Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013"

Transkript

1 Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen. Spørgeskemaet er udviklet af Kvalitetsenheden med sparring og input fra forskellige repræsentanter fra grunduddannelserne og videreuddannelse og er gennemført som pilotprojekt på Fysioterapiuddannelsen i 2010 og Pædagoguddannelsen i Herefter har spørgeskemaet gennemgået endnu en kvalificeringsrunde med input fra alle grunduddannelser i august/september Formål og fokus I spørgeskemaundersøgelsen søges der viden om dimittendernes beskæftigelse og arbejdsliv og forbindelsen mellem arbejdsliv og uddannelse. Der lægges særlig vægt på dimittendernes vurdering af egne kompetencer og relevansen af disse i arbejdet indenfor professionen. Dimittendundersøgelsen er udviklet med henblik på at kvalitetsudvikle og -sikre uddannelsens relevans i forhold til praksisfeltet. Dimittendkontakt er et krav i både uddannelses- og institutionsakkrediteringer, hvor uddannelserne skal redegøre for og dokumentere, at de sikrer uddannelsens relevans gennem blandt andet kontakt med aftagere og dimittender. Derudover indgår viden fra dimittender i UCCs interne Kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser. Design og indhold Spørgeskemaet er inspireret af bl.a. teori om transfer mellem uddannelse og arbejde, Ny dansk kvalifikationsramme, andre dimittendundersøgelser, bl.a. ved andre UCer og ved Högskolan i Oslo samt erfaringerne fra gennemførsel på hhv. fysioterapeutuddannelsen og pædagoguddannelserne i UCC. Der er søgt at udarbejde et dimittendundersøgelseskoncept, der balancerer mellem det uddannelses- og professionsspecifikke og det mere tværgående, som kan gøre sig gældende for alle UCC's professionsbacheloruddannelser. Undersøgelsen er udformet som et spørgeskema med både åbne og lukkede svarkategorier. Spørgeskemaformen giver mulighed for at få svar fra så stor en population af dimittender som muligt og kan på den måde vise bredde og tendenser blandt dimittenderne. Hvis man vil have mere dybdegående viden på nogle af de områder, undersøgelsen beskæftiger sig med, bør man supplere med nogle mere kvalitative undersøgelsesformer. Hvor de faktuelle spørgsmål fx om dimittendernes beskæftigelsessituation nemt lader sig besvare via spørgeskemametoden, er der flere udfordringer ved de mere erfarings- eller holdningsprægede spørgsmål. Det er derfor søgt at arbejde med så præcise og enkle formuleringer som muligt blandt andet ved at definere ord og begreber, så de forstås så ens som muligt af spørgsmålsstiller og spørgsmålsmodtager. Her ud over har dimittenderne mulighed for til sidst i spørgeskemaet at kommentere via en åben svarkategori. Spørgeskemaskabelonen har som udgangspunkt 25 spørgsmål. Spørgsmålene er udformet således, at nogle svarkategorier er formuleret fælles for alle grunduddannelser og nogle svarkategorier er uddannelsesspecifikke. Derudover har uddannelsen haft mulighed for at vælge en række spørgsmål til eller fra. Side 1 af 13

2 Spørgeskemaet hedder "Fra uddannelse til arbejdsliv" og indeholder følgende overskrifter. 1. Beskæftigelse 2. Kompetencer 3. Gennemførsel af uddannelsen 4. Fra uddannelse til arbejdsliv 5. Efter- og videreuddannelse Gennemførsel Kvalitetsenheden har i samarbejde med Den fælles studieadministration i UCC sendt et link til spørgeskemaet ud til dimittendernes postadresser. Postadresserne er bestilt via CPR-registeret. Herud over er der sendt mail med link til undersøgelsen til de dimittender, hvor mailen er oplyst i det studieadministrative system sis. Dimittenderne har besvaret spørgeskemaet elektronisk. På Psykomotorikuddannelsen indgik dimittenderne fra optag i undersøgelsen, i alt 98 dimittender, heraf blev der sendt mail med link til spørgeskemaet til de cirka 30 personer, hvor UCC har registreret en mailadresse. For at højne svarprocenten blev der sendt et rykkerbrev til de dimittender, der ikke havde gennemført besvarelsen inden for den angivne tidsfrist. 52 dimittender besvarede skemaet, hvilket giver en svarprocent på 53 %. De indkomne besvarelser dækker dimittendgruppen bredt på årgangene, der er således ikke nogen årgange, som er væsentlig bedre repræsenteret end andre. Der er sendt rykkerbrev til dimittenderne og de er påmindet via mail. Som et sidste forsøg på at højne svarprocenten, har uddannelsen haft mulighed for at gennemføre telefoninterviews med de dimittender, der ved svarfristen ikke havde besvaret spørgeskemaet. I alt har dataindsamlingen taget ca. 1 måned. Det anbefales at uddannelsesstedet selv gennemfører en kvalitativ opfølgning på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen fx i form af et gruppeinterview eller ved at invitere dimittenderne ind på uddannelsen til en mundtlig evaluering. I forhold til rekruttering af dimittender til en kvalitativ undersøgelse, er der indsamlet tilsagn og kontaktoplysninger via det elektroniske spørgeskema. Svarprocenten for de gennemførte dimittendundersøgelser er forskellig og varierer fra 25 % til 72 %. Jo lavere en svarprocent bliver jo mere usikker bliver resultatet. Det betyder, at der må tages forbehold for at resultatet kunne se anderledes ud hvis flere dimittender havde svaret. Det er altid vigtigt at uddannelsen supplerer undersøgelsen med hvad de i øvrigt ved fx fra andre undersøgelser, men det er særligt vigtigt ved en lav svarprocent. Vurdering og anvendelse Kvalitetsenheden har i samarbejde med uddannelsesstederne stået for analysen af undersøgelsen. Besvarelserne er behandlet fortroligt, og det fremgår derfor ikke af analysen hvilke dimittender der har sagt hvad. Ved en række af spørgsmålene svarer dimittenderne på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavt og 10 er højt. Der er på baggrund af besvarelserne udarbejdet et gennemsnitstal på hvert spørgsmål, der angiver hvordan spørgsmålet samlet set er besvaret. Det siger ikke noget om hvor forskelligt/ens dimittenderne har svaret, men alene hvordan der gennemsnitlig er svaret på de enkelte spørgsmål. Nedenfor ses hvilke gennemsnitstal der udløser en bestemt vurdering Side 2 af 13

3 >8: Meget god vurdering 7-7,9: God vurdering 5-6,9: Middel vurdering 4-4,9: Lav vurdering <4 Meget lav vurdering Gennemsnitstallet suppleres i analysen med anden relevant viden om resultatet, fx hvordan de studerendes svar på et spørgsmål fordeler sig, samt om svaret kan sammenholdes med svar på øvrige spørgsmål i undersøgelsen. Dele af undersøgelsen består af åbne spørgsmål og er derfor besvaret i tekstform. I analysearbejdet er alle udsagn læst og kategoriseret således, at gentagne eller lignende udsagn er samlet. Udsagn som kun er nævnt en eller få gange er ikke nødvendigvis medtaget i analysen. Viden fra dimittendundersøgelsen indgår også i UCCs kvalitetssystem studieåret på hvert uddannelsessted/uddannelse, lige såvel som det er en mulighed at drøfte og anvende resultaterne på tværs af UCCs uddannelser. Opsummering af undersøgelsens resultater Samlet set viser dimittendundersøgelsen, at de færdiguddannede er sikre i valget af Psykomotorikuddannelsen, og at de er motiveret for arbejdet inden for området. Dette ses ved at de færdiguddannede Psykomotoriske terapeuter, der har deltaget i undersøgelsen, næsten alle ønsker at arbejde inden for det psykomotorikfaglige område, og at netop lysten til at blive psykomotorisk terpeut, af flere nævnes som fastholdelsesårsag gennem uddannelsen. Herud over svarer en stor del af de færdiguddannede, at arbejdet som psykomotorisk terapeut, er det rigtige valg for dem. Beskæftigelsesanalysen viser imidlertid, at der for en del af de færdiguddannede er gået noget tid efter afslutning af uddannelsen, før de har fundet arbejde og at 18 personer, hvilket svarer til 34 % af de færdiguddannede, der har besvaret spørgeskemaet, slet ikke har arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område efter afslutning af uddannelsen. Selvom de færdiguddannede føler sig sikre i valget af uddannelse, udtrykker flere, at de gennem uddannelsen var bekymrede for beskæftigelsesmulighederne, og at det netop er forberedelse til det område, de skal ud og arbejde i, de mener, uddannelsen bør prioritere højere. Dette afspejles også i, at de færdiguddannede ikke i så høj grad oplever, at arbejdet som psykomotorisk terapeut er respekteret af omverdenen og i endnu mindre grad oplever, at omverdenen er bekendt med den psykomotoriske profession. Netop beskæftigelsesmulighederne kan også være årsag til, at de studerende ikke entydigt svarer, at de vil anbefale uddannelsen til andre. Det gennemsnitlige svar på dette spørgsmål ligger lidt over middel. Det område flest af de færdiguddannede, der er i arbejde inden for det psykomotorikfaglige område er beskæftigede inden for er undervisning og formidling af grupper og undervisning og behandling af enkeltpersoner. Flest beskæftiger sig med undervisnings- og uddannelsesområdet og dernæst med sundhedsfremme og rehabilitering, socialpsykiatri, handicapområdet og i lidt mindre grad børne- og ungeområdet. Samlet set vurderer de færdiguddannede de kompetencer der spørges ind til i undersøgelsen som vigtige i forhold til arbejdet i praksis. De vurderer i lidt mindre grad, at de har tilegnet sig kompetencerne via uddannelsen. En undtagelse er dog udviklingen af IT kompetencer hvor både opnåelse af kompetencen og vigtigheden af den, vurderes markant lavere end de øvrige Side 3 af 13

4 kompetencer. Samtidig er IT heller ikke et område, de søger at efter- og videreuddanne sig inden for. En del af kompetencerne ligger inden for en middelvurdering i forhold til i hvilken udstrækningen uddannelsen har bidraget til, at de færdiguddannede har udviklet dem, men vurderes rigtig vigtige for arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område, hvorfor det netop er områder, uddannelsen kan kiggepå i forhold til de videre drøftelser af dimittendundersøgelsen og udvikling af uddannelsen. Samlet set virker uddannelsens forskellige faglige forløb til at give rigtig god mening for de færdiguddannede, i forhold til det arbejde de står i. Pædagogik og psykologi samt anatomi og fysiologi, er de to fag, der får den højeste vurdering af deltagerne, og den psykomotoriske praktik følger godt efter. De færdiguddannede føler sig samlet set en smule mere fagligt rustet til at varetage et arbejde inden for det psykomotorikfaglige område nu, end da de dimitterede fra uddannelsen. De fremhæver særligt det, at definere hvad det psykomotorikfaglige område består af og at definere sig selv over for omverdenen, som en udfordring uddannelsen kan ruste dem bedre til. Herud over fremhæver de koblingen mellem uddannelse og arbejdsliv, som et område der kunne styrkes gennem uddannelsen. En del af de færdiguddannede peger på længere og flere praktikker i løbet af uddannelsen og foreslår fx virksomhedsbesøg som en mulig vej til at skabe større sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsliv. De færdiguddannede der har afsluttet eller er i gang med en efter- og videreuddannelse, er primært på et andet uddannelsesniveau end diplom, master eller kandidat. Samme tendens afspejles ikke helt i de overvejelser, nogle af de færdiguddannede går med i forhold til efter- og videreuddannelse. Her overvejer hovedparten nemlig at uddanne sig på master- eller kandidatniveau. ANALYSE Beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede I dimittendundersøgelsen er de færdiguddannede blevet spurgt til deres beskæftigelsessituation, hvad de laver, hvor hurtigt de kom i arbejde og inden for hvilket område de arbejder. 48 % af de færdiguddannede svarer direkte, at de er i arbejde inden for det psykomotorikfaglige område, mens kun 6 % svarer, at de er i arbejde uden for det pskykomotorikfaglige område. 21 % af de færdiguddannede der har deltaget i undersøgelsen er ledige, mens 19 % svarer, at de laver noget andet. Af kommentarerne fremgår det, at de fleste der markerer ved "andet" er i arbejde inden for det psykomotorikfaglige område, eller snart påbegynder at arbejde inden for det psykomotorikfaglige område. Det betyder at procenten for de, der er i arbejde er noget højere, end det direkte fremgår af oversigten nedenfor. Den ligger op til 20 % højere end det fremgår. Samlet set har 18 ud af de 52 færdiguddannede, der har deltaget i undersøgelsen ikke været i arbejde inden for det psykomotorikfaglige område efter endt uddannelse. Side 4 af 13

5 ER DU PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT Af de færdiguddannede der arbejder, eller har arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område, er det meget forskelligt, hvor hurtigt de kom i arbejde. 1/3 af de der er i arbejde eller har arbejdet psykomotorisk, havde arbejde inden dimissionen, mens der for de resterende 2/3 vedkommende gik op til et år og for et par stykker over et år, før de kom i arbejde. Det er tydeligt, at de færdiguddannede, der på undersøgelsestidspunktet ikke var i arbejde inden for det psykomotorikfaglige område, ønsker, at deres næste arbejde skal være inden for det psykomotorikfaglige område, kun 1 svarer "nej" og 4 "ved ikke" på spørgsmålet. De færdiguddannede psykomotoriske terapeuter spørges i undersøgelsen ind til hvilket område, de arbejder inden for, hvad deres funktion er og hvilken gruppe af klienter/borgere de primært arbejder med. Flest markerer, at de arbejder inden for undervisnings- og uddannelsesområdet (44 %), dernæst kommer sundhedsfremme og rahabilitering (28 %), herefter kommer socialpsykiatri (24 %), handicapområdet (20 %), ungeområdet (16 %) og børneområdet (12 %). Kun meget få nævner ældreområdet og ergonomi/arbejdsmiljø/hr og undervisning fritidsområdet. I tråd med ovennævnte arbejder de fleste med undervisning og formidling af grupper (56 %) og undervisning og behandling af enkeltpersoner (44 %). Flest arbejder med voksne i større eller mindre grupper (32 %). Lidt færre arbejder med ældre i større eller mindre grupper (20 %), psykiatriske patienter eller børn i større grupper (16 %), kun få arbejder med unge (4 %) eller børn i mindre grupper (12 %). Det er bemærkelsesværdigt, at der er flere der skriver, de arbejder med ældre i større eller mindre grupper, end der svarer, de arbejder inden for ældreområdet. Om det skyldes, at de ikke anser det arbejde, de laver med de ældre, som liggende inden for det, de forstår med ældreområdet, er ikke afdækket i denne undersøgelse. Ved spørgsmålene om videreuddannelse, er det også helt tydeligt, at de færdiguddannede peger på et ønske/behov for at videreuddanne sig inden for voksenpædagogik og psykologi og i mindre grad inden for fx børns motoriske udvikling. Det overordnede beskæftigelsesbillede for dimittenderne fra Psykomotorikuddannelsen er, at en overvejende del er i arbejde inden for det psykomotorikfaglige område. Der er dog stadig en Side 5 af 13

6 relativ stor del (18 personer ud af 52), som ikke har arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område efter endt uddannelse. En del af disse arbejder inden for noget andet, er ledige eller under uddannelse. Det område flest af de færdiguddannede er beskæftigede inden for, er undervisning og formidling af grupper og undervisning og behandling af enkeltpersoner Kompetencer som Psykomotorisk terapeut I undersøgelsen spørges de færdiguddannede ind til i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til, at de har udviklet en række professionsrelevante kompetencer, og hvor vigtige de synes kompetencerne er for arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område. De færdiguddannedes samlede vurdering af om de via uddannelsen, har tilegnet sig de kompetencer, de har brug for i arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område ligger på gennemsnitstallet 6,9, hvilket svarer til en middel vurdering. Dog ligger det kun 0,1 fra at være en god vurdering. Godt 60 % af de færdiguddannede markerer ved 6,7 eller 8 på en 10 trins skala, hvor 1 er "slet ikke" og 10 er " i meget høj grad". Ingen ligger helt i top eller helt i bund. Figur 2. viser de færdiguddannedes svar på I hvilken grad de samlet set via uddannelsen, har tilegnet sig de kompetencer, de har brug for i arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område? Ved spørgsmålene omkring tilegnelse af specifikke kompetencer vurderer de færdiguddannede alle de kompetencer, de spørges ind til som meget vigtige. Ii den lidt lavere ende ligger dog kompetencer i forhold til at inddrage IT i arbejdet samt kompetencer til at deltage i udviklingsarbejde. Helt tydeligt vurderer de færdiguddannede også vigtigheden af kompetencerne i forhold til professionsudøvelsen højere, end de vurderer, at uddannelsen har bidraget til, at de har udviklet kompetencerne. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er en problematik, men kan være et udtryk for, at uddannelsen ikke alene kan og skal bidrage til at udvikle de professionsrelevante kompetencer hos de færdiguddannede. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på kompetencer med et meget stort gab mellem betydning og vurderingen af i hvilken udstrækning, uddannelsen har bidraget til at udvikle kompetencerne. Side 6 af 13

7 Med undtagelse af IT kompetencen og kompetencen til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse vurderes betydningen af kompetencerne rigtig højt i forhold til professionsudøvelsen. De fleste ligger med en vurdering over 8,5, hvilket betyder, at de har en meget stor betydning for professionsudøvelsen. Den meget høje vurdering af betydningen betyder også, at der er et relativt stort gab mellem betydning og vurderingen af, i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til udviklingen af dem, hvilket gælder for stort set alle kompetencerne. Derfor kan det særligt give mening for uddannelsen, at være opmærksom på de kompetencer der får en middel vurdering, for de vurderes stadig som meget vigtige for professionsudøvelsen af de færdiguddannede. At anvende IT arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område er den kompetence, der både får den laveste vurdering ift., om man har tilegnet sig kompetencen via uddannelsen og betydningen af den i arbejdet. Dette er sammenfaldende med de færdiguddannedes ønske om videreuddannelse, hvor kun ganske få markerer, at de overvejer at efter- og videreuddanne sig inden for IT anvendelse Tilegnelse Betydning Figur 3. viser de færdiguddannedes svar på i hvilken udstrækning de har tilegnet sig en række kompetencer via uddannelsen og hvor vigtige eller betydningsfulde de mener, kompetencerne er for at være en god Psykomotorisk terapeut. Som det fremgår af modellen ovenfor, er der ikke store udsving i de færdiguddannedes vurdering af opnåelsen af kompetencerne via uddannelsen, de ligger næsten alle inden for en middel eller god vurdering. En del af de kompetencer, der ligger inden for en middel vurdering, ligger meget tæt på at være en god vurdering. God vurdering af opnåelse af kompetencer via uddannelsen Samarbejde med brugeren Samarbejde med kolleger Etablere en terapeutisk relation Identificere og håndtere etiske dilemmaer Side 7 af 13

8 Koordinere, administrere og lede Identificere egne faglige og fagpersonelle læringsbehov Middel vurdering af opnåelse af kompetencer: At afgrænse og definere dit personlige handlerum At opsøge og kritisk vurdere ny viden inden for det psykomotorikfaglige område At anvende ny viden i arbejdsmæssige sammenhænge inden for det psykomotorikfaglige område At anvende kendt viden i nye sammenhænge inden for det psykomotorikfaglige område At fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse At tilpasse dig nye situationer og være innovativ i løsning og beslutningstagning At deltage i udviklingsarbejde på det psykomotoriske professionsområde Lav vurdering af opnåelse af kompetencer Meget lav vurdering af opnåelse af kompetencer: At anvende IT i arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område Der gives i spørgeskemaet mulighed for, at de færdiguddannede kan skrive kommentarer vedrørende tilegnelse af kompetencer via uddannelsen. Her vælger fem personer at pege på, at de føler sig sikre på deres viden, hvilket fx viser sig ved, at de kan adskille deres faglighed i forhold til andre faggrupper. To personer fremhæver dog, at de har vanskeligt ved at beskrive deres egen faglighed for omverdenen. Der peges i kommentarerne endvidere på konkrete vidensområder de færdiguddannede oplever at have manglet i praksis. To personer ville gerne have tilegnet sig mere viden om forskellige målgrupper via uddannelsen, en person fremhæver et ønske om mere pædagogik og endnu en efterspørger generelt en større kobling mellem teori og praksis. Samtidig peger en enkelt også på en større specialisering i uddannelsen. En person arbejder uden for det psykomotoriske område, men oplever alligevel at kunne trække på de kompetencer, der er udviklet under uddannelsen fx relationskompetencen. Opsummering Samlet set vurderer de færdiguddannede de kompetencer der spørges ind til i undersøgelsen som vigtige i forhold til arbejdet i praksis. De vurderer i lidt mindre grad, at de har tilegnet sig kompetencerne via uddannelsen. En undtagelse er dog udviklingen af IT kompetencer hvor både opnåelse af kompetencen og vigtigheden af den vurderes markant lavere end de øvrige kompetencer. En del af kompetencerne ligger inden for en middelvurdering i forhold til, i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til, at de færdiguddannede har udviklet den men vurderes rigtig vigtige for arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område, hvorfor det netop er de steder, uddannelsen kan kigge hen i forhold til de videre drøftelser af dimittendundersøgelsen og udvikling af uddannelsen. Gennemførelse af uddannelsen Cirka 1/3 af de færdiguddannede har undervejs i studieforløbet overvejet at afbryde uddannelsen. Flest overvejede at afbryde uddannelsen pga. et til tider stort arbejdspres på uddannelsen, eller fordi de blev i tvivl om de efterfølgende muligheder for at bruge uddannelsen i fremtidige jobs. Dernæst peger nogle på manglende struktur som årsag til overvejelser om afbrud. Et par stykker Side 8 af 13

9 peger på personlige problemer som årsag til overvejelser om afbrud. En enkelt peger på at fagligheden ikke var høj nok, som årsag til overvejelser om afbrud. Ved spørgsmålet om hvad der havde betydning for, at de alligevel gennemførte uddannelsen, er det primært interessen for at blive psykomotorisk terapeut og holdningen til, at det er nødvendigt at få en uddannelse, der har betydning for, at de der overvejede at afbryde uddannelsen alligevel er fortsat. Måske overraskende er det at hverken en personlig kontakt til en eller flere undervisere eller studievejledning vægtes specielt højt i forhold til gennemførelse af uddannelsen trods overvejelser om afbrud. Svarene tyder endvidere på en vis forskel på, hvad der har betydning for studerendes gennemførelse. Enkelte peger på, at forhold i privatlivet har haft betydning eller at fællesskabet med studerende har haft betydning den. Figur 4. viser de færdiguddannedes svar på, hvad der særligt har haft betydning for, at de blev på uddannelsen trods overvejelser om afbrud. Overgangen fra uddannelse til arbejdsliv I undersøgelsen spørges de færdiguddannede ind til hvilken betydning fagene og de faglige forløb på uddannelsen har for deres arbejde inden for det psykomotorikfaglige område. Samlet set virker uddannelsens forskellige faglige forløb til at give rigtig god mening for de færdiguddannede i forhold til det arbejde de står i, kun få får en lav til middel vurdering. Pædagogik og psykologi samt anatomi og fysiologi er de to fag, der får den højeste vurdering af deltagerne, men også den psykomotoriske praktik og modul 12 opgaven, gruppeundervisning, behandling og fysisk træning/kropstræning får en meget høj vurdering af de færdiguddannede. Praktikforløb (undtaget praktik på modul 12), bevægelsesudvikling samt bachelorprojekt får en god vurdering, mens betydningen af fødsel og obstetik, modul 5 tværfagligt modul og modul 13 valgfag vurderes lavere i forhold til arbejdet (lav til middel vurdering). Det ser dog ud til, at flere af de der ikke har deltaget på modulet, har besvaret spørgsmålet, hvilket der skal tages forbehold for i læsningen af resultatet. Side 9 af 13

10 Betydning Betydning Figur 5. viser de færdiguddannedes svar på hvilken betydning de forskellige faglige forløb, som de deltog i gennem uddannelsen, har for deres nuværende arbejde inden for det psykomotorikfaglige område. Udlandspraktik- og ophold Der spørges i undersøgelsen ind til betydning af eventuelle udlands- og praktikophold på Psykomotorikuddannelsen. Tre af de færdiguddannede der besvarede spørgeskemaet har været på praktik i udlandet. Ingen har været på anden form for udlandsophold i forbindelse med uddannelsen. To af de tre besvarede spørgsmålet om hvilken betydning viden og erfaring fra udlandspraktikken har for deres nuværende arbejde inden for det Psykomotorikfaglige område. En placerer sig lidt over midten på en 10 trinsskala, mens en anden markerer helt i top. Faglig identitet og rustethed De færdiguddannede er blevet spurgt til, hvorvidt arbejdet som Psykomotorisk terapeut, er det rigtige valg for dem. Her er det gennemsnitlige svar 8,0, altså en meget god vurdering. Ser man nærmere på tallene, er det 65 % der svarer i den høje ende af skalaen dvs. 8,9 eller 10 og de resterende der svarer 7 eller derunder. Ved spørgsmålet om hvorvidt de færdiguddannede oplever arbejdet som psykomotorisk terapeut respekteret samt hvor bekendt de oplever at omverdenen er med den psykomotoriske profession svarer de dog generelt noget lavere. Særligt spørgsmålet om hvorvidt de færdiguddannede oplever at omverdenen er bekendt med den psykomotoriske profession har et lavt gennemsnitstal på 2,8. Dette skinner også igennem i de færdiguddannedes åbne besvarelser ved spørgsmålet om rustethed som gennemgås nedenfor. Side 10 af 13

11 Figur 6. viser de færdiguddannedes svar på, I hvilken grad de mener arbejdet som psykomotorisk terapeut, er det rigtige valg for dem og om de oplever at den psykomotoriske terapeut og profession er kendt og respekteret af omverdenen. De færdiguddannede spørges til hvorvidt de følte sig fagligt rustet til at varetage et arbejde inden for det psykomotorikfaglige område lige da de var færdige med uddannelsen i forhold til nu. Der ses en lille forskel på gennemsnitstallet for de to spørgsmål, hvor spørgsmålet om faglig rustethed ved dimissionstidspunktet ligger på 6,2 (middel vurdering), ligger gennemsnitstallet for spørgsmålet om faglig rustethed på nuværende tidspunkt på 7,2 (god vurdering). De føler sig samlet set en smule mere rustede nu, end da de dimitterede. Nedenfor ses hvordan svarene har fordelt sig, og man kan blandt andet se hvordan deres svar fordeler sig, den lodrette søjle er procent Ved dimission På nuværende tidspunkt Figur 7. viser de færdiguddannedes svar på hvor fagligt rustede de følte sig ved afslutningen af uddannelsen og hvor fagligt rustede de føler sig i dag. Ved spørgsmålet om hvorvidt uddannelsesstedet kunne have gjort noget for at de uddannede ville have følt sig mere rustet til arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område, er der en række gennemgående træk i de færdiguddannedes besvarelser. Der er særligt et forhold som skinner igennem de færdiguddannedes kommentarer, og det er udfordringer ved at definere hvad det psykomotorikfaglige område består af. En del af de færdiguddannede fremhæver, at de gerne så at uddannelsen i højere grad havde hjulpet dem til at definere sig selv over for omverdenen. Side 11 af 13

12 Hvad vil det sige at arbejde psykomotorisk og hvordan kan man afgrænse det psykomotoriske område i forhold til fx potentielle samarbejdspartnere og arbejdsgivere. En del af de færdiguddannede peger på længere og flere praktikker i løbet af uddannelsen og foreslår fx virksomhedsbesøg som en mulig vej til at skabe større sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsliv. Flere peger på at uddannelsen stikker i mange forskellige retninger, men ud over et ønske om en højere grad af specialisering gennem uddannelsen, hvor man får mere undervisning inden for konkrete områder, er der ikke et gennemgående træk i forhold til hvad de ville have mere eller mindre undervisning i, her fremhæver de færdiguddannede nogle forskellige fag og elementer. Fx mere undervisning inden for behandling og gruppeundervisning og pædagogik. En del af de færdiguddannede påpeger, at de har manglet en klarere struktur gennem uddannelsen fx i forhold til planlægning af undervisning og pensum. I forhold til om de færdiguddannede selv kunne have gjort noget for at blive bedre fagligt rustet til arbejdet inden for det psykomotorikfaglige område, fremhæver en del, at det måske kunne have hjulpet dem, hvis de i højere grad havde haft fokus på at have studierelevant arbejde gennem uddannelsen. Videreuddannelse De færdiguddannede er blevet spurgt om de er i gang med eller har afsluttet efter- eller videreuddannelse, efter de har afsluttet Psykomotorikuddannelsen. 27 % (14 personer) er i gang med eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse der primært er af andet uddannelsesniveau end diplom, master eller kandidatuddannelse. Af efter-eller videreuddannelse nævnes, Fitness instruktør, Psykomotorisk personlig træner, Sanglæreruddannelse, massør, coach, projektledelse, mindfulness, yogalæreruddannelse og fysioterapeutuddannelsen. Ud over de 27 % der er i gang med eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse, overvejer 41 % (21 personer) at gå i gang med en. Hvad angår overvejelser om på hvilket uddannelsesmæssigt niveau, viser der sig et andet billede, end ved de der er i gang med eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse. Her markerer de færdiguddannede primært ved en kandidatuddannelse (48 %), andet uddannelsesniveau (43 %) eller en masteruddannelse (38 %), kun ganske få markerer ved en diplomuddannelse. De færdiguddannede er spurgt ind til overvejelser om efter- og videreuddannelse inden for en række specifikke områder. Af nedenstående diagram fremgår det at særligt området Voksenpædagogik og Psykologi (76 %) og Psykiatri/behandlingsmetoder (47 %) overvejes af mange. Området Børns motoriske udvikling overvejes af lidt færre (25 %), mens IT anvendelse kun overvejes af en enkelt (7 %). Kigger man på området børns motoriske udvikling viste beskæftigelsesanalysen også, at det ikke er en ret stor del af de færdiguddannede, der er beskæftiget inden for børneområdet. Side 12 af 13

13 Ja Nej Til dels Figur 8. viser hvilke områder de færdiguddannede overvejer at efter- og videreuddanne sig indenfor. Det er kun de der har markeret at de overvejer at efter- og videreuddanne sig, der har svaret på spørgsmålet. Side 13 af 13

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSLIV Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE LÆRERUDDANNELSEN UCC

DIMITTENDUNDERSØGELSE LÆRERUDDANNELSEN UCC DIMITTENDUNDERSØGELSE LÆRERUDDANNELSEN UCC marts 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Undersøgelsens population og svarprocent... 4 1.4 Gennemførsel...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagoguddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhold 1 Indledning... 3 Formål og fokus... 3 Design og indhold... 3 Distribution af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens population

Læs mere

Dimittendrapport Sygeplejerske uddannelsen Hillerød 2016

Dimittendrapport Sygeplejerske uddannelsen Hillerød 2016 RAPPORT Dimittendrapport Sygeplejerske uddannelsen Hillerød 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 2 Opsummering af undersøgelsens resultater... 4 2.1 Beskæftigelse og arbejdsområder...

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Fysiterapeutuddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhldsfrtegnelse 1 Indledning... 3 Frmål g fkus... 3 Design g indhld... 3 Distributin af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Dimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato: 24.08.2010

Dimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato: 24.08.2010 Dimittend 2. opfølgning Besvarelsesprocent 52 Hold: E05A Dato: 24.08.2010 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Karina M. Nielsen 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Nordjylland Svarprocent: 38% (1.939 besvarelser ud af 5.147 mulige) Institutionsrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde,

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet

Læs mere

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Dimittendundersøgelse 2015 - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Undersøgelsens formål og opbygning... 5 1.2 Dimittendundersøgelsens gennemførelse... 5 1.3

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Dimittendevaluering Hold: Erg510

Dimittendevaluering Hold: Erg510 Dimittendevaluering Hold: Erg510 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Antal besvarelser: 13 Antal delvise besvarelser: 2 Antal inviterede respondenter (pr. e-mail):

Læs mere

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse 1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse Evalueringsansvarlig: Lektor Anette J. Madsen Udfærdigelse af rapport: Studentermedarbejder Søren Ebsen Futtrup Indholdsfortegnelse Besvarelsesprocent: 54,5 1.0

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Selvevaluering på den Økologiske Efterskole i skoleåret 2006-2007

Selvevaluering på den Økologiske Efterskole i skoleåret 2006-2007 Selvevaluering på den Økologiske Efterskole i skoleåret 2006-2007 Den Økologiske Efterskole har i skoleåret 2006/2007 besluttet at evaluere på følgende udsagn fra skolens værdigrundlag: Den Økologiske

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et

Læs mere

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. En beskæftigelsesundersøgelse

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. En beskæftigelsesundersøgelse Professionsbachelorer i ernæring og sundhed En beskæftigelsesundersøgelse Professionsbachelorer i ernæring og sundhed En beskæftigelsesundersøgelse 2008 Professionsbachelorer i ernæring og sundhed 2008

Læs mere

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter. 12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse KANDIDATUNDERSØGELSEN 20 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for ENGELSK, TYSK OG KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 20 er foretaget af Karrierecentret,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

På hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it?

På hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it? Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, efterår 2015 Evalueringsundersøgelsen blev sendt til 4 studerende den 2/2 2016. Tre har gennemført hele undersøgelsen, mens en kun har besvaret en del af undersøgelsen,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere