OVERSIGT AF MORTEN HESSE OG BIRGITTE THYLSTRUP

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERSIGT AF MORTEN HESSE OG BIRGITTE THYLSTRUP"

Transkript

1 OVERSIGT AF MORTEN HESSE OG BIRGITTE THYLSTRUP 10 PSYKOLOG NYT Nr

2 MODELFOTOS: BAM/SCANPIX I SPLID med sig selv Med gennemgang af otte af de ti personlighedsforstyrrelser, der er opstillet i DSM-IV, ser artiklen på personlighedsforstyrrelser som modsætninger mellem opfyldelse af uforenelige behov. Personlighedsforstyrrelser bliver i stadig højere grad anerkendt af forskningsverdenen som betydningsfulde for psykologiske problemstillinger. Således viste en stor metaanalyse i British Journal of Psychiatry publiceret i maj 2006, at deprimerede med personlighedsforstyrrelser klarer sig dårligere end deprimerede uden personlighedsforstyrrelser [1], at stofmisbrugere med visse personlighedsforstyrrelser klarer sig dårligere i behandling [2, 3], og at personlighedsforstyrrelser komplicerer behandlingen af maniodepressivitet [4], spiseforstyrrelser [5] samt øger risikoen for voldelig kriminalitet [6] og for familiekonflikter [7]. I de seneste år har der været en stærk udvikling i retning af at se på personlighedstræk i personlighedsforskningen, en udvikling, der også har bragt studiet af personlighedsforstyrrelser og studiet af normal personlighed nærmere på hinanden. Flere systemer for måling af normal personlighed er sat i forbindelse med personlighedsforstyrrelse, eksempelvis spørgeskemaer med forskellige skalaer udviklet af Eysenck og Zuckerman. En stort metaanalyse foretaget af Saulsman og Page af en lang række undersøgelser viste, at korrelationerne (sammenhængen) mellem normale personlighedstræk målt med femfaktormodellen (1) og skalaer, som repræsenterer personlighedsforstyrrelser er robuste på tværs af forskellige grupper (misbrugere, psykiatriske patienter, normalbefolkning), og relativt robuste på tværs af forskellige typer af måleinstrumenter, eksempelvis spørgeskemaer eller semistrukturerede interview [8]. O Connor viste, at faktorstrukturen i skalaer, der repræsenterer personlighedsforstyrrelser, ligeledes er robust, og at denne kan sættes i forbindelse med den femfaktormodellen [9]. Når man ser personlighedsforstyrrelser som personlighedstræk, kan personlighedsforstyrrelser forstås som ekstreme varianter af normal personlighed [10]. Det er således normalt somme tider at være udadvendt og i humør til at møde nye mennesker og somme tider at være i humør til mere stille refleksion. Hvis man er sådan, så er man ikke personlighedsforstyrret. Men er man konstant ekstremt udadvendt og kontaktsøgende, så har man en måske en histrionisk personlighedsforstyrrelse, og er man konstant ekstremt indadvendt og kontaktsvag, så har man måske en schizoid personlighedsforstyrrelse. Tilsvarende kan man sige, at en ekstremt medgørlig og tjenstvillig person måske har dependent personlighed, mens en ekstremt umedgørlig og manipulerende personlighed måske har narcissistisk eller antisocial personlighed. Der har imidlertid også været rejst kritik mod at ville se personlighedsforstyrrelser i lyset af normale personlighedstræk [11]. Blandt andet har det været fremhævet, at personlighedsforstyrrelser er andet og mere end personlighedstræk. Ud over at rumme personlighedstræk, indgår der i personlighedsfor- (1) : De fem faktorer er sårbarhed, udadvendthed/indadvendthed, åbenhed for oplevelser/ konventiona litet, venlighed/aggressivitet, samvittighedsfuldhed/disorganisation. Nr PSYKOLOG NYT 11

3 styrrelser også en manglende evne til at fungere i tilværelsen, tankeforstyrrelser, og problemer med at opretholde relationer. At være personlighedsforstyrret indebærer problemer i evnen til at fungere på en hensigtsmæssig måde i tilværelsen, der passer til det menneske, man er. Her kan man tale om personlighedens funktion: evnen til at forme sin egen tilværelse. Ingen af disse forhold kan fuldt ud ses som normale personlighedstræk, heller ikke ekstreme former. Er man eksempelvis ekstremt venlig og medgørlig, betyder det ikke, at man får problemer i tilværelsen. Nogle af de mest venlige og medgørlige mennesker er ikke nødvendigvis personer med personlighedsforstyrrelse, heller ikke dependent personlighedsforstyrrelse. De mest samvittighedsfulde mennesker er ikke mennesker med tvangspræget personlighedsforstyrrelse. For at forstå personlighedsforstyrrelser som netop forstyrrelser i den sunde personligheds funktion mener vi, at man må se på modsætninger og spændingsforhold i den enkeltes måde at håndtere sin livssituation, sine relationer og sit forhold til sig selv. Kan man bruge sin store samvittighedsfuldhed, sin store venlighed eller sine personlighedstræk i øvrigt til at forme sig en hensigtsmæssig og tilfredsstillende tilværelse, så er det ikke en forstyrret personlighed, uanset hvor markante personlighedstrækkene er. Indbyggede modsætninger Et perspektiv, som kan supplere opfattelsen af personlighedsforstyrrelser som ekstremudgaver af normal personlighed, er således, at de fleste personlighedsforstyrrelser er karakteriseret mere ved deres indbyggede modsætninger end ved deres entydighed. Psykiateren Salman Akhtar har skrevet om flere personlighedsforstyrrelser og beskriver modsætningerne i paranoid, schizoid og narcissistisk personlighedsforstyrrelse [12-14]. I sine analyser af konkrete de personlighedsforstyrrelser lægger Akhtar vægt på modsætningerne mellem inderside og yderside i personlighedsforstyrrelser: mellem eksempelvis den åbenlyse mistillid og aggressivitet i paranoid personlighed og den skjulte naivitet og usikkerhed [13] eller mellem den åbenlyse urørlighed og anhedoni i schizoid personlighedsforstyrrelse og den skjulte følsomhed og levende fantasiverden [14]. Modsætningerne skal ses som udtryk for den opfattelse, at personlighedsforstyrrelserne er relateret til forsvarsmekanismer. I begrebet forsvarsmekanismer ligger, at man forsvarer sig mod noget. At man på den ene side oplever en be- 12 PSYKOLOG NYT Nr

4 Skema 1. Modsætninger i personlighedsforstyrrelser Åben/anerkendt side Skjult side Paranoid Schizoid Mistillid og egenrådighed. Tro på at kunne selv. Ligegyldighed og urørlighed. Passivitet. Behov for andres anerkendelse og accept, der udtrykkes på uhensigtsmæssige måder, og derved blokerer sig selv. Sårbarhed og en rig fantasiverden. Diffuse drømme om at gøre en synlig forskel. Antisocial Aggressivitet og smarthed. Følelse af at have styr på det. Usikkerhed på egne evner. Frygt for at blive afsløret som svag. Histrionisk Charme og intens søgning mod social kontakt. Følelse af at kunne magte kontakt, have udstråling, se godt ud. Manipulation og dominans. Behov for at slå først. Flakkende overfladiske relationer. Narcissistisk Selvsikkerhed og overlegenhed. Fokus på egne evner og talenter. Ensomhed og sårbarhed. Angst for tomhed og afsløring. Misundelse og vrede. Undvigende Forsigtig og undvigende. Optaget af egen virkning på andre. Dependent Uselvstændig og føjelig. Medgørlig og blid. Ængstelig og usikker. Utryg ved andre. Skjult aggressivitet. Tvangspræget Korrekt og pertentlig. Sikker og fast i sine meninger og holdninger. Fastlåst af egen perfektionisme. Kæmper mod indre kaos. stemt drift en trang, en angst eller et behov og på den anden side forsøger at kæmpe imod denne følelse. Deraf opstår de modsætninger, der her er tale om, og derfor er der ikke tale om ekstreme versioner af normal personlighed, men om modsætningsfyldte personligheder. Vi vil i det følgende forsøge at forfølge Akhtars tanke om, at personlighedsforstyrrelser kan forstås som modsætninger mellem opfyldelse af uforenelige behov. Vi vil gennemgå otte af de ti personlighedsforstyrrelser, der er opstillet i DSM-IV [15]. De to, vi vil udelade, er schizotypisk og borderline personlighedsforstyrrelse. Schizotypisk personlighedsforstyrrelse skiller sig ud ved at være karakteriseret ved tankeforstyrrelser og andre symptomer, der nærmer sig det schizofrene symptombillede, og derfor er det schizotypiske ikke så meget en beskyttelse af selvet mod et kaos, som det er selve dette kaos. Det turde også være relativt ukontroversielt, at netop borderline personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved modsætninger, som skifter uafladeligt (mellem idealisering og devaluering, et ustabilt selvbillede, der skifter mellem selvovervurdering og selvnedvurdering, ustabile og kaotiske relationer). For paranoid, schizoid og narcissistisk personlighedsforstyrrelse skal vi delvis tage udgangspunkt i Akhtars observationer, idet vi dog også vil supplere med egne kliniske observationer og betragtninger fra forskningsverdenen. Vi vil gøre opmærksom på, at den foreliggende fremstilling langt fra er udtømmende. De idealtypiske modsætninger, som vi opstiller i det følgende (jf. Skema 1, ovenfor), vil ikke være dækkende for alle tilfælde, der med rette kan diagnosticeres med den pågældende personlighedsforstyrrelse. Men ved at beskrive disse modsætninger ønsker vi at vise, at det er spændingsforholdet mellem uforenelige behov, nok så meget som det ekstreme, der karakteriserer personlighedsforstyrrelserne. De otte forstyrrelser Akhtar beskriver paranoid personlighed som præget af især modsætningen mellem mistillid og egenrådighed og en sær naivitet, som kommer til udtryk ved, at den paranoide hopper på sladder og bagtalelse [13]. Et andet aspekt ved paranoid personlighedsforstyrrelse er, at mennesker med paranoid personlighed vurderer andres betydning højt. De er plaget af jalousi og andre forestillinger om andres anslag mod dem, ikke blot som et udtryk for deres afstandtagen til andre, men nok så meget fordi de føler et overvældende og kvælende behov for andre. Jalousien er det stærkeste udtryk for Nr PSYKOLOG NYT 13

5 dette, fordi utroskaben netop udgør et anslag mod den nærhed og intimitet, som både er truende og afgørende for den paranoide. Men også på andre måder giver den paranoide udtryk for sit behov for andre. Når andres henvendelser tolkes som skjulte fornærmelser og udspekuleret mobning, er det mere et udtryk for, at den paranoide gerne vil accepteres og anerkendes, end et udtryk for en fjendtlig flugt-kampposition. Når den paranoide udviser naivitet og forførbarhed er det netop også et udtryk for, at behovet for andres omsorg og støtte er skjult. Schizoid personlighed er karakteriseret ved afsondrethed fra sociale relationer og et begrænset sæt af udtryk for følelser i interpersonelle relationer. Akhtar beskriver den schizoide som plaget af en modsætning mellem den åbenlyse anhedoni, som kommer til udtryk ved en ligegyldighed over for omverdenen, mangel på interesser og manglende interesse i at tage kontakt, og på den anden side et komplekst indre liv. Det schizoide menneske lever i en lukket verden, og forsøger ikke at meddele sig om sine drømme og ønsker. Andre mennesker opleves som papfigurer uden tanker og følelser. Livsstilen er passiv, og den schizoide flyder med strømmen, men ser ingen muligheder for at have en indflydelse. Men skjult under denne passive facade er ofte drømme og ønsker, og selv om disse drømme almindeligvis er diffuse og urealistiske, er de ikke præget af anhedoni. Når den schizoide ofte efter lang tids terapi endelig giver sig til at meddele sig, er det ofte i form af grandiose fantasier om at gøre en forskel og blive set. Når disse fantasier kommer frem, dukker der også stærke følelsesmæssige reaktioner op. Antisocial personlighed er karakteriseret ved mangel på respekt for andres rettigheder. Men neden under dette ligger ofte en modsætning imellem at føle sig smart og selvsikker på den ene side, og på den anden side være usikker på sine egne evner. Den antisociale kan føle sig meget dygtig til at lyve og bedrage, men skjuler sig også bag sin hårde facade. Konfronteret med menneskelige forpligtelser afsløres hos mange antisociale en angst for ikke at slå til, som gør, at den antisociale flygter ind i sin velkendte adfærd. På den ene side føler den antisociale måske ikke så let skyldfølelse som andre, på den anden side plages mange antisociale faktisk af depressioner, og under depressioner oplever de ofte ubærlig skyldfølelse [16]. Histrionisk personlighed er en dramatisk personlighedsforstyrrelse, karakteriseret ved overdrevne følelsesudtryk og opmærksomhedssøgning. Den histrione føler sig som en person, der kan lide at være i centrum, kan lide at flirte, at møde nye mennesker, og at omgås socialt. Han eller hun bruger sit udseende, for eksempel gennem iøjnefaldende tøj, til at gøre andre opmærksom på sin tilstedeværelse. Men samtidig med at den histrione ønsker kontakt og føler sig meget social og omgængelig, ligger der i kontaktbehovet et ønske om at do- 14 PSYKOLOG NYT Nr

6 MODELFOTO: BAM/SCANPIX minere og manipulere med andre. Kontakten er et ønske om at dupere og blive beundret mere end et ønske om at være holdt af og accepteret. Narcissistisk personlighed er en af de mest udforskede personlighedsforstyrrelser og en personlighedsforstyrrelse, der har været genstand for omfattende teoretisk interesse. Den er ifølge DSM- IV karakteriseret ved grandiositet (i fantasi eller virkelighed), behov for beundring, og mangel på empati. Men grandiositeten er ofte et skjul over et nærmest ikke-eksisterende selvværd. Den narcissistiske person beskytter sig mod usikkerhedsfølelser ved at fokusere hele sin opmærksomhed på sine egne styrker og ressourcer og nægter at anerkende egne svagheder. Men når den narcissistiske oplever muligheden for ægte nærhed eller virkelig kontakt, udløses der ofte en ekstrem ensomhedsfølelse. Ensomheden skyldes, at den grandiose overflade også har holdt andre på afstand, samtidig med at den har holdt egen usikkerhed på afstand [12]. Undvigende personlighedsforstyrrelse er åbenlyst karakteriseret ved selvusikkerhed og selvnedgørelse. Men samtidig rummer undvigende personlighedsforstyrrelse ofte en skjult følelse af at være noget særligt, at have en særlig betydning. Og et forhold, der gør undvigende personlighed svær at genkende, er, at nogle undvigende personligheder kan virke selvsikre og udadvendte inden for visse begrænsede rammer. De kan således opdele verden i sikre zoner og alt det uden for zonen, og når de er i den sikre zone, kan de forekomme tydelige, og endog handlekraftige. Men så snart de tvinges til at bevæge sig uden for den sikre zone, overvældes de af angst og usikkerhed og forsøger af al magt at bevæge sig tilbage til de kendte rammer. Dependente personer er åbenlyst føjelige og uselvstændige. Men deres føjelighed skyldes snarere ængstelig usikkerhed over for tilværelsen, frem for medgørlighed og venlighed, og en del dependente mennesker giver indirekte udtryk Nr PSYKOLOG NYT 15

7 for aggressive følelser eller nærer skjulte paranoide forestillinger. Den dependente læner sig tilbage og flyder med strømmen, men føler under overfladen en enorm usikkerhed. Dependente patienter afbryder sjældent behandling, og er oftest villige til at medvirke til den behandling, de får tilbudt. Men de træffer også uheldige valg og har svært ved at gøre valgene om. Når de først har dannet sig relationer, knytter de sig tæt til andre, selv om disse relationer er skadelige for dem. Finder den dependente en partner eller en behandler, som er aggressiv eller parat til at misbruge den dependentes tillid, så kan det være ualmindelig vanskeligt for den dependente at vriste sig fri. Tvangsprægede mennesker fremtræder pertentlige og korrekte. De er tilsyneladende sikre på deres holdninger og meninger og føler sig produktive. Men tvangsprægede mennesker er ikke effektive og produktive. De er perfektionister, der spænder ben for sig selv, og som i jagten på detaljen overser helheden. Kampen for, at alle skal holde reglerne, fører dem til at låse sig fast i manglende fleksibilitet, som gør, at forsøget på at være produktiv ikke ender med effektivitet, men ofte de modsatte. Samtidig skaber denne strategi frustrationer for andre, som føler sig overvældet over de mange krav og konstante irettesættelser. De tager ofte en uddannelse, men når ikke op på et højt uddannelsesniveau [17], måske fordi perfektionismen begrænser deres evne til at tilegne sig mere komplekst stof: Når uddannelserne kræver mere selvstændighed og overblik, så slår den tvangsprægedes strategier ikke længere til. Afsluttende kommentarer At se personlighedsforstyrrelser som karakteriseret ved indre modsætninger er ikke et alternativ til at se personlighedsforstyrrelser som relateret til normale personlighedstræk. Det skal ses som et supplement, der medinddrager den kliniske tradition, som personlighedsforstyrrelserne er vokset frem af. Forskning i sammenhængen mellem normal personlighed og afvigende personlighed kan gøre meget for forståelsen af personlighedsforstyrrelser. Og det diagnostiske begrebsapparat kan blive bedre af at lære af forskningen i diagnostisk pålidelighed [18]. En af de ting, der er blevet tydeligt i forskningen er, at selv om sammenhængene er markante, så er beskrivelsen af personlighedsforstyrrelser som ekstreme former af personlighedstræk ikke tilstrækkelig til at give os en dybere forståelse af den personlighedsforstyrredes problematikker. Samtidig må forskningen også stadig være tæt på praksis, og udforske de spørgsmål, der kommer af praksis. Morten Hesse og Birgitte Thylstrup, ph.d.-studerende, psykologer ved Center for Rusmiddelforskning 16 PSYKOLOG NYT Nr

8 Referencer: 1. Newton-Howes G., Tyrer., Johnson T. Personality disorder and the outcome of depression: meta-analysis of published studies. British Journal of Psychiatry 2006; 188(1): Kosten T.A., Kosten T.R., Rounsaville B.J. Personality disorders in opiate addicts show prognostic specificity. Journal of Substance Abuse Treatment 1989; 6(3): Darke S., Williamson A., Ross J., Teeson M., Lynskey M. Borderline personality disorder, antisocial personality disorder and risk-taking among heroin users: findings from the Australian Treatment Outcome Study (ATOS). Drug and Alcohol Dependence 2004; 74: Bieling P.J., MacQueen G.M., Marriot M.J., Robb J.C., Begin H., Joffe R.T., Young L.T. Longitudinal outcome in patients with bipolar disorder assessed by life-charting is influenced by DSM-IV personality disorder symptoms. Bipolar Disorders 2003; 5(1): Cassin S.E., von Ranson K.M. Personality and eating disorders: a decade in review. Clinical Psychology Review 2005; 25(7): Hiscoke U., Langstrom N., Ottosson H., Grann M. Self-reported personality traits and disorders (DSM-IV) and risk of criminal recidivism: a prospective study. Journal of Personality Disorder 2003; 17(4): Johnson J.G., Chen H., Cohen P. Personality Disorder Traits During Adolescence and Relationships With Family Members During the Transition to Adulthood. Journal of Consulting and Clinical Psychology 2004; 72(6): Saulsman L.M., Page A.C. The five-factor model and personality disorder empirical literature: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review 2004; 23(8): O Connor B.P. A search for consensus on the dimensional structure of personality disorders. Journal of Clinical Psychology Miller.JD., Lynam D.R., Widiger T.A., Leukefeld C. Personality disorders as extreme variants of common personality dimensions: can the Five-Factor Model adequately represent psychopathy? Journal of Personality 2001; 69(2): Livesley W.J. Commentary on reconceptualizing personality disorders using trait dimensions. Journal of Personality 2001; 69(2): Akhtar S. Narcissistic personality disorder. Descriptive features and differential diagnosis. Psychiatr Clin North Am 1989; 12(3): Akhtar S. Paranoid personality disorder: a synthesis of developmental, dynamic, and descriptive features. American Journal of Psychotherapy 1990; 44(1): Akhtar S. Schizoid Personality Disorder: A Synthesis of Developmental, Dynamic and Descriptive Features. American Journal of Psychotherapy 1987; 41( ): APA. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. Text Revision. 4 ed. Washington, D.C.: American Psychiatric Association; Hasin D.S., Goodwin R.D., Stinson F.S., Grant B.F. Epidemiology of major depressive disorder. Results from the National Epidemiologic Survey on Alcholism and Related Conditions. Archives of General Psychiatry 2005; 62: Grant B., Hasin D., Stinson F.S., Dawson D.A., Chou S.P., Ruan J., Pickering R.P. Prevalence, correlates, and disability of personality disorders in the United States: Results from the national epidemiological survey on alcohol and related conditions. Journal of Clinical Psychiatry 2004; 5(7): Klonsky E.D. The DSM classification of personality disorder: clinical wisdom or empirical truth? A response to Alvin R. Mahrer s problem 11. Journal of Clinical Psychology 2000; 56(12): Nr PSYKOLOG NYT 17

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER

SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER DECEMBER 2015 FLERE PROBLEMER FLERE FOKI Mange har sammenfaldende alkohol- og stofmisbrug og psykiske lidelser (Regier

Læs mere

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Personlighedstyper Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Ophav At dømme efter livs-fortællinger: Utryghed, herunder Uønskethed Oftest fra tidlig barndom og i store mængder:

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De

Læs mere

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed

Læs mere

Misbrug og personlighedsforstyrrelser

Misbrug og personlighedsforstyrrelser Misbrug og personlighedsforstyrrelser Per Nielsen, psykolog, ph.d. Centerleder Ringgården, Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling 1 Afhængighed/misbrug og anden form for psykisk lidelse

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

En metaforisk indledning normal og afvigende personlighed

En metaforisk indledning normal og afvigende personlighed Personlighedsforstyrrelser Det følgende er en gennemgang af personlighedsforstyrrelserne i DSM-IV til brug for undervisning i psykiske vanskeligheder for misbrugsbehandlere. Det meste af teksten er en

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek

Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek 1 Program Buddy funktionen Joharis vindue Tilpasse forstyrrelser En effektiv feedback model Spørgeteknik Kender du typen? Fra oldtid til nutid

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

MISBRUG og PSYKISK LIDELSE

MISBRUG og PSYKISK LIDELSE BÅDE-OG AF BIRGITTE THYLSTRUP MISBRUG og PSYKISK LIDELSE Dobbeltdiagnoser stiller en vanskelig udfordring op i både udredning og behandling. Artiklen beskriver hvordan ud fra eksempler med klienter, der

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?

HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING

Læs mere

Konflikter i voksenundervisning

Konflikter i voksenundervisning Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Depressioner: Er de sekundære eller primære. Modeller og kliniske implikationer

Depressioner: Er de sekundære eller primære. Modeller og kliniske implikationer Depressioner: Er de sekundære eller primære Modeller og kliniske implikationer En kontinuumforståelse af depression Kognitive symptomer (f. eks. håbløshed) Følelsesmæssige symptomer Diagnosegrænse Kropslige

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Diagnosens ulidelige lethed

Diagnosens ulidelige lethed STOF nr. 23, 2014 Diagnosens ulidelige lethed Mennesker, der har både et misbrug og en psykiatrisk diagnose, skal behandles for begge dele. Men i det daglige arbejde er de psykiatriske diagnoser svære

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs

Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Erfaringerne med systematisk screening hvilken effekt kan vi se? INDHOLD Kort præsentation af mig: Winnie Jørgensen, Behandlingsleder CAS Roskilde

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

VELKOMMEN FORSKELLIGE GRADER DEN SKADELIG NARCISSIST 26/10/17. Susanne Møberg

VELKOMMEN FORSKELLIGE GRADER DEN SKADELIG NARCISSIST 26/10/17. Susanne Møberg VELKOMMEN Susanne Møberg www.moeberg.dk FORSKELLIGE GRADER Den sunde narcissist Den skadelige narcissist Den voldelige narcissist Psykopaten Dyssocial personlighedsforstyrrelse DEN SKADELIG NARCISSIST

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Kronisk sorg en selvstændig lidelse

Kronisk sorg en selvstændig lidelse Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Enneagram typebeskrivelser

Enneagram typebeskrivelser Enneagram typebeskrivelser Herunder er de enkelte typer kort beskrevet, så de dels kan genkende sig selv og dels på den måde som andre måske kan opfatte dem på. Til sidst er der for hver type et statement

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery

Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014 Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Normalitet & Psykiatri

Normalitet & Psykiatri Diskussion Normalitet & Psykiatri Hvad vil det sige at være normal? http://www.youtube.com/watch?v=_xnz2y1lany&nr=1 Normal? Rod Moore, dr. odont. AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ODONTOLOGI Normalitet Statistisk

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere