Niels bohr institutet mod Strategiplan 2013
|
|
- Augusta Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Niels bohr institutet mod 2017 Strategiplan 2013
2 2 strategiplan 2013
3 indhold Forord Udfordringer Udvikling af instituttet som organisation Værdiskabende uddannelser i vækst Excellent forskning Styrket samspil med omverdenen Infrastruktur Dialog og kommunikation strategiplan
4 2 strategiplan 2013
5 Forord Niels Bohr Institutet bygger på en mangeårig tradition for uddannelser og forskning af høj international standard inden for alle de centrale emner i fysikken. Gennem de seneste 20 år har instituttet gennemgået en løbende udvikling med flere fusioner. I 1993 blev de daværende fire institutter inden for de fysiske fag på KU lagt sammen til ét. Senest har vi i forbindelse med fakultetsfusionen fået en gruppe nye kolleger fra det tidligere LIFE. Gennem alle årene har instituttet formået at arbejde hen imod en fælles identitet, hvor der samtidig er plads til selvstændig udvikling og målsætning i de enkelte forskningsgrupper. Instituttet består i dag af 11 forskningsgrupper og Niels Bohr Internationale Akademi. Siden årtusindskiftet har instituttet arbejdet målrettet med at skabe fælles rammer for instituttets overordnede udvikling ved at lave strategiplaner. Den første kom i Den indeværende strategiplan er udarbejdet af instituttets Visions-, Strategi- og StrukturRefleksionsGruppe (VSSRG). Udover institutledelsen består gruppen af repræsentanter for de forskellige medarbejdergrupper, for de studerende og for gymnasierne. Niels Bohr Institutet har som vision at udføre banebrydende fysisk grundforskning at rekruttere forskere og studerende i verdensklasse at fremelske aktiv forskning af høj, international standard at levere fremragende, forskningsbaserede uddannelsesprogrammer at instituttet har et attraktivt arbejds- og studiemiljø med en høj grad af frihed under ansvar at alle medarbejdere føler medejerskab for instituttets opgaver og stræber efter at nå de bedste resultater at fremme en åben dialog blandt alle ansatte og studerende at instituttets studerende allerede tidligt i deres studieforløb bliver en integreret del af instituttets forskningsmiljø at instituttet skal spille en aktiv rolle i det omgivende samfund gennem uddannelse af fremtidige fysikere, skelsættende grundforskning, formidling af instituttets forskningsresultater og ved aktivt tage del i deres anvendelse strategiplan
6 Udfordringer Niels Bohr Institutet er en velfungerende organisation med en god basis for at tage udfordringerne op, som de kommende år kommer til at byde på. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi er forberedte, så der lægges holdbare planer og træffes beslutninger om instituttets fremtid på en rational basis. Blandt de udfordringer som instituttet skal tage op i de kommende år er: fortsat at tiltrække videnskabeligt personale af høj, international standard fortsat at tiltrække unge talenter på ph.d. og post doc niveau og give dem et karriereforløb, der bringer dem videre, også når deres nuværende bevillinger udløber at opretholde, eller endda øge, vores niveau af eksterne bevillinger for at sikre instituttets fremtidige udviklingsmuligheder at fastholde optaget af bachelorstuderende og endda øge optaget på kandidatuddannelsen, også selvom der sker en nedgang i studenterårgangene i de kommende år at tiltrække endnu flere topkvalificerede studerende til bacheloruddannelsen at tiltrække flere internationale studerende på kandidatuddannelsen at flytte instituttet til Niels Bohr Bygningen og udbygge forskningsaktiviteterne i bygningerne på Bleg - damsvej, som fortsat vil være en essentiel del af instituttet Rekruttering af studerende En af instituttets kerneydelser er at tilbyde uddannelser på et højt fagligt niveau med mulighed for specialisering inden for forskellige grene af fysikken. Vores mål er at øge antallet af studerende, der får en universitetsgrad i fysik, for at imødekomme behovet for fysikere til forskning, i virksomhederne og på gymnasierne. Faglig udvikling Instituttet vil tiltrække dedikerede og højt kvalificerede forskere ved fortsat at udvikle vores forskningsmiljø og vores resultater. Vi skal kunne tilbyde en attraktiv arbejdsplads, så ikke mindst yngre, talentfulde forskere med et stort potentiale vil søge ansættelse på instituttet i konkurrence med de bedste forskningsinstitutioner på verdensplan. Instituttet vil tydeliggøre de karriereveje, der kan føre til fastansættelser og større, eksterne bevillinger. Vores kerneydelse er grundforskning, men vi vil samtidig følge op på afledte resultater, der har potentiale til at kunne udnyttes af erhvervslivet, som vi gerne vil udbygge vores samarbejde med. Forskningsfinansiering Niels Bohr Institutets medarbejdere har gennem de seneste år været dygtige til at skaffe eksterne bevillinger. På nuværende tidspunkt er instituttet værtsinstitution for seks Centers of Excellence, tre FNU centre og en række andre, større bevillinger, især fra EU. 4 strategiplan 2013
7 strategiplan
8 Efterhånden som bevillingerne udløber, står centrene over for at skulle søge nye bevillinger for at kunne opretholde deres høje forskningsaktivitet. Både for de involverede forskere og for instituttet er det ønskeligt at sikre en god indlejring, så de forskningsmiljøer, som centrene har opbygget, ikke går tabt. Eksterne bevillinger vil også fremover udgøre en essentiel del af instituttets økonomiske fundament. Derfor vil det blive prioriteret, at forskerne har tid til at udarbejde ansøgninger af høj kvalitet, og at de får den nødvendige, administrative bistand. Instituttet huser i dag 6 Grundforskningscentre, der hver især bidrager til instituttets unikke forskningsmiljø: DARK Cosmology Centre Centerleder: Jens Hjorth Center for Quantum Devices Centerleder: Charles Marcus Discovery Center for Particle Physics Centerleder: Peter Hansen Centre for Ice and Climate Centerleder: Dorthe Dahl-Jensen Center for Models of Life Centerleder: Kim Sneppen QUANTOP Center for Quantum Optics Centerleder: Eugene Polzik De fysiske rammer Niels Bohr Bygningen er planlagt til at stå færdig i løbet af 2017, hvor Niels Bohr Institutet, Kemisk Institut, Datalogisk Institut, Institut for Matematiske Fag og Institut for Naturfagenes Didaktik får fælles adresse. Niels Bohr Institutet vil spille en aktiv rolle i forløbet for at sikre, at de nye omgivelser giver optimale betingelser for forskning og et rigt fagligt miljø og institutliv. Flytningen vil blive tilrettelagt, så den giver færrest mulige gener for de ansatte og de studerende. Især når det drejer sig om laboratorier og tilsvarende faciliteter, er det vigtigt at få planlagt logistikken sådan, at der kun er korte tidsrum, hvor udstyret ikke kan benyttes. Det var Niels Bohr selv, der anmodede om at instituttet blev oprettet, og den første bygning på Blegdamsvej blev indviet i Bygningerne på Blegdamsvej rummer en meget vigtig del af Niels Bohr Institutets historie og er uløseligt knyttet til instituttets identitet. Vi skal derfor finde den nødvendige finansiering til fortsat at kunne beholde de historiske bygninger med Niels Bohrs arbejdsværelse og Auditorium A og samtidig lade dem indgå i instituttets aktive forskningsmiljø. 6 strategiplan 2013
9 Udvikling af instituttet som organisation Instituttet er et sted, der inspirerer til kreativitet og nytænkning på alle niveauer. Medarbejderne og de studerende er stolte af at høre til på Niels Bohr Institutet. Der skal være plads til at mødes og rum til fortsat at udvikle en fælles identitet med fysik som centrum, både i grupperne og på instituttet som helhed. Instituttet er kendt for sit internationale miljø, hvor gæsteforskere i samarbejde med instituttets fysikere udvikler nye teorier og metoder. Vi prioriterer udviklingen af disse aktiviteter højt. Niels Bohr Institutet er en organisation i stadig udvikling. Instituttets faglige miljø er i dag bygget op omkring 11 forskningsgrupper med hver deres sektionsleder, som sammen med institutledelsen indgår i instituttets ledelsesteam. Dertil kommer en række støttefunktioner, som udover administrationen omfatter teknik og support, IT, bygningsdrift, kommunikation og instituttets bibliotek. I de senere år er instituttet vokset, og det har øget behovet for et fælles, socialt miljø for instituttets ansatte, studerende og Niels Bohr Institutets forskere har et stort netværk og samarbejder med kolleger over hele verden. Instituttet har ca. 25 langtidsgæster om året og flere hundrede gæster, der er her i kortere perioder. strategiplan
10 gæster, også uden for almindelig arbejdstid. Også det faktum, at instituttet ligger på tre forskellige adresser, er en medvirkende årsag til ønsket om fælles arrangementer, som alle kan samles om. Samarbejdet på tværs af grupperne skal udbygges, det gælder både for VIP er og TAP er. Det vil resultere i en højere grad af videndeling og effektivitet, og bidrage til at forskningsgrupperne i et større omfang kan søge inspiration hos hinanden. Vi vil understøtte en mere organisk og samarbejdende kultur, der fremelsker en sund og tværfaglig nysgerrighed. Instituttet understøtter en åben og tillidsfuld dialog mellem ledelsen og medarbejderne, som i fællesskab skal løse instituttets opgaver og ruste det til fremtidige udfordringer. Ledelsen skal være synlig i dagligdagen, og medarbejderne skal løbende involveres i de beslutninger, der bliver truffet på instituttet, f.eks. gennem flere medarbejdermøder og diskussioner. Vi skal være et risikovilligt institut, der ikke er bange for at udnytte de muligheder, der byder sig. Instituttet og det øvrige KU For at kunne udføre de forskellige opgaver så godt og effektivt som muligt, er der brug for en definition af snitfladerne mellem fakultetet og instituttet ud fra overvejelser om, hvor de forskellige opgaver ligger bedst. Vi ønsker at opretholde et nærhedsprincip, hvor de opgaver, vi har kompetence til at løse, forbliver på instituttet. Det gælder ikke mindst opgaver, hvor der er specielle krav til de løsningerne, og opgaver, der kræver tæt dialog med aftagerne. 8 strategiplan 2013
11 Værdiskabende uddannelser i vækst Fysikuddannelsen på Niels Bohr Institutet fremstår i dag som en alsidig, forskningsbaseret uddannelse, hvor underviserne er involveret i et væld af aktiviteter i ind- og udland. Fysik er det fælles sprog blandt vores studerende. Instituttet tager aktivt del i at understøtte aktiviteter, der medvirker til et godt studiemiljø og er med til at skabe et aktivt socialt og akademisk netværk. Fysikuddannelsen på Niels Bohr Institutet skal være et attraktivt tilbud, hvor de studerende får en uddannelse på internationalt niveau, har et godt studiemiljø og er en integreret del af instituttet i tæt dialog med de videnskabelige medarbejdere. Rekruttering Vi ønsker at rekruttere de dygtigste studerende fra alle landets gymnasier, fordi vi ser et højt, fagligt niveau som en forudsætning for at studere fysik. De studerende, vi optager, skal være studieparate og målrettede i forhold til at studere fysik. Der skal være prestige forbundet med at studere på Niels Bohr Institutet. Vi vil promovere instituttet, så vi fortsat kan tiltrække talentfulde studerende, hvis første prioritet er en naturvidenskabelig uddannelse, og vi skal give dem muligheden for at blive forskere allerede på bacheloruddannelsen. Undervisningen er en kombination af traditionelle fore læsninger, laboratorieøvelser, projekter, regneøvelser, studieture m.v. De studerende får et bredt, men indgå ende kendskab til fysikken de første tre år, hvor de ud forsker de grundlæggende discipliner og får deres iden titet som fysikere. strategiplan
12 Studenteraktiviteter omfatter bl.a. studieintroduktion, Fysikrevyen, og den årlige gallafest. Det nuværende optag på bacheloruddannelsen stemmer fint overens med instituttets infrastruktur og antallet af videnskabelige medarbejdere. Vi skal fokusere på at fastholde det nuværende optag, også selvom studenterårgangene falder i de kommende år. Det betyder, at vi skal have fat i en større andel af hver årgang end hidtil, samtidig med at det faglige niveau skal øges. Aktiv og opsøgende information skal medvirke til, at alle gymnasieelever på de naturvidenskabelige studieretninger ved, hvad det vil sige at være fysiker, og hvilke fremtidsmuligheder det giver for højt kvalificerede studerende. Optaget på kandidatuddannelsen skal øges. Vi vil sørge for, at vores bachelorstuderende får så stort et udbytte af deres studium, at de ønsker at fortsætte på overbygningen. Derudover vil vi aktivt rekruttere studerende fra andre uddannelsesinstitutioner, især i udlandet. Vores overbygningsuddannelser skal fungere godt i kombination med bacheloruddannelser andre steder fra, og vores studieretninger skal afspejle det spændende, faglige miljø på instituttet. Instituttets studerende bliver en del af et spændende, internationalt forskningsmiljø, og undervisningen består både af teori, praktiske laboratorieforsøg, projektarbejde og feltarbejde. Vores studerende får et grundigt indblik i fysikken og kan vælge at specialisere sig inden for en af fysikkens mange grene og f.eks. studere universets fysik i astronomien, levende organismers fysik i biofysik, jordens og planeternes fysik i geofysik, atmosfærens fysik i meteorologi og universets mindste bestanddele i nanofysik. De kan selvfølgelig også studere den rene fysik med emner som partikelfysik eller kvantefysik. I løbet af uddannelsen bliver den studerende i reglen tilknyttet en af instituttets forskningsgrupper og skriver speciale inden for gruppens forskningsområde. 10 strategiplan 2013
13 Kvalitet i undervisningen Undervisningen på instituttet bliver givet af kvalificerede og motiverede undervisere. For at understøtte en høj kvalitet, er didaktik en integreret del af undervisningen. Uddannelsen skal tilpasses de studerendes skiftende færdigheder og samfundets behov. Det skal gøres klart, at instituttet anerkender de forskellige karriereveje: forskning, undervisning og erhvervslivet på lige fod. Vi skal kunne give en bred, almen fysikuddannelse, men vi skal også uddanne forskere med internationale karrieremuligheder. Bredden i uddannelsen skal sikres ved, at vi kan tilbyde undervisning i alle de grundlæggende, fysiske emner, også de emner som ligger uden for forskningsgruppernes specialeområder. De studerende, der ønsker det, skal så tidligt som muligt i deres studieforløb have mulighed for at blive tilknyttet en forskningsgruppe og ad denne vej blive en aktiv del af instituttets forskningsmiljø. De studerendes deltagelse i reelle forskningsprojekter skal fremmes, og i de forskningsområder, hvor det er relevant, vil det være oplagt også at samarbejde med erhvervslivet. Der er fortsat stor efterspørgsel på gymnasielærere i fysik. Vi vil sikre, at vi kan understøtte uddannelsen af kommende gymnasielærere ved at tilbyde en specialiseret studieretning inden for dette felt og ved at støtte op om de studerende, der vælger denne karrierevej. For at øge graden af internationalisering skal vores studerende opfordres til at tage til udlandet i en periode, enten for at deltage i kurser og undervisning eller for at indsamle materiale til deres speciale. Det vil endvidere give de studerende nye perspektiver og et større netværk. Omvendt skal vi også tiltrække udenlandske studerende, både udvekslingsstuderende og studerende der kommer for at tage en fuld kandidatgrad fra Niels Bohr Institutet. strategiplan
14 Færdig på normeret tid Vi tilskriver det værdi, at vores studerende bliver færdige på normeret tid, og vi mener det er en opgave, der skal løses af underviserne og de studerende i fællesskab. Vi mener, at de studerende har de bedste karrieremuligheder, hvis de kan vise deres fremtidige arbejdsgivere, at de er i stand til at gennemføre et ambitiøst studieprogram uden forsinkelser. Instituttet støtter de studerende, så de kan blive færdige til tiden, og sikrer at kravene i studieordningen er realistiske i forhold til den tid, de studerende har til at gennemføre studiet. Vi vil arbejde på at fjerne strukturelle barrierer, der forsinker et studieforløb. Uddannelsen i nanoscience blev etableret i 2002 i et samarbejde mellem Niels Bohr Institutet og Kemisk Institut. 50 studerende starter på uddannelsen hvert år, og den foregår på H.C. Ørsted Institutet. På nanoscienceuddannelsen får studerende en forståelse for, hvordan naturen ser ud på nanoskala i spændingsfeltet mellem fysik, kemi og biologi, samt færdigheder til at kontrollere verdens mindste bestanddele - atomer. 12 strategiplan 2013
15 Excellent forskning Instituttets forskningsprofil Niels Bohr Institutet skal fortsat være et af de førende fysiske institutter på verdensplan og et naturligt valg for talentfulde studerende og forskere. Et unikt forskningsmiljø, internationalt anerkendte forskere samt teknisk og administrativ bistand af høj kvalitet kendetegner instituttet i dag og skal medvirke til, at vi også fremover vil være attraktive for de mest lovende forskere og studerende. Større gennemsigtighed og en mulig reform af den akademiske stillingsstruktur skal anspore talentfulde forskere til at søge ansættelse på instituttet. Vores ph.d.-studerende og post docs spiller en vigtig rolle i såvel undervisning som forskning, og de skal føle sig opfordret til at tage aktivt del i instituttets faglige og sociale miljø. Niels Bohr Institutets succes bygger på forskningsfrihed og gode vilkår, der fremmer forskningen; sådan skal det også være fremover. Vi skal have en diskussion af, hvad instituttets forskningsprofil skal være i de kommende år. Indlejring af de nuværende forskningscentre, undervisningsforpligtelser og erhvervslivets behov er alle emner, der skal inddrages. Vi skal udnytte vores deltagelse i større, internationale forskningsstrukturer, som f.eks. ESO, CERN, XFEL og ESS. escience spiller en central rolle, og området skal fortsat udvikles. escience kan tilbyde know how og support, der er anvendelig i mange af fysikkens forskningsfelter, bl.a. inden for supercomputere, modellering og håndtering af store datamængder. Vi skal fortsat være konkurrencedygtige på internationalt niveau og udføre forskning i verdensklasse inden for de fysiske fag. Samarbejde bliver stadig mere afgørende for løsningen af komplekse problemstillinger og bør fremmes. Det gælder både samarbejdet på tværs af Niels Bohr Institutets forskningsgrupper og samarbejdet med andre institutter og institutioner. Der skal være rum til at mødes og udveksle tanker og ideer. Vi skal udvikle en mere videnskabeligt orienteret, i stedet for en projektorienteret, kultur og give den videre til vores studerende. Det er vigtigt, at vi er åbne over for nye muligheder og fortsat udvikler os. Derfor skal instituttet understøtte et miljø, der fremmer videndeling og netværk mellem vores ansatte, vores studerende og vores internationale gæster, både gennem aktiviteterne på Niels Bohr Internationale Akademi og ude i forskningsgrupperne. Niels Bohr Internationale Akademi Akademiet er opstået ud fra et ønske om fortsat at fremme den internationale og tværgående forskningstradition, som har været en del af Niels Bohr Institutets ånd, siden det blev grundlagt. Det fungerer som et internationalt forskningscenter for teoretisk og matematisk fysik og beslægtede områder og har i dag syv fastansatte VIP er. Niels Bohr Internationale Akademi har desuden et gæsteprofessor program og afholder en lang række workshops, seminarer og kollokvier. strategiplan
16 Niels Bohr Institutets ph.d.-program Ph.d.-uddannelsen er af stor betydning for Niels Bohr Institutet, da de ph.d.-studerende udfører en væsentlig del af instituttets forskning og undervisning. De er fremtidens fysikere. Niels Bohr Institutet vil fortsat gøre sig gældende internationalt i den stigende konkurrence om at tiltrække de dygtigste ph.d.-studerende, bl.a. ved at tilbyde attraktive ph.d.-programmer med en veltilrettelagt, faglig udvikling. Instituttet har 11 forskergrupper, der tilsammen dækker en lang række fagområder inden for fysikken: Dark Cosmology Centre Astrofysik og Planetforskning Is og Klima Klima- og Geofysik Røntgen og Neutron Science Faststoffysik escience Teoretisk Subatomar Fysik og Kosmologi Eksperimentel Subatomar Fysik Biokompleksitet Ultrakolde Atomer og Kvanteoptik De dygtigste studerende fra kandidatuddannelsen udgør i dag en central del af rekrutteringsgrundlaget, men vi har også mange internationale ph.d.-studerende. Det skal være ukompliceret for udenlandske studerende at blive indskrevet og ansat som ph.d.- studerende på Niels Bohr Institutet. Sammen med de udenlandske samarbejdspartnere, vi allerede har, skal vi blive bedre til at udnytte de muligheder, der er under udvikling i form af double og joint degrees. Instituttet har en lang tradition for at udbyde specialiserede kurser af høj kvalitet, og det er et område, hvor der er plads til udvikling. Vi skal fremover have flere kurser, gerne i form af intensive forløb, som både er at - traktive for vores egne og for eksterne ph.d.-studerende. En international arbejdsplads Af de 155 ph.d.-studerende, der er indskrevet på instituttet, har 88 en anden baggrund end dansk. For VIP ernes vedkommende er det 52 ud af i alt strategiplan 2013
17 Styrket samspil med omverdenen Niels Bohr Institutet skal vække og styrke interessen for de fysiske fag. Det gælder både i forhold til andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder og samfundet generelt. Vi skal tilbyde aktiviteter rettet mod den brede offentlighed, herunder børn og unge, så de allerede tidligt får styrket deres interesse for fysik og naturvidenskab. Ud-af-huset aktiviteter skal sikre, at vi når ud til børn og unge, som måske ikke i første omgang selv ville opsøge vores arrangementer. Det skal ske i tæt samarbejde med folkeskoler, gymnasier og seminarier. Erhvervssamarbejde Vi skal gå i dialog med erhvervslivet for at sikre os, at vores kandidater til hver en tid er attraktive på arbejdsmarkedet og er kendt for at have en brugbar uddannelse af høj kvalitet. Forud for deres specialisering inden for forskellige fagområder, har de alle fået et indgående kendskab til den grundlæggende fysik. Vores studerende skal være bevidste om deres kvalifikationer, og det skal være klart for dem, hvor deres jobmuligheder ligger. Flere virksomhedssamarbejder skal bane vejen for, at de studerende kan udføre studierelaterede projekter på virksomhederne og allerede på et tidligt tidspunkt i deres studieforløb bliver bevidst om de karrieremuligheder, som erhvervslivet byder på, herunder også et erhvervsphd-forløb. Niels Bohr Institutet understøtter erhvervssamarbejde og har gennem årene huset forskellige mindre virksomheder, der er opstået som følge af den forskning, der bliver udført på instituttet. strategiplan
18 Det er vigtigt, at vores grundforskning kommer til anvendelse i det danske samfund. Hvor der er mulighed og interesse, vil instituttet skabe kontakt til virksomheder, som kan bringe vores forskning til anvendelse. Forskernes erhvervssamarbejde skal drives af lyst. Ekstern kommunikation Niels Bohr Institutets forskere optræder jævnligt i medierne, og vores kommunikationsafdeling har stor succes med at formidle de mange forskningsresultater til et større publikum. Niels Bohr Institutet er en vel renommeret institution med stolte forskningstraditioner og et stærkt brand. Vi skal fokusere på at markedsføre instituttet på nye måder for effektivt at nå ud til vores forskellige målgrupper. Vi skal kommunikere professionelt med instituttets forskellige interessegrupper, herunder den politiske omverden. Vi skal tilstræbe, at der generelt kommer en større bevidsthed om den rolle, fysik spiller for udviklingen af ny viden og teknologi. 16 strategiplan 2013
19 Infrastruktur For at give alle medarbejdere og studerende så gode arbejdsvilkår som muligt, er det essentielt med en velfungerende infrastruktur, som effektivt understøtter alle de øvrige funktioner på instituttet. Fleksibilitet og tilpasningsevne er nøgleord for udviklingen af de administrative og tekniske støttefunktioner, samtidig med at vi skal beholde det nærvær, der er i forhold til forskningsgrupperne. De fysiske rammer Niels Bohr Institutets bygninger Pladsmæssigt er instituttet udfordret, fordi vi i de se - nere år har fået flere ansatte, uden at mængden af kvadratmetre er vokset. Undervisningslokaler og laboratorier skal være i en tidssvarende stand, så de stu - derende har attraktive rammer om deres undervisning. Instituttet skal være et rart sted at være, både for ansatte, studerende og gæster. Et tilstrækkeligt antal møderum og fællesarealer er en forudsætning for at skabe fælles identitet og videnskabelig nytænkning. Der er allerede i dag et betydeligt og frugtbart samarbejde mellem flere af de institutter, der fremover får til huse i Niels Bohr Bygningen, både med hensyn til forskning og undervisning, bl.a. via Nano Science Centeret og escience Centeret. Niels Bohr Bygningen giver mulighed for at udvikle og styrke dette fællesskab. Samtidig skal vi understøtte det fortsatte samarbejde mellem de ansatte på instituttets forskellige adresser, herunder værkstederne. strategiplan
20 Biblioteket fungerer ikke kun som et videnskabeligt samlingssted, det tilbyder også læsepladser til vores studerende. Teknisk infrastruktur De elektroniske og mekaniske værksteder spiller en stor rolle på Niels Bohr Institutet, da meget af det udstyr, som bliver benyttet i instituttets forskning, er specialfremstillet. Teknikerne tager også del i undervisningen af instituttets studerende, især på de eksperimentelle kurser, hvor der indgår teknisk udstyr. Beliggenheden tæt på forskerne er vigtig for, at værkstederne skal kunne vekselvirke med resten af instituttet. Det omfattende samarbejde mellem forskere og teknikere foregår bedst i nærmiljøet. Standardvarer og -ydelser kan derimod med fordel købes eksternt, sådan at teknikernes kompetencer bliver brugt på de opgaver, hvor det er mest rentabelt. Det er vigtigt, at den tekniske stab har en størrelse, som kan tilpasses instituttets behov. Teknisk support skal løftes, så den kommer til at ligge på et stabilt niveau, der fungerer tilfredsstillende. Værkstederne skal være så konkurrencedygtige, at vi kan byde ind på større, internationale projekter. Det kan f.eks. være instrumentudvikling i relation til ESS, ESO, ESA, CERN og MAX IV. IT infrastruktur En velfungerende IT infrastruktur med efterspurgte faciliteter og programpakker er i dag fuldstændig afgørende for, at instituttets medarbejdere kan løse deres opgaver inden for såvel forskning som undervisning. Dette omfatter bl.a. gode netforbindelser, som dæk- 18 strategiplan 2013
21 ker alle medarbejdere og studerende med tilstrækkelig kapacitet til deres behov, samt velfungerende , backup og tilstrækkelig regnekraft til både mindre og mellemstore projekter samt et passende udbud af almene programpakker. I det omfang instituttet ikke selv leverer denne service, må vi alliere os med Science IT og Koncern-it. Endelig er der behov for et software værksted på linje med de mekaniske og elektroniske værksteder, hvor forskerne kan få assistance til at konstruere nødvendige programmer i forbindelse med deres projekter. IT support skal generelt være tæt på brugerne og skal afpasses efter deres behov. Det er at foretrække, at det kun er nødvendigt at henvende sig ét sted, hvis man har brug for support. Administrativ infrastruktur Dygtige og serviceorienterede medarbejdere i administrationen skal sikre, at instituttets øvrige ansatte og studerende får den assistance, de har brug for, og at instituttet fremstår som en professionel og velfungerende organisation. De administrative medarbejdere føler ejerskab for deres opgaver og resultater, og de udvikler løbende deres kompetencer i takt med, at deres arbejdsområder udvikler og ændrer sig. Vores administration er smidig og problemløsningsorienteret. De administrative ressourcer skal fordeles på den måde, der giver bedst mening. Der skal være fleksibilitet, både i forhold til enheder og over tid. Fælles ansvar og en videreudvikling af samarbejdet i de administrative teams skal give en endnu mere dynamisk administration, som kan reagere hurtigt på forskernes skiftende behov. Vi tilstræber en professionel og opsøgende ansøgningskultur, hvor forskerne får rådgivning om de forskellige finansieringsmuligheder og får administrativ bistand til at udarbejde ansøgninger af høj standard. Instituttet har et stort og aktivt gæsteforskerprogram, som vi fortsat skal kunne håndtere og understøtte administrativt. Andre områder, hvor der er behov for at kunne løse forskellige opgaver på institutniveau, er f.eks. kommunikation og studieadministration. Niels Bohr Institutet vil fortsat afprøve grænser og være nytænkende i forhold til administrative udfordringer. Vi vil være rollemodel for andre institutter og fakulteter og aktivt engagere os i udviklingen af hele universitetet. Instituttet har i dag hjemme på tre forskellige adresser. Partikefysik, kvanteoptik, biofysik, Akademiet samt administrationen er placeret på det gamle institut på Blegdamsvej, mens faststoffysik og røntgen og neutron science er på H.C. Ørsted Institutet. Geofysik, astronomi og kosmologi har til huse i Rockefeller Komplekset. strategiplan
22 Aktiviteter, der bringer folk sammen, er af stor værdi for det videnskabelige arbejde. En stor del af den interne kommunikation er uformel og foregår til sociale arrangementer som receptioner og andre fælles aktiviteter. Vi værdsætter, at så mange som muligt støtter op om det sociale liv på instituttet, f.eks. til kick-off, sommerfesten og julefrokosten. 20 strategiplan 2013
23 Dialog og kommunikation Intern kommunikation En åben og ligeværdig dialog på kryds og tværs af faggrænser og med ledelsen er essentiel for instituttets udvikling. Igangværende projekter, arbejdsområder og specielle præstationer bliver synliggjort, så de ansatte kan få indblik i hinandens arbejde. En velfungerende intern kommunikation bidrager til et positivt arbejdsmiljø og til at opbygge gode samarbejdsrelationer. Møder, hvor direktionen kommer på besøg hos de forskellige forskningsgrupper, er et vigtigt forum for den direkte dialog mellem medarbejderne og ledelsen. Internt i forskningsgrupperne er regelmæssige gruppemøder at stor betydning, bl.a. for at fremme dialog og udveksling af informationer mellem direktionen og forskningsgrupperne. Elektroniske medier, nyhedsbreve, og møder er alle vigtige kommunikationsveje, og vi skal være opmærksomme på hvilket medie, der egner sig bedst i den enkelte situation. Sprogpolitik og internationalisering Niels Bohr Institutet er en international institution, og der er mange nationaliteter repræsenteret blandt vores medarbejdere og studerende. Vores kommunikation skal være klar og effektiv, også i forhold til de, der ikke taler dansk. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som ud fra en analyse af strategiplanen vil udarbejde en handleplan på baggrund af de overordnede temaer. Arbejdsgruppen koordinerer processen og sikrer, at der sker fremdrift inden for de fokusområder, der er udpeget i handleplanen. Under forløbet vil gruppen konsultere et repræsentativt udvalg af instituttets ansatte og studerende. Handleplanen vil blive præsenteret, diskuteret og evalueret af Institutrådet. strategiplan
24 Strategiplanen er skrevet på baggrund af input fra instituttets Visions-, Strategi- og StrukturRefleksionsGruppe (VSSRG): Repræsentanter for ledelsen: Robert Feidenhans l Niels Obers Aksel Walløe Hansen Anne Nordentoft Claus B. Sørensen Repræsentanter for Senior Faculty: Johan Fynbo Ian Bearden Kim Lefmann Charlie Marcus Repræsentanter for Junior Faculty: Jacob Kirkensgaard Jürgen Appel Anne Mette Frejsel Andrew Zirm Repræsentant for administrationen: Michelle Cumming Løkkegaard Repræsentant for teknikerne: Axel Boisen Repræsentanter for de studerende: Svend Steffensen Niels Momsen Christopher Østfeldt Esben Bork Hansen Repræsentant for gymnasierne: Carsten Claussen, Tornbjerg Gymnasium Redaktører: Bente Juhl Andersen (dansk version) og Michelle Cumming Løkkegaard (engelsk version) Ansvarshavende: Robert Feidenhans l Oversættelse: Ulla Behrend 22 strategiplan 2013
Niels bohr institutet mod Strategiplan 2013
Niels bohr institutet mod 2017 Strategiplan 2013 indhold Forord Udfordringer Udvikling af instituttet som organisation Værdiskabende uddannelser i vækst Excellent forskning Styrket samspil med omverdenen
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereHK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET JOB- OG PERSONPROFIL FOR INSTITUTLEDER PÅ NIELS BOHR INSTITUTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET JOB- OG PERSONPROFIL FOR INSTITUTLEDER PÅ NIELS BOHR INSTITUTET Niels Bohr Institutet søger en fremragende institutleder med interesse for
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs merewhole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre
Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo
Læs mereStrategi 2016-2018. Lars Stevnsborg
Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets
Læs mereSygeplejesymposium på OUH 2013.
Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereHerlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010
Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Stillingsbeskrivelse Denne stillingsbeskrivelse er udarbejdet af ekstern ledelsesrådgiver Sverri Hammer på baggrund af interview med
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereNYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side
Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat
Læs mereVelkommen til Aalborg Universitet 2013
Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereMission. Når vi har nået dette, når vi har fået et kompenserende, inkluderende og fordomsfrit samfund, kan og vil vi nedlægge os selv.
Handleplan 2010 Mission Sammenslutningen af Unge Med Handicap arbejder helt grundlæggende for et samfund, hvor man er ung frem for handicappet. Vi arbejder for et samfund, hvor man som ung med en funktionsnedsættelse
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereU erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg
U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 5 U. Pædagogiske processer -
Læs mereny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk
ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereAarhus Universitet. Strategi 2013-2020
Aarhus Universitet Aarhus Universitet stræber efter at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter udvikling, vækst og velfærd. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereSamarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen
Læs mereStrategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018
Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereLight-udgave. Strategi 2016-2020. work-live-stay southern denmark
Light-udgave Strategi 2016-2020 work-live-stay southern denmark Fra opstart til forankring work-live-stay southern denmark skaber sammenhæng og netværk mellem de vigtigste aktører i Syddanmark, så vi
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereUS AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020
US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 Besluttet den 15/3 2016 1 AU s handleplan for flere kvinder i forskning Aarhus Universitet har samlet set en kendt udfordring
Læs mereVedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet
AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009
Læs mereARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereDET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar
DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA 1 Løft blikket TM ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereAlmen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi
københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereFRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020
FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereHUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.
Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereUddannelsespuljen 2008 2011
Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mere100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?
Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereDU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE
DU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN 1 Løft blikket TM ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mereIdestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man
BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs merePraktikpladser. Et plus for din virksomhed
Praktikpladser Et plus for din virksomhed En ny lovgivning med krav om obligatorisk praktik i alle videregående professionsorienterede uddannelser er trådt i kraft, hvilket betyder, at de studerende ikke
Læs mereProgram. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden
Program Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden Konference med fokus på erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling Den 14. - 16. september 2010 på Mærsk Mc-Kinney Møller
Læs mere