Kapitel 1: Indledning...2. Kapitel 2: Metode...3. Identitetsdannelse...6 Kultur...7 Anerkendelse...8 Kapitel 3: Analyse og diskussion...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1: Indledning...2. Kapitel 2: Metode...3. Identitetsdannelse...6 Kultur...7 Anerkendelse...8 Kapitel 3: Analyse og diskussion..."

Transkript

1 Indhold Kapitel 1: Indledning...2 INDLEDNING... 2 DE BÆRENDE SPØRGSMÅL OPGAVEN ER UDARBEJDET EFTER... 3 Kapitel 2: Metode...3 EN PRÆSENTATION AF OPBYGNING, TEORI OG EMPIRI... 3 YVONNE MØRCH... 4 SAFET BEKTOVIC... 4 ANTHONY GIDDENS... 4 AXEL HONNETH... 5 AYDIN SOIE... 5 PIERRE BOURDIEU... 5 EMPIRI... 6 KORTE FORKLARINGER AF NØGLEBEGREBERNE... 6 Identitetsdannelse...6 Kultur...7 Anerkendelse...8 Kapitel 3: Analyse og diskussion...8 YVONNE MØRCK... 8 SAFET BEKTOVIC... 9 ANTHONY GIDDENS AYDIN SOEI AXEL HONNETH PIERRE BOURDIEU INTERVIEW OG BANDEMILJØ ETISKE OVERVEJELSER SELVE INTERVIEWET ANALYSE AF INTERVIEWET PÆDAGOGENS ROLLE Kapitel 4: Konklusion og perspektivering Litteraturliste

2 Kapitel 1: Indledning Indledning I faget pædagogik og i sammenhæng med færdiggørelsen af min professionsbachelor uddannelse som pædagog, har jeg udarbejdet denne opgave. Formålet med opgaven har overordnet været, at undersøge etniske unge med etniske minoritetsbaggrund med det overordnede udgangspunkt i deres identitetsdannelse. Jeg har ydermere været nysgerrig på individ og kultur og hvordan de forskellige kulturer de unge er indbefattet i, kunne have en mulig påvirkning og indflydelse på deres handlemønstre samt yderligere betydningen af pædagogens rolle heri. Motivation har blandt andet været nysgerrigheden og ønsket om en nuanceret indsigt og forståelsesfundament. På nuværende tidspunkt har jeg pædagogisk virke på et opholdsted som kontaktperson for blandt andet, uledsagede unge flygtninge og etniske unge minoriteter. Jeg forudser og håber, at arbejdet med opgaven, vil opkvalificere min teoretiske og pædagogiske praksis yderligere, så jeg vil forstå og anerkende dem endnu bedre og udvikle mine relationer til dem. Opgavens bærende elementer er to spørgsmål, som jeg har udarbejdet med udgangspunkt i 3 følgende udvalgte nøglebegreber: Identitetsdannelse, kultur, anerkendelse. Spørgsmålene er blevet revideret undervejs i processen. Jeg har stræbt efter, at tilegne mig et bredere teoretisk viden og dermed forståelsesfundament i mit pædagogiske virke. Jeg finder det teoretiske fundament nødvendigt og finder det relevant i forhold til mit nuværende arbejde, hvor jeg blandt andet er, kontaktperson for børn og unge, der er uledsaget flygtninge børn. Jeg ønsker min pædagogiske praksis udviklet således, at den er tilpasses et multietnisk samfund i forandring, Derfor vil jeg også i opgaven, udbrede hvordan pædagogen kan forholde sig og de væsentlige elementer i det pædagogiske arbejde, der kan sikre de unges udvikling og trivsel. 2

3 I dag lever individet i en senmoderne tid præget af globalisering. Danmark har modtaget indvandrere og flygtninge igennem årtier og har efter det alarmerende antal af flygtninge på verdensplan forpligtiget sig til, at modtage yderligere flere flygtninge. Konsekvensen af tidligere indvandring og som resultat af flygtninge, der er hjulpet til Danmark og fortsat bliver det er, at landet er blevet et multietnisk globaliseret land. I nogle bydele og afgrænsede områder på landkortet, bor et stort antal etniske minoriteter og nogle opfatter disse områder, som parallelle samfund, hvor der eksisterer regler, normer og værdier som er modsætning til, den øvrige danske majoritets. Jeg har selv etnisk minoritets baggrund og som ung voksede jeg i et udsat boligområde placeret på Danmarks ghetto liste. Opgavens målgruppe, kunne man forstille sig, bo i et lignende og den interviewede er også bekendt med lignende boligområder og også vokset op i sådan et. I disse udsatte boligområder bliver ofte omtalt dårligt. Disse boligområder er der ofte unge bosiddende, som har tilhørsforhold til oppositionelle grupperingsformer såsom bande grupperinger. I banderne findes der fællesskaber, regelsæt og normer, nogle af de unge etniske med minoritetsbaggrunde søger fællesskab i bandemiljøet der nogle gange får fatale konsekvenser for de unge. De bærende spørgsmål opgaven er udarbejdet efter På hvilken måde, har forskellige kulturelle konstruktioner betydning for etniske minoritetsunges identitetsdannelse? På hvilken måde kan klubpædagogen i det pædagogiske arbejde støtte op om og forberede de unge til deltagelse i vigtige samfundsmæssige fællesskaber? Kapitel 2: Metode En præsentation af opbygning, teori og empiri Opgaven har et teoretisk fundament, der er baseret på videns og evidensbaseret teori. Jeg er klar over, at ikke alt teori er udgivet for nyligt, jeg finder den dog stadig relevant, da teorien indeholder elementer lig denne opgaves og er medvirkende til, at skabe en sammenhæng til min empiri. Ydermere finder jeg den brugbar i forhold til, mine undersøgelser af problemfeltet, nøgleordene og spørgsmålene. For at opkvalificere min 3

4 viden og parallelisere til forholdene i 2015, har jeg undersøgt politiske påvirkninger og andre elementer, der kan have haft yderligere indflydelse, derfor har jeg også søgt information i artikler og undersøgelser af mere tids aktuelt karakter og via interviewet, skaber jeg en sammenhæng til nyere tids kontekst. Yvonne Mørch Jeg udbreder Yvonne Mørchs bog: Bindestregsdanskere. Jeg finder bogen relevant, da denne indeholder fortællinger og perspektiver på ungdom, etnicitet og den berører hvordan det er, at pendle imellem kulturelle kontekster med modsætningsfyldte forskellige værdier og normer. De danske normer i samfundssystemet og imellem de regler der praktiseres i hjemmet ved familien. De unges kulturelle baggrund og de normer de møder i det Danske samfund. Yvonne Mørch opererer også med nøglebegrebet identitetsdannelse.. Safet Bektovic Jeg har valgt at For yderligere, at udbrede de etniske minoritets unges identitetsdannelse og kulturelle konstruktioner, har jeg valgt, at udbrede og diskutere, Safet Bektovic og bogen: Kulturmøder og religion, identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge. Denne valgte litteratur er baseret på et forskningsprojekt, der blandt andet beskriver kulturen og identitet blandt etniske unge. Safet Bektovic mener at der findes en række udfordringer for individer i samfund med flere forskellige kulturer og normer. Anthony Giddens I undersøgelsen og den yderligere udbredelse af kulturers betydning for etniske unges, identitet identitetsdannelse, kulturens betydning for individet, har jeg fundet det oplagt, at udbrede et sociologisk perspektiv og teori af Anthony Giddens. Giddens opererer blandt andet på et mere overordnet sociologisk plan og perspektiv, med identitet, identitetsdannelse og kulturelle konstruktioner. Dette kan bruges i kontekst med og i forståelsen af etniske unges identitetsdannelse, deres færden og liv og betydningen af forskellige modsætningsfyldte normer og værdier fra de forskellige kulturelle konstruktioner de er del af. 4

5 Giddens udbreder nødvendigheden i, at individet er aktiv i samfundsmæssige fællesskaber og det er essentielt, at individet, tilegner sig viden og forståelse af fællesskabernes, værdier og normer. I konstruktioner er det vigtigt, at individet oplever en form for anerkendelse og accept, ellers kan det være svært, at fastholde positionen i den pågældende konstruktion. Axel Honneth I forsøget på, at udbrede nøgle begrebet anerkendelse og som perspektivering i afsnittet, pædagogens rolle og arbejdet med etniske minoritets unge og yderligere samt til min undersøgelse af hvilken betydning anerkendelse, har for de unges identitets dannelse. Bidrager Axel Honneth til mit projekt, da han blandt andet, opererer med anerkendelsesbegrebet og han opfatter anerkendelse som en nødvendighed i individets dannelses processer. Til forståelse af de kulturelle konstruktioner, som de unge minoritets unge forholder sig til og betydningen af anerkendelse i konstruktionerne, finder jeg Honneths begreb: anerkendelsessfærer og udbredelsen af dette relevant i forståelsen af påvirkninger af det enkelte individs væren, færden og interaktion i forskellige kontekster Aydin Soie Jeg inddrager sociolog Aydin for, at opnå en dybere forståelse af arv og miljø elementerne og livet i de udsatte boligområder og bandemiljøerne. Audin har undersøgt disse miljøer og kendskab til de udfordringer og koder de unge etniske med minoritetsbaggrund må forholde sig til. Jeg finder det nødvendigt, med dette underbyggende teori for, at få et indblik i opretholdende faktorer / årsags forklaringer - det sociologiske perspektiv, til yderligere forklaring af miljø og arv. Pierre Bourdieu Pierre Bourdieus har bevæget sig indenfor filosofien, sociologien og har også haft berøring med det antropologiske felt. Hans tidlige studier er foretaget i en anden tidsalder end i dag, hvilket betyder, at der ikke har været fokus på de samme problematikker, 5

6 samfundsmæssige som individuelle. Derved kan men nok sætte spørgsmålstegn ved min inddragelse af hans begreber. Her er det dog vigtigt at pointere, at de rammer Bourdieu satte op for undersøgelsen af diverse gruppers ageren og individets position og færden deri, stadighed kan bruges i dag; overordnet har problemerne ændret sig, men individernes færden, reaktioner og handlingsmønstre indenfor diverse kulturer og heri fællesskaber overordnet det samme Empiri Mit empiriske materiale består af et interview med 2 unge på 19år, begge med etnisk minoritetsbaggrund De bor begge i udsatte boligområder og er desuden har de også begge tilhørsforhold til bandemiljøet og er aktive fuldgyldige bandemedlemmer. De ønsker, at det skal forblive anonymt hvilken gruppering de tilhører, jeg finder det heller ikke relevant i forhold i fremlægningen og kortlægning af interviewets indhold og substans. Det jeg derimod er interesseret i, at gå i dybden og indsamle kvalitativt data om er: Hvordan de ser sig selv, få et indblik i de to bandemedlemmers liv, værdierne der eksisterer i bandefællesskabet og årsagerne til hvorfor de har valgt bande livet til. Mere overordnet ønsker jeg, at forstå relationen imellem individet og dens omgivelser. Interviewet har til formål, at få dem til at genfortælle deres praksis, hændelser, og omgivelser, og ikke få deres vurderinger. Spørgsmålene jeg stiller de interviewede er udfærdiget så konkrete og enkelte som muligt, hvilket gør tolkningen lettere og mere pålidelig. Det empiriske afsnit er placeret efter teori afsnittet da interviewet er udarbejdet på en teoretisk baggrund og det vil primært være den dybdegående del af interviewet, der analyseres på i den empiriske analysedel. Korte forklaringer af nøglebegreberne Identitetsdannelse Når vi sammenligner os selv med andre, afgrænser vi os som forskellige individer og identificerer os med specifikke egenskaber og færdigheder. Således markerer vi vores unikke personlighed eller vores individuelle identitet. Men samtidig tilhører vi forskellige 6

7 grupper og har i kraft af disse tilhørsforhold flere forskellige gruppeidentiteter. Her identificerer vi os med det, vi deler med andre mennesker, og det er vores kollektive identitet. ( Safet Bektovic, side 28) Safet udbreder blandt andet, at identitet og dannelsen af identiteten, er en dynamisk foranderlig proces, den bliver blandt andet skabt og genskabt og påvirkes af kontekst bestemte forhold og elementerne heri. Den enkeltes identitetsbevidsthed er afhængigt af kollektive kontekster og elementerne heri. Det er i de kollektive kontekster, at individet får mulighed for, at spejle sig i øvrige mennesker og reflektere over sig selv og selvrefleksion er en udvikling af individets egne personlige kompetencer. De kollektive kontekster er også med til, at skabe en kollektiv gruppeidentitet hos individet, den kollektive kontekst, kunne være, klub, skole, familie, eller et boligområde, der er tilhørsforhold til og finder dette perspektiv relevant i forhold til det empiriske grundlag og ydermere en parallel til de andre teoretikere, jeg har i spil. Kultur I bogen bindestregsdanskere giver Yvonne Mørch blandt andet en række perspektiver på kulturbegrebet i kontekst med etniske unge med minoritetsbaggrunde. Mørck har den opfattelse, at unge etniske minoriteter, står overfor en gruppe udfordringer, som blandt er, at deres identitet er præget af elementer fra forskellige kulturer modsatrettede interesser. Dette kan resultere i en splittelse hos de unge, der dermed står overfor valget mellem den moderne vej eller familiens værdier (Mørch side 47) Generelt skal det moderne menneske tilpasse sig samfundets normer for, at blive accepteret. Yvonne Mørch er af den opfattelse, at nogle etniske unge med minoritetsbaggrund, både skal tilpasse sig til den traditionelle kultur eks familiens normer og værdier samtidig med, at de skal forholde og tilpasse sig det øvrige samfunds kultur og moderne normer, dette kan det opleves som modsætningsfuldt og give udfordringer. Safet Bekovic opererer ligeledes med begrebet og skriver følgende Kultur er en dynamisk og dialektisk størrelse, som forandrer og udvikler sig med tiden og på baggrund af det samspil, der er mellem enkelte elementer af en kultur samt de interaktioner, hvor mennesker med forskellig baggrund mødes ( Safet Bektovic, side 24) 7

8 Kultur kan altså sammenfattes som en kompleks dynamisk og sammensat størrelse. Kulturens indhold og elementer kan være, normer, værdier, holdninger, regler, levemåder. Anerkendelse Anerkendelse opstår i samspillet og kommunikation mellem to eller flere individer. I anerkendelsesprocessen, bliver individualitet accepteret og der er en åbenhed overfor den andens oplevelsesverden samt en anerkendelse af handlemåder. Der fokus på individuelle styrker, ressourcer, kvaliteter i modsætning til, at fejlfinding og svagheder Anerkendelse er en betegnelse for en intersubjektiv proces, hvor det enkelte individ tilskrives værdi, ses og bekræftes som den person, han eller hun virkelig er, (Definition, (Gads leksikon) Når individet eller en gruppe, bliver anerkendt er der større muligheder for få succesoplevelser eller opnå mål. Kapitel 3: Analyse og diskussion Yvonne Mørck Antropolog Yvonne Mørcks har udfærdiget bogen bindestregsdanskere. Dette er en forkortet udgave af Mørchs ph.d.-afhandling : Køn, kulturel loyalitet og multikulturralisme. Mørch opererer i bogen med begreber som identitetsdannelse og kultur, den indeholder interviews og fortællinger med unge etniske med minoritetsbaggrund, den giver en række perspektiver på deres liv og hun underbygger i bogen, med relevant videns og evidensbaseret teori. I bogen berører Mørck, at nogle unge, er udfordret og deres identitet er præget af elementer fra forskellige kulturers modsatrettede interesser, Dette kan resultere i en splittelse hos de unge, der dermed står overfor valget mellem den moderne vej eller familiens værdier (Mørch side 47) Det kan eksempelvis være de både skal tilpasse sig til familiens traditionelle, normer og værdier samtidig med, at de skal de skal forholde og tilpasse sig det øvrige samfunds moderne normer,. Yvonne Mørck mener, at den senmoderne tid er præget af individualisme og kulturer der gennemgår forandringer. 8

9 . Individualismen vinder indpas og interaktionsformerne og de traditionelle bånd mellem mennesker forandres derved. Hermed opstår muligheden for at opsøge netop de sociale fællesskaber, det enkelte individ er interesseret i. Dette resulterer i, at identiteter af forskellige slags hele tiden skabes og genskabes. (Mørck 1998, 52) Mørch udbreder, at nogle af de unge, oplever disharmoni, konflikt og udfordres af, at der stilles krav, forventninger, regler og forventning om en type adfærd i hjemmet ved familien, som er i modsætning til den adfærd og de krav der stilles til dem i skolen. Yvonne Mørch er af den opfattelse, at hvis de unge ikke harmonerer og trives ved de alle de forskellige rammer og modstridende elementer, kan der opstå en splittelse i den unge og dets selvopfattelse. Safet Bektovic I min undersøgelse af unge etniske med minoritetsbaggrund, deres kulturer, identitetsdannelse og processerne og elementerne heri, finder jeg det nærliggende og betydningsfuldt, at inddrage Safet Bektovic. Bektovic er bosnisk flygtning og kom til Danmark i Han er filosof og har udarbejdet bogen Kulturmøder og religion, identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge, i forbindelse med et kulturprojekt, på Københavns universitet. I forordene til bogen beskriver Hans Ravn Iversen og Lissi Rasmussen følgende om Bektovic. Igennem sine studier og familieliv i Danmark fik Bektovic en dobbelt kulturel identitet som dansk universitetsforsker med speciale i Islam og kristendom foruden bosnisk, muslimsk filosof med rod i den særlige multikulturelle tradition (Bektovic 2004, 9) I bogen beskæftiger Bekovic sig blandt Kulturmøder og religion og identitetsdannelse blandt muslimske unge, med fokus på kulturmødet mellem muslimske og kristne unge. I undersøgelserne skildrer han især omstændighedernes og omgivelsernes, der har betydning for de unges identitet og ifølge Bektovic, disse indflydelse for udformningen af det enkelte individs identitet. Hans pointer er blandt andet, at de erfaringer og erkendelser individet tilegner sig igennem kulturer, får indflydelse på individets selvforståelse og 9

10 identitetsdannelse, hvilket er interessant i forhold til min nysgerrighed på, at vide hvilke faktorer individets identitet bliver påvirket af og kulturens betydning her på. Tilstedeværelsen af flere forskellige kulturer i et samfund betyder, at identitetsdannelsen forudsætter individets stillingtagen til en række forskellige identifikationsmønstre, som er mere eller mindre karakteristiske for de enkelte kulturer. (Bektovic 2004, 28) Safet Bektovic har den opfattelse som Yvonne Mørch, at identitetsdannelsen både er et individuelt og et kollektivt aspekt. Den kollektive del af identitetsdannelsen består endvidere af socialisering, hvorigennem individet tilegner sig fælles normer og værdier. (Bektovic, 2004) Det individuelle aspekt kommer til udtryk igennem det enkelte individs identitetsbevidsthed og dets identificering og spejling i andre mennesker, mens det kollektive aspekt er de kulturer, individet er indbefattet i. Anthony Giddens Til en forståelse af individet, identitetsdannelse og hvorledes en kultur og samfund har en mulig påvirkning her den engelske sociolog Anthony Giddens oplagt også oplagt, at inddrage.giddens har blandt arbejdet med og udviklet det psykologiske og sociale begreb selvidentitet - Selvidentiteten er individets personlige data, selvfortolkning og den enkeltes personlige biografi Ifølge Giddens er individet påvirket af den moderne tids forandringer, sikkerhedssystemer er gået gennem forandringer og mennesker er blevet mere individualiserede, identiteten er eksempelvis ikke på samme måde en del af familiens identitet som før hen og det er ikke på samme måde forudbestemt, hvordan dit liv skal leves. Han opfatter, at individets frie valg er blevet øget og individualismen er blevet et fremherskende fænomen og mennesker også blevet institutionaliserede heri har pædagogen implicit også, fået en væsentlig betydning og ansvar for og positivt fordre, at de unge vælger og træffer sunde valg. Vores tillidsrelationer, risikoprofil og dermed onotologiske sikkerhedssystem har i de sidste år undergået radikale forandringer, der har konsekvenser for vores identitet. Den institutionaliserede radikale tvivl, usikkerheden og de mange konstante valgsituationer, som 10

11 vi hele tiden stilles overfor, influerer på selvet og identitetens udviklingsproces og vice versa" (Andersen og Kaspersen, 441) De unge drenge i interview- delen, har tilhørsforhold i bandemiljøet og hvis jeg kigger på hvorfor en del af de etniske unge drenge med minoritetsbaggrund eksempelvis vælger bandemiljøet og tilvalg af en kultur, der står i opposition til det øvrige samfunds normer og regler, finder jeg det nærliggende, at se nærmere på Anthony Giddens teori om det refleksive selv. Selvidentiteten er ikke en given størrelse, men en proces, selvidentiteten produceres og reproduceres hele tiden i kraft af aktørens handlinger ( Andersen og Kaspersen, 445) Giddens påpeger, at individet, kan føle sig utilstrækkelig, hvis de valg og beslutninger de træffer, er i modsætning til, hvad samfundet finder rigtigt. Konsekvensen kan være, at individet opgiver, at blive en integreret del af det etablerede samfund og derfor ende med, at søge den anerkendelse og accept i bandemiljøet, det etablerede samfund, ikke har givet dem. Bandemiljøet står som en modsætning til, det etablerede samfund eller som i hvert fald ikke lever efter det etablerede samfunds love, værdier og normer, herunder bandemiljøet, hvor de opnår den accept og anerkendelse, Ifølge Giddens teori spiller de samfundsmæssige forhold ind på individet og derfor tænker jeg det i sammenhæng med, hvorfor de unge drenge til vælger bandemiljøet, som mit interview beskriver. Anthony Giddens overbevisning er, at samfundet en gang var præget af traditioner og individets liv var i høj grad forudbestemt og mulighederne begrænsede hvilket betød, at det enkelte individs drømme og forventninger til livet var af en helt anden karakter. Med udgangspunkt i Giddens opfattelse, må jeg konkludere, at det enkelte individ har ubegrænsede muligheder for at skabe sin egen personlige identitet og derfor samtidig har muligheden for, at udforske forskellige ting i livet, eksperimentere og vælge til og fra. får den unge etniske med minoritetsbaggrund også muligheden for, at blive del af en subkultur som for eksempel bandemiljøet. Giddens siger, " 11

12 Aydin Soei I min undersøgelse og til en yderligere forståelse af de to unge fra mit interview og for en generel dybere forståelse af miljøet, livet og kulturen i de udsatte boligområder samt udfordringer og årsagsforklaringer er journalist og sociolog Aydin Soei. I bogen vrede unge mænd, virkeliggøre Soei om sine erfaringer og beskrivelser om sin opvækst i Avedøre stationsby, et socialt boligbyggeri, hvor mange beboerne ofte er dårligt stillede økonomisk. I stationsbyen fortæller Aydin Soei, at han var fascineret og så op til banderne i boligmiljøet og de havde en stor indflydelse på hans opførsel og han stræbte efter, at være som dem og banderne havde, en stor indflydelse på hans opførsel: En dag proklamerede jeg overfor min mor at jeg gerne ville være bandemedlem (Aydin Soei, 12) Soie fortæller, at hans liv nok var formet sig anderledes og gået en anden vej, hvis hans familie var blevet boende i stationsbyen. I stedet for flyttede de til et område, hvor der ikke var status i, at slås, lave ballade, være den stærkeste, med det bedste ry. Flytningen til et nyt område, fik ham i en anden retning. Soei beskriver, at det område individet vokser op i forhold til de venner man har, værdier m. m, kan have en betydning for selvforståelse,eksempelvis når der skabes negativitet omkring et specifikt boligområde, den enkelte er vokset op i. De unge mennesker vil ikke stå ved, hvor de kommer fra, fordi de almennyttige boligbyggerier har fået et ry, så de fremstår som en social, etnisk trussel for det omgivende samfund. (Aydin Soei, 76) Det øvrige samfunds opfattelse af det boligområde man bor kan have betydning for de forskellige valg man træffer og hvordan man bliver opfattet som individ og oplever sig selv, du er eksempelvis den unge kriminelle muslimske dreng fra ghettoen.samfundet og omgivelserne har en bestemt forventning til, din væremåde og opførsel, bare fordi du kommer fra dette boligområde. Samme oplevelse har jeg haft, da jeg var ung, vi omtalte vores område som ghettoen og havde en negativ retorik omkring. I Aydins beskrivelser af de udsatte boligområder og kriminelle bandemiljøer, har forstærket min opfattelse af, at miljøet mange etniske unge med minoritetsbaggrund vokser op, influerer på deres selvforståelse og identitet. Samfundets negative tone omkring 12

13 boligområderne, fastholder de unges negative opfattelse af dem selv og det parallelle miljø forstærkes. Axel Honneth Axel Honneth er en tysk profssor og filosof, og tidligere elev af Jürgen Habermas. Han er først og fremmest kendt for sin anerkendelsesteori. Anerkendelsesteorien er antropologisk funderet, da individer ikke kan udvikle en identitet, hvis der er fravær af anerkendelse (Honneth 2003, 12) Det komplementære begreb Honneth anvender i forhold til anerkendelse er afvisning, som på en måde er lige så vigtigt som anerkendelse, fordi forudsætningen for at opleve ægte anerkendelse selvfølgelig er, at ikke alt automatisk bliver anerkendt - dvs. at noget også kan afvises. Der må således være grænser for, hvad der kan anerkendes, for at ægte anerkendelse bliver mulig. Det er også vigtigt ikke at lægge så megen vægt på anerkendelse fra andre, at det går ud over ens selvfølelse (fornemmelsen af hvad man selv finder vigtigt) og selvrespekt og oplevelsen af at ens egen vurdering er vigtigst Honneth er af den opfattelse, at anerkendelse betyder værdsættelse af andre personers individualitet. Han finder det nødvendigt, at have en åbenhed overfor den andens oplevelsesverden og det enkelte individs begrundelser for at handle på en bestemt måde. Ligesom pædagogen, bør være åben overfor de unge med etnisk minoritetsbaggrund og får etableret og fastholder en interesse for deres værdier og følelser, også selvom de er i uoverensstemmelse med pædagogens egne. Mine spørgsmål ønsker også, at undersøge dette felt og i afsnittet pædagogens rolle, går jeg yderligere i dybden med dette. Axel Honneth betragter mennesket som et anerkendelsessøgende væsen, og skelner mellem tre sfærer (eller former) for anerkendelse: Privatsfæren: Det at blive mødt med kærlighed med følelsesmæssig opmærksomhed. Anerkendelse i denne sfære vil resultere i udvikling og vedligeholdelse af selvtillid. 13

14 Den retslige sfære: Det at blive mødt som et autonomt og respekteret menneske. Anerkendelse i den retslige sfære vil resultere i oplevelsen af ligeværd. Den solidariske sfære: Det at blive værdsat i det sociale fællesskab. At blive værdsat i det sociale fællesskab vil føre til at den enkelte kan føle sig værdifuld i fællesskabet. Den solidariske sfære har både emotionel og kognitiv art, altså en social solidaritet der anerkender personer som unikke. Anerkendelsesteorien er antropologisk funderet, da individer ikke kan udvikle en identitet, hvis der er fravær af anerkendelse (Honneth 2003, 12), teorien er et forsøg på at bestemme konstruerede betingelser for selvrealisering hos individet. (Honneth 2003, 13) Axel Honneth har skabt anerkendelsesteorien på en sådan måde, at det derudfra er empirisk muligt at analysere på diverse fænomener og disses betydning for det enkelte individs identitetsdannelse. Jeg mener, at Honneths teori og inddeling af tre ontogenetiske sfærer, er med til, at danne rammen om analysen og forståelsen af de etniske unges, færden og interaktion i forskellige kontekster. Pierre Bourdieu Som et element i forståelsesfundamentet af hvad der kunne påvirke identitetsdannelse og i forlængelse af tidligere teori, vil jeg i dette afsnit, inddrage fransk sociolog og antropolog Pierre Bourdieus kapital begreber. Med formål i, at give en forståelse af kapital begreberne, finder jeg det relevant, om ikke nødvendigt, at placere dem i en samlet teoretisk kontekst og laver derfor først wn skitsering og gennemgang af nogle af Bourdieus begreber, som giver mening at udbrede i sammenhæng med kapital begreberne. 14

15 Et væsentligt element i Bourdieus forskning er udviklingen af habitusbegrebet som Bourdieu beskriver, at individets handlinger og meninger er præget af faktorer.habitus kan betegnes som individets rygsæk Der er en opsamling af erfaringer,for forståelser og værdigrundlag præget af politik, religion, socialt og mening om rigtigt og forkert. Individet bedømmer den verden befærder sig ud fra de erfaringer der er med sig i rygsækken. Habitus er et system af varige, men foranderlige dispositioner, gennem hvilke agenterne opfatter, bedømmer og handler i verden (Andersen og Kaspersen, 358) I en forlængelses af Honneths opfattelse af anerkendelses teori, kan man tænke sig, at pædagogen, kan være udfordret af sin Habitus i sit møde med etniske unge med minoritetsbaggrund og man kan anskueliggøre og besværliggøre anerkendelsen af dem. Bourdieu tillægger sproget en stor betydning i individets interaktion i samfundets sociale sammenhænge rammer, sproget er et vigtigt til, at individet kan udfolde og agerer i rammerne. Her kan nogle etniske unge med minoritetsbaggrund, være begrænsede i det Danske sprog og være en årsags faktor til, at de har svært ved, at navigere i kontekster og sammenhænge, hvor det danske sprog forventes. Den Kulturelle kapital Den kulturelle kapital er blandt andet, individet status i form uddannelse og kulturel kapital kan inddeles i tre kategorier; (kropsligt) hvilket eksempelvis indebærer gestikulation og dannelse. Økonomisk kapital Kan beskrives som, de materielle ressourcer og goder individet har og kan opnå, For derigennem at få tildelt en vis magt og indflydelse i samfundet. Den økonomiske kapitalform er det eneste element af de fire, der har en materiel position. Den Symbolske kapital 15

16 Den symbolske kapital Karakteriserer den prestige og det ry individet besidder. Denne kapitalform skal beskues som en tværgående magtkapital, fordi besiddelse af store mængder af en eller flere af de ovenstående kapitalformer kan have en positiv indvirkning på den symbolske kapital. (Andersen & Kaspersen 2005, 357) Nogle etniske unge med minoritetsbaggrunde tager del i oppositionelle grupper som bandemiljø og tænker, at disse også er indbefattet af symbolsk kapital, da de opererer og praktiserer med ry og magt. Social kapital beskriver de ressourcer enkeltpersonen har i form af at være medlem af et fællesskab, en specifik gruppe, en slægt og/eller en familie. man kan derfor tænke sig, at etniske unge med minoritetsbaggrunds sociale kapitale er præget af familiens fællesskabskultur, som kan være i konflikt, med Danske sociale kapitaler. Det kan også sammenkobles med bandemiljøet og de ressourcer medlemmerne har i kraft af deres medlemskab i gruppen. Interview og Bandemiljø Ligesom så mange andre unge, har etniske unge med minoritetsbaggrund også vist interesse for oppositionelle grupperingsformer, såsom bandegrupperinger. En del af mit empiriske fundament er baseret på et interview som bliver præsenteret i næste afsnit. Interviewet er med 2 etniske unge med minoritetsbaggrund og begge er medlemmer i samme bande. De beskriver, at bandekulturen og gruppens fællesskab og regler, er en stor del af hvem de er og det kom til udtryk i deres måde at være på, hans ageren, tøjvalg, sprog m. m.vold, skyderier, økonomisk kriminalitet og stoffer var en del af hans virkelighed og det gjaldt om, at være stærkest og skabe respekt omkring sin person og gruppens ry. Bandemiljøet har været omdiskuteret og med en pulje på 2,8 millioner kroner, har socialminister Manu Sareen prioriteret forebyggelse, som har til formål, at unge ikke havner i rocker- og bandemiljøer. Pengene skal bruges til at videreudvikle og sprede de gode erfaringer nogle kommuner allerede har gjort sig. Konkret er formålet med puljen, at beskrive og systematisere disse indsatser og erfaringer, så de kan blive videreudviklet og implementeret i tre til seks kommuner i Arbejdet vil ske i samarbejde med Socialstyrelsen. 16

17 Børn og unge, der er tæt på de hårde kriminelle miljøer, kan let blive fristet til at blive en del af de mere hårde grupperinger. Og det skal vi gøre alt for at undgå. Det handler om at se tegnene, inden det går galt, og at give de her børn og unge et alternativ til et liv med hård kriminalitet. Derfor er det helt afgørende, at vi arbejder systematisk med de erfaringer, vi ved virker så de kan blive udbredt til flere kommuner. Manu Saren I interviewets nødvendige planlæggelsesfase, har jeg gjort mig tanker om, at de interviewede skulle få tillid til mig som interviewer, for at skabe mulighed for en mere åben og intim samtale, så de kunne føle sig trygge og villige til, at dele ud af sin erfaringsmæssige viden. Jeg har ikke haft interesse i indsamling af resultatorienteret viden eller fakta omkring de unge. I stedet har jeg ville undersøge og få en forståelse for dem og deres virkelighed. Jeg har så vidt muligt prøvet at være så neutral som muligt under interviewet og ikke prøvet, at påvirke deres svar i en bestemt retning. I præsentationen af de interviewedes svar, har jeg prøvet, at fremlægge deres svar så klare som muligt, så læseren ikke får mulighed for, at fortolke deres svar på en anden måde. Spørgsmålene til interviewet er udarbejdede med udgangspunkt i Pierre Boudieu og Axel Honneths teori og vil derfor også analysere ud fra dette. Etiske overvejelser Mine etiske overvejelser var at jeg skulle være så neutral og fordomsfri som muligt. Jeg ville se de unges virkelighed igennem deres briller og forstå deres virkelighed. Jeg havde ikke til hensigt, at diskutere deres kriminelle handlinger, eller på nogen måde give udtryk for, at de ting de har gjort/ og givet stadig gør, er i orden og ønsker heller ikke udstille på en dårlig måde. Kun se deres virkelighed, og se hvilke omstændigheder der har medvirket til, at de blev bandemedlemmer. 17

18 Selve interviewet De interviewede er: Z- 19år og W- 19 år, de er begge født og opvoksede i et udsat boligområde i Danmark. Ingen har færdiggjort uddannelse, det er kun w, der har afsluttet folkeskolens afgangsprøve, de er begge uden arbejde og modtager offentlig støtte. De er begge fuldgyldige bandemedlemmer i en gruppering W s storebror også er medlem af. Begge bekræfter voldsdomme, våbenbesiddelse og har også afsonet domme, de fortæller ydermere, at hash salg er deres levevej og den måde de supplere, så der er råd til mere. De fortæller om fællesskab i banden, de fleste medlemmer, har de kendt siden barndommen og de omtaler hinanden som brødre. De fortæller om deres hævnaktioner imod realiserende bander i byen og bruger vold for, at sætte sig i respekt og andre skal frygte dem. De har oplevet pædagoger og lærere hadede dem og ikke ønskede, at de eksisterede overhovedet, de unge interviewede, forklarer yderligere, at de følte sig dumme og unormale og havde tidligt en forståelse af dem selv, der bar præg af, at ingen kunne lide dem. Spørgsmål Hvordan var det, at gå i folkeskole? Svar W svarer: Fuck skolen, det var fucking fucked, det var fint med mange af vennerne og alt det der, men alt det andet, fagene, lektierne, fattede jeg ikke noget af. Jeg kunne det ikke og forstod ikke, hvad fuck, de prøvede, at lære mig derhenne. De andre drenge og jeg, hang sammen som en gruppe og vi lavede altid ballade og larm i timerne, vi kedede os. Spørgsmål Hvad sagde jeres forældre til i opførte jer sådan henne i skolen? Hvordan var jeres forældre del af jeres skolegang? 18

19 Svar W svarer: Walla de blev sure og jeg fik tit tæsk, fordi læren skrev hjem. Min mor og far forstod ikke skolen, de troede det var ligesom i Libanon, med respekt for lærerne. De ville gerne have, at jeg skulle klare mig godt i skolen, blive ingeniør eller sådan noget, være stolte af mig. Z underbygger med svar: Min mor kom til skole/hjem samtaler, men ikke så meget til arrangementer, hun kunne vidst ikke så godt lide det, en gang kan jeg huske hun havde lavet god kylling vi havde med til buffet i klassen, hun fik ros for maden, det gjorde hende glad. Spørgsmål Hvorfor var banderne spændende for jer og hvorfor blev i medlemmer? Svar Z svarer: Hvorfor bliver nogle spejdere, på koranen jeg ved det ikke? W svarer: Brødrene vi passer på hinanden og vi er ens, det er vel det, vi forstår hinanden, du ved. Pengene også selvfølgelig, der mangler aldrig rigtig nogle. Z svarer: Jeg blev også medlem fordi jeg fucking hader de andre bander, det er krig og ingen skal fucke os. Analyse af interviewet Selvom Pierre Bourdieu opfandt begrebet symbolsk kapital og selvom begrebet ikke er tilskrevet bandemiljøet i 2015, giver det mening og særdeles relevant, at bringe i spil i min konklusion af den forståelse, jeg har tilegnet mig i selve interview- delen. Symbolsk kapital kan være en hvilken som helst form for egenskab eller egenskab, som medlemmerne i en gruppe tilskriver positiv værdi" (Andersen, Kaspersen (2007, ) I interviewet med de unge, fortæller de, at vold var en stor del af bandens signalværdi. var legalt, at udøve afpresning, overfald og skyderier og var socialt accepteret blandt 19

20 medlemmerne. I interviewet beskriver de begge, at det var en vigtigt, at skabe respekt omkring sig selv i selve banden men også opnå respekt til andre revaliderende bander. Æren, magten og respekten spiller altså i høj grad ind, det er den symbolske kapital i gruppen. I interviewet og i bandekonflikter bliver hævn sat i spil og tænker, at disse kan betegnes som en del af nogle banders symbolske kapital. De implicerede bandemedlemmer, det er gået ud over må ty til hævn for, at opretholde ære og respekt med ekstreme spiraler af hævnaktioner, med fatale følger, arrestation og yderligere stigmatisering i form af domme og straffe samt tilfælde dødsfald. Den symbolske kapital og bruges, som et redskab til at opnå accept, respekt og anerkendelse i banden. De unge interviewede har ikke oplevet, at de er blevet misforstået i pædagogiske institutioner og i andre læringsmiljøer og de følte, at de ikke rigtig blev accepteret i det øvrige samfund, de følte sig udenfor og fandt i stedet fællesskab, forståelse, kammeratskab og tryghed. I forhold til brug af Honneth og hans tre ontogenetiske sfærer har det været fordelagtigt for mig, at anskue en del af interviewspørgsmålene i lyset af de tre sfærer. Dette ses eksempelvis ved spørgsmålene om de unges situation i hjemmet, der relaterer til den privatsfære, hvor det er de intime relationer og forholdet til familie der spiller ind på individets udvikling. Pædagogens rolle De unge Interviewede fortæller, at de ikke kunne, finde deres plads i uddannelsessystemet og følte ikke, de passede ind. De fortalte, at de flere gange, var droppet ud af uddannelser og bortvist pga. voldelig adfærd og uhensigtsmæssig adfærd. De fortæller om deres voldelige aktiviteter i banden som adfærd som er i modstrid til det øvrige samfunds love, normer, regler for rigtig og hensigtsmæssig adfærd. Med udgangspunkt i det teoretiske fundament i opgaven, hvor en overvejende del af teorien peger på, at identitetsdannelse er afhængig og dannes ved individets, aktive deltagelse og indflydelse og opnåelse af anerkendelse i samfundets nødvendige fællesskabs kulturer. Pierre Bourdieu udbreder, at der er potentiel fare i, at individet bliver udelukket fra nødvendige vigtige samfunds fællesskaber, hvis det ikke er i stand til, eller har tilegnet sig forståelse af disse kulturers fælles regler og normer og ydermere, kan navigere i dem. 20

21 Jeg er af den opfattelse, at man som pædagog, har et ansvar i, at præsentere nye nødvendige kulturer for den unge og for mig forpligtiget til, at handle på, hvis nogle af de unge i klubben, viser interesse for oppositionelle grupperingsformer, såsom bandemiljøer. Her bør der selvfølgelig være et tværfagligt samarbejde til eksempelvis SSP, så der etableres nødvendige tiltag og et bredere billede af den unge. Pædagogen bør også være motiverende og præsentere de unge for andre fællesskaber, det gælder både i klubben men pædagogen eksempel også opfordre den unge til deltagelse i sunde aktiviteter i fritiden. Klubber kan som regel skabe et samarbejde med kommunens øvrige fritidstilbud. Pædagogen kan være aktivt undersøgende i de unges interesser, det kunne være musik, sport m. m. Min erfaring er, at det er vigtigt med en vedholdende motiverende præsentation af aktiviteterne. Det gælder både i klub regi men også med hensyn til fritidsaktiviteterne, kan det være fordelagtigt, at man i starten, præsentere og derefter motivere den unge stille og roligt. Det skal være de unges egne interesser der er udgangspunktet, ellers mister de interessen. For den unge ikke, skal miste interessen i aktivitetens opstart eller ikke gider, at deltage eller i udførelsesfasen og bakker ud. Er det min erfaring, at man har overblik og har struktureret aktiviteten ordentligt, det er nødvendigt, med en struktureret planlæggelsen og udførelsen af aktiviteterne. Det er ligeledes vigtigt, at inddrage de unge og lade dem, komme med forslag og justeringer, så de får mere ejerskab og dermed også chance for, at de bliver fastholdt.. I kontekst med pædagogens rolle, kan jeg se mening i, at inddrage Axel Honneth. Hvis de unge overhovedet, skal ønske deltagelse i den aktivitet pædagogen tilbyder, bør de blive mødt med en anerkendende tilgang og dermed en forståelse af deres livssituation og måder, at se og agere i verden. De bør blive mødt i øjenhøjde og en forståelse for, at de eksempelvis har en, meget anderledes måde, at tale til hinanden på, end pædagogen er vant til. De skal ikke mødes med en negativ fremtoning og med en forudfattet fordomsfuld mening om dem, det har de mødt så mange gange og der kan være fare for, at de bakker ud og dermed ikke dannes relationer til dem og/eller lykkedes, at få dem inddraget i aktiviteter der fordre deres deltagelse i hensigtsmæssige fællesskaber i stedet for eksempelvis bandefælleskaber. Pædagogen skal have en indsigt og forståelse for kultur, religion, kontraster, problematikker. Skabe aktiviteter der fremmer fællesskaber, inklusion. Jeg kan se muligheder i og har også erfaring med, at tilgodese og arrangere arrangementer og aktiviteter, der ikke kun har indhold af danske værdier, det gælder både aktivisterne der kun inddrager de unge men også aktiviteter, hvor forældre er impliceret i deltagelsen. 21

22 Jeg forholder mig til, at der i det teoretiske fundament er blevet grundlagt en forståelse af, at individer har brug for samfundsmæssige kulturer og opnå en anerkendelse i disse. Fælles bliver der udbredt, at det er nødvendigt med deltagelsen for, at sikre individets eksistens i samfundet, så de ikke bliver hægtet af og/eller søger oppositionelle fællesskaber såsom bander. Derfor finder jeg det nødvendigt, at pædagogen tager ansvar for, at de etniske unge med etnisk minoritetsbaggrund og skaber en form for pædagogisk globaliseret kultur, hvor traditioner, der ikke er danske, er lige så velkommen som eksempelvis muslimske traditioner. Derved oplever de unge også deres familier, en anerkendelse og positiv tilgang til deres kultur og de traditioner, de har med sig, dermed kan man også forstille sig, at de også ønsker en større deltagelse i fællesskabet. I min egen pædagogiske rolle, har jeg et bredere forståelsesfundament, da jeg måske forstår deres tanker og vilkår bedre på baggrund af mine egne referencer som etnisk ung med minoritetsbaggrund. Mine referencer omkring værdier og normer i muslimske miljøer, de udsatte boligområder og mine erfaringer i, at pendle mellem kulturelle kontekster, herunder min families værdier og normer og den danske kultur i fodboldklubben og i ungdomsklubben kan fordre erkendelse af de unge. Os og dem kulturen var en del af min ungdom og vi var mod kartoffel danskerne som var et udtryk vi brugte meget. Jeg har mulighed for, at være en god rollemodel for de unge og vise den rigtige vej. Kapitel 4: Konklusion og perspektivering Igennem mit arbejde med denne bacheloropgave, er jeg i høj grad kommet frem til, at det er op til det enkelte individ, aktivt at tage stilling til, hvilke normer, det vedkender sig i forskellige kontekster. Det handler, med andre ord, om at gøre brug af de forskellige kulturelle færdigheder man har som menneske og besidder for, at begå sig i samfundsfællesskaber og sociale sammenhænge. 22

23 Nogle etniske unge med minoritetsbaggrund præsenteres i forskellige forbindelser for flere normsæt i deres tilværelse, hvilket også både Safet Bektovic og Yvonne Mørch har indhentet viden omkring. Jeg har været undersøgende omkring, hvorfor de unge til vælger opposiontinelle grupperinger og hvilke elementer der spiller ind, hvis de ikke er del af nødvendige samfunds fællesskaber. For nylig, blev der udskrevet valg i Danmark og fra valgkampens start er integration, grupperinger, religion, fanatisme og etnicitet samt terrorangrebet tidligere i år, blevet debatteret og brugt i samme kontekst som flygtninge/indvandrere. Retorikken i den politiske retorik har i 00érne og tænker denne retorik også har haft en indflydelse identiteten hos de etniske unge med minoritetsbaggrund. De interviewede beskrev deres liv med en følelse af, at der blev set ned på dem og de ikke var gode nok i de Danske samfunds kontekster og fællesskaber. Jeg formoder den politiske retorik, kan have en negativ ladet præg på de unges oplevelse af sig selv, ligesom Aydin Soie beskriver, de unges identitet er præget af den negative omtale, der for eksempel er i forhold til, deres boligområde. Jeg var ung i 00erne og vi blev meget påvirkede af Pia Kjærsgaard fremmedfjendske holdninger og oplevede, at det hele var vores skyld og vi have en følelse af, at være udelukkede og følte os ikke tilstrækkelige. Vi opbyggede en mur op til danskerne og vi fastlåste lidt os selv i, at det også bare var lige meget, vi kunne lige så godt have den negative adfærd, der alligevel blev forventet af os. Pædagogens rolle og betydning er væsentlig i den senmoderne globaliserede verden hvor de unge er præget af en verden hvor institutioner har en betydning for dannelsen og hjemmet ikke kun er den eneste opdrager. Pædagogen har også en betydning for identiteten. Jeg mener pædagogen bør være opsøgende i relationen til den unge og serverer spiselige aktiviteter, med udgangspunkt i de unges interesser i ungdomsklubben og mener pædagogen kan fodre og hjælpe de unge til, at deltage aktivt i vigtige samfundsmæssige nødvendige fællesskaber, som en er væsentligt for ikke, at blive holdt ude af samfundet, ligesom Giddens generelt udbreder om individet. Jeg vil gerne sammenfatte, at pædagogen bør, have en forståelse og anerkende tilgang til de unge og møde dem åbent og med interesse. Jeg har en fordel i, at have været etnisk ung med minoritetsbaggrund og har dermed en forståelse for, sprog, religion, familie mønstre, 23

24 bander med mere, som fordre en anerkendende tilgang til de unge og jeg har mulighed for, at være en god rollemodel for dem og vise dem sunde alternativer og ser fordel i, at de kan identificere sig med mig. Jeg håber, at denne opgave vil være vedkommende, interessant og udviklende for de fagfolk der arbejder med etniske unge med minoritetsbaggrunde samt øvrige interessenter der blandt andet er nysgerrige på, at vide mere om kulturerne, fællesskaberne og de forskellige påvirkninger de kan have på disse 24

25 Litteraturliste Bøger Mørck, Yvonne (1998): Bindestregsdanskere- fortællinger om køn, generationer og etnicitet, Forlaget Sociologi, Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (2005): Klassiske og moderne samfundsteorier, Hans Reitzels Forlag Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse, Hans Reitzels Forlag, København K Bektovic, Safet (2004): Kulturmøder og religion identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge, Museum Tusculanums Forlag. Soei, Aydin (2011): Vrede unge mænd optøjer og kampen om anerkendelse i et nyt Danmark, Tiderne skrifter forlag. Skytte, Marianne (2007): Etniske minoritetsfamilier og sicialt arbejde, 3. reviderede udgave, Hans Rertzels forlag. 25

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro

Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro En historie om respekt Hakan Kalkan, Ph.d. stipendiat Sociologisk Institut, Københavns Universitet . Hvad driver de unge mænd fra udsatte boligområder ind i gadekulturen?

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Børns opvækstvilkår og trivsel Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Disposition Donald W. Winnicott Hvem er jeg og hvad laver jeg Inatsisartutlov Hvad ser jeg om børn Hvad ser jeg om voksne

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere