TA FORSKUD PÅ FREMTIDEN. Her kan du gå 100 procent i dybden, det er fantastisk. Forskerspire

Transkript

1 2014 TA FORSKUD PÅ FREMTIDEN Her kan du gå 100 procent i dybden, det er fantastisk. Forskerspire

2 Redaktion Charlotte Autzen (ansvh.) Mette Rousøe Københavns Universitet Projekt Forskerspirer Nørregade 10, Postboks København K November 2013 Design Kliborg Design Det, jeg lærer her, kan jeg bruge lige gyldigt hvad, jeg senere skal studere. Foto Lars Kruse, Anders Trærup, Torsten Frøstrup, Tine Hvolby og Mikal Schlosser Tryk PE Offset Forskerspire et på For 2 il A 013 t rne 2 pire skers mød arhus us Aarh ber. ptem t i se rsite Unive

3 TA FORSKUD PÅ FREMTIDEN Projekt Forskerspirer er en unik mulighed for at gå i dybden med et emne og prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde som forsker. Hvordan påvirker musik vores livskvalitet? Kan stamceller helbrede Alzheimers? Er der en sammenhæng mellem mængden af søvn og gode karakterer? Er du også grebet af et specielt emne? Er der noget, du gerne vil undersøge? Har du lyst til at være med til at skabe ny viden? Et forskerspirer projekt kan handle om alt mellem himmel og jord. Folderen her giver et hurtigt overblik til dig som kommende forskerspire og til dig, der er koordi nator. Der er meget mere information at hente på Med Projekt Forskerspirer får du: Mulighed for at gå i dybden med noget, du interesserer dig for Et indblik i hvad det vil sige at gå på universi tetet og arbejde som forsker Konkrete redskaber til at lave bedre opgaver og projekter her og nu Mulighed for at blive mere afklaret omkring, hvad du vil efter gymnasiet Og så skulle vi hilse fra tidligere forskerspirer og sige, at det er en personlig tilfredsstillelse at sætte sig nogle ambitiøse mål, lære en masse undervejs, møde nye mennesker og opleve, at du har taget et vigtigt første skridt på vej mod din fremtid. Velkommen! Projektkoordinator, Københavns Universitet 3

4 OM PROJEKT FORSKERSPIRER Projekt Forskerspirer er et landsdækkende tilbud til elever på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser hf, hhx, htx og stx. Projektet lader talentfulde og nysgerrige gymnasielever prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde som forsker. Du kan fordybe dig i alle områder inden for hovedkategorierne samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og humaniora. Fagkategorierne i projektet Humaniora (sprog, litteratur, historie, musik, kunst, religion, filosofi, medier) Samfundsvidenskab (politik, økonomi, samfundsforhold, psykologi) Naturvidenskab (fysik, kemi, matematik, biologi, teknologi, naturgeografi) Sundhedsvidenskab (sygdom, medicin, idræt) Dit helt eget forskningsprojekt Som forskerspire udarbejder du et forslag (en synopsis) til et forskningsprojekt på cirka 6 sider. Her beskriver du projektets problemstilling med argumentation, teori, metode, litteratur, empiri og processen. Tidligt i forløbet etablerer du kontakt til en forsker inden for dit fagområde. Din forskerkontakt er med til at sikre, at dit projekt lever op til de krav, et rigtigt forskningsprojekt skal opfylde. Forskningsprojektet skal beskrives men ikke nødvendigvis gennemføres. Nogle vælger at lave mindre forsøg eller pilotprojekter, som de inddrager i deres beskrivelse. Du kan se eksempler på tidligere deltageres projekter (synopser) på Fra forår til efterår Projekt Forskerspirer løber over det meste af et kalenderår. Undervejs skal du to gange på todages seminar, hvor du møder andre forskerspirer og bliver klædt godt på til at arbejde videre med dit projekt. 4

5 Konkurrencen Hvert år vurderer en jury alle indsendte projekter og beslutter, hvem der skal nomineres og kåres som årets forskerspire inden for hver af de fire hovedkategorier. Præmien er kr., der kan bruges til at udføre projektet. Hvad kræver det at være forskerspire? Årets Forskerspirer 2012 At du er elev på næstsidste år på stx, htx eller hhx eller førsteårs elev på hf At du er nysgerrig og brænder for et emne At du vil investere tid i dit projekt At du kan arbejde meget selvstændigt At du deltager i de aktiviteter, der arrangeres i årets løb både projektets seminarer og dem, din koordinator tager initiativ til Besøg universiteterne Københavns Universitet er sekretariat for projektet og står for hoveddelen af årets aktiviteter. Aarhus Universitet er samarbejdspartner og arrangerer Århusmødet, der løber over to dage. I løbet af året er der også mindre, regionale møder på både Syddansk Universitet, Roskilde Universitet samt i Aarhus og København. 5

6 DIT NETVÆRK SOM FORSKERSPIRE Selvom du måske er den eneste fra dit gymnasium, der deltager i Projekt Forskerspirer, så er du aldrig alene med dit projekt. I det daglige vil din koordinator på skolen hjælpe dig på vej med løbende sparring og information. Du har også kontakt til en forsker, som kan svare på de faglige spørgsmål. Endelig kan du altid henvende dig til forskerspirersekretariatet på Københavns Universitet ved at skrive til forskerspire@adm.ku.dk, og det er også let at komme i kontakt med andre forskerspirer via forskerspirer-gruppen på facebook. Jeg har ikke problemer med at finde tiden, jeg prioriterer bare noget fjernsyn væk. Forskerspire 6

7 Gode råd til dig som forskerspire KOORDINATOR Det er en stor fordel, hvis du har fundet en forsker før sommerferien. Husk, din forskerkontakt holder også ferie og kan måske ikke træffes i hele juli og august. Brug din koordinator, din forskerkontakt og andre forskerspirer. Måske kan du bruge 10 minutter på at fortælle din klasse om dit projekt, og hvordan du arbejder med det. Vær forberedt på, at der vil være en del arbejde i september og oktober op mod afleveringen. I perioder kræver det benhård prioritering at finde tiden. DIG FORSKER- KONTAKT FACEBOOK- GRUPPE FORSKERSPIRER- SEKRETARIAT 7

8 ÅRETS GANG Projekt Forskerspirer følger kalenderåret. Det vil sige, at du typisk starter midt i 2. g / 1. hf og afslutter midt i 3. g / 2. hf. I løbet af året mødes alle forskerspirer til en række arrangementer: Københavnermødet (foråret) Finder sted på Københavns Universitet, hvor du møder forskellige fag og forskere, og bliver introduceret til det at arbejde akademisk. Her har du også god mulighed for at lære andre forskerspirer at kende. Regionale og lokale møder I løbet af året vil der være en række mindre lokale og regionale møder, hvor fx gymnasier i samme lokalområde samler deres forskerspirer. Både Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet tilbyder også regionale møder, som det er frivilligt, om man deltager i. Aarhusmødet (efteråret) Finder sted på Aarhus Universitet. Denne gang handler det mest om dit eget projekt, og hvordan du kommer i mål. Du vil møde forskere og oplægsholdere, og der vil være tid til at vende dine spørgsmål med andre deltagere. Afslutning og præmieoverrækkelse Finder sted på Københavns Universitet. En festlig afslutning på dit år som forskerspire. Se de 12 nominerede projekter og mød Årets Forskerspirer Årshjulet giver et hurtigt overblik over vigtige begivenheder undervejs. Du kan læse mere udførligt om de enkelte aktiviteter på Det er ikke bare en opgave, man sidder og skriver. Det kan rent faktisk gøre en forskel for nogle mennesker ude i verden. Forskerspire 8

9 Tilmeldi ng a f N FE G Københ avne rm A U J ÅRSHJUL A OKT JAN R APR MA JUN M ød e t JUL E L nter eme ang ar r akt ont ale erk ion rsk eg f fo /r ga ale erin ok bl ta Ege t p roj ek R es t e a a r r ch be / læ j de s nin g Indsend else af konkurre nceb idra g ind T se n de V O DEC B SEP ødet husm r a A riode vepe Skri ilm O no ffen mi ne tligg re de ø sko ler Semin ar fo r koordin ato i Køben rer havn med irer velse rsp eskri ske ektb for t proj af or ing n k eld af e lse r af ire lse ersp e r r sk fo g og utnin l s f A ækkelse overr e i m præ øbenhavn ik 9

10 DET HAR VÆRET HVERT ET SEKUND VÆRD Viktor Hesselberg-Thomsen fra Helsingør Gymnasium vandt titlen som Årets Forskerspire 2012 i kategorien SUND med sit projekt om udviklingen af en kærlighedseliksir. Her videregiver Viktor sine erfaringer. Hvorfor meldte du dig til Projekt Forskerspirer? Jeg havde gået med tanken om, at jeg måske godt kunne tænke mig at forske det med at finde ud af noget som ingen andre ved, syntes jeg var meget tiltrækkende. Jeg følte det som noget, jeg blev nødt til at gøre, fordi der her var en mulighed for at komme i en slags praktik som forsker. Var det svært at få kontakt til en forsker? Det var bestemt ikke den første forsker, jeg skrev til, som endte med at blive min forsker. De første jeg skrev til svarede slet ikke. Ham jeg endte med at få kontakt til havde egentligt ikke så meget med mit emne at gøre, men han kunne se, at det han arbejdede med muligvis kunne bruges til at løse det problem, jeg ville undersøge. Ens forsker behøver ikke at arbejde så specifikt med ens emne, de siger jo kun ja, hvis de selv mener, at de kan hjælpe med et eller andet. Hvor meget tid har du brugt på dit projekt? Meget! Jeg havde ikke fået lavet noget i sommerferien, så efter sommerferien brugte jeg vel et par timer om ugen. Efter mødet i september brugte jeg størstedelen af min tid efter skole på det. De sidste to uger op til afleveringen lavede jeg nærmest ikke andet end at gå i skole og lave forskerspirerprojekt, her var den ene uge efterårsferien, som blev helt dedikeret til projektet. Hvad har været svært undervejs? Det var svært at læse de videnskabelige artikler jeg læste nogle afsnit op mod 15 gange, tror jeg. Det var som om, artiklerne gav en ny mening, hver gang jeg vendte tilbage til dem, fordi jeg i mellemtiden havde lært noget nyt. Derudover var det svært at holde overblikket jeg tror ikke, at det kan lade sig gøre at have overblik hele tiden. Hvad har du fået ud af at være med? Først og fremmest en masse viden og øget interesse for mit emne og en stor indsigt i hvad det vil sige at forske. Derudover har jeg haft nogle vildt fede dage til de forskellige møder der er i løbet af året. Her har jeg også mødt en masse SUPER fede mennesker, som jeg stadig holder kontakt med. Det er fedt at have venner som er så mega-engagerede, som folk i denne ungdomsforskerverden 10

11 er, det er jo et fantastisk netværk at have. Til sidst skal det også nævnes, at jeg brugte mit projekt i både min SRP og mit afsluttende AT-projekt, her havde jeg det nok noget nemmere end de fleste. Har du et godt råd til dem, der overvejer at deltage? Prøv det af! Overvej hvilken kategori du godt kunne tænke dig at deltage i, og gå så og hav det liggende i baghovedet et par uger. Ens idé kan nå at ændre sig mange gange, ikke mindst når man snakker med de andre spirer på fx Københavnermødet. Det kræver meget tid, men for mig har det været hvert et sekund værd. Viktor fortæller rektor på Københavns Universitet og uddannelsesministeren om sit projekt ved Forskerspirerafslutningen. Kort tid efter vinder han titlen som Årets Forskerspire 2012 i kategorien SUND. 11

12 KONTAKTEN TIL EN FORSKER En vigtig opgave som forskerspire består i at finde en forsker, som fungerer som faglig sparringspartner undervejs. En forskerkontakt rådgiver om litteratur, indkredsning af problemstilling, metodevalg og lignende. Kontakten omfatter almindeligvis 1-2 personlige møder samt et antal s og/ eller telefonsamtaler. Det kan være en god idé at afstemme forventningerne til kontaktens omfang, inden man går i gang med samarbejdet. Forskerne kan komme fra alle universiteter, den offentlige sektor eller fra en privat virksomhed. Det er først og fremmest forskerspiren selv, der skal etablere kontakten. På projektets hjemmeside kan du finde hjælp og gode råd om, hvordan du finder en forsker. Det har været en fornøjelse at vejlede to forskerspirer. De var utrolig motiverede og arbejdede målrettet og fik da også afleveret til tiden. Forskerkontakt 12

13 Forslag til koordinator-aktiviteter Afholde jævnlige fælles møder med skolens forskerspirer. Forskerspirerne har ofte stort udbytte af at drøfte deres projekter med hinanden. Overvej at mødes med andre gymnasier i lokalområdet. Sørge for at samle alle forskerspirer, inden de går på sommerferie og fastsætte en dato for det første møde efter sommeren. Erfaringen siger, at det er perioden hen over sommeren, der får en del til at falde fra. Organisere en skrive-workshop i månederne op til aflevering. OM AT VÆRE KOORDINATOR Som koordinator er du det vigtige bindeled mellem forskerspire og projektsekretariatet. Det er koordinatoren, der løbende informerer om vigtige tidsfrister og aktiviteter, står for tilmeldinger og er med til at finde de elever, der deltager. Det er også koordinatorens rolle jævnligt at mødes med skolens forskerspirer og hjælpe med at sætte mål undervejs og holde motivationen oppe. På hjemmesiden findes en Koordinatorhåndbog, som gennemgår projektet fra en koordinators synsvinkel. Projektsekretariatet udsender løbende mails med information, som du som koordinator videreformidler. I januar afholdes et fælles møde, på Københavns Universitet, for årets koordinatorer. Mødet er koordinatorernes mulighed for at udveksle erfaringer, vende tvivlsspørgsmål og evt. etablere aftaler om at samarbejde på tværs af gymnasierne i løbet af året. 13

14 OPLEVELSER MED PROJEKT FORSKERSPIRER Af Peter Limkilde, koordinator, Odsherreds Gymnasium Odsherreds Gymnasium (OG) har været med i Projekt Forskerspirer siden I de første år var der ingen eller en enkelt elev, der deltog, men lidt efter lidt kom der flere og flere med. Sidste år startede omkring tyve spirer, og af dem kom de fem i mål og fik indsendt deres synopsis. Hos os er det de nyudsprungne spirer, der i december og januar går rundt i 2. g-klasserne og fortæller om projektet. Kort efter indkaldes alle interesserede til et stormøde. Man bliver optaget som forskerspire ved at skrive en halv side om en ide og den personlige og/eller faglige baggrund for netop den ide. Det landsdækkende møde i København i foråret er en stor begivenhed, som hver gang sætter motivationen i vejret bare det at mødes med spirer og koordinatorer fra de andre skoler og mærke suset, er inspirerende for både spirer og koordinatorer. Find en forsker Den vanskeligste fase er den, hvor spirernes motivation, engagement og faglige læsning skal kunne tiltrække en forskerkontakt fra de videregående uddannelser. Vi er i alt tre koordinatorer på OG, der tilsammen dækker fagene matematik, fysik, dansk, billedkunst, religion og historie. Det betyder større netværk og flere ideer til hvilke fagmiljøer, der kan kontaktes. Vi prøver så vidt muligt at få spirerne til selv at etablere kontakten til en forsker, men vi hjælper med navne, forberedende telefonsamtaler og formuleringer af s. Når forskerkontakten er etableret, står det på faglig læsning og omformulering af projektet, så det bliver både realistisk og nyskabende samtidig. Fællesskab i det daglige Vi mødes alle med mellemrum, og spirerne følger med i hinandens projekter. Hvis det er muligt, kombinerer vi forskerspireprojektet med Forskningens Døgn eller regionale møder på et universitet, for eksempel RUC. I løbet af foråret holder sidste års spirer oplæg i vores Frokostuniversitet om deres projekter. Vi arrangerer i oktober en fælles skrivedag, der tages ud 14

15 af den normale undervisning, hvor spirerne sidder sammen og støtter hinanden, mens vi som vejledere kommer forbi i vores mellemtimer. Alle spirerne er allerede ved indsendelsen af synopsen reelle vindere, alene i kraft af at have deltaget. Peter Limkilde I december får spirerne diplomerne og bliver behørigt fejret af rektor på scenen ved en morgensamling. Alle spirerne er allerede ved indsendelsen af synopsen reelle vindere, alene i kraft af at have deltaget. Det giver rigtig meget til både det andet skolearbejde, afklaring af studievalg og et socialt sammenhold. For os koordinatorer er det utrolig meningsfuldt at være fødselshjælpere for nogle ideer og projekter, som eleverne brænder for, og som åbner nye verdener. 15

16 Projekt Forskerspirer finansieres af Undervisningsministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og koordineres af Københavns Universitet. Aarhus Universitet er samarbejdspartner på projektet. På Facebook: Projekt Forskerspirer Her kan man være nysgerrig på noget, man kan bruge til noget. Forskerspire