Danske erfaringer med Samhandlingsreform

Transkript

1 Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk

2 Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal medfinansiering i Danmark Erfaringer med den kommunale medfinansieringsordning i Danmark Justering af modellen ny model for kommunal medfinansiering 2012 Det kommunale forebyggelsespotentiale Igangværende initiativer

3 Kommunalreformen i amter bliver til 5 regioner 275 kommuner reduceres til 98 Der flyttes opgaver! Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg Silkeborg Langå Hørning Hinnerup Hammel Gjern Galten Åskov Trehøje Herning Brande Avlum-Haderup Vamdrup Nørre Snede Jelling Give Egtved Brædstrup Vejen Varde Holsted Helle Grindsted Brørup Rødding Nørre Rangstrup Gram Årup Årslev Vissenbjerg Tommerup Ringe Broby Suså Holmegård Tølløse Tornved Stenlille Sorø Ringsted Jernløse Dianalund Skovbo Thisted Fjerritslev Skagen Hirtshals Hjørring Frederikshavn Løkken-Vrå Sæby Brønderslev Dronninglund Pandrup Brovst Aalborg Hals Sejlflod Nibe Løgstør Morsø Sydthy Lemvig Struer Vinderup Spøttrup Sallingsund Sundsøre Thyholm Farsø Skive Ålestrup Møldrup Hadsund Arden Mariager Hobro Nørhald Viborg Rougsø Ringkøbing Skjern Egvad Blåbjerg Esbjerg Bramming Fanø Ribe Skærbæk Bredebro Højer Tønder Tinglev Bov Gråsten Broager Sundeved Lundtoft Sønderborg Sydals Augustenborg Nordborg Åbenrå Rødekro Haderslev Christiansfeld Kolding Nørre Åby Middelfart Ejby Fredericia Børkop Vejle Juelsminde Hedensted Horsens Gedved Odder Århus Rosenholm Rønde Ebeltoft Nørre Djurs Bogense Otterup Odense Kerteminde Munkebo Ullerslev Nyborg Ørbæk Gudme Svendborg Egebjerg Tranekær Rudkøbing Sydlangeland Marstal Ærøskøbing Fåborg Hårby Assens Græsted-Gilleleje Fredensborg-Humlebæk Helsinge Frederiksværk Hundested Jægerspris Frederikssund Nykøbing-Rørvig Trundholm Dragsholm Bjergsted Kalundborg Hvidebæk Gørlev Slagelse Korsør Skælskør Fuglebjerg Næstved Fladså Vordingborg Langebæk Præstø Rønnede Fakse Stevns Vallø Køge Solrød Holbæk Bramsnæs Skibby Lejre Roskilde Møn Stubbekøbing Nørre Alslev Sydfalster Sakskøbing Maribo Ravnsborg Nakskov Rudbjerg Rødby Holeby Nysted Nykøbing Falster Samsø Års Holstebro Karup Fjends Ikast Ølgod Billund Vojens Tørring-Uldum Ry Hadsten Sønderhald Randers Midtdjurs Purhus Søndersø Langeskov Glamsbjerg Ryslinge Højreby Haslev Hashøj Høng Svinninge Hvalsø Ølstykke Løgumkloster Ramsø Blåvandshuk Lunderskov Grenå Hillerød Karlebo Allerød Hørsholm Birkerød Søllerød Farum Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ballerup Herlev Ledøje-Smørum Greve Ishøj Vallensbæk Brøndby Høje Tåstrup Albertslund Glostrup Rødovre Hvidovre Dragør Tårnby København Frederiksberg Gundsø Stenløse Slangerup Christiansø Læsø Sindal Ulfborg-Wemb Skævinge Videbæk Helsingør Bornholm

4 Kommunalreformen 2007 Kommunalreformen medførte væsentlige ændringer i opgavefordelingen og betalingsstrømmene på sundhedsområdet Formålet med indførelsen af kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, var et politisk ønske om at give kommunerne et incitament til at etablere forebyggende og substituerende tilbud, som kan reducere behovet for især sygehusbehandling Kommunerne (med)finansierede i 2010 sundhedsvæsenet med 18,2 mia. kr. heraf var 11,5 mia. kr. aktivitetsbestemt (med)finansiering De centrale sundhedsmyndigheder forestår opgaven med at opgøre den kommunale (med)finansiering, sende betalinger til afregning samt informere om, hvad der betales for

5 Kommunal medfinansiering Aktivitets uafhængige bidrag: Kommunalt grundbidrag (udgjorde kr. pr. indbygger i 2011) Udgjorde ca. 37 pct. af den kommunale betaling til regionerne Aktivitets afhængige bidrag: Kommunal medfinansiering (kommunen finansierer en del af aktiviteten) Udgjorde ca. 61 pct. af den kommunale betaling til regionerne Kommunal finansiering (kommunen finansierer hele aktiviteten) Udgjorde ca. 2 pct. af den kommunale betaling til regionerne

6 Beregning af kommunal medfinansiering Somatik Sygehusindlæggelser 30 pct. af DRG-takst ( tak : kr.) Ambulant behandling 30 pct. af DAGS-takst ( tak : 332 kr.) Genoptræning under indlæggelse 70 pct. af genop.taksten Psykiatri Indlæggelser 60 pct. af sengedagstakst ( tak : kr.) Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst Praksissektoren (praktiserende læger m.v.) Som hovedregel afregnes 10 pct. af bruttohonoraret

7 Eksempel på lofternes betydning Eksempel 1 Bypass operation: Drg-gruppe Taksten er kr. Kommunal andel: 30 pct. af kr. = kr. Resultat: Patienten medfinansieres med loftet på kr. Reel medfinansieringsandel (4.973/ ) = 3% Eksempel 2 Normal graviditet og ukompliceret fødsel på sygehus: Drg-gruppe Taksten er kr. Kommunal andel: 30 pct. af kr. = kr. Resultat: Patienten medfinansieres med loftet på kr. Reel medfinansieringsandel (4.973/19.151) = 26%

8 Illustration af lofternes betydning Sammenhæng ml. drg-prod.værdi og medfinansiering - et eksempel DRG-prod.værdi Kom.medfinans By-pass operation 1407 Ukompliceret vaginal fødsel, normal graviditet og puerperium Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

9 Kommunal finansiering Sundhedslovens 238 fastslår, at en patients bopælskommune betaler bopælsregionen for Færdigbehandlede sengedage på sygehusene Indlæggelse på hospice Sengedagstaksten er den samme: kr. pr. dag i 2012 Af lovens 251 fremgår desuden, at bopælskommunen står for den fulde finansiering af Genoptræning efter udskrivning fra sygehuset (dvs. ambulant (poliklinisk) genoptræning)

10 Erfaringer med medfinansieringsordningen Betydelig variation i udgiftsniveauet for den kommunale medfinansiering på tværs af kommuner, regioner og sygehuse Variationen afspejler forhold som kommunal indsats, socioøkonomiske forhold, forhold knyttet til det regionale sundhedsvæsen og praktiserende lægers henvisningspraksis (det sidste blev ikke belyst i rapporten) Der er væsentlige forskelle på tværs af kommunerne der ikke lader sig forklare af forskelle i befolkningens sociale sammensætning, alders- og kønsfordeling, eller faktorer på sygehusniveau

11 Erfaringer med medfinansieringsordningen Den uforklarlige variation indikerer et potentiale for kommuner til at påvirke deres udgifter til kommunal medfinansiering bl.a. gennem tilrettelæggelsen af den kommunale indsats vedr. ældrepleje, forebyggelse mv. samt via dialog med regioner og sygehuse samt andre kommuner Der er størst potentiale i grupperne af ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme i forhold til at forebygge indlæggelser og at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser Jo færre indlæggelser og jo større andel af behandlinger på et lavere specialiseringsniveau jo færre udgifter til kommunal medfinansiering

12 Stor variation i medfinansieringsudgifter Hvis alle kommuner lå på niveau med kommune nr. 40 ville det isoleret set kunne spare 400 mio. kr. årligt Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

13 Behov for at justere modellen? Eksempler på kritik af finansieringsmodellen Lofterne (taket) for medfinansieringen er for lave ikke tilstrækkeligt incitament Kommunerne kan (og skal) ikke påvirke alle ydelser På den anden side En stor del af sundhedsudgifterne kan henføres til en lille del af befolkningen Kommunerne finansierer også sygedagpenge, hjemmehjælp m.v.

14 Justering af modellen Aftalt i økonomiaftalerne for 2009 og 2010 at vurdere mulighederne for at styrke det generelle kommunale incitament gennem ændringer af den nuværende model for medfinansiering Arbejdsgruppe om kommunal medfinansiering Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner(2009) Regeringens sundhedspakke 2009 Rapport om kommunal medfinansiering (maj 2010) Lov vedtaget primo juni 2011 trådte i kraft 1. januar 2012

15 Ny kommunal medfinansieringsordning Fra grundbidrag & aktivitetsbestemt bidrag aktivitetsbestemt bidrag Styrke kommunalt incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats Samlet kommunal finansiering af sundhedsområdet fastholdes (18 mia. kr.) Overordnet princip i omlægningen fra to til ét bidrag

16 Oversigt over ny ordning 2011-niveau Gammel ordning Ny ordning Somatik stationær 30 pct. DRG / loft kr. 34 pct. DRG / loft kr. Somatik ambulant 30 pct. DAGS / loft 332 kr. 34 pct. DAGS / loft kr. Somatik genoptræning u. indl 70 pct. genoptræningstakst Uændret Psykiatri stationær 60 pct. sengedagstakst / loft kr. Uændret Psykiatri ambulant 30 pct. besøgstakst Uændret Praksissektoren speciallæge 30 pct. af honorar / loft 332 kr. 34 pct. af honorar / loft kr. Praksissektoren - andre 10 pct. af honorar Uændret

17 Loft (tak) over regional indtægt

18 Pct. kr. Det kommunale forebyggelsespotentiale Den ældre medicinske patient Stor forskel ml. kommunerne med de højeste og laveste udgifter til ældre medicinske patienter Samlede hospitalsudgifter til ældre medicinske patienter per indbygger, kr., 2009 (10 laveste og 10 højeste) 80 Vækst i hospitalsudgifter til ældre medicinske patienter pct. (10 laveste og 10 højeste)

19 Pct. kr. Det kommunale forebyggelsespotentiale Genindlæggelser Aktivitetsafhængigt bidrag giver kommunerne tilskyndelse til at tænke forebyggelse ind i de kommunale kerneopgaver Samlede hospitalsudgifter til genindlæggelser af ældre medicinske patienter kr., 2009 (10 laveste og 10 højeste Eksempel: Hvis en kommune fx undgår genindlæggelse af en ældre borger ved god Vækst i hospitalsudgifter til genindlæggelser af patienter pct. (10 laveste og 10 højeste) plejeindsats, kan kommunen anvende medfinansieringen til andre formål (medfinansieringsloft på ca kr.)

20 Det kommunale forebyggelsespotentiale Genindlæggelser Andelen af genindlæggelser er faldet siden 2008, men der kan forebygges flere Ny medfinansieringsordning kan tilskynde kommunerne til at holde patienterne ude af hospitalerne fx via akutplejeenheder Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

21 Det kommunale forebyggelsespotentiale Færdigbehandlede patienter Kommunerne har siden 2007 stået for fuld finansiering af færdigbehandlede patienter Fokus på hjemtagning af færdigbehandlede patienter bl.a. i sundhedsaftalerne har givetvis medvirket til det store fald især indenfor somatikken Færdigbehandlede i somatikken, mio. kr Færdigbehandlede i psykiatrien, mio. kr Kilde: esundhed (hospice indgår ikke i opgørelserne)

22 Igangværende større initiativer Analyse vedr. potentiale for forbedret kommunal forebyggelse Fokus på reduktion af indlæggelser og genindlæggelser Fokus på udvalgte patientgrupper kronikere, ældre medicinske patienter, nyfødte, modtagere af kommunal ældre pleje, mv. Analyse vedr. bedre økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet Evaluering af kommunalreformen Snitfladeproblematikker ift. patientrettet forebyggelse og opfølgende indsatser Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Snitfladeproblematikker ml. kommuner og regioner på det psykiatriske område Tværregional sammenhæng og kapacitetsanvendelse økonomiske incitamenter Analyse af det psykiatriske område Analyse af praksissektoren

23 Opsamling på erfaringer Money makes the world go around - økonomiske incitamenter virker kunsten er at få dem til at virke rigtigt! Stor kommunal interesse for at løfte opgaven men stor variation i kommunernes faglige ekspertiser Identifikation af såvel de lavt hængende frugter og større indsatsområder vigtig - Ting der virker og hvor kommunerne kan gøre en forskel! Nødvendigt med gennemsigtighed! Robuste informationssystemer til at understøtte det kommunale sundheds- og forebyggelsesarbejde Nødvendigt med fokus på samarbejde og at undgå etablering af parallelle tilbud. - smidige og effektive overgange mellem sektorer til gavn for både patienter offentlige pengekasser