AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!
|
|
- Ida Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET
2 Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring Denundersøgelseafengruppelærerstuderendespraksisformer AalborgUniversitet,København Cand.mag.iLæringogforandringsprocesser Specialerapport Antalanslag: svarendetil79,5antalsider Vejleder:KarinHøjbjerg AfJohanneNielsen Studienr.:
3 Forord Dennespecialerapporterafslutningenpåuddannelsentilcand.mag.iLæringogforD andringsprocesserpåaalborguniversitet. Derskalrettesentaktilminvejlederforkyndigvejledningiprocessensamtentak til studerende og undervisere fra Læreruddannelsen Zahle, der med stor åbenhed harbidragettilspecialerapportensempiriskedel,somhardannetgrundlagforindd sigtenilæreruddannelsenzahle. Godlæselyst JohanneNielsen,maj2013 3
4 Indholdsfortegnelse Kapitel1.Indledning......s Læreruddannelsensdobbeltesigte,indholdoginstitutionelle placering....s Forholdetmellemteoriogpraksis enakademisering s Detændrederekrutteringsgrundlag,frafaldogtiltag s Undersøgelsesspørgsmål s StateoftheArt..s Egenpositionogrelationertilfeltet s Specialerapportensopbygning s.18 Kapitel2.Undersøgelsenstilgangogteoretiskeforankring... s Refleksivsociologi.. s Denteoretiskeforankring s Læreruddannelsensomfelt......s KapitalDoghabitusbegrebetsominspirationfor specialerapporten..... s Doxa,strategiogsymbolskvoldi uddannelsesfeltet......s Professionensvidenssystemer....s.29 Kapitel3.Undersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag.....s Redegørelseforundersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag... s Udvælgelsenafrespondenter s Observationer.. s Spørgeskema s Interview s Etiskeovervejelser.. s Undersøgelsensvaliditetogreliabilitet s.42 Kapitel4.Specialerapportensanalyse s Førsteanalysedel Rekrutteringsmønstreblandtdelærerstuderende 4
5 vedlæreruddannelsenzahle s Delærerstuderendeskønogalder....s Delærerstuderendessocialebaggrund..... s DelærerstuderendesvejetillæreruddannelsenDomveje, indrekaldogpædagogiskeidealer..... s Delærerstuderendesfremtidigestrategier..... s Opsamlingpåførsteanalysedeloganslagtilandenanalysedel....s Andenanalysedel Studenterkapitalformer s Førstetematiskenedslag Faglighedensforholdemåder.s FørsteforholdemådeDTeorisomvidenskabogteorisom foreskrivendeforpraksis......s Andenforholdemåde Teorisomredskaberogværktøjer..s Tredjeforholdemåde Teoritileksamen...s FjerdeforholdemådeD Deterenpraksisuddannelse. s Femteforholdemåde Atværekritiskoverforteori....s Sjetteforholdemåde Kundestuderendekenderpraksis....s Andettematiskenedslag Atbringedetpersonligeispilsom kapitalform.s Holdningsdebatgørescentraltiundervisningen.....s Ægthedenogåbenhedenefterspørges...s Kampenomægthedenogåbenheden.s Personlighedsomsorteringsfaktor.. s Tredjetematiskenedslag Detfagligemindreværd....s Atbideidetsuresocialeæble.....s Atfremhævesinefremtidigestrategier...s Atgøreendydudafnødvendigheden....s Opsamlingpåandenanalysedel s.83 Kapitel5.Reflekterendediskussion s Etkritiskblikpåundersøgelsensresultater......s Læreruddannelsenmellemvidenskabogpraksis..... s Mensviventerpådennyelæreruddannelse s.89 5
6 Kapitel6.Konklusionogperspektivering....s Perspektiverendetanker s.93 Kapitel7.Litteraturliste s.96 Kapitel8.Resumé...s.100 Kapitel9.Abstract......s.102 Kapitel10.Bilagsfortegnelse s.104 6
7 Kapitel1.Indledning Danmarkbefindersigienglobalvirkelighed,hvorderkonkurrerespåtværsafnatiD onalegrænser,englobaliseretverden,hvordanmarkharvalgtatsatsepåuddanneld se,innovationogforskningddanmarkskalifremtidenleveafogkonkurrerepåvid den(globaliseringsrådet2006,ovek.pedersen2011fivu ).Detteharsatdet samledeuddannelsessystemunderomfattendeforandringsprocesser,ogreformeraf heleuddannelsessystemeterblevetgennemførtiethastigttempogennemdesened steårdforandringsprocessermedetuddannelsespolitiskfokuspåatudvikleenind ternational konkurrencedygtig uddannelseskultur med tradition i en angelsaksisk akademiskdvidenskabeligtænkning,medøgetfokuspåmetoder,effektivisering,rad tionaliseringogkontrol(ovek.pedersen2011,hedegaard2007,steensen2009).at Danmark skal satse på uddannelse, innovation og forskning bliver understreget af den nuværende regerings målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse,og60procentafenårgangskalhaveenvideregåendeuddand nelsefremmod DetsamledeuddannelsessystemskalderudoverkunneoptaD geflerestuderende,væreinternationaltkonkurrencedygtigtogskabegrundlagetfor etdanmarksomvidensamfund 3. Læreruddannelsenerenafdeuddannelser,der,grundetdestoresamfundsmæssige forandringerideseneste10d15år,harværetunderomfattendeforandringer.dette har både omfattet forandringer af læreruddannelsensinstitutionelle forhold, samt forandringerafuddannelsenssigteogindhold.forandringer,somogsåharmedført nogle essentielle grundproblemer for læreruddannelsen, der omhandler uddanneld sensindholdmellemteoriogpraksis,etændretrekrutteringsgrundlagsamtuddand nelsensinstitutionelleplaceringmellemskoleoguniversitet. 1Jf.RegeringensRedegørelseomstørresammenhængidetvideregåendeuddannelsessystem april Jf.Regeringens2020plan:Danmarkiarbejde.Udfordringerfordanskøkonomimod2020. Maj2012,Købehavn. 3Jf.RegeringensRedegørelseomstørresammenhængidetvideregåendeuddannelsessystem april
8 1.1.1.Læreruddannelsensdobbeltesigte,indholdoginstitutionelle placering Medindførelsenafprofessionsbacheloruddannelserne 4 oguddannelsesreformenaf de mellemlange videregående uddannelser i begyndelsen af , blev der skabt noglegrundlæggendeforandringerafbådelæreruddannelsenssigte,indholdogind stitutionelleplacering,ogdannelsenafcvu erne 6 iår2000ercentralfordisseford andringer.cvu erneblevdannetsomendelafeneuropæiskdpolitiskstrømning,der stræbte efter ensretning af det europæiske uddannelsessystem, en strømning, der udmøntedesigibolognaderklæringeni BolognaDerklæringenlagdeoptilen standardiseringafdeteuropæiskeuddannelsessystembl.a.iforholdtilbachelordog kandidatgrader,foratfremmedeneuropæiskestudentermobilitet 8. CVU erneblevdannetidenneforbindelseoglæreruddannelsenblevunderlagtstørd reorganisationersammenmedandrecvu erforatsikre udviklingsorienteredeinsti? tutioner 9. Udviklingen fortsatte med oprettelsen af professionshøjskolerne og de såkaldteuniversitycolleges,ogdelærerstuderendefiknubetegnelsenprofessionsd bachelorer 10.Hensigtenmedprofessionsbachelortitlenvar,atuddannelsesniveauet nukunnesidestillesmeduniversiteternesbacheloruddannelse,hvilketstårbeskred vetilovommellemlangevideregåendeuddannelser,hvordethedder,atlæreruddand nelsensigtermod: Umiddelbarudøvelseaferhvervsfunktion 4Jf.Bekendtgørelseomuddannelsetilprofessionsbachelor.BEK113af København. 5Ibid.ogjf.LovommellemlangevideregåendeuddannelseLovnr.481af København. 6Centerforvideregåendeuddannelse,CVU,varenfusioneringogsamlingafdemellemlange videregåendeuddannelseritværfagligecentre.cvu ernehavdetilformålatstyrkede professionsrettedevideregåendeuddannelsersamtsikreefterdogvidereuddannelseog videnscenterfunktion. 7BolognaDerklæringenerunderskrevetaf29europæiskeministre,herunderdendanske undervisningsministeriår BolognaDerklæringenskalsesilysetafeneuropæiskbekymringfordenfremtidigerolle Europaskullespillepådetglobalemarkedforvidenproduktion.Bolognaprocessenbegyndte i1999medfirelande.idagerder47medlemslandesomkoordinererderesuddannelser efterehea. 9Lovforslagnr.L187,Undervisningsministeriet2000.EtableringafsektorforCentrefor videregåendeuddannelse. 10Jf.UndervisningsministerietLovommellemlangevideregåendeuddannelsen.Lovnr.481af
9 samt at kunne skabe forudsætninger for videreuddannelse, herunder diplom? uddannelser,masteruddannelserogsærligekandidatuddannelser (Lovnr.481 af ). Læreruddannelsenharsåledesfåetetdobbeltsigte:AtkvalificeredelærerstuderenD detilfolkeskolelærere,derkanudførelærerpraksissamtatkvalificeredestuderend detilakademiskvidereuddannelse 11.DerudoverstillerCVU ernelæreruddannelseni enydrerelationtilbolognaderklæringensamtiindrerelationertilbådeuniversitetsd og andre professionsbacheloruddannelser samt praktiksteder. Læreruddannelsen bliverhermedmegetbredere,hvorfordermeldersigspørgsmålom,hvorledesdend nebreddepraktiseresogforståspålæreruddannelsen,dadetteikkebaresætterlæd reruddannelsenunderetfagligtpres,menogsåienpositionmellemskoleoguniverd sitet,hvilketogsåkendetegnerlæreruddannelsensproblematikomforholdetmellem teoriogpraksis Forholdetmellemteoriogpraksis enakademisering LæreruddannelsensproblematikmellemteoriogpraksisforståssomforholdetmelD lemuddannelsensvekslenmellempraktikdoguddannelsesstedogsammenhængen herimellem(eva2003,raschdchristensen2006,lindhart,2006).deterenprobled matikderbl.a.ersøgtløstmedenøgetakademiseringmedindføringafakademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode (Knudsen 2012, Undervisningsministeriet 2001). Med indførelsen af professionsbacheloruddannelserne og uddannelsesreford menafdemellemlangevideregåendeuddannelseri2000bliverlæreruddannelsens akademisering tydelig, da læreruddannelsen med den angelsaksiske term fik titlen bachelor og dermed blev sat i et forhold til universitetsstandarder med hensyn til form,indholdogstruktur,ogsomdetsærligtfremgår,medenindførelseafbrugaf videnskabeligmetodeogakademiskarbejdsmåde(undervisningsministeriet2001). LæreruddannelsensakademiseringbliveryderligerestyrketmedlæreruddannelsesD loveni2006,derformeltgavdelærerstuderendeadgangtilattageenkandidatudd dannelse på universitetet (Knudsen 2012). Derudover er læreruddannelsens prakd 11EtdobbeltsigtederogsåkommerfremiRegeringensRedegørelseafstørresammenhængi detvideregåendeuddannelsessystem
10 tikfagogsåendelafdengenerelleakademisering,dapraktikkennuafsluttesmeden professionsopgave,hvilkenerendelafdelærerstuderendesfagligeprogressionhen imodudarbejdelsenafprofessionsbachelorprojektetogbrugafvidenskabeligmetode (Undervisningsministeriet2007,Knudsen2012). Læreruddannelsensakademiseringsynesdogogsåatståoverfornoglestrukturelle forhindringer med henblik på at kunne opnå anerkendelse af uddannelsen som tild strækkeligakademiskidetsamledeuddannelsesfelt(knudsen2012).læreruddand nelsensomenbacheloruddannelseharnemligsværtvedatbliveranerkendtpåunid versiteterne.aarhusuniversitetharbl.a.indførtreglerom,atprofessionsbachelorer skalbeståensuppleringsuddannelseforatkunnestuderepåinstitutforuddannelse ogpædagogik 12.Dissesuppleringsuddannelsererdefineretsomdeltidsuddannelser ogerdermedunderlagtdeltidsbetaling,hvilketikkedirekteafspejlerdetmobilitetsd fremmende aspekt i BolognaDerklæringen(EUs Bologna traktat , Knudsen 2012) Detændrederekrutteringsgrundlag,frafaldogtiltag Forholdetmellemteoriogpraksisogplaceringenmellemskoleoguniversiteterdog ikkelæreruddannelsensenesteproblematik.iforbindelsemedindførelsenafprofesd sionsbacheloruddannelsernesketederbådeetfaldiansøgerantaltillæreruddanneld sen,samtatrekrutteringsgrundlagetændredesmarkant(steensen2001).lærerudd dannelsen, der historisk set har rekrutteret middelklassestuderende med en stærk fagligtradition,foretagernuenøgetrekrutteringfrafamiliermedenerhvervsfaglig ellerufaglærtbaggrund,hvilketifølgeforskervedaalborguniversitet,jettestensen, bl.a.skyldes,atlæreruddannelsennurangererpålinjemeddeøvrigeprofessionsbad cheloruddannelser. Læreruddannelsen har dermed mistet sin ellers høje prestige i det samlede uddannelsesfelt sammenlignet med andre mellemlange videregående uddannelser. 12 Jf.MinisterietforForskning,InnovationogVideregåendeUddannelser(2010).Bekendtgø? relse om suppleringsuddannelserne til pædagogiske kandidatuddannelser. BEK nr 417 af 21/04/2010.København 13KanfindesGennem: LARATION1.pdf 10
11 SamletsætterlæreruddannelsensforandringeretøgetprespåfaglighedenpålærerD uddannelsen,etfagligtpresogetfokus,derogsåkansporesiaftaletekstentilreford menafdennyelæreruddannelse2013,derbl.a.lydersåledes: 1. Højerekravogmerefaglighed. 2. Kompetencemålmedsammenhængtilfolkeskolen 3. Normomtreundervisningsfag 4. Styrkelseafgrundfaglighedogalmendannelse ( ) 14. Aftaletekstens vendinger om højere krav og mere faglighed, kompetencemål med sammenhængtilfolkeskolenogstyrkelseafgrundfaglighedkansessometudtrykfor bådedet,atdetendenserogkrav,dergørsiggældendeifolkeskolen 15,ogsårettes modlæreruddannelsen,samtatdetstigendeprespåfagligheden,iformaflærerudd dannelsensakademisering,ermedtilatstillenyekravtillæreruddannelsen.presset på fagligheden der har medført grundproblemerne mellem teori og praksis, frafald ogetændretrekrutteringsgrundlag,erproblemerderogsåsøgesløstidennyeaftad letekstforlæreruddannelsen2013.iaftaletekstensindledningkanmannemliglæse: Formåletmedreformenerenfagligtstærkereogmereattraktivlæreruddan? nelse, der matcher folkeskolens behov, er gennemsyret af almen dannelse og hæverbarrenfordelærere,derskalløftemorgendagensfolkeskole. 16. I denne indledningstekst kommer der to helt centrale vendinger frem, som tilsamd men beskriver læreruddannelsen essentielle grundproblemer. Vendingen at hæve barrenviser,sammenmedatdestuderendevedoptagelsetillæreruddannelsennu skal have et karaktergennemsnit på mindst 7,0, at læreruddannelsen kan og skal sidestillesmeduniversitetsbacheloruddannelserne,ogatlæreruddannelsensrekrutd 14Ministerietforforskning,innovationogvideregåendeuddannelser(2012).Aftaletekst. Reformaflæreruddannelsen.D.1.juni2012.København. 15 Detøgedefokuspålæreruddannelsensfaglighedogherunderindholdogsigte,kanogså sessometresultatafpisadogpirlsdundersøgelserne(programmeforinternational StudentAssessment,OECDogProgressinInternationalReadingLiteracyStudy)i folkeskolen.derfulgteihvertfaldpåbaggrundafdennedebatenuddannelseslovi2006, hvorformåletvaratskabeetfagligtløftpålæreruddannelsen,derkunneafspejlesi folkeskolenpådetfagligeplanjf.undervisningsministeriet(2006).lovomuddannelsentil professionsbachelorsomlærerifolkeskolen. 16Ministerietforforskning,innovationogvideregåendeuddannelser(2012).Aftaletekst. Reformaflæreruddannelsen.D.1.juni2012.København. 11
12 teringsgrundlagdermedogsåskalhentesfrasammerekrutteringsgrundlagsomunid versiteternes.dettesamtidigmed,atdetbådefordres,atdestuderendetilegnersig refleksionoveroganvendelseafteoriogpraksissamttilegnelseafrelevantepraktid skefærdigheder(knudsen2012). Forandringerne af læreruddannelsen har medført en uddannelsespolitisk interesse ogdiskussionafprofessionsbacheloruddannelsernespositionidetdanskesamfund og uddannelsessystemet i en globaliseret virkelighed. Særligt en akademisering af læreruddannelsen,der fylder mere og mere i den offentlige og politiske debat om læreruddannelsen,ogmeddennyereform2013aflæreruddannelsen,erintentionen klarduddannelsenskalstyrkesfagligt,ogdelærerstuderendesfagligeudgangspunkt skal være højere ved optagelse til læreruddannelsen. Forandringerne har således medført nogle essentielle grundproblemer, der omhandler uddannelsens indhold mellemteoriogpraksis,etændretrekrutteringsgrundlagsamtuddannelsensinstitud tionelleplaceringmellemskoleoguniversitet(callewaertogsteensen2004,raschd Christensen2006,Knudsen2012,Steensen2001).Medenopfattelsehentetfraden franske sociolog Pierre Bourdieus feltbegreb finder uddannelsespolitik og syn på læreruddannelsenssigte,indholdoginstitutionelleplaceringikkestedietvakuum, menerenkontinuerligkampmellempositioner.såledessynesogsåuddannelsentil professionsbachelorsomlærerifolkeskolenatværeprægetafvissepositionersamtaf tilstadighedatværetildebatbådeeksterntoginternt,hvilketstuderendepåenlæd reruddannelseikkekanundgåatmærkeogblivemærketaf.mitfokusinærværende specialerapportvilsåledesrettesmod,hvordandelærerstuderendenavigererimeld lemdissekampeudfradenbetragtning,atderespraksisformervedlæreruddanneld senbærerprægafdenvirkelighed,deindgåri.nærmerebestemterdetinteressant atundersøgedelærerstuderendeientid,hvordemedprofessionsbachelortitlenhar fåetennybetegnelse,enbetegnelse,derkangivedelærerstuderendeennypladsi det sociale rum. Professionsbachelortitlen dækker over et bredt spektrum mellem teori og praksis og skole og universitet, hvorfor det er interessant at undersøge, hvorledesdennepraktiseresogforståsafdelærerstuderende.merepræcistunderd søgerjegidennespecialerapportetudsnitafdelærerstuderendevedlæreruddand nelsenzahle.læreruddannelsenzahle,dererkendetegnetvedenhøjpositionisubd 12
13 feltet 17 læreruddannelsenogdetsamledeuddannelsesfelt,ogsomjegantagerderfor tiltrækkerstuderende,dernetopvælgerlæreruddannelsenzahlegrundetmulighed der for kvalificering til professionen lærer i folkeskolen, men også studerende, der vælger uddannelsen grundet muligheder for kvalificering til akademisk videreudd dannelse 18.Hererjegisærinteresseretiatundersøgederespraksisformerunder læreruddannelsen,fordidettekanindeholdeinteressanteperspektivertilatforstå vilkåreneforlæreruddannelsenidag. 1.2.Undersøgelsesspørgsmål Dette leder frem til nærværende specialerapports undersøgelsesspørgsmål, der lyd dersomfølgende: Hvilkeidealer,normerogværdiertillæggerdelærerstuderendeuddannelsen, uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,ispændingsfeltet mellemkvalificeringtilakademiskvidereuddannelseogkvalificeringtillærer ifolkeskolen? Tilundersøgelsesspørgsmåletknytterdersigfølgendetoempiriskespørgsmål: Hvilke rekrutteringsmønstre er der, blandt de lærerstuderende, ved LærerD uddannelsenzahle? Hvad anses som god kapital, blandt de lærerstuderende, i undervisningen, vedlæreruddannelsenzahle? 1.3.StateoftheArt I følgende afsnit vil jeg lave en kort gennemgang af et udvalg af aktuel og central forskningvedrørendelæreruddannelsen.formåletmeddetteeratskitsereetbillede af,hvilkenforskningsinteressedererpåområdet,fordernæstatplacerenærværend despecialerapportiforskningsfeltet. Foratkunnevurderedenalleredeeksisterendevidenpåområdet,erjegiminlitteD ratursøgning startet bredt med at bruge søgetermerne læreruddannelsen,rekrutte? 17 Derviliafsnit2.2.1.væreendefinitionafspecialerapportensforståelseaf læreruddannelsensomfelt. 18 Enantagelsejegviludfoldeispecialerapportensafsnit
14 ringogteoriogpraksis,hvilketpå dissepostervedatindskrænkerelevanskriteriertil,atdeikkeskulleværeældreend fra år 2000, da min undersøgelses problematik og omdrejningspunkt er knyttet til udviklingenaflæreruddannelsen,derstartedemeddannelsenafcvu erneiår2000. Derudoversattejegsomrelevanskriterier,atartiklerneskulleindeholdeempiriske studier. Med disse kriterier reducerede jeg de pågældende poster og udvalgte de mestrelevante,hvilkejegnuvilpræsentere. JetteSteensenharisinPh.d.afhandling(2008),medPierreBourdieusominspiratiD on, undersøgt,hvilkenrollebaggrundoglivshistorie, samt den aktuelle samfundsd mæssigekontekst,spillerforlærerstuderendesmådeatforholdesigtillærerjobbet ogskolenpå.detteundersøgerhunietkomparativtstudiemellemusaogdanmark, men også mellem land og by og prestigeinstitutioner og udkantsinstitutioner. Hun finder,atdelærerstuderendessocialebaggrund,densamfundsmæssigekontekstog opvækstvilkårharafgørendebetydningfordestuderendesvalgogfravalgiløbetaf studiet.ietandetforskningsprojektjettesteensenhardeltageti(2001)harhunund dersøgt rekrutteringsmønstrene til læreruddannelsen ud fra den præmis, at lærerd uddannelsenhistorisksetienlængereperioderekrutteredeframiddelklassefamilid er med en stærk faglig tradition. Her konkluderer hun, at de store forandringer af læreruddannelsenharmedført,atdernuforetagesenøgetrekrutteringfrafamilier medenerhvervsfagligellerufaglærtbaggrund,hvilketjettesteensenargumenterer forgrundesfølgende: Delsatlærerprofessionenerblevetdekvalificeret. Dels at den tidligere mandsdominerede uddannelse er blevet en kvindeudd dannelse, ogdelsdet,atdennurangererpålinjemeddeøvrigeprofessionsbachelorudd dannelser,hvilketharundermineretdentidligerehøjeprestige. GitteSommerHarritsogSørenGytzOlesenharforetagetenundersøgelseafrekrutD teringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende ved danske professionsd uddannelser.detempiriskegrundlagerenspørgeskemaundersøgelse,hvordebl.a. spørgerindtildestuderendeslivsstilogkulturellevaner,samtindhenteroplysnind ger om opvækst og forældrenes indkomstd og uddannelsesniveau. Med henblik på 14
15 læreruddannelsenhardefokuspå,hvilkeungederbl.a.rekrutterestillæreruddand nelsen,hvordekommerfra,hvilkeressourcerdehar,oghvordandeforholdersigtil denprofession,deervedatuddannesigtil.medenteoretiskreferencerammemed udgangspunkt i Bourdieukonkludererde,atdererforskelpådestuderende,der studererpåprofessionshøjskolerogde,derstudererpåuniversitetet,bådehvadand gårsocialbaggrundogkulturelleressourcer.undersøgelsenbelyserdeenkelteprod fessionerogdestatushierarkier,deindgåri,ogdetkonkluderes,atuddannelsessyd stemetermedtilatreproduceresamfundetssocialeogkulturellehierarkier. LarsLindhart(2007)harundersøgt,hvordanlærerelæreratværelærere.HeropeD rerer han med begrebet læringsbaner, og han viser, hvordan læringsbanerne kond strueresudfraenpersonslivshistorie,personenseksisterendestandpunkterogorid enteringerudifremtiden,ogdenenkeltesforståelseafsigselvietfremtidigtprofesd sioneltvirke.hankonkluderer,atdenlærerstuderendeskabersinegenlæringsbane dels ved at nedtone dele af fag og uddannelse, dels ved at finde andre handlesamd menhænge eller læringsarenaer uden for uddannelsesinstitutionen. Derudover har PerFibækLaursen(2006)ienundersøgelsevist,atnyuddannedefolkeskolelærere ikkeføler,atdekanbrugedereslæreruddannelsetilsærligmegetiforholdtilprod fessionen folkeskolelærer. De benytter deres linjefagsfaglige kompetencer, når de planlæggeroggennemfører en undervisning, men hvorfor de gør, som de gør, når fagetskalformidlesiundervisningssituationen,hardesværtvedatartikulere(laurd sen2006). IforlængelseheraferAndreasRaschDChristensen(2006),ihansempiriskeundersøD gelserforetagetvedskiveseminarium,bl.a.kommetfremtil,atdelærerstuderende underderesstudierføler,atdeikkekanbrugederesuddannelsetilsærligmeget,når deerideobligatoriskepraktikperioder dererforstorforskelpådeautentiskelæd reropgaverogdenabstrakteteori. LarsEmmerikDamgaardKnudsensætterisinPh.d.afhandling(2012)fokuspå,på baggrund af toposd og logosmodellen, hvilke kundskabsformer der intenderes og praktiseres på læreruddannelsens forskellige steder; henholdsvis uddannelsessted og praktiksted, hvordan de rammesættes af kulturelle strukturer, og hvordan man 15
16 kanforståkundskabsformerne som kropsligt forankrede, hvilket sætter fokus på, hvordanrelationernemellemteoriogpraksisopfattesforskelligtpåetinstitutionelt, individueltogpositioneltniveauiuddannelsen.påbaggrundafenteoretiskreferend ceramme bestående af Aristoteles, Thomas Højrup og Maurice MerleauDPonty kond kluderer afhandlingen, at læreruddannelsens bekendtgørelse praktiserer modsætd ningsfyldterammerforlæreruddannelsensakademiskedannelse,samtatdererkuld turelle modsætninger mellem uddannelsens mål og midler og på relationerne meld lemteoriogpraksis,hvorforuddannelsensakademiskefaglighedformuleresvedat tageudgangspunktienvidenskabeligmetodisktilgangtilempiriindsamlingeniprod fessionsbachelorprojektet. TilsidstviljegfremhæveKåreHeggen(2008),deriennorskkontekstharundersøgt forholdetmellemprofessionogidentitetpålæreruddannelseninorge.heriharhan fokus på, hvordan den lærerstuderendes professionelle identitet påvirker oriented ringer,valgogfravalg ogdermeddenvidereformningogudviklingafdenprofesd sionelleidentitet.hankonkludererbl.a.,atderidenlærerstuderendesovervejelser om indholdets relevans indgår en vurdering af, om det har betydning for og er i overensstemmelse med de orienteringer, den lærerstuderende har i forhold til et fremtidigt virke, altså de tanker og billeder, den lærerstuderende har om sig selv i sinfremtidigeprofession,denprofessionellelæreridentitet.derudoverkonkluderer han,atdenlærerstuderendegodtkanopleve,atindholdetikkeumiddelbarterreled vantiforholdtildensbilledeafetfremtidigtvirke,menalligevelengageresig,fordi denfinderindholdetinteressantudfraenmerepersonliginteresseforindholdet. I lyset af den nuværende forskning om læreruddannelsen tilfører denne specialed rapportmedsitsærligeteoretiskeogmetodiskefokusnyekvalitativeudtryksformer tilforskningsfeltetpå,hvordandelærerstuderendeforholdersigtildetnyesociale rum,læreruddannelsenogdelærerstuderendeselvharfåettildeltmedprofessionsd bachelortitlen. 1.4.Egenpositionogrelationertilfeltet MedvalgetafPierreBourdieusomreferencerammeiforholdtilmitundersøgelsesD spørgsmålogempiriskespørgsmålerdetcentraltatnævnebourdieusfokuspåford 16
17 skerensegenpositionogrelationertilfeltet.bourdieuarbejderudfradenopfattelse, atforskerenkanfåstorindflydelsepåundersøgelsenogdensresultater,hvorforford skerensegenrelationogpositiontilfeltetaltidskalgørestydeligiforholdtilforskd ningsobjektet.detteafsnitvilderforomhandlespecialerapportensogminegensubd jektivebaggrund. Specialerapportens undersøgelsesspørgsmål og dertilhørende empiriske spørgsmål byggerpånogleantagelser,derudgørreferencerammenformintænkningomkring specialerapportenshensigt.disseimplicitteantagelserskalgøreseksplicitte,hvilket betyder,atjegvilredegøreforminerelationerogegenpositiontilfeltetforderved atklargøremintilgangtilfeltet. Minegentilgangtilfelteterstruktureretafnoglesocialebetingelser,derbådeharat gøremedmineegneerfaringeroglivsbetingelser.erfaringsmæssigtstiftedejegfor første gang bekendtskab med læreruddannelsen, da jeg selv gennemgik en uddand nelse som professionsbachelor som lærer i folkeskolen påprofessionshøjskolenmed tropol med afslutning sommeren Tiden som lærerstuderende gav mig en grundigindføringietfagområde,hvorenforståelseogenfornemmelseaflærerudd dannelsensomvekselvirkningsuddannelseindfandtsig,oghvorjegerfaredelærerd uddannelsenskampeogpositionidetsamledeuddannelsesfelt,dalæreruddanneld senfrederiksbergblevtilprofessionshøjskolenmetropol. Min viden på området blev endvidere udvidet, da jeg som studerende på Aalborg Universitet på 8. semester projektmæssigt valgte at beskæftige mig med lærerudd dannelsen, et projekt der omhandlede kreativitet og standardiseringspres ved LæD reruddannelsenzahle.medprojektetfikjegenmulighedforatvidereudvikleogard bejdemeddettepåetorganisatoriskplangennemetpraksisforløbpålæreruddand nelsenzahledetpraksisforløbdervaredetomånederpå9.semester.dissetosemed strefikforalvorsatminforskningsmæssigenysgerrighedigang,dajegsomunderd søger satte fokus på fagligheden på læreruddannelsen, her i form af kreativitet og standardiseringspres. Her blev jeg særligt interesseret i værditilskrivningen af læd reruddannelsens faglighed og bestemt på de kampe, der forgår mellem forskellige agenteridenneværditilskrivning.medandreordharjegensærliginteresseforfagd 17
18 lighedenpålæreruddannelsen,værditilskrivningenafdenneogdekampe,derfored gåriværditilskrivningenafdenne. Kort efter praksisforløbets afslutning på 9. semester påbegyndte jeg mit empiriske arbejde i forbindelse med denne specialerapport ved Læreruddannelsen Zahle. Et empiriskmateriale,derblevindsamletpåtoundervisningshold,jegikkehavdehaft kontakttil,hverkenpå8.eller9.semester. Minpositionogrelationertilfeltetersåledesbestemtaftotilgange: Fordetførstedetselvathaveværetlærerstuderende. Fordetandetaf,viaenakademiskuddannelseathavearbejdetteoretiskog empiriskpåområdetgennemprojektarbejdeogetpraksisforløb. Meddennekortebeskrivelseafminegenhistorieharjegtydeliggjort,hvilkerelatioD nerjeghartilfeltetoghvilkenpositionjegindtageriforholdtilfeltet.positionenhar, som antydet, allerede påvirket undersøgelsen og specialerapporten, hvorfor jeg er opmærksompå,atdenogsåkanhaveenindvirkningpåtildogfravalgirestenafsped cialerapporten.derforviljegiflereomgangeispecialerapportendiskutere,hvorled desminegenpositionogrelationertilfeltetkanhaveindvirketpåundersøgelsenog dermedspecialerapporten. 1.5.Specialerapportensopbygning Ifølgendeafsnitviljegkortskitserespecialerapportensopbygningfordervedatgive læserenetoverbliktildenviderelæsning. Specialerapporteneritikapitler,dererinddeltsomfølgende: Ikapitel1,Indledning,præsenteresundersøgelsensproblemfeltsamtundersøgelsesD spørgsmålogdertilhørendeempiriskespørgsmål.herefterplaceresundersøgelseni enforskningsmæssigramme,hvorefterderredegøresforminegenpositionogrelad tionertilfeltet. Ikapitel2, Undersøgelsens tilgang og teoretiske forankring, vil jeg introducere min videnskabsteoretisketilgangsamtpræsenterespecialerapportensteoriapparatmed 18
19 afsætipierrebourdieus praksisteori i formaffølgende centrale begreber; habitus, kapital,felt,doxa,symbolskvoldogstrategi,samtandrewabbottsbegreberomprod fessionens vidensformer med fokus på begreberne; det akademisk system af viden ogdetpraktiskesystemafviden.herundervilderogsåbliveredegjortfor,hvordan dissebegrebertænkesoperationaliseretispecialerapporten. Ikapitel3,Undersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag,viljeggiveenuddybende redegørelse for, hvordan specialerapportens undersøgelse er praktiseret, herunder enredegørelseafundersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag. I kapitel 4,Specialerapportens analyse, vil jeg præsentere de samlede analyser fra denempiriskeundersøgelse.analysenerdeltopitoanalysedeleogerstruktureret efterundersøgelsenstoempiriskespørgsmål.iførsteanalysedel,rekrutteringsmøn? stre blandt de lærerstuderende ved Læreruddannelsen Zahle, analysererjeg,hvilke rekrutteringsmønstre der er, blandt de lærerstuderende, ved Læreruddannelsen Zahle. I anden analysedel, Studenterkapitalformer, analyserer jeg, hvad der anses som god kapital,blandtdelærerstuderendeiundervisningenvedlæreruddanneld senzahle.denneanalysedelerinddeltitretematiskenedslag,henholdsvisfaglighe? dens forholdemåder, At bringe det personlige i spil som kapitalformogdet faglige mindreværd. Ikapitel5,Reflekterendediskussion,viljegreflektereoveranalysensresultaterudfra rapportens teoretiske forankring, metodevalg, empiriske grundlag samt min egen positionogrelationertilfeltet.derudoverinddragesdercentraltforskningpåfeltet fordervedatdiskutereanalysensresultater. Afslutningsvisviljegikapitel6,Konklusionogperspektivering,præsenteredecentraD lekonklusionerfraanalysenstodeleforatbesvarespecialerapportensundersøgeld sesspørgsmål.undersøgelsensresultatervilherefterbliveperspektiveret. Bagerst i specialerapporten findes Litteraturliste, kapitel 7, Resumé, kapitel 8, Abstract,kapitel9,samtBilagsfortegnelse,kapitel10. 19
20 Kapitel2.Undersøgelsenstilgangogteoretiskeforankring IfølgendekapitelviljegredegøreforspecialerapportensvidenskabsteoretiskeståD sted, samt specialerapportens teoretiske forklaringsramme. Jeg vil dog kort starte medatbegrundevalgetafdenteoretiskeforankring. Pierre Bourdieu er valgt som det teoretiske og videnskabsteoretiske omdrejningsd punktfordennespecialerapport.jegharderudovervalgtatsupplerebourdieusteori med den amerikanske professionsforsker Andrew Abbotts begreber om professiod nensvidenssystemer.atjegharvalgtpierrebourdieusomdetvidenskabsteoretiske og teoretiske omdrejningspunkt for denne specialerapport grundes, at Bourdieu med sin teori har udviklet begreber, hvormed han forsøger at gøre op med skellet mellemaktørdogsystemniveauogopfatterdermedikkeindividogsamfundsomto separatestørrelser,menistedetsomtopolerisammefelt.mednetopdenneopfatd telsevirkerdetoplagtatarbejdemedbourdieumedspecialerapportensundersøgeld sesspørgsmål og dertilhørende empiriske spørgsmål, idet det på den ene side kan fangeindividerne,delærerstuderende,iminundersøgelse,samtbelysedevigtigste sider af problemstillingen på forskellige samfundsmæssige niveauer, som undersød gelsesspørgsmålet og de empiriske spørgsmål også lægger op til. Bourdieus bed grebsverdenvildermedbliveanvendttilatanalyseredelærerstuderendespraksisd formervedlæreruddannelsenzahle,derbådekangiveforklaringsmønstreiretnind genafdelærerstuderendessocialeogmentalestrukturersamtvirkelighedensobjekd tiveopdelinger(bourdieu&wacquant1996:24). AtanvendeBourdieusomteoretiskomdrejningspunktienundersøgelse,derbelyser forandringsprocesser af læreruddannelsen, som forandres grundet en samfundsd mæssigglobalforandring,kanmåskeikkeforekommeindlysende,dabourdieuford kasterbegrebetsamfundsomværendeetintetsigendebegreb.hansernemligikke detmodernevestligesamfundsomhelheder,mensomenrækkerelativtautonome områder,derikkekanforståsudfraétprincip(bourdieu&wacquant1996:28).men medbourdieuscentralebegrebhabituskanundersøgelsennetopanskuedisseford andringer af læreruddannelsen dynamisk ved, at individerne, de lærerstuderende, pådenenesideændrerdereshandlingeritaktmeddesamfundsmæssigeforandrind ger,menatderfordelærerstuderendeihabituserindlejreterfaringerfrafortiden, 20
21 derdervedfårbetydninginutiden(steensen2001:353).delærerstuderendemøder dermeduddannelsessystemetmedenbestemtindstilling,derkanfådettilatvirke naturligtfordematvælgefxenlangvideregåendeuddannelsefraogvælgelærerudd dannelsentil.dermedbliverhabitusdetcentrale,idenneundersøgelseogspecialed rapportforatforklareoganalyseredeomstændigheder,somfåruddannelsessysted metogdelærerstuderendetilatlegitimeredensocialeordendforatlærerstuderend deoguddannelsekommettilat passetil hinanden. I dette kapitel, såvel som i specialerapportens andre kapitler, vil der forekomme oversættelserafbourdieusværker,mendervililigesåhøjgradforekommesekund dær litteratur. I forhold til den sekundære litteratur er der fem kilder, jeg har lagt særligtvægtpå.detteerhenholdsvisannickprieur,stafcallewaertogdonaldbroad dy, samt Anders Mathisen og Henriette Højbjerg, der alle er anerkendte forskere i forholdtilbourdieu,ogalleeranvendttilatredegøreforbourdieusbegrebsverden. AtdenanvendtetolkningafBourdieudelvistersekundærteoriskyldes,atenselvD stændig analyse af Bourdieus værker vil være for ressourcekrævende i forhold til formåletmeddennespecialerapport,menogsåfordidetikkeerspecialerapportens formål at forholde sig teorihistorisk til Bourdieu, men derimod at anvende dele af hans teoriapparat til at undersøge og afdække specialerapportens undersøgelsesd spørgsmålogdertilhørendeempiriskespørgsmål. 2.1.Refleksivsociologi Specialerapportens videnskabsteoretiske tilgang tager, som nævnt ovenfor, sit udd gangspunktidenfranskesociologpierrebourdieusrefleksivesociologi. PierreBourdieubetegnersinvidenskabeligetilgangsomenrefleksivsociologi(MaD thisen&højbjerg2004:235),hvilketrefererertil,atsociologienskalhistoriserebåd de situationen og de agerendes forudsætninger, herunder også forskerens 19. Den refleksivesociologiskal,ifølgebourdieu,objektivere,hvordanspecifikkehistoriske forudsætninger og sociale og materielle omstændigheder begrænser og muliggør diskurserneoghandlendemenneskerspraksisformeridenkonkretesituation(mad 19Afsnit1.4.Egenpositionogrelationertilfeltetskalsessomhistriseringafminegen situationogforudsætningersomforsker. 21
22 thisen & Højbjerg 2004:236). Bourdieus position bygger dermed på en ontologisk antagelseom,atdererenvirkelighed,dereksistereruafhængigtafdenenkeltesbed vidsthed, og som påvirker agenternes handlen (Bourdieu & Wacquant 1996:84). Bourdieus epistemologi trækker derimod på konstruktivismen, idet Bourdieu med ner,atderfinderensocialgenesested,såledesatdetsocialeskabesdelsafhandled, tænke og opfattelsesmønstre og dels af sociale strukturer (Mathisen & Højbjerg 2004:244).GennemBourdieussocialeprakseologikombinererhandetilsyneladenD demodsætningerved: ( )atforvandledemtilmomenterienmetodologi,derprøveratindfangedet grundlæggende dobbeltperspektiv i den samfundsskabte virkelighed. (BourD dieu&wacquant1996:23). Meddetteforstås,atindividersforestillingerogvurderingerafvirkelighedenvarieD rer afhængigt af deres objektive placering i den sociale struktur, men at objektive strukturer også eksisterer uafhængigt af individernes ønsker og bevidsthed(bourd dieu&wacquant1996:238).deterdennedobbelthed,dergør,atbourdieuoftekad rakteriseressomstrukturalistiskkonstruktivist(mathisen&højbjerg2004:245). Denrefleksivesociologirepræsentererenprakseologiskvidenskabsteoriiogmed,at Bourdieuhenvisertil,athanssociologitagerudgangspunktiengivensocialpraksis ogikkekunidendominerendediskurs.mentalestrukturerindgårogsåidensociale virkelighed,ogkankommetiludtrykiforskelligediskurserogteorier.bourdieubed tragterdementalestrukturersometproduktafhistoriskkonkretemenneskerssod ciale praksis i bestemte historiske samfund, og ser dem dermed som formet af de sociale strukturer, som et resultat af generationers historiske virke(mathisen& Højbjerg2004:245). Bourdieulæggersærligtvægtpåatophævedistinktionenmellemteoriogempiriog mener,atdebørsmeltesammentilet: Jeg har aldrig accepteret opsplitningen af den teoretiske konstruktion af un? dersøgelsesgenstanden og de praktiske procedurer, uden hvilke der ikke kan produceresvirkeligviden (Bourdieu&Wacquant1996:41). 22
23 Bourdieu betragter dermed videnskab som en praktisk anvendelse af teoretiske problemer på empirisk materiale teori og empiri er derfor to sider af den vidend skabeligeforskning(prieur2006:212).bourdieusbegrebersomfelt,kapital,habitus, strategi,symbolskvoldogdoxa,derbliveranvendtidennespecialerapport,skalderd forogsåbetragtessomåbnebegreber,hviskonkretebetydningfastlæggesiforhold tilundersøgelsenskonkreteempiri(prieur2006:214). ForBourdieuerdetvæsentligt,atman,somforsker,brydermeddetprækonstrueD rede,konstruererobjektetogtænkerrelationelt,samtatforskerenbrydermedsin egen prækonstruerethed. Tilsammen fører dette til en epistemologisk årvågenhed (Prieur2006:226).Bruddetmeddetprækonstruerede,erbruddetmeddet,derkan betegnessomcommonsense(prieur2006:219).denprækonstrueredekarakterkan værealmindeligeforestillingerom,hvadforskningsobjekteteroghandlerom.iford længelseaf at bryde med det prækonstruerede er det også centraltatkonstruere objektetforattydeliggøre,atforskningsobjektetikkebareerprækonstrueret,men også konstrueres både af forsker og udforskede (Mathisen & Højbjerg2004:236D 241).Attænkerelationelterentilgangtilfeltet,hvorforskerentænkerkomparativt, dragersammenligningeroginteresserersigforrelationenmellemdeting,dersamd menlignes.atforskerenskalbrydemedsinegenprækonstruerethedbetyder,atford skerenskalforetageenobjektiveringafforskersubjektetsrelationtilobjektet(ibid). Dettebetyder,atanalysegenstandenidenneundersøgelseogspecialerapportikkeer statisk,menbestårafpositioner,derindgårirelationer,ogsomeksistererikraftaf hinanden.ibourdieusterminologianvenderhanfeltfremforsamfund,idethanmed ner,atdetmodernesamfundbestårafenrækkeforholdsvisautonomeområder,der ikkekanforståsudfraétsætprincipper.principper,derafgrænseretsocialtstrukd tureret rum, hvor agenterne kæmper for at bevare eller ændre områdets form og afgrænsning.bourdieusammenligneretfeltmedetmagnetfelt,hvorikræfterneudd gør en relationel konfiguration med en tyngdekraft, der påvirker agenterne i feltet (Broady 2003:442). Dette understreger en relationel forståelse af den sociale verd den,hvilketbetyder,atminundersøgelseogsåskalarbejdemedenopmærksomhed påindividernesskiftenderelationer,dissesbetydningforstyrkeforholdetogopretd holdelsenafderesposition. 23
24 2.2Denteoretiskeforankring Jeg vil i følgende afsnit redegøre for Bourdieus teoretiske begreber, samt Andrew Abbottskarakteristikafprofessionens videnssystemer. Helt konkret har jeg valgt Bourdieus begreber felt, kapital, habitus, strategi, doxa og symbolsk vold samt AnD drewabbottsbegrebomprofessionensvidenssystemersomanvendeligeforspeciad lerapportensanalyse.jegvilderudoverløbende gøre rede for, hvordan jeg viland vendedissebegreberiundersøgelsen Læreruddannelsensomfelt Det sociale rum består af en række felter, der hver især udgør en form for socialt mikrokosmos.dissesocialemikrokosmossereksistererikraftafderesforskellighed ellerdistinktiontilhinanden: Etfelteretrelativtautonomtsocialtmikrokosmos,ihvilketenspecifikmenne? skeligaktivitetellerpraksisfindersted. (Prieur2006:158). Socialeagenterindtagerenrelationelpositionirummet,hvisvedkommendebesidD derderelevanteopfattelseskategorierogerskrevetindirummet.feltetindeholder et system af relationer mellem positioner, og ideen med feltet er, at man nøje afd grænserområdet,fordiherfindesde,derharskaffetsigdenrettekulturellekapital (Broady 2003:485). Hvert felt har en bestemt logik, og inden for hvert felt kræves der forskellige former for kapital. Kapital kan forstås som en agents ressourcer og kompetencer,sompåvirkerogpåvirkesaffeltet. Grænserne for et felt afgøres inden for rammerne af feltet selv og bestemmes gend nemempiriskeundersøgelser.dennorskeforskerdonaldbroadyopstillertooverd ordnedekriterierforetfelt:atdeterrelativtautonomtogharenegenlogik(broady 2003:486). Derudover opstiller Broady andre karakteristika for et felt, herunder bl.a.: Besiddersitegetrumafmuligheder. Haregetindtrædelseskrav. Besidderegenspecifikkekapital. Haregnetrosforestillingeriformafdoxa. 24
25 Feltetsstrukturerentilstandiforholdetmellemdeagenter,dererinvolveret ifeltetskampe. Haregeninteresse,drivkræftogengagement(Broady2003:484D488). Atbetegnelæreruddannelsensometselvstændigtfeltkanforekommeproblematisk, daderkanstillesspørgsmålstegnved,ommankanomtalelæreruddannelsensomet selvstændigtfeltmedsinerelationertildetsamledeuddannelsesfeltsamtdetpædad gogiskefelt(broady2003:487).derudoverkanmanogsåudfraetkendskabtilprod fessionsbegrebetargumenterefor,atlærernesrelativeautonomiogegenlogikhistod riskharværetsatunderpres(jørgensen2005).derforvælgerjegidennespecialed rapport at betegne læreruddannelsen som et subfelt, der henter sin legitimitet fra det samlede uddannelsesfelt. Jeg ser dermed læreruddannelsen i en institutionel ramme, som et subfelt til det overordnede uddannelsesfelt, hvilket betyder, at udd dannelsesfeltetmåtænkessomkonstituerendefordelærerstuderendespositioner. Detervigtigtatunderstrege,atdennespecialerapportikkevilkunne tegne etfuldt kortoveralleagenternesplaceringisubfeltetlæreruddannelsen.denvildogkunne vise,hvorledesdelærerstuderendesnormer,idealer,værdierogmedbragtkapitaler fordelt i subfeltet, hvorved en mere entydig forståelse af feltets agenterkantræde frem.samtidigharjeganvendtfeltbegrebetsometåbentbegreb,deriminempiriske undersøgelseharfungeretsometdynamiskværktøj,jegharanvendttilatpositioned re agenterne i et sammenhængende rum både før, under og efter undersøgelsen (Hammerslev2009:20) Kapital1oghabitusbegrebetsominspirationforspecialerapporten Kapitalbegrebeterligesomfeltbegrebetetåbentogrelationeltbegreb,deranvendes til at begrebsliggøre sociale magtrelationer. Dermed kan man ikke observere eller registrerekapital,ligesommanikkekanseetfelt(broady2003:562),menmankan observere og registrere sociale egenskaber, besiddelser og kompetencer, der kan fungere som kapital ved at gøre en forskel i et specifikt felt. Sådanne egenskaber, besiddelserogkompetencerkandermedanvendestilatidentificereforskelligekapid talformer,mendeterstyrkeforholdetifeltet,derafgør,hvilkeegenskaber,derfund gerersomkapital(ibid). 25
26 Iudgangspunkteterder tre kapitalformer; økonomiskd,sociald,ogkulturelkapital. Et felt defineres i forholdet til bestemte kapitalformer, og derfor er de kampe, der foregårifeltetikketilfældige.kampeneerdogforskelligefrafelttilfelt,hvilketbed tyder,atdeterforskelligeformerforkapitalderdominererhvertfelt.adgangentil magtifelteterderforogsåbestemtafadgangentilenellerflerekapitalformer.det gælder derfor for agenterne i feltet at besidde og akkumulere kapital, der kan and vendesidefelterdebefindersigi(bourdieu&wacquant1996,broady2003). UdoverdenøkonomiskeD,socialeD,ogkulturellekapitalarbejderBourdieuogsåmed begrebet symbolsk kapital, en kapitalform hvori de tre andre kapitalformer optræd der.symbolskkapitalrefererertilevneniatudnyttedeandrekapitalformerogtilat omsætte kapital til andre former for værdi (Broady 2003:463). Symbolsk kapital viser, hvorledes den økonomisked, sociale, og kulturelle kapital vægtes i forhold til hinanden,afhængigtafhvilketfeltagentenbefindersigi,samthvorledesdetermud ligtforagentenafomformekapitalerne.meddettemenes,atdetermuligtatomford me de forskellige kapitalformer, således at de kan anvendes i andre felter(broady 2003:464). Jegvilidennespecialerapportanvendebegrebetuddannelseskapital,somerendel afdelærerstuderendeskulturellekapital(broady2003:461).dennekapitalformkan vise,hvordandelærerstuderendeerfagligtdisponeredetilatkunneopnågodered sultaterindenforuddannelsesfeltet.uddannelseskapitalenbeskriver,hvordanagend tens faglige kompetencer og dispositioner er afledt mere eller mindre af dens udd dannelsesmæssige kultur, da nogle sociale klasser er tættere på uddannelsessysted metskulturendandre.påbaggrundherafviljeganvendebegrebetuddannelseskapid tal til at analysere, hvorfor de lærerstuderende ved Læreruddannelsen Zahle har valgt læreruddannelsen alt efter om deres kapitalsammensætninger fordrer, at de kantilegnesiguddannelseskulturenmedlethed,dadeterafgørendemedentilpas mængdeuddannelseskapitalforatkunnenavigereindenforlæreruddannelsensom subfelt i spændingsfeltet mellem kvalificering til akademisk videreuddannelse og kvalificeringtilprofessionenlærerifolkeskolen(broady2003:461). 26
27 Ved at bruge Bourdieus kapitalformer, bliver det derudover muligt at undersøge, hvordandelærerstuderendesbesiddelse,anvendelseogakkumulationafkapitalerd neermedtilatgivedelærerstuderendeindflydelseogautonomiisubfeltetlærerd uddannelsen,samthvorledesdelærerstuderendeanvenderdeforskelligeformerfor kapitaltilatpositioneresigifeltet. BourdieushabitusbegrebkanoverordnetsetbetragtessomagentensmådeatkonD stituere praksis, altså måden hvorpå agenten opfatter den omgivende verden og handler i denne(callewaert 1992:115). Habitus kan i denne undersøgelse forklare de lærerstuderendes praksis i forhold til det objektive med en forståelse, der har udgangspunkt i det subjektive (Bourdieu 1997:20). Dette betyder, at jeg, som ford sker,kanforholdemigtildet,delærerstuderendegør,medenforståelsefor,atden situation,delærerstuderendeeri,afhængerafderessubjektiveerfaringer.detblid verderformuligt,medbegrebethabitusatforståoganalyseredelærerstuderendes praksis. Bourdieubetegnerhabitussomværende: Et socialt konstitueret system af strukturerede og strukturerende holdninger, derertilegnetienpraksisogkonstanterorienteretmodpraktiskemål (BourD dieu&wacquant1996:106d107). Habitusersåledesetsæterhvervededispositionerforathandlepåenbestemtmåde etrepertoireafhandlemåder,derkanaktiveresogsættespåspil: Habitusbetegnerensocialiseretkrop,enstruktureretkrop,derhartillagtsig strukturerne i den verden, den lever i. De ydre strukturer er blevet til indre strukturer,iformafmentaleskemaerforopfattelseoginddelingafverden,for perceptionogklassifikation. (Prieur2006:39). DenneindskrivningafhistoriengørdetcentraltfordenneundersøgelseatsynliggøD re og forstå de kropslige dispositioner og mentale kategorier, som de lærerstuded rendebringerianvendelse,nårdeorienterersigogbegårsigidensocialeverden. DetermedandreordcentraltatfokuserepådelærerstuderendeogdeforståelsesD 27
28 kategorier,debringeri spil, når de klassificerer og skelner mellem andre sociale agenterogderespraksisformer(broady2003:479d484). Udfrahabitusteorienkandelærerstuderendespraksisformerforståssomgenereret afmødetmellemdenhistorie,deharikroppen,dehabituelledispositioner,oghistod rienidetspecifikkefelt.determødetmellemdenlærerstuderendeshabitusogden specifikkehandlesammenhængsinstitutionellebetingelser,derbestemmerrationad letideresmådeatmødeundervisningenoglæreruddannelsenpå Doxa,strategiogsymbolskvoldiuddannelsesfeltet Hvertfeltharsinegendoxa,dereretudtrykforenmængdeviden,derharkarakter af selvfølgeligheder, som agenterne ubevidst ikke stiller spørgsmålstegn ved og handlerudfra.doxaangiverde spilleregler,dergørsiggældendeietfeltogfastd holdes i feltet af bl.a. dets rekrutteringsprocedurer(broady 2003:485). Doxa er en tavsviden,derdannerudgangspunktforkategoriseringsprocesserogudgørdetdod minerende synspunkt. Det er dermed, i denne undersøgelse, de lærerstuderendes habitus, der er afgørende for, hvorvidt de kan indgå i subfeltet læreruddannelsens doxa,dadetietuddannelsessystemkunerstuderendemeddenrettehabitusogretd te mængde kulturel kapital,derudenviderekanglide ind i uddannelsessystemets doxa(ibid). Begrebetstrategierdespontanetilpasninger,somudspringerafenhabitus,derer tilpasset den omgivende virkelighed. Habitus er dermed et væsentligt begreb, hvis man vil forklare, hvorfor de lærerstuderende iundersøgelsenhandlerfornuftigt udensamtidigbevidstatplanlæggederesadfærd(bourdieu&wacquant1996:115). Nåragentenikkehandlerefterbevidstestrategiskemål,erdetfordi,agenteninkorD porerernoglepraktiskeskemaerforværdisætningogopfattelseafverden,dermedd føreratvissevalgfalderheltnaturligt. Begreberne doxa og strategi er derudover interessante for denne specialerapports undersøgelse,idetdekanbrugestilatanskueoganalyseresubfeltetlæreruddanneld sensspillereglerogdominerendesynspunkter,samthvilkestrategierdelærerstuded rendehandlerefter. 28
29 Oftefremstårfeltetsdoxasånaturligt,atagentenfrivilligtunderkastersigden,hvorD veddeudsættersigselvforsymbolskvold.idetdeuniversellesandhederudspringer af og er indlejret i statens institutioner som fx uddannelsessystemet, vil agenterne ladesigunderkasteogregulere.deterdette,derbetegnessomsymbolskvold.det vildogikkeoplevesellererfaressomtvang,mensomnaturligt,daagentenharind ternaliseret statens opfattelseskategorier. Konsekvensen bliver derfor, at de domid nerende handlinger kommer til at bidrage til og understøtte dens egen undertrykd kelse, dermed er symbolsk vold en usynlig form for tvang (Bourdieu & Wacquant 1996:128,Bourdieu1997:26).Bourdieufremhæver,atsymbolskvoldskalopfattes somenformforvold,derudfoldersigpåbaggrundafsamspilogenindforståethed hosagenten,derbliverudsatforden,ogdetførertildet,bourdieukaldermiskendeld se (Bourdieu & Wacquant 1996:152). Denne miskendelse af den symbolske volds natur bygger på, at dominerende principper for opdeling og anskuelse af verden opfattesogerfaressomselvfølgeligeognaturlige.danetopdisseanskuelserogprind cippererindlejredeiagentenogerendelafagentensdoxa,bliverdemiskendtsom udtrykforsymbolskvold. Begrebetsymbolskvolderinteressantiforholdtildennespecialerapport,dadetkan anvendes til, gennem en dekonstruktion af magtforholdene i subfeltet læreruddand nelsen,atanalysereogvise,hvordandensocialeverdensdybereliggendestrukturer styrerogprægerdelærerstuderendespraksisformervedlæreruddannelsenzahle Professionensvidenssystemer Der er gennem institutionelle bestemmelser beskrevet, hvilke former for viden de lærerstuderende, ved Læreruddannelsen Zahle, skal tilegne sig. Dereroverordnet setbeskrevettreformerforviden,hvilketerhenholdsvisteoretiskindsigtilinjefag, teoretiskindsigtifællespædagogiskefag,samtpraktiskeogteoretiskeforudsætnind ger til at udføre og udvikle undervisningenifolkeskolen 20. Deterdermed formelt fastsat,atdelærerstuderendeskalopnåviden,bådeindenfordetpraktiskeogteored tiskefelt,dermåantagesatværekvalitativtforskellige,ogsomhverisærfaciliterer envæsentligdelaflæringenfordelærerstuderendeveduddannelsenispændingsd 20Se 1iBekendtgørelseomuddannelsentilprofessionsbachelorsomlærerifolkeskolen. 29
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereAkkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereProfessionelle identiteter hos dansk som andetsprogslærere i folkeskolen
Professionelle identiteter hos dansk som andetsprogslærere i folkeskolen Roskilde Universitetscenter Marie Nygaard Jensen Modul 3, ES 2007 & FS 2008 Pædagogik og Uddannelsesstudier & Kultur- og Sprogmødestudier
Læs mereMBA PÅ AALBORG UNIVERSITET
Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7
Læs mereYou ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør
You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereNye styringsformer i skolen
Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt Undervisningsministeriet Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 26. September 2007 Sendt pr. e-mail til
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *
EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereStandardforside til projekter og specialer
Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration
Læs mereKlæder skaber folk. Lunds Universitet Sociologiska Institutionen. - en analyse af agenternes praktiske handlen og spillereglerne for denne
Lunds Universitet Sociologiska Institutionen Klæder skaber folk - en analyse af agenternes praktiske handlen og spillereglerne for denne Afleveret af: Søren Schmidt Magisteruppsats Soc 446, 41-80 p. Höstterminen
Læs mereBirkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:
Læs mereBachelorprojekt. Tværfagligt samarbejde mellem skolesocialrådgivere og lærere i arbejdet med børn med fraværsproblemer
Bachelorprojekt Tværfagligt samarbejde mellem skolesocialrådgivere og lærere i arbejdet med børn med fraværsproblemer Anne Cathrine Thomsen KF09 Gruppenr. 73 Vejledere Jan Bjerregaard og Eva Børjesson
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs merePersonlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?
Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereAFSLUTTENDE MASTERPROJEKT
AFSLUTTENDE MASTERPROJEKT Roskilde Universitet MUL MAJ 2013 DEN KLINISKE VEJLEDERS PROFESSIONSHABITUS Projekt udarbejdet af: Camilla Lindhardt Studienr.: 22463 Gry Tange Studienr.: 48716 Vejleder: Jakob
Læs mereog antropologi Pierre Bourdieu
Pierre Bourdieu og antropologi OleHøiris Pierre Bourdieu er de seneste år blevet en central skikkelse i den humanistiske forskning over et meget bredt felt. Det skyldes dels en lang række spændende studier
Læs mereVelkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk
Velkommen til Projekt Sikker Start i Dagtilbuds fællesmøde -Onsdag den 5. dec. 2012 Nordbycentret Side 1 Dagens program: 15:30 Velkommen 15:40 En lille præsentationsøvelse 15:55 Bordet rundt: Hvem er hvem
Læs mereResumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereMasteruddannelse ved Center for Afrikastudier
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering
Læs mereSystematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Læs mereAt konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereForberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)
Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst
Læs merePraktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereAkkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet 2005
Læs mereAt forske i teori og praksis - kundskabsformer, kultur og kropslighed
1 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG At forske i teori og praksis - kundskabsformer, kultur og kropslighed Oplæg til workshop på Bridging the gap afslutningskonference, v. lektor, ph.d. Lars Emmerik Damgaard Knudsen
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mere1: INDLEDNING: (FÆLLES). 2 2: PROBLEMFORMULERING: FÆLLES). 3 3: TEORIOVERVEJELSER (FÆLLES). 4 4: METODEOVERVEJELSER (FÆLLES). 5 5: SERVICELOVEN (MIE)
INDHOLDSFORTEGNELSE 1: INDLEDNING: (FÆLLES)... 2 2: PROBLEMFORMULERING: FÆLLES)... 3 3: TEORIOVERVEJELSER (FÆLLES)... 4 4: METODEOVERVEJELSER (FÆLLES)... 5 5: SERVICELOVEN (MIE)... 8 6: BØRN OG UNGE MED
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereGruppenr. 20 Anslag 86.799. Studerende Camilla Rosenberg Amdi Sørensen Elin Djurhuus Poulsen
Bachelorprøve Prøvetermin: Sommer 2011 i Titel Integration i daginstitutionen Titel (på Integration into the daycare center engelsk) Gruppenr. 20 Anslag 86.799 Vejleder Martha Møller Studerende Camilla
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereVedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.
Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereJimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr. 20042584, dato 2 juni 2010. Indledning
Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr. 20042584, dato 2 juni 2010 Indledning Dette projekt tager sit udgangspunkt i en diskussion om hvorledes den sociale differentiering finder
Læs mereFriluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereForord... 9 Indledning...11
Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereBare jeg fik den s. hue
Bare jeg fik den s. hue - om unges valg og omvalg af ungdomsuddannelse Masterafhandling: Signe Kristine Salling Camilla Rønnov Molin Lotte Meilstrup Vejleder: Karsten Pedersen Professionel Kommunikation
Læs mere