Kandidatuddannelse i bygningers energidesign Aalborg Universitet

Transkript

1 Kandidatuddannelse i bygningers energidesign Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i bygningers energidesign Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i bygningers energidesign

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af fagpersoner, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i bygningers energidesign består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Hans Martin Mathisen er professor ved Norges Tekniske- og Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim, hvor han underviser og forsker ved Institut for energi- og procesteknik (Department of Energy and Process Engineering). Hans Martin Mathisen (f. 1953) er uddannet civilingeniør (MSc) in Mechanical Engineering fra Norges Tekniske Universitet (NTH Norwegian Institute of Technology) i I 1981 tog han et pædagogikum for civilingeniører (Pedagogisk utdanning for sivilingeniører, PUFS), og i 1989 blev han uddannet professor ved Department of Mechanical Engineering, Norwegian Institute of Technology (NTH) i Trondheim med speciale i "Analysis and evaluation of displacement ventilation". Aftagerrepræsentant Mads Søndergaard er direktør i NIRAS A/S. Mads Søndergaard (f. 1963) er uddannet akademiingeniør med speciale i bygningskonstruktion fra Aalborg Universitet i Derudover har han gennemført et Executive Management program fra Insead, Frankrig. Mads Søndergaard er direktør for byggeri og industri i Niras og har tidligere været partner i projektudviklingsselskabet Frederiksborg Gruppen. Han har bred erfaring med alle aspekter og udfordringer omkring byggeindustrien, herunder stor erfaring og viden om samarbejdsformer samt optimering af innovationsprocesser. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 13. august 2013 modtaget supplerende dokumentation vedr. fagansvarlige i kurserne, antal personer i opgørelsen af forskningsmiljøets kvalitet, sammenhæng mellem adgangsgrundlag og uddannelsens faglige niveau, opnåelse af kompetenceprofilens mål ved valg af udlandsophold eller langt speciale samt eventuelle retskravsbachelorer til uddannelsen. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 23. september 2013 Høringssvar modtaget 1. oktober 2013 Sagsbehandling afsluttet 29. oktober

6 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i bygningers energidesign på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en solid proces, inddraget relevante aftagere, og der er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

8 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aalborg Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende 25 studerende pr. år. Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

9 Uddannelsens kompetenceprofil Knowledge - Has knowledge in Building Energy Design and Operations that, in Building Energy Design, is based on the highest international research - Can understand and, on a scientific basis, reflect on the Building Energy Design and Operation's knowledge and identify scientific problems - Must have knowledge about basic architectural design methodology, the integrated design process and integrated building concepts - Must understand the relationship between the thermal comfort, indoor air quality and health issues and the heat, moisture, mass and momentum transfer in buildings - Be able to critically evaluate knowledge and identify new scientific problems within the field of Building Energy Design and Operations - Must have knowledge about Life cycle cost analysis - Must have knowledge about Environmental Assessment Methods and Tools Skills - Excels in Building Energy Design and Operation's scientific methods and tools and general skills related to employment within consulting engineering - Can evaluate and select among the Building Energy Design and Operation's scientific theories, methods, tools and general skills and, on a scientific basis, advance new analyses and solutions - Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and non-specialists - Must be able to apply both simple and advanced calculation methods for analysis and simulation of temperature conditions and heat flows in buildings and elements in HVAC systems under dynamic load conditions - Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for analysis of the interplay between energy systems, architectural concepts, building design, building use, outdoor climate and HVAC systems - Be able to apply a wide range of engineering methods in research and development in the field of Building Energy Design and Operations - Must be able to measure the indoor environmental quality and energy consumption of a building and its systems - Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for Life cycle cost analysis - Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for Environmental Assessment Methods and Tools - Must be able to design buildings using advanced methods at the highest international level Competencies - Can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions. - Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility. - Can independently take responsibility for own professional development and specialization - Can optimise the operation of buildings based on measurement and analysis of the performance of the building - Can combine, optimise and evaluate models for energy transport in buildings and HVAC systems - Must be able to handle complex and research-oriented cases related to development of energy efficient buildings - Be competent to solve new and complicated technical problems by the use of advanced scientific and technological knowledge - Can design buildings using advanced methods at the highest international level (Studieordning, s. 5). 9

10 Uddannelsens struktur Note: 1) 10 ECTS points of course modules on the 3rd semester are elective and the student must choose course credits from a list of approved courses by the Study Board of Civil Engineering 2) Assessment and exam according to the curriculum at the other university. 3) See module description for Master s thesis. A long Master s thesis is made at the 3rd and 4th semester and has an extent of 45 ECTS points. In addition, the student must earn 15 ECTS points through course modules from A at the third semester. (Studieordningen, s.7). Uddannelsen i bygningers energidesign består fire semestre på hvert 30 ECTS-point. Hvert semester har et tema: 1. semester: Bygningen og dens klimaskærm 2. semester: Bygningens tekniske systemer 3. semester: Bygningens drift og miljøbelastning 4. semester: Speciale De to første semestre består af et projekt på 15 ECTS-point og tre kursusenheder på hver på 5 ECTS-point. På 3. semester kan den studerende vælge mellem tre forløb: - Forløb A udgøres af tre kursusenheder (hvoraf to er valgfri) på 5 ECTS-point samt et traditionelt projekt. - Forløb B er et studieophold ved et andet universitet. - Forløb C giver den studerende mulighed for at påbegynde sit afgangsprojekt allerede på 3. semester, hvorved specialet gennemføres på 3. og 4. semester og har et samlet omfang på 45 ECTS-point. På 4. semester skrives specialet (30 ECTS-point). 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen I 2012 besluttede universitetet at ansøge om akkreditering af en kandidatuddannelse i bygningers energidesign. Motivationen for uddannelsen begrundes med de udfordringer samfundet står over for i forbindelse med omlægninger af energisystemet til vedvarende energi, herunder politiske forventninger til reduktion af energibehovet i eksisterende byggeri, implementering af vedvarende energiproduktion i byggeriet og udvikling af bygningers samspil med energiforsyningssystemet. I forbindelse med udviklingen af uddannelsen blev der nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelsen og forskere. Udkast til uddannelsens indhold og kompetenceprofil er løbende blevet diskuteret på forskellige ledelsesniveauer på Aalborg Universitet (AAU), inden uddannelsen er blevet endelig godkendt af rektoratet i april Uddannelsesforslaget er blevet forelagt en dialoggruppe i februar 2013 og skolens aftagerpanel i marts Aftagerne har diskuteret uddannelsesforslaget, og universitetet har forholdt sig til og indarbejdet aftagernes kommentarer i studieordningen efterfølgende. Universitetet har desuden lagt vægt på det fremtidige behov for uddannelsen på baggrund af gennemgribende forandringer inden for byggesektoren. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Det overordnede mål med uddannelsen er, at de studerende opnår en videnskabelig baseret forståelse af de problemstillinger som byggesektoren står overfor i forbindelse med behovet for reduktion af energiforbruget, implementering af vedvarende energi og optimering af bygningers drift, og at de bliver i stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. (Ansøgning, s. 2). Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det bl.a., at uddannelsens dimittender får en bred forståelse for bygningers energiforhold. Uddannelsen skal give de studerende en helhedsorienteret tilgang til nybyggeri og renovering, herunder bl.a. bygningsfysik, beregning og modellering af bygningers energiforbrug, indeklima, tekniske installationer og vedvarende energisystemer. Derudover får de studerende kompetencer inden for totaløkonomi, bygningsdrift og miljøvurdering. Uddannelsen retter sig mod beskæftigelse i danske og internationale rådgivende ingeniørvirksomheder, hos arkitekter, entreprenørvirksomheder, byggevareproducenter, professionelle bygherrer og udviklingsvirksomheder, energiforsyningsselskaber, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner. Dimittenderne vil ifølge universitetet kunne varetage funktioner som projektledere, specialister, energirådgivere og driftsansvarlige i både private og offentlige virksomheder, hvor en central del af jobbet vil være et indgående kendskab til bygningers energiforhold og indeklima, energieffektivitet i byggeriet, implementering af vedvarende energi i byggeriet og byggeriets samspil med energiforsyningen, byggeriets miljøpåvirkning, driftsoptimering og omkostningseffektivitet såvel som samspillet mellem disse (Ansøgning, s 2). 11

12 Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Af beslægtede uddannelser nævner universitetet bl.a. kandidatuddannelserne i indeklima og energi (AAU), architectural engineering (AU), bygningsteknologi (DTU) og bygningsdesign (DTU) (Ansøgning, s. 8). Universitetet har udarbejdet et skema, som viser forskelle og ligheder mellem beslægtede uddannelser og uddannelsen i bygningers energidesign ud fra en række parametre, bl.a. bygningsfysik, beregning og modellering af bygningers energiforbrug, indeklima, tekniske installationer (HVAC), totaløkonomi, commissioning, bygningsdrift og miljøvurdering (Ansøgning, s. 9). Universitetet anfører, at ingen eksisterende uddannelser kombinerer de faglige områder på samme måde som den ansøgte uddannelse i bygningers energidesign, og at den ansøgte uddannelse særlig adskiller sig ved et fokus på totaløkonomi, bygningsdrift og miljøvurdering (Ansøgning, s. 9). Akkrediteringspanelet er enigt i, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Nedenstående tabel viser ledigheden for det teknisk-videnskabelige hovedområde på landsplan 4-19 måneder efter dimission: Kandidat % % % (Tabellen er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af oplysninger fra Det teknisk-videnskabelige hovedområde dækker over mange forskellige fagligheder og dermed også mange forskellige arbejdsmarkeder. Derfor henviser universitetet til en opgørelse fra februar 2013 foretaget af arbejdsløshedskassen IAK, der opgør ledigheden for alle deres medlemmer: Uddannelsesretning Ledighedsprocent Anlæg 1,8 % Bygning 2,2 % Ingeniører og maskinmestre generelt 3,6 % Samfundet generelt 6,3 % (Ansøgning, s. 10). Universitetet henviser derudover til det fremtidige behov for ingeniører, som bl.a. IDA og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har beskrevet i faglige rapporter. Tænketank om bygningsrenovering anbefaler i deres rapport, at der er behov for helhedstænkning ved fremtidig renovering af bygningsmassen og for ingeniører, der besidder de nødvendige kompetencer til dette. Universitetet er af den holdning, at uddannelsens dimittender i højere grad vil have disse nødvendige kompetencer end dimittender fra beslægtede uddannelser (Ansøgning, s. 13). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Ved ansøgning om nye uddannelser anvender Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet et skema med en række oplysninger om den påtænkte uddannelse. Skemaet fungerede som udgangspunkt for diskussioner i fagmiljøet og mellem studie- og institutledere om uddannelsesforslaget i juli/august Uddannelsesforslaget blev indsendt til fakultetet 1. september 2012 (Ansøgning, s. 3). 12

13 For uddannelsen i bygningers energidesign blev der nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af skoleleder, viceskoleleder, studienævnsformand og to forskere fra Sektion for Architectural Engineering under Institut for Byggeri og Anlæg (Ansøgning, s. 16). Den første skitse af uddannelsen var inspireret af sektionens deltagelse i EU-projektet IDES-EDU inden for Intelligent Energy Europe, hvor læseplaner og undervisningsmaterialet blev udviklet inden for bæredygtigt og energieffektivt byggeri (Ansøgning, s. 5). I efteråret 2012 og foråret 2013 har uddannelsesforslaget været et hyppigt punkt på dagsordenen på de faste møder mellem prodekanen og studieledere og til dekanatmøderne. På møderne mellem prodekan og studieledere blev uddannelsens samfundsmæssige behov, erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation, beslægtede uddannelser drøftet. Udfaldet af denne vurdering afgjorde, hvorvidt og hvordan, der blev arbejdet videre med det enkelte uddannelsesforslag (Ansøgning, s. 4). Uddannelsesforslaget var på direktionsmødet 8. oktober 2012, hvor direktionen forholdt sig til titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte/relevans, forskningstilknytning og beslægtede uddannelser i Danmark og på AAU. Direktionen valgte på denne baggrund, at AAU skulle arbejde videre med ansøgningen om en uddannelse i bygningers energidesign. I slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013 blev der afholdt opstartsmøder mellem de ansøgningsansvarlige i fagmiljøerne, studielederen og fakultetet, hvor den videre proces med udviklingen af uddannelsen blev fastlagt, herunder inddragelsen af eksterne interessenter. I marts 2013 blev udkast til studieordning gennemgået og kvalitetssikret på skole- og fakultetsniveau. Herefter blev studieordningen tilpasset af den ansøgningsansvarlige, inden studieordning og ansøgning om godkendelse og akkreditering blev kvalitetssikret af fakultetet i april. I slutningen af april forholdt prodekanen sig til det endelige ansøgningsmateriale og studieordningen, og materialet blev herefter endeligt godkendt af rektoratet (Ansøgning s. 4-5). Der er blevet afholdt et dialogmøde med 21 aftagere den 5. februar Aftagerne repræsenterede væsentlige aktører i byggesektoren og repræsenterede bredden i erhvervssigtet på følgende måde: - Rådgivende ingeniørvirksomhed (6 virksomheder) - Arkitekter (2 virksomheder) - Byggevareproducenter (6 virksomheder) - Organisationer (3 repræsentanter) - Uddannelsesinstitutioner (2 repræsentanter) Forud for mødet havde deltagerne fået tilsendt en beskrivelse af uddannelsesforslaget, information om beslægtede uddannelser, beskæftigelsestal, dagsorden, spørgsmål og første udkast til studieordning. På selve mødet blev aftagerne præsenteret for en af skitse for uddannelsen, baggrund, kursusindhold og udkast til studieordning. Universitetet redegør for, at aftagerne lagde vægt på behovet for en bred kompetenceprofil inden for området, og at aftagerne ikke kendte til kandidater med samme profil som uddannelsen vil give. Særligt blev der peget på, at projektering, økonomi og drift mangler i eksisterende, beslægtede uddannelser. På baggrund af aftagermødet udarbejdede universitetet et detaljeret udkast til studieordning. For eksempel udtrykte aftagerne bekymring for, om kompetencer inden for bygningsautomation og commissioning samt renovering af det eksisterende byggeri var tilstrækkelige. På denne baggrund blev indholdet i to kurser og projektet på 3.semester justeret ved at give bygningsautomation, økonomi ved renovering og commissioning mere plads (Ansøgning, s. 7; Bilag L). Den 12. marts 2013 blev uddannelsen præsenteret for skolens aftagerpanel (School of Engineering and Science). På mødet blev uddannelsesforslaget præsenteret, herunder baggrunden og motivationen for den ansøgte uddannelse. 13

14 Aftagerpanelet var generelt positivt indstillet over for uddannelsen i bygningers energidesign. Panelet spurgte bl.a. ind til, hvordan universitetet ville håndtere forskelle i det matematiske niveau hos akademiske bachelorer og professionsbachelorer, og hvilken rolle forskellige typer målinger skulle spille på uddannelsen. Universitetet forklarede bl.a., at universitetet vil introducere supplerende matematik i kurserne, hvor det er nødvendigt (Bilag 1J) (jf. kriterium 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets ledelse løbende har været inddraget på relevante niveauer, og at ledelsens informationsgrundlag for at vurdere uddannelsens samfundsmæssige relevans har været tilstrækkeligt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har involveret aftagere i udviklingen af uddannelsen gennem dialogmødet og skolens aftagerpanel. Panelet vurderer, at de involverede aftagere repræsenterer bredden i uddannelsens erhvervssigte, og at aftagerne har haft et grundlag for at kunne vurdere uddannelsen og dens relevans på arbejdsmarkedet. Universitetet forholdt sig til interessenternes bidrag og har anvendt disse til udvikling af uddannelsens faglige indhold og profil. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har involveret interessenter i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har haft en grundig intern udviklingsproces. Processen har været forankret i ledelsen på universitetet, og ledelsen har været inddraget på henholdsvis institut-, skole-, fakultets- og direktionsniveau. Tilrettelæggelsen af uddannelsen bygger på godt kendskab til uddannelser inden for det faglige område samt arbejdsmarkedets behov. Universitetet har forholdt sig til spørgsmålet om toning, beslægtede uddannelser og deres arbejdsmarkedssituation. Derigennem har universitetet sandsynliggjort et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. De inddragede interessenter dækker uddannelsens erhvervssigte. Interessenterne har deltaget i et møde enten på baggrund af information om uddannelsen og/eller fået relevant information om uddannelsen på mødet. Aftagerne på aftagerpanelmødet og dialogmødet har haft mulighed for at diskutere indholdet og forslag til ændringer med tilrettelæggerne, og universitetet har efterfølgende forholdt sig til og indarbejdet flere af aftagernes forslag og kommentarer i studieordningen. Møderne med aftagerne fandt sted i foråret Tilrettelæggerne har dermed i tilstrækkelig grad haft mulighed for at forholde sig til forslag og kommentarer i den endelige udarbejdelse af uddannelsesforslaget. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1A: Intern procedure for akk af nye uddannelser Bilag 1B: Skema til nye uddannelser på TEKNAT og SUND 2013 Bilag 1C: Short description of EU IDES-EDU project Bilag 1D: Dialogpartnere CST Bygningers Energidesign Bilag 1E: Dagsorden for møde med dialogpartnere CST Bygningers Bilag 1F: Referat af møde med dialogpartnere CST Bygningers Energidesign Bilag 1G: Aftagerpanel for School of Engineering and Science Bilag 1H: Dagsorden for møde med aftagerpanelet for School of Bilag 1I: Præsentation Bygningers Energidesign SES Marts 2013 Bilag 1J: Referat af SES aftagerpanelmøde

15 Bilag 1K: Bygningers Energidesign Beskrivelse Bilag 1L: Indarbejdelse af kommentarer fra dialogmødet i studieordningen Bilag 1M: Støtteerklæringer bygningers energidesign Bilag 1N: Beslægtede uddannelser BED 15

16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Undervisningen varetages af forskere fra Sektion for Architectural Engineering under Institut for Byggeri og Anlæg. I sektionen er der nedsat forskningsgrupper, som beskæftiger sig med bygningsinformatik, indeklima og energi samt bygninger og energi (Ansøgning, s ). Forskningen i sektionen er multidisciplinær og fokuserer på opnåelse af optimal udformning og konstruktion af bygninger og deres tekniske systemer med speciel opmærksomhed på deres indvirkning på kvaliteten af bygningers brugssystemer og det omgivende miljø. Dette forudsætter integration af arkitektonisk design og tekniske systemer som den bærende konstruktion, kommunikations- og styringssystemer, belysning, akustik, brandbeskyttelse, opvarmning, ventilation osv., såvel som tæt samarbejde med andre nøgleaktører i byggeprocessen. (Ansøgning, s. 14). Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser, hvem der er ansvarlig for undervisningen i det enkelte fagelement. Nedenfor er oversigten gengivet for uddannelsens 2. semester: Tema og kurser Forskningsmiljø Fagansvarlig Underviser Projekt: Building Ventilation, Heating and Cooling Building Ventilation Building Heating and Cool-ing Systems Control and Analysis of Building Energy Systems Architectural Engineering Architectural Engineering Architectural Engineering Architectural Engineering (Supplerende dokumentation, 13. august 2013) Professor Per Heiselberg Lektor Henrik Brohus Professor Per Heiselberg Lektor Rasmus Lund Jensen Lektor Rasmus Lund Jensen Adjunkt Olena K. Larsen Adjunkt Michal Pomianowski Lektor Henrik Brohus Professor Peter V. Nielsen, Professor Per Heiselberg, Adjunkt Michal Pomianowski Adjunkt Li Liu Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet vurderer, at uddannelsens forskningsområder ikke er særligt professions- eller praksisrettede (Ansøgning, s. 15). Uddannelsens tilrettelæggere Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af 16

17 et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Skolen og studienævnet rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op over for institutlederen. Kandidatuddannelsen i bygningers energidesign skal udbydes under Studienævn for Byggeri og Anlæg ved School of Engineering and Science på Aalborg Universitet (Ansøgning, s ). Der er nedsat en koordinatorgruppe for uddannelsen fra Sektion for Architectural Engineering, som vil få ansvaret for den daglige drift, herunder den praktiske afvikling og tilrettelæggelse af undervisningen, faglig tilrettelæggelse og rekruttering af vejledere til projektarbejdet. Koordinatorgruppen består af: - Per Heiselberg, professor - Rasmus Lund Jensen, lektor - Peter V. Nielsen, professor - Henrik Brohus, skoleleder og lektor - Kjeld Schmidt, sektionsleder og lektor (Ansøgning, s ). Det fremgår af vedlagte CV er, at medlemmerne af koordinatorgruppen er aktive forskere inden for fagområder, som er relevante for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet skriver, at de studerende i overvejende grad vil blive undervist af aktive forskere. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af DVIP er (Ansøgning, s. 17). Universitetet forsikrer, at det altid vil være en VIP, som har ansvaret for projektvejledningen, semesterets indhold, samt gennemførelse og evaluering. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabeller viser forskningsproduktionen for forskningsmiljøet bag uddannelsen: (Ansøgning, s. 18). Architectural Engineering består i 2013 af 2 professorer, 3 lektorer, 4 adjunkter, 12 ph.d.-studerende og 4 forskningsassistenter (Ansøgning, s. 14). 17

18 Universitetet oplyser, at sektionen er i en opbygningsfase, og at antallet af tilknyttede forskere har været stigende i den periode publikationerne er opgjort (Supplerende dokumentation, 13. august 2013). Akkrediteringspanelet har ud over ovenstående opgørelser af forskningsmiljøernes publikationsniveau forholdt sig til forskernes publikationer og andre aktiviteter, som fremgår af universitetets hjemmeside og bilag 2A. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning s Bilag 2A: CV personkreds bygningers energidesign Supplerende dokumentation af 13. august

19 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er cand.scient.techn. i bygningers energidesign, og den engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Building Energy Design and Operations). Uddannelsen har til formål at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for bygningers energiforhold med udgangspunkt i en teknisk-videnskabelig tilgang. De studerende bliver i stand til at optimere bygningers drift og miljøpåvirkning og vil kunne bidrage til, at strategier for reduktion af bygningers energiforbrug realiseres (Ansøgning, s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Nedenfor vises et uddrag af det skema, som universitetet har udarbejdet til at illustrere sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og kandidatuddannelsen i bygningers energidesign. (Ansøgning, s. 20). 19

20 Akkrediteringspanelet har også forholdt sig til hele uddannelsens kompetenceprofil og kan konstatere, at målene under færdigheder og kompetencer generelt er formuleret på et højere niveau end kompetencerne under viden. Panelet vurderer dog, at målene under viden også når kvalifikationsrammens niveaukrav til en kandidatuddannelse. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsen vil optage bachelorer, professions- og diplombachelorer fra følgende uddannelser: - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion) - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; indeklima og energi) - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; vand og miljø) - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; veje og trafik) - Diplomingeniør i byggeri og anlæg - Bygningskonstruktør - Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester) Universitetet redegør for, at de studerende har en fælles grundlæggende viden inden for konstruktions-, installations- og energitekniske løsninger i byggeriet fra deres bacheloruddannelse. Samtidig anerkender universitetet, at adgangsgrundlaget er bredt, og at de der som følge heraf er forskel på de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Som eksempel nævner universitetet varme- og fugttransport samt modellering af bygningers energiforbrug for indeklima. Nogle studerende har således viden om bygningsfysik og modellering af varmetransport i bygningskonstruktionen, mens andre har viden om varmetransport i energitekniske anlæg og modellering af HVAC-systemer (Ansøgning, s. 22). Universitetets målsætning er, at de studerende skal forstå samspillet mellem bygning, tekniske installationer og energitekniske systemer. Kurserne på 1. semester har derfor til formål at sikre, at alle studerende opnår et fælles fundament for derefter at introducere dem for mere avancerede metoder og teorier til fx modellering af bygningers energiforhold og indeklima (Ansøgning, s ). Universitetet henviser desuden til projektarbejdsformen og herunder gruppevejledningen, som ifølge universitetet giver gode muligheder for undervisningsdifferentiering. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil være forskel på de studerendes matematiske niveau. Universitetet oplyser, at netop dette har været et væsentligt diskussionspunkt i udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen. Universitetet har valgt at integrere opgradering af specifikke matematiske kompetencer i de fagelementer, hvor kompetencerne er nødvendige. Dette sker særligt i Introduction to PBL, Heat and Moisture Transport in Building (1. semester) og "Building Heating and Cooling Systems (2. semester). I kurset på 1. semester er det særligt matematiske kompetencer i relation til bygningsfysik, og på 2. semester er der fokus på den matematik, der er nødvendig i forhold til strømningsteknik. Universitetet redegør desuden for, at underviserne har stor erfaring i at undervise studerende med meget forskellige matematiske kompetencer, og at denne tilgang anvendes med succes på andre uddannelser, sådan at alle studerende opnår et acceptabelt matematisk niveau uden, at det begrænser studerende, som har kompetencer på et mere avanceret niveau (Supplerende dokumentation, 13. august 2013). 21

22 Akkrediteringspanelet noterer, at alle studerende introduceres til problembaseret læring (PBL) i kurset Introduction to PBL, Heat and Moisture Transport in Building. Panelet vurderer, at dette vil være kendt stof for de studerende, som har en bachelor fra Aalborg Universitet. Universitetet argumenterer dog for, at PBL kun udgør en mindre del af kurset, og at hovedvægten er på Heat and Moisture Transport in Building (Supplerende dokumentation, 13. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er opmærksomt på, at de studerende har forskellig baggrund i forhold til faglig viden og matematiske kompetencer. Panelet vurderer, at universitetet har forholdt sig til, hvordan disse forskelle konkret skal håndteres på uddannelsen. På denne baggrund er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har beskrevet progressionen på uddannelsen ved hjælp af en figur: (Ansøgning, s. 24). Figuren viser, at der ifølge universitetet er faglig progression på hvert semester såvel som mellem de enkelte semestre. For eksempel forudsætter kursusmodulet Building Energy Modelling viden fra de to øvrige kurser på det samme semester. Universitetet forklarer, at kurset Control and Analysis of Building Energy Systems er centralt for uddannelsen. I dette kursus integreres viden om indeklima og energitransport i bygninger fra det foregående semester med viden om tekniske systemer med henblik på analyse og optimal styring af bygningens systemer og funktion, der så danner grundlag for en økonomisk optimering af bygningens drift på det følgende semester. (Ansøgning, s. 24). Derudover er projekterne på hvert semester tæt koblede til kurserne og projekterne på de foregående semestre samt kurserne på det indeværende semester (Ansøgning, s. 25). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har opstillet et matrix over, hvordan de enkelte fagelementer understøtter uddannelsens kompetencemål. Akkrediteringspanelet har anvendt dette skema som udgangspunkt for en nærmere analyse af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Som eksempel kan nævnes et af kompetenceprofilens mål for færdigheder: Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for Life cycle cost analysis. Målet understøttes bl.a. af følgende læringsmål for kurset Environmental Assessment Methods and LCC [Life Cost Cycle] Analysis på 3. semester: 22

23 - Must be able to perform a LCC analysis - Must be able to evaluate and choose between different building designs based on LCC Analysis and Cost Optimization - Must be able to discuss and reflect on the prospects and limitations of LCC Analysis and Cost Optimization (Bilag 4A; Studieordning, s. 17). Ovenstående kompetencemål opnås på uddannelsens 3. semester. På 3. semester har de studerende imidlertid mulighed for at læse et semester på et andet dansk eller udenlandsk universitet eller skrive et langt speciale på 45 ECTS-point, jf. oversigten over uddannelsens opbygning under afsnittet Uddannelsens Struktur. For at sikre at alle studerende når målene i kompetenceprofilen, stiller universitetet krav om, at følgende kompetencemål skal dækkes i forbindelse med ophold på et andet dansk eller udenlandsk universitet: - Must have knowledge about Life cycle cost analysis - Must have knowledge about Environmental Assessment Methods and Tools - Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for Life cycle cost analysis - Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for Environmental Assessment Methods and Tools (Supplerende dokumentation, 13. August 2013). Hvis den studerende skriver et langt speciale, skal den studerende fortsat følge kurserne på 3. semester, og derved opnås kompetenceprofilens mål (Supplerende dokumentation, 13. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Undervisningen består af kursus- og projektmoduler. Begge undervisningsformer afsluttes med eksamination. Kurser udprøves med en mundtlig eller en skriftlig prøve og projekter med en mundtlig prøve på baggrund af projektrapporten. Prøveformen fastsættes af universitetet ud fra en vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til modulets kompetencemål. Den skriftlige eksamen tester de studerendes kompetencer i problembehandling og symbol- og formalisme. Den mundtlige eksamen prøver derimod de studerendes kompetencer i at reflektere og formidle mundtligt (Ansøgning, s. 25). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det ikke er specificeret i studieordningen, hvilken prøveform der anvendes på det enkelte kursus. Det vil sige, at det ikke er tydeligt, hvilken prøveform universitetet opfatter som den mest hensigtsmæssige, og hvordan læringsmålene konkret udprøves. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at både en mundtlig og skriftlig eksamen kan fungere for alle uddannelsens kurser. Derfor vurderer panelet, at der er variation i uddannelsens prøveformer, og at prøveformerne vil udprøve centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Udviklingen af pædagogiske kompetencer er formaliseret gennem AAU Learning Lab, som blandt andet udbyder det obligatoriske adjunktpædagogikum og står for Grundkursus for Universitetsundervisere". AAU Learning Lab tilbyder også brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb. Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet forsker desuden i variationer af projektarbejdsformen og undersøger samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet og vidensdeling (Ansøgning, s ). Indhentningen af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen sker gennem undervisningsevaluering med spørgeskemaer, semestergruppemøder og semesterevalueringer, jf. kriterium 5. 23

24 Studielederen er ansvarlig for gennemførelse af evalueringerne, mens studielederen i samarbejde med studienævnet følger op på evalueringen, eventuelt i samarbejde med institutlederen (Ansøgning, s. 28; 34). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil sikre en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at den pædagogiske afvikling af undervisningen vil blive evalueret, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Uddannelsen skal udbydes i Aalborg med et optag på 25 studerende om året. Universitetet anfører, at der er plads til de studerende i de eksisterende lokaler, og at der er de nødvendige laboratorier til rådighed for de studerende (Ansøgning, s. 29). AAU gennemfører desuden løbende studiemiljøundersøgelser. Resultaterne kan nedbrydes på universitets-, campus- og fakultetsniveau (Ansøgning, s. 29). Akkrediteringspanelet noterer, at resultaterne ikke kan udskilles på uddannelsesniveau, hvilket gør det vanskeligere at benytte undersøgelsen til sikring af de fysiske rammer for den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil sikre uddannelsens fysiske rammer, og at udstyret vil være tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til antallet af studerende, som skal benytte udstyret. Studieophold i udlandet Der er mulighed for udlandsophold på kandidatuddannelsens 3. semester. Udlandsopholdet er et ud af tre valgmuligheder for studieforløbet på 3. semester, jf. afsnittet om sammenhængen mellem kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål ovenfor (Ansøgning, s. 29). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4A: Kandidat- Oversigt over de enkelte modulers understøttelse Studieordning Supplerende dokumentation, 13. august

25 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen De enkelte semestre planlægges, styres og evalueres af en styringsgruppe, der består af en semesterkoordinator (en underviser på semesteret), de øvrige undervisere på semesteret (kursusholdere og projektvejledere), semestersekretæren og studenterrepræsentanter. Hvert semester gennemføres en semesterevaluering, som består af: - Løbende semestergruppemøder i løbet af semesteret - En intern evalueringsrapport efter semesterafslutningen - En elektronisk evaluering efter semesterafslutningen. Efter hvert semestergruppemøde følger semesterkoordinatoren op på eventuelle problemer. Opfølgningen skal ske inden det næste semestergruppemøde. Der gennemføres en kvantitativ evaluering af de enkelte fagelementer efter hvert semester. Studielederen er ansvarlig for gennemførsel af evalueringerne, og følger op på resultaterne i samarbejde med studienævnet og eventuelt institutlederen. Evalueringsrapporten offentliggøres på studienævnets hjemmeside. Semesteret afsluttes med et evalueringsmøde, hvor styringsgruppen foretager en kvalitativ evaluering af semesteret med udgangspunkt i et spørgeskema (Ansøgning, s. 35). Alle undervisere og studerende inviteres til evalueringsmødet. Semesterkoordinatoren er ansvarlig for at udarbejde et udkast til en semesterevalueringsrapport på baggrund af evalueringsmødet, referater fra semestergruppemøderne og eventuelle skriftlige kommentarer fra underviserne. Udkastet sendes til kommentering i semestergruppen, før det går til studienævnet. Endelig gennemføres der hvert år en uddannelsesevaluering, hvor alle studerende, der forventes at dimittere fra en bachelor- eller kandidatuddannelse, modtager et spørgeskema om det uddannelsesforløb, de har været igennem. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

26 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU , s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU , s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikring omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Procedure for studienævnsrapporter Procedure vedrørende frafaldstruede studerende Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. 26

27 Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række dokumenter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhørende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG). Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer: Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til generering af de nødvendige monitoreringsdata Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Skole og studienævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op overfor institutlederen. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent (Ansøgning, s. 35). På baggrund af universitetets redegørelse vurderer panelet, at universitet har defineret klare ansvarsfordelinger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. 27