Industrien affinder sig med hjemmehacking af spillekonsoller og tv

Transkript

1 Lae Karriere Dorthe Bjergskov skal skabe en intelligent klynge for materialevidenskab. Side Automation Fjernadgang til produktionsanlæg breder sig og giver flere driftstimer. Tema side statistik Digitalisering af bøger giver litteraturforskere nye værktøjer. Side Bernardo Francisco HORATIO Hamlet Osric 25 Siden juni 2011 ing.dk Personer, der taler direkte med hinanden i Shakespeares Hamlet, er forbundet med streger. Netværket viser, at Horatio har en langt vigtigere funktion end hidtil antaget. Han er bindeleddet mellem hoffet og omverdenen. Han Norsk kaptajn Adidas: Bilmaterialer skal gøre os til nr. 1 taler med de døde (spøgelset) (sømand) og almindelige folk Marcellus, Bernardo og Franci Han forbinder det danske ho (Fortinbras) og England (gentl Computersimuleringer, bilkomponenter og filmoptagelse af bevægelser er blandt de redskaber, som skal sikre sports giganten Adidas en hurtigere udviklingstid og dermed en global førerposition. P PR-foto Adidas SIDE 6 Industrien affinder sig med hjemmehacking af spillekonsoller og tv Forbrugerne forbedrer i stigende grad selv deres elektronikprodukter for at få flere funktioner. Hverken B&O eller Microsoft vil arbejde aktivt imod fænomenet. forbrugerelektronik Af Jakob Møllerhøj jak@ing.dk Få dit tv til at optage på en USB-dongle, forvandl dit gamle kamera til et superkamera, hvor lukkertiden kan styres ned i mindste detalje, eller skru op for sendestyrken på din wifirouter, så den rækker længere. Det er eksempler på, hvordan forbrugerne i stigende grad selv kan forbedre deres elektronik på en måde, som går ud over de egenskaber, produktet oprindeligt har. Og det affinder flere store elektronikproducenter sig tilsyneladende med. De virksomheder, Ingeniøren har talt med, farer i hvert fald ikke ud med bål og brand imod hjemmetuning, hvor forbrugeren eksempelvis ændrer på den software, kaldet firmware, som elektronikken kører på. Microsofts spillekonsoller er et eksempel på forbrugerelektronik, som slutbrugere i stor stil har forsøgt at ændre på, bl.a. så konsollen kan spille piratkopierede spil. Direktør for platform og udviklere i Microsoft Danmark Ole Kjeldsen bifalder ikke, at brugerne forsøger at ændre i XBox en, men det er heller ikke noget, som virksomheden aktivt forfølger.»når man laver forbrugerelektronik, så kommer man i hænderne på mange millioner for ikke at sige milliarder af mennesker, og så sker der ting og sager,«siger han.»hvis vi skulle rende rundt og retsforfølge alle, der laver de mindste modifikationer, så kunne vi ikke lave andet,«siger Ole Kjeldsen. Hos den danske elektronikproducent B&O oplyser kommunikationsdirektør Tommy Jakobsen, at B&O har et aktivt community, hvor brugerne finder nye måder at anvende virksomhedens apparater på.»for B&O er det ikke et mål i sig selv at forsøge at forhindre, at fans og entusiaster med specialviden bruger tid og energi på at tilpasse produkter til deres individuelle behov,«siger Tommy Jakobsen. B&O har dog lagt sikkerhedsmekanismer ind i produkterne for at begrænse forbrugernes mulighed for at ændre i firmwaren. Det sker ifølge Tommy Jakobsen bl.a. for at undgå, at kunderne åbner sikkerhedshuller i apparaterne, som i stigende grad er online, og derfor kan blive sårbare over for rigtige hackere den slags, der nedlægger hjemmesider. Lektor ved IT-Universitetet Joseph Kiniry vurderer, at hjemmetuning af forbrugerelektronik griber om sig trods begrænsningerne.»hacking af forbrugerelektronik er vokset ganske meget gennem de senere år,«siger han. Det hænger sammen med, at værktøjer til at hacke er blevet nemmere for lægfolk, bl.a. fordi meget elektronik anvender open source-operativsystemer, som kan tilpasses, og som gør det muligt at få mere ud af et produkt, f.eks. større rækkevidde på et trådløst net. Men industrien har en grænse:»det er klart, at hvis det giver mange folk en negativ oplevelse med vores forbrugerelektronik, så er det noget, vi er nødt til at kigge på,«siger Ole Kjeldsen, Microsoft Danmark. Også forskerne har taget hackingen til sig. Københavns Universitet anvender Microsofts spilenhed Kinect i et projekt om fysisk genoptræning. j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 24 Teknologi Japanerne kæmper stadig med det katastroferamte a-kraft-værk i Fukushima. Nu skal et kæmpetelt holde på det radioaktive materiale. Side 8

2 2 Ingeniøren 1. sektion 24. juni 2011 Ingeniøren Hjælp elektronikindustrien: Hack dit fjernsyn Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef Man skal ikke ret langt ind i menuerne på et Samsung-fjernsyn, før man opdager et lidt nørdet, javist tilbud: Du kan selv opgradere tv ets såkaldte firmware. Samme sted oplyser Samsung, at apparatet rummer software licenseret under GPL, hvilket lidt populært sagt betyder, at det bygger på en eller anden afskygning af open source-styresystemet Linux. Muligheden for ny firmware betyder, at fjernsynet kan hackes. At tv ets basis er Linux, betyder tilmed, at det for mennesker med den rette viden er ret let at ændre på tv ets funktionalitet. De kan f.eks. programmere mulighed for at optage udsendelser på en USB-stik. Det kan andre brugere siden hente på nettet og installere i deres fjernsyn. En traditionel virksomhed ville tøve. Men i denne moderne verden kan det aldrig skade Samsung, at selskabets kunder arbejder med og finder på nye funktioner til produkterne. Tværtimod: Kundernes innovationsevne kommer producenten til gode og sætter udviklingstempoet og konkurrenceevnen op. det samme kan iagttages på andre bokse i hjemmet: Routeren til internettet, som kan opgraderes til filserver. De steppebrandspopulære smartphones, hvoraf mange har det også Linux-baserede styresystem Android. Selv såkaldt infotainment i biler er på samme kurs. Alliancen Genivi har, med en række stærke producenter i ryggen, siden 2009 arbejdet på at udvikle en åben platform. Open source-trenden er i gang med at brede sig til alle mulige andre produktområder end den rene software. I klassisk it har deling af kode gennem de seneste tyve år vist sig som en særdeles bæredygtig idé. Der er skabt software, som langt overgår produkter fra ikke-åbne virksomheder. Internettet ville overhovedet ikke fungere, hvis det ikke var for open source. Da det er et faktum, at den åbne udviklingsmodel er hårdt på vej ind, falder det i øjnene, at der er for mange tradi tionelt tænkende danske virksomheder. Open source har ændret udviklingsmodellen fuldstændig: 5-10 mennesker i centrum, 50 omkring dem, samt et par hundrede håndlangere står f.eks. bag styresystemet Free- BSD, uden hvilket internettets allerkraftigst belastede servere ikke ville have det godt. Sammenlign dette headcount med Nokias udviklingsafdeling i Sydhavnen, som nu lukkes. I dette hus er der i størrelsesordenen udviklere. Da det er et faktum, at den åbne udviklingsmodel er hårdt på vej ind, falder det i øjnene, at der er for mange traditionelt tænkende danske virksomheder. I et evigt accelererende marked skulle de hellere se muligheden for dynamik sammen med brugerne som et potentiale end at forsøge at holde på nogle lukkede programstumper, som ofte vil være forældede, inden de når ud til slutbrugerne. Jo flere hackede B&O-fjernsyn og Lego-robotter, desto bedre er det for B&O og Lego. Så hvis B&O holder ord ift. dagens forside, er det en glædelig nyhed. Som næste skridt kunne Dansk Industri gå i kødet på egen medlemskreds med et lignende budskab. Muligheden for hjemmehacking har vist, at få menneskers passionerede indsats kan skabe produkter med voldsom gennemslagskraft. For danske virksomheder er det en mulighed ikke en trussel. j ugens satire: kommunikation SPØRG SCIENTARIET? Hvorfor får knive lettere flyverust? Danglish Flere danske politikere har tidligere vist sig som tvivlsomme ud i engelsk. Nu vil Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet styrke sprogfagene. Alle børn får engelsk fra 1. klasse og et andet fremmedsprog fra 5. klasse, siger en arbejdsgruppe. >> se flere på ing.dk/satire Lars Christensen spørger, hvorfor knive er mest udsatte for flyverust:»vi kender alle til flyverust på bestikket i opvaskemaskinen. Men hvorfor er det kun knivene, der får rustpletter (som nemt fjernes med skuresvampe)? Vi er sammenbragte og har tilsammen fire forskellige bestikfabrikater, og det er det samme for alle.«grethe Winther, seniorforsker ved Afdelingen for Materialeforskning på Risø DTU, svarer:»det stål, som bestik laves af, indeholder meget krom. Stål med mere end cirka 11 pct. krom har generelt en god korrosionsbestandighed. Kromet i stålet oxideres let i overfladen til kromoxid, der danner et beskyttende lag mod yderligere korrosionsangreb. Jo mere krom i materialet, jo bedre rustbeskyttelse. Men krom ændrer også andre af metallets egenskaber. Rettelse Når man skal vælge materialer til et produkt, må man ofte prioritere mellem de ønskede egenskaber. Det gælder også bestik. Alle dele af bestikket skal helst være rustfri, men i modsætning til skeer og gafler skal knivene også være skarpe. Krom beskytter metallet mod rust, men det gør det også svært at få en god holdbar skarp kniv. Man må derfor gå lidt på kompromis og lave knivene af stål med mindre krom, end der bruges til gafler og skeer. Der er typisk 18 pct. krom i gafler og skeer, mens der kun er ca. 14 pct. i knive. Derfor ruster knivene også lettere, men er til gengæld skarpe. Når rust på knivene ses som pletter, der kan udvikle sig til små fordybninger, skyldes det, at en lokal skade på det beskyttende kromoxidlag, giver let adgang for rustangreb i dybden, mens resten af overfladen stadig er beskyttet.«j Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Se også quizzen på apps.facebook. com/scientariet/ Hedensted Kommune havde beklageligvis fået en forkert farve på det kort, der ledsagede artiklen Kun fem kommuner har en plan for klimatilpasning på side 17 i sidste uges udgave af Ingeniøren. Kommunen burde have været grøn som indikation af, at Hedensted er en af de fem kommuner, der har en færdig plan for klimatilpasning. Red. Telefon redaktion@ing.dk / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: debat@ing.dk Abonnement og adresse ændringer: Telefon abonnement@ing.dk Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 FORSIKRING AF: medarbejdere firmabiler rådgiveransvar inventar IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk Læs også på ida.dk om alle de faglige tilbud til dig som rådgivende ingeniør. DU KAN SIKRE DINE MEDARBEJDERE PÅ MANGE MÅDER Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er at have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi r dig ro til at drive din forretning i stedet for at spekulere på, hvad der kan gå galt. På kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiveransvarsforsikring. Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude. Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

4 4 Ingeniøren 1. sektion 24. juni 2011 FOKUS forbrugerelektronik Hacking af forbrugerelektronik breder sig tv, routere og andre produkter hjemmetunes af entusiastiske forbrugere. Brugere føjer nye funktioner til deres Samsung-tv Den tyrkiske softwareingeniør Erdem U. Altinyurt er ophavsmand til projektet SamyGO, der giver øget funktionalitet i en række Samsung-tv er. tv-hacking Af Jakob Møllerhøj jak@ing.dk Med software-projektet SamyGO kan ejere af et tv fra Samsung udvide funktionaliteten af deres produkt f.eks. gøre det muligt at optage video på en tilsluttet USB-nøgle, selv om deres tv ikke havde den funktion, da det kom fra fabrikken. Projektet er sat i søen af den 29-årige tyrkiske softwareingeniør Erdem U. Altinyurt og er et eksempel på bølgen af hjemmetuning af forbrugerelektronik Erdem U. Altinyurt var på jagt efter en softwareopdatering til det LCD-tv, han netop havde købt. Sådan en opdatering kaldes også for en firmwareopdatering. I den proces faldt han over en diskussion på hjemmesiden avsforum.com, hvor mulighederne for at ændre i en del af funktionaliteten i et Samsung-tv blev diskuteret.»i tråden på avsforum var der nogle folk, der diskuterede muligheden for at ændre i firmwaren. Og det gik op for mig, at tv et ikke har en BIOS-agtig firmware, men kører med Linux,«siger han til Ingeniøren. Erdem U. Altinyurt forklarer, at netop fordi tv et benytter det åbne styresystem Linux, så er det lettere at ændre på softwaren, fordi alle i princippet kan kigge i koden. Interessen for tråden på avsforum. com viste sig at være stor, og Erdem U. Altinyurt tog derfor initiativ til at oprette en wiki på sourceforge.com, der er en hjemmeside for open source-programmeringsprojekter.»jeg mente ikke, tråden var nok til os. De samme spørgsmål blev ved med at dukke op igen og igen. Jeg havde nogle projekter ved sourceforge tidligere, og det er virkelig nemt at starte en wiki-side der. Så det gjorde jeg og åbnede også et forum,«siger Erdem U. Altinyurt. Henvendelse fra Samsung Efterhånden som SamyGO-projektet har udviklet sig til at omfatte en lang række af Samsungs nyere, Linux-baserede fjernsyn, så har Samsung selv tilsyneladende også vist en stigende interesse for projektet. Eksempelvis begyndte Samsung i 2010 at udsende firmware med restriktioner, som gør det vanskeligere at ændre i software i tv-apparaterne, fortæller Erdem U. Altinyurt. Han har en formodning om, at Samsung begyndte at udsende den nye type firmware netop på grund af SamyGO-projektet, der blandt andet gør det muligt at anvende wifi-dongles i apparaterne, selv om de ikke er fra Samsung. Som tidligere nævnt bliver der også åbnet for, at nogle apparater kan gemme video på en USB-dongle en slags indbygget harddisk optager.»på den måde virker high-end-modellerne mindre attraktive, fordi der kan tændes for de her features. Det tror jeg ikke, Samsung kan lide,«siger han. For et par måneder siden fik Erdem U. Altinyurt en direkte henvendelse fra Samsung, fortæller han. Henvendelsen skyldtes, at nogle af de nøgler, Samsung bruger til at kryptere firmware med for at gøre det vanskeligere for udefrakommende at ændre i den, var blevet offentliggjort i det forum, Erdem U. Altinyurt havde oprettet i forbindelse med SamyGO-projektet på sourceforge.com.»de bad mig høfligt om at fjerne nøglerne,«fortæller Erdem U. Altinyurt og tilføjer, at han ikke mener, der var noget juridisk forkert i, at nøglerne var offentliggjort:»der findes et open source-script, der kan afsløre nøglerne for enhver, der ønsker det.«erdem U. Altinyurt endte dog med at fjerne nøglerne fra forummet på Samsungs opfordring, men ifølge ham er der ikke generelt noget ulovligt ved SamyGO-projektet.»Vi frigiver ikke nogen firmware Den 29-årige tyrkiske softwareingeniør Erdem U. Altinyurt opdagede ved et tilfælde mulighederne for at ændre på funktionaliteten i sit Samsung-TV ved at opgradere firmwaren. I dag har hans opdagelse udviklet sig til et større projekt, hvor brugere har udviklet over 30 forskellige applikationer. Privatfoto Giv lommekameraet ekstra muskler CHDK Canon Hack Development Kit er, som navnet måske antyder, målrettet kameraer fra producenten Canon. CHDK er i modsætning til eksempelvis DD-WRT til routere (se modstående side) ikke en permanent firmwareopgradering. Derimod er der tale om, at softwaren bliver indlæst enten automatisk eller manuelt i hukommelsen på kameraet under bootprocessen. Ligesom med DD-WRT til routere er det nødvendigt at finde en udgave af CHDK-softwaren, der passer til netop den hardware, man er i besiddelse af. Blandt de udvidelsesmuligheder, som fra Samsung, vi frigiver ikke nogen modificeret firmware. Vi frigiver blot et program, som omdanner Samsung-firmware til hacket firmware, men det sker på brugernes computere,«siger han. Flere end 30 forbedringer Der findes i dag mere end 30 forskellige applikationer i forbindelse med SamyGO-projektet. De omfatter alt fra at give brugerne mulighed for at tilslutte et USB-dvd-drev til visse tv er og så til en applikation, der gør det muligt at fjernbetjene tv et over et LAN-netværk. Ifølge Erdem U. Altinyurt er der stadig gang i projektet, og han har for nylig selv arbejdet på en applikation, der ved hjælp af en lyssensor koblet til tv ets USB-port gør det muligt automatisk at skrue op og ned for baggrundsbelysningen i apparatet. Når baggrundsbelysningen på skærmen automatisk bliver justeret, er det blandt andet mere skånsomt for øjnene at se tv, når det er mørkt, mener Erdem U. Altinyurt.»Men det sparer også energi,«siger han. Ingeniøren har uden held forsøgt at få en kommentar fra Samsung. j CHDK ifølge projektets hjemmeside byder på, er at kunne fjernudløse kameraet via et USB-kabel samt at optage billeder i RAW-format også på modeller, der ikke kan fra fabrikkens side. CHDK gør det også muligt at forlænge lukkerhastigheden op til 64 sekunder og endnu længere på visse modeller. Pas på elektronikken og garantien Ville du gerne have, at dit nye Samsung-tv kunne optage udsendelser på et USB-stik, du tilslutter? Fortvivl ikke, hvis apparatet ikke er født med denne funktion. Måske kan du selv ved hjælp af projektet SamyGO tilføje funktionaliteten. PR-foto hacking og hacking Ordet hacking kan have flere betydninger, men sættes for øjeblikket nok mest i sammenhæng med nogen, der bryder ulovligt ind på en hjemmeside eller i et computersystem. Hacking kan dog også være en betegnelse for, at nogen ændrer eller udvider den måde, et system fungerer på. Det sidstnævnte er tilfældet i forhold til hacking af forbrugerelektronik. Selv om det måske kan virke fristende straks at søge på nettet efter software, der måske kan udvide funktionaliteten i din wifi-router, din ipod eller dit kamera, så er der lige et par ting, det er værd at holde sig for øje, før du installerer hjemmelavet firmware i dine produkter. For det første kan en ændring i softwaren bevirke, at forbrugerelektronikken ikke virker mere. Det kan ske, hvis strømmen forsvinder under opdateringen, noget bliver gjort i den forkerte rækkefølge osv. Derudover kan garantien på produktet sættes ud af kraft, hvis forbrugerne selv fifler, forklarer kommunikationschef i Branchen ForbrugerElektronik Erling Madsen.»Det er en rigtig dårlig idé: Garantien bortfalder, og der kan opstå en række utilsigtede følgevirkninger, når man piller ved softwaren. Det svarer til chiptuning af biler: Motorerne kan godt lidt mere, end fabrikkerne opgiver men risikoen for, at det går galt, er stor.«men selvom garantien skulle bortfalde, så gælder reklamationsretten stadig, forklarer jurist i Forbrugerstyrelsen Henrik Sedenmark. Reklamationsretten gælder i to år og beskytter forbrugeren mod fejl i produktet på købstidspunktet.»reklamationsretten kan man ikke aftale sig ud af. Hvis fejlen har været til stede på leveringstidspunktet, så er sælgeren ansvarlig uanset, hvad man i øvrigt selv har lavet senere,«siger han. Det betyder, at selv om forbrugeren har installeret uautoriseret software, så gælder reklama tionsretten stadig, hvis elektronikken pludselig ikke virker længere på grund af en kold lodning, der var til stede på købstidspunktet. Men sælgeren kan ikke bebrejdes, hvis enheden ikke virker, fordi forbrugeren selv har installeret software på elektronikken, understreger Henrik Sedenmark. Han kan dog ikke sige med sikkerhed, hvorvidt reklamationsretten stadig dækker, hvis en softwareændring i et produkt forårsager, at hardwaren lider overlast.»vi har ikke umiddelbart haft nogen sager med det,«siger han.

5 Ingeniøren 1. sektion 24. juni Specialsoftware sætter tryk på Routeren DD-WRT er et udbredt stykke Linux-baseret software, der gør det muligt at ændre på et utal af faktorer i opsætningen af en trådløs router. Blandt andet kan software i visse produkter ændre på routerens sendestyrke, så den rækker længere (eller kortere). Den funktion skal dog bruges med varsomhed, særligt da det på nogle produkter er muligt at skrue sendestyrken op over de 100 mw, som er den tilladte grænseværdi i Danmark for den slags enheder. DD-WRT-softwaren kan desuden åbne op for sådan noget som øget VPN-funktionalitet, SSLopkobling eller slet og ret muligheden for at tilknytte diverse USB-enheder til routeren, som måske ikke tidligere var understøttede i den oprindelige fabrikantsoftware. DD-WRT er lavet i versioner, der passer til en lang række routere, dog er ikke alle produkter understøttet lige godt, og desuden er der enkelte routere, som det af tekniske årsager ikke har været muligt at få DD-WRT til at køre på, fremgår det af projektets hjemmeside. Åbning af spilenhed vækker glæde på Københavns Universitet Kinect-enheden til Microsofts spillekonsol XBox 360 har gennem længere tid været genstand for uofficielle softwareeksperimenter, men nu har den amerikanske virksomhed åbnet helt op for udviklingen til Kinect. kinect Af Jakob Møllerhøj jak@ing.dk Siden Microsoft lancerede spilleenheden Kinect, der blandt andet kan bedømme afstand ved brug af en infrarød laser, har brugere verden over fundet på nye og anderledes måder at anvende Kinect på. De mange anvendelsesområder, der eksempelvis omfatter muligheden for at kontrollere et tv ved brug af håndbevægelser, har blandt andet været båret frem af folk, som har forsøgt at tolke de data, der er kommet ud af den åbne USB-port i Kinect- enheden, hvorefter de har skrevet frit tilgængelig software, så andre også har kunnet kommunikere med Kinect. Men nu har Microsoft for første gang udgivet et offentligt udviklingsværktøj til enheden, som giver yderligere adgang til produktet. Og det vækker glæde på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU).»Det ser ud som om, den software Microsoft bruger, er af højere kvalitet, end de open source-systemer, der har eksisteret indtil nu. Derfor er vi rigtig glade for nu at have adgang til den rigtige software,«siger lektor og medlem af Billedgruppen på DIKU Jon Sporring. Glæden bunder i, at Billedgruppen gennem længere tid har arbejdet på et projekt, der nu baserer sig på Microsofts Kinect, og som skal hjælpe med fysisk genoptræning af patienter. Projektet startede for tre år siden, men siden hen har Kinect erstattet det stereokamera, som billedgruppen oprindelig havde købt for kr. for at kunne foretage bl.a. afstandsbedømmelse. En Kinect- ph.d.-studerende Søren Hauberg i gang med en genoptræningsøvelse set af Kinect og fortolket af software fra Københavns Universitet. enhed fås på nettet i skrivende stund fra ca. 700 kr.»vi har holdt øje med Kinect længe. Det er storartet, at der er lavet et produkt, der gør, at denne her teknologi bliver så billig,«siger Jon Sporring, der er en af hovedkræfterne bag Kinect-projektet. Billedgruppen har brugt open source -drivere til Kinect for at kunne tilgå data fra enhedens USB-port. Data er efterfølgende blevet behandlet i software, som folk fra Billedgruppen selv har udviklet. Softwaren kan bruges til en patient, der har behov for genoptræning, for at illustrere, om hun eller han foretager de øvelser, som lægen har ordineret, korrekt.»jeg forestiller mig, at man får en interaktiv video med hjem fra lægen. Derhjemme kan man måske dreje det i 3D, og så kan man se sin egen krop i forhold til det, man optog hos lægen,«siger Jon Sporring. I fremtidige udgaver af produktet forestiller han sig også, at systemet kan fungere online, så lægen løbende via internettet kan vejlede patienten under øvelserne. Behov for større præcision En af udfordringerne i forbindelse med udviklingen af genoptræningssoftwaren har været præcisionen. Jon Sporring fortæller, at stor præcision er vigtig, hvis genoptræningsøvelserne skal fungere korrekt. Og her har Kinect ikke været tilstrækkeligt præcis. Det problem har udviklerne af den danske software dog løst ved at sætte nogle parametre i programmet, som bevirker, at en arm eksempelvis ikke pludseligt kan skifte længde under en øvelse, selvom kameraets sensorer fejlagtigt registrerer, at armen faktisk skifter længde. Men med Microsofts udgivelse af et officielt udviklingsværktøj til Kinect kan det være, at Billedgruppen fremover i mindre grad behøver kompensere for diverse unøjagtigheder. Det nye udviklerværktøj eller SDK (Software Development Kit) gør det nemlig muligt at tolke flere data fra Kinect end med de uofficielle løsninger, forklarer direktør for platform og udviklere i Microsoft Danmark Ole Kjeldsen.»Vi mener trods alt, at vi kender vores Kinect-enhed bedre, end folk der har hacket hardwaren,«siger han. Beslutningen om at udgive et officielt SDK blev truffet i kølvandet på de mange uofficielle produkter til Kinect, forklarer Ole Kjeldsen.»Vi besluttede, at vi ville lave et supporteret og officielt SDK så ved vi, at vi giver udviklerne den bedste oplevelse,«siger han. j

6 6 Ingeniøren 1. sektion 24. juni 2011 Interview Tæt på Gerd Manz, Global Head of Engineering, Adidas Innovation Team Når der arbejdes med innovation, spiller det en altafgørende rolle, at vores ingeniører selv er vilde med sport. Adidas teknologichef:»vores støvle skød flest mål ved VM 2010«Sportsartikelgiganten Adidas har rystet krisen af sig og scorer nye rekordomsætninger. Nu vil koncernen trænge Nike væk fra sejrsskamlen med hjælp fra sportsbegejstrede ingeniører og teknologier fra film- og bilindustrien. sportsteknologi Af Michael Reiter Adidas, Europas største sportsartikelproducent og verdens aktuelle nummer to, har lagt finanskrisen langt bag sig og sprinter nu frem på det internationale marked ikke mindst i vækstlandene. I årets første kvartal opnåede koncernen en rekordomsætning på godt 25 mia. kr. svarende til et plus på 18 procent på trods af stigende råstofpriser og faldende efterspørgsel på det vigtige, men kriseplagede, japanske marked.»det skyldes uden tvivl god ledelse, men også vores holden fast ved forskning og udvikling. Der blev ikke skåret i vores budget under krisen, og derfor kan vi i dag fremvise industriens bedste vækstrater. Det viser endnu en gang, at innovation er nøglen til vedholdende vækst og succes,«siger Gerd Manz, Global Head of Engineering i Adidas Innovation Team. De lovende tal har fået Adidas til at opjustere prognoserne for 2011, som nu ser ud til at blive endnu mere succesrigt end fodbold-vm-året Imens falder verdens førende sportsartikelproducent Nike tilbage, og det nærer tyskernes ambitioner om at overhale konkurrenten senest i Gerd Manz er overbevist om, at målet kan nås ikke mindst i kraft af det stadigt voksende antal fremsynede teknologier, som tyskeren og hans internationale hold af ingeniører løbende lancerer:»vores uformindskede innovationskraft kom allerede stærkt til udtryk ved VM i fodbold i 2010, hvor vi præsenterede den letteste fodboldstøvle, vi nogensinde har begået. Det var en sensation. Lionel Messi og mange andre spillede med den, og faktisk scorede vores støvle flest mål i turneringen. Det er et enormt innovativt produkt, et kæmpe spring i vores forskning.«hvilke Adidas-teknologier skal ændre sportens verden i de kommende år?»hvad angår procesteknologier på engineering-området, så satser vi stærkt på simulation, f.eks. finite element-beregninger eller computer fluid dynamics-analyser. Begge forkorter udviklingstiden af produkter, Adidas i tal Hovedsæde: Herzogenaurach, Tyskland Omsætning: 89,4 mia. kr. (2010) Overskud: 4,2 mia. kr. Antal ansatte: Antal ansatte (Tyskland): Produktområder: Sportssko- og støvler, bolde, beklædning, golfudstyr, ketsjere, etc. så vi hurtigere kan reagere på nye trends og erkendelser.det samme gælder for biomekanik, hvor vi stiler efter en så tilbundsgående forståelse af den menneskelige krop som muligt ideelt set ved at skue helt ind i den. Vi gør bl.a. brug af vinkelkinematikmåling, som også bruges til special effects den såkaldte motion capturing i filmindustrien. Desuden anvender vi slow motion filming og elektromyografi. På den måde kan vi beregne kraftforløb, forstå muskelaktiviteter og optimere dem med de rigtige produktteknologier.«lettest at forske nær brugerne Hvor sættes ingeniører ind hos Adidas, og hvilken baggrund har de?»de arbejder i den langsigtede forskning, men også i den regulære inline-udvikling, som varer 15 måneder op til et produkts lancering. Desuden har vi ingeniører i indkøbsafdelingen og i vores test- og kvalitetsafdeling. Vi forsker frem for alt i vores tyske hovedkvarter. Desuden har vi et stort forskningscenter i Portland, USA. Begge understøtter deres regionale forretningsenheder. Hos os er de største kategorier fodbold, løb, træning og outdoor. I Portland beskæftiger de sig især med basketball og american football. Adidas arbejder meget med user based innovation, så selvfølgelig er det lettest at forske der, hvor målgruppen befinder sig.«hvordan ser udviklingen af nye Adidas-produkter typisk ud?»først evaluerer vi, hvilken viden vi allerede har på et område. Derefter er det forskningsholdets opgave at bygge en fungerende prototype. Den bliver testet, der gennemføres fokusgruppeundersøgelser med kernekonsumenter, og på den måde får vi feedback på performance, æstetik, omkostninger, produktionsmetoder, etc.informationerne implementeres i en feasibility-undersøgelse og en teknisk dokumentation. Først når vi føler, at produktet er modnet nok, sender vi det til regulær udvikling. Ved teknisk kritiske elementer kan det dog ske, at forskningsholdet har ansvaret helt frem til produktets lancering.«hvilken rolle spiller eksterne partnere for udviklingen?»en meget stor rolle, for mangfoldigheden af vores produkter kræver, at vi kan vælge frit mellem de bedste partnere i verden. Samarbejdet med læreanstalterne er særligt vigtigt. Inden for biomekanik får vi hjælp fra universiteter i Calgary og Freiburg. Loughborough University står for sports engineering. Hvad angår materialevidenskab arbejder vi sammen med Universität Erlangen. Desuden har vi institutter, som hjælper med analyser og certificeringer.til de vigtige partnere hører også førende globale producenter af materialer og komponenter for det meste de samme, som også leverer til bilindustrien, f.eks. i form af dele til letvægtskonstruktion. Vi snakker med dem om problemstillinger på tværs af brancherne, udvikler nye materialer i fællesskab eller tilpasser eksisterende til nye formål.«hvilke udfordringer står I aktuelt over for på det internationale marked f.eks. fra de stigende råstofpriser?»det er et verdensomspændende problem, som vi prøver at løse ved at spare på materialer eller udvikle alternativer f.eks. ved at implementere de førnævnte letvægtskoncepter. Desuden optimerer vi vores produktionsprocesser.«hvilken rolle spiller bæredygtighed i den sammenhæng?»vi har gjort det til en maksime at satse på bæredygtighed uanset pristryk, det gælder også for materialer. Vi anvender f.eks. recyclet polyester, som i sin livscyklus har en bedre miljø profil end virgin polyester. I kunststofferne, vi anvender i skosåler, satser vi på økologisk baserede polyamider frem for de sædvanlige, baseret på mineralsk olie.«hvilken rolle kommer nanoteknologi til at spille i jeres fremtidige produkter?»vi holder selvfølgelig øje med udviklingen, det gælder både potentiale SERIE >>> DEN TYSKE SUCCES Ingeniøren sætter fokus på tysk industri, der er kommet bemærkelsesværdigt godt gennem krisen. Næste gang: DAIMLER Tidligere artikler i serien: BASF: Det ville koste fordele at skære i Tyskland Nr maj 2011 Bosch: Jo flere markeder vi erobrer, desto bedre sikrer vi tyske job Nr april 2011 Bayer: Vi udnytter Asiens styrker Nr januar 2011 Siemens: Vi mestrer 40 opfindelser om dagen Nr januar 2011 Diplomingeniør Gerd Manz er Senior Innovation Director og Global Head of Engineering hos Adidas AG. Han har ansvaret for godt internationale ingeniører, hvis opgave det er at udvikle nye teknologier til bl.a. sko/støvler, bolde og beklædning. Vi taler med ham om, hvordan koncernen vil bruge innovation til at overhale verdens nummer ét, Nike. Fotos: Adidas Nogle produkter udvikler Adidas i et samarbejde med topatleter fra hele verden. Det gælder bl.a. en sprintsko udviklet i samarbejde med Tyson Gay (billedet), verdens bedste 100-meterløber. Her arbejdede Adidas-ingeniører sammen med atleten i et laboratorium udstyret med bl.a. måleudstyr og slowmotionkameraer. og risici. Indtil nu har vi kun anvendt teknologien én gang ved optimeringen af en sprintsko, hvor vi indlejrede carbon-nanorør i polyamid for at opnå forbedret dynamik. Men vi overvejer nøje, hvor mange fordele det giver, før vi bruger nanoteknologi. Ikke mindst fordi den stadig er omdiskuteret.«ikke længere et tysk firma Hvilke planer har I for de nye vækstmarkeder, f.eks. Kina?»Asien og Latinamerika er vigtige markeder, hvor vi ser store potentialer. Succesen er dog bestemt af, at vi forstår de regionale særpræg. De ny markeder har helt egne opfattelser af farve og design og til dels helt andre sportsgrene. Her er det vigtigt at have fingeren på pulsen.«har I planer om at udflytte forskning fra Tyskland, eller vil I holde den her?»vi er stillet globalt sådan op, at man ikke længere kan betegne os som et tysk firma. Vi har medarbejdere på verdensplan, heraf arbejder kun godt i Tyskland. Forretningsenhederne forsynes ganske vist med viden, som genereres her men også i vores udviklingscentre i Portland, Shanghai og Tokyo. Udflytninger vil altid være bestemt af behovet i de respektive geografiske områder.«hvilke kernekompetencer har gjort Adidas til det internationalt succesrige mærke, det er i dag?»når der arbejdes med innovation, spiller det en altafgørende rolle, at vores ingeniører selv er vilde med sport. Det gør, at de får en tilfredsstillelse ud af arbejdet, ikke mindst fordi den personlige føling med det producerede er ulige større end i andre brancher. Og den begejstring afspejler sig i det færdige produkt på fodboldbanen og ude i forretningerne,«siger Gerd Manz. j

7 I 2014 går det hurtigt ned ad bakke I rusland det er godt nyt for vores InvesterIng Ruslands middelklasse vokser hastigt. Det samme gør behovet for en velfungerende russisk infrastruktur. Olga Karakozova, porteføljerådgiver for Danske Invest, har fulgt Ruslands udvikling og det russiske aktiemarked på nært hold i ti år. For nogle år siden investerede Danske Invest, på baggrund af hendes rådgivning, i en førende russisk entreprenørvirksomhed, som står bag mange store projekter i Rusland. Vinter-OL forude Siden Olga Karakozova udpegede Forberedelserne til vinter-ol i Rusland i 2014 er i fuld gang. Skiløjper, hoteller og anden infrastruktur skal etableres, og Danske Invest har investeret i et af de selskaber, der står bag flere af byggeprojekterne. entreprenørvirksomheden, er der gået sport i investeringen, og entreprenørvirksomheden spiller en central rolle i flere byggeprojekter i forbindelse med OL. Personlig kontakt er afgørende I en periode såede medierne tvivl om, hvorvidt byggeprojekter i forbindelse med OL skred frem efter planen. Derfor tog Olga Karakozova på besøg hos entreprenørvirksom heden. Her blev hun overbevist om, at aktiviteterne forløb planmæssigt, og hun tror fortsat på, at selskabet er en attraktiv, langsigtet investe ring. For mig er det en afgørende del af min investeringsbeslutning at kunne se en virksomhedsleder i øjnene samtidig med, at han præsenterer selskabets fremtidige strategi, fortæller Olga Karakozova. Scan koden og se filmen med Olga Karakozova. Du kan også møde flere investe ringseksperter på danskeinvest.dk. Knowledge at work

8 8 Ingeniøren 1. sektion 24. juni 2011 teknologi Kæmpetelt skal holde på forurening fra De beskadigede reaktorbygninger i det katastroferamte japanske a-kraft-værk skal forsynes med en beskyttende teltkonstruktion. I næste uge begynder Tepco opførelsen, der kun er ét blandt flere desperate forsøg på at stabilisere værket. atomkraft Af Michael Reiter redaktion@ing.dk Fukushima, 12. marts 2011: Det havarerede japanske atomkraftværk rammes af en voldsom brinteksplosion, der sprænger taget af reaktorbygning 1. I dagene derpå ødelægger lignende eksplosioner store dele af reaktorbygning 3 og 4. Nu, godt tre måneder efter naturog atomkatastrofen i Japan, påbegynder kraftværksoperatøren, Tepco, indkapslingen af de beskadigede bygninger. Planen er i første omgang at pakke dem ind i lufttætte, teltlignende konstruktioner, der skal forhindre, at mere radioaktivt materiale slipper ud og at regn trænger ind. På mandag indledes byggearbejdet omkring reaktorbygning 1. Tepco oplyser, at man vil bruge fjernstyrede kraner til at rejse søjler ud for bygningens fire hjørner og forsyne dem med tværbjælker i stål. Derefter monteres tag- og vægpaneler, som på forhånd er sat sammen til størst mulige moduler for at mindske arbejdet ved reaktorerne. Panelerne består af polyestervæv præpareret med en tætsluttende vinylkloridresin-coating. Den færdige konstruktion bliver 47 meter lang, 42 meter bred og 54 meter høj. Opførelsen sker ud fra et beam-to-column-princip, som også anvendes i traditionelt japansk husbyggeri. På den måde er det muligt at samle stålskelettet med kranerne alene uden at arbejdere er direkte involveret og udsættes for stråling. Princippet gør desuden konstruktionen modstandsdygtig over for såvel orkanagtig vind som jordskælv. En midlertidig løsning Tepco understreger, at indkapslingen med polyestervæv er en midlertidig nødløsning. På længere sigt skal reaktorerne omsluttes af betonsarkofager. Her står japanerne imidlertid over for en kæmpe opgave, for ifølge eksperter vil en sådan indkapsling bl.a. kræve, at værket får et helt nyt fundament. Inden man når så langt, er det frem for alt vigtigt, at skaderne på reaktorindeslutningerne repareres, så der ikke længere trænger radioaktivt forurenet kølevand ud i andre dele af værket. Men så langt er de japanske teknikere endnu ikke nået. De forsøger fortsat at pumpe vand ud af værket i en grad, så lagerkapaciteten på over ton risikerer at være opbrugt i begyndelsen af næste uge. I sidste uge skulle Tepco egentlig have taget et nyt anlæg i drift, som dagligt kan dekontaminere op mod ton radioaktivt forurenet vand og dermed skabe ny kapacitet. Begge dele ses som en forudsætning for de mere langsigtede planer for en stabilisering af det katastroferamte atomkraftværk. Men den fransk-amerikanske teknologi svigtede få timer efter starten ifølge operatøren som følge af en uventet høj koncentration af radioaktivitet i et rensningsfilter. Årsagen formodes at være særligt forurenende materialer, der er trængt ind i anlægget eller at vandet har højere strålingsværdier, end man hidtil har målt. Nu forsøger man sig med andre filtre, mens det radioaktive vand fortsat stiger. j Opførelsen af den bærende stålkonstruktion sker ved hjælp af fjernstyrede kraner ud fra et såkaldt beam-to-column -princip Turbine-bygning 42 m Debat DI har brug for rådgiverne og rådgiverne har brug for DI Rådgivere Af Lars Goldschmidt direktør, DI Henrik Garver administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Erhvervslivethar brug for uvildige rådgivere. Mennesker, der gennem deres faglighed kan højne kompetenceniveauet i konkrete sager i virksomhederne. Og som gennem deres uvildighed ikke er bange for at sige, hvad de mener. Også når uenigheden er til at føle på. Uenighed kan være med til at fremme udvikling, og det kan flytte den enkelte forretning og give nye muligheder og vækst. Rådgivningsbranchen står for netop dette. Fagligt funderet modsigelse, når det kræves. DI som organisationhar også brug for rådgiverne. Ligesom rådgiverne har brug for DI. De professionelle rådgivererhverv, som rådgivende ingeniører, er en vigtig del af dansk økonomi, og det er klart, at når det gælder interessevaretagelse står vi stærkere sammen, når vi skal påvirke de fælles rammevilkår. Både de politiske områder, hvor vi er enige, herunder forbedret og udbygget infrastruktur, lavere skat, forsknings-, uddannelses- og innovationspolitik, tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft m.m. Og sammen står vi også stærkere, når vi på de få områder, hvor vi i udgangspunktet er uenige, kan samles om en holdning eller ved, hvorfor holdningerne er forskellige. Samlet møder vi omverdenen stærkere. Politisk uenighedpåvirker imidlertid ikke rådgivernes habilitet. Fagligheden hos rådgiverne skal være i top og er det det samme gælder uvildigheden. Heri ligger forretningsmodellen. Det har intet med DI at gøre. For der kan ikkeherske tvivl om, at rådgivernes habilitet er uafhængig af DI s politiske holdninger. Alt andet er en absurd tanke. Skulle man give forkerte statiske beregninger, eller fifle med miljøprøver, fordi man diskuterer politik med produktionsvirksomhederne? Det ville ryge lige tilbage i hovedet på rådgiveren som en boomerang. Og hvad skulle produktionsvirksomhederne i øvrigt bruge det til? Hverken i DIeller fra det øvrige erhvervsliv er der en vilje til at påvirke rådgivernes faglighed eller deres rådgivning. Og det er heller ikke muligt. Der kan ikke herske tvivl om, at rådgivernes habilitet er uafhængig af DI s politiske holdninger. Alt andet er en absurd tanke. Skulle man give forkerte statiske beregninger, eller fifle med miljøprøver, fordi man diskuterer politik med produktionsvirksomhederne? Det, vi gerne vil,er at modtage de gode fagligt funderede råd også når de går os midt imod. Og så vil vi gerne stå sammen med rådgiverne om at påvirke de rammevilkår, som er fælles for, at vi alle sammen kan drive forretning. Og rådgiverne i FRI er klar til at levere såvel de fagligt funderede råd som den nødvendige sparring, der i fællesskab giver de bedste rammevilkår. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#96zq Indlægget herover er et led i den debat, der er opstået, efter at FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) i 2008 besluttede at blive en del af DI (Dansk Industri). Samtlige FRI-virksomheder skal som følge heraf senest 30. juni 2011 være medlemmer af, eller associerede til, DI. Kritikken, som bl.a. er blevet fremført her i Ingeniøren af adm.dir. og partner i Ai-gruppen A/S, Jan Bruus Sørensen, går blandt andet på, at FRI topstyres af nogle ganske få firmaer, der styrer udviklingen for flertallet af medlemsvirksomhederne. Jan Bruus Sørensen mener også, at FRI vil miste anseelse og uafhængighed samt vil komme til at stå i skyggen af DI. (Red.)

9 Ingeniøren 1. sektion 24. juni Fukushima-værket Debat Teknologirådet: Vi skal have mere presse Et lilleudpluk af anbefalinger fra det sidste års projekter viser, at der er krudt nok i dem til, at der kan skrives overskrifter: 54 m REAKTOR 2 Teknologidebat Af Annette Toft formand for Teknologirådet Lars Klüver sekretariatschef for Teknologirådet I lederen 17.juni 2011 kritiserer Ingeniøren Teknologirådet for ikke at være debatskabende og relevant for medierne. Vi er ikke enige i alle Ingeniørens observationer, men enige i hensigten med artiklen Teknologirådets arbejde skal være nyskabende og relevant og bør derfor være attraktivt som nyhedsstof. Fedmesom samfundsproblem anbefaler at omlægge fedmeindsatsen til kun at beskæftige sig med svage grupper. E-valg,anbefaler at skrotte ideen om internetbaserede fjernvalg. 5 borger-topmøder, gennemført med regionerne, fandt, at brugerbetaling i sundhedsvæsenet kan indføres som adfærdsregulering. Nyestyringsmidler for offentlig IT pegede på behovet for at omlægge udbudssystemet, så stepvis IT-udvikling bliver mulig. FUKUSHIMA DAIICHI REAKTOR 1 47 m Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk DSB s nødplan for reservedele Sådan vil DSB klare, at AnsaldoBreda ikke længere kan levere vitale reservedele til IC4-togene. Kilder: Tepco, nyteknik.se Grafik: Lasse G. Jensen Lederartiklenfinder, at det er en ligegyldig erklæring, når rådets nye formand Annette Toft vil sikre, at rådet er på forkant med den teknologiske udvikling både nationalt og internationalt... og at rådet vurderer og sætter ny teknologi til debat på et fagligt solidt grundlag. Men udtalelsener ikke ligegyldig. Den er baseret på Lov om Teknologirådet og afspejler en seriøs intention om dialog på et oplyst grundlag, så samfundet kan blive bedre til at håndtere nye problemer og muligheder i teknologien. Internationalt udsyn er her uhyre vigtigt og rådet har derfor de sidste år intensiveret vores internationale engagement betydeligt. Ingeniøren efterlyser projekter om ny teknologi, f.eks. om overgangen fra pc er til små mobile enheder og den biotekniske udfordring. Nu ligger landet sådan, at rådet rent faktisk har behandlet begge emner intensivt gennem årene inden for en række projekter, f.eks. det sidste års tid: E-valg, Skole og Medier, Test dig selv, Teknologi i ældreplejen, Syntesebiologi med flere. Det er typisk for rådets vinkling at behandle teknologien inden for de områder, hvor den kan spille en rolle. Den brede repræsentationi bestyrelse og repræsentantskab medfører en konsensuskultur, der afføder fyldstof og runde argumenter, siges det. Det er imidlertid sådan, at rådet har et internt armslængdeprincip, så når et projekt er besluttet, gennemfører sekretariatet det uden indblanding fra resten af organisationen. Vi skal ikke udelukke, at rådet kunne anvende mere ekstreme synspunkter om teknologi som en vej til at udvide teknologidebatten, hvis det kan gøres vel - underbygget. ForDE, der kenderdebatten på disse områder, er det absolut ikke ukontroversielle konklusioner. Sådanne konklusioner er skabt ved at fokusere på det, som der er mulighed for at skabe enighed om. Det har den fordel, at det giver større chance for at skabe forandring. Ulempen er, at kun få journalister kan få øje på nyheden i enighed også selvom den medfører stor forandring. Vi skal ikke udelukke, at rådet kunne anvende mere ekstreme synspunkter om teknologi som en vej til at udvide teknologidebatten, hvis det kan gøres velunderbygget. Lederen finder,at rådet er for lidt til stede i medierne. Vi kan drøfte tal en anden gang, for det vigtige her er, at vi har læst Ingeniørens leder som en skarp men venligt ment opfordring til større mediefokus. Det tager vi til os og det vil indgå i en allerede planlagt visionsdebat i den nye bestyrelse i august. Vi vil samtidig erklære, at vi til hver en tid er klar til at samarbejde om at få de ekstremt vigtige teknologiske udfordringer sat på dagsordenen. j >> Deltag i debatten på ing.dk/#96xw ElEmEnt ny serie sanitære procesventiler og målere

10 10 Ingeniøren 1. sektion 24. juni 2011 perspektiv OPREJSNING PÅ VEJ TIL LAVENERGIHUSE 2020-krav skal rette op på lavenergihusenes ry Det skal være slut med lavenergihuse, der både er for varme og for kolde og bruger for meget energi. Lavenergiklasse 2020 retter mange af de fejl, der har givet de første generationer af lavenergihuse et blakket ry. Byggeri Af Ulrik Andersen De første generationer af lavenergihuse har vist sig at være mere skrøbelige, end både myndigheder og byggebranchen havde forventet. Det skal den nye Lavenergiklasse 2020 lave om på, lover direktøren for Erhvervsog Byggestyrelsen, Finn Lauritzen.»Vi har set en masse eksempler på, at energiforbruget i praksis ligger en del højere, end beregnet. I absolutte tal er det ikke så meget, men procentuelt betyder det meget, fordi energiforbruget i lavenergihuse er så lavt.«siden begrebet lavenergiklasse kom ind i bygningsreglementet i 2006, er hundredvis af lavenergiboliger, -kontorer og -institutioner skudt op, men flere undersøgelser har påvist kuldeproblemer om vinteren, overophedningsproblemer om sommeren og for høje energiregninger. Derfor skal Lavenergiklasse 2020 ikke blot skære endnu 25 procent af det tilladte energibehov for nybyggeri, men også sikre, at det faktiske energiforbrug kommer til at passe bedre med det beregnede og at indeklimaproblemer bliver løst.»vi har brug for lavenergihuse, der er robuste over for såvel fejl i konstruktionen som brugeradfærd og fremtidige regelændringer,«siger Finn Lauritzen. Slut med at sminke sig til lavenergi Det lavere energiforbrug skal først og fremmest opnås ved at stramme kravene til klimaskærmens tæthed og varmetab samt via krav til en række komponenter som vinduer, døre, ventilationsanlæg og pumper. Hidtil har den billigste måde at bygge et lavenergihus på været at plastre det til med solceller, men de skrappere klimaskærmskrav sætter en stopper for den praksis, fortæller Søren Dych-Madsen fra Det Økologiske Råd, som har været med til at udforme den nye klasse.»de nye krav til klimaskærmen og vinduer forhindrer, at man kan bygge (energimæssigt, red.) dårlige bygninger i denne klasse. Man stiller de skrappe krav til bygningskroppen, fordi den skal stå længe, og fordi det ikke vil kunne betale sig at forbedre den senere.«de første generationer af Lavenergiklasse 2020-huse vil dog have brug for VE-produktion for at kunne overholde kravene, og reglerne åbner nu for, at man kan indregne VE-produktion fra anlæg, som ikke ligger på egen matrikel, så et nyt boligområde f.eks. kan lave et fælles solcelleanlæg. Overdimensionering er forsikring Indeklimaproblemerne i lavenergihuse skal løses med krav til bedre beregninger, bedre ventilering og overdimensionerede varmeanlæg. Nogle af de overophedningsproblemer, der har ramt lavenergihuse, skyldes nemlig, at ingeniørerne har brugt beregningsprogrammet Be06 der er designet til at beregne bygningens energibehov til at vurdere risikoen for overophedning og til at dimensionere varmeanlæg. Men programmet regner huset som ét volumen ikke som et hus opdelt i rum. Derfor viser det hverken overophedning i sydvendte rum med store vinduer eller opvarmningsproblemer i de koldere nordvendte rum. Derfor kræver de nye regler, at risikoen for overtemperaturer beregnes og dokumenteres for alle kritiske rum, og arkitekterne opfordres til at bruge meget mere solafskærmning. Vinterproblemerne skal løses ved, at husene ikke længere må opvarmes med luft alene, fordi det har vist sig svært at styre ordentligt. Desuden skal det varmeproducerende anlæg overdimensioneres med en endnu ukendt faktor for at sikre, at anlægget til enhver tid kan levere nok varme. Den sidste lavenergiklasse? Prisen for at skære endnu 25 procent af energirammen har imidlertid været meget høj.»vi har nået grænsen for, hvad vi kan isolere os til uden at gøre byggeriet alt for dyrt. Efter det her er vi nødt til at gå nye veje for at hente CO 2 -besparelser,«siger Jonas Møller fra Dansk Byggeri, som har deltaget i udarbejdelsen af den nye lavenergiklasse. Den gennemsnitlige pris for at spare et ton CO 2 i 2020-klassen er kr. og den højeste er kr. Derfor mener Finn Lauritzen også, at det er svært at forestille sig, at der kan hentes flere store energibesparelser i byggeriet:»vi er gået rigtig langt med denne klasse, så fra nu af vil det være billigere at hente energibesparelser i andre sektorer,«siger han. j Den nye Lavenergiklasse 2020 skal rette op på de fejl, der plager en del lavenergihuse uden at gøre byggeriet alt for dyrt. At det kan lade sig gøre, viser passivplus-huset i Stenløse, der lever op til energikravene i 2020-klassen. Huset kostede kr./m 2 og har det første år haft et samlet energiforbrug, der er 33 procent lavere end beregnet kun kwh. Foto: Steen Brogaard STRAMMERE ENERGIKRAV TIL BYGNINGER Det tilladte energibehov for nybyggerier bliver reduceret med 75 procent fra 2008 og frem til Blandt andet ved at stramme kravene til klimaskærmens varmetab og ved at kræve, at vinduer skal være så velisolerede, at de efterhånden lukker mere (sol)varme ind, end de slipper ud. Energiramme for forskellige bygningseksempler kwh/m² pr. år BR 0 8 Energipoliti skal stoppe sjusk Alle nye lavenergiboliger skal tæthedstestes, og det reelle energiforbrug bliver indberettet til BBR-registret, så ejerne lettere kan opdage, om der er sjusket med konstruktionen. byggeri Af Ulrik Andersen ula@ing.dk BR m² børneinstitution m² kontorbygning m² skole 150 m² enfamiliehus m² etageboliger W/m² Krav til dimensionerende varmetab for klimaskærmen, ekskl. vinduer og døre BR 08 1-etages bygning BR 10 BR 10 2-etages bygning Krav til vinduers energibalance energitilskud i opvarmningssæsonen i kwh/m² pr. år Ovenlysvinduer Vinduer 3-etages bygning Risikoen for at blive draget til ansvar for sjusket projektering eller fejl i byggefasen vokser markant med indførelsen af den nye Lavenergiklasse De skrappe energikrav bliver nemlig fulgt af et mindst lige så skrapt regime af regler og tjek et veritabelt energipoliti. Når det nye bygningsreglement træder i kraft til efteråret, skal alle huse, der opføres efter og 2020-klassen nemlig testes for at bevise, at de overholder tæthedskravene. I dag er kommunerne kun forpligtet til at kræve test i 5 procent af byggesagerne, så det er en stor omvæltning. Desuden skal mindst 10 procent af byggesager efter 2020-klassen tjekkes af en uafhængig energikonsulent. Sidst, men ikke mindst, bliver data for energiforbruget i alle danske bygninger fra næste år kørt sammen med BBR-registret, så ejerne kan se, om deres reelle energiforbrug svarer til det beregnede. Samkøringen vil bl.a. gøre det muligt at finde de største energisyndere og for ejere af nye huse er det også en mulighed for at opdage, om der er fejl i deres huse, så de kan gøre krav gældende mod ingeniører og entreprenører, fortæller direktør Finn Lauritzen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.»Så kan boligejerne nå at gøre indsigelser inden for den femårs garantiperiode, der normalt er,«siger han. Styrelsen er dog udmærket klar over, at det faktiske energiforbrug sjældent svarer til det beregnede og at årsagerne ikke altid er fejl i konstruktionen.»der er tre årsager til, at energiforbruget ikke svarer til det forventede: Brugeradfærd, fejl i projektering og fejl i udførelsen. Vi vil lave nogle værktøjer, så ejerne kan korrigere resultaterne for eksempelvis antallet af beboere og brugsmønsteret,«lover Finn Lauritzen. Men selv med de nye tjek er der stadig betydelig usikkerhed om, hvor lang levetiden reelt vil være for vigtige komponenter som de tapede samlinger, der skal sikre tætheden i husene. Derfor satser styrelsen på, at en ny mærkningsordning for dampspærresystemer kan rydde ud i de tvivlsomme løsninger, der bruges nogle steder i dag. j

11 Ingeniøren 1. sektion 24. juni Læs mere om Produktprisen 2011 og >>tilmeld dit produkt på ing.dk/produktprisen Sådan vinder du Ingeniørens produktpris 2011 Til oktober uddeler Nyhedsmagasinet Ingeniøren for 12. gang Danmarks mest prestige fyldte teknologipris: Ingeniørens produktpris i år i samarbejde med Dansk Design Center. Send din indstilling i dag. Produktudvikling Af Julie Maria Callesen jmc@ing.dk Siden 1999 har Mediehuset Ingeniøren A/S belønnet produkter, der i design eller anvendelse tilbyder afgørende teknologisk nyhedsværdi og/ eller bygger på markant teknologisk kunnen. Nu starter indsendelsesperioden for Produktprisen Har du eller din virksomhed udviklet et nyt produkt eller fundet en ny anvendelse afor et eksisterende produkt? Er det på afgørende punkter udviklet i Danmark eller af danske kræfter i udlandet? Og er det lanceret på markedet mellem 1. januar 2010 og 1. juli 2011? Så send os en indstilling og begrund, hvorfor dit produkt skal vinde. Samarbejde giver bedre design Som noget nyt i år øges vægten på produktets design. Årsagen er, at produkter som iphone tydeligt viser, at designets rolle bliver stadig vigtigere.»i en globaliseret verden er det nu altafgørende, at vores produktudvikling lever op til et internationalt niveau inden for teknologi og design,«siger Rolf Ask Clausen, redaktionschef i Mediehuset Ingeniøren A/S.»For at øge fokus på designets betydning i produktudvikling uddeler vi derfor i år prisen i et samarbejde mellem Mediehuset Ingeniøren og Dansk Design Center.«Merete Brunander, kons. adm. direktør i Dansk Design Center, er enig i, at det er et frugtbart samarbejde:»designere og ingeniører skal gå hånd i hånd. De to komplementære tilgange til innovation kan skabe helt fantastiske produkter og løsninger. Det skal hædres. Derfor glæder vi os til at være med til at uddele Produktprisen Må det bedste design vinde.«j Hovedvinder af Ingeniørens produktpris 2010 blev produktet EmbryoScope fra Unisense Fertilitech. T.v. Niels B. Ramsing fra Unisense Fertilitech, t.h. redaktionschef Rolf Ask Clausen, Ingeniøren. Sådan deltager du Du kan melde dig fra i dag til 1. september. Redaktionen omtaler løbende udvalgte produkter, så læserne kan følge feltet, mens det bygges op. Dog har evt. redaktionel foromtale naturligvis ikke indflydelse på, hvilke produkter de skrappe og uafhængige dommere vælger som vindere. Som en ekstra præmie til de hurtige, trækker vi lod om et gavekort i form af en gavemønt til A Hereford Beefstouw til en værdi af kr. blandt alle, der har tilmeldt sig før 15. august. Du kan tilmelde dit produkt inden for følgende kategorier: j Elektronik j Produktion/maskiner/transport j It j Sundhed/mediko/fødevarer j Bioteknologi j Produkter rettet mod slutbrugere (f.eks. lyd, billede, mobiltelefoner, spil) j Energi og miljø j Byggeri Datatransmitter til SRO Virksomhedsordningen Virksomhedsordningen Der indkaldes hermed ansøgninger til Miljøministeriets Virksomhedsordning. Formålet er at gennemføre Der indkaldes hermed ansøgninger til Miljøministeriets Virksomhedsordning. informationsindsatser og andre Formålet er at fremme rammevilkårene tiltag, som kan bidrage til en effektiv for en forbedring af virksomhedernes gennemførelse af EU-regulering i miljøforhold, fremme en effektiv gennemvirksomhederne og forenkle virksomhedernes miljøarbejde. Det vil derfor førelse af EU-regulering i virksomhederne og forenkle virksomhedernes miljøarbejde. være væsentligt, at ansøgningerne inddrager sine målgrupper, f.eks. relevante Miljøstyrelsen brancheorganisationer, indkalder ansøgninger kommuner inden o.a. for i området projektet. Kemikalier Ansøgningerne skal indeholde forslag til den mest 1. effektive REACH formidlingsstrategi. Miljøstyrelsen Danske virksomheder indkalder vil ansøgninger få behov for inden værktøjer for området og redskaber Kemikalier. til at sikre effektiv implementering af EU s kemikaliepolitik REACH. 1. og CLP Danske Prioriterede virksomheder, områder om herunder udvikling særligt af værktøjer små- og og mellemstore implementering downstream af REACH: brugere og importører, har behov for 1) Branchespecifikke redskaber at kende og opfylde deres forpligtigelser for at sikre den praktiske 2) Værktøjer og formidling af viden i implementering af EU s kemikalieregulering REACH og CLP. værdikæden om kemidata mv., f.eks. i forbindelse med registrering og i forhold til downstream brugerforpligtelserne, bl.a. i forhold til eks- a) Information, som formidles via f.eks. møderækker, workshops, poneringsscenarier. trykte og elektroniske medier rettet mod kommunerne, om hvilke informationer virksomhederne modtager som led i REACH 2. Nye klassificerings- og og mærkningsregler deres forpligtelser CLP i forhold til 1) Informationsværkstøjer til virksomhederne, som kan medvirke til bedre at modtage eksponeringsscenarier. b) Information forståelse og og anvendelse vejledning af forord- til brugere ningen og af dens kemikalier bilag, herunder (downstream bilag brugere VI, og bilag og VII. evt. detailhandlen) til 2) forståelse Støtte til værktøjer, af de nye som mærkningssymboler virksomhedernes i CLP samt behov tidsfrister for oplys- for kan afhjælpe implementering ning af forbrugerne af reglerne. ved overgangen til CLP reglerne. c) Information og vejledning til virksomheder, Nye teknologier der modtager eksponer- 3. 1) ingsscenarier, Usikkerheden omkring eller som nanomaterialers miljø- der er og eller sundhedsmæssige kan komme bruger stoffer, under egenskaber godkendelsesordningen er potentiel hindring i i REACH forbindelse samt med til virksomheder, virksomhedernes der skal udvikling registrere og anvendelse kemiske af stoffer nanoteknologi. Derfor ønskes der udviklet et i risikobaseret koncept, som kan an- 2. Kemikalielovgivningen vendes som støtte til arbejdet med generelt vurdering og kommunikation i forhold til konkrete anvendelser af a) Information til virksomhederne nanomaterialer i virksomhederne. som kan medvirke til bedre forståelse og praktisk implementering af kemikalielovgivningen. Generelle oplysninger Generelle Der er i alt oplysninger afsat 1,5 mio. kr. til de Der ovennævnte er i alt afsat områder 1,5 mio. kr. i til de ovennævnte Ansøgninger områder sendes i til Miljøstyrelsen mærket: Virksomhedsordningen Ansøgninger 2011 med sendes angivelse til Miljøstyrelsen af emne og mærket: nummerering. Virksomhedsordningen 2009 med Ansøgninger angivelse af vedlagt emne og oplysningsskema, nummerering. Ansøgninger som lægges vedlagt foran oplysningsskema, som lægges foran selve ansøg- selve ansøgningen, samt budgetskema indsendes i 3 eksemplarer uden ringbind eller ningen, samt budgetskema indsendes i anden form for indbinding. 3 eksemplarer uden ringbind eller anden form for indbinding. Ansøgningerne skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 15. august Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at ansøgninger pr. ikke anerkendes. Supplerende materiale samt kontaktpersoner er tilgængeligt på Miljøsty- Ansøgningerne skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 25. november 2009 relsens hjemmeside: kl dk/kemikalier/nyheder+kemikalier/ Supplerende materiale samt kontaktpersoner er tilgængeligt på Miljøstyrelsens eller kan rekvireres ved henvendelse til: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, hjemmeside: København K, tlf Kemikalier/Nyheder+kemikalier/ eller kan rekvireres ved henvendelse til: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, tlf Sidste chance: Test din viden og vind billetter til Danfoss Universe ing.dk/k#95pp Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G T: et se ADVOKATBISTAND Ejendomshandler Erhvervsret Familieret Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen Advokat Lone Refshammer (H) Rømersgade 9, Postboks 1179, København K Tlf , Fax ,

12 12 Ingeniøren 1. sektion 24. juni 2011 viden & erkendelse Nu sætter litteraturforskere Google til at læse bøgerne Digitalisering af bøger og statistiske analyser af sprog er på vej til at blive et interessant supplement for forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab. Kritikere mener dog, at resultaterne skal tages med et gran salt og at der stadig er for få digitaliserede bøger. viden Af Robin Engelhardt I flere hundrede år har litterater lavet små mærker, streger og æselører i bøger for at fortolke deres kulturs største værker og opspore endnu ukendte detaljer. Lingvister tog omhyggeligt notits, hver gang et udsagnsord blev bøjet på en ny måde, og historikere tog en note, når et ukendt navn blev nævnt i annalerne. De gør det stadig. Men i disse Google-tider er en helt anderledes metode begyndt at blive taget i brug. Det er ikke den nærlæsende metode, men den ekstremt ikke-nærlæsende metode. En metode, hvor man faktisk ikke læser et eneste ord, men bare kaster alle ord ind i en stor digital maskine og så undersøger deres hyppighed, spredning og varians for usædvanlige kendetegn. Og det virker. Ved at analysere tusinder af digitaliserede bøger kunne Franco Moretti fra Stanford University i USA f.eks. finde ud af, hvor ofte der bliver opfundet nye genrer i populærlitteraturen, eller mere profane ting, som f.eks. hvor mange ord hovedpersoner i engelske 1800-tals romaner i gennemsnit siger. For nylig kunne Moretti præsentere en helt ny fortolkning af Shakespeares Hamlet og publicere den i fagbladet New Left Review. Ved at lave et diagram over plottet, der viser relationerne mellem stykkets karakterer, alene baseret på hvem, der taler til hvem, kunne han pludselig overskue en hel masse data og lave nye fortolkninger af Shakespeares stykke. Det viser sig for eksempel, at Horatio står langt mere centralt end tidligere antaget. Man finder også ud af, at ud af dem, som både taler med Hamlet og Claudius, er der kun to, der overlever. Og man lærer, at Rosenkrans og Gyldenstjerne aldrig taler til hinanden. Når forskere pludselig finder flere fodaftryk af dinosaurer i en bestemt historisk periode, behøver det ikke at betyde, at der var flere dinosaurer det kunne også betyde, at der var mere mudder. Elise E. Morse-Gagné, Tougaloo College, USA Googles Ngrams Den uofficielle opfinder af den digitale humaniora er Erez Lieberman Aiden. Han kalder det culturomics. I årevis sad Aiden på biblioteket og nærlæste engelsksprogede bøger for deres uregelmæssige udsagnsord for at bekræfte mistanken om, at sjældne uregelmæssige verber har en hurtigere tendens til at blive regelmæssige end de hyppigt brugte uregelmæssige verber. Han tog omhyggelige noter, hver gang der stod helped i stedet for holp det gamle engelske ord for at have hjulpet og han samlede også data for chided i stedet for chode, dwelled i stedet for dwellt, burned i stedet for burnt, speeded i stedet for sped ja faktisk alle de uregelmæssige verber i det engelske sprog. Det var hårdt arbejde, mildt sagt. Da Google gik i gang med at ville digitalisere bøger, sendte han dem en og fik et møde. Resultatet var Ngrams et værktøj, der kan tegne simple grafer over den historiske udvikling af hyppigheden af ord eller fraser i (indtil videre) fem millioner bøger fordelt over otte sprog. Det svarer til fire procent af alle bøger, der nogensinde er blevet publiceret. Applikationen har vist sig at være et vigtigt første Google-grafer visualiserer ord i litteraturen 0,013 0,012 0,011 0,010 0,009 0,008 0,007 0,006 0,005 0,004 0,003 0,002 0,001 0, Forekomsten af de mest kendte danske forfatteres navne i engelsksprogede bøger. X-aksen angiver årstal og Y-aksen angiver, hvor hyppigt forfatteren er nævnt divideret med det 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Bertrand Russell var en undtagelse blandt videnskabsmænd. Hyppigheden af omtale af hans navn steg og faldt meget hurtigere, end det er normalt blandt naturvidenskabsmænd. De to danskere Niels Bohr og Tycho Brahe klarer sig ganske godt i dette celebre felt. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 skridt i retning af at bruge eksisterende digitale teknikker som et nyt vindue ind i historien. Man kan f.eks. se, hvordan censur påvirker populariteten af forfattere og kunstnere i forskellige lande. Da nazisterne censurerede den såkaldt Entartete Kunst, nazikritiske historikere og politikere, virkede det faktisk. Også USA s censur af The Hollywood Ten, en gruppe af venstreorienterede manuskriptforfattere, skuespillere og instruktører i 1950 erne, kan tydeligt ses i graferne, ligesom Sovjetunionens censur af politiske modstandere og Kinas censur af alt, der relaterer sig til opstanden på Tiananmenpladsen i det centrale Beijing. Googles Ngrams kan også bruges til at visualisere teknologiudviklingen, populariteten af madvarer, personer og videnskabsfolk og utallige andre kulturelle fænomener. Også historiestuderende kan med fordel bruge Ngrams. De kunne f. eks. plotte følgende ord ind i grafen: atom bomb, hydrogen bomb, Chernobyl, Three Mile Island, nuclear reactor, Manhattan Project, Hiroshima and Nagasaki, og straks få et billede af, hvad der skete hvornår, og hvor stor kulturel betydning de enkelte hændelser fik. Lingvisternes paradis Men måske er det især sprogforskerne, der kan glæde sig over teknologien. Aidens eget bidrag til denne forskningsgren omhandler de tidligere nævnte uregelmæssige engelske verber, og hans analyse viser, at de uregelmæssige verber bliver regelmæssige med en hastighed der er invers proportional med kvadratroden af deres frekvens. Det hurtigste verbum er chide (at skælde ud) som kun brugte 200 år på at gå fra primært at blive bøjet uregelmæssigt ( chode ) til nu primært at blive bøjet regelmæssigt ( chided ). Til en vis grad har kvantitative metoder selvfølgelig altid haft deres plads også i de ikke-naturvidenskabelige fag. Sprogforskningen har f.eks. længe brugt matematiske modeller og kvantitative analyser til at sammenligne sprog og sprogfamilier. Men arbejdet har været ekstremt omstændeligt og tidskrævende at udføre. H.C. Andersen Georg Brandes Søren Kierkegaard Ludvig Holberg Karen Blixen totale antal af publicerede bøger for det givne år. Ludvig Holberg klarer sig overraskende dårligt, hvorimod H.C. Andersen bliver mere og mere populær Albert Einstein Charles Darwin Bertrand Russell Isaac Newton Niels Bohr Tycho Brahe Den selvudnævnte gonzo -forsker John Bohannon har i øvrigt lavet et Science Hall of Fame -index, hvor berømtheden måles i millidarwin (md). Her topper Bertrand Russell efterfulgt af Darwin, Einstein og Lewis Carroll på fjerdepladsen. Niels Bohr er på niendepladsen Buddha Jesus Christ Forekomsten af Jesus Christ har været faldende siden midten af 1800-tallet, hvorimod Buddha optræder stadig flere gange i litteraturen. Tendensen vendte dog i midten af 1990 erne sandsynligvis på grund af massevækkelsen af midtvest-amerikanere. Men måske skyldes den nye popularitet også bare en vane med overrasket at udbryde Jesus Christ! Eksemplerne er genereret vha. værktøjet Ngrams. Prøv selv på ngrams.googlelabs.com. Med de mange nye databaser er der blevet åbnet for helt nye tilgange til feltet. For eksempel kunne den evolutionære psykolog Quentin Atkinson fra University of Auckland i New Zealand vise, at menneskets ursprog stammer fra Afrika, og at den primære evolutionære komponent, der selekteres på, ikke er selve ordene, syntaksen eller grammatikken, men ordforrådet og antallet af fonemer (som bliver færre, jo længere væk sproget er fra sin oprindelse). Også Michael Dunn og Stephen Levinson fra Max-Planck-instituttet for psykolingvistik i Holland samt Russel Gray og Simon Greenhill fra University of Auckland, New Zealand, kunne bruge de nye digitaliserede datasæt til at vise, at universel grammatik ikke er så universel endda, og at fælles grammatiske regler typisk kun gælder inden for en sprogfamilie, ikke mellem dem. Desuden har Thomas E. Currie fra University College London analyseret lingvistiske data fra over kulturer, som alle tilhører den samme sprogfamilie, kaldet de austronesiske sprog. Han kunne vise, at kul-

13 Ingeniøren 1. sektion 24. juni meta science Et nyt syn på Shakespeares hamlet Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren Herremand Cornelius Marcellus Bernardo Francisco Gentleman Sømand Ambassadører 2. graver Spøgelse Horatio Fortinbras Personer, der taler direkte med hinanden i Shakespeares Hamlet, er forbundet med streger. Netværket viser, at Horatio har en langt vigtigere funktion end hidtil antaget. Han er bindeleddet mellem hoffet og omverdenen. Han turernes politiske struktur i løbet af de sidste mange tusinde år korrelerer med kompleksiteten af deres sprog, og at store høvdingedømmer og stater kun kunne opstå via små skridt hen over en lang tidsperiode, hvorimod deres undergang og forfald kunne ske meget hurtigt. Graver 1. spiller Rosenkrantz Gyldenstjerne Hamlet Norsk kaptajn Osric Stadig mange fejl Digital humaniora og culturomics er altså kvantitative analyser af store og historiske datasæt, der på en eller anden måde relaterer sig til kulturelle ting. Mens biologer og genetikere længe har været overbeviste om, at populationsdynamik og genetisk variation er nøglen til at forstå deres felt, bliver det blandt humanister dog stadig anset som obskurt, grænsende til det pinlige, at bruge sådanne teknikker på det skrevne ord. Man får jo ikke en fornemmelse af, hvad Hans Christian Andersen kan med sproget bare ved at kværne hans tekster på en computer og opløse dem i et statistisk syrebad. Men måske gør man alligevel. I lighed med Franco Morettis analyse af Hamlet kunne man sagtens forestille sig, at en netværksanalyse af H.C. Andersens eventyr ville afsløre nye ting om hans skriveteknikker eller temavalg. En dansk ph.d. søges. Når man har fået en hest i gave, er det første man gør at kigge den i munden, gå lidt rundt og se den an. Så der går nok lidt tid, før Ngrams og de andre digitale teknologier for alvor vil blive brugt som supplement i den humanistiske forskning. Med hensyn til Googles Ngrams viser det sig desværre også, at der stadig er en masse små detaljer, som mangler eller er forkerte. Der er fejl og ufuldstændige informationer i de tilhørende metadata, og ifølge Tim Schwartz fra University of California er antallet af digitaliserede bøger stadig for lille til at lave pålidelige statistiske analyser, der siger noget om pulsen i kulturen. Magasiner og aviser ville være en meget bedre basis end bøger, siger han. Elise E. Morse- Gagné fra Tougaloo College i USA mener også, at statistikken skal tages med et gran salt. Når Aiden f.eks. hævder, at størrelsen af det engelske sprog er vokset med 70 procent i løbet af de sidste 50 år, så kan det skyldes mediet, og ikke ordene: Laertes Præst taler med de døde (spøgelset), med pirater (sømand) og almindelige folk (de tre vagter Marcellus, Bernardo og Francisco). Han forbinder det danske hof med Norge (Fortinbras) og England (gentleman). Claudius Ophelia Polonius Reynaldo»Når forskere pludselig finder flere fodaftryk af dinosaurer i en bestemt historisk periode, behøver det ikke at betyde, at der var flere dinosaurer det kunne også betyde, at der var mere mudder,«som hun siger. Det er også svært at korrigere for forskydninger af ords betydning og synonymer. Ordet gay har tydeligvis ændret betydning i løbet af de sidste 50 år, og for at afgøre i hvilken forstand, ordet bliver brugt, må man lave mange krumspring. Sammenligner man populariteten af ordene Buddha og Jesus Christ, finder man også overraskelser. Mens den kristne helgen falder i popularitet hen over mere end 150 år, bliver Buddha stadig mere populær og topper i 1970 erne. Fra 1990 skifter tendensen, og Jesus Christ tager igen føringen. Problemet er, at det ikke er sikkert, at det skyldes en ny kristen vækkelse i samfundet. Det kan være, at det er fordi man begynder at bruge navnet som skældsord eller som udråb. Man skal derfor nok alligevel ned i teksterne og nærlæse dem for at afgøre sagen. j Voltemand Budbringer Budbringer Dronning Gentleman På den måde skabes der en uhyggelig fornemmelse af, at de tragiske hændelser på Helsingør Slot blot er toppen af isbjerget og vil spredes og påvirke resten af verden. Kilde: Franco Moretti, Network Theory, Plot Analysis, Literary Lab Pamplet 2, maj 2011 Vanvid om vand Vand er et underligt stof, som udvider sig, når det går fra flydende til fast form modsat stort set alle andre stoffer. Nogle mener, vand har endnu mere besynderlige egenskaber. Skal man tro homøopatikere, har vand hukommelse, skal man tro firmaet Grander, findes der et begreb som informationsvand og eksperter udi okkulte områder kan tale længe om vandårer og jordstråling. Meget kan heldigvis afvises som uvidenskabeligt vås, simpelthen som vanvid. Men vi lærer stadig nyt om vand med rigtige videnskabelige metoder. Det gælder noget så velkendt som grænselaget mellem vand og luft. Pavel Jungwirth fra det tjekkiske videnskabsakademi kommenterer i sidste uges udgave af Nature eksperimenter, som en række forskere fra USA og Canada har foretaget. Konklusionen er kort fortalt, at overfladelaget kun har en tykkelse på ét molekylelag. Det overbevisende forsøg tilbageviser mange spekulationer om, at vandmolekyler kan have orden over store afstande, skriver Pavel Jungwirth. Jeg tænkte straks tilbage på et foredrag, jeg hørte for et par måneder siden. I april annoncerede Niels Bohr Institutet, at Gerald Pollack fra University of Washington i Seattle ville holde foredraget The Secret Life of Water: E = H 2 O. Pollack lovede, at man på en time ville lære alt om en ny fjerde fase for vand ud over de tre kendte: fast, flydende og damp og dens betydning for fysik, kemi og biologi og med praktiske anvendelser for ingeniører. Jeg gjorde, som jeg plejer i disse situationer: Jeg googlede Pollack, som viste sig at være professor i bioengineering, forfatter til en populær bog, redaktør af et videnskabeligt tidsskrift med det ikke overraskende navn Water og forfatter til mange Flydende vand har mange fascinerende og vigtige egenskaber, men de er ikke magiske. peer-reviewede artikler i andre tidsskrifter. Han kunne ikke affærdiges, og emnet lød alt for spændende til ikke at komme. Niels Bohr Institutets berømte auditorium A ser stort set ud i dag, som det gjorde, da Niels Bohr selv sad på første række på de hårde træbænke, som stadig er auditoriets kendemærke. Jeg har hørt mange spekulative teorier fremsat her, bl.a. af Roger Penrose om kosmologi, men han hører også til de personer, som er mere interessante at lytte til, når de siger noget tvivlsomt, end det kan være at lytte til andre personer, når de siger noget korrekt. Med skam at melde var Pollack ikke i Penrose-klassen. Han var tydeligt på udebane og faldt i kløerne på nogle af de skarpe fysikere, der ikke købte hans forklaringer. I begyndelsen gik foredraget godt. Pollack har lavet nogle spændende forsøg, der viser, at vand nær visse overflader har en særlig tilstand, som ifølge Pollack minder om en flydende krystal og det overraskende er, at denne tilstand rækker tusindvis, ja millionvis af molekylelag ind i vandet. Problemet opstod, da Pollack skulle teoretisere over det, han observerede. Endnu værre gik det, da Pollack rodede sig ud i de nyeste eksperimenter, som hans studerende havde lavet, og som viste, at vand kunne udføre et arbejde, altså udføre en proces, der kræver energi. Pollack havde endda sin egen forklaring på de brownske bevægelser, der ses, når pollen bevæger sig tilfældigt rundt i vand. Her blev det for meget for en hovedrystende professor Andrew Jackson, der stillede spørgsmålet: Einstein tog altså fejl? De nye analyser af grænselaget mellem luft og vand kan ikke betragtes som en fuldstændig afvisning af Pollacks eksperimenter, selv om Jungwirth synes at være meget tæt på at mene dette. Nu har jeg søgt videre på nettet og fundet mange, der henviser til Pollack og hans eksperimenter, men jeg har haft svært ved at finde forskere, der har eftergjort dem. Flydende vand har mange fascinerende og vigtige egenskaber, men de er, som Pavel Jungwirth skriver, ikke magiske. Det må være udgangspunktet, hvis vi skal undgå mere vanvid om vand. j

14 Selvfølgelig vælger du selv dit content Version2 har fået helt nye features, hvor relevans og effektivitet går op i en højere enhed Opret en Mit Version2-profil og vælg selv de emner, du vil følge Lav din egen startside og start en debat direkte fra Mit Version2 Anbefal artikler til dit netværk og søg let blandt gamle artikler Test det nye version2.dk og lad os høre din mening på version2.dk/beta it for professionelle Nyheder Debat Job

15 Ingeniøren 1. sektion 24. juni tema: produktion automation Jan Skovgaard Jørgensen ved switchen, hvor produktionens netværk er koblet til det administrative netværk. Bagved sidder to netkort på hhv. produktions- og administrationssiden. Foto: Eskil Mann Sørensen Fjernadgang giver flere driftstimer på udenlandske fabriksanlæg Store danske virksomheder er i stor stil begyndt at bruge fjernadgang til produktionsanlæg. Tidligere bekymringer om sikkerhed er overvundet. fjernstyring Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk»se, her har vi maskine 161 i Nyírbátor. Lad os kontakte den,«siger Jan S. Jørgensen. To sekunder senere har han fuld kontakt til maskinen på fabriksgulvet i Ungarn.»Der kan du se, at der er gul alarm på den sektion. Der er et eller andet i vejen.«jan Skovgaard Jørgensen, ingeniør hos Coloplast og teammanager i engineeringsafdelingen, manøvrerer hjemmevant rundt i fjernadgangen. Han og kollegerne i Coloplast har adgang til Coloplasts maskiner på alle produktionssites verden over. Det giver nogle store fordele.»før var der nogle gange kun én ting at gøre, nemlig at skynde sig at købe en flybillet til Ungarn. Nu kan vi finde fejlene ved at gå online og samtidig have en kollega fra Ungarn i telefonen,«siger han. Flere driftstimer på maskiner Coloplast er langtfra ene om at have etableret fjernadgang inden for de seneste tre-fire år. Det, som tidligere blev anset for alt for risikabelt, bliver nu brugt flittigt af danske firmaer.»vi har lige haft et par ingeniører i Ungarn en uge for at installere nogle maskiner. Nu sidder de herhjemmefra og laver de sidste finjusteringer. Jeg tror ikke, vi rejser mindre i dag. Men vi er blevet mere effektive, og det betyder, at maskinerne i Ungarn og andre steder har flere driftstimer,«siger Jan Skovgaard Jørgensen. Der var to store drivere i Coloplasts beslutning om at indføre fjernadgang: dels at spare tid og arbejdskraft, dels at kunne logge data for eksempel om stopårsager fra produktionen, forklarer han. Også danske maskinbygningsvirksomheder er ved at få øje på fjernadgangsbølgen, fortæller salgsdirektør hos Siemens i Danmark Frank Faurholt:»Mange maskinbyggere, som eksporterer meget, begynder nu at bruge fjernadgang. Det er ikke altid, at slutkunden i Fjernøsten eller andre steder har mulighederne for at optimere og diagnosticere deres maskiner. Så er der nogle innovative maskinbyggere, som ser en forretningsmodel i at kunne gå online og diagnosticere og optimere maskinerne og dermed tilbyde deres kunder en serviceaftale.«opgraderer og retter via nettet FL Smidth er en af de store virksomheder, som bruger fjernadgang i stor stil. Flere end gange om måneden besøger FL Smidths automationsdivision kundernes systemer via nettet, og mulighederne udvides hele tiden, fortæller Hassan Yazdi, der er souschef i divisionens softwareafdeling.»før kunne vi bruge fjernadgang til at overvåge udstyrets status på fabrikkerne. Nu kan vi gå ind og ændre parametre, opgradere og lægge rettelser ind i systemet. Vi bruger det mere og mere. Det er efterhånden blevet en nødvendighed,«siger han. Virksomhedernes it-afdelinger er de seneste år begyndt at tø op med hensyn til at tillade direkte netadgang ind til produktionsanlæg.»den største udfordring er sikkerheden i systemet. I dag etablerer man forbindelsen som en Virtual Private Network-tunnel. Man laver så at sige sit eget netværk i netværket. Det er en anerkendt måde at gøre det på,«fortæller produktchef Per Thyme, Rockwell Automation. Før var der nogle gange kun én ting at gøre, nemlig at skynde sig at købe en fly billet til Ungarn. Jan Skovgaard Jørgensen Det eneste problem Jan Skovgaard Jørgensen, Coloplast, ser ved fjernadgangen er, at nogle softwarevirksomheder ikke er åbne over for flerbrugerlicenser til deres software. Det giver begrænsninger på, hvor mange der kan anvende systemet. Coloplast bruger simpelt hen Windows indbyggede Remote Desktop Connection til at opnå fjernadgangen. Remote Desktop får adgang til en central server, som igen har adgang til produktionsanlæggene. Jan Skovgaard Jørgensen demonstrerer også, hvordan han får adgang til en produktionslinje i Kina. Der går kun fem sekunder, så kan han se alle data akkurat som den lokale operatør af anlægget. For at få fuldt udbytte af fjernadgang har Coloplast valgt at føre ethernet helt ud til de enkelte maskiner i alle lande. Så skal der ikke kommunikeres igennem andre protokoller end Ethernet IP. j LÆS MERE SIDE 16

16 16 Ingeniøren 1. sektion 24. juni 2011 TEMA / produktion / automation Ethernet stormer frem i fabrikshallen Behovet for kommunikation ud til maskinerne og frekvensomformere driver den voksende udbredelse af ethernet som feltbus. fjernadgang Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk Ethernet breder sig med overbevisende fart i fabrikshallerne. Der bliver stort set ikke konstrueret nye produktionsanlæg i dag uden ethernet. Med ethernet ud til maskinerne bliver det langt lettere at trække oplysninger til MES-systemet og styre maskiner via fjernadgang. Det baner kort sagt vej for digitaliseret produktion. Samtidig slipper virksomhederne for at køre med flere parallelle feltbussystemer.»en af de ting, som har været med til at drive udbredelsen af ethernet i produktionen, er styring af frekvensomformere. Der er brug for meget kommunikation til frekvensomformere, hvis du vil styre motorer intelligent, og ethernet har langt større båndbredde end ældre feltbusser. I nogle tilfælde har det været frekvensomformere, som har gjort udslaget,«siger produktchef Per Thyme, Rockwell Automation. Let at integrere trådløst Antallet af sensorer, instrumenter og aktuatorer, som kan kobles på ethernet er stærkt stigende, ligesom ethernetløsningen gør det muligt at vælge trådløse løsninger.»man kan uden videre integrere trådløs teknologi med ethernet. Det kan man ikke uden videre med andre bussystemer. Nu er procesinstrumenterne også kommet på ethernet, og så begynder det hele at give mening,«siger Per Thyme. En stor andel af den eksisterende produktion benytter dog stadig ældre bussystemer, men også her vælger nogle virksomheder at udskifte feltbussen til ethernet for at få adgang til de digitale fordele. Så feltbusstandarder som ProfiBus, ControlNet og DeviceNet er under pres. Hidtil har virksomhedernes it-afdelinger været forsigtige med at koble produktionen på det samme ethernet, som administrationen kører på. For hvad nu hvis impulser fra produktionen lægger hele virksomhedens netværk ned? Virksomhederne har ikke været vant til, at netværket i produktionen var koblet direkte til omverdenen. Demilitariseret sikkerhedszone Produktionsfolk fra en stor dansk produktionsvirksomhed fortæller, at det har været en hård proces at få overtalt it-afdelingen til at koble produktionsnetværket sammen med det administrative netværk. Men i de seneste år er der udviklet flere løsninger, som skaber en sikkerhedszone mellem produktion og administration, så der ikke sker uheldige overførsler.»sikkerheden er utrolig vigtig. Det er afgørende, at man får stillet sit netværk op på den rigtige måde. Vi har blandt andet skrevet en stor bog sammen med Cisco, som giver anvisninger. Vi anbefaler, at man bruger firewalls, og at man har en demilitariseret zone, hvor man kun lukker op for de porte, man har brug for, så der ikke kommer forkert trafik igennem,«siger Per Thyme. En tidligere indvending mod ethernet har været, at der mangler determinisme, altså at man kan være sikker på, at ordrer kommer frem til tiden. Men det er en historisk ting.»det er blevet løst med CIP-standarden. I dag er ethernet synkroniseret ned til 100 nanosekunder, og det er bedre end nogen anden teknologi,«siger Per Thyme. j Enstrenget netværk gør det hurtigere at udvikle nye maskiner Coloplast indfører ethernet som feltbus helt ned til den enkelte maskine for at få fuld kommunikation på én og samme standard. fjernadgang Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk Det har været dyrt, men Coloplast tror på, at investeringen kommer igen i det lange løb. Virksomheden, der blandt andet producerer stomiposer, har valgt at føre ethernet helt ud til de enkelte maskiner og sensorer i fabrikshallerne. Stort set alle gamle feltbusser er skiftet ud med ethernet.»vi har besluttet i Coloplasts engineeringafdeling, at ethernet skal helt ned i bunden af fabrikshallen. Det giver os mange fordele. Jeg er glad for, at ethernet kommer helt ud som feltbus. Man drømmer ikke om, hvor mange forskellige kabler der findes i alle de forskellige netværk. Nu tillader vi kun Ethernet IP og DeviceNet, men inden længe vil vi kun køre på Ethernet IP,«siger ingeniør Jan Skovgaard Jørgensen, teammanager i Coloplasts engineeringsafdeling. Det hele er meget nemmere Han peger på flere fordele ved at have et enstrenget system:»før skulle du route dig igennem det ene og det andet net gennem gateways og bruge mapping i et fællesområde. Det kræver udvikling af en masse software. Når man kun har én type netværk, så bliver det hele meget nemmere. Det betyder også, at vi bliver hurtigere til at udvikle nye maskiner, når vi kun bruger ét system.«allerede for nogle år siden havde Coloplast overvejelser om at inføre ethernet, fortæller Jan Skovgaard Jørgensen.»Vi prøvede tidligt, men lidt for tidligt. Dengang var der problemer omkring synkronisering og determinisme. Det er ikke noget, der bekymrer os nu,«siger han. Gates og switches En risiko ved at have en online-forbindelse ud til produktionen er, at virksomhedens administrative netværk kan få nogle slag og i værste fald blive lagt ned af impulser fra produktionens netværk. Det imødegår virksomhederne ved at etablere kontrollerede gates mellem produktion og administration. Hos Coloplast er produktionen og it-afdelingen blevet enige om at investere i avancerede switche på grænsen mellem produktion og administration. Det forhindrer forstyrrelser. Der er tale om switche til et femcifret kronebeløb, men sikkerheden går frem for alt.»det er industriswitche, hvor både it-afdelingen kan være på hjemmebane i deres side, og vi kan være på hjemmebane i vores side,«siger Jan Skovgaard Jørgensen. Han viser, hvordan der er fire udgange til venstre til det adminstrative netværk, mens der til højre er 24 udgange til maskiner og sensorer.»der sidder et netkort på hver side for at øge sikkerheden. Det betyder, at man kan brænde det ene netkort af, men så vil det andet stadig fungere,«forklarer han. Også ude i de enkelte maskiner er der installeret switche, som isolerer maskinen fra netværket og dermed minimerer risikoen. j Man drømmer ikke om, hvor mange forskellige kabler der findes i alle de forskellige netværk. Jan Skovgaard Jørgensen TO NETKORT SIKRER COLOPLASTS NETVÆRK MELLEM ADMINISTRATION OG PRODUKTION 1 Coloplasts ethernetnetværk starter i administrationen med kontor-pc er. Firewall PC ADMINISTRATIVT NETVÆRK Betjeningspanel 2 En avanceret switch på grænsen mellem administration og produktion forhindrer forstyrrelser. Switch Netkort 1 Netkort 2 3 To netkort med hver sin IP-adresse adskiller og isolerer de to netværk. Ventil IO-blok Kilde: Coloplast Grafik: MAK Maskiner/ sensorer Servomotor Servomotor PRODUKTIONSNETVÆRK Behovet for at styre frekvensomformere har været stærkt medvirkende til at udbrede ethernet i fabrikshallen, da båndbredden er langt større end i de ældre feltbusser. Foto: Eskil Mann Sørensen

17 INA og FAG giver dig et sikkert forspring Vi er en af verdens førende teknologivirksomheder specielt inden for lejer og linearprodukter, og vores varemærker INA og FAG er synonym med kvalitet og innovativ teknologi. Schaeffler Groups 40 udviklingscentre fordelt over hele verden beskæftiger dagligt 5500 medarbejdere og resultatet taler for sig selv: årligt patentanmeldelser og mere end aktive patenter. Forskning og udvikling inden for mekatronik er blot ét af vores fokusområder. Blandt andet har vi udviklet et krankleje med indbyggede sensorer til el-cykler, der måler drejningsmomentet og omdrejningshastigheden. Kranklejeenheden kan som den første af sin slags bestemme det totale moment ud fra summen af trædekraften på henholdsvis venstre og højre pedal, hvilket sikrer en korrekt styring af motoreffekten alt afhængigt af terrænet. Interesseret?

18 18 Ingeniøren 1. sektion 24. juni 2011 TEMA / produktion / automation Ren trykluft forebygger nedbrud i produktionen Virksomheder i hele verden efterspørger komponenter til trykluftsbehandling i så stor stil, at tyske Festo har måttet åbne en ny fabrik for at følge med efterspørgslen. Kunderne jagter driftssikkerhed og energibesparelser. automation Af Mette Mandrup mem@ing.dk Tel.: I Fax: I Membranpumper/kompressorer til gas og væsker! KNF Neuberger AB Tel Danmarks største udvalg i elektriske aktuatorer fra 1 kg til 100 tons belastning Ringkernetransformere Servosystemer Stepsystemer PLC HMI IPC Frekvensomformer Linear aktuatorer Planetgear Encoder Robot tilbehør Rådgivning/Kursus Software/Service Parker EME & Neugart Tlf En komponent til trykluftsbehandling syner ikke umiddelbart af meget. Festos MS-serie består af en række små, firkantede komponenter, der er klædt i en dæmpet, lysegrå farve, men den går som varmt brød. For at kunne følge med efterspørgslen har Festo, der er blandt de største automationsvirksomheder i verden, åbnet en ny fabrik i Ungarn, som primært beskæftiger sig med trykluftsbehandlingskomponenter.»det handler for kunderne om at være effektive. De vil gerne sikre deres drift af maskinerne, så de kan køre produktionen uden nedbrud,«forklarer marketingchef Michael Puggaard Holst, Festo Danmark. Mange af de pneumatiske komponenter, man bruger på fabrikker, har ventiler, som åbner sig ved hjælp af luft, og de ventiler kan risikere at stoppe til, hvis luften ikke bliver rengjort. En kubikmeter luft indeholder nemlig op til 180 millioner partikler med forskellige former for skidt, op til 80 gram vand og til 0,03 milligram olie.»derfor bruger man lufttryksrenser. Den kan dels rense luften og dels styre åbne- og lukkefunktionerne, og det hjælper med at sikre en høj produktivitet, hvor maskinerne ikke går ned,«siger Michael Puggaard Holst. Trykluftsbehandlingskomponenterne gør det desuden muligt at mindske energiforbruget.»det er et spørgsmål om at sikre en god styring af den luft, man bruger. Med disse komponenter har man mulighed for at indsamle data på, om der eksempelvis er utætheder eller forbrug på et anlæg, der står stille,«fortæller marketingchefen. Fleksibel skalering Ifølge Festo er kunderne glade for den store fleksibilitet, der er i udformningen af trykluftsbehandlingskomponenterne. I udgangspunktet LYSENDE IDÉER TIL MODERNE PROCESANLÆG findes de i fire størrelser, hvor den mindste giver et flow på liter luft pr. minut, og den største giver liter pr. minut. Desuden kan der tilføjes en række forskellige moduler, der har forskellige egenskaber, og tilsammen giver det adskillige muligheder for forskellige komponenter til trykluftsbehandling.»vi kan producere tusindvis af forskellige varianter baseret på relativt få basiskomponenter. Det er et enormt populært produkt, fordi det kan bygges i henhold til de behov, kunden har. Der kan være nogle krav om, hvor stort luftforbruget skal være, hvor ren luften kan være, og om det skal overvåges for, om der er utætheder. Desuden er komponenterne nemme at konfigurere, og man kan nemt udskifte sine moduler. Hvis kunden finder ud af, at han vil have en flowmåler på sit anlæg, er det nemt at sætte en nyt model på,«forklarer Michael Puggaard Holst. To stadier i produktionen For at sikre den højest mulige effektivitet producerer Festos nye fabrik i Ungarn først nogle standardkomponenter, der lægges på lager, og når så ordren tikker ind, bliver standardkomponenterne stykket sammen til de specialiserede komponenter, kunden har efterspurgt.»det betyder, at det bliver billigere at producere og dermed også billigere Remote I/O fra Pepperl+Fuchs: Fleksibilitet og sammenhæng! Den sikre vej til systemintegration Overfører egensikre in- & output signaler til et DCS/SCADA system eller en processtyring Altid kompatibel med allerede eksisterende installationer Både gamle og nye designs kan arbejde sammen på samme bus Totalløsninger samt skræddersyede skabe Pepperl-Fuchs A/S Stamholmen Hvidovre Telefon: Fax: Mail: info@dk.pepperl-fuchs.com Vil du vide mere, ring:

19 Ingeniøren 1. sektion 24. juni produktnyt Redigeret af Anders Hovgaard Pedersen. Send pressemeddelelser til hvis du ønsker nye produkter omtalt LP-114 (Danish).ai 1 2/27/2009 7:27:02 AM festos komponenter til trykluftsbehandling sørger dels for at rense luften og regulere lufttrykket, dels for at styre åbne- og lukkefunktionerne i ventilerne på produktionsanlæg. Her ses håndteringssystemet Tripod Expt, der blandt andet benytter sig af trykluft. Foto: Festo for vores kunder,«siger Festos marketingchef. Trykluftsbehandlingskomponenterne rammer ifølge Michael Puggaard Holst ned i den globale tendens, hvor industrivirksomhederne skærer ned på deres energiforbrug og forsøger at sikre sig højest mulig driftsikkerhed.»det er et øget behov for den slags komponenter, fordi man gerne vil have høj effektivitet på sine maskiner, og man gerne vil have energieffektive løsninger. Det har betydet, at det boomer i hele verden, og det gør det også i Danmark,«siger han.»vi forventer i høj grad, at det her fortsætter. Vi har en høj markedsandel i Danmark, Tyskland og på verdensplan. Vi rykker rigtig meget i Asien i øjeblikket, og vi ser et kæmpestort potentiale derude.«festo har i juni åbnet den tredje og sidste del af sin nye fabrik i Ungarn, der skal øge produktionen af trykluftsbehandlingskomponenter. Komponenterne bliver sendt fra Ungarn til et regionalt center i Tyskland, som sender produkterne videre ud til kunderne. j Magnetlåse til potentielt farlige maskiner Schneider Electric har lanceret nye kompakte lågeswitche med indbygget magnetlås, Preventa XCSL. De skal beskytte operatører mod potentielt farlige maskiner, der har høj inerti og lang stoptid. Lågeswitchene forhindrer låger eller anden beskyttelse i at blive åbnet eller fjernet, før maskinen er fuldstændig stoppet. De kan drejes 360 grader i 90-graders-trin, hvilket skulle gøre monteringen lettere, og til at åbne lågeswitchen har Preventa på forsiden af kontakten indbygget en aktuator, der betjenes manuelt. Switchen fås både i metal- og plastversioner, og kan kombineres med et sikkerhedsmodul, en controller eller PLC. Tlf Applikation til rapportering Miracle Q-Inspect A/S lancerer et nyt mobilt værktøj, Q-Reporter, til tidsbesparende registrering og afrapportering i mange brancher. Q-Reporter er en applikation til smartphones, som med få tryk på mobiltelefonen skulle give mulighed for at udarbejde tilbud, udvikle færdige rapporter eller registrere gennemgange af bygninger og installationer med tilknyttede billeder, tekster og lydfiler. Det skulle være muligt at oprette projekter, tage billeder, indtale kommentarer og efterfølgende slutte telefonen til computeren for at få en færdig rapport skrevet ud på et øjeblik. Med andre ord et alternativ til at indtaste håndskrevne noter på computeren, hente og tilpasse billeder fra kameraet, glemme, hvilken lokalitet billederne hører til, eller have op til flere forskellige måder at afrapportere på. Den tidsbesparende applikation skulle allerede have vundet stor popularitet blandt arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere. Tlf Innovative løsninger pakket ind i én plade CEJN lancerer nu Multi-X, som er en række håndterbare multiplader med mulighed for at tilslutte flere hydraulikslanger og rør på én gang. Designet skulle være udviklet under hensyntagen til brugeren for at give fleksibilitet, høj ydelse, let installation og problemfri drift. Således skulle spildtid ved værktøjsskift være minimeret, hydraulikken kan til- og frakobles med resttryk, og arbejdstrykket er på op til 35 MPa (350 bar). Der skulle ikke være risiko for fejltilslutning, hvilket er tidsbesparende og sikrer korrekt drift af udstyr. Multi-X findes i forskellige konfigurationer og størrelser, og de to koblingsplader kan valgfrit bruges som en fast del og udstyres med et elektrisk stik. Tlf Vandbaseret rustbeskyttelse KemBioN er en lille dansk virksomhed, som netop har udviklet og lanceret en ny temporær rustbeskyttelse, Værn 6. Produktet adskiller sig fra eksisterende produkter ved at være vandbaseret og indeholder derfor ingen organiske opløsningsmidler. Det skulle give en del fordele, når det skal anvendes, da der ikke opstår brandog eksplosionsfarlige dampe i og ved ventilation og arbejdssteder. Værn 6 Temporær Rustbeskyttelse er specielt udviklet til midlertidig beskyttelse af alle former for metaldele. Produktet opnår vandafvisende egenskaber kort tid efter påføring, har fuld styrke efter ca. seks timer og yder beskyttelse i op til tre måneder. Tlf Totalleverandør - Kvalitet og Kompetance Lönne Power Pack Y Y Højeffektive motorer og gear. Optimeret drift med den nye generation frekvensomformere fra Yaskawa Keeps your machinery running! Tel: h. service: info.denmark@lonne.com

20 20 Ingeniøren 1. sektion 24. juni 2011 KARRIERE Ind imellem kunne jeg godt savne en manual til, hvordan man får folk til at netværke. Dorthe Bjergskov Netværk gøder jorden for ny Silicon Valley Hvordan skaber man en intelligent klynge inden for materialevidenskab i Øresundsregionen? Ved at udvikle verdens bedste netværk mellem offentlige og private aktører, mener fødevareingeniør Dorthe Bjergskov. Og hun er gået i gang. forskernetværk Af Sara Rosendal sro@ing.dk Op mod forskere vil hvert år strømme til Øresundsregionen for at gøre brug af den såkaldte neutronkanon, European Spallation Source (ESS), når den om ti år er bygget færdig i Lund. Men allerede nu er arbejdet med at skabe et innovationsmiljø omkring de nye forskningsfaciliteter i fuld gang. Neutronkanonen bliver den bedste af sin art i verden og kan gøre regionen til verdens førende inden for materialevidenskab. Men det kræver, at jorden gødes for innovation allerede nu, fortæller Dorthe Bjergskov, projektmedarbejder i Øresund Materials Innovation Community (ØMIC).»Drømmen er at skabe materialelærens svar på Silicon Valley. Men den slags opstår ikke af sig selv. Det kan godt være, at verdens bedste faciliteter får folk til at komme, men kun verdens bedste netværk får folk til at blive. Og det er vores opgave at initiere det netværk,«siger Dorthe Bjergskov. Ambition om neutronklynge De nye forskningsfaciliteter kommer til at bestå af både en neutronspreder (ESS) og en røntgenkilde (Max IV), der begge kan bruges til at undersøge materialesammensætning. Forskere inden for så bredt et udsnit af discipliner som fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab og arkæologi vil benytte faciliteterne og forhåbentlig følger industrien efter i form af spinoff-virksomheder inden for blandt andet mediko og cleantech, der ser en fordel i at slå sig ned i nærheden af de nye anlæg. Til den tid skal regionen have bygget de nødvendige veje og hoteller, ligesom industrigrunde skal være tilgængelige for nye virksomheder. Universiteterne skal være parat med kandidater specialiseret i materialevidenskab til at føde ind i en forhåbentlig voksende industri. Det er disse offentlige og private partnere, som ØMIC forsøger at bringe sammen i en slags intelligent klynge, der kan sikre videndeling og kommercialisering af forskningsresultater.»der findes desværre ingen opskrift på Silicon Valley. Ind imellem kunne jeg godt savne en manual til, hvordan man får folk til at netværke. Én ting er at kunne netværke selv, men det er noget helt andet at få andre til det. Det er en stor udfordring, særligt når faciliteterne først står klar om ti år, og parterne har travlt med mere presserende opgaver,«siger Dorthe Bjergskov. De skal have noget med hjem Konkret består ØMIC s arbejde i at få de forskellige parter til at mødes og diskutere fælles behov relateret til ESS. Det handler blandt andet om at få belyst, hvordan der kan skabes varige bånd mellem tilrejsende forskere og regionens forskningsmiljøer. Mødet mellem parterne sker dels på konferencer, dels på fælles studieture til strålelaboratorier i USA og Europa. Den bedste måde at skabe netværk på er ved at få folk til at foretage sig noget konkret sammen. Dorthe Bjergskov»Den bedste måde at skabe netværk på er ved at få folk til at foretage sig noget konkret sammen, blandt andet gennem rejser. Mit succeskriterium er, at parterne skal have noget konkret med hjem hver gang et telefonnummer eller navn på én, der kan fremme deres eget arbejde,«siger Dorthe Bjergskov. Udfordringen består ofte i, at parterne har forskellige agendaer. Grundforskeren har ikke nødvendigvis fælles interesse med de regionale myndigheder eller forskerparker.»qua min baggrund som ingeniør ved jeg, at parterne taler forskellige sprog. Det er min opgave at få dem til at interessere sig for hinanden alligevel og heldigvis vil folk som regel gerne engagere sig, når de kan se, at det kan bringe dem ind i den absolutte elite inden for deres felt,«siger hun. Lægger egoet til side Resultatet af ØMIC s netværksindsats vil først kunne ses om mange år, hvis regionen bliver den sydende innovationsgryde, der er målet. Og for en ingeniør giver det stof til eftertanke.»om ti år er der ingen, der vil huske, om det var ØMIC, der bragte parterne sammen. Det kan godt være svært ikke at kunne dokumentere sit arbejde, når man til daglig knokler for en sag, men jeg har lært at lægge egoet til side og betragte mig som facilitator,«siger hun. j Fødevareingeniør Dorthe Bjergskov har smidt forskerkitlen og lagt pipetten til side for at arbejde med noget så diffust som netværksdannelse mellem offentlige og private partnere. Som projektmedarbejder i ØMIC (Øresund Materials Innovation Community) er hun med til at bane vejen for Øresundsregionens svar på Silicon Valley bare inden for materialelære. Foto: Das Büro