Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget"

Transkript

1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato 06. august 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sluttidspunkt 20:00 Sted Medlemmer Fraværende Mødelokale 1, Vordingborg Rådhus John Pawlik, Kurt Johansen, Kim Petersen, Jørn Elo Hansen, Mikael Smed Kurt Johansen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Budget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område Rammeaftalens styringsaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde Høring af Sundhedspolitik Orienteringssag - Flygtningekvote og fordeling Orienteringssag - Reform af sygedagpenge Orienteringssag - Forlig om beskæftigelsesreform Orienteringssag - Ekstern bevilling til "Det gode ressourceforløb" Orienteringssag - Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet - statistik Orientering fra formanden Eventuelt...19 Bilagsoversigt...20 Underskriftsside...21

3 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Budget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Claus Stenstrup Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse Procedure og tidsplan for budget Sagsfremstilling Ved udvalgets møde den 7. maj 2014 blev budgetrammerne for Uddannelses- og Arbejdsmarkeds udvalget med forslag til reduktioner godkendt til at indgå i det videre budgetarbejde. Udvalgets budgetforslag er således sendt videre og indgår herefter i det samlede budgetforslag, som fremlægges for Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 20. august 2014 og på Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 4. september Budgettilpasninger. En gennemgang af de forventede aktiviteter i 2015 inden for de enkelte ydelses- og indsatsgrupper viser, at det samlede forventede budgetbehov vil kunne finansieres inden for det samlede rammebudget under forudsætning af nuværende forventninger til udviklingen i konjunkturer og demografi og under forudsætning af det i dag kendte lovgivningsmæssige regelsæt på området. Forslag til budgettilpasninger Hele kr priser 2015 Budgetramme 1 (Skema A) 0 Budgetramme 2 (Skema B) Erhvervsgrunduddannelser Tilbud til udlændinge, introduktionsprog Kontanthjælp til udlændinge Førtidspension, personlige tillæg Førtidspension med 50% refusion Førtidspension tilkendt før Førtidspension tilkendt efter Sygedagpenge Kontante ydelser, sociale formål Kontante ydelser, kontanthjælp Kontante ydelser, aktiverede kt.hjælpsmodt Boligydelse til pensionister Boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Revalidering Løntilskud til fleksjob mv Ressourceforløb Driftsudg. kommunale beskæftigelsesinds Beskæftigelsesindsats til forsikrede ledige Seniorjob

4 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesordninger 841 Budgetramme 3 (Skema C) 0 + Positive tal angiver udgifter og udvidelser - Negative tal angiver indtægter og reduktioner De store budgetudvidelser til kontanthjælpsydelser og førtidspensioner skyldes en budgetteknisk ændring af indarbejdelsen af demografireguleringen i budgettet. Den samlede demografiregulering udgør i budget 2015 en reduktion på godt 27 mio. kr. I de tidligere budgetår har denne reduktion budgetteknisk været placeret på passiv kontanthjælpsforsørgelse og førtidspensioner. Fra og med budget 2015 er demografireguleringen indarbejdet som en overordnet reduktion i budgetrammen, således at budgettet for de enkelte ydelses- og indsatsgrupper afspejler det reelle forventede budgetbehov. På førtidspensionsområdet medfører den budgettekniske flytning af demografireguleringen en opskrivning af budgettet på 21,1 mio. kr. Men med en forventet afgang af borgere tilkendt pension før 2003 samt forventninger om et færre antal nykendelser som konsekvens af førtidspensionsreformen, beløber det samlede øgede budgetbehov sig til samlet 8,6 mio. kr. På kontanthjælpsområdet medfører den budgettekniske flytning af demografireguleringen en opskrivning af budgettet på 5,9 mio. kr. Hertil kommer et forventet øget budgetbehov på godt 11,3 mio. kr. som følge af den stigning i navnlig ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, der er sket de seneste år. Samlet forventes budgetudvidelsen at fordele sig med 11,1 mio. kr. til passiv kontanthjælpsydelse og 6,1 mio. kr. til kontanthjælpsydelser i aktiveringsperioder. Når det på trods af ovenstående budgetudvidelser vil være muligt at holde de samlede aktiviteter inden for den udmeldte budgetramme, skyldes det i væsentlig grad en forventning om et faldende udgiftspres på området for forsikrede ledige. Det faldende udgiftspres skyldes dels effekten af afkortningen af dagpengeperioden og dels en forventning om en positiv konjunkturudvikling med faldende ledighed i Budgetønske: En offensiv uddannelsesindsats. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i møde den 4. juni 2014 at anbefale projektforslaget til en offensiv uddannelsesindsats for ufaglærte ledige. På grundlag af den opstillede business case anbefalede udvalget at der i 2015 og 2016 investeres henholdsvis 2,4 mio. kr. og 0,7 mio. kr. til en øget indsats med henblik på, at denne investering vil være tilbagebetalt i 2018 i form af færre udgifter til forsørgelse. Der er i projektets to første år tale om en aktivitetsudvidelse som ikke kan finansieres inden for udvalgets eksisterende budgetrammer. Projektet indgår derfor som et budgetønske finansieret af kassebeholdningen i det videre budgetarbejde. Forslag til budgetbemærkninger. På baggrund af det godkendte budgetforslag med de vedtagne reduktioner og forslag til budgettilpasninger i 2015 er der udarbejdet forslag til budgetbemærkninger, hvoraf fremgår udvalgets samlede budgetforslag Bilag: 1 Åben Skema B - Ønsker om regulering af budgetramme 2.xlsx 88821/14 2 Åben UA-udvalg budgetønske 2015 Offensiv uddannelsesindsats.pdf 88835/14 3 Åben Skema - budget ønske xlsx 88826/14 4 Åben UA_Budgetbemærkninger 2015.docx 88837/14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalgets budgetforslag, herunder de oplistede budgetskemaer, godkendes til brug i det videre arbejde med budget , 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget at udvalgets forslag til budgetbemærkninger godkendes til brug i det videre arbejde med budget Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Rammeaftalens styringsaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Psykiatri og handicap, Børn og Familie, Dagtilbud, Skoler, Sundhed, Arbejdsmarked - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Lovgrundlag Bekendtgørelse om lov om social service. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Resumé Der fremlægges forslag til Rammeaftale 2015: Styringsaftale 2015 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Styringsaftalen skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet inden 15. oktober KKR Sjælland har behandlet aftalerne på sit møde 11. juni 2014 og anbefaler dem til godkendelse. Kommunerne har jf. lovgivningen koordineringsforpligtelsen og ansvaret for den årlige rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområde) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). Processerne for udviklingsstrategi og styringsaftale ligger forskudt. Udviklingsstrategien for 2015 skal være godkendt af alle 17 kommuner og region Sjælland inden den 1. juni Styringsaftalen for 2015 skal være godkendt inden den 15. oktober Sagsfremstilling Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og takster, og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I forhold til omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien for Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster og færrest mulige tillægsydelser. Der er alene lavet redaktionelle ændringer i styringsaftale og takstaftale (der er et bilag til styringsaftalen) i forhold til sidste års aftaler, bortset fra følgende: Som i tidligere år fremgår KKR Sjællands anbefaling for takstudviklingen for det kommende år (2015) af styringsaftalen. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Der stilles i styringsaftalen forslag om en taskforce ift. lukningstruede tilbud med en procedure for, hvordan man håndterer, hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud, som er bevaringsværdige. Forslaget om en taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud, (jf. evt. sag på møde i KKR Sjælland marts 2014) og i lyset af det i marts fremsatte lovforslag (forslag til lov om ændring af lov om social service mv., hvori der bl.a. foreslås en national koordinationsstruktur). Det foreslås i loven, at Socialstyrelsen overvåger små og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og i sidste instans kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Det foreslås også i loven, at kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage regionale tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Loven er vedtaget 11. juni 2014 med ikrafttræden den 1. juli Herudover forventes udsendt en ny takstbekendtgørelse, der forventes at medføre ændringer, som må implementeres i styringsaftalen, når de foreligger. Sagen forelægges Børne-, Unge- og Familieudvalget den 13. august 2014 og Sundheds- og Psykiatriudvalget den 6. august Bilag: 1 Åben Rammeaftale 2015_ Styringsaftale 2015.pdf 76126/14 2 Åben Appendiks-styringsaftale_2015.pdf 76125/14 3 Åben Allonge-specialundervisning i folkeskolen_2015.pdf 76124/14 4 Åben Takstaftale 2015.pdf 76127/14 5 Åben Kontrak børn.docx 76128/14 6 Åben Kontrakt voksen.docx 76118/14 7 Åben Vejledning standardkontrakt.pdf 76123/14 8 Åben Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social- og 76121/14 undervisningsområde.pdf 9 Åben Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger.pdf 76120/14 Indstilling Administration indstiller, at udvalget anbefaler KKR s indstilling om at vedtage Rammeaftalens styringsaftale 2015 med tilhørende bilag. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Vibe Bøgvad Tiltrådt. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Høring af Sundhedspolitik Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Sundhedssekretariatet - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme Resumé Vordingborg Kommune skal have en ny sundhedspolitik i udkast af sundhedspolitikken har været behandlet i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 4. juni 2014 med efterfølgende stjernehøring til udvalgets medlemmer. På baggrund af høringssvarene er 2. udkast til sundhedspolitikken godkendt og kan sendes til høring i relevante råd og fagudvalg. Sagsfremstilling 2. udkast af Sundhedspolitik er godkendt i Sundheds- og Psykiatriudvalget. På baggrund af den besluttede proces for endelig godkendelse af sundhedspolitikken, sendes den nu i høring i relevante fagudvalg, Handicaprådet, Seniorrådet, skole- og dagtilbudsbestyrelser samt offentliggøres på Vordingborg Kommunes officielle hjemmeside for eksterne høringer. Høringsfristen er den 1. oktober Høringssvaret sendes til Vivian Griffenfeldt Nielsen på mail: Tidsplanen for endelig godkendelse af Sundhedspolitik er som følger: Juli: Juli: Sundhedspolitikken sendes til høring i alle fagudvalg til deres førstkommende udvalgsmøde Sundhedspolitikken lægges ud på Vordingborg Kommunes officielle hjemmeside for høringer, afgørelser og frister 25. september: Sundheds- og Psykiatriudvalget holder dialogmøde med sundhedsrelaterede interesseorganisationer, hvor sundhedspolitikken drøftes 1. oktober: Høringsfrist 5. november: Sundheds- og Psykiatriudvalget drøfter høringssvar med henblik på indarbejdelse af kommentarer i politikken 3. december: Sundheds- og Psykiatriudvalget færdigbehandler politikken og anbefaler den godkendt i Kommunalbestyrelsen 18. december: Kommunalbestyrelsen godkender den endelige Sundhedspolitik Bilag: 1 Åben 2. udkast Sundhedspolitik revideret 23 juni.pdf 77360/14 Indstilling Administrationen indstiller, at Sundhedspolitik drøftes med henblik på eventuelle kommentarer. Beslutning i Socialudvalget den Udvalget anbefaler Sundhedspolitikken. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Flygtningekvote og fordeling 2015 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Charlotte Sneding Rohde Lovgrundlag Integrationslovens 6ff omkring boligplacering af flygtninge. Resumé KKR Sjælland har aftalt fordeling af kvoter for kommunernes modtagelse af flygtninge i 2015 i Region Sjælland. Vordingborg Kommune skal modtage 43 flygtninge ud af i alt 727 flygtninge, som er fordelt mellem de 17 kommuner i regionen. Landstallet for 2015 er skønnet til Sagsfremstilling En flygtning, der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft opholdstilladelse her i landet, er omfattet af reglerne i Integrationsloven om boligplacering. Dette indebærer, at landets kommuner på baggrund af et fastlagt landstal skal søge at aftale kvoter for de enkelte kommuner, og at Udlændingestyrelsen med udgangspunkt heri fastlægger i hvilken kommune, den enkelte flygtning skal bo (visitering). Udlændingestyrelsen har for 2015 skønsmæssigt fastsat landstallet til personer. Udlændingestyrelsen har meddelt, at regionskvoten for kommunerne i Region Sjælland er fastsat til 727. Samtidig har Udlændingestyrelsen ud fra en matematisk model udarbejdet beregnede kvoter for de enkelte kommuner i regionen. Disse beregnede kvoter vil være gældende, hvis kommuner ikke selv bliver enige om noget andet. KKR Sjælland har den 11. juni 2014 drøftet fordelingen af kommunekvoter i Der var enighed om en fordeling mellem de 17 kommuner svarende til de beregnede kommunekvoter. Det betyder, at Vordingborg Kommune i 2015 kan forvente at skulle modtage 43 flygtninge. Der kan endvidere ske familiesammenføring i forlængelse af disse sager. Kvoterne for de senest 5 år fremgår af nedenstående tabel: År Landstal/ Regionskvote Beregnet kommunekvote / / / / / / Bilag: 1 Åben Flygtningekvote og fordeling brev fra KKR Sjælland d. 18. juni /14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Reform af sygedagpenge Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Lovgrundlag Lovforslag L 194 om ændring af lov om sygedagpenge m.v. (vedtaget den 11. juni 2014) Resumé Folketinget vedtog den 11. juni 2014 den lovgivning, som udmønter reformen af sygedagpenge: Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v. Hermed udmøntes den politiske aftale Forlig om en reform af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats, som regeringen indgik i december 2013 med et flertal folketingets partier. Reglerne om et fremrykket revurderingstidspunkt og jobafklaringsforløb er trådt i kraft den 1. juli De øvrige dele af loven træder i kraft ved årsskiftet Sagsfremstilling Formålet med reformen af sygedagpengesystemet er bl.a. at sikre, at sygemeldte har forsørgelsesgrundlag under hele deres sygdomsforløb. Reformen har endvidere til formål at sikre sygemeldte en tidligere indsat, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig målrettes ressourcerne i kommunerne i forhold til de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding, og både indsats og opfølgning skal ske tidligere i sygdomsforløbet. Reformen har følgende hovedelementer: Ændring af ydelsesperioden og fremrykning af revurderingstidspunktet, til når der er modtaget sygedagpenge i 22 uger indførelse af en ny forlængelsesmulighed for personer med en livstruende, alvorlig sygdom (uden tidsbegrænsning) på baggrund af konkret, lægelig vurdering Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til sygemeldte, der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, koordinerende sagsbehandler og løbende opfølgning for at sikre tilbagevenden til arbejde; ydelse på kontanthjælpsniveau, der ikke er afhængig af formue og ægtefælles/samlevers indkomst Tidlig indsats og mulighed for, at sygemeldte og arbejdsgivere kan anmode om et fast trackforløb, hvor opfølgning iværksættes ekstraordinært tidligt Ny visitationsmodel med tre kategorier på grundlag af den konkrete udsigt til raskmelding og til at vende tilbage i arbejde Indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser (forsøgsordning) Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler for lønmodtagere Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom Notat om konsekvenserne af reformen er vedlagt som bilag. Endvidere vedlægges pjece til borgerne udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vedlægges til orientering. Samlet forventes reformen fuldt indfaset at være nogenlunde udgiftsneutral. Ændringer af forlængelsesmulighederne sammen med jobafklaringsforløb betyder, at et øget antal borgere bliver berettiget til ydelser og tilbud. Effekten heraf forventes dog at blive opvejet at, at den målrettede tidlige indsats vil bidrage til, at flere bevarer deres tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Ændringer i ydelsesperioden og fremrykning af revurdering, den nye forlængelsesmulighed samt forsøgsordning med ret til at sige nej til behandling trådte i kraft den 1. juli De øvrige elementer i reformen træder i kraft den 1. januar Vurdering af konsekvenser for borgere og jobcenter Borgeren er nu sikret en økonomisk sikkerhed under hele sit sygdomsforløb. Borgeren har ret til at sige nej til medicin og operation, hvis borgeren ikke ønsker denne behandling. Undtaget herfor er psykologbehandling, træning, diætist m.v. Nej til behandling medfører ikke stop af ydelse. Borgeren er sikret tryghed i en situation med alvorlig, livstruende sygdom. Vurdering om sygdom er livstruende og alvorlig afgøres alene af egen læge eller hospital. Jobcenteret kan ikke inddrage anden vurdering heraf. Selv om udgangspunktet er, at reformen fuldt indfaset vil være nogenlunde udgiftsneutral, vil den dog medføre et øget ressourceforbrug i jobcentrene flere samtaler hos sagsbehandlerne, flere borgere vil blive berettiget til jobafklaringsydelse m.v. Der vil være behov for en fastholdelseskonsulent, som kan bistå den syge og virksomhederne med at fastholde den sygemeldte i arbejde. En øget anvendelse af delvis beskæftigelse, løntilskud og virksomhedspraktik som redskaber til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet vil betyde et større forbrug af virksomhedskonsulentydelser. Jobcenteret kan fremover alene indhente lægelige oplysninger fra egen læge eller klinisk funktion, når en borger er bevilget et jobafklaringsforløb/ressourceforløb. Det vil betyde øgede udgifter til klinisk funktion. Sammen med en ny lægeerklæring, der skal foreligge inden 8 uger i en sag om sygedagpenge, vil det betyde øgede udgifter til lægeerklæringer. Der vil blive stillet krav om flere møder i de kommunale rehabiliteringsteams, hvilket vil kræve yderligere medarbejderressourcer til denne opgave. Det bliver obligatorisk for kommunerne at tilbyde mestringskurser til en del af sygedagpengemodtagerne. Der vil fortsat ikke være refusion af kommunernes udgifter til sygedagpenge ud over 52 uger. Bilag: 1 Åben Pjece til sygemeldte om reform.pdf 86184/14 2 Åben Notat om konsekvenser af SDPreform 86495/14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager orientering om konsekvenser af sygedagpengereform til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Forlig om beskæftigelsesreform Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Resumé Regeringen har den 18. juni 2014 indgået politisk forlig med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen. Forliget skal i løbet af efteråret udmøntes i konkret lovgivning med henblik på vedtagelse inden jul. Reformen er aftalt til at skulle træde i kraft den 1. juli 2015, men med en række centrale undtagelser, der allerede træder i kraft den 1. januar Sagsfremstilling Der er den 18. juni 2014 indgået politisk forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformen og elementerne heri vil primært være rettet mod forsikrede ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Forliget indebærer, at der i løbet af efteråret skal ske væsentlige ændringer i dels lov om aktiv beskæftigelsesindsats del lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Hovedpunkterne i forligsaftalen er: En individuel og tidlig indsats Mulighed for et reelt uddannelsesløft Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed Virksomhedsservice og jobformidling Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud En særlig indsats for langtidsledige Kompetenceudvikling for jobkonsulenter Flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler Bedre organisering og styrket partsinddragelse Afskaffelse af G-dage Revision af refusionssystemet Disse punkter er uddybet i vedlagte notat, som resumerer forligsteksten. Endvidere vedlægges den samlede forligstekst til orientering. Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen sker i efteråret 2014 med henblik på vedtagelse inden 1. januar Herefter kan reformen træde i kraft den 1. juli En lang række af de vigtige ændringer vil dog allerede skulle træde i kraft den 1. januar Foreløbig vurdering af konsekvenser for borgere og jobcenter Det er naturligvis vanskeligt fuldt ud at vurdere konsekvenserne af reformen, før den er udmøntet i konkret lovgivning. For den ledige er det markant, at indsatsen for (især) ufaglærte så klart retter sig mod ordinær uddannelse både i form af kortere, erhvervsrettede kurser og gennem mulighed for tidligt i ledighedsforløbet at starte på en egentlig erhvervsuddannelse med (delvise) dagpenge. Reformen bygger videre på de senere års bestræbelser i beskæftigelsesindsatsen om at sikre empowerment inddragelse og ansvarliggørelse af den enkelte ledige. Det sker både gennem muligheder for selv at planlægge samtaler, mulighed for at styre jobsøgning gennem joblog og de skærpede rådighedskrav. Indsatsen over for de ledige drejer fra (vedvarende) aktivering over mod et tættere kontaktforløb især i starten af ledighedsperioden. Her bygges videre på erfaringer med, at en tæt kontakt ofte har den bedste beskæftigelseseffekt, mens især nogle former for aktivering kan fasthold i ledighed. Den særlige indsats for langtidsledige i slutningen af den to-årige dagpengeperiode bygger i stort omfang videre på den indsats, der blev sat i værk i den såkaldte akutpakke uden dog, at effekterne her var specielt høje. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget For jobcenteret bliver den intensive kontakt i starten af ledighedsforløbet en ressourcemæssig udfordring med månedlige samtaler de første 6 måneder af ledighedsforløbet herunder to samtaler, som foregå fælles med den lediges a-kasse. Det kan frygtes, at der vil komme til at ligge et vist ressourcespild i denne indsats, da en meget stor del af de ledige uden nogen indsats fra jobcenter og a-kasse kommer hurtigt i beskæftigelse igen. Krav om fælles samtaler mellem jobcenter og a-kasser stiller nogle særlige logistiske udfordringer måske især for a-kasserne, som for de flestes vedkommende skal dække mange jobcentre. Specielt for de meget centraliserede a-kasser bliver det en ressourcemæssig stor belastning at kunne medvirke i samtaler i alle jobcentre. Omvendt er det Jobcenter Vordingborgs erfaring, at netop sammenhæng i kontakt fra jobcenter og a-kasser er centralt for muligheden for at motivere den enkelte ledige. Mulighed for selvbookning af samtaler stiller krav om, at der teknisk kan opstilles et booking-system som både tager hensyn til den lediges ønsker og som tager hensyn til jobcentermedarbejderens mulighed for selv at kunne planlægge sin arbejdsdag. Der har været gennemført forsøg med selvbookning i en række a-kasser, og det vil bl.a. formentlig være erfaringerne herfra, der kommer til at danne udgangspunkt for den tekniske model. Den forstærkede fokus på ordinær uddannelse i indsatsen vil stille nogle krav til jobcentermedarbejdernes kompetencer viden om og kendskab til muligheder i uddannelsessystemet som ikke nødvendigvis er til stede hos medarbejderne i dag. Det er derfor positivt, at der i aftalen er forudsat, at der skal gennemføres en kompetenceudvikling af jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser. Aftaleteksten giver ikke et klart billede af, hvordan organiseringen, den overordnede styring og partsinddragelsen vil komme til at forgå i praksis. Der er ikke beskrevet, hvordan samspillet mellem de nye regionale arbejdsmarkedsråd, KKR og den enkelte kommune kommer til at foregå i praksis bl.a. fordi det endnu er uklart, at regionale arbejdsmarkedsråd og KKR vil komme til at dække den samme geografi. Dette samspil vil være afgørende for planlægning og målfastsættelse i den enkelte kommune og for muligheden for at sikre samspillet i indsatsen på tværs af kommunegrænserne. Bilag: 1 Åben Notat med resume af forlig om reform 85460/14 2 Åben Politisk aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen.pdf 85362/14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager orientering om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Ekstern bevilling til "Det gode ressourceforløb" Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Lovgrundlag Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Sagsfremstilling Jobcenter Vordingborg har fået tilsagn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om tilskud til at udvikle metoder og tilgange i arbejdet med borgere, der skal i ressourceforløb. Jobcenteret har i alt fået tilsagn om en bevilling på 1,5 mio.kr. dækkende en et-årig periode fra medio 2014 til medio 2015 evt. med mulighed for yderligere bevilling de følgende år. Gennem bevillingstilsagnet kommer Jobcenter Vordingborg til at indgår i en gruppe af i alt 32 jobcentre, der har bevilling til at deltage i projekter om Empowerment via gode tilbud og Det gode ressourceforløb. Samlet skal de 32 projekter fokusere på udvikling af metoder til arbejdet med empowerment (= styrke til at handle selv) med borgerne. Der vil undervejs i projektforløbet være aktiviteter på tværs af de 32 enkeltprojekter, og primo august vil projekterne mødes for at kvalificere projektplaner og projektdesign samt sætte fokus på mål og succeskriterier. Vedlagt som bilag er Jobcenter Vordingborgs foreløbig overvejelser om aktiviteterne i Det gode ressourceforløb. Der vil kunne ske ændringer og justeringer heri på baggrund af deltagelse i seminaret med de øvrige projektholdere. Bilag: 1 Åben Projekt for ressourceforløbsmodtagere 86539/14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager orientering om ekstern bevilling til Det gode ressourceforløb til efterretning Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Tiltrådt. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet - statistik Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Lovgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Lov nr. 522 af 24 juni 2005 med senere ændringer Sagsfremstilling Arbejdsmarkedet i tal, juli 2014 Den månedlige statistik over udviklingen på arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune er vedlagt som bilag personer i aldersgruppen år modtog en offentlig forsørgelsesydelse i maj Det svarer til fuldtidspersoner. Uddannelsessøgende, der modtager SU er ikke medregnet. Det betyder, at i gennemsnit 26 % af de nævnte aldersgrupper modtager offentlig forsørgelse. Der er samlet sket et fald på 4 % fra maj 2013 til maj 2014 i antallet af personer, der modtager offentlig forsørgelse. En del af dette fald kan forklares ved et fald i befolkningstallet i de pågældende aldersgrupper. Der har været et lille fald på 1 % i antallet af personer, der modtager en midlertidig ydelse. Det dækker over et (fortsat) markant fald i antallet af sygedagpengemodtagere, lige som antallet af personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge er faldet. Til gengæld er der (fortsat) en stigning i antallet af personer, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp. Antallet af personer, der modtager en permanent ydelse, er faldet 4 %. Det er især antallet af personer på efterløn, der er faldet bl.a. på grund af den demografiske udvikling. Opfølgningen på de kvantitative resultatmål i Beskæftigelsesplan 2014 viser: Ministermål 1: Uddannelsesgrad Opgøres ikke længere. Det vil derfor ikke være muligt at følge op dette mål. Ministermål 2: Tilgang til førtidspension Aktuelt er tilgang langt under måltal. Målet bliver opfyldt i Supplerende lokalt mål: Sygedagpengesager over 52 uger Aktuelt er antal er antal langt under måltal. Målet forventes opfyldt i 2014, men usikkerhed om konsekvens af ændring af regelgrundlag pr. 1. juli Ministermål 3: Langtidsledighed Aktuelt er antal under måltal. Målet forventes opfyldt i 2014, men en stigende tendens i antallet i de første måneder af 2014 kan være bekymrende. Ministermål 4: Samarbejdsgrad med virksomhederne Der foreligger endnu ikke opgørelse for de første måneder af 2014 Supplerende lokalt mål: Jobrotation Aktuelt ligger omfanget af jobrotation efter de første 6 måneder under halvdelen af måltal for hele året. Risiko for, at målet ikke bliver opfyldt. Kvartalsrapport. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark. 1. kvartal 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har i juni offentliggjort den kvartalsvise rapport over resultaterne af indsatsen i alle 44 jobcentre i Østdanmark. Rapporten er vedlagt som bilag. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Resultaterne for Jobcenter Vordingborg i sammenligning med de øvrige jobcentre kan sammenfattes i følgende punkter: Udviklingen i og niveau for den officielle ledighed (bruttoledighed for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) ligger på gennemsnit. det til trods for, at Vordingborg Kommune fortsat ligger i den tredjedel af kommunerne, hvor antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fortsat er faldende. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Vordingborg Kommune er fortsat høj, selv om der har været et lille fald det seneste år. Til gengæld ser det ud til, at Jobcenter Vordingborg er forholdsvis god til at få de unge til at starte på en uddannelse og frafaldet fra uddannelse er ikke højere end gennemsnittet for alle kommuner. Udviklingen i tilgangen til førtidspension har været positiv i Vordingborg Kommune, men ikke mere positiv end i de fleste af de øvrige kommuner. Vordingborg Kommune er fortsat en af de kommuner, der har flest på førtidspension. Vordingborg Kommune har haft en meget positiv udvikling i antallet af personer på sygedagpenge og især antallet af korte forløb under 26 uger er reduceret mere end i de fleste af de øvrige kommuner. Men Vordingborg Kommune har fortsat en meget høj andel af arbejdsstyrken på sygedagpenge kun overgået af Guldborgsund. Udviklingen i langtidsledigheden i Vordingborg Kommune svarer stort set til gennemsnittet for de 44 jobcentre, men de langtidsledige udgør en forholdsvis lille andel i Vordingborg Kommune både set i forhold til arbejdsstyrken og set i forhold til antallet af ledige i øvrigt. Det er især langtidsledigheden blandt de forsikrede ledige, der er lav i Vordingborg Kommune. Omfanget af Jobcenter Vordingborg samarbejde med lokale virksomheder svarer stort set til gennemsnittet for de 44 jobcentre. Jobcenter Vordingborg har en forholdsvis tidlige kontaktsamtaler med de forsikrede ledige, men sen og lav aktivering. For kontanthjælpsmodtagerne er indsatsen omvendt forholdsvis få får tidlige kontaktsamtaler, mens der sker en tidlig og omfattende aktivering (NB! Tal er fra Der er sket ændringer i praksis for såvel kontakt og aktivering i 2014). Effekt i form af selvforsørgelse efter afsluttet aktivering ligger på gennemsnittet i Jobcenter Vordingborg for forsikrede ledige, mens den er relativ høj for såvel jobklare som indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedet i tal_juli 14.pdf 85049/14 2 Åben Resultatoversigt 2014_kvt1.pdf 85053/14 Indstilling Administrationen indstiller, at orientering om status for beskæftigelsesindsatsen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Tiltrådt. 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orientering fra formanden Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger- og arbejdsmarkedssekretariatet - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Sagsfremstilling 1. Vordingborg Kommune har den 18. juni 2014 modtaget udkast til revisionsberetning 2013 på det sociale område. Revisionen af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger/revisionspåtegninger 2. Referat af møde i Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) den 17. juni 2014 Bilag: 1 Åben Referat LBR pdf 85218/14 Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen 3) Sag om mikrolån udsat til september mødet. 4) Orientering om samarbejde med Bisca. Til efterretning. 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Eventuelt Sagsnr.: 12/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Sagsfremstilling. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Intet. 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Budget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område 1. Skema B - Ønsker om regulering af budgetramme 2.xlsx (88821/14) 2. UA-udvalg budgetønske 2015 Offensiv uddannelsesindsats.pdf (88835/14) 3. Skema - budget ønske xlsx (88826/14) 4. UA_Budgetbemærkninger 2015.docx (88837/14) 2. Rammeaftalens styringsaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde 1. Rammeaftale 2015_ Styringsaftale 2015.pdf (76126/14) 2. Appendiks-styringsaftale_2015.pdf (76125/14) 3. Allonge-specialundervisning i folkeskolen_2015.pdf (76124/14) 4. Takstaftale 2015.pdf (76127/14) 5. Kontrak børn.docx (76128/14) 6. Kontrakt voksen.docx (76118/14) 7. Vejledning standardkontrakt.pdf (76123/14) 8. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social- og undervisningsområde.pdf (76121/14) 9. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger.pdf (76120/14) 3. Høring af Sundhedspolitik udkast Sundhedspolitik revideret 23 juni.pdf (77360/14) 4. Orienteringssag - Flygtningekvote og fordeling Flygtningekvote og fordeling brev fra KKR Sjælland d. 18. juni (81683/14) 5. Orienteringssag - Reform af sygedagpenge 1. Pjece til sygemeldte om reform.pdf (86184/14) 2. Notat om konsekvenser af SDPreform (86495/14) 6. Orienteringssag - Forlig om beskæftigelsesreform 1. Notat med resume af forlig om reform (85460/14) Politisk aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen.pdf (85362/14) 7. Orienteringssag - Ekstern bevilling til "Det gode ressourceforløb" 1. Projekt for ressourceforløbsmodtagere (86539/14) 8. Orienteringssag - Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet - statistik Arbejdsmarkedet i tal_juli 14.pdf (85049/14) 2. Resultatoversigt 2014_kvt1.pdf (85053/14) 9. Orientering fra formanden 1. Referat LBR pdf (85218/14) 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Pawlik Kurt Johansen Kim Petersen Jørn Elo Hansen Mikael Smed 22

24 Bilag: 1.1. Skema B - Ønsker om regulering af budgetramme 2.xlsx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 88821/14

25 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Regulering af budgetramme 2 Skema B Budgettilpasning Budgetramme 2 Budgetår Hele kr priser I alt Erhvervsgrunduddannelser Tilbud til udlændinge, introduktionsprog Kontanthjælp til udlændinge Førtidspension, personlige tillæg Førtidspension med 50% refusion Førtidspension tilkendt før Førtidspension tilkendt efter Sygedagpenge Kontante ydelser, sociale formål Kontante ydelser, kontanthjælp Kontante ydelser, aktiverede kt.hjælpsmodt Boligydelse til pensionister Boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Revalidering Løntilskud til fleksjob mv Ressourceforløb Driftsudg. kommunale beskæftigelsesinds Beskæftigelsesindsats til forsikrede ledige Seniorjob Beskæftigelsesordninger 841 Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse af regulering: Tilpasning af ramme 2 efter aktivitetsbaseret beregning af budget 2015.

26 Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

27 Bilag: 1.2. UA-udvalg budgetønske 2015 Offensiv uddannelsesindsats.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 88835/14

28

29

30 Bilag: 1.3. Skema - budget ønske xlsx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 88826/14

31 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Budget ønske Budgetønske Budgetramme 2 Budgetår Hele kr priser I alt Offensiv uddannelsesindsats for ufaglærte ledige Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse af budgetønske: En offensiv uddannelsesindsats med et konkret projektforslag med tilhørende økonomi. Målgruppen for projektet er ufaglærte ledige med risiko for langvarig ledighed. I øvrigt henvises til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets referat fra udvalgets møde den sagsnr. 2. Foreslås finansieret via kassebeholdningen. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

32 Bilag: 1.4. UA_Budgetbemærkninger 2015.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 88837/14

33 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Drift 763,8 758,9 744,1 738,1 737,8 737,6 Arbejdsmarked Budgetramme 1 27,4 32,0 30,4 30,2 29,9 29,7 Beboelse 0,0-0,2 0,0-0,2-0,2-0,2 Andre faste ejendomme 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 Ungdommens Uddannelsesvejledning 5,0 5,5 6,3 5,5 5,5 5,5 Specialpædagogisk bistand til voksne 6,1 6,2 6,3 6,2 6,2 6,2 Produktionsskoler 4,6 4,0 4,5 4,0 4,0 4,0 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 7,1 7,2 6,6 6,8 6,6 6,4 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende udda 0,2 0,7 0,2 0,7 0,7 0,7 Andre sundhedsudgifter 2,5 4,2 3,7 2,5 2,5 2,5 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner 1,8 3,8 2,0 3,8 3,8 3,8 Servicejob 0,0 0,3 Øvrige sociale formål 0,1 0,5 0,3 0,5 0,5 0,5 Administrationsbygninger 0,2 0,2 0,2 0,2 Budgetramme 2 736,4 726,9 713,7 707,9 707,9 707,9 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold 2,1 0,6 1,5 0,6 0,6 0,6 Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. -1,0 1,0 2,7 1,0 1,0 1,0 Kontanthjælp til udlændinge 5,8 7,6 7,8 7,6 7,6 7,6 Repatriering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Personlige tillæg m.v. 6,6 7,0 6,7 7,0 7,0 7,0 Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinans. 30,9 28,3 22,9 28,3 28,3 28,3 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinans. 43,7 38,8 36,1 38,8 38,8 38,8 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinans. 192,8 178,9 189,8 167,2 167,2 167,2 Sygedagpenge 84,5 84,6 77,0 77,0 77,0 77,0 Sociale formål 1,3 1,5 1,2 1,5 1,5 1,5 Kontant- og uddannelseshjælp 62,4 56,4 66,7 55,6 55,6 55,6 Kontanthjælp vedrørende visse grp. flygtninge 0,0 Aktiverede kontant- og udd.hjælpsmodtagere 44,9 43,0 49,9 43,9 43,9 43,9 Boligydelse til pensionister - kommunal medfinans. 24,1 25,2 24,0 26,0 26,0 26,0 Boligsikring - kommunal medfinansiering 16,4 14,4 18,0 14,2 14,2 14,2 Dagpenge til forsikrede ledige 95,9 97,5 81,6 97,5 97,5 97,5 Særlig udd.ordning og midlertidig arbejdsm.ydelse 5,7 0,7 Revalidering 5,0 5,4 5,4 5,4 5,4 5,4 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob 66,4 69,3 67,2 69,3 69,3 69,3 Ressourceforløb 1,0 15,5 12,5 15,5 15,5 15,5 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 27,4 24,7 23,8 24,4 24,4 24,4 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 13,2 12,5 6,9 12,5 12,5 12,5 Seniorjob til personer over 55 år 5,2 10,3 5,9 10,3 10,3 10,3 Beskæftigelsesordninger 1,9 4,4 5,3 4,4 4,4 4,4 Budgetramme 3 - Anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udd.- og Arbejdsmarkedsudvalget ialt 763,8 758,9 744,1 738,1 737,8 737,6 + = Udgift, - = Indtægt Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1

34 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Opgaver Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget varetager opgaver i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats, uddannelsesvejledning og særlige uddannelsestilbud til unge og voksne, den beskæftigelsesrettede integration af flygtninge og indvandrere samt administration og udbetaling af sociale ydelser. Den aktive beskæftigelsesindsats omfatter: Jobcenterets rådgivning og vejleding af ledige modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp herunder den særlige indsats over for unge ledige, der modtager uddannelseshjælp Tilvejebringelse af relevante beskæftigelsesrettede tilbud til ledige og sygemeldte herunder de kommunale tilbud Jobcenterets opfølgning og vejleding af modtagere af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse Jobcenterets opfølgning og vejleding af fleksjobberettigede herunder særlig vejledning af ledige fleksjobberettigede Jobcenterets samarbejde og dialog med lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen herunder service ved rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Uddannelsesvejledningen og særlige uddannelsestilbud til unge og voksne omfatter: Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialundervisning til voksne Ungdomsuddannelser til unge med særlige behov (STU) Produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser (EGU) m.v. Den beskæftigelsesrettede integration omfatter: Modtagelse af og bistand af borgere, der har fået asyl Jobcenterets beskæftigelsesrettede indsats over for kontanthjælpsmodtagere i integrationsperioden Rådgivning og vejledning selvforsørgede indvandrere i integrationsperioden Tilvejebringelse af tilbud om danskundervisning m.v. til målgruppen Administration og udbetaling af sociale ydelser omfatter: Ydelseskontorets administration og udbetaling af uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og kontanthjælp herunder enkeltydelser Administration og udbetaling af sygedagpenge herunder refusion til arbejdsgivere Administration og udbetaling af ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud Administration og udbetaling af løntilskud til virksomheder ved jobtræning og fleksjob Udvalgets opgaver omfatter endvidere myndighedsopgaver i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, fleksjob, revalidering, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Udvalgets budgetområde omfatter endelig kommunens medfinansiering af diverse boligstøtteordninger, hvor sagsbehandling varetages af Udbetaling Danmark, og hvor ydelserne er lovbestemte, samt andre sundhedsordninger for pensionister, hvor ydelserne ligeledes tildele efter lovbestemte kriterier. Udvalgets opgaver varetages i tæt samarbejde med de to rådgivende organer på området Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og Integrationsrådet. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 2

35 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Generelt Den kommunale beskæftigelsesindsats bliver i stort omfang tilpasset landspolitiske målsætninger og prioriteringer på området ligesom rammevilkårene for udførelsen af den kommunale beskæftigelsesindsats er afhængig den generelle økonomiske konjunkturudvikling. Beskæftigelsesindsatsen er i løbet af de seneste år blevet omlagt på mange væsentlige områder, og reformerne fortsætter også i 2015 og Reform af fleksjob og førtidspension er implementeret fra starten af 2013 bl.a. med indførelse af ressourceforløb og etablering af tværgående rehabiliteringsteams på tværs af relevante kommunale forvaltninger, som skal sikre en helhedsorienteret indsats over for borgere, der risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsreformen er indført fra Kontanthjælpsreformen betyder væsentlig ændringer i beskæftigelsesindsatsen over for specielt for unge under 30 år, som ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp, og som målrettet skal motiveres til og forberedes på at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. I sommeren 2013 er der endvidere indgået politisk aftale om en mere lempelig indfasning af den kortere dagperiode for forsikrede ledige. Det betyder bl.a. forlængelse af den særlige uddannelsesordning for ledige, der mister dagpengeretten, så denne ordning først er udløbet medio Fra starten af 2014 er i stedet indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Den 1. juli 2014 er der trådt nye sygedagpengeregler i kraft. De betyder, at alle sygemeldte er sikret forsørgelse under hele sygdomsforløbet, og at varighedsbegrænsningen på 12 måneder er ophævet. Efter 22 uger skal der ske en vurdering af den enkelte sag, og om sygedagpengeperioden kan forlænges. Hvis sygedagpengeperioden ikke kan forlænges efter en af forlængelsesmulighederne i loven, overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløb, hvor den sygemeldte vil modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau, men uafhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst. I juni 2014 er der indgået en politisk aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen for ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Denne aftale vil i løbet af efteråret blive udmøntet i konkret lovgivning, som træder i kraft 1. juli 2015 (og delvis allerede 1. januar 2015). Hovedelementerne i beskæftigelsesreformen er et intensivt, tidligt kontaktforløb koordineret mellem jobcenter og a-kasse, øgede muligheder for anvendelse af ordinær uddannelse i indsatsen, ansvar og medinddragelse (empowerment), fokus på virksomhedsservice og jobformidling som en kerneopgave for jobcentrene samt afbureaukratisering og en helt ny styringsmodel for beskæftigelsesindsatsen (bl.a. nedlæggelse af de lokale beskæftigelsesråd). I forbindelse hermed har forligsparterne aftalt, at der med virkning fra 2016 skal gennemføres en omlægning af refusionssystemet baseret på, at satser for den statslige refusion aftrappes med varighed af periode på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 3 Faktaboks borgere i kommunen indgår i de erhvervsaktive aldersgrupper, år. Heraf udgør arbejdsstyrken 70,6 % eller personer. Siden 2008 er arbejdsstyrken faldet med 12 % Der er arbejdspladser på virksomheder i kommunen. Siden 2008 er antallet af arbejdspladser reduceret med Næsten borgere i kommunen pendler til job uden for kommunegrænsen. Omvendt pendler ind i kommunen borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper har en anden etnisk baggrund end dansk knap 900 fra ikke-vestlige lande og godt 700 fra vestlige lande. De største enkeltgrupper kommer fra Polen og Tyskland personer i de erhvervsaktive aldersgrupper modtog en permanent offentlig forsørgelsesydelse i 2013 efterløn, førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse modtog sygedagpenge i løbet af 2013 (gennemsnit 700 hver dag) modtog a- dagpenge (gennemsnit 800) modtog kontanthjælp (gennemsnit 1.200)

36 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget offentlig forsørgelse. Omlægning skal gennemføres samtidig med tilpasninger i det samlede kommunale tilskuds- og udligningssystem. Mål, strategi og rammer for den kommunale beskæftigelsesindsats fastlægges årligt i beskæftigelsesplanen, der udarbejdes i tæt samarbejde mellem udvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Beskæftigelsesplanen for 2015 er udarbejdet og godkendt parallelt med godkendelse af det kommunale budget for indsatsen. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de udfordringer, Vordingborg Kommune er udsat for på det beskæftigelsespolitiske område: Erhvervsstrukturen er under forandring både de private og offentlige erhverv. Manuelle, arbejdskraftintensive funktioner bortrationaliseres eller flytter ud, og hvor det for nogle år siden primært ramte produktionsvirksomhederne, har det de senere år også ramt de serviceproducerende erhverv, herunder den offentlige sektor. Østdanmark står i de kommende år over for en række store infrastrukturinvesteringer fast forbindelse over Femern Bælt, ny Storstrømsbro, jernbane/motorveje, fængsel m.v. Det kan give en dobbelt udfordring: At sikre, at virksomheder, medarbejdere og ledige i lokalområdet får størst mulig gavn og udbytte af disse investeringer, og at modvirke, at lokale virksomheder taber i konkurrencen med infrastrukturprojekterne om at tiltrække den fornødne kvalificerede arbejdskraft. Figur 1 Udviklingen i erhvervsaktive befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og job i Vordingborg Kommune 2008 til Prognose fra 2013 til 2016 Note: Prognose for udviklingen er udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og egne beregninger Der er fortsat en relativ høj ledighed på arbejdsmarkedet, men på lidt længere sigt skaber den demografiske udvikling en risiko for mangel på typer af uddannet arbejdskraft. Afgangen fra arbejdsmarkedet består fortsat af nogle af de store årgange fra efterkrigsårene, mens tilgangen kommer fra små årgange af unge, der træder ind på arbejdsmarkedet. Hertil kommer en meget stor fraflytning fra kommunen af unge mellem 16 og 25 år, som langt fra opvejes af tilflytning af personer senere i livsforløbet. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 4

37 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget En følge af denne udvikling er, at det kan forventes, at den erhvervsaktive aldersgruppe, arbejdsstyrken og antallet af beskæftigede i 2016 vil være reduceret med % i forhold til niveauet i 2008 med de konsekvenser, det vil få for den kommunale økonomi og skattegrundlag, jf. figur 1. For først gang siden krisen satte ind i 2008 viser såvel de aktuelle tal som prognosen for de kommende år, at faldet i beskæftigelsen er bremset op, og at der frem til 2016 endog kan ventes en lille stigning i beskæftigelsen. Det indebærer, at risikoen mangel på visse typer af arbejdskraft øges. Den demografiske sammensætning af arbejdsstyrken viser, at der i de kommende år vil være en forholdsvis mange med en faglært eller videregående uddannelse, som forlader arbejdsmarkedet. Det vil forudsætte en særlig uddannelsesmæssig opkvalificering, hvis denne afgang sammen med de nye job på grund af den meget lille tilgang til arbejdsstyrken skal erstattes/varetages af personer i den eksisterende arbejdsstyrke. Ledigheden for forsikrede medlemmer af en a-kasse er faldet siden starten af 2010 og forventes fortsat at falde frem til udgangen af En del af dette fald kan forklares ud fra afkortningen af dagpengeperioden, og de personer, der har mistet deres dagpengeret, i stedet indgår i gruppen af kontanthjælpsmodtagere m.v. (inkl. den særlige uddannelsesydelse). Samlet har der fra starten af 2012 og frem til midten af 2014 været en kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Den stigning forventes at tage af og falde en smule i løbet af 2015, jf. figur 2. Figur 2 Udviklingen i antal modtagere af a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Vordingborg Kommune 4. kvartal 2010 til 4. kvartal Prognose fra 2. kvartal 2014 Kilde: Egne beregninger baseret på jobindsats.dk og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Mere en hver fjerde i de erhvervsaktive aldersgrupper er afhængige af en offentlig overførselsindkomst og en stigende andel af disse borgere står helt uden for arbejdsmarkedet. Det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser for den enkelte, og det er en stor økonomisk udfordring for kommunen. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 5

38 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget I marts 2014 modtog i gennemsnit personer offentlig forsørgelse inkl. førtidspension og efterløn, men ekskl. SU til uddannelsessøgende. Heraf modtog personer en midlertidig offentlig forsørgelse, mens personer modtog en af de permanent forsørgelsesydelser. Tabel 1 viser en opgørelse over modtagere af forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper. Tabel 1: Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune, marts 2014 Modtagere af ydelse (berørte) Fuldtidspersoner Antal Ændring fra samme måned året før Antal Ændring fra samme måned året før Arbejdsløshedsdagpenge (inkl. aktiverede) % % Særlig uddannelsesydelse** % % Kontanthjælp*** % % Jobparate % % Aktivitetsparate % % Uddannelseshjælp*** % % Uddannelsesparate % % Aktivitetsparate % % (Kontant- og uddannelseshjælp samlet)*** % % Revalidering (inkl. for-revalidering) % % Sygedagpenge % % Ressourceforløb 38 - % 36 - % Alle midlertidige ydelser* % % Ledighedsydelse % % Fleksjob % % Førtidspension % % Efterløn % % Alle permanente ydelser* % % Alle ydelser* % % Andel af befolkningen (aldersgrupperne år) 30 % 28 % Noter: * Hvis en person har modtaget mere end én form for ydelse i løbet af en måned, er personen talt med mere end én gang under antal modtagere (berørte) ** Særlig uddannelsesydelse og ressourceforløb indført fra starten af Derfor kraftig udvikling i antal modtagere i løbet af Tal for modtagere af uddannelsesydelse er kun opdateret frem til februar 2014 *** Fra og med 1. januar 2014 er der sket en opdeling mellem modtagere af uddannelseshjælp og modtagere af kontanthjælp som følge af kontanthjælpsreformen. Uddannelses- og kontanthjælp kun opdateret frem til februar 2014 Kilde: Målsætning Beskæftigelsesministeren sætter med de årlige ministermål den overordnede ramme og retning for arbejdet på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. I 2015 tager indsatsen udgangspunkt i følgende ministermål: Flere unge skal have en uddannelse Jobcenteret skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke barer påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstilliner af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den unge er rustet til fremtidens arbejdsmarked Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigt på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 6

39 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne støtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borge kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldt tilbage i job, lige som målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Langtidsledighed skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding Ministeren fastholder de beskæftigelsespolitiske mål fra 2014 i De nuværende mål sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er særligt behov for en styrket indsats, ligesom målene understøtter implementeringen af de reformer, som er eller vil blive iværksat på beskæftigelsesområdet. Vordingborg Kommune vil lade de udmeldte indsatsområder og mål være retningsgivende for jobcenterets planlægning af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vordingborg vil under de enkelte indsatsområder i tæt samarbejde med Det lokale Beskæftigelsesråd fastlægge kvantitative måltal for indsatsen, som muliggør en løbende opfølgning. Herudover vil det fortsat være kommunens mål at sikre en kvalificeret vejledning, rådgivning og aktivering af ledige uddannelses- og arbejdssøgende. Indsatsen skal øge den enkeltes muligheder for at opnå selvforsørgelse og samtidig være med til at sikre det størst mulige, kvalificerede arbejdsudbud. Endelig er det kommunens målsætning at sikre kvalitet og rettidig omhu i kontakten med ledige, sygemeldte og virksomheder. Mål og visioner for beskæftigelsesområdet Den overordnede vision for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den enkelte i at opnå selvforsørgelse og at medvirke til det størst mulige udbud af kvalificeret arbejdskraft. Gennem jobcenterets rådgivning og vejledning af ledige og virksomheder medvirker beskæftigelsesindsatsen til at understøtte og øge gennemsigtighed og mobilitet på arbejdsmarkedet. Gennem de årlige ministermål fastlægger beskæftigelsesministeren inden for rammerne af denne vision en række landsdækkende prioriteringer, som kommunens indsats tilpasses. Herudover fastlægger kommunalbestyrelsen i forbindelse med de årlige beskæftigelsesplaner en række lokale prioriteringer af indsatsen. De kvantitative mål for indsatsen vil blive fastlagt endeligt i slutningen af Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 7

40 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Væsentlige anlægsprojekter Der forventes ikke igangsat store anlægsprojekter på udvalgets område i 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 8

41 Bilag: 2.1. Rammeaftale 2015_ Styringsaftale 2015.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 76126/14

42 Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland

43 Indholdsfortegnelse Sammenfatning: 3 Ændringer og aktiviteter 5 Styringsaftalen 8 Tilbud omfattet af Styringsaftalen 9 Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger 10 Mindst mulig administration 10 Færrest mulige takster 10 Færrest mulige tillægsydelser 10 Anbefalinger fra KKR Sjælland 11 Betalingsmodeller 11 Traditionel takstbetaling 11 Afregning for tillægsydelser 12 Betalingsaftale 12 Objektiv finansiering 13 Aftale om prisstruktur. 13 Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. 13 Aftaler om afregningsfrister. 14 Opsigelsesvarsler 15 Overførsel af over/underskud 15 Standardkontrakter 15 National Koordinationsstruktur 15 Taskforce ift. lukningstruede tilbud: 16 Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR 17 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 17 Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 17 Bilagsoversigt: 18 2

44 Sammenfatning: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 15. oktober indgå en styringsaftale på det specialiserede social- og undervisningsområder. Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Af styringsaftalen for 2015 fremgår KKR Sjællands beslutning marts 2014 om: at anbefale at taksterne i 2015 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen fratrukket 1½ procentpoint. Der lægges i lighed med tidligere år op til en fleksibel tilgang, således at reduktionen kan udmøntes på institutionsniveau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen. KKR Sjælland bad om, at der ved behandlingen af sagen i 2015 foreligger en analyse som oplæg til en treårig aftale. Roskilde Kommune repræsenteret ved Poul Andersen og Jeppe Trolle tilkendegav, at man ikke kunne tilslutte sig beslutningen. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I forhold til omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien for Der er fremsat forslag til lov om ændring af lov om social service mv. marts Loven foreslår en national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen overvåger små og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og i sidste instans kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Loven rummer også forslag om at kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage regionale tilbud hvert 3

45 fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Loven forventes vedtaget inden sommerferien med ikrafttræden 1/ Der stilles i styringsaftalen forslag om en taskforce ift. lukningstruede tilbud med en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud som er bevaringsværdige. Forslaget om en taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og i lyset af lovforslaget om national koordinationsstruktur. Herudover forventes udsendt en ny takstbekendtgørelse, der forventes at medføre ændringer som må implementeres i styringsaftalen, når de foreligger. I lighed med styringsaftale 2014 indgår standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som bilag til styringsaftalen for

46 Ændringer og aktiviteter Siden sidste styringsaftale efteråret 2013 har der været følgende ændringer og aktiviteter: Projekter Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har ultimo 2013 gennemført 1. del af projektet om senhjerneskadede, der er nævnt i udviklingsstrategien for Ultimo 2013 er gennemført en kategorisering af de mest specialiserede tilbud som danner grundlag for arbejdet med fokusområdet om forpligtende samarbejde i 2014 og herunder forslag om Taskforce ift. lukningstruede tilbud. Aftale om det specialiserede socialområde 13. november 2013 er indgået en ny aftale om det specialiserede socialområde: Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov som bidrager til at udmønte rammeaftalen om justering af kommunalreformen af 26. juni Aftalen indebærer etablering af en ny dialog-baseret koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, som forankres i Socialstyrelsen. I forhold til den mest specialiserede specialundervisning deles kompetencen mellem Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet. Koordinationsstrukturen skal udvikles løbende og være fuldt implementeret den 1. juli Social-, børne- og integrationsministeren vil følge udviklingen af den nationale koordinationsstruktur i tre år efter den første udmelding 1.november Der er indgået en imidlertidig aftale med KL for, at sikre specialiseret viden på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet frem til den fulde implementering af koordinationsstrukturen pr. 1. juli Aftalen indebærer at social-, børne- og integrationsministeren, når højt specialiserede tilbud er lukningstruede, kan bede Socialstyrelsen om at gå i dialog herom med kommunalbestyrelserne i regionen. Såfremt det pågældende tilbud rummer viden som fortsat vurderes at være nødvendigt for indsatsen, og som ikke kan sikres på anden vis, skal kommunalbestyrelserne i fællesskab overveje hvordan det sikres at kommunerne stadig har adgang til den nødvendige specialviden. Forslag til lov om ændring af lov om social service mv. (opfølgning på evaluering af kommunalreformen) Baggrunden for lovforslaget er evalueringen af kommunalreformen og lovforslaget udmønter dele af aftalen om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Loven rummer forslag om en national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen overvåger specialiserede og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Ift. kommunernes overtagelse af regionale tilbud foreslås i lovforslaget at beliggenhedskommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud begrænses tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. I lovforslaget lægges der op til, at udviklingsstrategien og styringsaftalen følger hinanden tidsmæssigt med deadline i Kommunalbestyrelserne 15. oktober. Derudover introduceres et overgangsår, så der bliver mere tid til at arbejde med de to første centrale udmeldinger. 5

47 Lovforslaget er fremsat marts 2014 og forventes vedtaget inden sommerferien med ikrafttræden 1/ Koordinationsstrukturen skal være fuldt implementeret 1. juli Socialstyrelsens kompetence er beskrevet sidst i denne aftale. Forpligtende samarbejde og Task-force ift. lukningstruede tilbud Der arbejdes under fokusområdet (2014) forpligtende samarbejde med forslag til en regional overvågningsstruktur og forslag til hvordan man samler op hvis der konstateres problemer. Dette arbejde skal medvirke til at forhindre evt. driftspålæg og skal ses i sammenhæng med etablering af den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde. Taskforcemodellen er et forslag til en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud som er lukningstruede og bevaringsværdige. Der tale om tilbud der er lukningstruede, men som fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling til regionens borgere. Formålet er at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed, også i perioder med større udsving i belægningen. Forslaget er en proces for iværksættelse af særlig opmærksomhed ift. konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed. Modellen er beskrevet sidst i denne aftale. Ny takstbekendtgørelse De landspolitiske forhandlinger omkring det specialiserede socialområde, forventes at få virkning allerede for budgetåret Den ny takstbekendtgørelse forventes udsendt når den lov den skal henvise til er vedtaget sandsynligvis sommeren Takstbekendtgørelsen kan derfor ikke nå at indgå i styringsaftalen Det står dog fast at de nye takstregler vil træde i kraft pr. 1. januar Samlet forventes den nye takstbekendtgørelse at medføre ændringer som må implementeres i styringsaftalen når de foreligger. Børnehus Jf. den nye rammeaftalebekendtgørelse (BEK nr 1021 af 20/08/2013) skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte børnehus: 10, Stk. 3. I forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte 1) aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Næstved Kommune har siden 1. oktober 2013 drevet Børnehus Sjælland, som er det samlende rådgivende og undersøgende tilbud for kommunerne, sygehusene og politikredsene i region Sjælland. Børnehus Sjælland har udarbejdet en kortfattet rapport over erfaringerne med det første halve års drift. En opgørelse primo april måned viser, at Børnehus Sjælland har taget imod 100 henvendelser. Heraf er de 69 sager blevet til konkrete udredningssager i Børnehus regi. Af opgørelsen kan vi desuden se, at der har været 27 henvendelser der er registreret som rådgivningssager. 15 af regionens 17 kommuner har indtil nu haft sager i Børnehus Sjælland. Det har ikke været helt det antal forløb, som var forventet. Der er dog forhold, der taler for, at der kan forventes en stigning i antallet af forløb. Der er noget der tyder på, at det estimerede sagstal på 200 udredningssager på et år ikke kan opfyldes i Det kan skyldes at det for myndighedssagsbehandlere ude i kommunerne endnu er nyt at bruge et Børnehus, og det 6

48 opleves at der fortsat er rådgivere der ikke er klar over hvornår de skal bruge et børnehus. Det antages derfor, at sagstallet i årene 2015 og fremover vil stige en smule og dermed nærme sig det anslåede sagstal på 200 sager. Da børnehusene er nye i Danmark, er der fortsat stor usikkerhed om udgiftsbehovet. Det er derfor svært at sige på nuværende tidspunkt, om budgettet for 2015 skal ændres på baggrund af et lavere forløbsantal end forventet. Der er dog intet der taler for, at det samlede budget vil overstige de DUT-midler, som de 17 kommuner tilsammen er tildelt. Hvis Børnehus Sjælland ender med underskud i 2014, skal dette dækkes af alle kommunerne i Region Sjælland. Socialtilsyn Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 drøftes i forbindelse med styringsaftalen for 2016, og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i udviklingsstrategien for Kommuner, Region og Socialtilsyn Øst vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. Jf. den nye rammeaftalebekendtgørelse (BEK nr 1021 af 20/08/2013) skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte socialtilsyn: 10, Stk. 3. I forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte 2) finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. I forhold til drøftelsen af finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen kan Socialtilsyn Øst oplyse, at fastsættelsen af takst for 2015 afventer den endelige afklaring af antallet af tilbud hidrørende under Socialtilsyn Øst's kompetence, samt eventuelle justeringer (estimater), der er grundlag for den viden Socialtilsyn Øst indhenter 1. halvår af Dette kan eksempelvis være estimater over forventede ny-ansøgninger med mere. Socialtilsynets takster blev fastsat i efteråret 2013, dog manglede tillægstakster for meromkostninger vedrørende tilbud med flere afdelinger og koncerner. Socialtilsyn Øst forventer at kunne udmelde disse omkring 1. juni Herudover er taksten vedrørende skærpet tilsyn blevet nedreguleret med virkning fra 1. januar 2014, i overensstemmelse med Bekendtgørelse om Socialtilsyn 19. Ny Rammeaftalebekendtgørelse Bekendtgørelse(BEK)nr. 205 af 13/ som giver kommunerne koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne på servicelovens område er afløst af BEK 1021 af 20/ med tilføjelser pga. lov om socialtilsyn (Lov nr. 608 af 12/6-2013) og etablering af børnehuse (BEK 1153 af 10/1-2013). Ift. specialundervisningsområdet gælder BEK nr 381 af 28/

49 Styringsaftalen Nærværende styringsaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen omfatter det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet samt allonge om specialundervisning i folkeskolen (vedlagt i bilag). For omfattede områder, tilbudstyper, tilbudskategorier og omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse er vedlagt udviklingsstrategien og fremgår af Rammeaftale Sjællands hjemmeside (www.rs17.dk).alle offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for det år, som styringsaftalen vedrører. Aftalen skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober. Det er anbefalingen at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Formålet med aftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på alle områder som benyttes af en eller flere kommuner/regionen er afhængige af at købe og sælge pladser på tilbud på tværs af kommunerne. I lov nr. 201 af og lovbekendtgørelse nr. 205 af er præciseret, hvad styringsaftalen som minimum skal indeholde: 1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Med styringsaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Alle takster for institutioner omfattet af denne styringsaftale beregnes efter samme principper. 8

50 Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun forpligte rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg indenfor regionen. I forhold til køb og salg udenfor regionen anbefales det derfor at der ved hvert køb udarbejdes en konkret og individuel købskontrakt der regulerer forpligtelsen for såvel køber og sælger. Købskontrakten bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.m.1 I bilag er vedlagt en standardkontrakt som skal anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakten anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Tilbud omfattet af Styringsaftalen Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud, der som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter. Tilbuddene kan opdeles i 3 kategorier: 1) Tilbud, som alene anvendes af driftsherren.(lokale tilbud) 2) Tilbud, som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren.(klyngetilbud) 3) Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren.(regionale tilbud) Tilbud efter kategori 1 er ikke omfattet af styringsaftalen, da der ikke er tale om køb/salg mellem flere kommuner. De indgår i Rammeaftalen med en orienterende oversigt. Tilbud efter kategori 2 kan ligeledes undtages styringsaftalen. Det kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsningsfrister for det pågældende tilbud. I forbindelse med indgåelse af aftale er det vigtigt at være opmærksom på at aftalen også tager stilling til spørgsmålene om takstændringer i løbet af året og nedlukningsomkostninger. Tilbud efter kategori 3 er omfattet af styringsaftalen og kan ikke undtages denne. Skillelinie mellem kategorierne er defineret ved antallet af kommuner som køber pladser/antal kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen: 1) Kategori 2 tilbud er defineret ved at max 4 kommuner køber pladser / max 4 kommuner som der sælges pladser til - udover driftskommunen. 2) Kategori 3 tilbud er tilsvarende defineret ved at mindst 5 kommuner køber pladser / mindst 5 kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen. 3) Kategori 1 tilbud godt kan sælge enkelte pladser og stadig bevare status som et kategori 1 tilbud udenfor styringsaftalen så længe der kun er tale om salg af enkelte 1 Ifølge KL kan rammeaftalen kun forpligte dens underskrivende parter dvs den enkelte regions rammeaftale er kun gældende for køb/salg indenfor egen region ift. salg på tværs af regionsgrænser kræves specifik aftale: kontrakt omkring køb/salgsvilkår. 9

51 pladser. Ved salg udover enkelte pladser er tilbuddet enten kategori 2 eller 3 og dermed som udgangspunkt omfattet af styringsaftalen. Ved ændret kategorisering fra kategori 1 til 2 skal tilbuddet leve op til undtagelsesbestemmelserne for kategori 2. Ved ændret kategorisering fra 2 til 3 skal tilbuddet leve op til kravene for kategori 3. Skillelinien ift. antallet af kommuner som der sælges pladser til skal ses i forhold til den fremadrettede drift. Tilbud ikke kan ændre kategori i løbet af året, men ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med rammeaftalen for det næstfølgende år. Tilbud defineres som organisatorisk enhed dvs. institutionsniveau. Ift omfattede tilbud henvises til udviklingstrategien for 2015 som er vedlagt udtræk fra Tilbudsportalen, som angiver hvilke tilbud der er omfattet. Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger Aftaler om takster hviler på følgende principper: Mindst mulig administration, færrest mulige takster og færrest mulige tillægsydelser. Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe. Såfremt et tilbud opererer med forskellige takstniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. De to principper om 1) færrest mulige takster (minus ydelsespakker men i stedet gennemsnitstakster) 2) Færrest mulige tillægsydelser er de vigtigste. Takster kan differentieres ift. forskellige målgrupper 10

52 Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland besluttede 10/3-2014: At anbefale at taksterne i 2015 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen fratrukket 1½ procentpoint. Der lægges i i lighed med tidligere år op til en fleksibel tilgang, således at reduktionen kan udmøntes på institutionsniveau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen. KKR Sjælland bad om, at der ved behandlingen af sagen i 2015 foreligger en analyse som oplæg til en treårige aftale. Roskilde Kommune repræsenteret ved Poul Andersen og Jeppe Trolle tilkendegav, at man ikke kunne tilslutte sig beslutningen. KKR Sjælland tiltrådte 20/ følgende 3 punkter som en anbefaling til kommunerne: En beslutning om en fortsat overvågning af takst- og udgiftsudviklingen via de halvårlige tilbagevendende analyser En anbefaling til de enkelte kommuner om at tilstræbe en så høj belægningsprocent som muligt En anbefaling til den enkelte kommune, om at minimere overførslen af underskud fra år til år Betalingsmodeller Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling Afregning for tillægsydelser Betalingsaftale Objektiv finansiering Traditionel takstbetaling Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Se takstaftalen for en specifik gennemgang af takstberegninger. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. 11

53 Afregning for tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Aftaler om tillægsydelser indgås på myndighedsniveau. Tillægsydelser er nødvendige der er behov for fleksibilitet herunder hvis borgeren udvikler sig og behovet ændres, men der skal være færrest mulige. Dialog mellem køber og sælgerkommune skal ikke foregå på institutionsniveau og aftaler om tillægsydelser ligger ikke på institutionsniveau, men indgås på myndighedsniveau. KKR anbefaler den enkelte kommune at fastsætte takster ud fra et princip om, at der ikke kan sættes udgiftskrævende aktiviteter (tillægs-ydelser) i værk uden, at der er visiteret hertil, samt at tillægsydelser ikke kan besluttes på decentralt niveau. Betalingsaftale Abonnements-/Kontraktbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling mellem institutioner og kommuner som gerne vil have abonnement. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. Betalingsaftale anvendes i øjeblikket, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes. 12

54 Objektiv finansiering Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6-årige i de pågældende kommuner. Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. På sikrede institutioner for børn og unge er der er trådt en ny lov i kraft den 1. juli 2010 for området. Som noget nyt betales nu en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af den nye lovgivning skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Aftale om prisstruktur. Der er nævnt i vejledningen at det kan være relevant at drøfte aftaler om brug for enkeltmandsforanstaltninger. Der kan herunder f.eks. aftales retningslinjer for, hvilke betingelser, der skal gøre sig gældende, for at der kan etableres et enkeltmandsprojekt. Ligeledes kan det aftales, hvordan man kan samarbejde om enkeltmandsprojekter på tværs af kommunerne. Der indgås ikke aftaler for enkeltmandsforanstaltninger, men arbejdet med særligt dyre særforanstaltninger kan munde ud i beslutninger om disse. Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styreaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styreaftaleregi. 13

55 Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger. Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal med +/-20% i henhold til styringsaftalens bestemmelser. Det er et krav at driftsherre informerer eksterne købere af pladser før udsvingene når 10%. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver for store. Der anbefales tæt og tidlig dialog mellem købere og sælgere i forbindelse med løbende driftsmæssige driftsmæssige tilpasninger. Se også takstaftalens bestemmelser i bilag. Aftaler om afregningsfrister. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. 14

56 Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. Overførsel af over/underskud Ift. regulering for over- eller underskud henvises til takstaftale 2015 for region sjælland som er bilag til styringsaftalen Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. National Koordinationsstruktur Forslag til lov om ændring i lov om social service(opfølgning på evaluering af kommunalreformen) lægger op til etablering af en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og får: Kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til i forbindelse med de årlige rammeredegørelser. Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel Den første centrale udmelding foretages 1. november 2014 og dækker mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade og området for den mest specialiserede specialundervisning. Derudover vil mennesker med svær spiseforstyrrelse være blandt de næste målgrupper, der omfattes af en central udmelding. Koordinationsstrukturen skal være fuldt implementeret 1. juli

57 Taskforce ift. lukningstruede tilbud: Ultimo 2013 er gennemført en kategorisering af de mest specialiserede tilbud som danner grundlag for arbejdet med fokusområdet om forpligtende samarbejde i 2014 og herunder forslag om Taskforce ift. lukningstruede tilbud. Forslaget om en taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og i lyset af lovforslaget om national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen tildeles en række beføjelser ift. kommunerne. På baggrund af indmeldinger fra kommunerne og efterfølgende vurdering fra et ekspertpanel, er der er pr.primo 2014 indstillet syv tilbud som de mest specialiserede : Kildebo - med fokus på senhjerneskadedelen, BOMI Hjerneskadedelen, Platangården afdelingen for spiseforstyrrelser, Børneskolen Filadelfia, Bakkegården Skelbækgårddelen: Kompetencemiljø for unge kriminelle udviklingshæmmede, Kofoedsminde den sikrede afdeling (tilbuddet er dækket af lovgivningen) og Synscenter Refsnæs. I forhold til vurdering af specialunderisningsområdet og hjælpemiddelområdet afventes behandlingen af lovgivning og herunder Socialstyrelsens arbejde og udmelding. I forhold til autismeområdet vil disse tilbud blive revurderet efter næste indstillingsrunde. Listen er dynamisk, da afdækningen af de mest specialiserede tilbud gentages årligt. Ift. lukningstruede tilbud tages udgangspunkt i den aktuelle liste, men andre tilbud kan også være relevante. Taskforcemodellen er et forslag til en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer. Formålet er at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed og forslaget er en proces for iværksættelse af en særlig opmærksomhed for konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed. Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Hvis et tilbud er lukningstruet eller potentielt lukningstruet følges følgende procedure: 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Kommune/region henvender sig til Styregruppen, med beskrivelse af behovet for særlig opmærksomhed incl. økonomiske data og herunder bl.a. udvikling i belægning. mv. Tilsvarende kan en sag rejses af styregruppen i tilfælde af at en leverandør anmoder om lukning af et tilbud, som styregruppen gerne ser genovervejet/bevaret Styregruppen igangsætter en vurdering af det pågældende tilbud: Er der tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Er der tilsvarende tilbud /den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype? 16

58 Hvad er baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) Det er en forudsætning at leverandørerne selv har ageret økonomisk ansvarligt og forsøgt for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm. Vurderingen foretages af en taskforce nedsat af styregruppen og med repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk og faglig baggrund. Taskforcen indstiller til Styregruppen om der er grundlag for en særlig opmærksomhed og opstiller mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. 2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Styregruppen sammen kommunens/regionens egne bemærkninger. Styregruppen behandler herefter indstillingen forud for behandling i KKR. Taskforcens vurdering skal foreligge til efterfølgende styregruppemøde ift. til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Der er ingen tilkendegivelser om overtagelse af tilbud. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Der er i 2013 nedsat et tværregionalt koordinationsforum, bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR), som er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Koordinationsforum har i 2013 og 2014 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 udarbejdet et forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Ift. forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner, udvikling i kapacitet og belægning, forudsat belægningsprocent, efterspørgsel og behov samt principper for den tværgående koordination og fælles udviklingstema i 2015, henvises til udviklingsstrategien for

59 Bilagsoversigt: Bilag 1: Appendiks: Rammeaftalens parter, gensidige forpligtelser og fælles mål & principper Bilag 2: Allonge: Specialundervisning i folkeskolen Bilag 3: Takstaftale 2015 Bilag 4: Vejledning til standardkontrakter Bilag 5: Standardkontrakt for voksenområdet Bilag 6: Standardkontrakt for børneområdet Bilag 7: Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social- og undervisningsområde Bilag 8: Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 18

60 Bilag: 2.2. Appendiks-styringsaftale_2015.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 76125/14

61 Politiske niveau Administrativt niveau Appendiks Styringsaftale 2015: Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser og fælles mål & principper Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. 17 Kommunalbestyrelser Bruger- og interesseorganisationer Regionsrådet Kommunernes Kontaktråd Kontaktudvalget Kommunale forvaltninger Styregruppen for Rammeaftale Region Sjælland Netværksgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc Netværksgrupper netværksgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer i alt 33 medlemmer. Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen. 1

62 Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består pt af: Bruno Lind Næstved (formand) Kenn Thomsen Holbæk Mogens Raun Andersen Roskilde Poul Bjergved Slagelse Lone Feddersen Lejre Rita Pedersen Solrød Gitte Løvgren Odsherred Alma Larsen Guldborgsund Michael Nørgaard - Regionen På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper. Netværksgrupper Permanente netværksgrupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Børn og unge Roskilde Rita Pedersen Voksne handicappede (*) Holbæk Kenn Thomsen Voksne sindslidende Odsherred Gitte Løvgreen Specialundervisning og hjælpemidler Slagelse Poul Bjergved (*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade Styregruppen har ligeledes nedsat en permanent økonomigruppe. Andre permanente grupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Økonomi Næstved Bruno Lind Parternes gensidige forpligtelser Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jfr. 10 i bekendtgørelse nr. 205 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. 2

63 Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Udviklingsstrategien vedtages inden den 1/6 i byrådene og regionsrådet. Overdragelse af tilbud - kommunernes overtagelse af regionale tilbud Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i, jfr. servicelovens 186. Af planlægningshensyn er der krav om, at kommunen som ønsker at overtage et regionalt tilbud skal tilkendegive dette i styringsaftalen. Dette krav sikrer en tilstrækkelig varslingsperiode i forhold til regionens overdragelse af tilbuddet. Samtidig sikres information om ny driftsherre til købere af pladser på det pågældende tilbud. Tilsvarende kan en kommune anmode Regionen om at overtage et kommunalt drevet tilbud. I forbindelse med en kommune overtager et regionalt tilbud kræves det, at det fastlægges i hvilket omfang tilbuddet vil være til rådighed for andre kommuner, der ønsker at købe pladser der. I Forslag til lov om ændring af lov om social service mv. (opfølgning på evaluering af kommunalreformen)foreslås at beliggenhedskommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud begrænses tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Overtagelse af et tilbud skal drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler, og overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Med forslaget fastlægges regler om, at en kommunalbestyrelse senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal have meddelt regionen, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud, og at overtagelsen senest skal være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år. Det foreslås at den første periode starter 1. juli 2014, hvor lovgivningen træder i kraft er første år i den aktuelle kommunale valgperiode, som udløber med udgangen af Da lovændringen træder i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode, vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overdragelsen skal herefter ske senest den 31.december

64 Myndighedsansvar og forsyningsansvar Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret. I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i KKR eller Kontaktudvalget, hvad angår Regionens tilbud. Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud. Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, forventes driftsherren at indgå i dialog med køberkommunen om muligheder i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører. I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren 1. Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen. KL arbejder sammen med Socialministeriet om udarbejdelse af en standardkontrakt. Ændring af en indgået rammeaftale Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget for tilbuddet. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges KKR/Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Næstved kommune som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i KKR/Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. 1 Forsyningsforpligtelse påhviler derved handlekommunen da denne har myndighed overfor borgeren og skal foretage visitation. En driftskommune har kun forsynings-forpligtelse og ansvar overfor egne borgere. 4

65 Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt og at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen samt medvirke til at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger 2. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til KKR/Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer KKR/Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges KKR/Kontaktudvalget. Sanktionsmuligheder: Rammeaftalerne vil være bindende for de deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke overholdes Uenighed om aftalen vil som efter gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. 1. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). 4. At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. 5. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. 2 Der henvises til gældende takstaftale for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. 5

66 6. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. 7. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner. 6

67 Bilag: 2.3. Allonge-specialundervisning i folkeskolen_2015.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 76124/14

68 Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Specialundervisningsområdet i folkeskolen består af 1 : Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 2, herunder specialskoler og klasser Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk 3 herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning iht. folkeskoleloven 20 stk. 2 er kommunernes ansvar og løses i folkeskolen. Denne specialundervisning er ikke en del af lovgivningen om rammeaftalen, hverken før eller efter ændringen af, at planlægningen og koordineringen er overgået til kommunerne dette forår. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens pgf. 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet- gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR.. Det er besluttet i KKR at de 17 kommuner ikke skal have to styregrupper, men vælger at se det specialiserede område under et for de tilbud, som kommunerne har behov for at udvikle og koordinere kommunerne imellem, uanset om det er sociale tilbud eller specialundervisningstilbud. Dette ud fra den praktiske vinkel at det er relevant at drøfte planlægning og koordinering af alle tilbud i et fora, når det handler om de tilbud, hvor kommunerne har brug for at købe/sælge af hinanden. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet skal indgå i nærværende allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale.. Omfattede institutioner: Ellebækskolen - Køge Fjordskolen Roskilde Bugtskolen Greve Nebs Møllegård Ringsted kommune Lindersvold 3 (selvejende) Faxe Kommune 1 Ift. den tidligere rammeaftale er der sket en udvidelse bl.a. med adfærdsvanskelige børn og specialskoler mv. 2 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr. 998 af 16/08/2010) 3 Lindersvold har beliggenhedsadresse i Faxe Kommune, men er en selvejende institution.

69 Bilag: 2.4. Takstaftale 2015.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 76127/14

70 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2014 Gældende for takstberegningen i budget

71 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Overordnede principper Lovgrundlag Betalingsmodeller Takstbetaling... 7 A. Generelt om takstberegning... 7 B. Overordnede krav til beregningen... 7 C. Takstberegningens elementer... 8 Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud:... 8 Direkte henførbare omkostninger... 8 Indirekte udgifter... 9 D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger F. Puljer G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse H. Afskrivninger på aktiver I. Forrentning af aktiver J. Tjenestemandspensioner K. Belægningsprocent Tillægsydelser Abonnementsbetaling Objektiv finansiering Regulering for over-eller underskud Betalingsforhold Standardkontrakter National Koordinationsstruktur Taskforce ift. lukningstruede tilbud:

72 1. Indledning Baggrund Kommunerne har den 1. januar 2007 overtaget myndighedsansvaret og finansieringen på social-og specialundervisningsområdet. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Forsyningspligt Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig Rammeaftale jf. 6 i Serviceloven: Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Tilbud med regional leverandørpligt, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i styringsaftalen. Finansiering De regionale omkostninger på social- og kommunikationsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Takster Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Beregning og betaling Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social-og kommunikationsområdet, som er omfattet af styringsaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Tilbud uden for styringsaftalen Ud over de tilbud, der er omfattet af regional leverandørpligt kan kommunalbestyrelsen indgå en driftsaftale med regionsrådet, om at regionen driver døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem, eller andre tilbud, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver. Sådanne aftaler er ikke omfattet af lovkravet om at indgå i styringsaftalen. Tilsvarende driver kommunalbestyrelserne døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Takstudvikling KKR Sjælland besluttede 10/ at anbefale den enkelte kommune, at taksterne for 2015 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen fratrukket 1½ procentpoint. Økonomigruppen afrapporterer årligt takstudviklingen både vedrørende budgettakster og regnskabstakster. 3

73 Det henstilles til de enkelte driftsherrer, at underskud søges minimeret løbende med henblik på en begrænsning af overførslen af underskud fra år til år. 2. Overordnede principper Som udgangspunkt er takstaftalen udarbejdet ud fra følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at systemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, institutioner og region. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Der lægges vægt på, at den enkelte bruger af tilbud, som er omfattet af styreaftalen, ofte har et meget svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse. Der fastsættes en takst for de enkelte målgrupper. Det betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere takster. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitationen. Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland besluttede 10/3-2014: At anbefale at taksterne i 2015 maksimalt må stige med pris- og lønudviklingen fratrukket 1½ procentpoint. Der lægges i i lighed med tidligere år op til en fleksibel tilgang, således at reduktionen kan udmøntes på institutionsniveau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen. KKR Sjælland bad om, at der ved behandlingen af sagen i 2015 foreligger en analyse som oplæg til en treårige aftale. Roskilde Kommune repræsenteret ved Poul Andersen og Jeppe Trolle tilkendegav, at man ikke kunne tilslutte sig beslutningen. KKR Sjælland tiltrådte 20/ følgende 3 punkter som en anbefaling til kommunerne: En beslutning om en fortsat overvågning af takst- og udgiftsudviklingen via de halvårlige tilbagevendende analyser En anbefaling til de enkelte kommuner om at tilstræbe en så høj belægningsprocent som muligt En anbefaling til den enkelte kommune, om at minimere overførslen af underskud fra år til år 4

74 3. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets-og samværstilbud, Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108. Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., Særlige dag- og klub-tilbud, 32 og 36, Døgninstitutioner og for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 2 og 3. Behandling af stofmisbrugere, 101. Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 5, stk. 2. Specialrådgivningsydelser, der udgår fra den indholdsmæssige opgavevaretagelse i regionale tilbud, og 112. Tilbud omfattet af 5, stk. 3 (serviceydelser til personer med længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsevne efter lov om almene boliger mv.) B. Sundhedsloven: Behandling for alkoholmisbrug, 141. Lægelig behandling for stofmisbrug, 142. C. Folkeskoleloven: Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20 stk. 3 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Kommunal specialundervisning efter 20 stk. 2. D. Lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre-eller synsvanskeligheder). Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over taksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet. 5

75 Der er enighed mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland om, at denne vejledning lægges til grund for nærværende aftale. Revisorerklæring Indenrigs- og Socialministeriet har i bekendtgørelse nr af 15. december 2009 fastsat regler for opgørelse af taksterne. Dette indebærer blandt andet at betalingskommunen indhenter en revisionspåtegnet takstberegning udarbejdet af kommunen eller regionen, der har driftsansvaret for det benyttede tilbud efter 109 og 110 i lov om social service. Der opfordres til, at revisorerklæringen gøres tilgængelig på tilbudsportalen under det enkelte tilbud. 6

76 4. Betalingsmodeller. Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Den overvejende måde for afregning sker via takstbetaling. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser Abonnements-eller kontrakt betaling. Objektiv finansiering Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 5. Takstbetaling A. Generelt om takstberegning Den traditionelle takstbetaling udgør en takst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Taksten beregnes som: Takstberegningsgrundlaget/den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet/365 (366 dage ved skudår). For at sikre ensartede og gennemsigtige konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for aftalens område. I bilag 1 findes en model for takstberegning I bilag 2 findes en model for takstberegning af 85 B. Overordnede krav til beregningen Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. 7

77 C. Takstberegningens elementer Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud: Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. Det bemærkes, at budget til eventuelle tillægsydelser beregnes særskilt. De direkte udgifter og indtægter omfatter følgende områder: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusiv udgifter til vikarbureau eller lignende) Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til administration på institutionen. Indtægter: salg af ydelser eller lignende. Indtægter fra beboerne Øvrige udgifter og indtægter Spørgsmålet om anvendelse af puljer beskrives i afsnit H. Vedr. de brugerfinansierede ydelser Der skelnes mellem to typer af ydelser: Frivillige ydelser (kost, rengøring, mv.) Husleje De frivillige ydelser tilbydes uanset boform (SL 108, eller almene boliger). Ydelserne er kendetegnet ved, at de prisfastsættes ud fra et omkostningsprincip (udgifterne skal dækkes fuldt ud, og hviler dermed i sig selv). På de tidligere amtskommunale institutioner afholdtes udgiften til ydelserne over institutionsdriften ligesom indtægten tilgik institutionen. Nettopåvirkningen på takstberegningsgrundlaget er derfor 0, idet udgift og indtægt opvejer hinanden. Husleje, opkræves på 108-institutioner. Opkrævningen foretages af driftsherren og indgår i takstberegningsgrundlaget som en generel indtægt. Størrelsen af betalingen varierer fra beboer til beboer ud fra værelsesstørrelse og beboernes indkomstmæssige forhold. Direkte henførbare omkostninger Det enkelte tilbud vil have en række omkostninger, som ikke indgår i det traditionelle udgifts-og indtægtsbudget. Der er tale om: Afskrivning af kapitalapparatet (bygninger og tekniske anlæg), Forrentning af lån/kapital, Hensættelse til pension for ansatte tjenestemænd, Hensættelse af feriepengeforpligtelse. 8

78 Er driftsherren ikke ejer af grund og bygninger indregnes de faktiske huslejeudgifter, som alternativ til afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. Omkostningerne beregnes konkret for det enkelte tilbud. Beregning af disse omkostninger fremgår af afsnittene J, K og L. Kørselsudgifter I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 483 af anføres det, at kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets-og samværstilbud. Udgifterne til befordring må ikke indregnes i taksten. Udgifterne til befordring skal derfor så vidt muligt afregnes individuelt og i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Individuelt tilrettede hjælpemidler opkræves også særskilt da der er tale om en individuel foranstaltninge. I tilfælde, hvor der ikke er tale om en særlig individuel foranstaltning opkræves befordringsudgiften via taksten. Hermed efterkommes princippet om, at der altid skal vælges den letteste administrative løsning og at taksten skal indeholde et så bredt felt af ydelser som muligt. Det er tilladt at anvende forholdstal og gennemsnit i forbindelse med opgørelsen af omkostningerne til befordring. Indirekte udgifter Indirekte udgifter defineres som administrative udgifter, der knytter sig til driften af institutionerne, og som er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og konto 4 for regionerne. Indirekte udgifter omfatter en andel af centraladministrationens udgifter til personale, IT mv. Disse kan deles op i følgende undergrupper: Administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet som helhed, herunder tilsyn. Generelle administrationsudgifter, hvoraf en andel skal tillægges takstberegningsgrundlaget. Administrations-udgifter i regionen: Hvad angår regionens udgifter, skal der i opgørelsen af administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet indgå indtægt vedr. bloktilskud på hovedkonto 01. Læs mere herom i afsnit G. De generelle udgifter til administration, hovedkonto 4, skal være fordelt på regionens tre opgaveområder. Der udarbejdes faste fordelingsnøgler for de omkostninger, der ikke er direkte henførbare til social- og specialundervisnings-området. På baggrund af disse fordelingsnøgler beregnes et samlet procenttillæg, som tillægges takstberegningsgrundlaget for såvel kommunale som regionale tilbud. 9

79 Ved en samlet opgørelse af regionens administrationsudgifter på hovedkonto 2 fås et samlet administrationstillæg, som tillægges de under punkt C nævnte udgifter og indtægter. Administrations udgifter i kommunerne: Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne, og er ikke på samme måde som regionerne underlagt et krav herom. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Ved beregning af aconto taksten fastsættes administrationsoverhead til 4 % af institutionens samlede nettodriftsomkostninger. Tilsyn i regionen og kommunerne Den nye tilsynsenhed dækkende Region Sjælland og kommunerne i region sjælland fører tilsyn med kommunale tilbud og private tilbud, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Dette er typisk en del af de ovenfor nævnte administrations-udgifter. Omkostningerne ved tilsynet skal indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Andelen vedr. tilsyn indgår i ovennævnte beregnede administrationsoverhead D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styringsaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styringsaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: 10

80 Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes, hvor beslutning om lukning tages og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger. Et beregningseksempel findes i bilag 4. E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger Region Sjælland og kommunerne i Region Sjælland er enige om at prioritere udvikling af nye ydelser og tilbud. Omkostninger ved udvikling af nye ydelser eller tilbud, der ikke kan knyttes til en eksisterende ydelse, indregnes ikke i taksten for de eksisterende ydelser. I stedet indgår en eventuel pulje til finansiering af udviklingsomkostninger i styringsaftalen. F. Puljer Som anført i afsnit C skal alle udgifter og indtægter budgetlægges og dermed henføres til den enkelte institution. Driftsherren har dog mulighed for -af hensyn til en smidig institutionsdrift -i begrænset omfang at oprette puljer til senere udmøntning. Der peges på følgende områder, hvor kommunerne ofte opererer med tværgående puljer: fravær (barsel), udvendigt vedligehold, uddannelse, forsikringer. Det puljebeløb, som indregnes i takstberegningsgrundlaget skal fremgå specifikt af budgettet. De faktiske omkostninger skal fremgå af institutionerne/tilbuddenes regnskaber. G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse Næstved kommune har visse særlige administrative opgaver, som ikke påhviler andre kommuner/regionen. Alle kommuner/regionen modtager bloktilskud til dækning af disse udgifter, hvorfor Næstved kommune sender regning til de øvrige for løsning af opgaverne, udfra en fordeling som er godkendt i KKR. H. Afskrivninger på aktiver Afskrivninger baseres på de senest opgjorte værdier der er optaget i driftsherrens balance, opgjort ud fra driftsherrens regnskabspraksis. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, 11

81 der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Om-og tilbygninger samt vedligeholdelsesudgifter mv. skal følge principperne i driftsherrens omkostningsregnskab. I. Forrentning af aktiver Forrentning af aktiver opgøres på grundlag af driftsherrens budget- og regnskabssystemer. Kommunerne Kommunerne kan anvende markedsrenten eller alternativt kan der tages udgangspunkt i den af Danmarks Statistik beregnede effektive obligationsrente for samtlige serier ultimo december i det pågældende regnskabsår. Regionen Region Sjælland anvender markedsrenten ved beregningen af a conto takster. Beskrivelsen forefindes i budget-og regnskabssystem for regioner. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af aktivets bogførte værdi ved årets begyndelse. Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune), der står som ejer af de anlæg, der Indgår i forrentningen, uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. J. Tjenestemandspensioner Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Den konkrete indregning kan ske på flere forskellige måder afhængig af driftsherrens politik på området d.v.s. om driftsherren er selvforsikret på tjenestemandsområdet, eller om driftsherren helt eller delvist har afdækket tjenestemandsforpligtelsen forsikringsmæssigt. a. Driftsherren har fuldt ud afdækket tjenestemandsforpligtelsen eksternt I denne situation vil præmien til den forsikringsmæssige afdækning være indeholdt i de budgetterede driftsudgifter, og derigennem være finansieret af den beregnede dagstakst. Ved anvendelse af denne løsning er forpligtelsen afdækket fuldt ud, idet tjenestemanden på pensioneringstidspunktet modtager pension via pensionsselskabet. b. Driftsherren er selvforsikret vedrørende tjenestemandsforpligtelsen Hvis driftsherren er selvforsikrende tillægges tjenestemandslønningerne 20,3 % ved takstberegningen, svarende til den andel, der i henhold til Budget og regnskabssystemet for regioner skal hensættes til tjenestemandspensioner. c. Driftsherren har delvist afdækket tjenestemandsforpligtelsen Præmien til den delvise forsikringsmæssige afdækning medtages i de budgetterede driftsudgifter, og er derigennem finansieret af den beregnede dagstakst. 12

82 Den del af tjenestemandsforpligtelsen som ikke er afdækket forsikringsmæssigt medtages i beregningsgrundlaget efter principperne som anført ovenfor under B, idet der beregnes en forholdsmæssig andel, således at tillægget altid vil være lavere end 20,3 %. K. Belægningsprocent For hvert enkelt tilbud fastlægger driftsherren belægningsprocenten, som indgår i takstberegningen. Det forudsættes, at belægningsprocenten fastsættes ud fra ønsket om, at forskellen mellem den budgetterede belægning og den faktiske belægning er mindst muligt. Ved takstberegningen skal de sidste 2 års belægningsprocenter oplyses. 6. Tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Se bilag 2, eksempel på beregning af 85. Som anført på side 4 under afsnittet færrest mulige tillægsydelser er der i Økonomigruppen igangsat analysearbejde, som skal fremkomme med forslag til beregning af tillægsydelser. Når arbejdet er færdigt forelægges modellen, som herefter vil indgå som et bilag i takstaftalen. 7. Abonnementsbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. 8. Objektiv finansiering Ifølge de gældende bekendtgørelser skal der være objektiv finansiering på følgende områder: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne Synscenter Refsnæs Skole Børneskolen på Filadelfia, Epilepsi-elever Udgifterne dækkes af en takst, der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansiering 13

83 udgør 10 % af taksterne, dog således at hvis taksten er højere end kr. udgør den 25 % af det overskydende beløb. Beløbet (1.100 kr.) reguleres årligt, første gang den 1. januar Synscenter Refsnæs Rådgivning, Materialelaboratoriet: Den objektive finansiering udgør 100 % af udgifterne. Det budgetterede takstgrundlag opkræves A conto, og opkrævningen korrigeres året efter iht. regnskab. Den objektive finansiering skal opkræves overfor alle landets kommuner på grundlag af antallet af børn og unge under 18 år. Den skal betales kvartalsvis forud, med mindre andet aftales mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Bakkegården: Stevnsfortet: Der er trådt en lov i kraft den 1. juli 2010 for området. Der betales en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af lovgivningen skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud Kofoedsminde: Ifølge bekendtgørelsens 3 skal udgifterne til driften af den sikrede boform Kofoedsminde for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. Specialrådgivning på Synscenter Refsnæs, børn med synshandicap: Specialrådgivning på Filadelfia, epilepsi: Ifølge bekendtgørelsens 2 skal udgifterne til driften af disse to specialrådgivningsfunktioner fordeles efter folketal mellem alle landets kommuner. Opkrævningen sker pr. halvår. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Efterregulering af den objektive finansiering foretages det efterfølgende år. 9. Regulering for over-eller underskud. I bekendtgørelse nr. 683 af 20/6/2007 Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kom munale tilbud fremgår: 14

84 at et over- eller under-skud skal indregnes i taksten i form af tillæg eller reduktion af taksten for det enkelte tilbud eller typen af tilbud. Det fremgår ligeledes: at et over- eller under-skud kan overføres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens fastsatte regler herfor. Dog skal et underskud senest indregnes i taksten 2 år efter det år, underskuddet vedrører. I Region Sjælland er der aftalt følgende: Underskud: Underskud indregnes i taksten senest 2 år efter. Det vil sige, at et underskud i 2010 senest indregnes i taksten i Overskud: For at sikre incitamenter for institutionerne til effektiv drift, kan overskud overføres i henhold til kommunernes regler - dog højst 5 pct. Overskud over 5 pct. indregnes i taksten i det efterfølgende år. Et overskud i 2010 skal indregnes i I henhold til bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, vil et overskud ikke kunne akkumuleres over flere år. Vurderingen af overskuddet vil indgå i monitoreringen af takstudviklingen. Informationspligt: Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal, med +/-20 % i henhold til styringaftalens bestemmelser. Det er et krav, at en driftsherre informerer eksterne købere af pladser, før udsvingene når 10 %. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver store 10. Betalingsforhold Kommuner der køber ydelser i anden kommune eller i regionen indgår en skriftlig betalingsaftale med driftsherren. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, startdato og priser for de enkelte ydelser, opsigelsesvarsel. Aftale om ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftligt. 15

85 Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen sender kopi af betalingsaftalen til betalingskommunen. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus et evt. opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til første dag borgeren modtager ydelsen, og ophørsdatoen til sidste dag borgeren modtager ydelsen. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. Der henvises i øvrigt til de to obligatoriske standardkontrakter for hhv. voksenområdet og børneområdet som er vedlagt styringsaftalen og som skal anvendes ved køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og ved køb fra private udbydere. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Region Sjælland anvender ikke den nævte praksis om påførsel af morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 11. Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. 12. National Koordinationsstruktur Forslag til lov om ændring i lov om social service(opfølgning på evaluering af kommunalreformen) lægger op til etablering af en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og får: Kompetence til at udmelde målgrupper Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. 16

86 Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel Den første centrale udmelding foretages 1. november 2014 og dækker mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade og området for den mest specialiserede specialundervisning. Derudover vil mennesker med svær spiseforstyrrelse være blandt de næste målgrupper, der omfattes af en central udmelding. Koordinationsstrukturen skal være fuldt implementeret 1. juli Taskforce ift. lukningstruede tilbud: - Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Hvis et tilbud er truet eller potentielt truet følges følgende procedure: 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Kommune/region henvender sig til Styregruppen, med beskrivelse af behovet for særlig opmærksomhed incl. økonomiske data og herunder bl.a. udvikling i belægning. mv. Tilsvarende kan en sag rejses af styregruppen i tilfælde af at en leverandør anmoder om lukning af et tilbud, som styregruppen gerne ser genovervejet/bevaret Styregruppen igangsætter en vurdering af det pågældende tilbud: Er der tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Er der tilsvarende tilbud /den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype? Hvad er baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) Det er en forudsætning at leverandørerne har selv ageret økonomisk ansvarligt og forsøgt for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm. Vurderingen foretages af en taskforce nedsat af styregruppen og med repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk og faglig baggrund. Taskforcen indstiller til Styregruppen om der er grundlag for en særlig opmærksomhed og opstiller mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. 2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Styregruppen sammen kommunens/regionens egne bemærkninger. Styregruppen behandler herefter indstillingen forud for behandling i KKR. Taskforcens vurdering skal foreligge til efterfølgende styregruppemøde ift. til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. 17

87 Bilag Bilag 1: Model for takstberegning Bilag 2: Eksempel på beregning af 85 Bilag 3: Eksempel på beregning ved etablering af tilbud Bilag 4: Eksempel på beregning ved nedlæggelse af tilbud Bilag 5: Notat fra Velfærdsministeriet omkring overførsel af over-/underskud 18

88 Bilag: 2.5. Kontrak børn.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 76128/14

89 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE BØRNEOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND Barnet/den unge Familieforhold/Værgemål Navn cpr.nr. Folkeregisteradresse Moderen: Navn: Adresse: Telefon: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: Angiv forældremyndighedsindehaver: Moderen Faderen Fælles forældremyndighed Uafklaret - Forældremyndighedsforholdet behandles i statsforvaltningen. Anden forældremyndighedsindehaver eller værge Navn: Adresse: Telefon: Handlekommune Betalings- og handlekommune er samme kommune Handlekommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning: Adresse: Postnr.: By: EAN-nr.: Handlekommune - Kontaktperson: Navn: Telefon: Betalingskommune Betalingskommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning:

90 Adresse: Postnr.: EAN-nr.: By: Betalingskommunens kontaktperson: Navn: Telefon: Leverandør Tilbud: Kommunalt tilbud: EAN nr. Regionalt tilbud: EAN nr. Privat tilbud: CVR-nr.: EAN-nr.: Tilbud: [Tilbuddets navn] [adresse] [by og postnr.] Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] Rammeaftalens styringsaftale Er leverandøren omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for social- og specialundervisningsområdet? Nej Ja. Styringsaftalen for region Styringsaftalen skal vedtages en gang årligt. Dette sker i kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober hvert år. Såfremt en eventuel justering af styringsaftalen giver anledning til justering af dele af denne kontrakt, skal leverandør meddele handlekommunen dette senest den 15. november i indeværende år. Uden denne orientering gælder hidtidige vilkår uændret. Orienteringen rettes til den enhed, som er opgivet som myndighed under handlekommunen, jf. feltet Handlekommune. Leverandørens ydelser Primær foranstaltning: Foranstaltningens art/type (efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 1-9 og stk. 4): Sæt kryds. 2

91 Dagforanstaltning Støtte i hjemmet Behandling Døgnophold for familien Aflastningsophold (se nedenfor) Fast kontaktperson Anbringelse Praktiktilbud Anden hjælp Foranstaltningen startdato: Foranstaltningens slutdato: Foranstaltningens omfang: Det er aftalt, at betalingskommunen afregner leverandøren i forhold til antal bevilligede aflastningsdøgn. Dato for behandlingsplanens forelæggelse for handlekommunen: Opfølgningsinterval/-dato vedr. handleplan og behandlingsplan: Supplerende foranstaltning 1: Foranstaltningens art og paragraf: Beskriv Foranstaltningens startdato: Foranstaltningens slutdato: Foranstaltningens omfang: Dato for behandlingsplanens forelæggelse for køber: Opfølgningsinterval/-dato: Skoledel i forbindelse med social tilbud: Skoledel er godkendt af PPR Foranstaltningens art: Beskriv Foranstaltningens startdato: Foranstaltningens slutdato: Opfølgningsinterval/-dato: Tilsyn foretages af PPR/tilsynsenhed i Evt. andre ydelser: Formålet med foranstaltningen og evt. supplerende foranstaltninger fremgår af handleplanen (SEL 140), som handlekommunen er ansvarlig for bliver vedlagt denne kontrakt som bilag. Leverandørens ydelser leveres i 3

92 overensstemmelse med målene i handleplanen. Leverandøren modtager kun de dele af handleplanen, som der er indgået samtykke om. Leverandøren udarbejder, jf. gældende lovgivning, en behandlingsplan inden for tre måneder fra denne kontrakts underskrift og fremsender den/indgår i dialog med handlekommunen efter nærmere aftale med henblik på evt. justeringer i handleplanen. Når behandlingsplan og mål i handleplan er indarbejdet og evt. justeringer fundet sted, kan ændringer ikke umiddelbart foretages før opfølgning med mindre helt særlige forhold indtræder og parterne i fællesskab beslutter, hvordan dette håndteres. Såfremt der sker ændringer med betydning for handleplan og behandlingsplan er parterne forpligtigede til gensidig orientering. Statusmøde indkaldes af Pris Den samlede pris i henhold til gældende aftale udgør årligt: Primær foranstaltning (kr. pr. år): Supplerende foranstaltning 1 (kr. pr. år): Supplerende foranstaltning 2 (kr. pr. år): Skoledel (kr. pr. år): Befordring (kr. pr. år): Total afregning pr. år: Afregningen pr. år fordeles på 11 mdr. pr. år 12 mdr. pr. år. Prisen for den primære foranstaltning: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Pris for supplerende foranstaltning 1: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: 4

93 Pris for supplerende foranstaltning 2: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Skoledel: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Befordring: Såfremt leverandøren yder befordring af barnet eller den unge, som kommunen (køber) skal afholde udgiften for, beskrives omfang og afregning herfor efterfølgende her: Generelt: For tilbud omfattet af rammeaftalen beregnes prisen/taksten årligt i forbindelse med indgåelsen af styringsaftalen. For private tilbud beregnes prisen/taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Såfremt prisen/taksten ændres skal leverandøren orientere køber herom. Leverandøren skal senest den 15. december hvert år fremsende dokumentation for den godkendte pris for det kommende år. Evt. uddybning af ydelsens/ydelsernes indhold Barnets/den unges egenbetaling Skal barnet/den unge bidrage med egenbetaling: Ja Nej Opholdsbetaling sker til: Afregningsfrister Leverandør fremsender løbende månedsvise regninger. Betalingskommunen betaler fremsendte regninger månedsvis med en maksimal betalingsfrist på 30 dage. I øvrigt henvises til servicelovens 174, stk.3: Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions 5

94 Opsigelsesvarsler tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk.1, være fremsendt senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet. Opsigelsesvarslet følger styringsaftalen. Leverandøren kan opsige aftalen med følgende varsel: Køber kan opsige aftalen med følgende varsel: Betalingsforpligtelsen: Bortfalder, idet en opsagt plads bliver besat. Fortsætter dage efter, at en opsagt plads er blevet besat Andet: Ved opsigelse skal borgeren kunne blive i tilbuddet, indtil opsigelsesvarslet udløber. Såfremt leverandøren ikke tager ansvar for borgeren i opsigelsesperioden er der tale om kontraktbrud, hvilket medfører, at betalingen stopper fra den dag borgeren forlader stedet. Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud Forpligtelsen følger styringsaftalens fordeling, jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale Ved eventuel lukning af pladser eller tilbuddet i sin helhed gælder følgende forpligtelse for køber: fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følger af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følger af vigende belægning eller andre forhold som følger af lukningen. Samarbejde og ansvar Leverandøren forpligter sig til at indholdet i tilbuddet / foranstaltningen leveres som aftalt. Både leverandør og handle- / betalingskommune er forpligtet til at leve op til god forvaltningsskik. Såfremt leverandør ikke kan levere det aftalte indhold, er 6

95 leverandør forpligtet til at underrette handlekommunen herom uden udsættelse. Såfremt leverandør misligholder aftalen og såfremt der ikke inden for rimelig tid kan findes en forsvarlig og mellem parterne aftalt løsning, kan betalingskommunen uden varsel ophæve kontrakten. Forsikringsforhold Leverandør er altid forpligtet til at tegne nødvendige og relevante forsikringer, herunder forsikringer vedrørende skader på barnet / den unge. Leverandøren har tegnet følgende forsikringer, som har betydning for barnets/den unges ophold / tilstedeværelse på stedet: Ansvarsforsikring Ulykkesforsikring Arbejdsskadeforsikring Bilforsikring Brand- og husforsikring Andet: Barnet/den unge eller dennes familie oplyser at have tegnet følgende forsikringer: Ansvarsforsikring Ulykkesforsikring Andet: Tilsyn Socialtilsyn Øst, Holbæk fører det generelle, driftsorienterede tilsyn. Handlekommune fører det personrettede tilsyn. Forvaltningsretslige krav Leverandør er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres efter denne aftale, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43. Leverandør skal overholde gældende regler om magtanvendelse og indberetning heraf. Leverandør skal leve op til mål og intentioner i handleplanen og behandlingsplanen. Genforhandling Kontrakten kan til enhver tid gøres til genstand for 7

96 forhandling og kan ophøre efter gensidig aftale. Uden genforhandling kan der ikke ændres i de vilkår, herunder prisen, der gælder for denne aftale. Ændres indsatsen uden forudgående aftale påhviler det økonomiske ansvar således leverandøren, indtil en eventuel genforhandling af kontrakten. Bilag Kontraktperiode Handleplan (SEL 140) fra handlekommunen (bilag nr. XX) Andet: Startdato: [dato] Slutdato: [dato] Underskrifter Handlekommune: Dato: Leverandør: Dato: 8

97 Bilag: 2.6. Kontrakt voksen.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 76118/14

98 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND OBS: Der gøres opmærksom på at der kan være uoverensstemmelse mellem boliglovgivningen, serviceloven og evt. gældende rammeaftale ift. opsigelse af tilbud. (Pkt. 11 i kontrakten) Kontrakten er først gældende, når begge parter har underskrevet. Ydelser aftalt efter denne kontrakt er først forpligtigende for parterne, når begge parter har underskrevet. 1 Borgeren [navn] [cpr.nr.] 2 Værgemål [værgemålets karakter] [navn] [cpr.nr.] [adresse] 3 Køber Betalingskommune - Myndighed: [Kommunenavn] [Forvaltning] [Adresse] [Postnr.:] [By] EAN-nr.: [EAN-nr.: ] Betalingskommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] 4 Handlekommune Handlekommune er den samme som betalingskommune Handlekommune - Myndighed: [Kommunenavn] [Forvaltning] [Adresse] [Postnr.:] [By] EAN-nr.: [EAN-nr.: ] Handlekommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] 5 Leverandør Driftsherre: Kommunalt tilbud: EAN-nr.: Regionalt tilbud: EAN-nr.: Privat tilbud: CVR-nr.: Tilbud: [Tilbuddets navn] [Adresse]

99 [Postnr.:] [By] 6 Er leverandøren omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for social- og specialundervisnings området Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] Nej Ja. Styringsaftalen for region Styringsaftalen i rammeaftalen kan indeholde aftaler, der har betydning for nærværende kontrakt. Som udgangspunkt tager kontrakten udgangspunkt i styringsaftalen, som leverandøren er en del af. Styringsaftalen skal vedtages en gang årligt. Såfremt en eventuel justering af styringsaftalen giver anledning til justering af dele af denne kontrakt, skal leverandøren meddele køber dette senest den 15. november i indeværende år. Uden denne orientering gælder hidtidige vilkår uændret. 7 Leverandørens ydelser og pris (VUM-terminologi kan overføres fra bestilling) Ændringer af denne kontrakt, der ikke kan henføres til en ændring af styringsaftalen, er genstand for en almindelig genforhandling af kontrakten. Ydelse 1:[Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 2: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 3: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) 2

100 Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 4: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Samlet pris for leverandørindsats: Leverandøren er forpligtet til at levere ydelserne inden for de tidsrammer, der fremgår af bestillingen. For tilbud omfattet af rammeaftalen beregnes taksten årligt i forbindelse med indgåelsen af styringsaftalen. For private tilbud beregnes taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Såfremt taksten ændres skal leverandøren orientere køber herom. Leverandøren skal senest den 15. december hvert år fremsende dokumentation for den godkendte pris for det kommende år handleplaner og pædagogiske planer Formålet med de bestilte ydelser fremgår af handleplanen (SEL 141) og/eller bestillingen, som køber er ansvarlig for bliver vedlagt denne kontrakt som bilag. Leverandørens ydelser leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen/bestillingen. Leverandøren udarbejder en pædagogisk plan [jf. aftalt tidsplan] og fremsender den til køber til orientering. Planen kan indeholde en tidsog aktivitetsplan for leverandørens ydelser. 9 Egenbetaling Borgerens egenbetaling sker i 107 og 108-tilbud efter gældende regler. I tilbud drevet efter almenboligloven fremgår huslejebetalingen af lejekontrakten. 3

101 10 Betalingsfrister Leverandør fremsender løbende månedsvise regninger. Betalingskommunen betaler fremsendte regninger månedsvis med en maksimal betalingsfrist på 30 dage. I øvrigt henvises til servicelovens 174, stk.3: Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk.1, være fremsendt senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet. 11 Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarslet følger styringsaftalen. Leverandøren kan opsige aftalen med følgende varsel: Køber kan opsige aftalen med følgende varsel: Betalingsforpligtelsen: Bortfalder, idet en opsagt plads bliver besat. Fortsætter dage efter, at en opsagt plads er blevet besat Andet: Ved opsigelse skal borgeren kunne blive i tilbuddet, indtil opsigelsesvarslet udløber. Såfremt leverandøren ikke tager ansvar for borgeren i opsigelsesperioden er der tale om kontraktbrud, hvilket medfører, at betalingen stopper fra den dag borgeren forlader stedet. Hvis tilbuddet er et 108-tilbud eller er omfattet af lov om leje af almene boliger, gælder der særlige regler for borgerens samtykke ved opsigelse. 12 Opfølgning og revisitation Leverandør og køber har en gensidig forpligtelse til at udveksle oplysninger i forhold til at løse opgaven. Hvis der sker væsentlige ændringer i borgerens situation, hvor leverandør vurderer, at der er behov for revisitation, kontaktes køber. Hvis køber vurderer, at borgeren grundet væsentlige ændringer i sin situation ikke længere profiterer af tilbuddet, kontaktes leverandøren. 4

102 13 Samarbejde og ansvar Leverandøren indestår for, at de beskrevne ydelser leveres som aftalt. Køber har ved manglende levering krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen svarende til den manglende levering. Såfremt ydelserne ikke kan leveres helt eller delvist som aftalt, er leverandøren forpligtet til snarest muligt at underrette køber herom. Såfremt leverandørens misligholdelse er væsentlig, og såfremt der ikke inden for en rimelig tid kan findes en forsvarlig løsning på problemet, kan køber afhængigt af forholdet hæve kontrakten med aftalte varsel. Må køber i dette tilfælde iværksætte andre tilsvarende tilbud til borgeren, er leverandøren erstatningspligtig for købers udgifter i forbindelse med etablering og drift af disse andre foranstaltninger frem til udløb af opsigelsesperioden. Parterne er i det hele erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Hverken leverandør eller køber skal i henhold til denne kontrakt anses for ansvarlige over for den anden part for så vidt angår forhold, der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke ved kontraktens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Den part, der ikke er ramt af force majeure er berettiget til at annullere kontrakten eller etablere et andet tilbud i en periode, såfremt der er tale om en situation, der er væsentlig for den visiterede. Ud over de i denne kontrakt indgåede aftaler, forpligter køber og leverandør sig til at underrette modparten om evt. nye og uforudsete problematikker, der kan have betydning for de indgåede vilkår i denne kontrakt. Der kan fx være tale om død, ulykker, organisations-ændringer, der får betydning for opgavevaretagelsen, nedlæggelse af tilbud, force majeure mv. 5

103 14 Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud for offentlige leverandører Forpligtelsen følger styringsaftalens fordeling, jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale Ved eventuel lukning af pladser eller tilbuddet i sin helhed gælder følgende forpligtelse for køber: fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følger af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følger af vigende belægning eller andre forhold som følger af lukningen. 15 Forsikringsforhold Leverandøren har tegnet følgende forsikringer, som omfatter borgeren [fx ansvars- og ulykkesforsikring, arbejdsskadeforsikring] Borgeren tegner og opretholder selv [fx ansvars- og ulykkesforsikring] 16 Tilsyn Socialtilsyn Øst, Holbæk fører det driftsorienterede tilsyn. [navn] Kommune fører det personrettede tilsyn i henhold til gældende lovgivning. 17 Forvaltningsretslige krav Leverandør er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres efter denne aftale, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43. Leverandøren skal til enhver tid kende og efterleve gældende regler om magtanvendelse, herunder sin indberetningspligt 18 Aftaler i øvrigt (Her kan fremgå aftaler, som ikke fremgår af ovenstående fx transport, hjælpemidler, pårørendeindsats mm.) 19 Genforhandling Kontrakten kan til enhver tid gøres til genstand for forhandling og kan ophøre efter gensidig aftale. Uden genforhandling kan der ikke ændres i de vilkår, herunder også prisen, der gælder for denne aftale. Ændres indsatsen påhviler det økonomiske ansvar således leverandøren, indtil en evt. genforhandling af kontrakten. 6

104 20 Bilag Handleplan (SEL 141) fra køber (bilag nr. XX) Bestilling fra køber (bilag nr. XX) Andet: 21 Samtykke Det påhviler at indhente de nødvendige samtykker fra borgeren eller dennes værge 22 Kontraktperiode Startdato: [dato] Slutdato: [dato] 23 Underskrifter Første opfølgningsdato: [dato] Handlekommune: Dato: Leverandør: Dato: 7

105 Bilag: 2.7. Vejledning standardkontrakt.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 76123/14

106 Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland, er besluttet at anvende standardkontrakter for det specialiserede børne- og ungeområdet og voksenområdet. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes, at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Standardkontrakterne skal bidrage til en styrket økonomistyring gennem tydeliggørelse for såvel køber som sælger af hvad det konkrete køb involverer af rettigheder og pligter for de to parter. En tydeliggørelse heraf kan forhåbentlig samtidig bidrage til et bedre grundlag for samarbejdet omkring den enkelte sag. Standardkontrakten for det specialiserede voksenområde tager udgangspunkt i terminologien fra Voksenudredningsmetoden (VUM). Standardkontrakterne skal anvendes i forhold til såvel døgntilbud som dagtilbud eller kombinationer heraf såfremt leverandøren for begge dele er den samme. Standardkontrakterne skal yderligere anvendes i forhold til køb af både offentlige og private tilbud. I de tilfælde, hvor standardkontrakten alene anvendes i forhold til dagtilbud vil enkelte dele af kontrakten ikke være relevant. Disse dele kan således springes over såfremt begge parter er enig herom. Standardkontrakternes forhold til styringsaftalen Man kan ikke altid forudsætte, at køber er fuldt ud bekendt med den konkrete styringsaftale, som et tilbud er omfattet af, fx fordi køber kommer fra en anden region. Bl.a. derfor er der behov for at tydeliggøre, hvad der gælder vedr. fx betalingsfrister, opsigelsesvarsler, efterregulering ved lukning af pladser/tilbud mv. I de dele af kontrakten, der vedrører aftaler i styringsaftalen forudsættes således alene indskrevet, hvad der i styringsaftalen er besluttet omkring de enkelte dele. Standardkontrakten vil i modsætning til styringsaftalen udgøre et juridisk bindende grundlag for samarbejdet mellem to parter omkring et konkret køb. Særligt i forhold til køb og salg på tværs af regionsgrænser vil det være relevant at tydeliggøre betingelserne for det konkrete køb for begge parter, da styringsaftalen kun kan binde dens underskrivende parter.

107 Udfyldelse af standardkontraktens enkelte felter Borgeren Her angives navn og cpr.nr. på den visiterede borger, som skal modtage den eller de ydelser, som kontrakten omhandler. Værgemål Handlekommune Betalingskommune Dette felt skal kun udfyldes, hvis borgeren har en værge. I så fald skal værgemålets karakter beskrives. Derudover skal oplyses navn samt relevante kontaktinformationer for den visiterede borgers værge. Her oplyses relevante kontaktoplysninger for handlekommunen som myndighed. Derudover forudsættes der i handlekommunen at være en kontaktperson i forhold til den visiterede borgers sag. Kontaktoplysninger på denne kontaktperson skal ligeledes oplyses. Såfremt betalingskommunen er den samme som handlekommunen afkrydses det indledende afkrydsningsfelt. I så fald vil der ikke være behov for yderligere udfyldning af denne del af kontrakten. Såfremt betalingskommunen er en anden end handlekommunen oplyses ligesom for handlekommunen kontaktoplysninger på betalingskommunen som myndighed samt en kontaktperson i forhold til den konkrete sag i betalingskommunen. Leverandør Indledningsvist angives ved afkrydsning, hvorvidt der er tale om en kommunal, regionale eller privat driftsherre. I tilknytning hertil oplyses afhængigt af driftsherretypen EAN-nr. og/eller CVR-nr. Derudover oplyses relevante kontaktoplysninger for leverandøren, herunder for tilbuddet i sig selv, for en kontaktperson på tilbuddet samt en eventuel kontaktforvaltning, som tilbuddet hører under i den stedlige kommune. Rammeaftalens styringsaftale Styringsaftalen i rammeaftalen kan indeholde aftaler, der har betydning for den konkrete kontrakt. Som udgangspunkt tager kontrakten afsæt i styringsaftalen, som leverandøren er en del af. Derfor angives i dette felt ved afkrydsning, hvorvidt tilbuddet er omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for den region, hvori tilbuddet er beliggende. Såfremt tilbuddet er omfattet af styringsaftalen angives for hvilken region. Parterne kan eventuelt blive enige om, at vedlægge den konkrete styringsaftale som et bilag til kontrakten. Leverandørens ydelser og pris Her beskrives hvilke ydelser kontrakten omfatter. Formålet er at gøre det klart for såvel køber som sælger, hvilke ydelser og deres omfang, der aftales. Kontrakten kan omfatte en eller flere ydelser leveret af samme leverandør. Ydelserne kan være såvel pakker, der er sammensat af flere ydelser som forskellige Side 2

108 enkeltstående ydelser. Således kan selve botilbuddet eksempelvis være en ydelse, mens eventuelle andre ydelser, som samme leverandør leverer, fx aktivitets- og samværstilbud, psykologtimer osv. vil være supplerende ydelser. For hver ydelse angives følgende: Ydelsens hjemmelsgrundlag angivet med lovhenvisning og paragraf Ydelsens enhed: Her angives. hvordan man afregner den enkelte ydelse, fx pr. stk./gang, pr. time, dag, måned eller år. Ydelsens antal: Her angives hvor mange enheder forudsættes ydelsen at omfatte, fx 5 psykologtimer pr. måned eller 1 botilbud pr. måned. Ydelsens enhedspris: Her angives prisen for den valgte ydelsesenhed, fx XX kr. pr. måned eller XX kr. pr. time. Ydelsens startdato: Her angives datoen for opstart af leverandørens levering af den konkrete ydelse til den visiterede borger. Ydelsens slutdato: Her angives datoen for afslutning af leverandørens levering af den konkrete ydelse til den visiterede borger. Der kan være forskellige slutdatoer for forskellige ydelser. Opfølgningsinterval/-dato: Her angives hvor ofte og eventuelt hvornår, der følges op på den konkrete ydelse i forhold til udviklingen i borgerens behov. Afslutningsvist angives den samlede pris for de ydelser, der er omfattet af kontrakten. Afhængigt af ydelsens karakter skal handlekommune og leverandør blive enige om, hvilken enhed den samlede pris skal oplyses i. Såfremt det grundet ydelsernes forskellighed ikke giver mening at lave en samlet pris for leverandørindsatsen kan parterne blive enige om at undlade denne opgørelse og alene basere kontrakten på priser oplyst for de enkelte ydelser. Uddybning af ydelsens indhold 140 og 141 handleplaner og pædagogiske planer (behandlingsplaner Såfremt parterne finder behov for at uddybe, hvad kontrakten omhandler, udover hvad der fremgår af feltet Leverandørens ydelser og pris, kan det gøres her. Her kan fx uddybes hvorvidt ydelsen og prisen omfatter fx ledsagelse til familie- og/eller lægebesøg, ferierejser, aftaler vedr. transport, hjælpemidler, pårørendeindsats og andre relevante oplysninger om ydelsens indhold. Formålet med kontraktens omfattede ydelser fremgår af handleplanen (jf. SEL 140 og 141) og/eller bestillingen(fx fra DHUV (Digitalisering af handicap og udsatte voksne-området)). Handlekommunen er ansvarlig for, at de relevante dele af handleplanen og/eller bestillingen vedlægges kontrakten som bilag. Leverandørens Side 3

109 og individuelle planer) Egenbetaling Afregningsfrister/ Betalingsfrister ydelser skal leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen/bestillingen. I dette felt angives for det første hvornår leverandøren senest fremsender den pædagogiske/individuelle plan for den samlede indsats over for den visiterede borger. For det andet angives skriftligt, hvordan leverandøren orienterer handlekommunen ved eventuelle efterfølgende ændringer i den pædagogiske/individuelle plan. Her forudsættes ingen udfyldning. Feltet oplyser alene om grundlaget for den visiterede borgers eventuelle egenbetaling. Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om afregningsfrister hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives de aftalte afregningsfrister, dvs. fristen for leverandørens fremsendelse af regninger samt frist for betalingskommunens betaling af fremsendte regninger. Fristerne bør beskrives, uanset om de er afledt af styringsaftalen, eller de er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. Afslutningsvist skal der angives rammer for leverandørens muligheder ved betalingskommunens manglende betaling i overensstemmelse med de aftalte betalingsfrister. Opsigelsesvarsler Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om opsigelsesvarsler hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives de aftalte opsigelsesvarsler for hhv. leverandøren og handlekommunen. Opsigelsesvarslerne bør beskrives, uanset om de er afledt af styringsaftalen, eller de er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. I forlængelse af aftalen om opsigelsesvarsler angives ved afkrydsning aftalen om betalingsforpligtelsen for betalingskommunen i forbindelse med opsigelsen af en plads. I forlængelse heraf anføres derudover vilkår for leverandørens ageren efter opsigelsen af en ydelse. Opsigelsesvarslerne gælder således både for den samlede kontrakt, men kan også gælde for opsigelse vedr. enkelte ydelser i kontrakten, såfremt kontrakten omfatter flere udspecificerede ydelser. Hvis tilbuddet er omfattet af lov om leje af almene boliger, gælder der særlige regler vedrørende lejemålet, hvor lejelovens betingelser for opsigelse skal iagttages. Hvis tilbuddet er omfattet af servicelovens 108 gælder der særlige regler vedrørende opsigelse af boligen overfor borgeren, som er fastsat i bekendtgørelsen om boligdokument mv. Disse regler skal iagttages. Side 4

110 Opfølgning og revisitation (kun BU) Samarbejde og ansvar Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene generelle gensidige forpligtelser for handlekommunen og leverandøren om udveksling af oplysninger i tilfælde af ændringer i borgerens situation, som giver anledning til justering af indsatsen. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene generelle forpligtelser for parterne knyttet til deres samarbejde og ansvar. Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om efterregulering ved eventuel lukning af pladser/tilbud hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives den aftalte efterreguleringsforpligtelse for betalingskommunen. Efterreguleringsforpligtelsen bør beskrives, uanset om den er afledt af styringsaftalen, eller den er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. Ved lukning af pladser/tilbud foretages efterregulering i henhold til styringsaftalen indgået mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland. Forsikringsforhold I dette felt afkrydses hvilke forsikringer med betydning for borgerens ophold/deltagelse i tilbuddet, der er tegnet af hhv. leverandøren og borgeren. Feltet har til formål at tydeliggøre, hvilke forsikringer, der er tegnet. Feltet kan derimod ikke bruges til at pålægge enten borgeren eller leverandøren at tegne forskellige forsikringer. Tilsyn Forvaltningsretlige krav Genforhandling Bilag Samtykke Kontraktperiode Såfremt kontraktens ydelser er omfattet af reglerne om tilsyn på sociale tilbud beskrives i dette felt, hvem der er ansvarlig for at føre hhv. det driftsorienterede tilbud med tilbuddet og det personrettede tilsyn med borgeren. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene hvilke forvaltningsretlige krav kontrakten er underlagt og skal ses i forhold til. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene de generelle vilkår for genforhandling af kontrakten, som handlekommunen og leverandøren er underlagt. Her beskrives hvilke bilag, der vedlægges kontrakten. For de mest almindelige bilag er der afkrydsningsmuligheder, mens øvrige bilag, som parterne er enige om at vedlægge kontrakten kan beskrives af parterne. Feltet beskriver generelle forpligtelse til at respektere relevante regler om samtykke fra borgeren. Det aftales hvem der indhenter samtykke. Her beskrives start- og slutdato for den samlede kontrakt. Side 5

111 De konkrete ydelser kan have start- og slutdatoer, der afviger herfra, fx hvis en enkelt ydelse er aftalt til at slutte før øvrige ydelser omfattet af kontrakten. Slutdatoen for kontraktperioden angiver således, hvornår der senest skal ske en eventuel genforhandling af den samlede kontrakt. Underskrifter Her angives underskrift og dato herfor fra kontraktens ansvarlige parter, dvs. handlekommunen og leverandøren. Side 6

112 Bilag: 2.8. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social- og undervisningsområde.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 76121/14

113 Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk 3) herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning for voksne (iht.lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 1, stk 3.) Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 1 ), herunder specialskoler og klasser 2. Desuden skal kommunalbestyrelserne og regionsrådene, ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler af 13. marts 2011, i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 3. 1 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010) 2 Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet. Jf. allonge i bilag I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, som er nævnt i bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene ved de mest specialiserede landsog landsdelsdækkende tilbud. Derudover skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre koordinationen af sikrede afdelinger.

114 I spørgeskemaet til kommunerne er derfor spurgt til følgende paragrafområder: 1. Børn og Unge 1.1 Dagtilbud SEL 32 Efterspørgsel 1.2 Dagtilbud SEL 32 Udbud 1.3 Klubtilbud SEL 36 Efterspørgsel 1.4 Klubtilbud SEL 36 Udbud 1.5 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Efterspørgsel 1.6 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Udbud 1.7 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 Efterspørgsel 1.8 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 - Udbud 1.9 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Efterspørgsel 1.10 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Udbud 1.11 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.12 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 1.13 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.14 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 2. Stofmisbrug 2.1 Behandlingstilbud SEL 101 Efterspørgsel 2.2 Behandlingstilbud SEL 101 Udbud 2.3 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 2.4 Dagtilbud SEL 103 Udbud 2.5 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 2.6 Dagtilbud SEL 104 Udbud 2.7 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 2.8 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3. Voksne handicappede 3.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 3.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 3.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 3.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 3.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 3.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3.7 Aflastningstilbud SEL 107 Efterspørgsel 3.8 Aflastningstilbud SEL 107 Udbud 3.9 Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap 4. Voksne sindslidende 4.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 4.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 4.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 4.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 4.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 4.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud

115 5. Herberg og Forsorgs-hjem 5.1 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer SEL Efterspørgsel 5.2 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer.sel Udbud 6. Kvindekrisecentre 6.1 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Efterspørgsel 6.2 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Udbud 7. Specialundervisning for Voksne 7.1 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk 3. - Efterspørgsel 7.2 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk. 3 Udbud 8. Specialundervisning for Børn 8.1 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Efterspørgsel 8.2 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Udbud 9. Specialundervisning for Børn (herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år) 9.1 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Efterspørgsel 9.2 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Udbud Ift. de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger varetages koordinering og samarbejde om udvikling og kapacitet i samarbejde mellem de 5 regioner og kommunerne. Spørgsmål om udbud og efterspørgsel af pladser mv. indgår derfor også i spørgeskema til de kommunale redegørelser.

116 Bilag: 2.9. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 76120/14

117 Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kofoedsminde Region Sjælland Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 45 Sikret ophold (SEL 108, stk 6) 34 Børneskolen Filadelfia Region Sjælland Specialundervisning (FSL 20, stk. 3) 11,5 Center for Døve Hovedstadsregionen Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 52 Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 63 Midlertidigt botilbud (SEL 107) 5 Længerevarende ophold (SEL 108) 95 Center for Døvblindhed og Høretab Region Nordjylland Døvblindhed: Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 31 Midl. Døgnophold, unge (SEL 107) 8 Døgnophold, voksne (SEL 108) 38 Skoleafdeling, børn og unge(fsl 20, stk. 3) 11 Døgnophold, børn og unge (SEL nr. 6) Skoleafdeling voksne (LSV 1, Stk. 2) 42 Høretab: Skoleafdeling, børn og unge (FSL 20, stk.3) Skoleafdeling,voksne (LSV 1, stk. 2) Aflastningstilbud (SEL 66, nr. 6) lektioner timer Center for Høretab Region Syddanmark Skoleafdeling (FSL 20, stk. 3) 42 E evhjem(sel 66 nr.6) 15 Nyborgskolen* * Region Syddanmark har lukket det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli 2013 Region Syddanmark Skoleafdeling (LSV 1, stk 3) 18 Boafsnit (SEL 108) 18 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Region Sjælland Døgnophold (SEL 66 nr. 6 / 107) 38 Klubtilbud (SEL 36) 19,5 Undervisning (FSL 20, stk. 3) 30 Undervisning (LSV 1, stk 2) STU 9 7 Institut for Blinde og Svagsynede Hovedstadsregionen Midlertidigt ophold (SEL 107) 19 Længerevarende ophold (SEL 108) 7 Aktivitets- og samværstilbud(sel 104) 16 Erhvervsuddannelser 24 STU 15 Synsrehabilitering (Rehabilitering, 85) 8 Børneklinikken Hovedstadsregionen Udredning og kurser Efterspørgselsdrevet* Skolen på Kastelsvej Hovedstadsregionen Undervisning (FSL 20, Stk. 3) 37 Geelsgårdsskolen Hovedstadsregionen Undervisning på døgntilbud (FSL 20 stk. 3) Voksenundervisning (Lov om voksenundervisning) Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) Klubtilbud (SEL 36) 67 Døgntilbud (SEL 66 nr. 6) 7 Aflastning (SEL 66 nr. 6,afl.) 7 Ungdomsuddannelse (Lov om

118 Oversigt over lands- og landsdelsdækkede sikrede afdelinger ungdomsuddannelse) Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kompasset Region Nordjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 8 Koglen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 10 Grenen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Egely Region Syddanmark Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 19 Bakkegården Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 20 Stevnsfortet Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Sølager Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 21 Sønderbro Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 18

119 Bilag: udkast Sundhedspolitik revideret 23 juni.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 77360/14

120 SUNDHEDSPOLITIK UDKAST - REV. 24/6

121 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER BRUG FOR FOKUS PÅ SUNDHED 6 INDSATSOMRÅDER 8 SUNDE VALG - HVER DAG 9 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN 12 BILAG 1 - RISIKOFAKTORER, GENERELLE ANBEFALINGER OG NATIONALE MÅL 15 BILAG 2 - NYTTIGE LINKS OM SUNDHED 18 UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 2

122 VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Sundhedspolitikken sætter fokus på sundhed og forebyggelse for dig, der bor i Vordingborg Kommune. Sundhedspolitikken er et fælles afsæt for os alle. For kommunens mange frontmedarbejdere, den brede vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, den opmærksomme nabo, kollega, ven, skolekammerat og kommunens mange ildsjæle. HVAD ER SUNDHED? Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke kun fravær af sygdom. WHO, 1948 Sundhedspolitikken beskriver målsætninger for indsatser i kommunens kerneydelser og det nære sundhedsvæsen. Den betoner vores fælles ansvar for at styrke sundhed og livskvalitet hos os selv og de mennesker, der omgiver os. Sundhedspolitikken skal bidrage til, at alle borgere får mulighed for at leve det liv, de ønsker. UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 3

123 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL Sundhed er en helt naturlig del af hverdagen. Nogle træffer mange bevidste valg i forhold til deres sundhed, mens andre ikke gør. Men sundhed er et bredt begreb. Og dermed er der mange faktorer, der har betydning for vores sundhed. Sundhed er ikke et mål i sig selv, men et middel til at leve det liv, som man ønsker sig. Sundhed er med til at skabe energi, mod på livet og flere gode leveår. Vi kan gøre en masse selv for at få færre livsstilssygdomme, overkomme mere og leve længere. SUNDHED ER OGSÅ At opleve at have det godt At uddanne sig og have et arbejde, man er glad for. At have gode sociale relationer At gøre en forskel for andre At gå en tur i det grønne At synge med på en sang UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 4

124 VISION Sundhedspolitikken bygger videre på principperne for, og resultaterne af, de seneste års sundhedspolitiske prioriteringer i Vordingborg Kommune. Vi vil fortsat arbejde samlet, ambitiøst og fokuseret for at være med i front på sundhedsområdet. VORES VISION ER Sundhed er en integreret og naturlig del af hverdagslivet. Sunde valg er oplagte valg og tilgængelige for alle - uanset livssituation Vi vil forebygge sygdom og mistrivsel og give den rette og tilstrækkelige hjælp, når det er nødvendigt. Vi vil gøre det gennem sundhedsfremmende rammer om hverdagslivet og målrettede tilbud til borgere med særlige behov. UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 5

125 DER ER BRUG FOR FOKUS PÅ SUNDHED Vordingborg Kommune tilbyder på mange områder fantastiske rammer for et godt og sundt liv. Men vi har også udfordringer, når det kommer til vores sundhed. Stadig flere lever med livsstilssygdomme som KOL, diabetes, overvægt og stress. Flere er inaktive. Alt for mange er ensomme eller nedslidte. I Vordingborg Kommune er vi flere med hårdt, fysisk arbejde end i mange andre kommuner. Og netop uddannelse, arbejde og netværk har betydning for vores sundhed. Forskning viser, at der er markante sammenhænge mellem menneskers helbred og deres økonomiske og sociale situation. Sundhedsprofil 2013 Sundhedsprofil 2013 skaber et samlet billede over sundhedstilstanden i Vordingborg Kommune. Den viser, at vi på nogle områder er blevet sundere siden 2010, hvor den sidste sundhedsundersøgelse blev lavet. SUNDHEDSPROFIL UDPLUK 28 % er fysisk inaktive (>10 tim/dag) 67 % ønsker at være mere aktive 23 % har risikabel alkoholadfærd 21 % ryger dagligt 13 % har meget usunde kostvaner 50 % vil gerne spise sundere 21 % oplever højt stressniveau 17 % er moderat/svært overvægtige 28 % har slidgigt Men den viser også, at vi fortsat har væsentlige, sundhedsmæssige arkilleshæle. Heldigvis drømmer mange om at leve sundere, og sundhedspolitikken skal hjælpe med at gøre forandringer lettere for den enkelte. UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 6

126 Vi vil arbejde benhårdt på at vende udviklingen! Derfor skal vi sætte målrettet ind med forebyggelsesindsatser, som vi ved virker. Vi skal være ambitiøse. Blandt andet ved at tænke forebyggelse ind, når vi tilrettelægger nye indsatser og tilbud. Og når vi lever vores private liv. Frivillige, private aktører, foreninger - herunder idrætsforeninger - og andre ildsjæle spiller også en central rolle i videreudviklingen af vores kommune som et attraktivt sted, hvor sundhed er en naturlig del af hverdagslivet. Effektiv forebyggelse er forebyggelse alle steder. Det betyder, at forebyggelse er et ansvar, som vi skal løfte i fællesskab! UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 7

127 INDSATSOMRÅDER I PERIODEN VIL VI PRIORITERE TO OVERORDNEDE INDSATSOMRA DER SUNDE VALG - HVER DAG Sundhed kræver vores opmærksomhed hver eneste dag. Vi træffer hele tiden valg, som har betydning for vores sundhed. De sunde valg er altså daglige valg, som træffes i mange forskellige sammenhænge og har konkret betydning for vores trivsel. Det er valg som: Trappen eller elevatoren? Æblet eller chokoladebaren? Bil eller cykel? De omgivelser, som vi færdes i hver dag, og de kommunale tilbud, som vi møder, skal understøtte og fremme mulighederne og motivationen for at træffe det bedste valg i situationen. Sunde valg er ikke nødvendigvis fravalg af de sjove ting. Men det er vigtigt at kende de mulige konsekvenser af de valg, vi træffer, og endnu vigtigere; at kende de sunde alternativer. Sundhedspolitikken skal gøre det nemmere for flere at opdage dét, som både er sjovt og sundt. DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Kommunens sundhedsområde er en del af et sammenhængende sundhedsvæsen. I samarbejde med sygehuse og privatpraktiserende læger løfter kommunen i stigende grad flere og mere komplekse behandlings-, rehabiliterings- og genoptræningsopgaver tæt på borgerens hverdag og hjem. Evidensbaseret viden, dokumentation og nytænkning er nøgleord i tilrettelæggelsen og udviklingen af sundhedsområdet. Det skal komme kommunens sårbare, syge og ældre borgere til gode. Kvalitet, sammenhæng og tryghed er kernen i det kommunale sundhedsvæsen. Flest muligt skal klædes bedst muligt på til at håndtere en ændret livssituation. Derfor skal vi have fokus på Sundhed i kommunens tilbud Naturen tæt på Fællesskaber for alle Derfor skal vi have fokus på Oplysning og opsporing Rehabilitering Behandling UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 8

128 SUNDE VALG - HVER DAG - Sundhed i kommunens tilbud Rammer og tilbud, der fremmer rygestop, fysisk aktivitet, sunde måltider, trivsel og tidlig opsporing, har stor betydning for vores livsstil og muligheder. Både som individer og som befolkning. Vordingborg Kommunes vision om, at sunde valg skal være oplagte og tilgængelige, forpligter til at gå foran, så det, vi ved virker, også er det, vi prioriterer. DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE Sundhedspolitikker med fokus på trivsel, fysisk aktivitet, kost og rygning i kommunens skoler og dagtilbud Flere sundhedsfremmende aktiviteter i kommunens tilbud til fysisk, mentalt og socialt sårbare borgere Øget fokus på røgfrie miljøer i idrætsanlæg, arbejdspladser og andre offentlige rum VI VIL Skabe rammer, der fremmer vores sunde valg i hverdagen Arbejde systematisk med forebyggelse i kommunens tilbud og kerneydelser VORES SUCCESKRITERIER Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker er implementeret på minimum grundniveau i 2018 (læs mere om forebyggelsespakkerne på side 14) UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 9

129 SUNDE VALG - HVER DAG - Naturen tæt på Vordingborg Kommune har højt til loftet og et hav af udendørs muligheder for fysisk aktivitet, leg og ro. Kommunens skove, kystlinje, klinter, skrænter, marker, parker og grønne områder er en skattekiste af sanselige oplevelser. Natur påvirker os positivt også sundhedsmæssigt. Forskning viser, at ophold i naturen er med til at styrke vores fysiske og mentale sundhed. Vi skal benytte os af, at vi i Vordingborg Kommune er særligt begunstigede på dette punkt. VI VIL Bruge Vordingborg Kommunes unikke natur som et stærkt redskab til sundhedsfremme Sikre gode rammer for leg, gåture, løberuter, cykelruter sport og aktivitet til lands og til vands Integrere naturaktiviteter i de kommunale tilbud til børn, unge, voksne og ældre DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE At udeskole benyttes på alle klassetrin At alle daginstitutioner har et indholdsrigt udeliv hver dag At sansestierne ved kommunens plejecentre benyttes flittigt af beboere, pårørende, frivillige og naboer At de, som ikke allerede benytter naturens rige muligheder for samvær, bevægelse og nydelse, inspireres eller hjælpes til at komme ud i det grønne At flere af kommunens naturområder gøres tilgængelige og vedligeholdes til glæde for flest muligt, herunder borgere med funktionsnedsættelse At skyggesteder indtænkes i udviklingen af rekreative områder for børn og voksne, så risiko for solskader minimeres. VORES SUCCESKRITERIER Sundhedsprofil 2017 viser, at endnu flere benytter naturen jævnligt Dokumenteret stigning i brugen af udeskole (såvel Avnø som i den lokale skoles natur) Skyggemulighed er etableret på alle kommunale legepladser UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 10

130 SUNDE VALG - HVER DAG - Fællesskaber for alle Vores relationer til andre mennesker - familie, venner og kolleger - har også betydning for vores sundhed. At gøre en forskel for andre giver mentalt overskud, og godt samvær skaber glæde og tryghed. Forskning viser endda, at man kommer sig hurtigere over sygdom, hvis man har stærke sociale relationer. Omvendt har ensomhed negative effekter på vores helbred. Derfor skal sundhedspolitikken understøtte inklusion og sociale miljøer. Alle borgere i Vordingborg Kommune skal opleve at være en del af et eller flere fælleskaber. VI VIL Understøtte flere, større og tættere netværk for ensomme, ældre og syge Understøtte inklusion af udsatte, sårbare, handicappede, ældre og syge i idræts- og kulturtilbud Understøtte frivilligt arbejde DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE At igangsætte flere, frivillige motionshold for borgere med sygdom eller funktionsnedsættelse At kommunale sundhedstilbud efterfølges af synlige og attraktive frivilligaktiviteter og netværk At der er fokus på inkluderende netværk i alle kommunens lokalområder Sundhedsplejens netværk for småbørnsfamilier VORES SUCCESKRITERIER Sundhedsprofil 2017 viser, at stadig færre er uønsket alene Sundhedsprofil 2017 viser, at stadig flere er frivillige UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 11

131 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - Oplysning og opsporing Opsporing af sygdom og dårlig trivsel sker blandt andet i mødet mellem borgere og kommunens medarbejdere. Sundhedsplejen og hjemmeplejen har gode muligheder for at opdage sundhedsproblemer og dårlige vaner hos de mange borgere, der besøges i hjemmet. Også andre steder i kommunens vifte af sundhedstilbud, er den professionelle opmærksomhed rettet mod tidlige tegn på sygdom. Opsporingsarbejdet sikrer, at der kan sættes ind i tide med en åben dialog og, om nødvendigt, en målrettet indsats. VI VIL Sikre klar og målgruppebevidst information om sundhedsmæssige risikofaktorer Understøtte det øvrige sundhedsvæsens indsats for at opdage sygdomme og risikoadfærd så tidligt som muligt, så helbredelse er mulig og senfølger minimeres Sikre relevant henvisning efter opsporing af sygdom DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE Lokal formidling af Sundhedsstyrelsens kampagner Cafe-arrangementer (som KOL-cafeer, 75+ cafeer) Screening for fødselsdepression hos nybagte mødre Alkoholscreening i Jobcentret Screening for psykisk sygdom i forbindelse med rusmiddelbehandling Fokus på mental trivsel, overvægt og motorik hos børnehave- og skolebørn VORES SUCCESKRITERIER Dokumenteret opsporing af sygdom/ mistrivsel og efterfølgende relevant handling UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 12

132 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - Rehabilitering og træning Rehabilitering og træning er en nødvendig hjælp for mange i forlængelse af sygdom eller ulykke - når man ikke længere kan det samme, som man har kunnet tidligere. Rehabilitering og træning hjælper borgere til at klare en hverdag og leve så selvstændigt et liv som muligt. Også selv om det sker på forandrede vilkår. Rehabilitering og træning er oftest fokuserede og tidsafgrænsede forløb, hvor målet er, at den enkelte styrkes i troen på egne ressourcer og motiveres til at fortsætte det aktive liv efter forløbet måske sammen med andre i lignende livssituation. VI VIL Fortsat udvikle effektive, efterspurgte, lokale rehabiliterings- og træningstilbud Styrke det rehabiliterende perspektiv i beskæftigelsesindsatsen Arbejde ud fra nyeste sundhedspædagogiske viden Sikre fagligt samarbejde og sammenhængende patientforløb på tværs af hele sundhedsvæsenet Understøtte frivillige netværk som arena for opfølgende træning DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE Rehabilitering og træning på pleje- og aktivitetscentrene Patientskoleforløb til borgere med kronisk sygdom, henvist fra almen praksis og sygehus Tværfagligt samarbejde i Jobcentrets rehabiliteringsteam Effektiv efterbehandling til misbrugere Livstilsgrupper og træning i daglige færdigheder VORES SUCCESKRITERIER Fuld implementering af de regionale forløbsprogrammer Fortsat øget henvisning til kommunale rehabiliteringstilbud Øget livskvalitet og handlekraft hos borgere, der har modtaget rehabiliterende ydelser Færre indlæggelser blandt borgere med kronisk sygdom Øget beskæftigelse efter endt rehabilitering UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 13

133 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - Pleje og behandling Sygehusvæsenet centraliseres i stigende grad. Det stiller nye krav til opgaveløsningen i det kommunale sundhedsvæsen. Behandlinger som ikke behøver højteknologisk apparatur eller speciallægelig kompetence gives nu til patienter i deres nærmiljø. Vordingborg Kommune tilbyder specialiseret pleje og behandling på en lang række områder. Det gælder blandt andet ældre medicinske patienter, misbrugere, psykisk syge og socialt udsatte. Opgaveløsningen er nøje afstemt med sygehusvæsenet og de praktiserende læger og defineres i Sundhedsloven og sundheds- og rammeaftaler med Region Sjælland. VI VIL Tilbyde den nødvendige og tilstrækkelige behandling med afsæt i kommunens kvalitetsstandarder Benytte evidensbaserede og effektive behandlingsmetoder Arbejde med individuelle, målrettede behandlingsplaner Kvalitetssikre vores behandlingsmetoder Sikre glidende overgange til og fra sundhedsvæsenets øvrige sektorer Behandlingsopgaverne løses med høj faglig kvalitet og sker i et tæt samarbejde med borgeren og de pårørende. Målet er altid at sikre et velkoordineret, effektivt patientforløb og skabe optimale betingelser for støtte og opfølgning. DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE At fastholde den høje kvalitet i kommunens børne- og omsorgstandpleje At implementere nye, nationale og internationale standarder i den kommunale alkohol- og stofmisbrugsbehandling Fortsat at sikre et højt sygeplejefagligt kompetenceniveau i alle sygeplejebaserede tilbud Opfølgning og tidlig indsats før og efter sygehusindlæggelse VORES SUCCESKRITERIER Gode behandlingsresultater (måles i forhold til landsgennemsnittet) Høj brugertilfredshed UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 14

134 BILAG 1 RISIKOFAKTORER, GENERELLE ANBEFALINGER OG NATIONALE MÅL DE 7 NATIONALE MÅL FOR DANSKERNES SUNDHED 1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed 3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4. Flere skal vælge et røgfrit liv 5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge 6. Færre børn skal være overvægtige 7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen FOREBYGGELSES- PAKKERNE Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker indeholder evidensbaserede og faglige anbefalinger til kommunale forebyggelsesindsatser. Anbefalingerne sikrer gode rammer for forebyggelse og kvalitet i indsatserne. De henvender sig til alle fagområder i kommunen og vedrører følgende risikofaktorer: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne indeklima i skoler Mad og måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 15

135 DE 10 NYE KOSTRÅD FRA FØDEVARESTYRELSEN 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 2. Spis frugt og mange grøntsager - spis 600 gram om dagen, mindst halvdelen skal være grøntsager 3. Spis mere fisk - I alt skal du have 350 g fisk om ugen 4. Vælg fuldkorn - spis mindst 75 g om dagen 5. Vælg magert kød og kødpålæg 6. Vælg magre mejeriprodukter 7. Spis mindre mættet fedt - vælg planteolier og flydende eller blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine 8. Spis mad med mindre salt 9. Spis mindre sukker 10. Drik vand i stedet for sodavand og saft UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 16

136 RYGNING Undlad at ryge. Hver eneste cigaret skader helbredet Rygning er den enkeltstående adfærdsfaktor, som har den største negative betydning for helbredet ALKOHOL Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande for kvinder om ugen og 21 for mænd Stop før 5 genstande ved samme lejlighed FYSISK AKTIVITET Børn og unge: Mindst 60 min. om dagen Voksne: Mindst 30 min. om dagen Ældre: Mindst 30 min. om dagen Overvægtige: Mindst 30 min. om dagen SOLBESKYTTELSE Brug solcreme Pas især på solen mellem klokken 12 og 15 Anbring altid helt små børn i skygge Undgå at bruge solarie UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 17

137 BILAG 2 NYTTIGE LINKS OM SUNDHED Læs mere om sundhedsområdet i Vordingborg Kommune på Læs mere om sundhedsprofilen for Vordingborg Kommune og øvrige kommuner i Region Sjælland på Hent oplysninger om sundhedstilstanden i resten af landet og sammenlign kommuner på Læs mere om frivillighedsområdet i Vordingborg Kommune på Læs mere om Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker på UDKAST - Sundhedspolitik, Vordingborg Kommune, l 18

138 Bilag: 4.1. Flygtningekvote og fordeling brev fra KKR Sjælland d. 18. juni Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 81683/14

139

140

141 Bilag: 5.1. Pjece til sygemeldte om reform.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86184/14

142 NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014

143 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli 2014 træder nye sygedagpengeregler i kraft. De betyder, at alle sygemeldte er sikret forsørgelse under hele sygdomsforløbet. Den såkaldte varighedsbegrænsning efter 12 måneder ophæves. Kort overblik over de nye regler Når du har været sygemeldt i mere end 5 måneder svarende til 22 uger, fortsætter sygedagpengene ikke længere automatisk. Vær dog opmærksom på, at der er overgangsregler frem til Din sagsbehandler skal efter 22. sygeuge vurdere din situation, og om sygedagpengeperioden kan forlænges. Der er en række muligheder for at få forlænget sygedagpengeperioden. Hvis du lever op til én af disse forlængelsesmuligheder, fortsætter du med at modtage sygedagpenge efter de 22 uger. Hvis din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges, overgår du til et jobafklaringsforløb, hvor du modtager en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst. Du kan i pjecen læse mere om, hvilke muligheder der er for at få forlænget sygedag-pengeperioden, og hvad et jobklaringsforløb indebærer. Gælder reglerne for dig? De nye regler om jobafklaringsforløb gælder for dig, hvis du den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge i mindre end 22 uger. Når du rammer den 22. sygeuge, vurderer din sagsbehandler din situation efter de nye regler, og om du kan forlænget sygedagpengeperioden eller skal overgå til et jobafklaringsforløb. Hvis du den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, fortsætter du uændret på sygedagpenge. Først når du har modtaget sygedagpenge i 52 uger, skal din sagsbehandler vurdere din situation, og om du kan forlænget sygedagpengeperioden eller skal overgå til et jobafklaringsforløb. Hvis du opbruger retten til sygedagpenge inden den 1. juli 2014, gælder de nye regler ikke for dig. Det betyder, at du vil miste retten til sygedagpenge, hvis din nuværende varighedsbegrænsning på 52 uger indtræder inden den 1. juli 2014, og du ikke kan få forlænget din sygedagpengeperiode efter forlængelsesmulighederne. Mister du retten til sygedagpenge, har du mulighed for at modtage kontanthjælp. Du skal være opmærksom på, at indtægter og formue bliver trukket fra i kontanthjælpen. Det gælder også ægtefælles eller samlevers indtægter og formue. 1

144 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn, du ellers ville have tjent. Afhængig af overenskomster og arbejdsforhold kan det være, at du fortsætter med at få løn i en periode, men det kan også være, at du mister din løn og i stedet skal søge om sygedagpenge. Uanset om du er i den ene eller anden situation, er der visse krav, du som sygemeldt skal leve op til. Forklaringen er, at du modtager en ydelse fra det offentlige også selvom du fortsætter med at modtage løn, fordi din arbejdsgiver modtager et beløb fra det offentlige, som svarer til sygedagpengene. Når du skal melde dig syg fra dit arbejde, sker det i første omgang til din arbejdsgiver. Hvis du modtager løn under sygdom, skal din arbejdsgiver give kommunen besked om din sygemelding, inden der er gået 5 uger fra din første sygedag. Hvis du er ledig, skal du melde dig syg til jobcentret og a-kassen via Jobnet. Din kommune får automatisk besked om din sygemelding fra første sygedag fordi sygemeldingen sker via Jobnet. Mødet med kommunen Når kommunen er orienteret om din sygemelding, sætter den gang i forskellige ting, så du kan modtage sygedagpenge og få hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Oplysningsskema Kommunen sender et såkaldt oplysningsskema til dig, som du skal udfylde. Du skal oplyse kommunen om din sygdom. Mens din arbejdsgiver ikke har ret til at vide, hvad du fejler, så forholder det sig modsat for kommunen. Som myndighed har den ret til at vide det. Du skal også oplyse, hvor lang tid du forventer, at sygemeldingen vil vare, og give dit bud på, om sygdommen påvirker din evne til at arbejde fremover. Kommunen bruger oplysningerne til at få den bedst mulige indsigt i din situation. Første samtale i kommunen Hvis du er syg i længere tid, bliver du indkaldt til en samtale med en sagsbehandler i din kommune: Den såkaldte første opfølgningssamtale. Samtalen skal holdes senest 8 uger fra din første sygedag. Den første samtale handler om, hvilken hjælp du skal have for at komme tilbage i arbejde. Eller hvis du er ledig for igen at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Sammen med din sagsbehandler fastlægger I den konkrete indsats, der skal sættes i gang. Det kan være, at I bliver enige om, at der ikke er behov for nogen indsats, fordi der er udsigt til, at du snart kan starte på arbejde igen. Hvis dit sygdomsforløb er længere og mere kompliceret, kan det være, at I bliver enige om fx et genoptræningsforløb. 2

145 Kommunen vil efter første samtale indkalde dig løbende til nye samtaler. Målet er, at du og din sagsbehandler i fællesskab vurderer, om indsatsen virker som ønsket, eller om der eventuelt skal gøres noget andet og mere. Delvis raskmelding På et hvilket som helst tidspunkt i dit sygeforløb kan du raskmelde dig, enten helt eller delvist. En delvis raskmelding betyder, at du arbejder på nedsat tid. Ved en delvis raskmelding modtager du løn for den tid, du arbejder, og du modtager sygedagpenge for den resterende tid. Hvis du får fuld løn under sygdom, vil din arbejdsgiver modtage refusion svarende til det, du ville have modtaget i sygedagpenge hvis du ikke havde ret til løn under sygdom. Ved en delvis raskmelding skal du stadig have opfølgningssamtaler løbende i kommunen. Samtalerne kan foregå telefonisk eller digitalt. Standby-ordning for alvorligt syge Sygemeldte, der har en alvorlig sygdom, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at være i kontakt med kommunen, behøver hverken at have samtaler eller deltage i nogen tilbud. Det gælder fx diagnoser som kræft eller svært hjertesvigt. Fritagelsen kaldes standbyordningen. Hvis du mener, at du kan og bør fritages, så spørg i kommunen. Du har ret til at afvise behandling Du har som sygemeldt mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller ECT-behandling. Afviser du en ordineret lægebehandling, har du ret til at få din sag vurderet af den såkaldte Klinisk funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, kan du dog også afvise den behandling. Du har alene mulighed for at afvise lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog. 3

146 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge? Langt de fleste er kun sygemeldt i en helt kort periode og er derefter tilbage på arbejde igen. Hvis du er sygemeldt i mere end 5 måneder svarende til 22 uger, fortsætter sygedagpengene ikke automatisk. På det tidspunkt skal din sagsbehandler vurdere din situation, og om sygedagpengeperioden kan forlænges. Uanset om den kan forlænges eller ej, kommer du aldrig til at stå i en situation uden forsørgelse, så længe du ikke er i stand til at arbejde. Du risikerer ikke at miste forsørgelse Hvis dine sygedagpenge ikke kan forlænges, overgår du til et jobafklaringsforløb. Her modtager du en ydelse på kontanthjælpsniveau, der ikke er afhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst. Læs mere om jobafklaringsforløb på næste side. Mange muligheder for forlængelse Der er en række muligheder for at få forlænget sygedagpengeperioden. Hvis du lever op til én af disse forlængelsesmuligheder, fortsætter du med at modtage sygedagpenge efter de 22 uger. Overblik over forlængelsesmuligheder Der er syv muligheder for forlængelse: (1) Hvis det er overvejende sandsynligt, at du kan revalideres til beskæftigelse dog ikke støttet beskæftigelse. Ved revalidering forstås omskoling, optræning inden for dit arbejdsområde eller en boglig uddannelse. Forlængelsens varighed afhænger af, hvornår forrevalideringen ophører, og den egentlige revalidering starter. (2) Hvis det er nødvendigt med en afklarende indsats herunder en helbredsmæssig afklaring for at klarlægge din arbejdsevne. Forlængelsen kan være op til 69 uger. (3) Hvis du er under eller venter på lægebehandling. Forlængelsen kan være op til 134 uger, hvis den lægelige vurdering er, at du vil blive arbejdsdygtig inden for perioden. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke med i de 134 uger. (4) Hvis kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse. (5) Hvis du lider af en livstruende, alvorlig sygdom. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning. (6) Hvis der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse. (7) Hvis kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag (efter pensionslovens 17, stk. 2). Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet denne afgørelse. Mulighed for flere forlængelser Når forlængelsen af sygedagpengene udløber, skal kommunen vurdere din sag igen, hvis du fortsat ikke er blevet raskmeldt. Du har igen mulighed for at få forlænget sygedagpengeperioden, hvis du lever op til en af forlængelsesreglerne. 4

147 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb Hvis du ikke kan få forlænget din sygedagpengeperiode, får du ret til et såkaldt jobafklaringsforløb. Under hele forløbet modtager du en ydelse, der svarer til niveauet for kontanthjælp. Ydelsen er dog ikke afhængig af hverken formue eller en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst og formue. I jobafklaringsforløbet er der undervejs et klart fokus på hele din situation, og indsatsen tager udgangspunkt i dine behov. Som beskrevet tidligere i pjecen, har kommunen et såkaldt rehabiliteringsteam, der inddrages i din sag. Teamet indstiller, hvilken tværfaglig indsats du skal have med fokus på dine muligheder for at arbejde, din sundhedstilstand og dine sociale forhold. Den helt konkrete indsats planlægger teamet i samarbejde med dig. Det skal ske inden en måned efter, at du er overgået til jobafklaringsforløbet. Hvis du allerede under dit sygedagpengeforløb har været i kontakt med rehabiliteringsteamet, skal du ikke til møde i teamet igen, fordi de allerede kender din sag. Når du starter i et jobafklaringsforløb, får du en koordinerende sagsbehandler, der er din faste kontaktperson under hele forløbet. Et jobafklaringsforløb kan vare i op til 2 år. Efter forløbet revurderer teamet din situation. Mulighederne er flere: Måske skal du overgå til en anden ydelse, starte på arbejde igen eller i et nyt jobafklaringsforløb. Det afhænger af, om du stadig er uarbejdsdygtig som følge af din sygdom. 5

148 Bilag: 5.2. Notat om konsekvenser af SDPreform Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86495/14

149 Resumè: Folketinget har den 11. juni 2014 vedtaget ny sygedagpengelov. Ny sygedagpengemodel Aftalen om reform af sygedagpengesystemet Forlig om en reform af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats introducerer en ny sygedagpengemodel,som bygger på følgende principper: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygeforløbet Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes Den enkelte borger skal sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner Sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb er midlertidige ydelser Der er vedtaget ny forlængelsesregel for livstruende, alvorligt syge uden tidsbegrænsning Reformen træder i kraft henholdsvis den 1. juli 2014 og den 1. januar 2015 De elementer i reformen, der vedrører økonomisk sikkerhed træder i kraft den 1. juli Indholdet af reformen: Den generelle varighed ved 52 uger inden for de seneste 18 mdr. er erstattet af den nye sygedagpengemodel med fremrykket revurderingstidspunkt til 22. uge. Jobcentret skal således allerede, når en borger har modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for de sidste 9 mdr. tage stilling til borgerens berettigelse til forlængelse af sygedagpengene. Varigheden for 2 af forlængelsesbestemmelserne er øget med 30 uger således at borgeren kan få sygedagpenge under forlængelsen i henholdsvis 69 uger og 134 uger ( 27 stk.1 nr. 2 og nr. 3.) Derudover er der ikke længere et fast antal uger på forlængelsesbestemmelsen 27 stk. 1 nr. 4 som er for personer, der ses at være berettiget til enten fleksjob eller førtidspension. Her skal sagen snarest muligt forelægges rehabiliteringsteamet, hvorfor borgen kan være på denne forlængelsesbestemmelse indtil dette er sket. Den nye forlængelsesbestemmelse til livstruende alvorligt syge er uden tidsbegrænsning, og denne forlængelsesbestemmelse er ændret fra tidligere, hvor den kun omfattede terminale borgere. Hvis borgeren ikke kan få forlænget sine sygedagpenge, skal sagen forlægges rehabiliteringsteamet inden 4 uger. Rehabiliteringsteamet skal udarbejde en indsatsplan sammen med borgeren. Forsørgelsesmæssigt betyder det, at borgeren overgår fra sygedagpenge til jobafklaring og med ressourceforløbsydelse. Denne ydelse svarer til kontanthjælpssatserne bortset fra, at formue og ægtefælles indkomst ikke vil have indflydelse på denne ydelse.

150 Disse jobafklaringsforløb har en varighed på 2 år, men forløbene kan forlænges i yderligere 2 år, sagen skal dog forinden forlængelsen forelægges rehabiliteringsteamet. Det skal bemærkes, at det fortsat er gældende for begge ydelsers vedkommende, at der er tale om midlertidige ydelser, og at borgeren kun er berettiget til disse ydelser, så længe de fortsat kan betragtes som værende uarbejdsdygtige. De er således ikke berettiget til hverken sygedagpenge eller jobafklaring, såfremt de ikke er uarbejdsdygtige eller deres helbredsmæssige tilstand er stationær. Konsekvenser for borgeren: Borgeren er nu sikret en økonomisk sikkerhed under sit sygeforløb, samt har borgeren ret til at sige nej til medicin og operationer, hvis de ikke ønsker denne behandling. Nu medfører det ikke længere stop af sygedagpengene. Borgeren har dog ikke ret til at sige nej til psykologbehandling eller træning, diætist m.v. Borgeren skal i situationer, hvor de siger nej til behandling også give samtykke til, at deres sag forelægges klinisk funktion, for at der derigennem kan komme et behandlingsalternativ. Borgen kan dog fortsat sige nej til et alternativ, der kommer fra klinisk funktion, hvis dette behandlingsforslag indebærer medicin og operation. Borgen vil således bevare sygedagpengene/ jobafklaring/ressourceforløbsydelsen i de situationer. Borgeren er sikret tryghed i en situation med alvorlig, livstruende sygdom. Det er udelukkende egen læge eller hospital, der kan afgøre og udtale sig om, der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom. Lægekonsulenter i jobcentrene kan ikke vurdere noget herpå. Generelt Reformen indebærer, at jobcentret fremadrettet udelukkende kan indhente lægelige oplysninger fra egen læge eller klinisk funktion, når en borger er bevilget et jobafklaringsforløb/ressourceforløb. Det er dog fortsat muligt for jobcentret at indhente andre lægelige oplysninger, mens borgeren modtager sygedagpenge. Konsekvenser for Jobcentret: Den nye reform vil medføre et øget antal sygedagpengemodtagere/personer i jobafklaringsforløb. Det vil også medføre, at flere borgeren vil få forlænget sygedagpengene, idet nogle af forlængelsesbestemmelserne er øget tidsmæssigt. Intentionerne i reformen har ikke været at spare, hvorfor denne øgning af forlængelsessager også vil kunne ses af regeringens konsekvens beregninger. Regeringen har dog samtidig med reformen ønsket at øge fokus på en målrettet tidlig indsats, der skal bidrage ti,l at flere bevarer deres tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Samlet forventes reformen fuldt indfaset at være nogenlunde udgiftsneutral. Reformen vil dog medføre behov for flere samtaler hos sagsbehandlerne, samtidig med, at flere borgere vil være berettiget til det nye jobafklaringsforløb. Det medfører, at der vil være et øget ressourceforbrug medarbejdermæssigt. Herunder vil der være behov for fastholdelseskonsulent, der kan bistå den syge og virksomheder med at fastholde den syge i arbejde.

151 De aktive redskaber, der skal bidrage til at flere kommer til bage i arbejde efter et sygeforløb er indskrevet i lovgivningen fra den Det betyder, at der peges på genoptaget delvis beskæftigelse, løntilskud og virksomhedspraktik, som de redskaber, der skal anvendes til borgere, der er sygemeldte. Det medfører derfor et langt større forbrug af virksomhedskonsulenttimer. Det skal bemærkes, at afdelingen for sygedagpengeopfølgning allerede nu har igangsat dette fokus i relation til arbejdsmarkedet. Dette skal ses på baggrund af de rehabiliteringsplaner, der skal udarbejdes, når der bevilges jobafklaringsforløb. Det er således et krav både nu og fra at der skal anvendes en del virksomhedskonsulenttimer i forhold til indholdet i den nye reform. De nye lægeerklæringer, der skal ligge inden 8 uger i en sag om sygedagpenge med virkning fra den , får jobcentret ikke nogen økonomisk kompensation for, hvilket således vil øge udgifterne på konto 6. for lægeregninger. Derudover vil der skulle ligge nye lægeerklæringer i sagerne forinden forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Der vil være en udgift til forelæggelse af sagen for klinisk funktion, betaling derigennem for speciallægeundersøgelser m.v. Der skal flere møder i rehabiliteringsteamet, hvilket medfører flere medarbejderressourcer i forhold til klinisk funktion, medarbejdere fra social/psykiatri, sundhed, jobcentret m.v. ca. 2 møder mere om mdr. Det er i lovgivningen fra obligatorisk for jobcentrene at tilbud kat.2 borgere mestringskurser Opsumeret: - Konsekvenser for jobcentret vil være øget behov for medarbejdere i og uden for jobcentret sagsbehandlere og virksomheds/fastholdelseskonsulenter. - Øgede udgifter til lægeerklæringer - Øgede udgifter til klinisk funktion - Øgede forsørgelsesudgifter både med og uden refusion. - Der er fortsat ingen refusion til sygedagpengeydelsen efter 52. uge - Udgifter til obligatorisk mestringskurser LP/21. juli 2014

152 Bilag: 6.1. Notat med resume af forlig om reform Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 85460/14

153 Notat: Resumé af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Forliget er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 18. juni Forligsparterne er enige om at gennemføre en reform af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige, som modtager arbejdsløshedsdagpenge. Aftalen omfatter: En individuel og tidlig indsats Tidlige samtaler i a-kasse og jobcenter månedlige samtaler i jobcenteret de første 6 måneder af ledighedsforløbet, herunder to samtaler fælles for jobcenter og a-kasse Ret og pligt til ét aktivt tilbud for aldersgruppen år fremrykkes ret og pligt til senest efter seks måneder sammenlagt ledighed, for unge under 30 år og ledige over 50 år opnås ret og pligt efter tre måneders sammenlagt ledighed Indsats skal være individuel og der skal være øget fokus på virksomhedsrettede tilbud Jobcenteret anvendelse af redskaber styres gennem økonomiske incitamenter driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering fjernes Mulighed for et reelt uddannelsesløft Ufaglærte ledige, faglærte ledige og ledige med en kort videregående uddannelse får ret til seks uger jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag ud fra en positivliste over kurser, der kan godkendes under ordningen. Inden for en pulje på 5 mio. kr. vil der være mulighed for at yde tilskud til kurser på positivlisten ud over 6 uger Regional uddannelsespulje på samlet 100 mio. kr. til køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb kommunerne kan under puljen få dækket 80 % af driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesforløb (positivlisten) Pulje på 150 mio. kr. til uddannelsesløft fra ufaglært til faglært. Ledige over 30 år, som enten er ufaglært eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte en uddannelse tidligt i ledighedsforløbet på 80 % af den maksimale dagpengesats (med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats) Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan anvende ordningen efter to måneders ledighed. Tilskud forhøjes til 40 kr. i timen, og tilskudsperioden udvides for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed (tilskud i hele uddannelsesperioden). Mulighed for tilskud til voksenlærlinge udvides til at omfatte alle brancheområder Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser (dagpengemodtagere ligestilles med kontanthjælpsmodtagere) Ret til at få vurdere uformelle kvalifikationer gennem en realkompetencevurdering for ufaglærte ledige Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed Ledige får mulighed og ansvar for selv at booke samtaler med jobcenter og a-kasse Mulighederne for opfølgning på rådighed styrkes dels gennem det intensive kontaktforløb og dels gennem en digital joblog, hvor den ledige skal registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter og hvor jobcenter og a-kasse kan følge med Virksomhedsservice og jobformidling Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave for jobcentrene samarbejdet med virksomhederne skal omfatte tre servicespor: (1) Rekruttering af ledige, (2) uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt (3) fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Virksomhedskontakt skal være koordineret på tværs af kommunerne, og der bliver etableret nationalt kontaktpunkt til beskæftigelsessystemet for store virksomheder

154 Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud Regler for private og offentlige løntilskud harmoniseres ved at tilskudssatsen til offentlige løntilskud reduceres væsentligt, og der indføres en karensperiode på 6 måneder for offentlige løntilskud (lige som for private). Varighed reduceres til henholdsvis 6 måneder og 4 måneder Muligheder for jobrotation begrænses krav om forudgående ledighed for vikarer hæves fra 3 til 6 måneder, og den højeste varighed for et vikariat reduceres fra 12 til 6 måneder Trinee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender En særlig indsats for langtidsledige Jobcenteret skal tilbyde den ledige en særlig intensiv og individuelt tilrettelagt indsats i slutningen af den to-årige dagpengeperiode. Den styrkede indsats sættes i værk efter 16 måneders ledighed, hvor der afholdes en supplerende samtale i jobcenteret med deltagelse af a-kassen Særlig indsats til ledige over 50 år (pulje på 10 mio. kr.) Kompetenceudvikling for jobkonsulenter Pulje på i alt 150 mio. kr. i perioden til kompetenceudvikling og videreuddannelse af jobkonsulenter i a-kasser og jobcentre Flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler De centrale love på beskæftigelsesområdet skal gennemskrives og offentligt løntilskud afbureaukratiseres Bedre anvendelse af digitale værktøjer skal forenkle arbejdsprocesser i kommunerne og forbedre mulighederne for mere effektiv styring af indsatsen bl.a. digitalisering af administration af voksenlærlingeordning, forenkling om befordringsgodtgørelse, selv-booking af samtaler m.v. Bedre organisering og styrket partsinddragelse Nye Regionale Arbejdsmarkedsråd skal erstatte de lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæftigelsesråd (RBR) det konkrete antal og den geografiske opdeling aftales efterfølgende med arbejdsmarkedets parter og aftalekredsen. Kommunerne kan fortsat have lokale råd, hvis de ønsker det Kommunerne forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet i KKR-regi Beskæftigelsesregioner nedlægges. Den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) med tre decentrale kontorer i Aalborg, Odense og Roskilde Afskaffelse af G-dage Der sker en gradvis afskaffelse af arbejdsgivernes dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag for personer med mindre end 3 måneder ledighed Revision af refusionssystemet Med virkning fra 2016 gennemføres en omlægning af refusionssystemet. Omlægningen skal gennemføres samtidig med tilpasninger det kommunale tilskuds- og udligningssystem Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen sker i efteråret 2014 med henblik på vedtagelse inden 1. januar Herefter kan reformen træde i kraft den 1. juli En lang række af de vigtige ændringer vil dog allerede skulle træde i kraft den 1. januar OS/16. juli 2014

155 Bilag: Politisk aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 85362/14

156 18. juni 2014 Forlig mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en reform af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere. Beskæftigelsesindsatsen skal til enhver tid understøtte, at Danmark har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. For både den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Aftalepartierne er enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og a-kasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige. Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og a-kasserne fortsat afholder den indledende CV samtale samt løbende rådighedsvurdering. Reformen har som mål, at: Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Regler og bureaukrati fjernes så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer. En individuel og tidlig indsats Aftalepartierne er enige om, at ledige skal have en individuel og meningsfuld indsats med et klart jobsigte, og at indsatsen igangsættes tidligere end i dag særligt med henblik på at forebygge langtidsledighed. Lediges kontakt med beskæftigelsessystemet skal samtidig være koordineret og sammenhængende.

157 Et fælles og intensiveret kontaktforløb Ledige skal inden for de første to uger til en samtale i a-kassen, hvor deres CV skal godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder en personlig plan for den ledige blandt andet med beskrivelse af den lediges situation, herunder for eksempel ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, uformelle kompetencer mv. Alle ledige deltager inden tre til seks ugers ledighed i en fælles samtale i jobcentret, hvor a-kassen medvirker. Ved samtalen fastlægges den lediges personlige plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger. Herefter skal alle ledige i de første seks måneder have et intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i jobcentret. A-kassen deltager i en fælles samtale, der afholdes i jobcentret i 5. eller 6. ledighedsmåned, og afholder som i dag to rådighedssamtaler inden for de første seks måneders ledighed. Samarbejdet mellem jobcenter og a-kassen omkring det intensiverede kontaktforløb understøttes blandt andet ved, at begge parter medvirker til at udarbejde den lediges personlige plan, og ved at der afholdes fælles samtaler. Ligeledes vil jobloggen understøtte et tæt samarbejde mellem jobcenter og a-kasse. Samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrettelægges fleksibelt, så det er muligt at rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for den enkelte ledige med mere kontakt de første måneder. Samtidig lempes kravene om frister, så samtalerne kan udskydes med op til to uger. Efter de første seks måneders ledighed er der samtaler i jobcentret ca. hver tredje måned og rådighedssamtaler i a-kassen efter behov. Alle ledige får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Jobcentrene beslutter iværksættelse af aktive tilbud. For at målrette indsatsen får alle ledige fremover ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed skal ledige ikke længere have gentagen aktivering hver sjette måned. Ledige på år får ret og pligt tilbuddet senest efter seks måneders sammenlagt ledighed. For denne aldersgruppe betyder det, at det aktive tilbud fremrykkes, idet tilbuddet i dag først gives efter senest ni måneders sammenlagt ledighed. Ledige under 30 år skal som i dag have påbegyndt ret og pligt tilbuddet efter tre måneders sammenlagt ledighed. Ledige på 50 år og derover skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed have et aktivt tilbud. For denne gruppe skal jobcentrene ligeledes have skærpet fokus på direkte jobformidling og virksomhedskontakt. Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud tidligere, hvis de vurderer, at det kan være relevant for den ledige. 2

158 Individuel indsats fokus på virksomhedsrettede tilbud I dialog med den enkelte ledige vurderer jobcentret, hvilket indhold der er relevant i forhold til ret og pligt tilbuddet, der som i dag skal have en varighed af minimum to uger. Jobcentret kan frit anvende alle tilbud i den eksisterende redskabsvifte, men skal have særlig fokus på virksomhedsrettede tilbud. Ledige får mulighed for selv at finde et virksomhedsrettet tilbud og får ret til tilbuddet, hvis det lykkes, og reglerne ellers er overholdt. Jobcentret og den ledige kan aftale yderligere aktive tilbud samt supplerende jobsøgningsaktiviteter, og derudover kan jobcentret altid igangsætte et ekstra tilbud efter behov, som den ledige har pligt til at deltage i. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering Den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra de nuværende 50 til 0 procent for dagpengemodtagere. Driftsrefusionen for ordinær uddannelse forbliver op til 50 procent lige som i dag. En fjernelse af driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering skal medvirke til, at den enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud og kun bruger øvrige vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe den ledige i job. I forlængelse af omlægningen af driftsrefusionen afsættes en pulje på 20 mio. kr. årligt til at understøtte indsatser for ledige med særlige udfordringer. Mulighed for et reelt uddannelsesløft Aftalepartierne er enige om, at uddannelsesindsatsen målrettes ledige med færrest kompetencer. Samtidig skal der være større fokus på reel opkvalificering i indsatsen og mere jobrettet uddannelse, så ledige i højere grad besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstatter den hidtidige ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Retten til seks ugers jobrettet uddannelse opnås fra første ledighedsdag, og ledige kan kun deltage i ét samlet kursusforløb. Såfremt den ledige ønsker at benytte retten til jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en samtale i jobcentret hurtigst muligt og senest en uge efter den ledige anmoder om det. Her kan jobcentret rådgive og vejlede om valg af uddannelse fra positivlisten. 3

159 For at sikre reelt jobrettede tilbud udarbejdes der en landsdækkende positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse, der fastsætter, hvilke kurser det er muligt at få i ordningen. Positivlisten fastlægges med afsæt i de nuværende AMU-kurser samt relevante uddannelsestilbud til KVU ere i form af udvalgte kurser på akademiniveau. Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til kurser på positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger. Regional uddannelsespulje Der afsættes en regional uddannelsespulje på samlet 100 mio. kr. årligt, så flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder. Kommunerne kan med midler fra uddannelsespuljen få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste. Der udarbejdes regionale positivlister for puljen blandt andet med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og i samarbejde med fx VEU-centrene og andre uddannelsesudbydere, jobcentre, a-kasser og brancheorganisationer. Derudover skal de regionale positivlister drøftes og godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd. Der skal være mulighed for, at den regionale positivliste kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Pulje til uddannelsesløft Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. årligt, så ledige med størst behov får mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært. Puljen giver mulighed for, at ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden. Puljen omfatter ledige, der tilstrækkelig erhvervserfaring til at påbegynde et uddannelsesforløb i spor 1 og spor 2 med skolepraktik på den nye erhvervsuddannelse for voksne. Under hele uddannelsen vil den ledige få højest 80 procent af den maksimale dagpengesats med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats, og den ledige fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under uddannelsesforløbet Det er jobcentret, der i dialog med den ledige beslutter, om uddannelsesløftet skal igangsættes, og hvad indholdet skal være. Uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Ledige, der deltager i et uddannelsesforløb, skal efter 16 måneders ledighed have en samtale i jobcenteret med henblik på at komme i job efter endt uddannelse. 4

160 Målrettet og styrket voksenlærlingeordning Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede, da de har størst uddannelsesbehov. Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. For ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse forudsætter det 12 måneders forudgående ledighed, hvis arbejdspladsen skal have tilskuddet. Tilskuddet til virksomheder, som ansætter en ledig som voksenlærling, forhøjes fra 30 kr. til 40 kr. i timen. Tilskudsperioden udvides samtidig for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, så virksomhederne kan få tilskud under hele uddannelsesforløbet. Samtidig får alle virksomheder uanset branche mulighed for at modtage tilskud for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Det betyder, at ordningen for ledige afkobles arbejdsmarkedsbalancen. Aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen fastholdes på 25 år, hvilket er i overensstemmelse med aldersgrænsen for den nye erhvervsuddannelse for voksne. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser Ledige uden uddannelse tilbydes læse-, skrive og regnekurser af jobcentret, hvis den ledige selv efterspørger det, og en læse-, skrive- og regnetest viser behov for det. Kurset kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive og regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU). Ledige under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, testes altid for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen påpeger problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer Ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering med henblik på uddannelse og job, hvor de kan få vurderet og få papir på deres uformelle kvalifikationer opnået via erhvervsdeltagelse. Realkompetencevurderingen finansieres af jobcentret og foretages af en ordinær uddannelsesinstitution under enten voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelses- ( EUD) eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU). Evaluering af effekten af uddannelsesløftet Det er afgørende, at uddannelsesinitiativerne i reformen har den tilsigtede virkning og således styrker lediges langsigtede tilknytning til arbejdsmarkedet. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal foretages en omfattende effektevaluering af alle uddannelsesinitiativerne, som blandt andet skal belyse beskæftigelses- og løneffekter. Nogle af initiativerne er længerevarende forløb, og beskæftigelsesvirkningerne vil derfor først slå igennem på længere sigt. Fx forventes et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært at have en varighed på mellem ½ og 1½ år, mens voksenlærlingeforløbene forventes at have en varighed på 2 år. 5

161 Der afsættes 10 mio. kr. i perioden fra til en effektevaluering af hvert af uddannelsesinitiativerne: Seks ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje til uddannelsesløft samt styrkelsen af voksenlærlingeordningen. Der er enighed om at drøfte resultaterne af effektevalueringerne samt foretage eventuelle ændringer i brugen af uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed Aftalepartierne er enige om, at ledige skal have større indflydelse på indsatsen for at styrke deres muligheder for at komme i arbejde. Der er også enighed om, at med større medindflydelse og mere valgfrihed til den enkelte ledige følger et behov for styrket opfølgning på rådighed. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog Ledige skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, der giver den ledige overblik over egen jobsøgning. Jobloggen skal også bruges til at forbedre vejledningen til den ledige om jobsøgning, og til at vurdere om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning. Ledige har selv ansvaret for at registrere egne jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. A-kassen og jobcentret får adgang til oplysningerne, så de kan følge med i den lediges jobsøgning og bedst muligt kan målrette vejledningen til den enkelte. A-kassen skal samtidig bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte ledige søger tilstrækkeligt til at leve op til rådighedskravene, og a-kassen skal på den baggrund følge målrettet op over for de ledige, som enten ikke bruger jobloggen eller søger job, som de skal. Ledige booker samtalerne Ledige får selv ansvaret for at booke samtaler med jobcentret og a-kassen og melde sig til relevante jobsøgningsaktiviteter via jobnet.dk. Jobcentret og a-kassen skal give relevant vejledning til ledige om selvbookingsystemet, og de kan fratage ledige retten til selv at booke samtaler, hvis det vurderes, at den enkelte ikke kan administrere det. Samtaler, hvor både jobcentret og a-kassen skal deltage, skal indkaldes af jobcentret. Styrkede muligheder for opfølgning på rådighed Med jobloggen og det intensive kontaktforløb bliver der styrkede muligheder for, at jobcentre og a-kasser løbende kan følge med i den lediges jobsøgning Jobcentrene får samtidig mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de finder, at den ledige ikke medvirker aktivt i indsatsen. De rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte, der suppleres med tilbud om nytteindsats. 6

162 Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen indebærer, at der ikke udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og indtil de igen deltager i tilbuddet. Virksomhedsservice og jobformidling Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen i langt højere grad skal have fokus på landets virksomheder. Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder For at styrke virksomhedskontakten skal alle jobcentre fremadrettet have et tæt samarbejde med virksomhederne inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Jobcentrene skal fremadrettet have jobformidling som en del af deres kerneopgaver. Det kan dreje sig om hjælp til at rekruttere arbejdskraft, informere og hjælpe virksomhederne med at oprette relevante uddannelses- og opkvalificeringsforløb til nyansatte medarbejdere herunder opkvalificeringsjob. Derudover skal jobcentrene tilbyde virksomhederne hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte medarbejdere. Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner Kommunerne skal fremover samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virksomhedskontakten, så virksomheder hurtigere kan få bedre hjælp til at rekruttere arbejdskraft. Samarbejdet på tværs af kommunegrænser skal understøtte, at hvert jobcenter hurtigt følger op, når en virksomhed henvender sig med et konkret behov for arbejdskraft. Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder Store og landsdækkende virksomheder skal kunne henvende sig til et nationalt kontaktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessystemet. Det nationale kontaktpunkt skal have dialog med store landsdækkende virksomheder om de overordnede rammer for service og sikre, at virksomhedernes ønsker til beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentre. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud Aftalepartierne er enige om, at de virksomhedsrettede tilbud skal bruges bedre, så flere ledige får styrket deres erhvervserfaringer, netværk og relationer på arbejdsmarkedet. Målretning af lønstilskud Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes, og reglerne for offentligt og privat løntilskud skal i højere grad harmoniseres. 7

163 Det indebærer, at kvote- og sanktionssystemet for offentligt løntilskud afskaffes, løntilskudssatsen til det offentlige reduceres fra de nuværende 141,02 kr. pr. time til 105,96 kr. pr. time, og at løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud forenkles. Samtidig indføres der en seks måneders karensperiode for offentligt løntilskud, som allerede i dag gælder for private løntilskud. Derudover ændres varigheden af et privat løntilskud fra de nuværende maksimalt 12 måneder til maksimalt seks måneder. Herudover ændres varigheden for offentlige løntilskud fra de nuværende maksimale seks måneder til fire måneder for dagpengemodtagere. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter De to eksisterende jobrotationsordninger målrettes, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige med størst behov. Varigheden af et jobrotationsvikariat for ledige bliver afkortet fra 12 måneder til maksimalt seks måneder, kravet til forudgående ledighed hæves fra tre til seks måneder, og statsrefusionen til kommunerne reduceres fra de nuværende 100 procent til 60 procent. Samtidig bliver muligheden for at kombinere elev- og lærlingeforløb med ansættelse af jobrotationsvikar i jobrotationsforløb afskaffet permane nt. Endelig hæves rammebevillingen på den særlige jobrotationsordning, der er målrettet ledige med en videregående uddannelse, med 200 mio. kr. årligt. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender Ledige dimittender med en videregående uddannelse får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger i stedet for fire uger, for dermed at få mere erhvervserfaring at søge videre på. Samtidig forlænges trainee-indsatsen for nyuddannede inden for AC-området og FTF-området i en toårig periode. En særlig indsats for langtidsledige Aftalepartierne er enige om, at der er behov for en effektiv og målrettet indsats for ledige sidst i dagpengeperioden. Styrket indsats sidst i dagpengeperioden Jobcentret skal tilbyde ledige en særlig intensiv og individuelt tilrettelagt indsats og jobsøgningsstøtte i den sidste del af dagpengeperioden. Den styrkede indsats sættes i værk efter 16 måneders ledighed, hvor der afholdes en supplerende samtale i jobcentret med det formål at revurdere indsatsen til den ledige. A-kassen deltager i samtalen. Indsatsen kan fx være tilbud om en personlig jobformidler samt et kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud, hvor den ledige samtidig kan få tilknyttet en jobkontaktperson i virksomheden. 8

164 Fokus på kvalitet i indsatsen for ledige i risiko for langtidsledighed Der gennemføres et udviklingsarbejde i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne med fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for ledige i risiko for langtidsledighed. Gennem erfaringsopsamling kortlægges blandt andet det udbytterige samtaleforløb, de gode jobstøtteaktiviteter og håndtering af ledige, der mangler motivation. Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år, herunder forsøg med særlig fokus på jobformidling. Kompetenceudvikling for jobkonsulenter Aftalepartierne er enige om, at ledige skal mødes af et professionelt beskæftigelsessystem, og at der afsættes betydelige ressourcer til at give jobkonsulenterne mere efteruddannelse og kompetenceudvikling, så de kan løfte de nye opgaver, der følger med reformen. Der afsættes i alt 150 mio. kr. i perioden til kompetenceudvikling og videreuddannelse af jobkonsulenter i a-kasser og jobcentre. Kommunerne og a-kasser skal delvist medfinansiere kompetenceudviklingen og inddrages i kortlægningen af behovet. Der udvikles samtidig et nyt landsdækkende afklaringsværktøj, der skal understøtte og guide tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde i både jobcentrene og a-kasserne, når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i job og i forhold til at tilrettelægge den konkrete indsats ud fra den enkeltes forudsætninger. Flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler Aftalepartierne er enige om, kommunerne skal have styrkede incitamenter og større frihedsgrader til at tilrettelægge en meningsfuld indsats for den enkelte ledige. Arbejdsprocesser i kommuner afbureaukratiseres Beskæftigelsesindsatsen afbureaukratiseres, så arbejdsprocesser i kommunerne bliver forenklet, og der sikres mere effektive arbejdsgange. Det drejer sig blandt andet om, at de centrale love på beskæftigelsesområdet gennemskrives, og at offentligt løntilskud afbureaukratiseres. Enkel og mere effektiv administration via digitalisering Bedre brug af digitale værktøjer skal sikre mere enkle arbejdsprocesser i kommunerne og forbedre mulighederne for mere effektiv styring af indsatsen. Administrationen af voksenlærlingeordningen digitaliseres, formkravene i forhold til befordringsgodtgørelsen afskaffes, og ledige skal selv booke deres samtaler digitalt. 9

165 Bedre organisering og styrket partsinddragelse Aftalepartierne er enige om at styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænserne, forenkle partsinddragelsen, og at arbejdsmarkedets parter inddrages i beskæftigelsesindsatsen på en bedre måde. Samtidig er der enighed om, at der er behov for, at staten i højere grad understøtter kommunerne med implementering af reformer på beskæftigelsesområdet. Styrket og forenklet partsinddragelse Arbejdsmarkedets parter skal være med til at sikre, at der sker en større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner og a-kasser med fx VEU-centre og de regionale vækstfora. Der oprettes nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire regionale beskæftigelsesråd, og som dækker hvert sit arbejdskraftopland. Aftalepartierne er enige om, at antallet af regionale arbejdsmarkedsråd og den præcise geografiske opdeling af de nye råd drøftes med arbejdsmarkedets parter og forligskredsen. Kommunerne kan fortsat have lokale råd, hvis de ønsker det. Et stærkere tværkommunalt samarbejde Kommunerne forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet i regi af de nuværende fem Kommunekontaktråd (KKR) for at styrke det tværkommunale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. En mere entydig og effektiv organisering Beskæftigelsesregionerne nedlægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og tre decentrale arbejdsmarkedskontorer, der placeres i Aalborg, Odense og Roskilde. De decentrale arbejdsmarkedskontorer skal ligeledes sekretariatsbetjene de nye Regionale Arbejdsmarkedsråd. Afskaffelse af G-dage Forligspartierne er enige om gradvist at afskaffe arbejdsgivernes dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (de såkaldte G-dage) for personer med mindre end 3 måneders ansættelse. En afskaffelse vil betyde, at der udbetales arbejdsløshedsdagpenge for de dage, hvor der tidligere blev udbetalt G-dage fra en arbejdsgiver. Der er enighed om at afskaffe en G-dag fra 2015 og yderligere en i 2017 og den sidste i 2018, således at G-dage for personer med mindre end 3 måneders ansættelse er afskaffet fra Forslaget indebærer fuldt indfaset merudgifter på 60 mio. kr. årligt. Reform af refusionssystemet Som led i den samlede beskæftigelsesreform gennemføres med virkning fra 2016 den af regeringen foreslåede refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Provenuet fra effekterne af refusionsomlægningen udgør i alt 2,1 mia. kr. i perioden , jf. skitse til Vækstpakke Det vil være op til regeringen i næste valgperiode at tage stilling til den konkrete anvendelse. 10

166 Forligskredsen er enig om, at omlægningen skal gennemføres samtidig med tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som imødegår de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen, og som tager hensyn til kommunernes forskellige befolkningssammensætning. Tilpasningerne forudsættes at omfatte tre elementer, således som det er fremlagt. For det første en initial tilpasning af udligningssystemet fra 2016, der øger udligningsniveauet, hæver overudligningsgrænsen og forstærker udligningen for kommuner med højt strukturelt underskud indenfor rammerne af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. For det andet en midlertidig kompensationsordning. Og for det tredje en yderligere tilpasning af tilskuds- og udligningssystemet, som håndterer de langsigtede byrdemæssige ændringer fra Ændringerne sker på baggrund af et arbejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg. Forligskredsen er enig om at drøfte refusionsomlægning og udligningsændringer i august 2014 med henblik på fremsættelse af lovforslag i samlingen Ikrafttrædelse Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen sker i efteråret 2014 med henblik på vedtagelse inden 1. januar Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder i kraft den 1. juli 2015 med følgende undtagelser, der træder i kraft den 1. januar 2015: Afskaffelse af gentagen aktivering Omlægning af driftsrefusion Regional pulje Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse Målrettet voksenlærlingeordning Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser Målretning af offentligt og privat løntilskud Jobrotation Virksomhedspraktik og trainee-indsats Styrket indsats sidst i ledighedsperioden Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed En mere entydig og effektiv organisering Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser Den nuværende suspension af strafrefusionen udløber den 29. december 2014, hvorfor afskaffelsen heraf skal træde i kraft samme dato. Desuden er der følgende undtagelser: Joblog implementeres trinvis med fuld indfasning primo Selvbooking træder fuldt i kraft primo Digitalisering af voksenlærlingeordningen træder i kraft medio Afklaringsværktøjet bliver trinvis implementeret, hvor første version vil være klar medio 2015, og sidste trin vil være fuldt indfaset 1. januar Økonomi Aftalen om en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en omprioritering af ressourcerne på beskæftigelsesområdet for at understøtte en mere effektiv 11

167 indsats for ledige. Samtidig medfører reformen et positivt bidrag til beskæftigelsen, der styrker de offentlige finanser. Gennem afbureaukratisering og effektivisering af beskæftigelsesindsatsen tilvejebringes en umiddelbar direkte mindreudgift på ca. 650 mio. kr. fuldt indfaset i 2020, som omprioriteres til et betydeligt løft i den jobrettede uddannelse, en tidligere og individuel indsats for ledige samt nye tilbud for langtidsledige. Aftalen løfter isoleret set den strukturelle beskæftigelse med 800 personer og styrker isoleret de offentlige finanser med 80 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1. Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved Aftale om en beskæftigelsesreform (fuldt indfaset) Mio. kr niveau Direkte virkning 2020, uændret adfærd Samlet strukturel virkning 2020, ændret adfærd En individuel og tidligere indsats Afskaffelse af meningsløs aktivering Løft i den jobrettede uddannelse Styrket indsats for langtidsledige Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud Bedre service til virksomhederne 5 5 Kompetente medarbejdere i jobcentre og a kasser Afbureaukratisering og regelforenkling Bedre organisering af beskæftigelsesindsatsen Målretning af puljer på beskæftigelsesområdet Afskaffelse af G-dage I alt På lang sigt styrker aftalen den strukturelle beskæftigelse med personer og forbedrer BNP med 2,7 mia. kr., jf. tabel 2. Tabel 2. Beskæftigelses og BNP-virkninger af udspil til en beskæftigelsesreform 2020 Langt sigt Strukturel beskæftigelse BNP 0,5 mia. kr. 2,7 mia. kr. Forligspartierne konstaterer, at der i aftalen om kommunernes økonomi for 2015 mellem regeringen og KL indgår effektiviseringer for 550 mio. kr. årligt i jobcentrene. Hertil kommer et provenu fra effekterne af den aftalte omlægning af refusionssystemet svarende til ca. 0,8 mia. kr. årligt i Den samlede strukturelle virkning på 80 mio. kr. i 2020 har partierne forskellige ønsker til den konkrete udmøntning af, og det vil derfor være op til regeringen i næste valgperiode at tage stilling til den konkrete anvendelse. Bilagsoversigt Intensiveret kontaktforløb i a-kassen og jobcentret Tidspunkt for første ret og pligt tilbud Afskaffelse af gentagen aktivering Redskabsviften på aktive tilbud 12

168 Driftsrefusion Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse Regional pulje Pulje til uddannelsesløft Målrettet og styrket voksenlærlingeordning Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser Ret til realkompetencevurdering Joblog for ledige Selvbooking Rådighed og sanktioner Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder Målretning af offentligt og privat løntilskud Målretning af jobrotationsordningerne Virksomhedspraktik og trainee-indsats Indsats sidst i ledighedsperioden Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed Kompetenceudvikling for jobkonsulenter Afklaringsværktøj Arbejdsprocesser i kommuner afbureaukratiseres Enkel og mere effektiv administration via digitalisering Bedre organisering og styrket partsinddragelse Afskaffelse af G-dage for kortidsansættelser 13

169 Bilag: 7.1. Projekt for ressourceforløbsmodtagere Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86539/14

170 Projekt for ressourceforløbsmodtagere Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering har udbudt midler til empowerment og det gode ressourceforløb. Jobcentret har fået bevilget 1½ mill.kr. til det gode ressourceforløb. Baggrunden for denne bevilling er, at mange nu har fået bevilget ressourceforløb som bl.a. er alternativ til en førtidspension eller for at minimere risikoen for at komme i en sådan situation, hvor borgeren ikke kan varetage beskæftigelse helt eller delvist. Meningen med udvikling af metoder i disse forløb, skal ses på baggrund af intentionerne i lovgivningen om førtidspension. Det er hensigten at få flere tilbage i ordinær beskæftigelse/uddannelse via ressourceforløbene, alternativ få borgeren til at kunne varetage et fleksjob. Det skal bemærkes, at der med reformen ikke er fulgt hverken midler eller metoder med i forhold til indhold i disse ressourceforløb. Rehabiliteringsteamet udarbejder en indsatsplan, som den koordinerende sagsbehandler sammen med borgeren skal efterleve. Derudover skal den koordinerende sagsbehandler sammen med borgeren finde en måde at løse de barrierer, der hindrer borgeren i at opnå en hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. Indholdet i ansøgningen: Jobcentret har i sin ansøgning lagt vægt på, at vi forventer at 5 % skal tilbage i ordinær beskæftigelse/påbegynde et uddannelsesforløb. Jobcentret har fået bevilget penge til udvikling af det gode ressourceforløb: Vi ønsker at arbejde med borgerens egen motivation i samtalen og i de tilbud den enkelte får. Vi tænker, at vi vil bruge samtalen på at finde frem til, hvad der motiverer borgeren og anvende dennes motivation i relation til den tilknytning til arbejdsmarkedet borgeren skal have. Vores centrale punkter i det gode ressourceforløb vil være den koordinerende sagsbehandlers udvikling af samtalen med borgeren. Det næste vi vil gøre er, at vi tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes egen definition af hvad barriererne er for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi gør det klart for borgeren, at vi ønsker at denne skal deltage i tilbud og borgeren vil så få mulighed for at vælge imellem forskellige tilbud, men kan ikke vælge dette fra. Idet vi tager udgangspunkt i borgerens beskrivelse af egne barrierer, de helbredsmæssige oplysninger samt borgerens ønsker for valg af tilbud finder vi det, relevant at borgeren også deltager heri. Vi tænker, at de tilbud vi giver vil blive tilrettelagt meget individuelt; vi tænker samtidig, at et tilbud med sideløbende med afklarende samtaler vil gøre, at borgeren inden for rimeligt kort tid vil kunne deltage i mere eller mindre arbejdsmarkedsrettede aktiviteter. Vi vil til hver borger finde en arbejdsgiver, der skal være klar til at tage imod en borger med evt. mange vanskeligheder; vi vil derudover give arbejdsgiver kompensation for at denne står klar til at tage imod

171 borgeren, selvom denne kan have stort fravær m.v. Arbejdsgiveren findes ved, at vi finder borgerens egen motivation og interesse for noget og giver dermed borgeren en mulighed for at kanalisere en interesse ind i noget arbejdsmæssigt, der så kan udvikle borgeren i relation til arbejdsmarkedet. Vi tror på at borgeren altid har/har haft en drøm om hvad han/hun ville arbejde med på arbejdsmarkedet. Selvom drømmen var der som ganske ung, har borgeren en interesse, der er mere fremtrædende end andet. Vi tænker at vi også vil anvende geruda-profilen - en kompetenceprofil - sammen med de borgere, hvor det giver mening. En profil borgeren selv udarbejder, og hvor der efterfølgende er en samtale, hvor resultatet gennemgås med borgeren. Vi tænker, at vi er nødt til at give borgeren tid og rum til at finde sine ressourcer; vi tænker samtidig, at vi vil hjælpe med at overvinde/minimere de barrierer, der fremkommer. Eksempelvis hvis der er gæld, vil vi sætte en finansiel rådgiver på, der kan forsøge at indgå aftaler med kreditorer; er der problemer med børn indleder vi et tæt samarbejde med børn og unge og forsøger at inddrage dem i processen med borgeren. Hvis borgeren har mange smerter vil vi gå mere ind i, hvad man kan med disse smerter, og hvordan man kan arbejde med disse. Hvis man er angst vil vi sætte psykolog på, som har en kognitiv/adfærdsmæssig tilgang. Arbejdsmæssigt vil vi inddrage arbejdsgivere og brancheorganisationer til at afklare de muligheder, borgeren selv vælger i forhold til arbejdsplacering. Generelt tror vi på, at vi skal arbejde meget individuelt på mange fronter og med mange tilbud, herunder netop inddrage sundhedspersonalet og engagere medarbejdere derfra som eksempel støtte/coach. Projektets indhold er derfor: Individuelt tilrettelagt sammen med borgeren. Individuelle tilbud hvor borgeren kan vælge mellem flere tilbud. Aftaler med arbejdsgivere, der kompenseres for deres tid og de ressourcer, de giver borgeren. Tilknytning af coach/mentor, herunder inddragelse af kommunens andre afdelinger i forhold de tilbud de har, og hvor det kan være muligt at få andre afdelingers medarbejdere som mentor/coach. Hovedfokus på borgerens ønsker og interesser, så disse kan omsættes til en arbejdsfunktion. Borgeren definerer som udgangspunkt selv hvad de mener de kan deltage i og hvor meget - det skal respekteres. Omvendt skal de deltage - hvis de ikke gør det, skal vi sammen med borgeren nøje gennemgå hvad der gør at planen skal ændres: f.eks. hjælpe borgeren med at se et adfærdsmønster. Vi vil inddrage de fagpersoner, der er relevante for den enkelte borger. Vi vil sætte ressourcer ind på at udvikle den koordinerende sagsbehandlers samtale, idet det vil være samtaler og tilbud der i fællesskab skal skabe en positiv ressourceudvikling for borgeren. LP/21. juli 2014

172 Bilag: Arbejdsmarkedet i tal_juli 14.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 85049/14

173 ARBEJDSMARKEDET I TAL JULI 2014 Nøgletal og ledelsesinformation Udviklingen på arbejdsmarkedet Vordingborg Kommune Jobcenter Vordingborg 9. juli 2014

174 Indhold: Tabel 1 Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune Fig. 1 a) Ministermål 2: Tilgang til førtidspension b) Lokalt mål: Antal sygedagpengesager over 52 uger c) Ministermål 3: Antallet af langtidsledige d) Ministermål 4: Dialog med virksomheder lokale virksomheders samarbejdsgrad med jobcentrene e) Lokalt mål: Jobrotation Fig. 2 a) Arbejdsløshedsdagpenge (med og uden aktivering) b) Tilgang og afgang arbejdsløshedsdagpenge (med og uden aktivering) Fig. 3 a) Uddannelseshjælp - uddannelsesparate (med og uden aktivering) b) Uddannelseshjælp - aktivitetsparate (med og uden aktivering) Fig. 4 a) Kontanthjælp jobparate (med og uden aktivering) b) Kontanthjælp aktivitetsparate (med og uden aktivering) c) Tilgang og afgang alle kontanthjælpsmodtagere (med og uden aktivering) Fig. 5 a) Sygedagpenge b) Tilgang og afgang modtagere af sygedagpenge c) Modtagere af sygedagpenge fordelt på varighed af forløb Fig. 6 a) Tilgang og afgang kontanthjælp omfattet af introduktionsprogram b) Tilgang og afgang revalidering og for-revalidering c) Tilgang og afgang ledighedsydelse d) Tilgang og afgang fleksjob e) Tilgang og afgang førtidspension Fig. 7 a) Aktiveringsgrad for ledige 2

175 Tabel 1: Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune, maj 2014 Modtagere af ydelse (berørte) Fuldtidspersoner Antal Ændring fra samme måned året før Antal Ændring fra samme måned året før Arbejdsløshedsdagpenge (inkl. aktiverede) % % Særlig uddannelsesydelse** % % Kontanthjælp*** % % Jobparate % % Aktivitetsparate % % Uddannelseshjælp*** % % Uddannelsesparate 86 - % 82 - % Aktivitetsparate % % (Kontant- og uddannelseshjælp samlet)*** % % Revalidering (inkl. for-revalidering) % % Sygedagpenge % % Ressourceforløb % % Alle midlertidige ydelser* % % Ledighedsydelse % % Fleksjob % % Førtidspension % % Efterløn % % Alle permanente ydelser* % % Alle ydelser* % % Andel af befolkningen (aldersgrupperne år) 28 % 26 % Noter: * Hvis en person har modtaget mere end én form for ydelse i løbet af en måned, er personen talt med mere end én gang under antal modtagere (berørte) ** Særlig uddannelsesydelse og ressourceforløb indført fra starten af Derfor kraftig udvikling i antal modtagere i løbet af Tal for modtagere af uddannelsesydelse er kun opdateret frem til marts 2014 *** Fra og med 1. januar 2014 er der sket en opdeling mellem modtagere af uddannelseshjælp og modtagere af kontanthjælp som følge af kontanthjælpsreformen. I hele 2014 vil der derfor være en særskilt opgørelse af udviklingen i modtagere af de to ydelser samlet. Kilde: 3

176 Kilde: Jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. For 2014 er fastlagt som målsætning, at tilgangen til førtidspension i 2014 (rullende år) skal begrænses til højest 100 personer. Kilde: Jobcenteret har som lokalt mål fastsat, at antallet af sygedagpenge sager med en varighed på over 52 uger, skal begrænses til 85 ultimo

177 Kilde: Jobcenteret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledighed opgøres antallet af jobklare ledige (a-dagpenge og kontanthjælp), der har været ledige i minimum 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. For 2014 er fastlagt som målsætning, at antallet af langtidsledige skal begrænses til 275 personer i december Kilde: Jobcenteret skal styrke samarbejdet og dialogen med de lokale virksomheder. For 2014 er fastlagt som målsætning, at 35 % af virksomhederne i Vordingborg Kommune skal have samarbejdet med enten det lokale jobcenter eller et af jobcentrene i nabokommunerne. 5

178 Kilde: Egen opgørelse Jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. For 2014 er der fastlagt som målsætning for samarbejdet med virksomhederne, at der etableres jobrotation i virksomheder i kommunen svarende til mindst 60 fuldtidspersoner og omfattende mindst 170 jobrotationsvikarer. Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er ledige med arbejdsløshedsdagpenge i den pågældende periode, og som enten er eller ikke er i aktivering (bruttoledighed). 6

179 Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før periodens start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter bruttoledighed (med og uden aktivering) blandt ledige med arbejdsløshedsdagpenge. Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate (bruttoledige). Omfatter også uddannelsesparate, der modtager uddannelseshjælp omfattet af et introduktionsprogram. 7

180 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der modtager uddannelseshjælp som aktivitetsparate (bruttoledige). Omfatter også uddannelsesparate, der modtager uddannelseshjælp omfattet af et introduktionsprogram. Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er jobparate, men ledige med kontanthjælp i den pågældende periode, og som enten er eller ikke er i aktivering (bruttoledighed). Omfatter også jobparate, der modtager kontanthjælp omfattet af et introduktionsprogram. 8

181 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der er aktivitetsparate og ledige med kontanthjælp i den pågældende periode, og som enten er eller ikke er i aktivering (bruttoledighed). Omfatter også aktivitetsparate, der modtager kontanthjælp omfattet af et introduktionsprogram. Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter bruttoledighed (med og uden aktivering) blandt alle ledige med kontanthjælp (inkl. personer omfattet af introduktionsprogram). 9

182 Kilde: Anm.: Det gennemsnitlige antal personer, der modtager sygedagpenge i den pågældende periode. Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter modtagere af sygedagpenge. 10

183 Kilde: Anm.: Modtagere af sygedagpenge den sidste dag i måneden fordelt på varighed af forløb med sygedagpenge. Kilde: Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før perioden start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Omfatter modtagere af kontanthjælp, som er omfattet af introduktionsprogram. 11

184 Kilde: Anm.: Se anm. Til fig. 6a. Omfatter modtagere af revalidering. Kilde: Anm.: Se anm. Til fig. 6a. Omfatter modtagere af ledighedsydelse. 12

185 Kilde: Anm.: Se anm. Til fig. 6a. Omfatter personer med fleksjob. Kilde: Anm.: Se anm. Til fig. 6a. Omfatter modtagere af førtidspension. 13

186 Aktiveringsgraden angiver, hvor stor en andel af de ledige, der deltager i aktivering, og hvor stor en andel af en normal arbejdsuge på 37 timer, denne aktivering omfatter. Der er ikke fastlagt succeskrav til aktiveringsgrad. Kilde: 14

187 Bilag: 8.2. Resultatoversigt 2014_kvt1.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 06. august Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 85053/14

188 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7-9, DK 4000 Roskilde Telefon

189 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Udviklingen i borgere på offentlig forsørgelse Udviklingen i beskæftigelsen 6 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS 8 3. UNGE UNDER 30 ÅR PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Unge ydelsesmodtagere i jobcentrene Unge og uddannelse TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION Tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene Udviklingen i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Udviklingen i sygefraværsforløb Udviklingen i langvarige kontanthjælpsforløb UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE Langtidsledigheden i jobcentrene DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS DEN AKTIVE INDSATS Tidlig indsats Aktiveringsgraden og aktiveringsberørte AFGANG TIL SELVFORSØRGELSE 51 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2/54

190 1. INDLEDNING 1 Denne rapport indeholder opfølgning på resultaterne af indsatsen i de 44 jobcentre i Østdanmark for 1. kvt Hovedvægten ligger på ministerens fire mål og de indsatser og fokusområder, der er relevante ift. de fire mål, herunder indsatser for at implementere reformerne på beskæftigelsesområdet. De fire mål er: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse flere unge uden uddannelse skal starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes antallet af langtidsledige personer skal begrænses mest muligt. Mål 4: En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder - samarbejdet med virksomhederne skal styrkes. 1.1 Udviklingen i borgere på offentlig forsørgelse Resultaterne af indsatsen i 1. kvt skal ses i lyset af, at bruttoledigheden (inkl. aktiverede) er faldet med 11,6 pct. i det seneste år (marts 2013 marts 2014). Det er et større årligt fald end ved seneste status i december Udviklingen fra de seneste rapporter er dermed fortsat. En del af faldet skyldes dog nogle tekniske ændringer i opgørelserne af ledigheden som følge af kontanthjælpsreformen, hvor unge under 30 år uden uddannelse nu får uddannelseshjælp og ikke kontanthjælp. I denne gruppe tæller kun åbenlyst uddannelsesparate med i ledigheden, da de fortsat skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder ikke for uddannelsesparate unge, hvorfor de ikke tæller med i ledigheden. Ledigheden er (igen) faldet mere i Region Sjælland (-15,0 pct.) end i Region Hovedstaden (-10,1 pct.). På landsplan er ledigheden faldet med 12,8 pct. Siden december måned er ledigheden faldet med knap 900 personer 2. Bruttoledigheden (inkl. aktiverede) Som nævnt er bruttoledigheden faldet med 11,6 pct. fra marts 2013 til marts I marts 2014 er der godt bruttoledige i Østdanmark, jf. figur 1, og ledighedsprocenten er 5,6 pct. 1 Afgræsningen af kommuner i rapporten følger jobcenterstrukturen dvs. de forpligtende samarbejder mellem Vallensbæk/Ishøj og Tårnby/Dragør figurerer som Vallensbæk og Tårnby. Det er dog de forpligtende samarbejders samlede resultater, der kigges på. 2 Her skal man dog være opmærksom på sæsonudsving. 3/54

191 Faldet i bruttoledigheden omfatter nu både dagpengemodtagere (-13 pct.) og kontanthjælpsmodtagere (-8,5). I de seneste rapporter har der været en stigning for kontanthjælpsmodtagerne. Antallet af aktiverede er faldet for både dagpengemodtagere (-23,5 pct.) og kontanthjælpsmodtagere (-25,6 pct.). Tidligere var der en stigning for kontanthjælpsmodtagerne. Figur 1. Udvikling i det gennemsnitlige antal bruttoledige i Østdanmark, januar marts Østdanmark - Antal aktiverede Østdanmark - Antal ledige (netto) Antal ledige Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i ledigheden i kommunerne 3 Alle kommuner har et fald i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) fra marts 2013 til marts 2014, jf. figur 2. Kalundborg har det største fald (-22,7 pct.), mens Vallensbæk har det mindste fald (-2,3 pct.) 4 Figur 2. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i Østdanmark, marts 2013 marts % -5% -2,3% -10% -15% -11,6% -20% -22,7% -25% Kalundborg Halsnæs Næstved Ringsted Guldborgsund Lolland Gribskov Bornholm Sorø Odsherred Lejre Stevns Slagelse Fredensborg Frederikssund Albertslund Faxe Allerød Køge Brøndby Vordingborg København Holbæk Solrød Hørsholm Egedal Helsingør Ishøj Rødovre Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup Gentofte Greve Rudersdal Frederiksberg Tårnby Glostrup Gladsaxe Hvidovre Herlev Roskilde Ballerup Furesø Hillerød Dragør Vallensbæk Østdanmark Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3 Her er der taget udgangspunkt i den enkelte kommune og ikke de forpligtende samarbejder. 4 I Kalundborg er der i alt ledige, mens der er 380 i Vallensbæk. 4/54

192 Allerød har fortsat den laveste bruttoledighedsprocent på 2,4, mens Ishøj fortsat har den højeste på 10,3 pct., jf. figur 3 5. Udgangspunktet er dermed meget forskelligt fra kommune til kommune. Ledighedsprocenten i Østdanmark er 5,6 pct. Figur 3. Ledighedsprocenten for bruttoledige (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i Østdanmark, marts % 10% 10,3% 8% 6% 5,6% 4% 2% 2,4% 0% Allerød Hørsholm Rudersdal Lejre Dragør Egedal Gentofte Lyngby- Solrød Hillerød Fredensborg Furesø Roskilde Greve Gribskov Holbæk Frederikssund Tårnby Vallensbæk Hvidovre Helsingør Rødovre Ringsted Gladsaxe Sorø Stevns Frederiksberg Køge Vordingborg Næstved Ballerup Kalundborg Halsnæs Faxe Herlev Glostrup Guldborgsund Odsherred København Slagelse Brøndby Bornholm Høje-Tåstrup Albertslund Lolland Ishøj Østdanmark Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i Østdanmark er faldet med godt personer (svt. et fald på 4,4 pct.) fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 1. Det er samme udvikling som for hele landet. Der er i alt godt personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i Østdanmark. Antallet er steget med godt siden seneste status i december Der har været et fald for de fleste ydelser dog er antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere steget med 1,5 pct. Derudover er antallet af personer i fleksjob steget med 5,4 pct. Samlet er 16,7 pct. af den årige befolkning i Østdanmark på offentlig forsørgelse i marts Andelen er 4,7 procentpoint højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Næsten hver femte borger i den erhvervsaktive alder i Region Sjælland (19,9 pct.) er på offentlig forsørgelse, mens det gælder for 15,2 pct. Region Hovedstaden forskellen er stort set den samme som ved seneste status i december I Allerød er der i alt 277 ledige, mens der er i Ishøj. 5/54

193 Tabel 1. Udviklingen i antal modtagere af overførselsindkomster i Østdanmark, marts marts 2014 Ydelsesgruppe Antal fuldtidspersoner Udvikling mar m ar. 2014, Andel af befolkningen 1 mar mar Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet Dagpengemodtagere ,6-18,2 2,9 2,9 Kontanthjælpsmodtagere ,5 2,6 3,4 3,0 Jobparate ,9-34,3 1,0 0,8 Aktivitetsparate ,9-27,5 2,3 2,1 Uddannelseshjælpsmodtagere ,1 1,2 Åbenlyst uddannelsesparate ,1 0,1 Uddannelsesparate ,4 0,4 Aktivitetsparate ,6 0,6 Revalidender og forrevalidender ,7-8,9 0,2 0,3 Sygedagpengemodtagere ,9-11,1 1,8 2,0 Personer i ressourceforløb ,7 4145,8 0,1 0,1 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,6 116,0 0,3 0,3 M idlertidige ydelse i alt ,9-5,7 9,8 9,8 Ledighedsydelsesmodtagere ,0-13,2 0,4 0,4 Personer i fleksjob ,4 7,5 1,1 1,6 Førtidspensionister ,2-4,4 5,5 8,5 Permanente ydelser i alt ,7-2,9 6,9 8,5 Ydelser i alt ,4-4,4 16,7 18,3 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Da der er mange efterregistreringer af sygedagpenge, er antallet af fuldtidspersoner i marts 2014 undervurderet, hvilket også betyder at udviklingen ift. samme måned året før ser mere positiv ud end den reelt er. 2. Tallene for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er fra februar Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af visitationskategorierne, da nogle ikke er visiteret og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere er den samlede udvikling i antallet af kontant- og uddannnelseshjælpsmodtagere. 3. Tallene for særlige uddannelsesydelser er fra februar Befolkningstal er fra 1kvt2014 og gælder alle årige. Aldersafgrænsningen vedrører udelukkende befolkningstallet og ikke antallet af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. pct. mar. 2014, pct Udviklingen i beskæftigelsen Samtidig med faldende ledighed har der været en stigning i beskæftigelsen på 0,7 pct. i det seneste år (svarende til knap flere i beskæftigelse), jf. figur 4 på landsplan har der været en stigning på 0,5 pct. Der er således tendenser til bedringer på arbejdsmarkedet. Figur 4. Udviklingen i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, marts 2013 marts % 3% 3,0% 2% 1% 0,7% 0% -1% -2% -1,7% Lolland Bornholm Holbæk Hørsholm Fredensborg Guldborgsund Egedal Rødovre Ballerup Brøndby Vordingborg Furesø Rudersdal Halsnæs Lejre Allerød Slagelse Gentofte Albertslund Glostrup Greve Lyngby-Taarbæk Næstved Frederikssund Odsherred Hillerød Gribskov Kalundborg Gladsaxe Hvidovre Solrød Roskilde Helsingør Frederiksberg Ringsted Vallensbæk Faxe Høje-Taastrup Tårnby Stevns Sorø København Køge Herlev Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Der er målt på de beskæftigedes bopælskommune. 27 kommuner i Østdanmark har haft stigende beskæftigelse, mens 15 kommuner har haft faldende beskæftigelse i to kommuner er beskæftigelsen uændret. Herlev har haft den største stigning på 3 pct., mens Lolland har det største fald på 1,7 pct. Stigningen er større i Region Hovedstaden (+0,8 pct.) end i Region Sjælland (+ 0,3 pct.). 6/54

194 Vurderingen af resultaterne i jobcentrene skal derfor ses i lyset af de geografiske forskelle i både ledighedsudviklingen herunder forskelle i ledighedsniveauerne og beskæftigelsesudviklingen. 7/54

195 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i 1. kvt er følgende: Flere unge i uddannelse: Der foreligger ikke data for uddannelsesgraden, hvorfor denne ikke kan opgøres. Mhp. at følge resultaterne af indsatsen for unge kigges der i stedet på udviklingen i det samlede antal unge på offentlig forsørgelse. Status for det samlede antal unge på offentlig forsørgelse er, at der i marts 2014 er unge på offentlig forsørgelse. Det er et fald på 7,0 pct. fra marts 2013 til marts Faldet i Østdanmark svarer stort set til faldet på landsplan (-7,4 pct.). Andelen af unge på offentlig forsørgelse er fortsat mindre i Østdanmark (9,5 pct.) end på landsplan (10,5 pct.). 38 jobcentre har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse i det seneste år, hvilket er lidt flere end ved seneste status. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at andelen af unge på offentlig forsørgelse er større i regionens udkantskommuner end i København og Frederiksberg samt kommunerne nord for København. En særlig analyse af en gruppe unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark i september 2011 viser, at kun 17 pct. af denne gruppe påbegynder uddannelse i løbet af et år 6. Samtidig viser en anden analyse af en gruppe unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark, der er påbegyndt uddannelse i perioden oktober 2010 til september 2011, at 30 pct. falder fra uddannelse igen inden for et år. Andelen er større på de forberedende uddannelser (43 pct.) end på de erhvervskompetencegivende uddannelser (18 pct.) 7. Tilgangen til førtidspension: Tilgangen til førtidspension er faldet med 65,2 pct. fra marts 2013 til marts 2014 (rullende år), svt færre forløb. Den samlede tilgang er personer. Målet i kontrakten er en tilgang på ved udgangen af december 2014, og regionen er dermed godt på vej ift. dette mål. Resultaterne skal bl.a. ses i lyset af regelsættet i førtidspensionsreformen, hvor unge under 40 som udgangspunkt ikke skal have førtidspension, men i stedet tilbydes et ressourceforløb, der skal bringe dem tættere på job eller uddannelse. Tilsvarende skal personer over 40 år som udgangspunkt tilbydes et ressourceforløb. Reformen og jobcentrenes indsats ifm. hermed har således medvirket til, at de senere års fald i tilgangen til førtidspension er fortsat i Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 6, april Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 6, april /54

196 Alle jobcentre har haft et fald i tilgangen til førtidspension. Faldet i tilgangen i Østdanmark er stort set på niveau med faldet på landsplan (-64,8 pct.). Andelen af befolkningen på førtidspension i Østdanmark (5,5 pct.) er dog fortsat mindre end på landsplan (6,5 pct.). Antallet af personer på førtidspension er samtidig faldet med 5,2 pct. i Østdanmark fra marts 2013 til marts Faldet er en smule større end på landsplan (-4,4 pct.). I marts 2014 er personer på førtidspension i Østdanmark. Der er også her en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder og mindst i København og Frederiksberg samt kommunerne nord for København. Ressourceforløb er et af de centrale elementer i reformen af førtidspension og fleksjob. I stedet for førtidspension skal alle under 40 år - og som udgangspunkt også personer over 40 år - tilbydes et eller flere ressourceforløb, der skal bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Der er godt fuldtidspersoner i ressourceforløb i marts Der har været en lidt træg opstart af disse forløb, men i slutningen af 2013 og starten af 2014 er der kommet mere gang i etableringen af ressourceforløb. Endelig er antallet af personer i fleksjob steget med 5,4 pct. fra marts 2013 til marts 2014, svt. knap 900 flere personer i fleksjob. Langtidsledigheden: Antallet af langtidsledige er faldet med 8,7 pct. fra marts 2013 til marts Faldet skyldes alene et fald blandt dagpengemodtagere på godt 11 pct., mens der har været en stigning blandt kontanthjælpsmodtagerne på godt 24 pct. Stigningen for kontanthjælpsmodtagere er dog mindre end tidligere. Ved udgangen af marts 2014 er der langtidsledige i Østdanmark. Kontanthjælpsmodtagerne udgør 54 pct. af de langtidsledige, mens dagpengemodtagerne udgør 46 pct. Målet i kontrakten for 2014 er max langtidsledige ved udgangen af december 2014, og regionen er også ift. dette mål godt på vej. 37 jobcentre har haft et fald i antal langtidsledige, hvilket er lidt færre end ved seneste status. Alle jobcentre har haft et fald blandt dagpengemodtagere, mens 37 har en stigning blandt kontanthjælpsmodtagerne. Udviklingen skal ses i lyset af, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse er overgået til arbejdsmarkedsydelse, som indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Derudover er nogen overgået til kontanthjælp. Langtidsledige udgør 30,1 pct. af de ledige i Østdanmark på landsplan er andelen 27,0 pct. Antallet af langtidsledige er faldet mindre i Østdanmark end på landsplan (-10,2 pct.). 9/54

197 Beskæftigelsesregionen har undersøgt beskæftigelsesstatus for de godt dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, der forlod langtidsledighed i 4. kvartal Analysen viser følgende: o personer (63 pct.) er gået i job eller uddannelse 67 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 60 pct. af dagpengemodtagerne o 180 personer (4 pct.) er gået på pension eller efterløn 1 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 5 pct. af dagpengemodtagerne o 515 personer (11 pct.) er på en anden offentlig forsørgelse 1 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 17 pct. af dagpengemodtagerne o personer (22 pct.) er selvforsørgende dvs. enten selvstændige eller uden indkomst på opgørelsestidspunktet 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 18 pct. af dagpengemodtagerne Samarbejdet med virksomhederne: Ministerens mål for den virksomhedsrettede indsats går på virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet (ekskl. rekruttering). Data til målet er kommet sent i processen, så der er ikke krav om, at kommunerne fastlægger et kvantitativt niveau for dette i Tilsvarende gælder for Rådet/Beskæftigelsesregionen, som heller ikke har skullet opstille et kvantitativt mål for virksomhedsindsatsen. Nedenstående status vil være indikatorer for, hvordan det går med virksomhedsindsatsen. 32,1 pct. af virksomhederne i Østdanmark samarbejder med beskæftigelsessystemet i , hvilket er under andelen på landsplan (37,1 pct.). Andelen i Østdanmark er faldet med 2 procentpoint fra 2012 til 2014, hvilket er et større fald end på landsplan (-1,4 procentpoint). Det er virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter, der ligger lavere i Østdanmark (22 pct.) end i hele landet (29,7 pct.). Virksomhedernes samarbejde med andre jobcentre end det lokale er således højere i Østdanmark (17,4 pct.) end i hele landet (15,9 pct.). Det kan bl.a. skyldes det sammenhængende arbejdsmarked i Hovedstadsområdet med mange relativt små kommuner, som samarbejder med virksomheder i andre kommuner. Samlet set er der et fald i den virksomhedsrettede aktivering for dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, mens der har været en lille stigning for sygedagpengemodtagere - niveaet for jobparate kontanthjælpsmodtagere er uændret. Tidlig indsats i perioden 1. kvt kvt. 2013: Der er en klar tendens til, at jobcentrene har en tidligere kontakt med kontanthjælpsmodtagerne end med dagpengemodtagerne. 77 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har haft jobsamtale inden for den første måneds ledighed, mens det kun gælder for knap 37 pct. af dagpengemodtagerne 9. 8 Rekrutteringsindsatsen indgår ikke i dette. 10/54

198 Knap 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er påbegyndt aktivering inden for den første måneds ledighed, mens det kun gælder for 8 pct. af dagpengemodtagerne. Aktiveringsgraden og aktiveringsberørte 10 : Aktiveringsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere (31 pct.) er højere end for dagpengemodtagere (15,7 pct.) og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (18,8 pct.). Tilsvarende er andelen af aktiveringsberørte højere for jobparate kontanthjælpsmodtagere (60,1 pct.) end for dagpengemodtagere (36,6 pct.) og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (43,6 pct.). Den fremadrettede indsats På baggrund af status for 1. kvt skal indsatsen fokusere på: Ungeindsatsen hvor der fortsat skal være fokus på, at de unge starter og fastholdes i en ordinær uddannelse, herunder at bringe gruppen af unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere tættere på uddannelse eller job. Det er vigtigt, at andelen der påbegynder og fastholdes i uddannelse øges. Intentionerne i kontanthjælpsreformen er en styrket indsats for at få flere unge uddannelseshjælpsmodtagere til at påbegynde uddannelse. Derudover skal der være særligt fokus på de årige, som har den højeste ledighed i regionen. En del af disse er unge med uddannelse, som skal understøttes i at komme i job. Fortsat begrænsning af langtidsledigheden bl.a. via øget fokus på indsatsen for kontanthjælpsmodtagere mhp. at vende den negative udvikling samt fokus på dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge. Det indebærer både en tidlig og forebyggende indsats for at bremse tilgangen til langledighed og en afhjælpende indsats for de borgere, der er blevet langtidsledige. Fokus på fortsat implementering af reformen af førtidspension/fleksjob det skal medvirke til fortsat at begrænse tilgangen til førtidspension og antallet af borgere på langvarig offentlig forsørgelse. Det indebærer bl.a. etablering af ressourceforløb og anden relevant indsats for borgere på langvarig offentlig forsørgelse, der kan bringe dem tættere på job eller uddannelse. Fortsat styrket virksomhedsindsats hvor der er fokus på proaktiv dialog og samarbejde med de lokale virksomheder om rekruttering, opkvalificering af medarbejdere der kommer fra ledighed og fastholdelse af sygemeldte. 9 Det skal dog bemærkes, at dagpengemodtagerne typisk vil have været til samtale i deres a-kasse inden for den første måned. 10 Aktiveringsgraden måler på, hvor stor del af tiden den enkelte målgruppe er i aktivering inden for den valgte periode. Data for kontanthjælp er fra 4. kvt. 2013, mens data for dagpengemodtagere er for 1. kvt /54

199 Beskæftigelsesregionen er løbende i dialog med jobcentrene om udfordringerne og udviklingen i resultaterne på de enkelte områder. I den efterfølgende status skal man for de enkelte områder være opmærksom på, at store procentvise udsving kan udtrykke forholdsvis små absolutte udsving især i de små jobcentre. 12/54

200 3. UNGE UNDER 30 ÅR PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Antallet af unge ydelsesmodtagere i Østdanmark er faldet med 7 pct. fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 2. Ultimo marts 2014 er der knap unge på offentlig forsørgelse. Det er knap 700 flere end i december Udviklingen følger udviklingen på landsplan, hvor der har været et fald på 7,4 pct. i det seneste år. Faldet er lidt større i Region Sjælland (-8,0 pct.) end i Region Hovedstaden (-5,5 pct.). Antallet af unge på midlertidige ydelser i Østdanmark er faldet med 7,2 pct., mens antallet på permanente ydelser er faldet med 5,7 pct. Tabel 2. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i Østdanmark og hele landet opgjort på ydelser, marts 2013 marts 2014 Ydelsesgruppe mar. 2014, pct. mar mar Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet Dagpengemodtagere ,7-7,7 2,6 2,8 Kontanthjælpsmodtagere ,3-8,4 0,8 0,8 Jobparate ,2 0,2 Aktivitetsparate ,4 0,4 Uddannelseshjælpsmodtagere ,1 4,3 Uddannelsesparate ,5 1,5 Åbenlyst uddannelsesparate ,4 0,4 Aktivitetsparate ,2 2,3 Revalidender og forrevalidender ,5-13,5 0,2 0,3 Sygedagpengemodtagere ,2-12,8 0,6 0,8 Personer i ressourceforløb ,0 5700,0 0,0 0,0 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,7 192,0 0,1 0,1 M idlertidige ydelse i alt ,2-7,5 8,5 9,1 Ledighedsydelsesmodtagere ,9-20,3 0,0 0,1 Personer i fleksjob ,7 5,5 0,1 0,2 Førtidspensionister ,9-7,1 0,9 1,2 Permanente ydelser i alt ,7-6,7 1,0 1,4 Ydelser i alt ,0-7,4 9,5 10,5 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Da der er mange efterregistreringer af sygedagpenge, er antallet af fuldtidspersoner i marts 2014 undervurderet, hvilket også betyder at udviklingen ift. samme måned året før ser mere positiv ud end den reelt er. 2. Tallene for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er fra februar Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af visitationskategorierne, da nogle ikke er visiteret og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. 3. Tallene for særlige uddannelsesydelser er fra februar Befolkningstal er fra 1kvt14 og er alle årige. Antal fuldtidspersoner Udvikling mar mar. 2014, Andel af befolkningen 4 pct. Der har været et fald for alle midlertidige ydelser, bortset fra personer i ressourceforløb og særlige uddannelsesydelsesmodtagere. Det hænger dog sammen med, at der ikke var så mange på disse ydelsestyper i starten af Det største fald ses for sygedagpengemodtagere (-16,2 pct.). For de permanente ydelser har der været en stigning for personer i fleksjob, mens der har været et fald i antal førtidspensionister og ledighedsydelsesmodtagere. Udviklingen for ledighedsydelsesmodtagere er derfor vendt. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er fortsat mindre i Østdanmark (9,5 pct.) end i hele landet (10,5 pct.). Den største gruppe er unge på uddannelseshjælp, som udgør knap 44 pct. af de unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark. Der er således en relativt stor gruppe unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som derfor skal sikres en uddannelsesrettet indsats. Dagpengemodtagere udgør 27 pct. af ungegruppen. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er højere i Region Sjælland (12,7 pct.) end i Region Hovedstaden (8,4 pct.). 13/54

201 Fald for både de årige og de årige Antallet af unge årige i Østdanmark på offentlig forsørgelse er faldet med 8,7 pct. i det seneste år, mens antallet af unge årige er faldet med 5,4 pct., jf. tabel 3 og 4. Mønstret fra seneste statusrapport er dermed fortsat. Andelen af unge årige på offentlig forsørgelse (13,5 pct.) er markant højere end blandt de årige (7,3 pct.). For begge aldersgrupper er andelen mindre i Østdanmark end i hele landet. Tabel 3. Udviklingen i årige på offentlig forsørgelse (pct.) i Østdanmark og hele landet opgjort på ydelser, marts 2013 marts 2014 Ydelsesgruppe Antal fuldtidspersoner Udvikling mar mar. 2014, Andel af befolkningen 4 mar mar Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet Dagpengemodtagere¹ ,4-9,1 1,4 1,6 Kontanthjælpsmodtagere ,8-8,6 0,4 0,4 Jobparate ,1 0,1 Aktivitetsparate ,2 0,2 Uddannelseshjælpsmodtagere ,1 4,2 Uddannelsesparate ,6 1,6 Åbenlyst uddannelsesparate ,4 0,5 Aktivitetsparate ,1 2,1 Revalidender og forrevalidender ,2-15,7 0,2 0,2 Sygedagpengemodtagere¹ ,5-15,9 0,4 0,4 Personer i ressourceforløb ,0 0,0 0,0 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,6 192,9 0,0 0,0 M idlertidige ydelse i alt ,6-8,7 6,5 7,0 Ledighedsydelsesmodtagere ,6-18,0 0,0 0,0 Personer i fleksjob ,4-4,1 0,0 0,0 Førtidspensionister ,0-11,1 0,7 0,8 Permanente ydelser i alt ,1-11,0 0,7 0,9 Ydelser i alt ,7-8,9 7,3 7,8 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Da der er mange efterregistreringer af sygedagpenge, er antallet af fuldtidspersoner i marts 2014 undervurderet, hvilket også betyder at udviklingen ift. sammem måned året før ser mere positiv ud end den reelt er. 2. Tallene for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er fra februar Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af visitationskategorierne, da nogle ikke er visiteret og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere er den samlede udvikling i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. 3. Tallene for særlige uddannelsesydelser er fra februar Befolkningstal er fra 1kvt14 og er alle årige. pct. mar. 2014, pct. I både Region Sjælland og Region Hovedstaden har der været et fald for begge grupper for de årige er faldet noget større i Region Sjælland (-8,2 pct.) end i region Hovedstaden (-3,9 pct.). Tabel 4. Udviklingen i årige på offentlig forsørgelse (pct.) i Østdanmark og hele landet opgjort på ydelser, marts 2013 marts 2014 Ydelsesgruppe mar mar Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet Dagpengemodtagere ,3-6,8 4,7 5,2 Kontanthjælpsmodtagere ,7-8,1 1,3 1,4 Jobparate ,5 0,4 Aktivitetsparate ,6 0,8 Uddannelseshjælpsmodtagere ,2 4,5 Uddannelsesparate ,4 1,4 Åbenlyst uddannelsesparate ,3 0,3 Aktivitetsparate ,4 2,7 Revalidender og forrevalidender ,0-11,2 0,3 0,4 Sygedagpengemodtagere ,5-10,8 1,1 1,4 Personer i ressourceforløb ,0 3383,3 0,0 0,1 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,4 191,7 0,2 0,3 M idlertidige ydelse i alt ,7-6,3 11,9 13,3 Ledighedsydelsesmodtagere ,2-20,9 0,1 0,2 Personer i fleksjob ,0 8,3 0,2 0,4 Førtidspensionister ,9-3,6 1,3 1,9 Permanente ydelser i alt ,9-3,4 1,6 2,4 Ydelser i alt ,4-5,8 13,5 15,7 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Da der er mange efterregistreringer af sygedagpenge, er antallet af fuldtidspersoner i marts 2014 undervurderet, hvilket også betyder at udviklingen ift. samme måned året før ser mere positiv ud end den reelt er. 2. Tallene for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er fra februar Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af visitationskategorierne, da nogle ikke er visiteret og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere er den samlede udvikling i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. 3. Tallene for særlig uddannelsesydelse er fra februar Befolkningstal er fra 1kvt14 og er alle årige Antal fuldtidspersoner Udvikling mar mar. 2014, Andel af befolkningen 4 pct. mar. 2014, pct. 14/54

202 Fortsat lidt flere unge mænd end kvinder på offentlig forsørgelse Der er fortsat lidt flere unge mænd end kvinder på offentlig forsørgelse, og det gælder både i Østdanmark og i hele landet, jf. tabel 5. Begge køn har oplevet et fald i det seneste år, og faldet er størst for mænd både i Østdanmark og i hele landet. For begge køn har der været en stigning siden seneste status i december Tabel 5. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) opgjort på køn, marts 2013 marts 2014 marts 2013 marts år (ministermål) Udvikling i pct. marts 2013 marts 2014 Udvikling i pct. Kvinder ,2% ,7% Mænd ,8% ,1% Køn i alt ,0% ,4% Kilde: Jobindsats.dk Østdanmark Antal fuldtidspersoner, år (ministermål) Hele landet Antal fuldtidspersoner, Stadigt flere unge efterkommere på offentlig forsørgelse Antallet af unge efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse er steget med 5,1 pct., mens antallet for indvandrere fra ikke-vestlige lande (-3,3 pct.) og personer med dansk oprindelse (-8,9 pct.) er faldet, jf. tabel 6. Mønstret fra de seneste statusrapporter er dermed fortsat. Antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande er dog identisk med antallet ved seneste status i december 2013, mens antallet er steget for de øvrige grupper. Den samlede gruppe af nydanske unge i Østdanmark på offentlig forsørgelse er fortsat overrepræsenteret (18,9 pct.) ift. deres andel af den unge befolkning (13,3 pct.). Nydanske unge på offentlig forsørgelse udgør en større andel i Østdanmark end i hele landet (15,0 pct.) 11. Tabel 6. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse opgjort på etnicitet, marts 2013 marts 2014 marts 2013 marts 2014 Udvikling i pct. marts 2013 marts 2014 Udvikling i pct. Personer med dansk oprindelse ,9% ,1% Indvandrere fra vestlige lande ,9% ,2% Efterkommere fra vestlige lande ,6% ,7% Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,3% ,2% Efterkommere fra ikke-vestlige lande ,1% ,5% Herkomst i alt ,0% ,4% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Østdanmark Antal fuldtidspersoner, år Hele landet Antal fuldtidspersoner, år 11 Nydanske unge udgør også en større andel af den unge befolkning i Østdanmark (13,3 pct.) end i hele landet (10,5 pct.) 15/54

203 3.1 Unge ydelsesmodtagere i jobcentrene 38 jobcentre har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse fra marts 2013 til marts 2014, jf. figur 5. Det er lidt flere end ved seneste status. Udviklingen varierer fra et fald på 14,7 pct. i Faxe til en stigning på 15,3 pct. i Hørsholm 12. Figur 5. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i jobcentrene i Østdanmark, marts 2013 marts % 15% 15,3% 10% 5% 0% -5% -10% -6,7% -15% -14,7% -20% Faxe Kalundborg Stevns Odsherred Herlev Lyngby-Taarbæk Sorø Gladsaxe Lolland Holbæk Brøndby Ringsted Bornholm Frederikssund Høje-Taastrup København Næstved Fredensborg Hvidovre Guldborgsund Slagelse Gribskov Allerød Roskilde Albertslund Køge Halsnæs Glostrup Lejre Frederiksberg Vordingborg Gentofte Greve Rudersdal Vallensbæk Rødovre Tårnby Ballerup Solrød Helsingør Hillerød Egedal Furesø Hørsholm Østdanmark Kilde: Jobindsats og egne beregninger Nedenstående boks 1 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis største procentvise stigning/mindste procentvise fald og største procentvise fald i antal unge på offentlig forsørgelse. Boks 1. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. største procentvise stigning/fald i antal unge på offentlig forsørgelse, marts 2013 marts 2014 De 10 jobcentre med største procentvise stigning/laveste fald i unge ydelsesmodtagere 1. Hørsholm (15,3 pct.) 2. Furesø (13,1 pct.) 3. Egedal (9,6 pct.) 4. Hillerød (2,4 pct.) 5. Helsingør (1,9 pct.) 6. Solrød (0,4 pct.) 7. Ballerup (-0,3 pct.) 8. Tårnby (-0,7 pct.) 9. Rødovre (-1,3 pct.) 9. Vallensbæk (-1,3 pct.) De 10 jobcentre med største procentvise fald i unge ydelsesmodtagere 1. Faxe (-14,7 pct.) 2. Kalundborg (-14,0 pct.) 3. Stevns (-12,7 pct.) 4. Odsherred (-12,3 pct.) 5. Herlev (-12,0 pct.) 6. Lyngby-Taarbæk (-11,4 pct.) 6. Sorø (-11,4 pct.) 8. Gladsaxe (-10,7 pct.) 9. Lolland (-10,6 pct.) 10. Holbæk (-9,8 pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst procentvis stigning/mindst fald ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst procentvist fald ved seneste status. 12 I Faxe er der 552 unge ydelsesmodtagere, mens der er 204 i Hørsholm. 16/54

204 Der er en del gengangere fra seneste status - markeret med rød og grøn tekst i boks 1 ovenfor. Andel unge på offentlig forsørgelse Andelen af unge på offentlig forsørgelse varierer kraftigt mellem jobcentrene, jf. figur 6. Således varierer andelen fra 5,3 pct. af den årige befolkning i Rudersdal til over 17 pct. af den årige befolkning i Odsherred og på Lolland. Andelen i Østdanmark er 9,5 pct. Figur 6. Unge ydelsesmodtageres (16-29 år) andel af den årige befolkning i de enkelte jobcentre i Østdanmark (pct.), marts 2014 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. De 10 jobcentre med henholdsvis størst og mindst andel unge på offentlig forsørgelse er angivet i nedenstående boks 2. Der er flere gengangere ift. andele end ift. udviklingen for unge markeret med rød og grøn tekst. Alle jobcentre bortset fra Stevns og Fredensborg - er således gengangere fra seneste status. Boks 2. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. størst og mindst andel unge på offentlig forsørgelse, marts 2014 De 10 jobcentre med størst andel unge ydelsesmodtagere 1. Lolland (17,7 pct.) 2. Odsherred (17,6 pct.) 3. Kalundborg (16,4 pct.) 4. Guldborgsund (15,0 pct.) 4. Bornholm (15,0 pct.) 6. Halsnæs (14,7 pct.) 7. Vordingborg (14,5 pct.) 8. Ringsted (13,4 pct.) 8. Sorø (13,3 pct.) 10. Stevns (13,2 pct.) De 10 jobcentre med mindst andel unge ydelsesmodtagere 1. Rudersdal (5,3 pct.) 2. Lyngby-Taarbæk (5,7 pct.) 2. Gentofte (5,7 pct.) 4. Frederiksberg (5,8 pct.) 5. Allerød (6,9 pct.) 6. Hørsholm (6,0 pct.) 7. København (7,3 pct.) 8. Egedal (7,5 pct.) 9. Fredensborg (8,1 pct.) 10. Roskilde (8,8 pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst andel ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindst andel ved seneste status. 17/54

205 Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tegn på, at andelen af unge på offentlig forsørgelse er større i regionens udkantskommuner end i København og Frederiksberg samt kommunerne nord for København. Endelig er der ikke entydig sammenhæng mellem andel unge på offentlig forsørgelse og udviklingen i antal unge ydelsesmodtagere. Der er dog en tendens til, at jobcentre med en høj andel unge på offentlig forsørgelse har større relative fald i antallet end jobcentre med en høj andel unge på offentlig forsørgelse. 3.2 Unge og uddannelse 13 Beskæftigelsesregionen har fået lavet en særlig analyse af, hvor mange unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder uddannelse i løbet af et år. Derudover har regionen fået lavet en analyse af frafaldet fra uddannelser blandt unge, der påbegynder uddannelse fra offentlig forsørgelse. I Østdanmark påbegynder kun 17 pct. af ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne uddannelse i løbet af et år, jf. figur Den laveste andel ses i Glostrup (12 pct.), mens den højeste andel ses i Hørsholm (23 pct.). Da ministerenes mål og intentionerne i kontanthjælpsreformen er, at flere unge skal i uddannelse, er der potentiale for at styrke denne indsats. Figur 7. Andel unge (16-29-årige) ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er startet uddannelse i løbet af et år, fordelt på de enkelte jobcentre i Østdanmark Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Andel af ufaglærte årige unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 2011, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. 13 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 6, april Der er målt på en gruppe unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i september 2011, og hvorvidt denne gruppe er påbegyndt uddannelse i det følgende år. 18/54

206 Mange unge falder fra uddannelse Mange unge, der påbegynder uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelse igen inden for et år. I Østdanmark gælder det næsten hver tredje, jf. figur Det største frafald ses i i Solrød (44 pct.), mens det laveste frafald ses i Gentofte (19 pct.). Også her er der således mulighed for en styrket indsats for at fastholde de unge i uddannelse. Figur 8. Frafald fra uddannelsens første år blandt offentligt forsørgede unge ( årige) Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Andel af ufaglærte årige unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 2011, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. 15 Der er målt på en gruppe unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er påbegyndt uddannelse i perioden oktober 2010 til september Der er efterfølgende set på, om de falder fra uddannelsen inden for et år efter påbegyndelse. 19/54

207 4. TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION I Østdanmark er tilgangen af personer til førtidspension faldet med 65,2 pct. fra marts 2013 til marts 2014 (rullende år), jf. tabel Faldet er stort set på niveau med faldet på landsplan (-64,8 pct.). Tilgangen i Østdanmark i marts 2014 (rullende år) er personer. Målet i kontrakten er en tilgang på max ved udgangen af december 2014, og regionen er dermed godt på vej ift. dette mål. Målet skal ses i lyset af reformen af førtidspension og fleksjob, som indebærer en væsentlig nedgang i tilgangen til førtidspension. Reformen og jobcentrenes indsats ifm. hermed - har således medvirket til, at de senere års fald i tilgangen til førtidspension er fortsat i Både i Østdanmark (-79,0 pct.) og i hele landet (-80,8 pct.) ses det største relative fald for personer i alderen år det følger mønstret fra seneste statusrapporter. Andel af befolkningen, der tilkendes førtidspension, er fortsat lidt lavere i Østdanmark (0,12 pct.) end i hele landet (0,14 pct.), men forskellen er indsnævret. Tabel 7. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i Østdanmark og hele landet fordelt på alder, marts 2013 marts 2014 (rullende år) Alder Tilgang Udvikling mar mar. 2014, mar. 2014, pct. mar mar Østdanmark Hele Landet Østdanmark Hele Landet Under 20 år ,4-39,4 0,13 0, år ,0-80,8 0,04 0,05 40 år og derover ,8-61,4 0,18 0,22 I alt ,2-64,8 0,12 0,14 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. pct. Andel af befolkningen Lidt større fald for kvinder end for mænd Kvinder i Østdanmark (-66,9 pct.) har oplevet et lidt større fald i tilgangen til førtidspension end mænd (-63,3 pct.), jf. tabel 8. Samme mønster ses på landsplan. I modsætning til tidligere er der nu flere mænd end kvinder, der får tildelt førtidspension. Der har været et fald i tilgangen for begge køn siden seneste status i december Tabel 8. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i Østdanmark og hele landet fordelt på køn, marts 2013 marts 2014 (rullende år) Østdanmark Hele landet Antal Personer Udvikling i Antal Personer Udvikling i marts 2013 marts 2014 pct. marts 2013 marts 2014 pct. Kvinder , ,6 Mænd , ,7 I alt , ,8 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 16 Rullende år måler på perioden april 2013 marts /54

208 Fald for alle etniske grupper Alle etniske grupper har haft et fald i tilgangen til førtidspension fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 9. Samtidig har alle grupper har haft et fald i tilgangen siden december 2013, og udviklingstendenserne fra de seneste statusrapporter fortsætter dermed. Tabel 9. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i Østdanmark og hele landet opgjort på etnicitet, marts 2013 marts 2014 (rullende år) Østdanmark Hele landet Antal Personer Udvikling i Antal Personer Udvikling i marts 2013 marts 2014 pct. marts 2013 marts 2014 pct. Personer med dansk oprindelse , ,3 Indvandrere fra vestlige lande , ,7 Efterkommere fra vestlige lande , ,6 Indvandrere fra ikkevestlige lande , ,9 Efterkommere fra ikke-vestlige lande , ,6 I alt , ,8 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Den samlede gruppe af nydanskere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i tilgangen til førtidspension. De udgør 15,3 pct. af tilgangen mod 10,9 pct. af den erhvervsaktive befolkning i Østdanmark. Færre personer på førtidspension Det samlede antal personer på førtidspension er også faldet fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 10, og det gælder både i Østdanmark og i hele landet. Faldet er størst i Østdanmark, og andelen af befolkningen på førtidspension i Østdanmark (5,5 pct.) er også fortsat mindre end i hele landet (6,5 pct.). Tabel 10. Udviklingen i antal fuldtidspersoner på førtidspension i Østdanmark og hele landet fordelt på alder, marts 2013 marts 2014 Alder Antal fuldtidspersoner mar mar Østdanmark Hele Landet Østdanmark Hele Landet Under 40 år ,9-7,6 1,5 2,0 40 år og derover ,8-3,9 9,2 10,5 I alt ,2-4,4 5,5 6,5 1: Befolkningstallet er fra 1kvt2014 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Udvikling mar mar. 2014, pct. Andel af befolkningen 1 Der har været et fald for både de under og over 40-årige. Og begge aldersgrupper har også haft et fald siden seneste status i december /54

209 4.1 Tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene Alle jobcentre i Østdanmark har haft et fald i tilgangen af personer til førtidspension, men faldet varierer mellem jobcentrene. Køge har oplevet et fald på 91,4 pct., mens Lyngby-Taarbæk har oplevet et fald på 21,4 pct., jf. figur Figur 9. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene i Østdanmark, marts 2013 marts % -10% -20% -30% -21,4% -40% -50% -60% -70% -65,2% -80% -90% -91,4% -100% Køge Roskilde Lejre Rudersdal Egedal Kalundborg Frederiksberg Rødovre Hvidovre Næstved Odsherred Greve Lolland Fredensborg Bornholm Faxe Vordingborg Brøndby Tårnby Sorø Furesø Frederikssund Albertslund Ballerup Herlev Stevns Ringsted Gladsaxe Helsingør København Hørsholm Holbæk Glostrup Gentofte Allerød Guldborgsund Høje-Tåstrup Hillerød Solrød Vallensbæk Gribskov Halsnæs Slagelse Lyngby-Taarbæk Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Boks 3 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis største og mindste procentvise fald i tilgangen til førtidspension. Der er nogle gengangere fra seneste status i december måned i de to grupper markeret med hhv. rød og grøn tekst. Boks 3. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. største og mindste procentvise fald i tilgangen af personer til førtidspension, marts 2014 De 10 jobcentre med mindste De 10 jobcentre med største procentvise fald procentvise fald 1. Lyngby-Taarbæk (-21,4 pct.) 2. Slagelse (-35,7 pct.) 3. Halsnæs (-37,1 pct.) 4. Gribskov (-37,7 pct.) 5. Vallensbæk (-43,1 pct.) 6. Solrød (-43,2 pct.) 7. Hillerød (-48,5 pct.) 8. Høje-Taastrup (-50,0 pct.) 9. Guldborgsund (-52,6 pct.) 10. Allerød (-53,3 pct.) 1. Køge (-91,4 pct.) 2. Roskilde (-84,0 pct.) 3. Lejre (-83,9 pct.) 4. Rudersdal (-79,6 pct.) 5. Egedal (-77,8 pct.) 6. Kalundborg (-77,2 pct.) 7. Frederiksberg (-76,0 pct.) 8. Rødovre (-75,5 pct.) 9. Hvidovre (-73,4 pct.) 10. Næstved (-73,2 pct.) 10. Odsherred (-73,2 pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindste fald ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med største procentvise fald ved seneste status. 17 Køge har haft en tilgang på 21 personer, mens Lyngby-Taarbæk har haft en tilgang på 44 personer. 22/54

210 Færre personer på førtidspension Alle jobcentre har også et fald i det samlede antal personer på førtidspension fra marts 2013 til marts Udviklingen varierer en smule mellem jobcentrene i Østdanmark fra et fald på 8,8 pct. i Hørsholm til et fald på 1,7 pct. i Slagelse, jf. figur Figur 10. Udviklingen i antal personer på førtidspension i jobcentrene i Østdanmark, marts marts % -1% -2% -1,7% -3% -4% -5% -6% -5,2% -7% -8% -9% -8,8% -10% Hørsholm Frederiksberg Fredensborg Furesø Greve København Frederikssund Odsherred Rødovre Roskilde Køge Albertslund Faxe Lejre Brøndby Rudersdal Hvidovre Allerød Bornholm Lolland Tårnby Ballerup Egedal Gentofte Høje-Tåstrup Gladsaxe Stevns Næstved Helsingør Kalundborg Gribskov Ringsted Vordingborg Guldborgsund Glostrup Holbæk Vallensbæk Sorø Halsnæs Herlev Lyngby-Taarbæk Solrød Hillerød Slagelse Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Andel af befolkningen på førtidspension Samtidig med forskelle i antal og tilgang af personer til førtidspension er der også forskelle i andelen af befolkningen på førtidspension i de enkelte jobcentre, jf. figur 11. Andelen i Gentofte er 2,7 pct., mens den er hele 14,5 pct. på Lolland. Andelen i Østdanmark er 5,5 pct. Figur 11. Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension i jobcentrene i Østdanmark, marts % 14% 14,5% 12% 10% 8% 6% 5,5% 4% 2,7% 2% 0% Gentofte Allerød Hørsholm Solrød København Rudersdal Egedal Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Tårnby Furesø Roskilde Glostrup Hillerød Lejre Frederikssund Greve Gladsaxe Rødovre Vallensbæk Køge Gribskov Hvidovre Faxe Høje-Tåstrup Herlev Fredensborg Stevns Albertslund Helsingør Ringsted Halsnæs Holbæk Sorø Ballerup Slagelse Næstved Brøndby Vordingborg Kalundborg Bornholm Guldborgsund Odsherred Lolland Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 18 I Hørsholm er 436 personer på førtidspension, mens der er i Slagelse. 23/54

211 Der er en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder, mens den er mindst i København og Frederiksberg samt kommunerne nord for København. Boks 4 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis størst og mindst andel af befolkningen på førtidspension. Alle jobcentre i de to grupper er gengangere fra seneste status i december 2013 markeret med rød og grøn tekst. Boks 4. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. størst og mindst andel af befolkningen på førtidspension, marts 2014 De 10 jobcentre med størst andel 1 Lolland (14,5 pct.) 2. Odsherred (11,0 pct.) 3. Guldborgsund (10,7 pct.) 3. Bornholm (10,7 pct.) 5. Kalundborg (10,3 pct.) 5. Vordingborg (10,3 pct.) 7. Brøndby (8,2 pct.) 8. Næstved (7,8 pct.) 8. Slagelse (7,8 pct.) 10. Ballerup (7,8 pct.) De 10 jobcentre med mindst andel 1. Gentofte (2,7 pct.) 2. Allerød (3,0 pct.) 3. Hørsholm (3,2 pct.) 4. Solrød (3,3 pct.) 5. København (3,4 pct.) 6. Rudersdal (3,5 pct.) 6. Egedal (3,5 pct.) 8. Lyngby-Taarbæk (3,8 pct.) 8. Frederiksberg (3,8 pct.) 10. Tårnby (3,9 pct.) Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst andel ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindst andel ved seneste status. Ressourceforløb Som led i reformen af førtidspension og fleksjob indførtes ressourceforløb, som skal tilbydes borgere med komplekse problemstillinger, der er i risiko for at komme på førtidspension. Forløbene skal medvirke til at udvikle borgerens arbejdsevne mhp., at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der har været en langsom opstart af disse forløb i 2013, men der er nu ved at komme lidt mere gang i indsatsen. Der er i alt etableret ressourceforløb i Østdanmark i marts 2014, svt. at under 1 pct. af befolkningen i regionen er tildelt et ressourceforløb, jf. figur 12. Andelen i kommunerne varierer fra 0,02 pct. i Hørsholm til 0,28 pct. i Solrød. Der er derfor fortsat behov for at styrke denne indsats. Som led heri har regionen indgået aftaler med 12 jobcentre i regionen, som skal resultere i 465 ekstra ressourceforløb udover hvad der kunne forventes indtil udgangen af august /54

212 Figur 12. Andel af befolkningen (16-64 år) i ressourceforløb, marts 2014 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Tallet på søjlerne angiver antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb i jobcenteret. En del borgere uden beskæftigelsesrettet indsats En særlig analyse af indsatsen for udsatte borgere viser, at en relativt stor andel af gruppen ikke har modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud inden for det seneste år 19. Det gælder: 36 pct. af de ikke jobklare kontanthjælpsmodtagere 39 pct. af sygedagpengemodtagerne 37 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne Der kan være iværksat sociale eller sundhedsrettede tilbud, men det foreligger der ikke data for. Det er dog afgørende, at denne indsats også indeholder beskæftigelsesrettede tilbud, og der er derfor behov for styrket fokus på dette. 4.2 Udviklingen i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Antallet af personer i fleksjob og på ledighedsydelse er steget med 2,6 pct. i Østdanmark, hvilket svarer til udviklingen i hele landet (+2,4 pct.), jf. tabel 11. Stigningen skyldes alene et stigende antal borgere i fleksjob, mens der har været et fald for ledighedsydelse. Udviklingen for ledighedsydelsesmodtagere er dermed vendt. Tabel 11. Antal fuldtidspersoner i fleksjob og ledighedsydelse i Østdanmark og hele landet, marts marts 2014 Ydelseskategori Antal fuldtidspersoner Udvikling mar mar. 2014, pct. Andel af befolkningen 1 mar. 2014, pct. mar. 13 mar. 14 Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet Fleksjob ,4 7,5 1,1 1,6 Ledighedsydelse ,0-13,2 0,4 0,4 I alt ,6 2,4 1,4 2,0 1. Befolkningstal er fra 1kvt2014 og alle årige. Aldersafgrænsningen vedrører udelukkende befolkningstallet og ikke antallet af modtagere af forsørgelsesydelser. Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 19 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6, april Der er målt på borgere med 1 års uafbrudt forsørgelse. 25/54

213 Andelen af befolkningen i fleksjob eller på ledighedsydelse er mindre i Østdanmark (1,4 pct.) end på landsplan (2,0 pct.). 4.3 Udviklingen i sygefraværsforløb Langvarige sygefraværsforløb er en central fødekilde til førtidspension, og i det følgende ses der derfor på udviklingen på sygedagpengeområdet. Udviklingen i det generelle sygefravær Der har været et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i Østdanmark på 10,7 pct. fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 12. Det er på niveau med faldet på landsplan (-10,2 pct.). Der er i alt godt sygedagpengeforløb i Østdanmark i marts Der har været et fald på ca forløb siden seneste status. Tabel 12. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, marts 2013 marts 2014 Antal forløb Udvikling ift. Året før Genst. Varighed i uger Østdanmark ,7 10,4 13,0-12,4 Sjælland ,0 10,3 12,6-5,0 Hovedstaden ,4 10,2 13,1-15,9 Hele landet ,2 10,6 13,8-8,1 Note: Genst. varighed er for perioden 1. kvt kvt 2013 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Andel forløb over 52 uger Udvikling i antal forløb over 52 uger Udviklingen i Region Sjælland (-13,0 pct.) er mere gunstig end i Region Hovedstaden (-9,4 pct.). Ved seneste status var udviklingen i de to regioner stort set identisk. Udviklingen i forløb over 52 uger Antal forløb over 52 uger er faldet med 12,4 pct. i Østdanmark fra marts 2013 til marts 2014, jf. tabel 12. Faldet i Østdanmark er større end faldet i hele landet (- 8,1 pct.). Faldet er markant større i Region Hovedstaden (-15,9 pct.) end i Region Sjælland (-5,0 pct.). Det følger mønstret fra seneste statusrapport. Antal forløb over 52 uger udgør 13 pct. af det samlede antal forløb i Østdanmark andelen er stort set identisk med andelen i hele landet (13,8 pct.). Andelen er på niveau med andelen ved seneste status. Andelen er en smule højere i Region Hovedstaden (13,1 pct.) end i Region Sjælland (12,6 pct.). Den gennemsnitlige varighed af forløbene er identisk i de to regioner. Udviklingen i forløb over 26 uger Antal sygefraværsforløb over 26 uger er faldet med 11,3 pct. i Østdanmark fra marts 2013 til marts 2014, hvilket er et lidt større fald end i hele landet (-9,9 pct.), jf. tabel 13. Også her er faldet i Region Hovedstaden (-11,6 pct.) større end faldet i Region Sjælland (-10,9 pct.). Det følger mønstret fra seneste statusrapport. Der er i alt godt forløb over 26 uger i marts Der har været et fald siden seneste status. 26/54

214 Tabel 13. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, marts 2013 marts 2014 Antal forløb Udvikling ift. Andel forløb Andel forløb over 26 uger Året før over 26 uger over 26 uger ift. ift. alle forløb Forløb over 8 Østdanmark ,3 30,7 uger 46,5 Sjælland ,9 30,6 46,6 Hovedstaden ,6 30,6 46,3 Hele landet ,9 32,2 48,0 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Knap hver tredje sygefraværsforløb varer mere end 26 uger i Østdanmark, andelen er en smule lavere end andelen på landsplan. Sygefraværet opgjort på jobcentre 37 jobcentre har haft et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i det seneste år. Det er på niveau med antallet ved seneste status. Der er store variationer i udviklingen i de enkelte kommuner i Østdanmark, jf. figur 13. Vallensbæk har et fald på 25,3 pct., mens Rudersdal har en stigning på 17,6 pct. 20 Faldet i Østdanmark er 10,7 pct. Figur 13. Udviklingen i sygedagpengeforløb (pct.) i jobcentrene i Østdanmark, marts 2013 marts % 17,6% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -10,7% -20% -25% -25,3% -30% Vallensbæk Slagelse Herlev Vordingborg Albertslund Sorø Køge Stevns Høje-Tåstrup Holbæk Odsherred København Guldborgsund Kalundborg Tårnby Lolland Helsingør Greve Fredensborg Roskilde Glostrup Gladsaxe Frederikssund Faxe Hillerød Gribskov Hvidovre Ringsted Ballerup Brøndby Bornholm Næstved Hørsholm Solrød Furesø Frederiksberg Halsnæs Lejre Gentofte Lyngby-Taarbæk Allerød Rødovre Egedal Rudersdal Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Det langvarige sygefravær opgjort på jobcentre Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over henholdsvis 26 og 52 uger i kommunerne i Østdanmark er angivet i nedenstående figur 14 og 15. Der er størst spredning i udviklingen i forløb over 52 uger, hvor Sorø har et fald på 51,8 pct., mens Rudersdal har en stigning på 155,6 pct jobcentre har et fald i forløb over 52 uger. Det svarer til antallet ved seneste status. For forløb over 26 uger går spredningen fra et fald på 29,7 pct. i Herlev til en stigning på 47,6 pct. i Lejre jobcentre har haft et fald i forløb over 26 uger. Det svarer til antallet ved seneste status. 20 Der er 367 sygedagpengeforløb i Vallensbæk, mens der er 494 i Rudersdal. 21 I Sorø er der 40 forløb over 52 uger, mens der er 92 forløb i Rudersdal. 22 I Herlev er der 78 forløb over 26 uger, mens der er 124 forløb i Lejre. 27/54

215 Figur 14. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger (pct.) i jobcentrene i Østdanmark, februar februar % 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% 47,6% -11,3% -30% -29,7% -40% Herlev Sorø Odsherred Furesø Tårnby Slagelse Holbæk Frederikssund København Køge Roskilde Fredensborg Rødovre Vallensbæk Helsingør Frederiksberg Høje-Tåstrup Stevns Vordingborg Guldborgsund Halsnæs Greve Gribskov Hørsholm Næstved Hillerød Hvidovre Kalundborg Allerød Albertslund Gentofte Glostrup Solrød Ballerup Lyngby-Taarbæk Lolland Faxe Bornholm Brøndby Gladsaxe Ringsted Egedal Rudersdal Lejre Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Figur 15. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 52 uger (pct.) i jobcentrene i Østdanmark, februar februar % 150% 155,6% 100% 50% 0% -12,4% -50% -51,8% -100% Sorø Tårnby Fredensborg Furesø Herlev Høje-Tåstrup Frederikssund København Slagelse Odsherred Halsnæs Gribskov Frederiksberg Holbæk Vordingborg Næstved Roskilde Allerød Glostrup Helsingør Rødovre Albertslund Stevns Lyngby-Taarbæk Hvidovre Guldborgsund Brøndby Greve Vallensbæk Køge Lolland Solrød Bornholm Kalundborg Hørsholm Gentofte Hillerød Gladsaxe Ballerup Egedal Faxe Ringsted Lejre Rudersdal Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken Endelig er der forskel på sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i de enkelte jobcentre, jf. figur 16. I Gentofte er andelen 1,7 pct., mens den er 3,4 pct. i Guldborgsund. Andelen i Østdanmark er 2,4 pct. 28/54

216 Figur 16. Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i jobcentrene i Østdanmark, marts ,0% 3,5% 3,4% 3,0% 2,5% 2,4% 2,0% 1,7% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Gentofte Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Hørsholm Furesø København Gladsaxe Høje-Tåstrup Rudersdal Vallensbæk Roskilde Fredensborg Hillerød Slagelse Herlev Allerød Egedal Tårnby Glostrup Køge Greve Stevns Frederikssund Helsingør Holbæk Ballerup Solrød Faxe Hvidovre Ringsted Albertslund Sorø Lejre Brøndby Kalundborg Halsnæs Næstved Gribskov Lolland Rødovre Bornholm Odsherred Vordingborg Guldborgsund Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 4.4 Udviklingen i langvarige kontanthjælpsforløb Langvarige kontanthjælpsforløb er en anden central fødekilde til førtidspension, og i det følgende ses der derfor på udviklingen på kontanthjælpsområdet. I Østdanmark er antallet af langvarige kontanthjælpsforløb for aktivitetsparate borgere faldet med 14,2 pct. fra januar 2013 til januar 2014, jf. tabel 14. I hele landet er der et fald på 19 pct. De langvarige forløbs andel af det samlede antal kontanthjælpsforløb er ca. 72 pct. i både Østdanmark og hele landet. Tabel 14. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mindst 40 uger, januar 2013 januar 2014 Andel forløb Antal forløb Ydelsesgruppe Andel (pct.) og antal personer Andel (pct.) og antal personer jan jan Udvikling i andel (pct.- point) og antal (pct.) jan jan Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet 65,7 65,3 72,3 72,0 6,6 6, ,2-19,0 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Andelene er udregnet ift. hver af de to matchgrupper. Dvs. at tabellen skal læses sådan, at det eksemplelvis er 72,3 pct. ud af de udelukkende indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) i Jobcenter Østdanmark, som har modtaget kontanthjælp i mere end 40 sammenhængende uger. I jobcentrene varierer andelen af langvarige forløb fra 51,8 pct. i Lejre til 80,6 pct. i Solrød, jf. figur /54

217 Figur 17. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mindst 40 uger, januar 2014 Kilde: Jobindsats.dk Det er vigtigt, at der gennemføres en helhedsorienteret, sammenhængende og beskæftigelsesrettet indsats for disse grupper, så de bringes tættere på job eller uddannelse. 30/54

218 5. UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE Antallet af langtidsledige i Østdanmark er i marts 2014, svarende til 1,9 pct. af arbejdsstyrken. Ift. marts 2013 har der været et fald på knap personer, svarende til et fald på 8,7 pct., jf. figur pct. af de langtidsledige er dagpengemodtagere, mens 54 pct. er jobparate kontanthjælpsmodtagere. Målet i kontrakten for 2014 er max i december 2014, og regionen er dermed godt på vej ift. det fastlagte mål. Faldet skyldes alene et fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere, som har oplevet et fald på 24,5 pct. Antallet af langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere er steget med 11,2 pct. Der er således fortsat forskelle mellem de to ydelsesgrupper dog er stigningen for kontanthjælpsmodtagere mindre end tidligere. Udviklingen skal ses i lyset af, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse er overgået til arbejdsmarkedsydelse, som indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Derudover er nogen overgået til kontanthjælp. Samme udviklingstendenser ses på landsplan, og her er forskellen i udviklingen for de to ydelsesgrupper større end i Østdanmark, jf. figur 18. Faldet i langtidsledigheden (-8,7 pct.) er mindre end faldet i den generelle ledighed (-11,6 pct.) i det seneste år. Figur 18. Udviklingen i langtidsledigheden (pct.) i beskæftigelsesregionerne, marts 2013 marts % 20% 10% 11,2% 26,1% 24,8% 26,6% 17,2% 0% -10% -20% -8,7% -24,5% -12,2% -28,5% -11,3% -27,6% -11,8% -32,0% -10,2% -27,3% -30% -40% Østdanmark Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele Landet Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. I alt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Antallet af langtidsledige er faldet med knap 700 personer siden seneste status i december Ser man på de langtidslediges andel af det samlede antal ledige i marts 2014, er andelen i Østdanmark (30,1 pct.) højere end landsgennemsnittet (27,0 pct.), jf. figur 19. Andelen i Østdanmark er højere for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. 31/54

219 Figur 19. Andel langtidsledige ift. det samlede antal ledige i beskæftigelsesregionerne, marts % 50% 40% 30% 20% 10% 30,1% 20,2% 51,4% 23,8% 17,4% 46,3% 20,4% 14,9% 38,7% 26,9% 18,4% 50,5% 27,0% 18,6% 49,2% 0% Østdanmark Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. I alt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Faldet i antal langtidsledige er større i Region Sjælland (-12 pct.) end i Region Hovedstaden (-7,5 pct.), jf. figur 20. Det skyldes et større fald blandt dagpengemodtagere i Region Sjælland, mens stigningen for kontanthjælpsmodtagere er højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Den generelle ledighed er også faldet mere i Region Sjælland (-15,0 pct.) end i Region Hovedstaden (-10,1 pct.). Figur 20. Udviklingen i langtidsledigheden (pct.) i de to regioner i Østdanmark, marts 2013 marts % 16,7% 10% 11,2% 9,4% 0% -10% -8,7% -12,0% -7,5% -20% -30% -24,5% -21,6% -32,0% -40% Østdanmark Sjælland Hovedstaden Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. I alt A-dagpenge Kontanthjælp 32/54

220 Fortsat størst fald for personer med dansk oprindelse Personer med dansk oprindelse har oplevet det største fald i langtidsledigheden på 12,5 pct., mens efterkommere fra ikke-vestlige lande har oplevet en stigning i langtidsledigheden på 13,8 pct., jf. tabel 15. Samme mønster ses på landsplan. Nydanskere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret blandt langtidsledige. De udgør 24,8 pct. af de langtidsledige i Østdanmark, hvilket er højere end gruppens andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (10,9 pct.). Samtidig er gruppens andel af langtidsledige i Østdanmark højere end andelen på landsplan (19,6 pct.) 23. Tabel 15. Udviklingen i langtidsledige i Østdanmark og hele landet opgjort på etnicitet, marts 2013 marts 2014 Østdanmark Hele Landet Procentvis udv. Procentvis udv. mar-13 mar-14 mar-13 mar-14 mar-13 mar-14 mar-13 mar-14 Personer med dansk oprindelse ,5% ,9% Indvandrere fra vestlige lande ,3% ,8% Efterkommere fra vestlige lande ,0% ,6% Indvandrere fra ikkevestlige lande ,3% ,3% Efterkommere fra ikkevestlige lande ,8% ,6% I alt ,7% ,2% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Både personer med dansk oprindelse og nydanskere fra ikke-vestlige lande har haft et fald fra december Fortsat flere mænd end kvinder blandt langtidsledige Der er fortsat flere mænd end kvinder blandt de langtidsledige i både Østdanmark og hele landet, jf. tabel 16. Mænds andel af langtidsledigheden (54,4 pct.) i Østdanmark er også højere end deres andel af den samlede ledighed (52,2 pct.). Begge køn har oplevet et fald i det seneste år, og det gælder både i Østdanmark og på landsplan. Begge køn har også haft et fald i bruttoledigheden i Østdanmark. Siden seneste status har der været et fald for begge køn. Tabel 16. Udviklingen i langtidsledige i Østdanmark og hele landet opgjort på køn, marts 2013 marts 2014 Østdanmark m ar-13 m ar-14 Procentvis udvikling mar-13 mar-14 Hele landet Procentvis udvikling Kvinder ,6% ,0% Mænd ,7% ,2% I alt ,7% ,2% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 23 Nydanskerne udgør dog også en større andel af den erhvervsaktive befolkning i Østdanmark (10,9 pct.) end på landsplan (8,3 pct.). 33/54

221 5.1 Langtidsledigheden i jobcentrene Udviklingen i langtidsledigheden fra marts 2013 til marts 2014 varierer betydeligt mellem jobcentrene i Østdanmark fra et fald på 31,2 pct. i Halsnæs til en stigning på 12,1 pct. i Tårnby, jf. figur jobcentre har oplevet et fald, mens 7 jobcentre har oplevet en stigning. Antal jobcentre med fald er lidt lavere end ved seneste status i december Figur 21. Udviklingen i langtidsledige (pct.) i de enkelte jobcentre i Østdanmark, marts 2013 marts % 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% -30% -31,2% -35% 12,1% Halsnæs Lejre Odsherred Allerød Kalundborg Ringsted Næstved Holbæk Hørsholm Slagelse Bornholm Stevns Gribskov Rødovre København Egedal Helsingør Lolland Greve Albertslund Lyngby-Taarbæk Glostrup Vordingborg Solrød Køge Frederikssund Sorø Brøndby Faxe Hillerød Gentofte Fredensborg Høje-Tåstrup Ballerup Frederiksberg Herlev Hvidovre Roskilde Furesø Guldborgsund Rudersdal Vallensbæk Gladsaxe Tårnby Østdanmark -8,7% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. største procentvise stigning og største procentvise fald i langtidsledigheden er angivet i nedenstående boks 5. Der er en nogle gengangere fra seneste status i de to grupper angivet med rød og grøn tekst. Boks 5. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. største procentvise stigning og største procentvise fald i antal langtidsledige, marts 2013 marts 2014 De 10 jobcentre med største procentvise stigning eller mindste procentvise fald i antal langtidsledige De 10 jobcentre med største procentvise fald i antal langtidsledige 1. Tårnby (12,1 pct.) 2. Gladsaxe (11,1 pct.) 3. Vallensbæk (7,8 pct.) 4. Rudersdal (3,0 pct.) 5. Guldborgsund (2,9 pct.) 6. Furesø (1,5 pct.) 7. Roskilde (0,8 pct.) 8. Hvidovre (-1,3 pct.) 9. Herlev (-2,2 pct.) 9. Frederiksberg (-2,2 pct.) 1. Halsnæs (-31,2 pct.) 2. Lejre (-25,9 pct.) 3. Odsherred (-24,0 pct.) 4. Allerød (-18,9 pct.) 5. Kalundborg (-18,8 pct.) 6. Ringsted (-18,6 pct.) 7. Næstved (-17,1 pct.) 8. Holbæk (-16,6 pct.) 9. Hørsholm (-15,7 pct.) 9. Slagelse (-15,7 pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med største procentvise stigning/mindste fald ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med største procentvise fald ved seneste status. 24 I Halsnæs er der 216 langtidsledige, mens der er 480 i Tårnby. 34/54

222 Langtidsledighedens andel af arbejdsstyrken Samtidig med store forskelle i udviklingen i antal langtidsledige er der også forskelle i langtidsledighedens andel af arbejdsstyrken i de enkelte jobcentre, jf. figur 22. Allerød har den laveste andel på 0,6 pct., mens Vallensbæk har den højeste med 3,4 pct. Andelen for Østdanmark er 1,9 pct. Andelene udtrykker i nogen udstrækning jobcentrenes rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at langtidsledige udgør en større andel af arbejdsstyrken i jobcentre på den københavnske vestegn, i København og nogle af regionens udkantsjobcentre end i jobcentre nord for København og i Roskilde-området. Figur 22. Langtidslediges andel af arbejdsstyrken i de enkelte jobcentre i Østdanmark, marts % 3,4% 3% 2% 1,9% 1% 0,6% 0% Allerød Lejre Hørsholm Egedal Roskilde Rudersdal Holbæk Vordingborg Lyngby- Gentofte Solrød Gribskov Hillerød Greve Fredensborg Furesø Ringsted Hvidovre Sorø Helsingør Bornholm Rødovre Frederikssund Ballerup Stevns Odsherred Næstved Faxe Kalundborg Halsnæs Tårnby Køge Guldborgsund Glostrup Gladsaxe Frederiksberg Herlev Slagelse København Brøndby Høje-Tåstrup Albertslund Lolland Vallensbæk Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Ser man endelig på de langtidslediges andel af det samlede antal ledige, er der også her forskel mellem jobcentrene. Andelen i Allerød er 19,7 pct., mens den er 39,6 pct. i Vallensbæk, jf. figur 23. Figur 23. Langtidslediges andel af alle ledige i de enkelte jobcentre i Østdanmark, marts % 40% 35% 30% 39,6% 30,1% 25% 19,7% 20% 15% 10% 5% 0% Allerød Bornholm Vordingborg Holbæk Lejre Odsherred Ringsted Halsnæs Sorø Hvidovre Roskilde Egedal Stevns Næstved Helsingør Kalundborg Gribskov Guldborgsund Hørsholm Hillerød Ballerup Rødovre Faxe Slagelse Greve Glostrup Lyngby-Taarbæk Solrød Frederikssund Fredensborg København Køge Brøndby Gentofte Herlev Rudersdal Frederiksberg Tårnby Lolland Høje-Tåstrup Furesø Gladsaxe Albertslund Vallensbæk Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 35/54

223 Nedenstående boks 6 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis størst og mindst andel langtidsledige ift. det samlede antal ledige. Ligesom ifm. udviklingen er der også her mange gengangere fra seneste status markeret med rød og grøn tekst. Boks 6. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. størst og mindst andel langtidsledige ift. det samlede antal ledige, marts 2014 De 10 jobcentre med størst andel 1. Vallensbæk (39,6 pct.) 2. Albertslund (36,3 pct.) 3. Gladsaxe (34,8 pct.) 4. Furesø (34,7 pct.) 5. Høje-Taastrup (34,2 pct.) 6. Lolland (34,1 pct.) 7. Tårnby (33,4 pct.) 8. Frederiksberg (32,7 pct.) 9. Rudersdal (32,4 pct.) 10. Herlev (32,3 pct.) De 10 jobcentre med mindst andel 1. Allerød (19,7 pct.) 2. Bornholm (21,5 pct.) 3. Vordingborg (22,0 pct.) 4. Holbæk (22,1 pct.) 5. Lejre (23,2 pct.) 6. Odsherred (23,5 pct.) 7. Ringsted (24,1 pct.) 8. Halsnæs (25,2 pct.) 9. Sorø (25,4 pct.) 10. Hvidovre (26,2 pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst andel ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindst andel ved seneste status. Langtidsledige dagpengemodtagere Andel langtidsledige dagpengemodtagere ift. alle ledige dagpengemodtagere varierer også mellem jobcentrene, jf. figur 24. På Bornholm udgør de langvarige forløb 13,3 pct., mens de udgør 27,9 pct. i Vallensbæk. Andelen for Østdanmark er 20,2 pct. 25 Figur 24. Andel langtidsledige dagpengemodtagere af alle dagpengemodtagere i jobcentrene i Østdanmark, marts % 27,9% 25% 20% 20,2% 15% 13,3% 10% 5% 0% Bornholm Holbæk Vordingborg Allerød Halsnæs Kalundborg Næstved Odsherred Stevns Ringsted Sorø Guldborgsund Rødovre Lolland Hvidovre Frederikssund Glostrup Lejre Faxe Greve Slagelse Høje-Tåstrup Hillerød Egedal Roskilde Gribskov Lyngby-Taarbæk Helsingør Ballerup København Køge Solrød Frederiksberg Tårnby Gentofte Brøndby Gladsaxe Herlev Hørsholm Furesø Rudersdal Albertslund Fredensborg Vallensbæk Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 25 På Bornholm er der 132 langtidsledige dagpengemodtagere, mens der er 270 i Vallensbæk. 36/54

224 Alle jobcentre har haft et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere fra marts 2013 til marts 2014, jf. figur 25. Variationen mellem jobcentrene går fra et fald på 43,8 pct. i Kalundborg til et fald på 4 pct. i Tårnby 26. Resultatet for Østdanmark er et fald på 24,5 pct. fra marts 2013 til marts I alt er der langtidsledige dagpengemodtagere i Østdanmark i marts Figur 25. Udviklingen i langtidsledige dagpengemodtagere i jobcentrene i Østdanmark, marts marts % -5% -4,0% -10% -15% -20% -25% -30% -35% -40% -45% -43,8% -50% -24,5% Kalundborg Næstved Halsnæs Høje-Tåstrup Slagelse Allerød Greve Lejre Stevns Holbæk Faxe Lolland Glostrup Rødovre Egedal Albertslund Ringsted Vordingborg Odsherred Frederikssund Hørsholm Brøndby Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Sorø Gentofte Frederiksberg Bornholm Hvidovre Ballerup Herlev København Guldborgsund Hillerød Køge Roskilde Gribskov Helsingør Solrød Fredensborg Furesø Rudersdal Vallensbæk Tårnby Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere Andel langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere varierer mere mellem jobcentrene end variationen for dagpengemodtagere, jf. figur 26. I Odsherred udgør de langvarige forløb 37 pct., mens de udgør 63,2 pct. på Lolland. Andelen for Østdanmark er 51,4 pct. 27 Figur 26. Andel langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere af alle jobparate kontanthjælpsmodtagere (pct.) i jobcentrene i Østdanmark, marts % 60% 50% 63,2% 51,4% 40% 37,0% 30% 20% 10% 0% Odsherred Allerød Lejre Holbæk Helsingør Halsnæs Ringsted Hørsholm Roskilde Ballerup Fredensborg Sorø Slagelse Hillerød Vordingborg Hvidovre Faxe Bornholm Stevns Egedal Herlev Gribskov Rødovre Næstved Glostrup Guldborgsund Greve Brøndby Solrød Albertslund Kalundborg Høje-Tåstrup Gladsaxe Furesø Tårnby Køge Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte Frederiksberg Frederikssund København Vallensbæk Lolland Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 26 I Kalundborg er der 144 langtidsledige dagpengemodtagere, mens der er 214 i Tårnby. 27 I Odsherred er der 107 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, mens der er 337 på Lolland. 37/54

225 37 jobcentre har haft en stigning i antal langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere fra marts 2013 til marts 2014, jf. figur 27. Variationen går fra et fald på 23,6 pct. i Halsnæs til en stigning på 69,2 pct. i Allerød 28. Figur 27. Udvikling i antal langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i Østdanmark, marts 2013 marts % 69,2% 60% 40% 20% 11,2% 0% -20% -40% -23,6% Halsnæs Odsherred Gribskov Bornholm Helsingør København Solrød Lyngby-Taarbæk Køge Ringsted Lejre Furesø Hørsholm Hillerød Fredensborg Lolland Albertslund Kalundborg Næstved Slagelse Holbæk Rødovre Sorø Frederikssund Rudersdal Brøndby Glostrup Herlev Vallensbæk Stevns Ballerup Gentofte Frederiksberg Tårnby Vordingborg Høje-Tåstrup Hvidovre Guldborgsund Greve Roskilde Egedal Faxe Gladsaxe Allerød Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Resultatet for Østdanmark er en stigning på 11,2 pct. I alt er der langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark i marts Der er dermed flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere end langtidsledige dagpengemodtagere. Visitation af kontanthjælpsmodtagere Det er kun jobparate kontanthjælpsmodtagere, der indgår i bruttoledigheden og langtidsledigheden. Udviklingen i antal langtidsledige for denne gruppe kan derfor hænge sammen med, hvor stor en andel jobparate kontanthjælpsmodtagere udgør af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i den enkelte kommune. Figur 28 angiver derfor andel jobparate kontanthjælpsmodtagere i de enkelte jobcentre i 1. kvt Der er stor forskel på andelen, hvor andelen i Hørsholm er 14 pct., mens andelen i Vallensbæk og Høje-Taastrup er 46,1 pct. Andelen i Østdanmark er 29,5 pct. 28 I Halsnæs er der 123 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, mens der er 22 i Allerød. 38/54

226 Figur 28. Andel jobparate kontanthjælpsmodtagere af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i Østdanmark, 1. kvt % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 14,0% 15% 10% 5% 0% Hørsholm Allerød Lejre Vordingborg Fredensborg Hvidovre Brøndby Ringsted Holbæk Rødovre København Helsingør Solrød Gribskov Guldborgsund Stevns Kalundborg Egedal Lolland Glostrup Roskilde Lyngby- Gentofte Rudersdal Halsnæs Hillerød Sorø Køge Ballerup Herlev Bornholm Slagelse Næstved Odsherred Frederikssund Greve Gladsaxe Furesø Albertslund Tårnby Faxe Frederiksberg Vallensbæk Høje-Tåstrup Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp og egne beregninger. Der er en lille tendens til, jobcentre med en høj andel jobparate kontanthjælpsmodtagere har høje stigninger i antallet, mens mønstret for jobcentre med lav andel er mindre entydigt. En del langtidsledige går i job eller uddannelse Beskæftigelsesregionen har set nærmere på hvor dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der forlader langtidsledighed, går hen. I Østdanmark går 63 pct. i job eller uddannelse, mens 22 pct. er uden indtægt, jf. figur 29. I alt har dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere forladt langtidsledighed i 4. kvt Andelen, der går i job eller uddannelse er størst i Egedal, hvor næsten 8 ud af 10 går i job eller uddannelse. Laveste andel ses i Gentofte, hvor kun lidt over hver anden går i job eller uddannelse 29. Figur 29. Status efter afgang fra langtidsledighed for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, 4. kvt % 90% 80% 70% 60% 50% 46,1% 29,5% 40% 30% 53% 20% 79% 63% 10% 0% Gentofte Rudersdal Sorø Vordingborg Furesø Høje-Taastrup Stevns Tårnby Køge Frederiksberg Bornholm Brøndby Glostrup København Helsingør Slagelse Greve Kalundborg Halsnæs Odsherred Hørsholm Lyngby-Taarbæk Herlev Lolland Vallensbæk Roskilde Frederikssund Næstved Ringsted Gribskov Holbæk Ballerup Faxe Fredensborg Hillerød Guldborgsund Lejre Gladsaxe Hvidovre Albertslund Solrød Rødovre Allerød Egedal Østdanmark Uddannelse/Job Pension, Efterløn Offentlig forsørgelse Ingen indtægt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger 29 I Egedal har 48 personer forladt langtidsledighed i 4. kvt. 2013, mens det er 93 personer i Gentofte. 39/54

227 Der er en større andel blandt kontanthjælpsmodtagerne, der afgår til uddannelse eller job (67 pct.), end blandt dagpengemodtagerne (60 pct.), jf. figur 30 og 31. Der er samtidig en større andel blandt kontanthjælpsmodtagerne (30 pct.), der er uden indtægt, end blandt dagpengemodtagerne (18 pct.). Det kan hænge sammen med, at en del dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp, hvilket bl.a. ses ved, at 17 pct. af dagpengemodtagerne fortsat er på offentlig forsørgelse mod 1 pct. af kontanthjælpsmodtagerne dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere har forladt langtidsledighed i 4. kvt Figur 30. Status efter afgang fra langtidsledighed for dagpengemodtagere, 4. kvt % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 44% 20% 79% 60% 10% 0% Halsnæs Vordingborg Sorø Furesø Rudersdal Faxe Brøndby Herlev Stevns Fredensborg Lolland Gentofte Glostrup København Køge Slagelse Kalundborg Næstved Lyngby-Taarbæk Frederikssund Roskilde Greve Bornholm Tårnby Rødovre Helsingør Vallensbæk Gribskov Ballerup Høje-Taastrup Hørsholm Frederiksberg Albertslund Holbæk Hvidovre Lejre Hillerød Ringsted Gladsaxe Solrød Guldborgsund Odsherred Egedal Allerød Østdanmark Uddannelse/Job Pension, Efterløn Offentlig forsørgelse Ingen indtægt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger Blandt dagpengemodtagere afgår næsten 8 ud af 10 i Allerød til job eller uddannelse, mens det kun gælder for 44 pct. i Halsnæs, jf. figur Blandt kontanthjælpsmodtagere gælder det for 96 pct. i Rødovre og 46 pct. i Gentofte, jf. figur I Allerød har 19 dagpengemodtagere forladt langtidsledighed i 4. kvt. 2013, mens det er 18 personer i Halsnæs. 31 I Rødovre har 25 kontanthjælpsmodtagere forladt langtidsledighed i 4. kvt. 2013, mens det er 35 personer i Gentofte. 40/54

228 Figur 31. Status efter afgang fra langtidsledighed for kontanthjælpsmodtagere, 4. kvt % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 46% 20% 10% 0% Gentofte Odsherred Høje-Taastrup Frederiksberg Tårnby Bornholm Hørsholm Ringsted Helsingør Køge Rudersdal København Glostrup Greve Kalundborg Holbæk Guldborgsund Slagelse Stevns Hillerød Vallensbæk Sorø Brøndby Lejre Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gribskov Frederikssund Allerød Næstved Ballerup Halsnæs Lolland Vordingborg Furesø Herlev Roskilde Hvidovre Albertslund Faxe Egedal Solrød Fredensborg Rødovre Østdanmark 96% 67% Uddannelse/Job Pension, Efterløn Offentlig forsørgelse Ingen indtægt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger 41/54

229 6. DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Ministerens mål for den virksomhedsrettede indsats går på virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet (ekskl. rekruttering). Data til målet er kommet sent i processen, så der er ikke krav om, at kommunerne fastlægger et kvantitativt niveau for dette i Tilsvarende gælder for Rådet/Beskæftigelsesregionen, som heller ikke har skullet opstille et kvantitativt mål for virksomhedsindsatsen. Virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet 32 pct. af virksomhederne i Østdanmark samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 2013, hvilket er en mindre andel end på landsplan (37,1 pct.), jf. tabel 17. I Østdanmark har der været et fald på 2 procentpoint fra 2012 til 2013 mod et fald på landsplan på 1,4 procentpoint. Det er især de østdanske virksomheders samarbejde med det lokale jobcenter (22 pct.), der ligger lavere end i hele landet (29,7 pct.). Det kan bl.a. skyldes det sammenhængende arbejdsmarked i Hovedstadsområdet med mange relativt små kommuner, som samarbejde med virksomheder i andre kommuner. Knap virksomheder i Østdanmark indgår i målingen i 2013, hvoraf 32 pct. svarende til ca virksomheder samarbejder med beskæftigelsessystemet. Tabel 17. Andel af virksomheder i Østdanmark og hele landet, der samarbejder med beskæftigelsessystemet Ydelsesgruppe Jobcenterets samarbejdsgrad virksomheder i kommunen Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen Jan-dec 12 pct. Jan-dec 13 Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet 23,1 30,3 22,0 29,7-1,1-0,6 19,1 17,3 17,4 15,9-1,7-1,4 Samarbejdsgraden i alt 34,1 38,5 32,1 37,1-2,0-1,4 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Antallet af virksomheder, der indgår i målingen, er i Jan-dec 12 og i Jan-dec 13 pct. Udvikling Jan-dec 12 - Jan-dec 13, pct.point Der er forskelle mellem virksomhedernes samarbejde på tværs af kommunerne. I Gentofte samarbejder 19,1 pct. af virksomhederne med beskæftigelsessystemet, mens det gælder 45 pct. af virksomhederne på Lolland, jf. figur 32. Der er en tendens til, at virksomhederne i regionens yderområder i højere grad samarbejder med beskæftigelsessystemet, end virksomhederne i Nordsjælland. Det skyldes primært, at samarbejdet med det lokale jobcenter er en del højere i yderområderne. 42/54

230 Figur 32. Andel af virksomheder i kommunerne i Østdanmark, der samarbejder med beskæftigelsessystemet 50,0 45,0 45,0 40,0 35,0 32,1 30,0 25,0 19,1 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Gentofte Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Furesø Allerød København Fredensborg Tårnby Herlev Egedal Gladsaxe Solrød Roskilde Greve Hillerød Frederikssund Ballerup Lejre Gribskov Helsingør Hvidovre Vallensbæk Vordingborg Glostrup Høje-Taastrup Brøndby Rødovre Sorø Guldborgsund Odsherred Køge Stevns Albertslund Slagelse Kalundborg Faxe Halsnæs Ringsted Bornholm Holbæk Næstved Lolland Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Virksomhedsrettet aktivering Antallet af dagpengemodtagere, der deltager i virksomhedsrettet aktivering er faldet fra 1. kvt til 1. kvt. 2014, og det gælder både privat og offentligt løntilskud samt virksomhedspraktik, jf. tabel 18. For jobparate kontanthjælpsmodtagere har der været en stigning i antallet af borgere i privat løntilskud fra 4. kvt til 4. kvt. 2013, mens der har været et fald for virksomhedspraktik - offentlig løntilskud er stort set uændret. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (kun tidligere match 2) har der været et fald for privat og offentligt løntilskud - mod en stigning for virksomhedspraktik. For sygedagpengemodtagere har der været et fald i privat og offentligt løntilskud fra 1. kvt til 1. kvt. 2014, mens der har været en stigning for virksomhedspraktik. Samlet set er der et fald i den virksomhedsrettede aktivering for dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, mens der har været en lille stigning for sygedagpengemodtagere - niveaet for jobparate kontanthjælpsmodtagere er uændret. Tabel 18. Udvikling i antal a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere match 1 og 2 samt sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i virksomhedsrettede tilbud, 1. kvt kvt 2014² Ydelsesgruppe Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet --- fuldtidspersoner procent --- A-dagpengemodtagere ,5-22,7-28,9-26,5-11,2-5,9 Kontanthjælp (match 1) ,9 12,2-0,5 8,8-4,7 3,5 Kontanthjælp (match 2) ,7-8,0-16,4-9,5 2,0 4,3 Sygedagpengemodtagere ,8-1,8-43,9-25,6 12,6-2,6 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 1. Udvikling i antal er for virksomhedsrettede tilbud i alt. Udvikling i antal 1 Privat løntilskud Offentlig løntilskud 2. Udviklingen for kontanthjælpsmodtagere er for 4. kvt kvt Virksomhedspraktik 43/54

231 Blandt dagpengemodtagere i Østdanmark er offentligt løntilskud det mest anvendte redskab (24,7 pct.), mens virksomhedspraktik er det mest anvendte redskab for de tre andre grupper, jf. tabel 19. Samme billede ses for hele landet. Tabel 19. Andel (fuldtidspersoner) i virksomhedsrettede tilbud af alle aktiverede, 1. kvt 2014² Ydelsesgruppe Antal aktiverede i alt 1 Privat løntilskud Virksom- Offentlig heds- praktik løn-tilskud Delvis raskmelding Antal aktiverede i alt¹ Privat løntilskud Virksom- Offentlig heds- praktik løn-tilskud A-dagpengemodtagere ,3 24,7 16, ,8 23,0 16,9 Kontanthjælp (match 1) ,2 16,8 23, ,2 14,2 28,6 Kontanthjælp (match 2) ,8 2,9 22, ,2 2,0 25,6 Delvis raskmelding Sygedagpengemodtagere ,9 1,3 33,8 11, ,0 1,2 46,1 12,3 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 1. Delvist raskmeldte indgår ikke i antal aktivered i alt og andelen af delvise raskmeldinger er beregnet ift. antallet af sygemeldte i alt. 2. Tallene for kontanthjælpsmodtagere er for 4. kvt Østdanmark Hele landet --- procent procent --- Fremadrettet skal der være fokus på en proaktiv indsats over for virksomhederne både ift. rekruttering, opkvalificering af medarbejdere der kommer fra ledighed og fastholdelse af sygemeldte. 44/54

232 7. DEN AKTIVE INDSATS Tidlig indsats for både jobsamtaler og aktivering skal medvirke til, at de ledige kommer i job og ikke fastholdes på offentlig forsørgelse. Derfor ses der i det følgende på omfanget af tidlig indsats, aktiveringsgraden og aktiveringsberørte Tidlig indsats Jobsamtaler inden for den første måneds ledighed Der er en markant større andel blandt kontanthjælpsmodtagerne (77 pct.) end blandt dagpengemodtagerne (36,9 pct.), der har første samtale inden for den første måneds ledighed, jf. figur 33 og 34. Jobcentrene tager dermed tidligere fat i kontanthjælpsmodtagerne end dagpengemodtagerne. Det skal dog bemærkes, at dagpengemodtagerne typisk vil have været til samtale i deres a-kasse inden for den første måned. Blandt dagpengemodtagerne har Tårnby den laveste andel på 17,1 pct., mens Ringsted har den højeste på 77,0 pct., jf. figur 33. Figur 33. Andel jobsamtaler med nyledige dagpengemodtagere i Østdanmark inden for den første måneds ledighed (pct.), 1. kvt kvt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Blandt kontanthjælpsmodtagerne har Tårnby også den laveste andel på 55,1 pct., mens Guldborgsund har den højeste andel på 90,9 pct., jf. figur Aktiveringsgraden måler på, hvor stor en andel af tiden den enkelte målgruppe er i aktivering inden for den valgte periode. 45/54

233 Figur 34. Andel jobsamtaler med nyledige kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark inden for den første måneds ledighed (pct.), 1. kvt kvt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Beskæftigelsesrettede aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed 33 Der er også en markant større andel blandt kontanthjælpsmodtagerne (39,9 pct.) end blandt dagpengemodtagerne (8,2 pct.), der er påbegyndt første tilbud inden for den første måneds ledighed i perioden 4. kvt kvt. 2013, jf. figur 35 og 36. Der er således tydelige tegn på, at jobcentrene i højere grad straksaktiverer kontanthjælpsmodtagere end dagpengemodtagere. Blandt dagpengemodtagerne har Allerød den laveste andel på 3,8 pct., mens Herlev har den højeste på 25,5 pct., jf. figur 35. Figur 35. Andel aktiveringsforløb for nyledige dagpengemodtagere i Østdanmark inden for den første måneds ledighed (pct.), 4. kvt kvt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 33 Data er ikke opdateret siden seneste rapport, hvorfor afsnittet er identisk med afsnittet i rapporten for 4.kvt /54

234 Blandt kontanthjælpsmodtagerne har Brøndby den laveste andel på 14,9 pct., mens Vordingborg har den højeste andel på 78,0 pct., jf. figur 36. Der er således noget større spredning mellem jobcentrene blandt kontanthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere. Figur 36. Andel aktiveringsforløb for nyledige kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark inden for den første måneds ledighed (pct.), 4. kvt kvt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 7.2 Aktiveringsgraden og aktiveringsberørte Der er store variationer mellem jobcentrene i Østdanmark i både aktiveringsgrad dvs. hvor stor del af tiden de ledige er i aktivering og aktiveringsberørte dvs. hvor stor en andel af borgerne der aktiveres. Sammenfattende er aktiveringsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark (31 pct.) højere end for dagpengemodtagere (15,7 pct.) og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (18,5 pct.). Tilsvarende er andelen af aktiveringsberørte højere for jobparate kontanthjælpsmodtagere (60,1 pct.) end for dagpengemodtagere (36,6 pct.) og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (43,6 pct.). Kontanthjælpsmodtagere For jobparate kontanthjælpsmodtagere har Tårnby den laveste aktiveringsgrad på 17,1 pct., mens Guldborgsund har den højeste på 53,6 pct., jf. figur 37. Aktiveringsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark er 31 pct. dvs. de er i beskæftigelsesrettet aktivering i 31 pct. af tiden i 4. kvt /54

235 Figur 37. Aktiveringsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i Østdanmark, 4. kvt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Ser man aktiveringsberørte jobparate kontanthjælpsmodtagere har Ballerup den laveste andel på 39,7 pct., mens Kalundborg har den højeste på 84,2 pct., jf. figur 38. I Østdanmark er andelen 60,1 pct. dvs. jobcentrene aktiveringsmæssigt har fat i 60 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Figur 38. Andel aktiveringsberørte jobparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på jobcenter, 4. kvt % 84,2% 80% 70% 60% 60,1% 50% 39,7% 40% 30% 20% 10% 0% Ballerup Frederikssund Brøndby Vallensbæk Ringsted Greve Sorø Frederiksberg Bornholm Herlev Allerød Hvidovre Helsingør Gentofte Egedal Rudersdal Roskilde Gribskov Hørsholm Tårnby Halsnæs Hillerød Gladsaxe Albertslund Faxe Furesø København Glostrup Høje-Taastr. Næstved Lyngby-Taarbæk Fredensborg Køge Slagelse Lolland Guldborgsund Lejre Stevns Rødovre Odsherred Holbæk Vordingborg Solrød Kalundborg Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har Tårnby også den laveste aktiveringsgrad på 12,3 pct., mens Vordinborg har den højeste på 36,3 pct., jf. figur 39. Aktiveringsgraden for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark er 18,5 pct. 48/54

236 Figur 39. Aktiveringsgraden for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i Østdanmark, 4. kvt Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp - samt egne beregninger. Vordingborg har samtidig en høj andel aktiveringsberørte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (64,9 pct.), hvilket indikerer, at jobcentret har fat i mange ledige og den høje aktiveringsgrad er dermed ikke bare udtryk for, at jobcentret aktiverer få ledige i lang tid. Glostrup har den laveste andel aktiveringsberørte på 31,0 pct. Andelen i Østdanmark er 43,6 pct., jf. figur 40. Figur 40. Andel aktiveringsberørte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på jobcentre, 4. kvt % 64,9% 60% 50% 43,6% 40% 31,0% 30% 20% 10% 0% Glostrup Ballerup Vallensbæk Fredensborg Albertslund Høje-Taastr. Frederikssund Køge Helsingør Frederiksberg Hvidovre Brøndby Herlev Halsnæs Roskilde Gribskov Lolland Tårnby Guldborgsund København Rødovre Holbæk Gentofte Slagelse Kalundborg Furesø Hillerød Lejre Greve Gladsaxe Sorø Solrød Hørsholm Bornholm Odsherred Allerød Lyngby-Taarbæk Ringsted Næstved Rudersdal Egedal Faxe Stevns Vordingborg Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Dagpengemodtagere Også blandt dagpengemodtagere er der variationer i aktiveringsgraden mellem de enkelte jobcentre, jf. figur 41. Tårnby har også her den laveste aktiveringsgrad på 8,2 pct., mens Holbæk har den højeste på 35,1 pct. Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere i Østdanmark ligger på 15,7 pct. 49/54

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato 12. august 2015 Mødetidspunkt 12:00 Sluttidspunkt 17:45 Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninger TAMU, Præstegårdsvej 18, Vordingborg John Pawlik, Kurt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret Budget- Budget- Budget- Budget- Budget 2) forslag forslag forslag forslag 2013 2014 2015 2016 2017

Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret Budget- Budget- Budget- Budget- Budget 2) forslag forslag forslag forslag 2013 2014 2015 2016 2017 Præsentation Jobcentrene er det centrale omdrejningspunkt i den danske beskæftigelsesindsats. Egedal bistår alle arbejdssøgende med at få arbejde. ets kerneopgave er at hjælpe borgere, som har svært ved

Læs mere

Budgetforslag 2015-18 Jobcenter 5. Jobcenter

Budgetforslag 2015-18 Jobcenter 5. Jobcenter 5. Præsentation Jobcentrene er det centrale omdrejningspunkt i den danske beskæftigelsesindsats. Egedal bistår alle arbejdssøgende med at få arbejde. ets kerneopgave er at hjælpe borgere, som har svært

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Møde nr. 41 Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00 på

Læs mere

Korrigeret Budget 2) 2014. Budget 2015-18

Korrigeret Budget 2) 2014. Budget 2015-18 2015-18 Præsentation Jobcentrene er det centrale omdrejningspunkt i den danske beskæftigelsesindsats. Egedal bistår alle arbejdssøgende med at få arbejde. ets kerneopgave er at hjælpe borgere, som har

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Byrådssalen, Støvring Møde slut: 16.00 Fraværende: Axel Rene Aubertin, Anna-Birthe Lang Andersen 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 1 Temadrøftelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 26. september 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 26. september 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 26. september 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Indholdsfortegnelse 080. Orientering fra formanden 153 081. Orientering fra

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Byrådssalen "Ovenpå", Støvring Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Fælles virksomhedsarrangement 2013 3 24 EGU pulje 2013 5

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015. Jobcenter Vordingborg

Beskæftigelsesplan 2015. Jobcenter Vordingborg Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg December 2014 Indhold: Resumé... 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for 2015... 6 1.1 Første mål: Flere unge skal have en uddannelse... 6 1.2 Andet mål: Langvarige

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor

Læs mere

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler 03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser -priser Netto 6.130 6.130 6.130 6.130 6.130 På denne funktion afholdes udgifter til: Undervisning, praktik- og skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser Alle

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars

Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Indholdsfortegnelse 090. Orientering fra formanden 171 091. Orientering fra administrationen

Læs mere

9.1 Overførselsudgifter

9.1 Overførselsudgifter 9.1 Overførselsudgifter Budget 2015 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2015 UU, ungdomsuddannelser U 9.597.500 kr. I -119.400 kr. Tilbud til voksne med særlige behov Bomi beskyttet U 6.728.000

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31.8.2015 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 31.8.2015

Budgetopfølgning pr. 31.8.2015 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 31.8.2015 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 31.8.2015 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Mio. kr. Forbrug 31.8.2015 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 603,5

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 05-12-2012 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 2

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 05-12-2012 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 2 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 05-12-2012 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 2 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jesper Ullemose, Lærke Jensen, Jeppe Ottosen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 AABENRAA KOMMUNE Næsten hver fjerde borger i den arbejdsduelige alder i Aabenraa Kommune var på offentlig forsørgelse i 2013. Det vil Byrådet og LBR ændre. Beskæftigelsesplan 2015

Læs mere

Budgetnotat 2016-19 Jobcenteret Jobcenteret

Budgetnotat 2016-19 Jobcenteret Jobcenteret Budgetnotat 2016-19 Budgetnotat 2016-19 Budgetnotat 2016-19 1. Centerets formål, primære opgaver og politiske udvalg Formål Jobcentrene er det centrale omdrejningspunkt i den danske beskæftigelsesindsats.

Læs mere

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jeppe Ottosen, Jesper Ullemose, Lærke Jensen

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Torsdag 06.12.2012 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Dialogmøde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og det Lokale Beskæftigelsesråd.

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Oversigt over området 2012

Oversigt over området 2012 Oversigt over området 2012 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedschef (Ole Andersen) Sprogcenter Randers (Bente Gaul) Aktiv Indsats (Jørgen Haunstrup) Sygedagpengeafdelingen (Per Damgaard Petersen) Jobformidlingen

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14. MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.00 - Deltagere: Bente Østergaard, Jørgen Haugaard, Peter Østergaard, Aage Dahl Fraværende:

Læs mere

Referat Beskæftigelsesudvalget

Referat Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget : Onsdag den 05. februar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl. 18.00 Medlemmer: Allan

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Tirsdag den 4. marts 2014 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Harald Grønlund DA Torben Jakobsen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014 Mødedato: 27. august 2014 Mødelokale: Starttidspunkt for møde: Sluttidspunkt for møde: Byrådssalen, Tønder Rådhus 15:00 15:45 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Jens Egon Jørgensen, Jens Ellekjær,

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere