Nyheder til dansklærerne i Grønland 16/2003. De mundtlige prøver

Transkript

1 DANSK 2000 Nyheder til dansklærerne i Grønland 16/2003 Afgangsprøverne i dansk Det første nummer af Dansk2000 i dette skoleår handler om afgangsprøverne i dansk. Selv om der er laaaaaang tid til prøverne, skal vi lave årsplaner, der fører frem til prøverne. Prøverne skal jo afspejle den daglige undervisning, så vi må have fat i kravene, tænke skønlitterært værk for hele klassen eller hver enkelt elev, temaer osv. Vi vil i dette nummer komme ind på følgende: De formelle krav Ideer til den daglige træning Eksempler på tekstopgivelser Tjekskema til brug under den mundtlige prøve Materialer fra Ilinniusiorfik og Inerisaavik. I forbindelse med udgivelse af Evalueringsrapport 2003 kommer der et særnummer af Dansk2000 ultimo Marianne Post, Kirsten Olsen Vibeke Andreassen, Birte Nielsen Berit Mortensen, Anne Marie Svendsen De mundtlige prøver Tekstopgivelserne skal dække et alsidigt sammensat tekstudvalg omfattende prosa, lyrik, drama og sagprosa. Læreren udvælger teksterne i samråd med eleverne. Husk at give eleverne en kopi af opgivelserne. Almen: 60 normalsider; sagprosa, drama, prosa og lyrik 1 større værk, skønlitterært eller sagprosa, intet krav om længde, men skal afspejle, at eleven har læst en tekst, dvs at billedbøger ikke kan godkendes, men fx kan tilrettelagte danskmaterialer fra Special-pædagogisk Forlag, Dingo bøger o.l. bruges. Kan være forskellige inden for samme klasse. Se DANSK 2000 nr. 9/2002 Opgivelserne skal fortrinsvis omfatte nyere danske tekster samt anden oversat litteratur og skal alsidigt repræsentere årets samlede arbejde i dansk. Udvidet: 80 normalsider; sagprosa, drama, prosa og lyrik 2 større værker, skønlitterært eller sagprosa, intet krav om længde, men skal afspejle, at eleven har læst en tekst, dvs at billedbøger ikke kan godkendes, men fx kan tilrettelagte danskmaterialer fra Specialpædagogisk Forlag, Dingo bøger o.l. bruges. Kan være forskellige inden for samme klasse. Desuden opgives ikke-skrevet materiale fx billeder, lyd og video Indhold: 1 De mundtlige prøver 2 Dansk i dagligdagen 3 Tekstopgivelse FSA 4 Tekstopgivelse FSUA 5 Materialer fra Ilinniusiorfik og Inerisaavik 6 Kontaktnavne Ved en normalside forstås for lyrik 30 verselinjer. Ved en normalside forstås for prosa/drama bogstaver. De enkelte prøveopgaver skal udformes således, at flere af fagets områder kan inddrages. Derved kan der fx fint medtages en artikel, der omhandler drama/skuespil, for på den måde at dække området. Den sidste elev skal kunne vælge mellem mindst 4 opgaver. Tekstopgivelserne og prøveopgaverne sendes til censor. Husk at opgive titel, forfatter og kilde (bogtitel, forlag og udgivelsesår). Censor bliver så glad, når alle teksterne i tekstopgivelsen og prøveopgaverne medsendes som kopi.

2 Dansk i dagligdagen Prøven i dansk er delt i tre, hvorfor det daglige arbejde må koncentrere sig om de tre områder; mundtlig dansk, skriftlig fremstilling og retskrivning. Den daglige undervisning skal vise vores elever, hvad der forventes af dem, når de kommer til vejs ende efter 11 år i folkeskolen. Undervisningen skal give dem redskaber til at klare de krav, der stilles. Som basis i mundtlig dansk skal man præsentere eleverne for de værktøjer, man skal bruge for at kunne snakke om en tekst. Gør dem fortrolige med teksttyperne, hvordan man stiller spørgsmål til en tekst, arbejder med hovedpersoner, osv. Basis inden for skriftlig fremstilling vil være at udstyre eleverne med viden om, hvilke stiltyper der er, hvordan man bygger en stil op, hvad ordenskarakteren gives for osv. Løse mysteriet om, hvorfor man har 4 timer til prøven i stil, når mange blot bruger 2 time. Løsningen er jo, at det at skrive en stil er et håndværk, og alle de punkter man går igennem i processen tager oftere 4 timer end 2! Basis ved retskrivning vil være, at eleverne præsenteres for fejltyperne, trænes i at huske det dikterede under pres, lærer at finde hjælp i konteksten, etc. Når basis er lagt bliver dagligdagen i dansk fyldt med rutiner, der bruges igen og igen, og som dermed giver eleverne ro og overskud til at bekymre sig om selve indholdet. At arbejde så målrettet vil resultere i klasseværelser fyldt med plancher, der viser fejltyperne, stiltyperne, teksttyperne, fremgangsmåder ved de enkelte stiltyper, opskrifter til arbejdet med de forskellige teksttyper, eksempler på stile, tekstarbejde osv. Eleverne vil have logbøger/guldkornshæfter/ kogebøger (eller hvad de nu kalder deres bog ) fyldt med fremgangsmåder, eksempler, overblik, osv., som de skatter og medbringer til prøven. Ordene i klassen vil være præget af de ord, som viser, at man som elev behersker færdigheder inden for de tre områder i dansk. I dagligdagen kan man arbejde ud fra emner - fx erhvervspraktikog lade emnet sprede sig over de tre discipliner. Dette vil give eleverne mulighed for at se emnet fra forskellige vinkler. I dagligdagen kan man også sætte fokus på bestemte områder - fx kun arbejde med lyrik i en periode, så eleverne har mulighed for at fordybe sig og derved finde rutinen. Hvordan man opbygger indholdet kan variere. Giv eleverne gode redskaber, arbejdsvaner og metoder, og de vil have forudsætninger for at klare sig godt til prøverne! Sprogbrølere: Det betyder, at forældre til 30 børn ikke kommer på den skole de ønsker. Ribbenssteg med sværd. Hans blå øjne stråler af begejstring - han artikulerer med arme og ben. De kan synge, så man kan høre den berømte knappenål falde til jorden. Eleverne på Strandskolen skal undervises i kriminalitet.

3 Tekstopgivelse FSA Emne og tekstvalg Hvad kan læreren have med i sine overvejelser, når der skal vælges egnede tekster? Gode tekster: appellerer til eleverne følelsesmæssigt er enkle: teksten står på linierne ikke imellem (underforstået) forudsætter ikke særligt kendskab til bestemt miljø indeholder ikke slang eller ironi virker ikke indforståede Emner og tekster kan være: skrevne/trykte lydbånd eller cd video eller film billeder af alle slags Emner/tekster vælges ud fra: Formål: Hvad er det, eleverne skal lære at forstå eller udtrykke sig omkring? Begrebsmæssig sværhedsgrad: Er emnet/situationen kendt for eleverne, eller indeholder den/de nye elementer? Sproglig sværhedsgrad: Indeholder teksten mange eller få nye sproglige elementer, sætningskonstruktioner eller ordforråd? Teksttype: Talt, skrevet, visuel. Autenticitet: Er sproget rigtigt i forhold til emnet? Differentieringsmuligheder: Forskellige teksttyper og forskellig sværhedsgrad til forskellige elever. Tekstopgivelserne har følgende funktioner: Er sikkerhedsnet for eleverne, der sprogligt og indholdsmæssigt har krav på at kende det stofområde, som prøven forventes at omhandle og relatere til. Viser, at årets arbejde hvad angår indhold og omfang er i overensstemmelse med de stillede prøvekrav. Giver censor mulighed for at finde og sætte sig ind i stofområdet. Derfor er der krav om kildehenvisninger, sideantal m.v. Eksempel på tekstopgivelse for en klasse på FSA-niveau, hvor der har været arbejdet tematisk: Temaer: Efter 11. klasse (1) Forelskelse/kærlighed (2) Sport (3) Det overnaturlige (4) Sagprosa Efterskoler 2002/2003, folder fra Efterskolernes Sekretariat (1) 3,4 ns Qivi 2002/2003, Iliniiusiorfik s (1) 11.u Når jeg er færdig med 11. klasse hvad så? AG, 27. februar 2003 (1) Verdens hårdeste skiløb, Jyllandsposten 22. januar 2000 (3) Jakob R. Larsen, (3) Månedens portræt, AG, 22. februar 2002 (3) Prosa Kærlighed ved første hik (kap. 11) af Dennis Jürgensen TemaDansk 12, Ilinniusiorfik 2002 (2) Slangen i ærmet af Jannick Storm, Dansk i 4., Gyldendal 1988 (4) Manden i båden af Per O. Engquist, Dansk i 7., Gyldendal 1991(4) Lyrik Kender du det? af Søren Kragh-Jakobsen, eller tre eren, Folkeskolens musiklærerforening 2000 (2) Det var en sommeraften af Anne Dorte Michelsen fra Dansk i 7 af Kokborg m.fl Drama Mifunes sidste sang, scene 1, 2, 4, 5, 6, 23, 24 og 69, Ensig Forlag 2000 (2) I alt Ikke-skrevet materiale Hjemmefra på efterskole, Video, KNR 2001 (1) Mifunes sidste sang, Egtmont Vision 1999 (2) 6,2 ns 1,5 ns 3,0 ns 1,0 ns 3,3 ns 8,0 ns 9,7 ns 14,2 ns 1,9 ns 1,6 ns 6,2 ns 60,0 ns Større værker Individuelle opgivelser: Hjemmestyrets børn af Tine Bryld, Atuakkiorfik 2002 (læst af..) Leif Erikssøn af Jóhanna Karlsdóttir / Leif Aidt, Atuakkiorfik Undervisning 2000 (læst af..) Vi passer på hinanden Antologi udgivet af Paarisa 2002 (læst af.) Tretten år efter af Maliaaraq Vebæk, Fisker og Schou 1997 (læst af )

4 Tekstopgivelse FSUA-niveau Eksempel på tekstopgivelse for en klasse på FSUA-niveau: Prosa Fodgængeren af Ray Bradbury, Gode historier, Ilinniusiorfik 2002 Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen, Gode historier, Ilinniusiorfik 2002 Kærlighed ved første hik (kap. 11) af Dennis Jürgensen TemaDansk 12, Ilinniusiorfik 2002 (2) Jeg gør det bare alligevel af Vita Andersen, Nordlys 2, Gyldendal 1996 Lyrik Kommunikationskløft af Aqissiaq Møller, Gode historier, Ilinniusiorfik 2002 Hvis du er derinde af Benedicte Riis, Gode historier, Ilinniusiorfik 2002 Drama Lysets hjerte (filmmanus.) af Hans A. Lynge, Jacob Grønlykke, Atuakkiorfik 1997, scene 5A-6 og scene Kærlighed ved første hik af Dan Andersson, scene 16 Hos Anja Forlaget Drama 2003 Sagprosa Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 19. juni 1992 om de afsluttende prøver m.v. i Folkeskolen, 30 Artikel fra Anmeldelse af Julies album Home 17/2-03 Julie som popstjerne, Sermitsiaq nr. 42/2002 Et liv afbrydes, Inuk nr. 1 januar Grønlands eneste kvindelige fanger. Familiejournalen 1/99 Qivittoq af E. Skram, TemaDansk 16, Ilinniusiorfik ,2 ns 2,9 ns 8,0 ns 14,5 ns 1,1 ns 1,5 ns 14,1 ns 6,2 ns 1,2 ns 1,3 ns 4,3 ns 1,5 ns 5,5 ns 12,8 ns Eksempel på tjekskema til brug for lærer og censor under den mundtlige prøve Under den mundtlige prøve er det en fordel for både lærer og censor at have et notatark, hvor der med enkle ord kan noteres, hvordan prøven forløber. Dette forslag til notatark lægger sig i formuleringen tæt op ad de krav, der stilles i cirkulæret, og omhandler altså de elementer, der skal lægges mærke til under samtalen ved prøven. Det er en god ide at bruge arket en gang imellem i den daglige undervisning, når der arbejdes med tekster i klassen. Lad eleverne få indblik, at det er disse elementer, der indgår i mundtlig dansk. Det er vigtigt, at eleverne bliver klar over, hvad der forventes af dem, og hvilke af disse delelementer de hver især skal styrkes i. Tjekskema Kan downloades i A4-format fra: Navn: I alt Større værker Min ven Thomas af Kirsten Holst, Gyldendal Paperbacks 1998 I nord hvor jeg bor af Hans A. Lynge, Atuakkiorfik 1990 Ikke skrevet materiale Lysets hjerte, ASA Film produktion A/S 1997 Diverse billeder og reklamer fra Digtning og dansk 7, Gyldendal ,1 ns Klasse: Mundtlig dansk FSUA Færdigheder i samtale på dansk - ordforråd - udtale - syntaks - bøjningsformer/teknikker - kommunikationsstrategier Analyse / forståelse - teksttype - indhold og handling - afsender modtager budskab Perspektivering / vurdering - tema - personlig stillingtagen - parallelisering til andre tekster - holdning til teksten

5 Materialer fra Ilinniusiorfik og Inerisaavik Materialer fra Ilinniusiorfik og Inerisaavik til brug i den daglige træning Skriftlig fremstilling: Vendebogen Eleverne trænes i: Brainstorm, mindmap, indledning, slutning, afpudsning, sproglig korrekthed, tegnsætning, indskrivning. Gennemgang af forskellige stiltyper med opgaver og opskrifter. Retstavning: Vendebogen Eleverne får redskaber til at blive bedre til at stave. De træner fx stort begyndelsesbogstav, nutids r, vokaler, træner ordbogsopslag og meget mere. De fleste af de fejltyper, der går igen i diktaterne ved de afsluttende prøver, er beskrevet i denne bog, og her er øvelser til, hvordan man kan blive bedre til at undgå disse fejl. Dansk retstavning klasse Kopimappe 18 retstavningsprøver med arbejdsgang, bemærkninger og omsætningstabel. Som det bliver beskrevet i Kopimappen på side 3 Arbejdsgang, kan man bruge diktaterne som en øvelse før den rigtige prøve ved den afsluttende FSA/FSUA prøve. Det er dog samtidig yderst vigtigt, at disse diktater bliver brugt til undervisning. Dvs. at der i timerne, hvor diktaterne benyttes, skal arbejdes med dem. Det drejer sig altså ikke kun om en diktering og retning af læreren bagefter. Eleverne bør gå i dybden med sin egen diktat og finde frem til lige netop de fejltyper, som han/hun har problemer med. Fx er det en god ide at kopiere tekstarket (det ark læreren læser op fra), så eleverne bagefter kan gå diktaten igennem og selv finde sine evt. fejl. Det fritager naturligvis ikke læreren for at rette diktaterne. Læreren og eleven kan sammenligne og diskutere, hvordan eleven kan arbejde videre med at eliminere sine fejl, så de undgås en anden gang. Sprogundervisning i praksis s : Nye diktataktiviteter. Brev personlig oplevelse personlig mening Faglig/saglig billedbeskrivelse fra en tekst/form til en anden referat resumé fabulering/fortælling/historie Dansk skriftlig fremstilling Råd, vejledning og kopiforlæg til den daglige undervisning fra kl. Er meget brugte på skolerne og roses meget! Hjælp eleverne til at blive bedre til at skrive og stave! Brug bøgerne.

6 Gode historier Som afslutning på hvert tema er der forslag til stilemner. Sprogundervisning i praksis s : masser af skriveopgaver. Folkeskolens afsluttende prøver Dansk og engelsk Skriftlig og mundtlig prøve 2002: Prøver, evaluering, undervisning Råd til den daglige undervisning s Arbejd med procesorienteret skrivning i hele skoleforløbet. Del tekstproduktionen op i faser: idefase, skrivning af 1. udkast og evaluering, hvor teksten gøres bedre og rettes til. Nye bøger på vej til efteråret SKRIV SPROGET Af Kirsten Olsen og Marianne Post En bog i serie med Vende-bogen. Består af en elevbog i to dele. Den ene indeholder en grammatikgennemgang, hvortil der er en masse opgaver og spil. Anden del er en skrivedel, der består af nye og anderledes ideer og metoder til undervisning i skriftlig dansk. Sprogbrølere: Det er det, der er problemet det er dér, benet trykker. Der hører en lærervejledning til materialet, som indeholder ideer, tekster og forklaringer til opgaverne i elevbogen. Materialet lægger op til mange forskellige øvelser og arbejdsformer, så undervisningen i grammatik kan blive varieret og spændende. Nu kan jeg ikke huske, hvad jeg ville sige jeg har tabt munden. Mundtlig fremstilling: Mundtligt Dansk Eleverne lærer arbejdsmetoder inden for de forskellige teksttyper Tegneserie lyrik drama sagprosa prosa eventyr Gode historier Skønlitterære tekster med opgaver Sprogundervisning i praksis s : Ideer til mundtlige aktiviteter Folkeskolens afsluttende prøver Dansk og engelsk Skriftlig og mundtlig prøve 2002: Prøver, evaluering, undervisning Råd til den daglige undervisning: s Man kan med fordel arbejde mere med billedmediet. Der findes en del nyere skrevet lyrik, som eleverne kan have glæde af, ligesom de selv gerne vil skrive digte. Se også tidlige numre af Dansk 2000, der kan downloades på Nr.: 2 Mundtlighed nr. 6: Skriftligt arbejde i klassens daglige liv. Pas på, nu går det stærkt hold på hår og briller! Mennesket er født med to ører og kun een mund, så meningen er vel, at vi skal lytte dobbelt så meget som vi taler. Kontaktnavne, telefonnumre og adresser: Leder af fællessamlingen: Vibeke Andreasen, tlf , van@p-center.gl Fagkonsulent/inerisaavik: Birgit Schjællerup, tlf , bsc@p-center.gl. De pædagogiske medarbejdere, Informationsafdelingen, tlf , p-center@gh.gl Ilinniusiorfik, tlf Ebbe Mortensen, greenedu@greennet.gl Anne Marie Svendsen, redak@ilinniusiorfik.gl DANSK 2000 nr. 16/november 2003 Udgivet af Ilinniusiorfik Fotos: Nunatta Naqiterivia A/S m.fl. Grafisk produktion: Scheuer Kommunikation ApS Tryk: Nunatta Naqiterivia A/S ISSN: