OVERSIGT AF MORTEN HESSE OG BIRGITTE THYLSTRUP
|
|
- Lucas Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OVERSIGT AF MORTEN HESSE OG BIRGITTE THYLSTRUP 10 PSYKOLOG NYT Nr
2 MODELFOTOS: BAM/SCANPIX I SPLID med sig selv Med gennemgang af otte af de ti personlighedsforstyrrelser, der er opstillet i DSM-IV, ser artiklen på personlighedsforstyrrelser som modsætninger mellem opfyldelse af uforenelige behov. Personlighedsforstyrrelser bliver i stadig højere grad anerkendt af forskningsverdenen som betydningsfulde for psykologiske problemstillinger. Således viste en stor metaanalyse i British Journal of Psychiatry publiceret i maj 2006, at deprimerede med personlighedsforstyrrelser klarer sig dårligere end deprimerede uden personlighedsforstyrrelser [1], at stofmisbrugere med visse personlighedsforstyrrelser klarer sig dårligere i behandling [2, 3], og at personlighedsforstyrrelser komplicerer behandlingen af maniodepressivitet [4], spiseforstyrrelser [5] samt øger risikoen for voldelig kriminalitet [6] og for familiekonflikter [7]. I de seneste år har der været en stærk udvikling i retning af at se på personlighedstræk i personlighedsforskningen, en udvikling, der også har bragt studiet af personlighedsforstyrrelser og studiet af normal personlighed nærmere på hinanden. Flere systemer for måling af normal personlighed er sat i forbindelse med personlighedsforstyrrelse, eksempelvis spørgeskemaer med forskellige skalaer udviklet af Eysenck og Zuckerman. En stort metaanalyse foretaget af Saulsman og Page af en lang række undersøgelser viste, at korrelationerne (sammenhængen) mellem normale personlighedstræk målt med femfaktormodellen (1) og skalaer, som repræsenterer personlighedsforstyrrelser er robuste på tværs af forskellige grupper (misbrugere, psykiatriske patienter, normalbefolkning), og relativt robuste på tværs af forskellige typer af måleinstrumenter, eksempelvis spørgeskemaer eller semistrukturerede interview [8]. O Connor viste, at faktorstrukturen i skalaer, der repræsenterer personlighedsforstyrrelser, ligeledes er robust, og at denne kan sættes i forbindelse med den femfaktormodellen [9]. Når man ser personlighedsforstyrrelser som personlighedstræk, kan personlighedsforstyrrelser forstås som ekstreme varianter af normal personlighed [10]. Det er således normalt somme tider at være udadvendt og i humør til at møde nye mennesker og somme tider at være i humør til mere stille refleksion. Hvis man er sådan, så er man ikke personlighedsforstyrret. Men er man konstant ekstremt udadvendt og kontaktsøgende, så har man en måske en histrionisk personlighedsforstyrrelse, og er man konstant ekstremt indadvendt og kontaktsvag, så har man måske en schizoid personlighedsforstyrrelse. Tilsvarende kan man sige, at en ekstremt medgørlig og tjenstvillig person måske har dependent personlighed, mens en ekstremt umedgørlig og manipulerende personlighed måske har narcissistisk eller antisocial personlighed. Der har imidlertid også været rejst kritik mod at ville se personlighedsforstyrrelser i lyset af normale personlighedstræk [11]. Blandt andet har det været fremhævet, at personlighedsforstyrrelser er andet og mere end personlighedstræk. Ud over at rumme personlighedstræk, indgår der i personlighedsfor- (1) : De fem faktorer er sårbarhed, udadvendthed/indadvendthed, åbenhed for oplevelser/ konventiona litet, venlighed/aggressivitet, samvittighedsfuldhed/disorganisation. Nr PSYKOLOG NYT 11
3 styrrelser også en manglende evne til at fungere i tilværelsen, tankeforstyrrelser, og problemer med at opretholde relationer. At være personlighedsforstyrret indebærer problemer i evnen til at fungere på en hensigtsmæssig måde i tilværelsen, der passer til det menneske, man er. Her kan man tale om personlighedens funktion: evnen til at forme sin egen tilværelse. Ingen af disse forhold kan fuldt ud ses som normale personlighedstræk, heller ikke ekstreme former. Er man eksempelvis ekstremt venlig og medgørlig, betyder det ikke, at man får problemer i tilværelsen. Nogle af de mest venlige og medgørlige mennesker er ikke nødvendigvis personer med personlighedsforstyrrelse, heller ikke dependent personlighedsforstyrrelse. De mest samvittighedsfulde mennesker er ikke mennesker med tvangspræget personlighedsforstyrrelse. For at forstå personlighedsforstyrrelser som netop forstyrrelser i den sunde personligheds funktion mener vi, at man må se på modsætninger og spændingsforhold i den enkeltes måde at håndtere sin livssituation, sine relationer og sit forhold til sig selv. Kan man bruge sin store samvittighedsfuldhed, sin store venlighed eller sine personlighedstræk i øvrigt til at forme sig en hensigtsmæssig og tilfredsstillende tilværelse, så er det ikke en forstyrret personlighed, uanset hvor markante personlighedstrækkene er. Indbyggede modsætninger Et perspektiv, som kan supplere opfattelsen af personlighedsforstyrrelser som ekstremudgaver af normal personlighed, er således, at de fleste personlighedsforstyrrelser er karakteriseret mere ved deres indbyggede modsætninger end ved deres entydighed. Psykiateren Salman Akhtar har skrevet om flere personlighedsforstyrrelser og beskriver modsætningerne i paranoid, schizoid og narcissistisk personlighedsforstyrrelse [12-14]. I sine analyser af konkrete de personlighedsforstyrrelser lægger Akhtar vægt på modsætningerne mellem inderside og yderside i personlighedsforstyrrelser: mellem eksempelvis den åbenlyse mistillid og aggressivitet i paranoid personlighed og den skjulte naivitet og usikkerhed [13] eller mellem den åbenlyse urørlighed og anhedoni i schizoid personlighedsforstyrrelse og den skjulte følsomhed og levende fantasiverden [14]. Modsætningerne skal ses som udtryk for den opfattelse, at personlighedsforstyrrelserne er relateret til forsvarsmekanismer. I begrebet forsvarsmekanismer ligger, at man forsvarer sig mod noget. At man på den ene side oplever en be- 12 PSYKOLOG NYT Nr
4 Skema 1. Modsætninger i personlighedsforstyrrelser Åben/anerkendt side Skjult side Paranoid Schizoid Mistillid og egenrådighed. Tro på at kunne selv. Ligegyldighed og urørlighed. Passivitet. Behov for andres anerkendelse og accept, der udtrykkes på uhensigtsmæssige måder, og derved blokerer sig selv. Sårbarhed og en rig fantasiverden. Diffuse drømme om at gøre en synlig forskel. Antisocial Aggressivitet og smarthed. Følelse af at have styr på det. Usikkerhed på egne evner. Frygt for at blive afsløret som svag. Histrionisk Charme og intens søgning mod social kontakt. Følelse af at kunne magte kontakt, have udstråling, se godt ud. Manipulation og dominans. Behov for at slå først. Flakkende overfladiske relationer. Narcissistisk Selvsikkerhed og overlegenhed. Fokus på egne evner og talenter. Ensomhed og sårbarhed. Angst for tomhed og afsløring. Misundelse og vrede. Undvigende Forsigtig og undvigende. Optaget af egen virkning på andre. Dependent Uselvstændig og føjelig. Medgørlig og blid. Ængstelig og usikker. Utryg ved andre. Skjult aggressivitet. Tvangspræget Korrekt og pertentlig. Sikker og fast i sine meninger og holdninger. Fastlåst af egen perfektionisme. Kæmper mod indre kaos. stemt drift en trang, en angst eller et behov og på den anden side forsøger at kæmpe imod denne følelse. Deraf opstår de modsætninger, der her er tale om, og derfor er der ikke tale om ekstreme versioner af normal personlighed, men om modsætningsfyldte personligheder. Vi vil i det følgende forsøge at forfølge Akhtars tanke om, at personlighedsforstyrrelser kan forstås som modsætninger mellem opfyldelse af uforenelige behov. Vi vil gennemgå otte af de ti personlighedsforstyrrelser, der er opstillet i DSM-IV [15]. De to, vi vil udelade, er schizotypisk og borderline personlighedsforstyrrelse. Schizotypisk personlighedsforstyrrelse skiller sig ud ved at være karakteriseret ved tankeforstyrrelser og andre symptomer, der nærmer sig det schizofrene symptombillede, og derfor er det schizotypiske ikke så meget en beskyttelse af selvet mod et kaos, som det er selve dette kaos. Det turde også være relativt ukontroversielt, at netop borderline personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved modsætninger, som skifter uafladeligt (mellem idealisering og devaluering, et ustabilt selvbillede, der skifter mellem selvovervurdering og selvnedvurdering, ustabile og kaotiske relationer). For paranoid, schizoid og narcissistisk personlighedsforstyrrelse skal vi delvis tage udgangspunkt i Akhtars observationer, idet vi dog også vil supplere med egne kliniske observationer og betragtninger fra forskningsverdenen. Vi vil gøre opmærksom på, at den foreliggende fremstilling langt fra er udtømmende. De idealtypiske modsætninger, som vi opstiller i det følgende (jf. Skema 1, ovenfor), vil ikke være dækkende for alle tilfælde, der med rette kan diagnosticeres med den pågældende personlighedsforstyrrelse. Men ved at beskrive disse modsætninger ønsker vi at vise, at det er spændingsforholdet mellem uforenelige behov, nok så meget som det ekstreme, der karakteriserer personlighedsforstyrrelserne. De otte forstyrrelser Akhtar beskriver paranoid personlighed som præget af især modsætningen mellem mistillid og egenrådighed og en sær naivitet, som kommer til udtryk ved, at den paranoide hopper på sladder og bagtalelse [13]. Et andet aspekt ved paranoid personlighedsforstyrrelse er, at mennesker med paranoid personlighed vurderer andres betydning højt. De er plaget af jalousi og andre forestillinger om andres anslag mod dem, ikke blot som et udtryk for deres afstandtagen til andre, men nok så meget fordi de føler et overvældende og kvælende behov for andre. Jalousien er det stærkeste udtryk for Nr PSYKOLOG NYT 13
5 dette, fordi utroskaben netop udgør et anslag mod den nærhed og intimitet, som både er truende og afgørende for den paranoide. Men også på andre måder giver den paranoide udtryk for sit behov for andre. Når andres henvendelser tolkes som skjulte fornærmelser og udspekuleret mobning, er det mere et udtryk for, at den paranoide gerne vil accepteres og anerkendes, end et udtryk for en fjendtlig flugt-kampposition. Når den paranoide udviser naivitet og forførbarhed er det netop også et udtryk for, at behovet for andres omsorg og støtte er skjult. Schizoid personlighed er karakteriseret ved afsondrethed fra sociale relationer og et begrænset sæt af udtryk for følelser i interpersonelle relationer. Akhtar beskriver den schizoide som plaget af en modsætning mellem den åbenlyse anhedoni, som kommer til udtryk ved en ligegyldighed over for omverdenen, mangel på interesser og manglende interesse i at tage kontakt, og på den anden side et komplekst indre liv. Det schizoide menneske lever i en lukket verden, og forsøger ikke at meddele sig om sine drømme og ønsker. Andre mennesker opleves som papfigurer uden tanker og følelser. Livsstilen er passiv, og den schizoide flyder med strømmen, men ser ingen muligheder for at have en indflydelse. Men skjult under denne passive facade er ofte drømme og ønsker, og selv om disse drømme almindeligvis er diffuse og urealistiske, er de ikke præget af anhedoni. Når den schizoide ofte efter lang tids terapi endelig giver sig til at meddele sig, er det ofte i form af grandiose fantasier om at gøre en forskel og blive set. Når disse fantasier kommer frem, dukker der også stærke følelsesmæssige reaktioner op. Antisocial personlighed er karakteriseret ved mangel på respekt for andres rettigheder. Men neden under dette ligger ofte en modsætning imellem at føle sig smart og selvsikker på den ene side, og på den anden side være usikker på sine egne evner. Den antisociale kan føle sig meget dygtig til at lyve og bedrage, men skjuler sig også bag sin hårde facade. Konfronteret med menneskelige forpligtelser afsløres hos mange antisociale en angst for ikke at slå til, som gør, at den antisociale flygter ind i sin velkendte adfærd. På den ene side føler den antisociale måske ikke så let skyldfølelse som andre, på den anden side plages mange antisociale faktisk af depressioner, og under depressioner oplever de ofte ubærlig skyldfølelse [16]. Histrionisk personlighed er en dramatisk personlighedsforstyrrelse, karakteriseret ved overdrevne følelsesudtryk og opmærksomhedssøgning. Den histrione føler sig som en person, der kan lide at være i centrum, kan lide at flirte, at møde nye mennesker, og at omgås socialt. Han eller hun bruger sit udseende, for eksempel gennem iøjnefaldende tøj, til at gøre andre opmærksom på sin tilstedeværelse. Men samtidig med at den histrione ønsker kontakt og føler sig meget social og omgængelig, ligger der i kontaktbehovet et ønske om at do- 14 PSYKOLOG NYT Nr
6 MODELFOTO: BAM/SCANPIX minere og manipulere med andre. Kontakten er et ønske om at dupere og blive beundret mere end et ønske om at være holdt af og accepteret. Narcissistisk personlighed er en af de mest udforskede personlighedsforstyrrelser og en personlighedsforstyrrelse, der har været genstand for omfattende teoretisk interesse. Den er ifølge DSM- IV karakteriseret ved grandiositet (i fantasi eller virkelighed), behov for beundring, og mangel på empati. Men grandiositeten er ofte et skjul over et nærmest ikke-eksisterende selvværd. Den narcissistiske person beskytter sig mod usikkerhedsfølelser ved at fokusere hele sin opmærksomhed på sine egne styrker og ressourcer og nægter at anerkende egne svagheder. Men når den narcissistiske oplever muligheden for ægte nærhed eller virkelig kontakt, udløses der ofte en ekstrem ensomhedsfølelse. Ensomheden skyldes, at den grandiose overflade også har holdt andre på afstand, samtidig med at den har holdt egen usikkerhed på afstand [12]. Undvigende personlighedsforstyrrelse er åbenlyst karakteriseret ved selvusikkerhed og selvnedgørelse. Men samtidig rummer undvigende personlighedsforstyrrelse ofte en skjult følelse af at være noget særligt, at have en særlig betydning. Og et forhold, der gør undvigende personlighed svær at genkende, er, at nogle undvigende personligheder kan virke selvsikre og udadvendte inden for visse begrænsede rammer. De kan således opdele verden i sikre zoner og alt det uden for zonen, og når de er i den sikre zone, kan de forekomme tydelige, og endog handlekraftige. Men så snart de tvinges til at bevæge sig uden for den sikre zone, overvældes de af angst og usikkerhed og forsøger af al magt at bevæge sig tilbage til de kendte rammer. Dependente personer er åbenlyst føjelige og uselvstændige. Men deres føjelighed skyldes snarere ængstelig usikkerhed over for tilværelsen, frem for medgørlighed og venlighed, og en del dependente mennesker giver indirekte udtryk Nr PSYKOLOG NYT 15
7 for aggressive følelser eller nærer skjulte paranoide forestillinger. Den dependente læner sig tilbage og flyder med strømmen, men føler under overfladen en enorm usikkerhed. Dependente patienter afbryder sjældent behandling, og er oftest villige til at medvirke til den behandling, de får tilbudt. Men de træffer også uheldige valg og har svært ved at gøre valgene om. Når de først har dannet sig relationer, knytter de sig tæt til andre, selv om disse relationer er skadelige for dem. Finder den dependente en partner eller en behandler, som er aggressiv eller parat til at misbruge den dependentes tillid, så kan det være ualmindelig vanskeligt for den dependente at vriste sig fri. Tvangsprægede mennesker fremtræder pertentlige og korrekte. De er tilsyneladende sikre på deres holdninger og meninger og føler sig produktive. Men tvangsprægede mennesker er ikke effektive og produktive. De er perfektionister, der spænder ben for sig selv, og som i jagten på detaljen overser helheden. Kampen for, at alle skal holde reglerne, fører dem til at låse sig fast i manglende fleksibilitet, som gør, at forsøget på at være produktiv ikke ender med effektivitet, men ofte de modsatte. Samtidig skaber denne strategi frustrationer for andre, som føler sig overvældet over de mange krav og konstante irettesættelser. De tager ofte en uddannelse, men når ikke op på et højt uddannelsesniveau [17], måske fordi perfektionismen begrænser deres evne til at tilegne sig mere komplekst stof: Når uddannelserne kræver mere selvstændighed og overblik, så slår den tvangsprægedes strategier ikke længere til. Afsluttende kommentarer At se personlighedsforstyrrelser som karakteriseret ved indre modsætninger er ikke et alternativ til at se personlighedsforstyrrelser som relateret til normale personlighedstræk. Det skal ses som et supplement, der medinddrager den kliniske tradition, som personlighedsforstyrrelserne er vokset frem af. Forskning i sammenhængen mellem normal personlighed og afvigende personlighed kan gøre meget for forståelsen af personlighedsforstyrrelser. Og det diagnostiske begrebsapparat kan blive bedre af at lære af forskningen i diagnostisk pålidelighed [18]. En af de ting, der er blevet tydeligt i forskningen er, at selv om sammenhængene er markante, så er beskrivelsen af personlighedsforstyrrelser som ekstreme former af personlighedstræk ikke tilstrækkelig til at give os en dybere forståelse af den personlighedsforstyrredes problematikker. Samtidig må forskningen også stadig være tæt på praksis, og udforske de spørgsmål, der kommer af praksis. Morten Hesse og Birgitte Thylstrup, ph.d.-studerende, psykologer ved Center for Rusmiddelforskning 16 PSYKOLOG NYT Nr
8 Referencer: 1. Newton-Howes G., Tyrer., Johnson T. Personality disorder and the outcome of depression: meta-analysis of published studies. British Journal of Psychiatry 2006; 188(1): Kosten T.A., Kosten T.R., Rounsaville B.J. Personality disorders in opiate addicts show prognostic specificity. Journal of Substance Abuse Treatment 1989; 6(3): Darke S., Williamson A., Ross J., Teeson M., Lynskey M. Borderline personality disorder, antisocial personality disorder and risk-taking among heroin users: findings from the Australian Treatment Outcome Study (ATOS). Drug and Alcohol Dependence 2004; 74: Bieling P.J., MacQueen G.M., Marriot M.J., Robb J.C., Begin H., Joffe R.T., Young L.T. Longitudinal outcome in patients with bipolar disorder assessed by life-charting is influenced by DSM-IV personality disorder symptoms. Bipolar Disorders 2003; 5(1): Cassin S.E., von Ranson K.M. Personality and eating disorders: a decade in review. Clinical Psychology Review 2005; 25(7): Hiscoke U., Langstrom N., Ottosson H., Grann M. Self-reported personality traits and disorders (DSM-IV) and risk of criminal recidivism: a prospective study. Journal of Personality Disorder 2003; 17(4): Johnson J.G., Chen H., Cohen P. Personality Disorder Traits During Adolescence and Relationships With Family Members During the Transition to Adulthood. Journal of Consulting and Clinical Psychology 2004; 72(6): Saulsman L.M., Page A.C. The five-factor model and personality disorder empirical literature: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review 2004; 23(8): O Connor B.P. A search for consensus on the dimensional structure of personality disorders. Journal of Clinical Psychology Miller.JD., Lynam D.R., Widiger T.A., Leukefeld C. Personality disorders as extreme variants of common personality dimensions: can the Five-Factor Model adequately represent psychopathy? Journal of Personality 2001; 69(2): Livesley W.J. Commentary on reconceptualizing personality disorders using trait dimensions. Journal of Personality 2001; 69(2): Akhtar S. Narcissistic personality disorder. Descriptive features and differential diagnosis. Psychiatr Clin North Am 1989; 12(3): Akhtar S. Paranoid personality disorder: a synthesis of developmental, dynamic, and descriptive features. American Journal of Psychotherapy 1990; 44(1): Akhtar S. Schizoid Personality Disorder: A Synthesis of Developmental, Dynamic and Descriptive Features. American Journal of Psychotherapy 1987; 41( ): APA. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. Text Revision. 4 ed. Washington, D.C.: American Psychiatric Association; Hasin D.S., Goodwin R.D., Stinson F.S., Grant B.F. Epidemiology of major depressive disorder. Results from the National Epidemiologic Survey on Alcholism and Related Conditions. Archives of General Psychiatry 2005; 62: Grant B., Hasin D., Stinson F.S., Dawson D.A., Chou S.P., Ruan J., Pickering R.P. Prevalence, correlates, and disability of personality disorders in the United States: Results from the national epidemiological survey on alcohol and related conditions. Journal of Clinical Psychiatry 2004; 5(7): Klonsky E.D. The DSM classification of personality disorder: clinical wisdom or empirical truth? A response to Alvin R. Mahrer s problem 11. Journal of Clinical Psychology 2000; 56(12): Nr PSYKOLOG NYT 17
Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs merePersonlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.
Personlighedstyper Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Ophav At dømme efter livs-fortællinger: Utryghed, herunder Uønskethed Oftest fra tidlig barndom og i store mængder:
Læs mereSCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER
SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER DECEMBER 2015 FLERE PROBLEMER FLERE FOKI Mange har sammenfaldende alkohol- og stofmisbrug og psykiske lidelser (Regier
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereGenerelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse
Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs merePersonlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE VED IKKE-PSYKOTISKE LIDELSER OG BEHANDLINGEN AF DET HELE MENNESKE
Personlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik FUNDAMENTALE SPØRGSMÅL Er der en egentlig personlighed bagved rusmiddelproblemet? Skal man arbejde med personlighed som et primært felt, må man resignere
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs mereMisbrug og personlighedsforstyrrelser
Misbrug og personlighedsforstyrrelser Per Nielsen, psykolog, ph.d. Centerleder Ringgården, Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling 1 Afhængighed/misbrug og anden form for psykisk lidelse
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs mereDokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.
Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs mereEn metaforisk indledning normal og afvigende personlighed
Personlighedsforstyrrelser Det følgende er en gennemgang af personlighedsforstyrrelserne i DSM-IV til brug for undervisning i psykiske vanskeligheder for misbrugsbehandlere. Det meste af teksten er en
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs merePsyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereSESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereForankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek
Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek 1 Program Buddy funktionen Joharis vindue Tilpasse forstyrrelser En effektiv feedback model Spørgeteknik Kender du typen? Fra oldtid til nutid
Læs mereRO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereSelvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?
Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereScreening spørgsmål Eksempler
Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereSocial prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Læs mereKonflikter i voksenundervisning
Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller
Læs mereHelle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.
Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs mereDiagnose opfattelse og selvopfattelse
Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereDepressioner: Er de sekundære eller primære. Modeller og kliniske implikationer
Depressioner: Er de sekundære eller primære Modeller og kliniske implikationer En kontinuumforståelse af depression Kognitive symptomer (f. eks. håbløshed) Følelsesmæssige symptomer Diagnosegrænse Kropslige
Læs mereDialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen
Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereDIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire
DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.
Læs mereMISBRUG og PSYKISK LIDELSE
BÅDE-OG AF BIRGITTE THYLSTRUP MISBRUG og PSYKISK LIDELSE Dobbeltdiagnoser stiller en vanskelig udfordring op i både udredning og behandling. Artiklen beskriver hvordan ud fra eksempler med klienter, der
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereLivskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Læs mereRO PÅ I SOCIALPSYKIATRISK KONTEKST BIRGITTE THYLSTRUP NOVEMBER 2018 PSYKOLOGISK INSTITUT SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET
RO PÅ I SOCIALPSYKIATRISK KONTEKST NOVEMBER 018 KRIMINEL ADFÆRD OG MISBRUG En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet og impulsiv adfærd ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereEnneagram typebeskrivelser
Enneagram typebeskrivelser Herunder er de enkelte typer kort beskrevet, så de dels kan genkende sig selv og dels på den måde som andre måske kan opfatte dem på. Til sidst er der for hver type et statement
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereOm sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen
Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs
Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Erfaringerne med systematisk screening hvilken effekt kan vi se? INDHOLD Kort præsentation af mig: Winnie Jørgensen, Behandlingsleder CAS Roskilde
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereÅse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling
Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereNU KOMMER DEN NYE DIAGNOSE-
NU KOMMER M DEN NYE DIAGNOSE- MANUAL 4 Diagnoser AF HENNING DUE, JOURNALIST Verdenssundhedsorganisationen er (næsten) klar med ny udgave af diagnosesystemet, ICD. Revisionen har været undervejs i 28 år
Læs mereNormalitet & Psykiatri
Diskussion Normalitet & Psykiatri Hvad vil det sige at være normal? http://www.youtube.com/watch?v=_xnz2y1lany&nr=1 Normal? Rod Moore, dr. odont. AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ODONTOLOGI Normalitet Statistisk
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereModul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools
PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereFORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk
FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mere