Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
|
|
- Birgitte Eva Marcussen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier Ulrik Djupdræt, ulrikd@tmf.kk.dk Trafikplanlægger, Københavns Kommune Maria Wass-Danielsen mwd@urbancreators.dk Partner og seniorkonsulent, Urban Creators 1. Abstrakt Københavns Kommune har opsamlet viden og gennemført nye undersøgelser af oplevet tryghed og trafiksikkerhed ved hhv. fremførte og afkortede cykelstier i kryds. Resultaterne er opsummeret i dette paper. 2. Baggrund Cykeltrafikken vokser i København. I 2016 blev der for første gang siden 1970 talt flere cykler end biler på tværs af Indre By, og i gennemsnit blev der dagligt cyklet km mere i 2016 end i Andelen af ture for alle pendlere til og fra arbejde på cykel i København er fra steget fra 36 % til 41 %. På trods af mindre og større udsving er tendensen over en periode på 10 år, at cykelandelen for pendlerturene er stigende, og bilandelen faldende. Det forventes at cykeltrafikken fortsat vil stige de kommende år grundet befolkningstilvækst og øvrige demografiske forandringer i Hovedstadsregionen. Over kommunegrænsen er billedet imidlertid modsat, idet biltrafikken her er steget med 4 % fra , og cykeltrafikken er faldet med 15%. Københavns Kommune har vedtaget en række politiske målsætninger om at få endnu flere til at cykle bl.a. at øge cykelandelen på alle ture til 50% i Turene ind og ud af kommunen er af central betydning for dette. Det er derfor fortsat vigtigt at fremtidssikre Københavns cykelinfrastruktur med henblik på at skabe et sammenhængende og attraktivt cykelstinet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
2 God fremkommelighed er et væsentligt konkurrenceparameter for valg af transportmiddel. Cyklens konkurrenceevne styrkes dels ved et sammenhængende, attraktivt net af cykelinfrastruktur, herunder regionale cykelstier på tværs af kommunegrænsen, dels i form af bredere cykelstier og færre flaskehalse i de signalregulerede kryds. Høj sikkerhed for cyklister spiller en vigtig rolle for borgernes kernevelfærd, ligesom det har en indirekte effekt på den oplevede tryghed. Sikkerheden forbedres særligt ved at etablere cykelstier og ombygge kryds på steder med høj forekomst af trafikulykker. Større tryghed på cykel er afgørende for den daglige cykeloplevelse og essentiel for at nye cyklister vil overveje at begynde at cykle. Trygheden øges ved at etablere cykelstier og ombygge kryds på de steder, hvor mange borgere efterspørger forbedringer, ligesom Grønne Cykelruter i høj grad udgør trygge og rolige cykelforbindelse. Cykelinfrastrukturen udbygges derfor med fokus på fremkommelighed, trafiksikkerhed og tryghed. 3. Indledning Langt de fleste uheld med cyklister sker i kryds. Samtidig er kryds ofte kilden til utryghed, og det er her cyklisternes fremkommelighed påvirkes mest. I København er de fleste kryds indrettet, så cykelstien enten er afkortet frem mod et kryds, så biler og cykler skal flette, eller fremført så cykelstien er ført helt frem til stopstregen. Enkelte steder ses alternative løsninger, f.eks. hvor ligeud-kørende cyklister føres venstre om de højresvingende biler. Foto: Eksempel på fremført (tv) og afkortet (th) cykelsti Men hvad ved vi egentlig om effekten af fremførte og afkortede cykelstier? Og hvordan kan vi arbejde struktureret med at finde det mest hensigtsmæssige design for et givent kryds fremover? Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
3 Disse spørgsmål ønskede Københavns Kommune svar på og igangsatte derfor en proces i september 2016 i samarbejde med Urban Creators. Processen havde følgende formål: At sikre en fælles forståelse af eksisterende vidensgrundlag om krydsdesign med fokus på fremførte og afkortede cykelstier. At gennemføre nye undersøgelser, der giver mere viden på området og forankrer denne viden internt i kommunen. At sikre en fælles og struktureret tilgang til fremtidige vurderinger af krydsdesign for alle kommunens fagfolk. Følgende aktiviteter og analyser er blevet gennemført i løbet af processen: Workshops med fagfolk. Et litteraturstudie for at opsamle viden og erfaringer med fremførte og afkortede cykelstier. En borgerpanelundersøgelse for at få ny viden om borgernes oplevede tryghed ved fremførte og afkortede stier og deres fletteadfærd i forbindelse med afkortede stier. En uheldsanalyse (gennemført for fem kryds i København, der er ombygget fra afkortet til fremført sti). En opsamling af resultater fra Vejdirektoratets undersøgelse af alle højresvingsuheld i Danmark med tilskadekomne og dræbte cyklister. Rambøll gennemførte borgerpanelundersøgelsen og Vejdirektoratet har stået for uheldsanalysen og opsamling af resultater fra den nationale undersøgelse om højresvingsuheld. Dette paper redegører for det eksisterende vidensgrundlag om tryghed og sikkerhed i kryds med hhv. fremførte og afkortede cykelstier. Ydermere peger paperet på nogle forhold man skal være opmærksom på ved valg af krydsdesign. 4. Cyklisters oplevede tryghed i kryds Hvad ved vi egentlig om krydsdesignets effekt på den oplevede tryghed og tilfredshed i kryds? Nedenfor er opsummeret resultater af nogle større undersøgelser: Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds år 2011 af Trafitec for Vejdirektoratet Denne undersøgelse konkluderer følgende: Jo bredere cykelfaciliteten er ved stoplinjen, desto mere tilfredse er cyklisterne. Jo kraftigere markering af cyklisters færdselsareal inde i krydset, desto mere tilfredse er cyklisterne. Et cyklistsignal gør cyklister mere tilfredse. Belægningen er vigtig for tilfredsheden. Hverken mængden af cyklister eller biler har en signifikant indflydelse på tilfredsheden. Cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed af Trafitec år 2006 for Københavns Kommune I denne undersøgelse indgår over stopinterviews med cyklister om tryghed, komfort og tilfredshed. Undersøgelsen omfatter 6 strækninger og 8 kryds. Udfordringen ved denne Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
4 undersøgelse er, at stopinterviewene er lavet efter, at cyklisten er kørt gennem krydset. Det kan være svært for cyklisten at huske oplevelsen frem mod og gennem krydset. Denne undersøgelse peger på: At svar om tryghed og tilfredshed er meget ens. At cyklister er mest tilfredse med en fremført cykelsti, hvor der er blåt cykelfelt i krydset. Dog er forskellen meget lille i forhold til afkortet cykelsti. Der er ingen lineær sammenhæng mellem trængsel og tryghed. Borgerpanelundersøgelse af Rambøll for Københavns Kommune I efteråret 2016 gennemførte Rambøll en borgerpanelundersøgelse for Københavns Kommune. 842 personer deltog i undersøgelsen, hvilket er tilstrækkeligt til, at resultaterne kan betragtes som pålidelige. I tabel 1 ses borgernes svar på spørgsmål om, hvilke forhold der betyder mest for at føle sig tryg, når man cykler i kryds i København? Tabel 1. Svar fra borgerpanelundersøgelsen på spørgsmål: Af nedenstående forhold, hvilke betyder da mest for, om du føler dig tryg, når du cykler i kryds i København? I undersøgelsen blev der også spurgt til oplevelsen af en hhv. fremført og afkortet cykelsti: Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
5 Det ses at 86% synes en fremført sti er en tryg løsning mod kun 17% for en afkortet sti. Kun 3% af cyklisterne angiver, at de oplever en fremført sti som utryg mod 60% for an afkortet sti. Ved afkortede stier blev borgerpanelet spurgt til, hvordan man skal flette med biltrafikken. Tabel 2. Svar fra borgerpanelundersøgelsen på spørgsmål: Hvordan skal du flette med bilisterne? Dette viser, at cyklisterne ikke svarer entydigt på, hvordan man skal flette med bilerne ved afkortede stier. Rambøll ar opsummeret følgende pointer fra borgerpanelundersøgelsen: Opsamling på viden om cyklisters oplevede tryghed i kryds Den gennemførte borgerpanelundersøgelse viser klart at cyklister føler sig mere trygge i kryds, når der er fremført cykelsti. Dette understøttes af tidligere undersøgelse om cyklisters tilfredshed, dog var forskellen ikke så stor dengang. I forhold til design af krydset svarer 62% af borgerne at fremført sti har betydning for at de føler sig trygge og kun 6% svarer at afkortet sti har betydning. Ydermere svarer 58% af bilernes hastighed har betydning for om de føler sig trygge. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
6 5. Trafiksikkerhed i kryds Det er svært at finde undersøgelser, der er tilstrækkelig store og pålidelige til at sige noget om fremført eller afkortet sti er den mest trafiksikre. Effekter af cykelstier og cykelbaner år 2006 af Trafitec for Københavns Kommune I denne undersøgelse er der i før-situationen ingen cykelstier, men i efter-situationen enten etableret fremførte eller afkortede cykelstier. Nedenfor ses resultater fra undersøgelsen: Miniundersøgelse af 5 ombyggede kryds af Vejdirektoratet, 2016 Formålet med undersøgelsen var at svare på spørgsmålet: Kommer der færre eller flere ulykker, når et kryds bygges om fra afkortet til fremført cykelsti? Der er desværre for få kryds og for få uheldsdata til at kunne besvare dette spørgsmål statistisk. Ser man på de på de konkrete ulykker i krydsene så var der i alt sket 4 højresvingsulykker med tilskadekomne. 3 var sket ved fremført cykelsti og 1 ved afkortet. Højresvingsulykker i Danmark siden 2006 af Vejdirektoratet, 2016 De foreløbige resultater af undersøgelsen indikerer, at der sker flere højresvingsulykker i krydsben med fremført cykelsti/cykelbane i signalanlæg i forhold til ved afkortet cykelsti, men tallene er ikke sammenholdt med trafikdata. Opsamling på viden om trafiksikkerhed i kryds De viste uheldsdata indikerer at der sker flere højresvingsulykker i krydsben med fremført cykelsti/cykelbane i signalanlæg i forhold til ved afkortet cykelsti, men tallene er ikke sammenholdt med trafikdata. En fordel med afkortet cykelsti er, at bilister og cyklister skal orientere sig i forhold til hinanden før selve krydset og ikke inde i krydset, hvor de skal orientere sig ift. anden trafik. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
7 6. Anbefalinger ved valg af krydsdesign Opsamling på litteratur og dialogen med eksperter her resulteret i følgende anbefalinger i forbindelse med valg af krydsdesign: FREMFØRT STI Hvornår skal vi kigge nærmere på en løsning med fremført sti? Der er mange cyklister og fodgængere. Cyklister ankommer i grupper. Ønske om styring af cykelflow mellem signaler. En fordel med fremført cykelsti er, at det er muligt at separatregulere cyklister, så de helt eller delvist har deres egen fase. Cyklisterne er mere tilfredse, hvis der er et cyklistsignal. Hvad skal vi være særligt opmærksomme på med denne løsning? Der skal være plads til en højresvingsbane og/eller venstresvingsbane, medmindre der er meget lidt biltrafik. Gennemsnitsfarten for cyklister, der ankommer til grønt lys, må ikke være meget over 25 km/t. Der må ikke være rabat eller parkerede køretøjer op til krydset. Man skal være opmærksom på faserne i signalanlægget til regulering af højresving, så der sikres en tilstrækkelig mellemtid. Krydset skal fungere både om dagen med myldretid og om natten med lav trafikintensitet. Signalløsningen skal derfor vurderes i en nat-situation med henblik på trafiksikkerhed. Det er altid vigtigt med god belysning, så bilister kan se cyklister i mørke, når de nærmer sig krydset. Overvej løsninger med intelligent belysning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
8 AFKORTET STI Hvornår skal vi kigge nærmere på en løsning med afkortet cykelsti? Der er mange højre- og/eller venstresvingende biler og kun få cykler og fodgængere. Der er ikke plads til både fremført cykelsti og højresvingsbane. Cykelstien går ned ad bakke frem til krydset eller cykler ankommer med hastighed over 25 km/t. Fordel ved en afkortet cykelsti er, at bilister og cyklister skal orientere sig i forhold til hinanden før selve krydset Hvad skal vi være særligt opmærksom på med denne løsning? Højresvingsbanen skal have en tilfredsstillende bredde. Der kan ikke laves højresvingsfase for biltrafik med grøn pil. Man bør kigge på, hvordan man kan forbedre sikkerheden, når der er tunge køretøjer. Krydset skal fungere både om dagen med myldretid og om natten med lav trafikintensitet. Signalløsningen skal derfor vurderes i en nat-situation med henblik på trafiksikkerhed. Altid vigtigt med god belysning, så bilister kan se cyklister i mørke når de nærmer sig krydset. 7. Konklusion Arbejdet med opsamling af viden om krydsdesigns effekt på tryghed og sikkerhed, her med fokus på fremførte og afkortede cykelstier, har givet Københavns Kommunes medarbejdere et fælles grundlag for vurdering af krydsdesign. Generelt er det meget svært at sige noget om den trafiksikkerhedsmæssige effekt af forskellige krydsdesign, da antal ulykker ofte er få i hvert kryds. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
9 I Cykelfokus som en er vejledning for udformning af kryds som Københavns kommune har udarbejdet anbefales fremførte cykelstier. Et øget antal cyklister øger også sikkerheden for cyklister, og afkortede cykelstier opleves af mange meget utrygt og vil derfor også afholde nogen fra at cykler, hvis deres rute ofte er gennem sådanne kryds. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereTRYGHED I KRYDS VED FREMFØRTE OG AFKORTEDE CYKELSTIER TRYGHED I KRYDS
VED FREMFØRTE OG AFKORTEDE CYKELSTIER FORHISTORIEN Ønske om stedspecifik nudging i Sikker cykelby kampagnen Undersøgelse i Cyklistforbundet pegede på tre vigtige indsatsområder: Venstresvingende cyklisters
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereBilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog
BILAG 5 NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog Ved Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) var der enighed om at forbedre rejsetiden
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereTrafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.
Trafiksikkerhed Uheldsanalyser og forebyggelse Konfliktpunkter Konfliktpunkter i knudepunkter Kryds Rundkørsel 32 konflikter bil-bil 4 konflikter bil-bil 24 konflikter bil-fodgænger 36 konflikter cykel-bil
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereEvaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereSikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation
Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereVisning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier
TITEL Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier FORFATTERE Jakob Tønnesen Civilingeniør COWI A/S jakt@cowi.dk Lone Andersen Ingeniør Frederiksberg Kommune
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs mereUheldsanalyse fra interview med trafikofre
Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet
Læs mereSikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister
Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Indledning I 1991-93 anlagde Vejdirektoratet sammen med flere kommuner en række nye udformninger og afmærkninger
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereTryghed og sikkerhed i trafikken
Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereVejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.
Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes
Læs mereHØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3
ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCyklisters oplevede serviceniveau i kryds
Serviceniveau i kryds Cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Undersøgelse af oplevet tilfredshed for cyklister, der cykler gennem kryds. Undersøgelsen har gjort det muligt at beregne tilfredshed og
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereSupercykelstiers passage af indkørsler og sideveje
Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.
Læs mereGode signaler for en sikkerheds skyld
Gode signaler for en sikkerheds skyld Af Lars Bo Frederiksen, Center for Trafik, Københavns Kommune, larfre@tmf.kk.dk Claus Rosenkilde, Center for Trafik, Københavns Kommune, claros@tmf.kk.dk I Københavns
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs mereUDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK
UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs mereIntelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed
Læs mereSmalle cykelbaner ved lyskryds
Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereProjekter for bedre trafiksikkerhed
Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for anlægspakke 1, som indeholder 13 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og -strækninger samt en hastighedszone. Projekterne
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Læs mereCykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet
Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereHvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne
Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUlykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
HVU Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 25 højresvingsulykker. Alle ulykkerne kunne være undgået, hvis chaufførerne
Læs mereSammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS
Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte
Læs mereRundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter
Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved
Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB
UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereTrafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk
Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereAbstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereBundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden. Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch
Bundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch Oversigt Baggrund og formål Litteraturstudie Før-efter ulykkesevaluering Fremgangsmåde Resultater
Læs mereKrydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole
Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé Eksisterende forhold Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Ny Hollænderskolen Frederik Barfods Skole
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereOpsamling på workshop for lokaludvalgene om
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Lokaludvalgene Opsamling på workshop for lokaludvalgene om Cykelstiplan 2017-2025 Afholdt mandag den 5. september 2016 fra kl.
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereUDKAST. Alberslund og Glostrup Kommune. 0 Indledning. Modulvogntog UPS Danmark. NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh
UDKAST Alberslund og Glostrup Kommune Modulvogntog UPS Danmark NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh 0 Indledning I forbindelse med et ønske fra UPS Danmark om at få tilladelse til at køre med modulvogntog mellem
Læs mereGlostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO
NOTAT 30. okt. 2018 Rev. 3. dec. 2018 HDA/MLJ/TVO Indholdsfortegnelse: 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter...
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereBrådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google
Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereCykellommer. Spørgeundersøgelse om tryghed, tilfredshed, mv. Søren Underlien Jensen. Juli 2009
Cykellommer Spørgeundersøgelse om tryghed, hed, mv. Søren Underlien Jensen Juli 9 Scion-DTU Diplomvej 7 8 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning.... Indledning.... Metode.... Spørgeramme.... Praktisk
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereCyklisters oplevede tryghed og tilfredshed
Forskelle i tryghed og tilfredshed afhængig af strækningers og kryds udformning Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereHøjresvingskonflikter i signalregulerede kryds
Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Thomas Skallebæk Buch tsb@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kongens Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Afrunding
Læs mereNOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk
NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune
Læs mereProjekter for bedre trafiksikkerhed
Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for Trafiksikkerhed, frigivelse af anlægsmidler, og indeholder 6 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og vejstrækninger
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mereSIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade
Læs mereIshøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs mereVejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune
NOTAT: Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune Letbane Ring 3. Glostrup Kommune har modtaget udbudsprojekt for letbanen i Ring 3. Derudover er modtaget trafiksikkerhedsrevision, trin 2-3, udarbejdet
Læs mereUDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK
UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1
Læs mereNOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation
NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mere