Grundvandskortlægning

Transkript

1 Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1

2 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat vandforsyning baseret på simpel vandbehandling Opnåelse af en afgrænsning af delområder, der er særligt følsomme over for én eller flere typer forurening Opnåelse af en afgrænsning af områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af grundvandet er nødvendig Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 2

3 Elementer, som har indgået i kortlægningens sidste del SSV kortlægning Grundvandskemi Geologisk model Hydrologisk model Arealanvendelse Punktkilder Nitratsårbarhed Redegørelse Tidligere foretagne kortlægningselementer: - Geofysik > TEM, PACES og MRS -Boringsregistrering/synkronpejlinger - Etablering af boringer -Vandprøvetagninger Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 3

4 Kortlægningsområde Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 4

5 Vandindvindingsstruktur + 2 enkeltanlæg, spiselige afgrøder 25 markvandingsanlæg Anlæg Tilladelse pr anlæg (m 3 /år) Gennemsnitlig indvinding for perioden (m 3 /år) Indvindingsboringer DGU nr. Hårdmark Vandværk , , , , Tranebjerg Vandværk , , , Brundby Vandværk , Ballen Vandværk A, B Onsbjerg Private , Vandværk Onsbjerg kildeplads (Nordsamsø Vandværk) Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 5

6 Samsø og den dybe undergrund Kalkoverfladens struktur Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 6

7 Prækvartæroverfladen Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 7

8 Landskaber og jordbund Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 8

9 Grundvandsmagasiner, 1983 Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 9

10 Geofysik, boringer og MRS-sonderinger Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 10

11 Hydrostratigrafisk model, profiler Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 11

12 Hydrostratigrafisk model, principskitse af lagserie Navn Lag (GS3D) Overordnet kote interval [m] Lithologisk beskrivelse Sand 3 Kote +40 m til -5 m Svagt siltet, fint til mellemkornet sand Ler 3 Kote + 35 m til 30 m Siltet, sandet og svagt gruset moræneler samt smeltevandsler Sand 2 Kote 0 m til 25 m Mellem til grovkornet sand med enkelte indslag af finkornet sand Ler 2 Kote 10 m til 35 m Siltet til svagt siltet, sandet og gruset moræneler samt smeltevandsler Sand1 Kote 20 m til 40 m Fint til mellemkornet sand med enkelte indslag af grus Interglaciale aflejringer Ler 1 Kote 30 m til 40 m Kote 20 m til 90 m Fedt ler indeholdende skalfragmenter Siltet, sandet og gruset moræneler samt enkelte indslag af smeltevandsler og silt Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 12

13 Det øverste lerlag L3 Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 13

14 Mægtighed af det primære grundvandsmagasin Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 14

15 Hydrologiske forhold mv. 3D stationær GV-model: Pejlinger Indvindinger Nedbør Temperatur Pot. fordampning Vandbalanceandel Infiltration Bidrag (mio. m 3 /år) 12,5 Andel af nettonedbør (%) Dræn afstrømning -7,7 61,3 Indvinding -0,4 3,4 Udstrømning til kyst -4,4 35,3 Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 15

16 Grundvandskemi Den grundvandskemiske sammensætning er et produkt af alle påvirkninger Afspejler indirekte vandets alder Fortæller noget om dæklagenes beskaffenhed Karakteriserer det geokemiske miljø generelt Datagrundlag: råvandskemiske data fra GEUS database (84 boringer) Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 16

17 Nitrat Nitratindhold signalerer sårbarhed over for påvirkninger fra overfladen og medfører mulig sårbarhed over for andre stoffer, pesticider mv. Nitratindholdet på Sydsamsø er generelt lavt. Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 17

18 Sulfat De højeste værdier findes i et bælte tværs over Sydsamsø. Her er flere vandprøver med sulfatværdier over 50 mg/l tegn på overfladepåvirkning. Tidsserier viser ingen konstaterede stigende tendenser i sulfatindhold. Indikationer på at pyritoxidation er indvindingsbetinget (omkring Pillemark). Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 18

19 Øvrige stoffer - Ammonium, fosfor og NVOC overskrider generelt grænseværdierne, men genspejler kun naturlig nedbrydning af organisk materiale. - Klorid kilder: havvand, residualt havvand og vejsalt -> tolkning: Ingen saltvandsindtrængning på Sydsamsø kun overskridelser fra interglaciale eller postglaciale aflejringer. - Arsen udgør ikke noget problem. - Påvisning af pesticider i 10 boringer - alle herbicider: Der er ikke noget generelt problem med pesticider på Sydsamsø. Der er dog mangel på analyser! Dette gælder også for øvrige miljøfremmede stoffer Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 19

20 Grundvandskemi sammenstilling Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 20

21 Arealanvendelse, potentiel nitratudvaskning Store landbrugsarealer og mindre byområder. 227 landbrugsbedrifter, opdelt i bl.a. svineavl, kvægavl og planteavl. Største kvægbedrifter i den centrale del. Planteavl også i den centrale del. Gennemsnitlig pot. NO3-udvaskning er 84 mg/l, hvor den på landsplan er 66 mg/l. Mange steder er udvaskningen > 100 mg/l. Generel intensiv arealanvendelse! Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 21

22 Arealanvendelse, beskyttede naturtyper Naturbeskyttelseslovens 3: Heder, moser, strandenge, ferske enge, søer mv. Kun få sammenhængende områder NV for Pillemark, NØ for Hårdmark og N for Tranebjerg. De begrænsede områder med beskyttet natur og fredede områder betyder, at områderne ikke giver nogen grundvandsbeskyttelse eller begrænsninger på inddingsmulighederne.. Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 22

23 Arealanvendelse, eksisterende skov/skovrejsning Kun eksisterende skov på øens sydligste del. Der er udlagt skovrejsningsområder i store områder, f.eks. et område på 12 km2, som dækker indvindingsoplandene til Hårdmark, Tranebjerg og Brundby Vv.. Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 23

24 Arealanvendelse, jordforurening 23 V1-kortlagte lokaliteter, hvoraf 12 ligger inden for indv. oplande og OSD. 10 V2-kortlagte lokaliteter, hvoraf 5 ligger inden for indv. oplande og OSD ingen indsats forventes. Lokaliteterne er koncentreret omkring Tranebjerg og Ballen. Pillemark Losseplads Dårlig placering midt i OSD. Udført afværgepumpning og etableret omfangsdræn virker efter hensigten. Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 24

25 Områdeudpegninger Optegning af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Vurdering af OSD-afgrænsningerne Vurdering af sårbarheden af OSD og indvindingsoplandene Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Udpegning af indsatsområder mht. nitrat Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 25

26 Områdeudpegninger, indvindingsoplande Optegnede indvindingsoplande med partikelbaner De endelige afgrænsninger af indvindingsoplandene for vandværkerne Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 26

27 Områdeudpegninger, drikkevandsinteresser (OSD) Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 27

28 NFI udpeges, hvor magasinerne er sårbare over for nitrat inden for OSD og almene vv. s indvindingsoplande uden for OSD jf. Miljømålslovens 8 a. Der er taget udgangspunkt i MST s Zoneringsvejledning, hvor områder med nogen eller stor grundvandsdannelse er udgangspunktet NO3-konc. > 25 mg/l, > 5 mg/l med stigende tendens eller der er ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. Datagrundlaget til vurderingerne er den hydrostratigrafiske model, jordartskortet, grundvandskemi, dybde til redoxgrænse, tykkelse af reduceret ler over magasinerne, grundvandsdannelsen. Områdeudpegninger, NFI Der er god overenstemmelse mellem den geologiske sårbarhedsudpegning og grundvandstyperne (generelt svagt reduceret). Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 28

29 NFI Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 29

30 Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) kriterier ION udpeges inden for det reviderede NFI (altid < eller = NFI). Arealanvendelsen, forureningstrusler og naturlig beskyttelse indgår. Arealer med en blivende minimal nitratbelastning kan trækkes fra. Jf. ovenstående skal der altid foretages konkrete vurderinger. Der foretages en zonering -> stor eller nogen nitratsårbarhed. Særlig indsats -> skærpede krav, krav til stabilisering, krav til lavere nitratudvaskning over tid Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 30

31 Zonering af indsatsområde med hensyn til nitrat -NFI = ION - I områderne med stor nitratsårbarhed er der generelt mindre lerdække (< 15 m). -Det er afgørende at fremtidssikre indvindingen. - Hårdmark Vandværk ligger i et område med stor nitratsårbarhed med intensivt landbrug og risiko for forurening fra Pillemark Losseplads. - Der forventes ny indvindingsstruktur inden for OSD med etablering af nye boringer. - Indvinding fra den centrale del af sydøen vil stige. Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 31

32 Problemformulering På sydsamsø er der en begrænset grundvandsressource De geologiske forhold gør, at der er begrænset magasinudbredelse Vandindvindingen skal finde sted inden for et afgrænset område Ingen alternativer, hvis grundvandsressourcen forurenes eller overudnyttes Den primære arealanvendelse er landbrug primært planteavl Intensivt landbrug med brug af gødning og pesticider En stor andel af den samlede indvinding foregår som markvanding Sammenhæng i vandforsyningsplanlægningen er nødvendig Der skal være plads til at forsyne dele af Nordsamsø Et stort sommerforbrug pga. markvanding og turisme (kan variere meget) Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 32

33 Anbefalinger Der bør udarbejdes en samlet indvindingsstrategi for hele Samsø Der bør etableres et overvågningsprogram for at undgå forureninger og overudnyttelse hvad findes og hvor mangler der overvågning? Monitering skal kunne måle effekter på indsatser Vandværkerne bør foretage mere hyppig monitering af egne indvindinger Egen monitering gælder både pejlinger, el-forbrug og vandanalyser På sigt skal indvindingsstrategien samordnes mellem vandforsyningerne Fremtidige boringer bør etableres med en god spredning Hvad med BNBO? Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 33

34 Overdragelse af undersøgelsesboringer Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 34

35 Boring 2, DGU nr Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 35

36 Boring 3, DGU nr Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 36

37 Vilkår for overdragelse af boringer 4. Vilkår og rettigheder Aarhus Kommune overtager ovenfor anførte boringer vederlagsfrit og uden omkostninger for Naturstyrelsen, da de anbefales anvendt i forbindelse med kommunens videre arbejde med indsatsplaner, overvågning ved Aarhus Vands eksisterende og fremtidige kildepladser og eventuel øvrig planlægning. Det er op til Aarhus Kommune selv at afgøre, om boringerne skal videregives til Aarhus Vand eller andre private almene vandværker således, at de på den måde passer bedst muligt ind i kommunens indsatsstrategi og vandforsyningsplanlægning. Vilkårene ved en overdragelse af boringerne til et vandværk skal være i overensstemmelse med vilkårene i nærværende dokument. Dette er i overensstemmelse med administrationsgrundlaget hvor det anføres: Boringer kan efter aftale med lodsejer og uden omkostninger overdrages til overvågningsformål mod, at betale eventuelle nye tinglysningsomkostninger og mod, at en eventuel sløjfningsforpligtigelse overtages. Aarhus Kommune indvilger i efter overtagelsen at sørge for følgende: Aarhus Kommune indhenter selv tilladelse fra de pågældende lodsejere med henblik på opretholdelse af nærværende boringer. Eventuelle omkostninger ved udtagning af vandprøver og udførte vandanalyser betales af Aarhus Kommune eller det konkrete vandværk (indbyrdes aftale). Det skal accepteres, at Naturstyrelsen har adgang til boringerne, f.eks. i forbindelse med vandprøvetagning eller pejlinger. Hvis en boring på et tidspunkt ikke ønskes opretholdt som overvågningsboring eller kan anvendes til andet formål, skal den sløjfes. En eventuel sløjfning skal gøres på kommunens eller et vandværks egen regning (forud aftale mellem kommune og vandværk). En sløjfning skal udføres efter Bekendtgørelsen om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Naturstyrelsen kan ved overdragelsen ikke gøres ansvarlig for eventuelle tab, som Aarhus Kommune måtte have i forbindelse med overdragelsen eller efter overdragelsen. Onsdag den 9. januar 2013 SIDE 37