65 1,23 3,72 2,95 0,52 0,00 2,05 8,32 11,34 1,20 2,63 2,28 0,48 0,01 0,69 5,08 7,09 1,18 4,49 2,96 1,17 0,34 1,40 4,54 6,42 1,16 3,56 1,64 0,51 0,04 2,04 6,11 7,87 1,20 3,30 1,89 0,42 0,00 3,53 8,59 12,32 0,93 4,21 0,43 0,09 0,00 0,05 9,51 6,79 1,17 4,85 2,19 0,65 0,03 1,21 6,79 7,14 1,27 3,34 3,28 0,55 0,03 1,89 6,85 10,47 1,24 3,57 2,89 0,66 0,03 1,23 5,94 8,37 1,15 4,15 1,89 0,61 0,06 2,58 6,20 8,23 1,19 3,54 2,01 0,48 0,03 2,73 4,30 7,15 1,32 3,44 4,24 0,56 0,02 1,01 4,92 8,58 1,20 3,98 2,60 0,65 0,00 1,87 5,31 7,66 1,47 3,59 1,97 0,45 0,00 1,18 9,13 10,62 1,18 2,40 4,88 0,49 0,03 1,19 4,40 9,71 1,18 2,64 3,29 0,59 0,12 1,47 3,94 7,71 1,15 3,09 1,94 0,44 0,00 2,22 4,41 7,05 1,20 4,19 1,49 0,39 0,00 1,60 5,30 5,80 1,17 2,61 1,33 0,40 0,01 2,75 7,38 10,42 1,18 3,67 1,60 0,51 0,04 1,81 6,85 8,24 1,28 5,30 0,92 0,74 0,00 2,04 2,82 2,51 1,11 5,17 1,10 0,47 0,01 1,31 4,99 3,80 1,13 3,62 1,74 0,24 0,00 0,87 2,65 3,00 1,60 6,99 1,96 0,19 0,00 2,23 4,18 3,17 4,28 4,54 2,64 0,32 0,01 1,69 4,35 8,72 1,43 5,73 0,84 1,70 0,00 3,54 6,40 8,18 1,23 2,73 0,54 0,12 0,00 4,03 3,75 6,93 1,07 3,57 2,42 0,40 0,02 1,67 6,03 8,00 1,34 2,54 0,90 0,12 0,00 4,01 6,13 9,96 1,25 2,75 1,28 0,44 0,00 3,52 7,73 11,47 1,34 1,39 2,17 0,17 0,00 0,96 1,58 4,84 1,33 5,26 2,90 0,50 0,00 1,12 2,47 3,07 4,35 3,71 1,74 0,20 0,00 3,00 7,88 13,47 1,55 4,59 2,33 0,61 0,02 2,16 5,53 7,57

14 STRUKTURSTATISTIK SIDE 14 Dette afspejler bl.a., at der i 2008 var større refusioner til virksomhederne for udgifter til elever og løn under sygdom, barsel mv. Virksomhedernes bidrag til offentliglige kasser var stort set uændret i forhold til Årsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2008 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde ud over 37 timer pr. uge. Der tages ligeledes ikke hensyn til dage, der er tabt som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesten for forskellige lønmodtagergrupper og for forskellige arbejdsfunktioner fremgår af tabellerne side 15. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne side 14. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær mv. fås faktisk helårsfortjeneste. ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AER. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag, bedriftssundhedstjeneste (BST) samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud, jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer. FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr kr.

15 STRUKTURSTATISTIK SIDE 15 HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ LØNMODTAGERGRUPPER Alm. lønmodtagere Ledere og særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge Elever Unge Alle Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ HOVEDARBEJDSFUNKTIONER VOKSNE Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Voksne i alt Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Fordelingen synes ikke længere at være skåret af forneden, da lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer alt andet lige har lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. mod som nævnt kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. Der er desuden flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde har en faktisk helårsfortjeneste over kr.

16 STRUKTURSTATISTIK SIDE 16 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri og forlagsvirksomhed Kemisk, gummi- og plastindustri Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikfremstilling Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler, legetøj m.v. Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. Bygningsinstallation Serviceprægede erhverv Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Detailhandel Detailhandel food m.v. Detailhandel nonfood Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation Arbejds - omkostninger heraf Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg heraf Løn under sygefravær mv. og SH- Ferie-, fritvalgsbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Kr. pr. time 270,22 8,93 8,39 252,91 9,22 33,15 1,77 31,37 206,24 184,79 270,23 12,91 11,63 245,70 9,99 34,56 1,96 29,30 197,59 177,76 270,68 14,65 8,58 247,45 10,26 37,74 0,84 26,03 197,56 179,25 269,83 11,34 14,38 244,10 9,74 31,68 2,97 32,27 197,62 176,41 239,92 7,09 3,14 229,69 8,23 29,43 2,79 26,82 188,11 167,99 245,03 6,42 9,11 229,50 9,20 30,43 1,46 27,60 186,85 167,37 309,62 7,87 4,33 297,42 6,95 37,66 3,88 37,04 245,05 217,22 293,80 8,87 8,42 276,51 9,00 34,60 2,37 37,30 226,60 202,54 305,13 12,32 9,79 283,02 8,57 34,89 2,78 38,61 232,28 207,85 341,04 6,79 2,81 331,43 8,09 39,95 2,72 45,87 274,25 245,04 267,12 7,14 9,60 250,39 9,67 32,30 1,92 33,01 203,90 182,13 266,44 10,47 10,40 245,56 8,50 33,59 1,70 31,36 200,89 179,09 251,73 8,37 7,95 235,42 9,53 31,19 1,50 27,75 191,77 172,05 266,56 7,50 7,26 251,80 9,52 32,21 1,13 31,16 205,31 186,29 268,62 8,23 4,24 256,15 8,74 32,98 1,48 31,40 209,15 191,34 265,58 7,15 8,70 249,73 9,90 31,84 0,97 31,05 203,47 183,88 263,39 8,58 6,20 248,61 10,09 32,96 1,06 29,41 202,52 182,03 269,81 8,19 9,08 252,54 8,62 32,65 1,68 32,17 208,12 180,33 264,42 7,66 9,07 247,69 8,37 32,10 1,84 30,70 205,06 177,37 294,41 10,62 9,13 274,65 9,74 35,20 0,97 38,87 222,08 193,82 264,23 9,14 4,37 250,72 6,80 34,21 1,53 30,69 207,15 178,21 261,63 9,71 3,52 248,39 6,50 33,54 1,43 30,21 205,79 175,66 270,78 7,71 6,49 256,58 7,58 35,87 1,79 31,90 210,56 184,62 248,04 5,95 5,17 236,92 5,67 29,85 2,10 27,75 196,30 175,52 254,30 7,05 2,15 245,09 6,63 30,81 3,64 27,33 203,37 183,72 290,29 8,35 2,83 279,10 6,46 33,98 5,01 35,78 231,07 205,00 267,26 5,80 2,28 259,19 6,55 31,87 4,68 31,71 214,29 191,93 331,59 10,42 2,72 318,45 6,85 38,10 4,61 42,88 263,62 229,33 268,93 8,24 3,31 257,37 6,05 31,72 5,61 32,19 213,32 192,08 183,26 3,06 5,28 174,92 4,66 21,30 1,14 16,28 145,72 133,47 173,30 2,51 6,76 164,04 4,54 19,71 1,07 14,53 136,99 126,37 196,70 3,80 3,28 189,62 4,82 23,44 1,23 18,66 157,50 143,05 195,18 3,00 4,60 187,59 2,81 23,19 0,64 17,54 158,79 146,45 252,76 4,89 8,93 238,94 5,45 30,15 1,34 30,53 197,97 171,35 231,18 3,17 8,90 219,11 5,15 28,17 1,09 25,92 182,02 159,78 306,03 8,72 17,08 280,22 6,90 33,87 0,80 45,33 231,44 199,26 290,64 8,18 3,91 278,55 5,53 34,33 2,50 36,47 229,66 192,06

17 STRUKTURSTATISTIK SIDE 17 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Forretningsservice It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniør virksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Hele DA Arbejds - omkostninger heraf Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg heraf Løn under sygefravær mv. og SH- Ferie-, fritvalgsbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Kr. pr. time 265,93 6,44 3,76 255,73 5,90 33,26 1,75 29,36 211,39 192,38 368,95 6,93 0,62 361,40 9,57 45,03 3,96 53,78 295,19 261,56 279,05 8,00 3,03 268,02 7,71 34,19 2,84 32,04 220,38 200,32 316,01 9,96 1,45 304,60 6,36 37,99 1,65 33,80 251,41 227,27 336,64 11,47 1,40 323,76 6,23 39,19 1,54 48,08 269,03 244,46 212,30 4,84 10,04 197,43 2,67 28,25 0,22 10,99 166,26 157,35 203,77 3,07 3,56 197,13 5,42 27,04 1,56 20,16 162,47 147,93 248,11 13,47 2,63 232,01 8,21 30,71 1,15 25,20 189,22 171,86 259,33 7,57 6,36 245,40 7,21 31,75 1,90 29,63 201,97 179,80 HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 441,00 7,97 0,68 432,35 6,51 49,98 15,55 65,94 360,43 311,98 369,71 8,47 1,48 359,76 7,63 44,01 2,83 49,92 297,01 266,89 298,52 7,42 3,16 287,94 6,48 35,43 4,13 36,63 237,87 211,09 217,04 5,22 3,20 208,62 4,77 26,51 0,48 23,17 172,48 155,81 184,86 4,14 7,04 173,69 4,48 21,74 0,27 15,70 144,96 133,87 219,33 8,52 12,91 197,90 7,66 28,96 0,49 22,74 159,33 144,57 253,83 8,82 7,65 237,36 8,46 32,45 0,24 28,12 194,99 170,45 233,26 9,22 13,19 210,85 10,23 29,64 0,05 24,20 169,91 151,45 207,72 7,85 6,53 193,34 6,53 26,75 0,11 19,98 158,84 142,39 UDDANNELSE Ikke-erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 194,01 5,67 6,99 181,34 5,48 23,68 0,69 15,92 150,15 138,02 246,58 7,76 6,95 231,87 7,6 30,57 1,38 27,47 190,24 168,74 281,7 7,66 3,52 270,52 6,51 33,76 3,25 34,3 223,64 199,95 342,76 7,75 3,89 331,11 6,66 40,27 4,76 46,1 274,61 245,74 411,24 8,27 3,79 399,18 8,04 47,91 5,63 59,65 329,48 288,27

18 STRUKTURSTATISTIK 2008 UDVIKLINGEN FRA 2007 TIL 2008 Alle voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg steg fra 2007 til 2008 med 4,6 pct. for voksne, jf. figuren til højre samt tabellen næste side. 6 ALLE VOKSNE pr. time, procent Lønudviklingen ifølge StrukturStatistikken afspejler dels er for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2007 og 2008 og dels populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side Fortjeneste ekskl. genetillæg Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. time steg med 4,5 pct. fra 2007 til Stigningen i arbejdsomkostningerne var dermed lidt lavere end stigningen i fortjenesten. Dette afspejler bl.a., at der i 2008 var større refusioner til virksomhederne for udgifter til elever og til løn under sygdom, barsel mv., og samtidig faldt bidragene til AES og barselsfonde. Også fi nansieringsbidraget og virksomhedernes rekrutteringsomkostninger faldt. Bidragene til bl.a. oplysnings- og uddannelsesfonde og AER steg. Læs mere om øvrige arbejdsomkostninger i afsnittet side 14. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. figuren til højre med individuelle stigninger for identiske personer. Dette understreger, at en i gennemsnitsfortjenesten på 4,6 pct. for alle voksne ikke kan opfattes som den "normale" for den enkelte lønmodtager. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således stigninger på 1,3 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 9,7 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 4 pct. Fire stigningstakter I de detaljerede tabeller (jf. tabelafsnittene) vises fire stigningstakter for gennemsnitslønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Tilsvarende vises fire stigningstakter for medianlønnen INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKSTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL I tabellen på næste side er de fire stigningstakter i gennemsnitslønnen vist for alle voksne på DA-området. Der vises to stigningstakter pr. time for alle tid- og fastlønnede under ét. Ændringen i smalfortjenesten var 4,5 pct. i 2008 og dermed lidt lavere end en i fortjenesten ekskl. genetillæg på 4,6 pct ØVRE KVARTIL i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent

19 STRUKTURSTATISTIK SIDE 19 I de detaljerede tabelafsnit er det normalt, at fortjenesten og smalfortjenesten ikke stiger lige meget. Eventuelle forskelle mellem de to stigningstakter beror på, at de er beregnet for to forskellige lønbegreber, jf. side 3. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Smalfortjeneste medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan henføres til enten løn under sygdom mv. og/eller ferie-, fritvalg- og søgnehelligdagsbetaling. Ud over de to nævnte stigningstakter vises endvidere udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede samt for fastlønnede alene. Her medregnes ligesom i opgørelsen af fortjenesten pr. time alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværssamt ferie-, fritvalgs- og søgnehelligdagsbetalinger, jf. afsnittet om lønbegreber side 3. I 2008 steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned i forhold til 2007 med gennemsnitligt 4,3 pct. for alle tid- og fastlønnede. Opgjort kun for fastlønnede udgør stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned 4,5 pct. i Detaljerede opdelinger Af tabellen nedenfor fremgår det, at timefortjenesten steg med 4,2 pct. for både arbejdere og funktionærer fra 2007 til DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE, PCT Pr. time, alle tid- og fastlønnede Fortjeneste ekskl. genetillæg 4,6 Smalfortjeneste 4,5 Pr. måned, tid- og fastlønnede, fortj. ekskl. genetillæg 4,3 Pr. måned, fastlønnede, fortjeneste ekskl. genetillæg 4,5 I tabellerne på næste side er lønudviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time fra 2007 til 2008 for voksne vist pr. branche, hovedarbejdsfunktion og region. ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I LØNMODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE Funktionærer Arbejdere Alle ,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 4,2 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 4,2 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSOMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE Funktionærer Arbejdere Alle ,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 4,2 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 4,2 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1 4,5

20 STRUKTURSTATISTIK SIDE 20 DEN ÅRLIGE LØNUDVIKLING FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG PR. TIME, VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier Øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler, legetøj m.v. Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinstallation Bygningsinstallation Serviceprægede erhverv Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Detailhandel Detailhandel food m.v. Detailhandel nonfood m.v. Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation Forretningsservice mv. It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniørvirksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformideling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Hele DA Procent 4,9 4,2 2,9 3,5 3,5 4,6 4,6 4,1 3,4 3,6 3,3 2,5 4,6 4,1 4,2 4,0 5,5 3,7 2,2 4,3 3,6 5,4 5,7 3,6 3,6 1,7 3 3,2 5,1 3,9 3,3 3,3 2,3 2,7 3,5 3,3 2,6 5,1 5,7 3,8 4,7 3,6 4,2 4,9 5,1 3,6 4,9 4,7 3,8 3,2 3,5 4,2 4,0 3,7 4,3 3,5 2,8 2,8 3,7 4,3 4,3 4,9 5,2 2,6 3,5 3,6 4,8 5,3 5,0 5,4 6,4 2,8 3,0 2,8 3,1 3,6 3,5 6,2 3,7 3,8 3,6 5,2 6,7 5,5 5,9 2,1 3,8 3,3 2,3 3,8 4,7 4,6 4,0 3,8 4,7 3,6 3,2 2,7 3,7 3,3 3,2 4,7 4,3 4,2 3,2 3,1 3,5 3,0 2,5 4,7 4,3 4,5 4,9 3,1 2,5 2,9 3,9 3,4 4,4 4,1 4,3 3,2 3,5 2,9 3,8 4,0 3,3 3,0 3,0 3,1 3,3 2,4 3,7 2,9 3,3 4,6 5,9-1,2 3,5 4,3 5,1 2,7 3,9 3,7 3,0 5,2 7,9 4,5 4,7 3,3 4,3 3,9 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6