Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Medborgerhuset

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden. 1 2 Orientering om omsætning af lovændring om bedre fordeling i dagtilbud og obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder 2 3 Godkendelse af tillægsbevilling som konsekvens af finanslovsaftalen - afskaffelse af affaldsadministrationsgebyr for virksomheder 7 4 Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 12 5 Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 6 Godkendelse af mål om etablering af fjernaflæste vandmålere 24 7 Godkendelse af vederlag/diæter - Folketingsvalget den 5. juni Godkendelse af tegningsbemyndigelse Godkendelse af Planstrategi Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Saltumvej, Smedegård (2. forelæggelse) 11 Godkendelse af Lokalplan Boliger, Klarupvej, Klarup (1. forelæggelse) Godkendelse af ekspropriation til vandløbsprojekt ved Klæstrup Mølle

3 Tid Mandag 27. maj 2019, kl Sted Afbud Til stede Medborgerhuset Maja Torp, Anne Honoré Østergaard, Lasse Puertas Navarro Olsen Tobias Bøgeskov, Carsten Kristensen, Tina French Nielsen, Ole Risager, Thomas Kastrup-Larsen, Lisbeth Lauritsen, Lasse Frimand Jensen, Mads Duedahl, Jan Nymark Thaysen, Lene Krabbe Dahl, Evald Lange Rise, Lars Peter Frisk, Rose Sloth Hansen, Vibeke Gamst, Helle Frederiksen, Daniel Borup, Kristoffer Hjort Storm, Hans Henrik Henriksen, Jørgen Hein, Bjarne Jensen, Per Clausen, Mai-Britt Iversen, Nuuradiin Hussein, Christina Halkjær, Søren Kusk, Mette Ekstrøm, Bjarne Sørensen, Anna Kirsten Olesen Øvrige deltagere Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 1 af 150

5 Punkt 2. Orientering om omsætning af lovændring om bedre fordeling i dagtilbud og obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder Familie- og Socialudvalget fremsender til byrådets orientering, at Aalborg Kommune søger om dispensation fra reglen om bedre fordeling i daginstitutioner for følgende daginstitutioner: Børnehuset Løvvangen, Børnehuset Troldereden og Børnehuset Løvbakken, at forvaltningen tager kontant til de forældre, som står til at skulle have et obligatorisk læringstilbud med henblik på dialog om muligheden for at børnene bliver indskrevet i et dagtilbud på almindelige vilkår, at der efter behov oprettes obligatoriske læringstilbud, herunder målrettede forløb for 1-årige, som kan placeres i to daginstitutioner i dagtilbud Nørresundby efter nærmere afklaring i ledergruppen og LMU i dagtilbud Nr. Sundby. Der tages afsæt i materiale fra Børne- og Socialministeriet, at der efter behov igangsættes målrettede forløb med vejledning for begge barnets forældre om, hvordan de kan støtte op om barnets deltagelse i de obligatoriske læringstilbud, barnets dansksproglige kompetencer mv. Der tages også her afsæt i materiale fra Børne- og Socialministeriet, at udgiften til obligatoriske læringstilbud kompenseres helt eller delvist fra staten. (NB: Der foreligger endnu ikke oplysninger herom), og at udgifter til ombygning af børnehuset Løvvangen til vuggestue, og at de nuværende DUS-lokaler på Gl. Kongevej 36 til børnehave på henholdsvis 2,5 og 6,0 mio. kr. indgår i budgetdrøftelserne for Anna Kirsten Olesen og Vibeke Gamst var fraværende. Magistraten har haft sagen til orientering. Hans Henrik Henriksen, Tina French Nielsen og Mads Duedahl var fraværende. Beslutning: Til orientering. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 12 af 50

6 Sagsbeskrivelse Med baggrund i regeringens udspil Ét Danmark uden parallelsamfund har Folketinget vedtaget ændringer til dagtilbudsloven, dels om bedre fordeling i daginstitutioner og dels om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder. Begge ændringer gennemgås i det følgende i forhold til Aalborg Kommune. Transport-, Bygge og Boligministeriet udgiver hvert år i december en liste over udsatte boligområder. Listen over udsatte boligområder omfatter almene boligområder med mindst beboere, hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt: 1. Andelen af beboere i alderen årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år. 2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 3. Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. 4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. I Aalborg Kommune er der kun ét udsat boligområde - Sundby Hvorup Boligselskabs afd som dækker over dele af Arkildsdal, Vikingevej, Strubjerg og Vangen i Nørresundby. Der bor godt personer i området. Der er ingen daginstitutioner i selve det udsatte boligområde, men flere daginstitutioner, som grænser op til. Bedre fordeling i daginstitutioner Med lovændringen skal Aalborg Kommune sikre, at kommunale og selvejende daginstitutioner maksimalt nyoptager 30% børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår pr. institution. Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2019, og kommuner og daginstitutioner skal leve op til lovens krav den 1. januar Hermed har kommunen 1 år til at leve op til kravene, eller søge dispensation hvis det findes nødvendigt. Privatinstitutioner skal også sikre, at de maksimalt nyoptager 30% børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår. Én gang årligt skal privatinstitutionerne oplyse kommunen om, hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder, der er optaget i institutionen i løbet af kalenderåret. Privatinstitutioner der nyoptager mere end 30% børn fra udsatte boligområder om året, skal henholdsvis have opsagt deres driftsaftale eller tilbagekaldt deres godkendelse. Det skal bemærkes, at børn, der optages i et obligatorisk læringstilbud, vil indgå i beregningen af de 30%. Lovændringen medfører også, at forældre der får tilbudt en plads i en daginstitution, som er beliggende i et udsat boligområde, samtidig skal have tilbud om plads i en daginstitution uden for området. Denne regel er pt. ikke aktuel for Aalborg Kommune, da der ikke er daginstitutioner i det udsatte boligområde. Der er i alt 128 børn fra det udsatte boligområde, som fordeler sig på 17 vuggestuer og daginstitutioner. Her ud over er der børn, som går i dagpleje eller er i private pasningstilbud. Status på andelen af børn i daginstitutioner, som kommer fra det udsatte boligområde: Andel af børn fra udsat boligområde i Børn fra udsat Pladser i Procent daginstitutioner område pr daginst. pr Børnehuset Løvvangen ,0% Børnehuset Løvbakken ,8% Børnehuset Troldereden ,2% Vuggestuen Hvorup Kirkevej ,0% Der er således tre daginstitutioner som aktuelt ligger over grænsen på 30% børn fra det udsatte boligområde. Det er dog vigtigt at bemærke, at der netop er sket en større ændring i området, idet den private institution Børnenes Akademi 1, Strubjerg 163, lukkede med øjebliklig virkning primo april. Det medførte, at Aalborg Kommune fra dag til dag var forpligtet til at anvise plads til 31 børn. Det har givet et Møde den kl Side 23 af 50

7 yderligere pres på de omkringliggende daginstitutioner og også betydet, at deres andel af børn fra det udsatte boligområde er steget betydeligt. F.eks. er andelen i børnehuset Løvvangen steget fra 68,9% til 80,0% og børnehuset Løvbakken fra 31,3% til 53,8%. Mulighed for dispensation Hvis der foreligger helt særlige forhold, kan kommunen søge Børne- og Socialministeriet om dispensation fra reglerne. Dispensationen kan søges i forhold til én daginstitution - eller flere daginstitutioner - hvis de samme forhold og tiltag er de samme. Der vil som udgangspunkt kunne gives dispensation for en periode på op til 5 år. Blandt de særlige forhold, som nævnes for at kunne få dispensation, er, at det udsatte boligområde inden for en kort årrække ikke forventes at være på listen over udsatte boligområder, eller at området ligger lige på grænsen, og derfor løbende vil falde af og komme på listen. I forhold til det udsatte boligområde i Løvvangen er der flere forhold, der peger på, at boligområdet vil falde af listen inden for en kort årrække, eller i det mindste ligger på grænsen til det: Boligområdet opfylder nu kun 2 af de 4 parametre for at stå på listen mod tidligere 3 parametre Disse 2 parametre viser en faldende tendens i 2018 i forhold til 2017 og ligger tæt på grænsen Der er igangværende boligsociale indsatser, som understøtter den positive udvikling. På baggrund af ovenstående foreslår forvaltningen, at der søges om dispensation i forhold til de daginstitutioner, der har over 30% børn fra det udsatte boligområde, dvs. Børnehuset Løvvangen, Børnehuset Troldereden og Børnehuset Løvbakken. Ansøgning om dispensation skal indsendes senest 3 måneder inden ikrafttræden den 1. januar For at styrke institutionsstrukturen i området og samtidig understøtte intentionerne i loven, foreslår forvaltningen, at der foretages ombygning og etablering af nye pladser som beskrevet nedenfor - uagtet om der gives dispensation fra reglerne, eller om området falder ud af listen. Forslagene om ændringer skal også ses i lyset af, at den private børnehave Børnenes Akademi 1 netop er lukket, hvilket generelt har øget presset på pladserne i området. Forslag om etablering af nye pladser Antallet af 0-2 årige forventes at stige de kommende fire år. Sammenholdt med, at det er vanskeligt at rekruttere dagplejere i de centrale byområder foreslås det, at omdanne børnehuset Løvvangen til vuggestue. På grund af den generelt store efterspørgsel efter vuggestuepladser vil børnehuset Løvvangen blive mere attraktiv, også for forældre som bor uden for boligselskabets afdeling 12, og dermed vil der kunne opnås en anden sammensætning af børnegruppen. Det forventes, at børnehuset Løvvangen kan ombygges til en 40-børns vuggestue, hvilket er en udvidelse af kapaciteten på 28 pladser. Samtidig vil antallet af børnehavepladser blive reduceret med 30 pladser, som derfor skal etableres i andre lokaler i området. I den forbindelse har Familie- og Socialforvaltningen overtaget lejemålet Gl. Kongevej 36 fra Skoleforvaltningen med henblik på at ombygge ejendommen til en ny 3-5 års institution med pladser. Ejendommen rummer i dag DUS-lokaler, som påtænkes flyttet til Nr. Uttrup skole. Udgifterne til ombygning af børnehuset Løvvangen til vuggestue er beregnet til 2,5 mio. kr. Udgifterne til etablering af børnehave på Gl. Kongevej 36 er beregnet til 6,0 mio. kr. Hertil kommer finansiering af husleje. Der er på landsplan afsat 200 mio. kr. i en lånepulje til bl.a. nedrivning eller flytning af daginstitutioner i udsatte boligområder. Aalborg Kommune kan dog ikke komme i betragtning til lånepuljen, da børnehuset Løvvangen ikke ligger inden for det udsatte boligområde. Forslaget om ombygning og etablering af de to institutioner bliver derfor en sag til budget Obligatorisk læringstilbud til 1-årige Det obligatoriske læringstilbud består i, at alle børn som bor i et udsat boligområde, og som ikke allerede er optaget i en kommunal daginstitution eller dagpleje, en selvejende daginstitution eller en privat daginstitution, skal have et obligatorisk læringsilbud på 25 timer om ugen, når barnet fylder 1 år. Det obligatoriske læringstilbud omfatter dermed også børn hos private børnepassere. Møde den kl Side 34 af 50

8 Børnene skal forblive i tilbuddet, indtil kommunen gennemfører sprogvurdering af børn i enten 2- eller 3-årsalderen, medmindre barnet i løbet af perioden er blevet optaget i et almindeligt dagtilbud. Lovændringen træder i kraft den 1. juli Læringstilbuddet er ikke i sig selv et dagtilbud, selvom det foregår i et dagtilbud. Det adskiller sig bl.a. ved at være på 25 timer om ugen, at kommunen skal placere timerne jævnt over ugen og sådan, at det mest muligt er, når børnene er vågne. Tilbuddet er gratis for forældrene, som dog skal medbringe eller betale for f.eks. frokost og bleer. Forældre har mulighed for selv at stå for indsatsen, hvis den står mål med det obligatoriske læringstilbud. Dette skal sikres gennem kommunalt tilsyn inden for den første måned. Tilsynet skal lægge særlig vægt på begge forældres sproglige kompetencer, f.eks. at de svarer til 9. klasses afgangsprøve i dansk eller prøve i Dansk 3. Hvis den gør det, skal der ikke foretages flere tilsynsbesøg. Som led i det obligatoriske læringstilbud skal der på et tidligt tidspunkt efter optagelsen iværksættes intensive og målrettede forløb, med henblik på at udvikle barnets danske sprog og generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner og højtider samt demokratiske normer og værdier. Der er ikke fastsat krav til omfanget af forløbene, men de kan f.eks. ligge på 10 timer pr. uge i 10 uger. Forløbene skal ligeledes indeholde en indsats i forhold til begge barnets forældre, i forhold til at understøtte deres børns sproglige udvikling og løbende læring, gennem f.eks. deltagelse i aktiviteter i dagtilbuddene. Der skal således være helt tydelige forventninger til forældrene og deres rolle. Begge barnets forældre er forpligtet til at deltage, også selv om de ikke bor sammen. Forløbene kan f.eks. have et omfang og varighed på 6 timer om ugen i en periode på 3 uger. De kan iværksættes som forløb i hold eller for enkelte forældrepar. Børne- og Socialministeriet vil udvikle et program for forløbene for børn og forældre til at understøtte kommunernes arbejde. Programmerne består bl.a. af vejledende og inspirerende materialer med forslag til forløb og aktiviteter, kompetenceløft af personalet, vejledning fra praksiskonsulenter og ekstra timer til personale. Forvaltningen påtænker at følge ministeriets materiale, men da dette endnu ikke foreligger, kan det være en udfordring i forhold til at overholde starttidspunktet den 1. juli Kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke deltager i samarbejdet omkring deres barn i det obligatoriske læringstilbud. Ikke i pasning Status på antal 1-årige i det udsatte boligområde: Antal 1-årige pr årige i alt Daginst. og Privat børne- Dagpleje passer Vangen Arkilsdal Strubjerg Vikingevej Total Aalborg i alt I forhold til ovenstående status ville der aktuelt være 9 børn, som skulle have et obligatorisk læringstilbud, hvilket giver et fingerpeg om omfanget af det potentielle behov. Der er i loven indsat en overgangsordning, så læringstilbuddet kun omfatter børn, som fylder 1 år efter lovens ikrafttræden den 1. juli Der gives i loven ikke mulighed for dispensation i forhold til de obligatoriske læringstilbud. Dog vil kravet bortfalde, såfremt boligområdet falder af listen over udsatte boligområder. Dialog med forældrene Forvaltningen vil fremover tage kontant til de pågældende forældre, som står til at skulle have et obligatorisk læringstilbud, med henblik på dialog om muligheden for at børnene bliver indskrevet i et dagtilbud på Møde den kl Side 45 af 50

9 almindelige vilkår. Dermed vil tilbuddet om obligatorisk læringstilbud bortfalde. Forvaltningen forventer, at denne dialog vil medføre, at behovet for etablering af obligatoriske læringstilbud reduceres væsentligt. Skulle der blive behov for obligatoriske læringstilbud, foreslår forvaltningen, at de kan oprettes i to daginstitutioner i dagtilbud Nørresundby efter nærmere afklaring i ledergruppen og i LMU i dagtilbud Nørresundby. Der vil være opmærksomhed på de afledte konsekvenser for de pågældende institutioner. Derfor skal placeringen også ses i sammenhæng med de påtænkte renoveringsopgaver i området. Økonomi Såfremt der etableres obligatoriske læringstilbud samt målrettede forløb for forældrene, forventes det, at kommunen får hel eller delvis kompensation for udgiften. Dette er dog ikke afklaret. Møde den kl Side 56 af 50

10 Punkt 3. Godkendelse af tillægsbevilling som konsekvens af finanslovsaftalen - afskaffelse af affaldsadministrationsgebyr for virksomheder Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der til sektor Miljø og Plan gives tillægsbevilling fra 2019 på 4,8 mio. kr. i mindreindtægter til dækning af manglende finansiering af affaldsadministrationsgebyret, således Miljø- og Energiforvaltningen fortsat kan løse lovpligtige opgaver som beskrevet i sagsbeskrivelsen. Daniel Borup var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der til hovedkonto 7, Renter, tilskud, udligning, skatter mv., gives en tillægsbevilling på 1,3 mio. kr. i merindtægt (DUT-regulering). Den samlede merudgift og merindtægt medfører et træk på kassebeholdningen på 3,5 mio. kr. Hans Henrik Henriksen, Tina French Nielsen og Mads Duedahl var fraværende. Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 17 af 50

11 Sagsbeskrivelse Punktet blev behandlet på Budgetforligspartiernes møde den 8. april 2019 (punkt 2), hvor det blev tiltrådt, at der gives tillægsbevilling fra 2019 på 3,5 mio. kr. til dækning af manglende finansiering af affaldsadministrationsgebyr. I forbindelse med finanslovsaftalen fra den 30. november 2018 blev aftaleparterne enige om, at afskaffe affaldsadministrationsgebyret for virksomheder fra den 1. januar Den 20. december 2018 blev Lovforslag nr. L 119 af 5. december 2018 vedtaget, med ikrafttræden 1. januar Det betyder, at kommunalbestyrelserne pr. januar 2019 ikke længere må opkræve et generelt administrationsgebyr hos virksomheder. Desuden er en række bekendtgørelser tilrettet ved samme lejlighed.1 Ophævelsen af gebyrbestemmelsen betyder, at de opgaver, som hidtil kunne dækkes af administrationsgebyret for virksomheder, fremover ikke må gebyrfinansieres. Af finanslovsaftalen fremgår det, at kommunerne samlet opkræver i størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt via administrationsgebyret, og det er vurderet, at ca. 50% går til administration. I Aalborg Kommune udgør andelen til administration i størrelsesorden 3%. I Finansloven er der afsat en ramme på op til 50 mio. kr. årligt til at afskaffe administrationsgebyret. Ud af de 50 mio. kr. er ca. 12 mio. kr. årligt reserveret til statslige databaser, der hidtil har været finansieret af kommunerne. Det betyder, at ca. 38 mio. kr. går til kommunerne samlet via DUT. Heraf forventes Aalborg Kommune at modtage i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. pr. år, som forventes at tilfalde Miljø- og Energiforvaltningen. Lovforslaget har været i økonomisk høring frem til 7. januar 2019, og DUT-forhandlinger mellem KL og Energi- Forsynings- og Klimaministeriet forventes ifølge Energistyrelsen påbegyndt primo Ifølge Energistyrelsen igangsættes der i januar 2019 et arbejde om udarbejdelse af regler om fremtidig gebyrfinansiering af konkrete anvisninger og anmeldelse og dokumentation af jordflytninger. Indtil disse regler er på plads, skal omkostninger til konkrete anvisninger og anmeldelse og dokumentation af jordflytninger dækkes af de midler, som tildeles via Finansloven. Jordflytninger udgør imidlertid kun en del af de opgaver, som kommunen skal løse. Loven gør op med princippet om, at affaldshåndtering ikke må skattefinansieres, og de opgaver, der flyttes til det skattefinansierede område med loven, vil således ikke længere være under principperne om hvile-i-sigselv og forureneren-betaler-princippet. Opgaver der tidligere blev dækket af administrationsgebyret for virksomheder Administrationsgebyret for virksomheder er i Budget 2019 forudsat opkrævet hos ca virksomheder. Gebyret dækker omkostningerne til: Myndighedsbehandling af jordflytninger (anmeldelse, dokumentation, anvisning) Myndighedsbehandling af byggeaffald (anmeldelse, dokumentation, anvisning) Konkrete anvisninger om håndtering af affald fra virksomheder Omkostninger forbundet med administration af anvisningsordninger for virksomheder Planlægning herunder udarbejdelse af affaldshåndteringsplan Regulativfastsættelse Administration 1 Bekendtgørelse om affald (Miljø- og Fødevareministeriet), som ophæver gældende bekendtgørelse om affald og erstatter dele af denne bekendtgørelse som led i en opdeling af denne. Bekendtgørelse affaldsregulativer, gebyrer og aktører mv., som erstatter dele af gældende bekendtgørelse om affald som led i en opdeling af denne, og som ophæver det generelle administrationsgebyr for virksomheder og gebyrfinansiering af NSTAR. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet (Miljø- og Fødevareministeriet), som ophæver gebyrfinansiering af ADS. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. Møde den kl Side 28 af 50

12 Statens affaldsdata- og regulativsystem Information om affaldshåndtering Omkostninger til rådgivning fra advokater og konsulenter Kapacitetsgebyr i forbindelse med pligten til at lave ordninger for farligt affald. De opgaver, der tidligere var omfattet af administrationsgebyret, er med undtagelse af information om affaldshåndtering, opgaver som kommunen skal løse. Eksempelvis skal flytning og håndtering af forurenet jord og byggeaffald anmeldes og anvises efter et fastlagt regelsæt, som medvirker til at fjerne forureninger, hvor den udgør en skade for mennesker, miljø og grundvand samt drikkevand. Derfor er det afgørende, at jord- og affaldsstrømme styres, så opgravet jord og byggeaffald håndteres korrekt og ikke efterfølgende placeres uhensigtsmæssigt, så der skabes nye forureninger af f.eks. drikkevand eller fare for sundhedsskadelig kontakt. Sker det ikke, kan det have store sundhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser for samfundet. Det skal bemærkes, at der for branchens virksomheder kan være store økonomiske gevinster forbundet ved at bortskaffe forurenet jord og byggeaffald ulovligt, for eksempel ved at bortskaffe forurenet jord og byggeaffald som værende mindre forurenet. I forhold til myndighedsbehandling af byggeaffald, pålægges bygherrer at kortlægge/screene bygninger for indholdet af miljøfremmede stoffer (PCB, tungmetaller, asbest mm.), inden nedrivning og renovering af bygninger og anlæg kan finde sted. Formålet med denne screening er at fjerne de miljøfremmede stoffer i forbindelse med den efterfølgende sanering af bygningen (afrensning af murværk, udsortering af affaldsfraktioner mm.) inden selve nedrivningsarbejdet påbegyndes. Opgaverne med forurenet jord og bygningsaffald er forankret miljølovgivningen og skal sikre, at de miljøfremmede stoffer fjernes, så større mængder af jord og byggeaffald herefter kan genanvendes. Der er erfaringsmæssigt mange aktører involveret i disse sager (bygherre, entreprenør, vognmand, modtageranlæg, rådgiver, analyselaboratorier), og det er en stor opgave for Miljø- og Energiforvaltningen at sikre, at den nødvendige fjernelse af de miljøfremmede stoffer fra jord og byggematerialerne reelt finder sted, og der ikke i stedet for sker en fortynding, hvor de miljøfremmede stoffer indgår i det genanvendelige materiale og derved spredes ukontrollerbart. Myndighedsbehandling af jordflytninger og byggeaffald er eksempler på opgaver, der sikrer en god erhvervsservice og hurtig sagsbehandling (én indgang). Disse opgaver er essentielle, dels for at sikre en miljømæssig forsvarlig håndtering, og dels for at understøtte den øgede byggeaktivitet i kommunen, herunder byudviklingen af gamle erhvervsarealer, og dermed bidrage til opfyldelse af Aalborg Kommunes erhvervsstrategi. Desuden er planlægningsopgaver som udarbejdelse af affaldsplan og affaldsregulativ opgaver, der skal udføres, og er med til at understøtte rettidighed og samskabelse, og at der er en professionel, helhedsstænkende og tværfaglig sagsbehandling. Information, oplysning og kommunikation om affald er ikke en lovbestemt opgave, men en opgave som er vigtig for at sikre virksomhedernes ageren i forhold til øget genanvendelse, cirkulær økonomi, grøn omstilling mm. Opgaven har størst effekt, når den løses lokalt i kommunerne for at sikre en lokal forankring, og at informationen er tilpasset de konkrete forhold i lokalområdet. I Aalborg Kommune har der været dialog med og information til virksomheder i forbindelse med sagsbehandling og tilsyn. Det skal bemærkes, at opgaven vedrørende information, oplysning og kommunikation er marginal i forhold til de opgaver, der skal udføres. Økonomi I Budget er de årlige udgifter til at løse opgaverne omfattet af administrationsgebyret, beregnet til ca. 6,8 mio. kr. Som beskrevet tidligere forventes Aalborg Kommune at modtage i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. via DUT-midler. Når der tages højde for de 1,3 mio. kr., samt de udgifter, der bortfalder, når gebyret ikke længere skal opkræves (udgifter til administration og statens databaser), betyder det, at Miljø- og Energiforvaltningen fra 1. januar 2019 mangler i størrelsesordenen 3,5 mio. kr. pr. år. De 3,5 mio. kr. pr. år svarer til ca. 5% af forvaltningens skattefinansierede budgetramme, når denne korrigeres for bidrag til Møde den kl Side 39 af 50

13 Nordjyllands Beredskab. Til sammenligning kan det nævnes, at Miljø- og Energiforvaltningens omprioriteringsbidrag på 1,5% i 2019 udgør kr. Samlet oversigt over økonomiske konsekvenser i : Bortfald af gebyrer 6,8 mio. kr. Kompensation DUT * -1,3 mio. kr. Udgift til opkrævning af gebyr -0,1 mio. kr. Udgift til affaldsdatasystem -0,2 mio. kr. Bidrag til fællesudgifter ved Renovation** -1,7 mio. kr. Manglende finansiering pr. år 3,5 mio. kr. * Forventet ** Udgiften skal i stedet finansieres ved brugerbetaling via de øvrige affaldsordninger. Samtidig er der ultimo 2018 et akkumuleret merforbrug i forbindelse med varetagelsen af opgaverne. Det akkumulerede merforbrug forventes at udgøre 1,3 mio. kr. ved udgangen af 2018 og vil blive regnskabsforklaret i forbindelse med aflæggelse af forvaltningens regnskab for Eventuel afskaffelse af affaldsadministrationsgebyret, var et af de kendte elementer ved byrådets godkendelse af budget Det er i størrelsesordenen 6-6,5 årsværk hos Miljø- og Energiforvaltningen, der er beskæftiget med opgaver omfattet af affaldsadministrationsgebyret. Ifølge Energistyrelsen igangsættes der i januar 2019 et arbejde om udarbejdelse af regler om fremtidig gebyrfinansiering af konkrete anvisninger og anmeldelse og dokumentation af jordflytninger. Hvis disse regler vedtages, skal byrådet efterfølgende fastsætte gebyrer, og en del af udgifterne vil til den tid kunne dækkes via det nye gebyr. Indtil disse regler er på plads og nye gebyrer vedtaget, skal omkostninger til konkrete anvisninger og anmeldelse og dokumentation af jordflytninger dækkes af de midler, som tildeles via finansloven. Jordflytninger udgør imidlertid kun en del af de opgaver, som kommunen skal løse. Som følge, af at kompensationen på ca. 1,3 mio. kr. ikke svarer til den manglende finansiering, vil der være opgaver der, såfremt Miljø- og Energiforvaltningen ikke modtager den manglende finansiering, ikke kan løses indenfor Miljø- og Energiforvaltningens budget. Konsekvensen vil således være, at virksomheder vil opleve lange og stigende sagsbehandlingstider, da Miljø- og Energiforvaltningen alene vil have ressourcer til at løse ca. 25% af de sager forvaltningen modtager. Desuden vil der være sager vedrørende anmeldelser af jord og byggeaffald der - i strid med lovgivningen - ikke bliver behandlet, med risiko for nye forureninger som følge af, at jorden og byggeaffaldet ikke håndteres korrekt. Eksempelvis kan byggeaffald med asbest og PCB risikere at ende i genanvendelsesprojekter, med risiko for forurening af drikkevand, natur- og boligområder. Konsekvensen vil desuden være, at Miljø- og Energiforvaltningen ikke kan leve op til Aalborg Kommunes erhvervsstrategi og til at opretholde den nuværende erhvervsservice, så der fortsat er en rimelig sagsbehandlingstid bl.a. i forhold til byggeaffaldssager og flytning af jord samt én indgang til kommunen, da der ikke vil være ressourcer til at opretholde den eksisterende bemanding på området. Ligeledes vil konsekvenserne være en væsentlig svækkelse af miljøindsatsen overfor affaldsbranchen med mere. Sammenfatning Ny lovgivning vedtaget den 20. december 2018 betyder, at affaldsadministrationsgebyret for virksomheder afskaffes fra 1. januar Der vil således mangle i størrelsesordenen 3,5 mio. kr. pr. år svarende til ca. 5% af Miljø- og Energiforvaltningen skattefinansierede budget, når der korrigeres for betaling til Nordjyllands Beredskab. For at leve op til lovgivningen, og for desuden at sikre, at det nuværende serviceniveau overfor erhvervslivet i forhold til myndighedsopgaver på bl.a. jord- og byggeaffald kan fastholdes, foreslås det, at der gives en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. pr. år fra Møde den kl Side 410 af af 550

14 Budgetmæssige konsekvenser DRIFT 2019 Udgifter Indtægter kr Sektor: Miljø og Plan By- og LandMiljø Regulering af manglende gebyrindtægter/mindreindtægt Fællesudgifter, gebyropkrævning mv Ændring i alt - drift FINANSIERING 2019 Udgifter Indtægter kr Tilskud, udligning og skatter Udligning og generelle tilskud Ændring i alt finansiering Samlet kassetræk Møde den kl Side 511 af af 550

15 Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup vedtages endeligt, høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedlagte forslag, at byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse, og at indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 33, ophæves. Daniel Borup var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen, Tina French Nielsen og Mads Duedahl var fraværende. Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 12 af af 650

16 Sagsbeskrivelse godkendte den 26. november 2018 (punkt 9) forslag til revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup (1. behandling). Planforslaget omfatter indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i område med særlige drikkevandsinteresser nr (OSD 1476), Hvorup, herunder 3 almene vandværker, der indvinder fra 5 kildepladser, jf. bilag 2. Vandværkerne i området har tilsammen tilladelse til at indvinde ca. 1,65 mio. m 3 grundvand årligt. Vandværkerne forsyner borgerne i Nørresundby-området med drikkevand. Nordjyllands Amt vedtog en indsatsplan for Hvorup-området i oktober Revisionen af den eksisterende indsatsplan gennemføres bl.a. på baggrund af ændrede indvindingstilladelser til vandværkerne, samt at det fælles indvindingsopland er blevet genberegnet. Ved genberegningen af indvindingsoplandet har udformningen dermed ændret sig. Det generelle formål med indsatsplanlægning er at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. I indsatsplanerne beskrives de aktiviteter, der er vurderet nødvendige for at beskytte grundvandet. Aktiviteterne er fordelt mellem vandværkerne og kommunen og rækker fra gennemførelse af indsatsplanens målsætninger for nitrat og pesticider gennem dyrkningsrestriktioner, anvendelse af planens retningslinjer i den kommunale sagsbehandling og til gennemførelse af informationskampagner i byerne omkring risikoen for forurening af grundvandsressourcen, jf. forslag til indsatsplan for OSD 1476, Hvorup. Grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning. Staten udpeger bl.a., hvilke områder, der er sårbare over for nitrat samt inden for hvilke områder, der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet (indsatsområder). Aalborg Kommunes fastlæggelse af områder, der skal beskyttes mod forurening, udspringer af princippet om, at stor beskyttelse tæt ved boringerne giver en hurtigere effekt og påvirker færrest mulige lodsejere, frem for en mere moderat indsats over et større område. Planforslaget bygger på Aalborg Kommunes målsætning om at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. For at opfylde denne målsætning er der i planforslaget fastlagt målsætninger for nitrat og miljøfremmede stoffer. Deklarationer og gældende indsatsplan Nordjyllands Amt vedtog i 2005 en indsatsplan for Hvorup-området. Foreningen Grundvandsamarbejde Aalborg har på baggrund af indsatsplanen tinglyst dyrkningsdeklarationer på arealer omkring Lindholm Vandværk, Voerbjergvej og Kammerdalen. Der gennemføres ikke yderligere beskyttelse via dyrkningsrestriktioner ved de to kildepladser, mens de indgåede aftaler og pålæg om dyrkningsrestriktioner fastholdes, jf. bilag 2. I forbindelse med vedtagelsen af forslag til indsatsplan for OSD 1476, Hvorup ophæves Nordjyllands Amts indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 33. Beskyttelseszoner Der er i planforslaget fastlagt beskyttelseszoner for de vandværker, hvor der skal gennemføres en langsigtet grundvandsbeskyttelse af grundvandet mod nedsivning af nitrat og miljøfremmede stoffer. Behovet for beskyttelse er ved hvert enkelt vandværk fastlagt ud fra en konkret vurdering af sårbarhed, vandkvalitet samt arealanvendelsen m.m. Lindholm Vandværks to kildepladser - Voerbjergvej og Kammerdalen er allerede beskyttet med tinglyste dyrkningsdeklarationer. Disse deklarationer fastholdes som beskyttelseszone. Aalborg Vand, Hvorup Syd og Nr. Uttrup Vandværk beskyttes over for nitrat og miljøfremmede stoffer herunder pesticider inden for kildepladszonen. Her gennemføres grundvandsbeskyttelsen ved tinglysning af dyrkningsrestriktioner, som jf. indsatsplanens målsætninger betyder, at det skal sikres, at den maksimale udvaskning af nitrat fra rodzonen på matrikelniveau ikke overstiger 25 mg/liter samt ingen anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer. Samlet set udgør beskyttelseszonerne, hvor der skal beskyttes over for nitrat og miljøfremmede stoffer, 127 hektar, hvor størstedelen af arealerne ejes af Forsvarsministeriet og den resterende del er by-område. Beskyttelseszonerne omfatter dermed ikke landbrugsarealer med jord i omdrift. Møde den kl Side 213 af af 650

17 Det er vandværkerne, der skal forhandle aftaler om dyrkningsrestriktioner med de berørte lodsejere. Vandværkerne arbejder for at opnå frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner med lodsejerne. Hvis ikke der kan opnås en frivillig aftale, gennemfører Aalborg Kommune påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 26a. I Hvorup-området er det Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, der forhandler aftaler på vegne af vandværkerne. På Lindholm Vandværk, Vikingevej er vandværkets indsatser rettet mod det byområde, der ligger i kildepladszonen, jf. bilag 2. Ved dette vandværk skal der ikke gennemføres langsigtet grundvandsbeskyttelse via dyrkningsrestriktioner, hvilket er årsagen til, at der ikke er fastlagt en beskyttelseszone for dette vandværk. Det skyldes, at der er størst risiko for, at de potentielle forureningskilder i byområdet forurener kildepladsen. Grundvandsressourcen Indvindingen på Nørresundby Kridtø er begrænset af grundvandsressourcens størrelse. De almene vandværkers årlige indvindingsmængde samt grundvandssænkningen i Lindholm Søpark giver en aktuel overudnyttelse af grundvandsressourcen. Den begrænsede ressource i området er med til at understøtte behovet for grundvandsbeskyttelse. Offentlighedsfasen Forslag til revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup har været i offentlig høring fra den 3. december 2018 til 4. marts Forslaget er blevet fremsendt til eksterne myndigheder, Grundvandsrådet samt alle lodsejere med arealer inden for indvindingsoplandet. I høringsperioden blev der afholdt et offentligt møde den 31. januar 2019, hvor borgerne blev orienteret om indsatsplanen og dens betydning. Der er foretaget enkelte tekniske rettelser i indsatsplanen. Bl.a. har Lindholm Vandværk fået en ny boring, som erstatning for en eksisterende boring. Boringen er tilføjet i relevante afsnit i indsatsplanen, men har ikke medført ændringer i planens indsats samt områdeafgrænsninger. Høringssvar I offentlighedsfasen er der indkommet høringssvar fra landbrugsorganisationer (2 stk.), private lodsejere (1 stk.), vandværk (1 stk.) og offentlige myndigheder (1 stk.). Høringssvarene fra landbrugsorganisationerne sætter bl.a. spørgsmålstegn ved kommunens grundlag for at indføre restriktioner over for sprøjtemidler, balancen mellem forsigtigheds- og proportionalitetsprincip i de foreslåede indsatser samt gør opmærksom på vigtigheden af fuld erstatning. Den private lodsejer ønsker sine arealer fjernet fra indsatsområder, således at de ikke fremadrettet risikerer at blive berørt af dykningsrestriktioner. Miljøstyrelsen har bemærkninger til indsatsen omkring overvågning af grundvandsressourcen. De indkomne høringssvar har ikke medført forslag til ændringer i planen. Det er Aalborg Kommunes opgave at vedtage indsatsplaner, som varetager konkrete behov for beskyttelse som supplement til statens godkendelsesordning for pesticider og generelle tiltag i forhold til nitrat. Indsatsplanerne skal sikre, at vandværkerne også i fremtiden kan indvinde rent grundvand. Det er forvaltningens opfattelse, at indsatserne er i overensstemmelse med en konkret vurdering af behovet for beskyttelse samt lovgivningen på området. Planen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivninger og vejledninger. De indkomne høringssvar fremgår i deres fulde længde i bilag 4. I bilag 3 er alle høringssvarene refereret, og Aalborg Kommunes bemærkninger til samt forslag til svar på de enkelte indsigelser fremgår. Grundvandsrådet Grundvandsrådet er i møde den 21. marts 2019 blevet orienteret om de væsentligste indkomne høringssvar. Referatet fra grundvandrådsmødet er vedlagt som bilag 5. Pålæg af dyrkningsrestriktioner Møde den kl Side 314 af af 650

18 vedtog i møde den 10. oktober 2011 (punkt 3) at udvise vilje til pålæg af dyrkningsrestriktioner inden for de områder, hvor der pr. denne dato forelå en vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Det fremgik ligeledes af indstillingen, at Miljø- og Energiforvaltningen fremover i indstillinger, til godkendelse af nye indsatsplaner, vil indstille, at byrådet ligeledes udtrykker vilje til pålæg i det aktuelle område. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og/eller pesticider. Pålæg af dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a svarer til en ekspropriation. Fortjenesten, der er indvundet ved modtagelse af en erstatning i anledning af ekspropriation, er skattefri efter 11, 1. punkt i Ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens 11, 2. punkt, også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Det er således ikke et krav, at der er foretaget en formel ekspropriation af den pågældende ejendom. Det følger af meddelelse fra SKAT, at betingelserne for at ekspropriere ejendommen skal være opfyldt på aftaletidspunktet. SKAT oplyser, at der skal foreligge ekspropriationshjemmel til det pågældende formål, og det må kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale. Ekspropriationshjemmelen er til stede, når der er vedtaget en indsatsplan for området, mens viljen til ekspropriation kræver en byrådsbeslutning. Økonomi Nogle af de kommunale indsatser i planforslaget vil give en øget udgift i kommunen. Aalborg Kommune har vurderet, hvilke økonomiske konsekvenser vedtagelsen af indsatsplanen vil få for Aalborg Kommune, jf. bilag 6. Der er nogle kommunale indsatser, som vil medføre en øget udgift til sagsbehandling eller anlæg, hvor det ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at vurdere udgiften. Af forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Hvorup fremgår det, at der skal føres tilsyn med boringer beliggende inden for indvindingsoplandet og følges op, hvis ikke boringerne lever op til gældende lovkrav. Ved vedtagelsen af Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse, Hvorup vil det betyde en øget engangsudgift til sagsbehandling i Miljø- og Energiforvaltningen på omkring kr. Der er pt. ikke afsat midler til at dække ovennævnte udgift. Opgaven vil indgå i den fremtidige prioritering. Det videre forløb Når indsatsplanen er vedtaget, vil alle berørte lodsejere og andre berørte parter få et brev med information om vedtagelse samt indholdet af planen. Når en indsatsplan er vedtaget, kan den ikke påklages til højere administrativ myndighed. Konkrete afgørelse med baggrund i indsatsplanen kan påklages. Digital indsatsplan En PDF-version af indsatsplanen er vedlagt som bilag 1. I PDF-versionen er det ikke muligt at klikke på links, og det er dermed heller ikke muligt at se alle bilag. Den digitale version af indsatsplanen med alle bilag kan ses via følgende web-adresse - Samlet vurdering I de indkomne høringssvar fra lodsejer, landbrugsorganisationer og Miljøstyrelsen er der stillet en række spørgsmål, som er besvaret i bilag 3. Høringssvarene har ikke medført forslag til ændringer i planen. I planen fastlægges de aktiviteter, der er vurderet nødvendige for at beskytte grundvandet. Ansvaret for aktiviteterne er fordelt mellem vandværkerne og kommunen og rækker fra gennemførelse af indsatsplanens målsætninger for nitrat og pesticider gennem dyrkningsrestriktioner, anvendelse af planens retningslinjer i den kommunale sagsbehandling og til gennemførelse af informationskampagner i byerne omkring risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Gennemførelsen af indsatsplanen skal være med til at sikre, at der både nu og på lang sigt kan leveres rent drikkevand til borgerne i Aalborg Kommune. Møde den kl Side 415 af af 650

19 På baggrund heraf anbefaler Miljø- og Energiforvaltningen, at planen vedtages, høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedlagte forslag, byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner, og at Nordjyllands Amts indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 33, ophæves. Møde den kl Side 516 af af 650

20 Bilag: Bilag 1- Udkast til revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Bilag 2 - Oversigtskort Bilag 3 - Indkomne høringssvar med Miljø- og Energiforvaltningens forslag til besvarelse (Indsatsplan for OSD for OSD 1476, Hvorup) Bilag 4 - Indkomne høringssvar i deres fulde længde (Hvorup) Bilag 5 - Referat af møde i Grundvandsrådet den 21. marts 2019 Bilag 6- Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1476, Hvorup - Økonomiske konsekvenser for Aalborg Kommune Møde den kl Side 617 af af 650

21 Punkt 5. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup vedtages endeligt, høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedlagte forslag, at byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse, og at 3 indsatsplaner ophæves - indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 13, Hammer Bakker og Tylstrup (med undtagelse af indsatsplanen gældende for Horsens-Langholt Vandværk); Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Hammer Bakker Vandforsyningsselskab og Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk. Daniel Borup var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen, Tina French Nielsen og Mads Duedahl var fraværende. Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 18 af af 650

22 Sagsbeskrivelse godkendte den 26. november 2018 (punkt 10) forslag til revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup (1. behandling). Planforslaget omfatter indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i område med særlige drikkevandsinteresser nr (OSD 1475), Hammer Bakker og Tylstrup, herunder 9 almene vandværker, der indvinder fra 16 kildepladser, jf. bilag 2. Vandværkerne i området har tilsammen tilladelse til at indvinde ca m 3 grundvand årligt. Vandværkerne forsyner Hammer Bakker og Tylstrup området med drikkevand. Nordjyllands Amt vedtog en indsatsplan for området i december 2006, og Aalborg Kommune vedtog to delindsatsplaner for Hammer Bakker Vandforsyningsselskab og Tylstrup Vandværk i henholdsvis oktober 2010 og marts Revisionen af de eksisterende indsatsplaner gennemføres bl.a. på baggrund af ændrede indvindingstilladelser til vandværkerne i området, genoptegning af indvindingsoplandene samt ny kortlægning fra staten. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er en plan, der beskriver, hvilke indsatser, der skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Planen angiver, hvem der er ansvarlig for gennemførelse af de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres. Planens formål er, gennem beskyttende aktiviteter, fortsat at sikre grundvandsressourcens fremtidige anvendelighed som drikkevand. Dette supplerer Aalborg Kommunes målsætning fra Vandforsyningsplan , vedtaget på byrådsmøde den 7. oktober 2013, om at sikre, at vandforsyningen i kommunen er baseret på rent grundvand uden brug af rensning. Grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning. Staten udpeger bl.a., hvilke områder, der er sårbare over for nitrat samt inden for hvilke områder, der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet (indsatsområder). Aalborg Kommunes fastlæggelse af områder, der skal beskyttes mod forurening, udspringer af princippet om, at stor beskyttelse tæt ved boringerne giver en hurtigere effekt og påvirker færrest mulige lodsejere, frem for en mere moderat indsats over et større område. Planforslaget bygger på Aalborg Kommunes målsætning om at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. For at opfylde denne målsætning er der i planforslaget fastlagt målsætninger for nitrat og miljøfremmede stoffer. Gældende indsatsplaner Nordjyllands Amt vedtog i 2006 en indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup-området. I forbindelse med vedtagelsen af nærværende indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup-området ophæves Nordjyllands Amts indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 13, Hammer Bakker og Tylstrup, dog med undtagelsen af den del af indsatsplanen der er gældende for Horsens-Langholt Vandværk. Samtidig aflyses de to delindsatsplaner Aalborg Kommune vedtog i 2010 og 2015 Delindsatsplan for Hammer Bakker Vandforsyningsselskab og delindsatsplan for Tylstrup Vandværk. Beskyttelseszoner Der er i planforslaget fastlagt beskyttelseszoner for de vandværker, hvor der skal gennemføres en langsigtet grundvandsbeskyttelse af grundvandet mod nedsivning af nitrat og miljøfremmede stoffer. Behovet for beskyttelse er ved hvert enkelt vandværk fastlagt ud fra en konkret vurdering af sårbarhed, vandkvalitet samt arealanvendelsen m.m. Ved de fleste vandværker har det vist sig, at den dominerende arealanvendelse i indvindingsoplandet har været gunstig i forhold til grundvandets nitratindhold, hvorfor der alene gennemføres beskyttelse over for miljøfremmede stoffer herunder pesticider. Ved disse vandværker er der gennemført en konkret vurdering af pesticidsårbarheden. Den konkrete sårbarhed over for pesticider danner baggrund for indsatsen over for miljøfremmede stoffer herunder pesticider. Der må derfor, jf. indsatsplanens målsætninger, ikke anvendes og håndteres miljøfremmede stoffer i de områder, hvor der skal tinglyses dyrkningsrestriktioner. De landbrugsarealer, der skal beskyttes over for miljøfremmede stoffer udgør 117 hektar og berører ca. 16 lodsejere. Indsatsen over for miljøfremmede stoffer suppleres med en overvågningsindsats, hvor bl.a. nitratindholdets udvikling løbende evalueres. Møde den kl Side 219 af af 650

23 Ved Gl. Sulsted Vandværk har der vist sig behov for at gennemføre grundvandsbeskyttelse over for både nitrat og miljøfremmede stoffer herunder pesticider. Her gennemføres grundvandsbeskyttelsen ved tinglysning af dyrkningsrestriktioner, som jf. indsatsplanens målsætninger betyder, at det skal sikres, at den maksimale udvaskning af nitrat fra rodzonen på matrikelniveau ikke overstiger 25 mg/liter samt ingen anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer. Samlet set udgør beskyttelseszonerne, hvor der skal beskyttes over for nitrat og miljøfremmede stoffer, 10 hektar og berører 2 lodsejere med jord i omdrift. Det er vandværkerne, der skal forhandle aftaler om dyrkningsrestriktioner med de berørte lodsejere. Vandværkerne arbejder for at opnå frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner med lodsejerne. Hvis ikke der kan opnås en frivillig aftale, gennemfører Aalborg Kommune påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 26a. I Hammer Bakker og Tylstrup-området er det Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, der forhandler aftaler på vegne af vandværkerne. Ajstrup Østre Vandværk, Grindsted Vandværk-Espelunden, Sulsted Stationsby Vandværk, Uggerhalne Vandværk-Grindstedvej samt Vodskov Vandværk-Drøvten er alle vandværker, hvor boringerne ligger i byområde. Indsatserne ved disse vandværker vil derfor være rettet mod byområdet i kildepladszonen, jf. bilag 2. Der skal derfor ikke gennemføres dyrkningsrestriktioner på landbrugsjord ved disse vandværker. har afsat midler til at gennemføre projektet - pesticidfri by. Nogle af byområderne ved disse vandværker kan blive omfattet af restriktioner i forhold til anvendelsen af pesticider, som en del af dette projekt. Offentlighedsfasen Forslag til revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup har været i offentlig høring fra den 3. december 2018 til 4. marts Forslaget er blevet fremsendt til eksterne myndigheder, Grundvandsrådet samt alle lodsejere med arealer inden for indvindingsoplandet. I høringsperioden blev der afholdt et offentligt møde den 24. januar 2019, hvor borgerne blev orienteret om indsatsplanen og dens betydning. Der er foretaget enkelte tekniske rettelser i indsatsplanen. Høringssvar I offentlighedsfasen er der indkommet høringssvar fra landbrugsorganisationer (2 stk.), private lodsejere (1 stk.), vandværk (1 stk.) og offentlige myndigheder (1 stk.). Høringssvarene fra den private lodsejer samt landbrugsorganisationerne sætter bl.a. spørgsmålstegn ved kommunens grundlag for at indføre restriktioner over for sprøjtemidler, balancen ml. forsigtigheds- og proportionalitetsprincip i de foreslåede indsatser samt gør opmærksom på vigtigheden af fuld erstatning. Vandværket ønsker fokus på en indsats i det grundvandsdannede opland, hvor Miljøstyrelsen har bemærkninger til indsatsen omkring overvågning af grundvandsressourcen. De indkomne høringssvar har ikke medført forslag til ændringer i planen. Det er Aalborg Kommunes opgave at vedtage indsatsplaner, som varetager konkrete behov for beskyttelse som supplement til statens godkendelsesordning for pesticider og generelle tiltag i forhold til nitrat. Indsatsplanerne skal sikre, at vandværkerne også i fremtiden kan indvinde rent grundvand. Det er forvaltningens opfattelse, at indsatserne er i overensstemmelse med en konkret vurdering af behovet for beskyttelse samt lovgivningen på området. Planen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivninger og vejledninger. De indkomne høringssvar fremgår i deres fulde længde i bilag 4. I bilag 3 er alle høringssvarene refereret, og Aalborg Kommunes bemærkninger til samt forslag til svar på de enkelte indsigelser fremgår. Grundvandsrådet Grundvandsrådet er i møde den 21. marts 2019 blevet orienteret om de væsentligste indkomne høringssvar. Referatet fra grundvandrådsmødet er vedlagt som bilag 5. Møde den kl Side 320 af af 650

24 Pålæg af dyrkningsrestriktioner vedtog i møde den 10. oktober 2011 (punkt 3) at udvise vilje til pålæg af dyrkningsrestriktioner inden for de områder, hvor der pr. denne dato forelå en vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Det fremgik ligeledes af indstillingen, at Miljø- og Energiforvaltningen fremover i indstillinger, til godkendelse af nye indsatsplaner, vil indstille, at byrådet ligeledes udtrykker vilje til pålæg i det aktuelle område. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og/eller pesticider. Pålæg af dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a svarer til en ekspropriation. Fortjenesten, der er indvundet ved modtagelse af en erstatning i anledning af ekspropriation, er skattefri efter 11, 1. punkt i Ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens 11, 2. punkt, også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Det er således ikke et krav, at der er foretaget en formel ekspropriation af den pågældende ejendom. Det følger af meddelelse fra SKAT, at betingelserne for at ekspropriere ejendommen skal være opfyldt på aftaletidspunktet. SKAT oplyser, at der skal foreligge ekspropriationshjemmel til det pågældende formål, og det må kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale. Ekspropriationshjemmelen er til stede, når der er vedtaget en indsatsplan for området, mens viljen til ekspropriation kræver en byrådsbeslutning. Økonomi Nogle af de kommunale indsatser i planforslaget vil give en øget udgift i kommunen. Aalborg Kommune har vurderet, hvilke økonomiske konsekvenser vedtagelsen af indsatsplanen vil få for Aalborg Kommune, jf. bilag 4. Der er nogle kommunale indsatser, som vil medføre en øget udgift til sagsbehandling eller anlæg, hvor det ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at vurdere udgiften. Af forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Hammer Bakker og Tylstrup fremgår det, at der skal føres tilsyn med boringer beliggende inden for indvindingsopland og følges op, hvis ikke boringerne lever op til gældende lovkrav. Ved vedtagelsen af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse, Hammer Bakker og Tylstrup vil det betyde en øget engangsudgift til sagsbehandling i Miljø- og Energiforvaltningen på omkring kr. På baggrund af de hidtidige erfaringer, samt at størstedelen af dyrkningsrestriktionerne alene er rettet mod miljøfremmede stoffer, er By- og Landskabsforvaltningens og Miljø- og Energiforvaltningens engangsudgifter vurderet. By- og Landskabsforvaltningens udgifter til pålæg af rådighedsindskrænkninger efter Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvor der ikke kan opnås frivillige aftaler, vil udgøre mellem kr. Her vil udgiften i Miljø- og Energiforvaltningen ligge mellem kr., inkl. tilhørende åstedsforretninger. Miljø- og Energiforvaltningen vil ligeledes have udgifter i forbindelse med evt. klagesager og retssager. Disse udgifter vil erfaringsmæssigt ligge mellem kr., heri er ikke medregnet udgifter til advokat. Udgifterne kan ikke afholdes inden for eksisterende budget, men opgaverne skal løses for at sikre lodsejerne skattefritagelse. Løsningen af opgaverne kan derfor betyde, at andre opgaver kan blive nedprioriteret. Der er pt. ikke afsat midler til at dække ovennævnte udgifter. Opgaverne vil indgå i den fremtidige prioritering. Det videre forløb Når indsatsplanen er vedtaget, vil alle berørte lodsejere og andre berørte parter få et brev med information om vedtagelse samt indholdet af planen. Når en indsatsplan er vedtaget, kan den ikke påklages til højere administrativ myndighed. Konkrete afgørelser med baggrund i indsatsplanen kan påklages. Møde den kl Side 421 af af 650

25 Digital indsatsplan En PDF-version af indsatsplanen er vedlagt som bilag 1. I PDF-versionen er det ikke muligt at klikke på links, og det er dermed heller ikke muligt at se alle bilag. Den digitale version af indsatsplanen med alle bilag kan ses via følgende web-adresse - Samlet vurdering I de indkomne høringssvar fra lodsejer, landbrugsorganisationer, vandværk og Miljøstyrelsen er der stillet en række spørgsmål, som er besvaret i bilag 3. Høringssvarene har ikke medført forslag til ændringer i planen. I planen fastlægges de aktiviteter, der er vurderet nødvendige for at beskytte grundvandet. Ansvaret for aktiviteterne er fordelt mellem vandværkerne og kommunen og rækker fra gennemførelse af indsatsplanens målsætninger for nitrat og pesticider gennem dyrkningsrestriktioner, anvendelse af planens retningslinjer i den kommunale sagsbehandling og til gennemførelse af informationskampagner i byerne omkring risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Gennemførelsen af indsatsplanen skal være med til at sikre, at der både nu og på lang sigt kan leveres rent drikkevand til borgerne i Aalborg Kommune. På baggrund heraf anbefaler Miljø- og Energiforvaltningen, at planen vedtages, høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedlagte forslag, byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner, og at indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 13, Hammer Bakker og Tylstrup (med undtagelse af indsatsplanen gældende for Horsens-Langholt Vandværk); Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Hammer Bakker Vandforsyningsselskab og Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk, ophæves. Møde den kl Side 522 af af 650

26 Bilag: Bilag 1- Udkast til revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Bilag 2 - Oversigtskort Bilag 3 - Indkomne høringssvar med Miljø- og Energiforvaltningens forslag til besvarelse (Indsatsplan for OSD for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup) Bilag 4 - Indkomne høringssvar i deres fulde længde (Hammer Bakker og Tylstrup) Bilag 5 - Referat af møde i Grundvandsrådet den 21. marts 2019 Bilag 6 - Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup - Økonomiske konsekvenser Møde den kl Side 623 af af 650

27 Punkt 6. Godkendelse af mål om etablering af fjernaflæste vandmålere Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender følgende mål: Etablering af fjernaflæste digitale målere med henblik på et øget serviceniveau, bedre miljø og digital omstilling i vandforsyningen Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 124 af af 350

28 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune ønsker at understøtte udviklingen af kommunens vandforsyning mod et øget serviceniveau, bedre miljø og digital omstilling. Ved at godkende etablering af fjernaflæste målere som kommunalt mål sikres det, at vandforsyninger omfattet af Vandsektorloven 1 kan få eventuelle meromkostninger til etablering af fjernaflæste målere finansieret ved tillæg til deres økonomiske rammer. Etablering af fjernaflæste digitale målere på drikkevandsforsyningen har bl.a. følgende fordele: - Bedre og mere tilgængelig præsentation af forbrugsdata vil give de økonomisk- og miljøbevidste forbrugere mulighed for at spare på vandet og dermed sikre ansvarligt forbrug - Vandforsyningen kan driftsoptimere og kan hurtigere registrere eventuelle lækager i ledningsnettet dette er med til at reducere vandspild og dermed sikre ansvarlig produktion - Fjernaflæsning giver mulighed for en bedre og mere ensartet service for forbrugeren i Aalborg Kommune, idet aflæsning af data foregår automatisk og forbrugeren får mulighed for at følge eget forbrug, fx via app - Ved digital aflæsning af målere spares tid og ressourcer til manuel aflæsning samt administration af indsendte aflæsningskort - Genbrug af data, fx til afregning af spildevandsafledning Aalborg Kommunes digitaliseringsstrategi Målet hænger sammen med Aalborg Kommunes digitaliseringsstrategi Bedre muligheder for borgere og virksomheder. Etablering af fjernaflæste målere vil bidrage til at give nær, tilgængelig og sammenhængende service samt skabe en enkel og effektiv administration. Aalborg som Danmarks Grønne Testcenter Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi har udpeget fire hovedområder, hvor det er essentielt med ambitiøse indsatser for at realisere visionen om en grøn og bæredygtig udvikling. Det ene hovedområde lyder således: Forbedret adgang til forbrugsdata for el, vand og varme, så virksomhederne får bedre muligheder for at udvikle nye produkter og serviceløsninger, der kan give forbrugerne et billigere og mere bæredygtigt ressourceforbrug. Det er Vækstteamets ambition, at der i to danske byer kan etableres storskala referenceprojekter, hvor fx en hel by eller bydel fungerer som testområde for implementeringen af innovativ energi- og miljøteknologi. Etablering af fjernaflæste digitale målere spiller rigtigt godt sammen med Aalborg Kommunes ambition om at blive ét af Danmarks grønne testcentre. Aalborg Forsyning er allerede godt i gang med at etablere fjernaflæste målere på fjernvarme og et oplagt skridt vil derfor være at understøtte en tilsvarende udvikling i vandforsyningen. Vandforsyningen i Aalborg Kommune Vandforsyningen i Aalborg Kommune varetages af ca. 90 almene vandforsyninger. Heraf er der syv vandforsyninger, som er omfattet af Vandsektorlovens 2, stk. 1. Mål om øget serviceniveau, bedre miljø og digital omstilling i vandforsyningen ved etablering af fjernaflæste digitale målere giver vandforsyningerne omfattet af Vandsektorloven mulighed for at søge om tillæg efter ØR-Bekendtgørelsens 2 11, stk. 1 til meromkostninger ved etablering af fjernaflæste målere. Økonomi De økonomiske konsekvenser ved etablering af fjernaflæste målere afhænger af, hvilket system for fjernaflæsning, der vælges, men generelt er etableringsudgiften til fjernaflæste målere dyrere end til de mekaniske målere. Herudover har længden af etableringsfasen også betydning for merudgiften i forhold til almindelig vedligehold af aflæsningsmålere, der traditionelt strækker sig over år. For at opnå gevinsterne og undgå øgede udgifter i overgangsperioden skal udskiftningen ske hurtigere. Samlet vurdering 1 Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold nr. 469 af 12. juni Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber nr af 10. oktober Møde den kl Side 25 af af 350

29 Et kommunalt fastsat mål om øget serviceniveau, bedre miljø og digital omstilling i vandforsyningen ved etablering af fjernaflæste digitale målere vil understøtte en hensigtsmæssig udvikling af kommunens vandforsyning. Samtidig vil det give vandforsyningerne omfattet af Vandsektorloven mulighed for at søge om tillæg til meromkostninger ved etablering af fjernaflæste målere. Miljø- og Energiforvaltningen anbefaler etablering af fjernaflæste målere, idet det vurderes, at fordelene ved fjernaflæste målere i vandforsyningerne opvejer eventuelle meromkostninger ved etableringen. Møde den kl Side 326 af af 350

30 Punkt 7. Godkendelse af vederlag/diæter - Folketingsvalget den 5. juni Magistraten indstiller, at byrådet godkender følgende vedrørende Folketingsvalget den 5. juni 2019: At der indkaldes 375 formænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere fra partierne til bemanding af afstemningsstederne, og at de valgstyrerformænd og valgstyrere, som deltager i kontrol af brevstemmer tirsdag den 4. juni 2019 vederlægges med en diæt på 425,00 kr., at valgbestyrelsens medlemmer får en diæt på 425,00 kr. for møder, der varer under 4 timer, og en diæt på 850,00 kr. for møder der varer længere end 4 timer (der gives ikke diæter til borgmester eller magistratsmedlemmer), at der ikke skal ydes befordringsgodtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, at vederlaget til valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere for varetagelse af valgopgaver onsdag den 5. juni skal udgøre 1.275,00 kr. pr. person, og at udgiften skal dækkes ind via budgettet på 4,8 mio. kr., der er afsat til Folketingsvalget. Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 127 af af 250

31 Sagsbeskrivelse Fra partierne indkaldes 31 valgstyrerformænd, 124 valgstyrere og 220 tilforordnede vælgere, altså i alt 375 personer til bemanding af afstemningsstederne i forbindelse med Folketingsvalget onsdag den 5. juni Valgstyrerformænd, valgstyrere og de tilforordnede vælgere møder ind på afstemningsstederne kl på valgdagen indtil optællingen er afsluttet, hvilket forventes at være mellem kl / Ifølge 29, stk. 6 og 30, stk. 1 jf. 68, stk. 1 i Folketingsvalgsloven skal valgstyrerne og de tilforordnede vælgere deltage i optælling af de afgivne stemmer, og valgstyreformænd og valgstyrere skal underskrive afstemningsbogen, når optællingen er afsluttet. Derudover indkaldes valgstyrerformænd og en ekstra valgstyrer pr. afstemningssted til kontrol af brevstemmer tirsdag den 4. juni kl i Aalborg Kongres og Kultur Center. I lov om valg til Folketinget er udgangspunktet, at valgstyrerformænd, valgstyrere og de tilforordnede vælgere vederlægges med en diæt på 425,00 kr. for møder under 4 timer, og 850,00 kr. for møder der varer længere end 4 timer. Ifølge Folketingsvalgslovens 31, stk. 3 kan byrådet beslutte, at der enten ikke skal ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, skal udgøre et højere eller lavere beløb. Diæterne kan dog maksimalt udgøre 2.125,00 kr. pr. dag. Valgsekretariatet foreslår, at vederlaget til valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere for deltagelse i Folketingsvalget onsdag den 5. juni 2019 skal udgøre 3 diæter á 425,00 kr., svarende til i alt 1.275,00 kr., da valget afholdes på grundlovsdag, som KL betegner som en særlig dag, der er særlig beskyttet. Ligeledes foreslår valgsekretariatet at de valgstyrerformænd og valgstyrere, som deltager i kontrol af brevstemmer tirsdag den 4. juni 2019 vederlægges med en diæt på 425,00 kr., da dette hverv forventes at vare mindre end 4 timer. Der skal ikke ydes befordringsgodtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer. Valgbestyrelsens medlemmer vederlægges med diæter på 425,00 kr. for møder der varer under 4 timer, og 850,00 kr. for møder der varer længere end 4 timer. Møde den kl Side 28 af af 250

32 Punkt 8. Godkendelse af tegningsbemyndigelse Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der til dokumenter vedrørende køb og salg og andre dispositioner over kommunens faste ejendomme, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser gives tegningsbemyndigelse vedrørende By- og Landskabsforvaltningens område til konstitueret direktør Anders Fokdal med virkning fra 10. juni Sagsbeskrivelse Den 10. juni 2019 tiltræder Anders Fokdal som konstitueret direktør i By- og Landskabsforvaltningen. Som følge heraf ændres tegningsbemyndigelsen som anført i indstillingen. Vedrørende reglerne for tegningsbemyndigelse henvises til byrådets beslutning af 10. februar 2014 (punkt 2). Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 129 af af 150

33 Punkt 9. Godkendelse af Planstrategi Magistraten indstiller, at byrådet godkender Planstrategi De politiske partier har haft mulighed for at udarbejde bemærkninger frem til byrådets behandling den 27. maj Indkomne bemærkninger fremgår af bilag. Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 130 af af 550

34 Sagsbeskrivelse Planloven definerer, at byrådet inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode skal offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen en planstrategi. I 2018 indledte en projektgruppe arbejdet med at skabe grundlaget for en ny Planstrategi 2019, der skal danne rammen om fremtidens fælles handlinger i Aalborg Kommune som helhed. Et udkast til Planstrategi 2019 er i marts præsenteret og drøftet i Aalborg Kommunes politiske udvalg. Kort sammendrag af drøftelserne i de enkelte udvalg fremgår som bilag til sagsbeskrivelsen. Drøftelserne har givet anledning til, at en række nye pointer er indarbejdet i planstrategien. Det er intentionen, at Planstrategi 2019 behandles i Magistraten den 6. maj og efterfølgende i byrådet den 13. maj. Når Planstrategi 2019 er godkendt skal den offentliggøres med høringsfase i maj og juni og endeligt vedtages i august. De centrale synspunkter for Aalborg Kommunes politiske udvalg er: Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget: Befolkningsprognose for Aalborg Kommune forventer en stigning i 0-5-årige borgere. Derfor drøftes placering af nye dagtilbud. Der peges på, at disse nye institutioner søger lokalisering nær de boligområder, de betjener gennem en aktuel tilpasning, når behovet opstår. Sundheds- og Kulturudvalget: Hovedstrukturen fra Fysisk Vision 2025 med inddeling af Aalborg Kommune i 1) Aalborg, 2) 11 oplandsbyer med særligt vækstpotentiale og 3) øvrige oplandsbyer og landsbyer og det dertilhørende plan setup fastholdes i Planstrategi Det betyder, at Aalborg Kommune fastholder udviklingsprincip med fleksible rammer for lokal forankret udvikling, hvor der er reelle potentialer. Udviklingen tilpasses dynamiske og aktuelle behov, fremfor statiske masterplaner. Ældre- og Handicapudvalget: Drøftelse af det stigende antal ældre og deres forventede boligbehov. Der peges på nødvendigheden af en analyse med mere detaljeret viden om, hvor disse boligbehov vil opstå og hvilke boligtypologier fremtidens ældre borgere ønsker. Ældrebolig termen udskiftes med seniorbolig i Planstrategien. Skoleudvalget: Udvalget udtrykker, at der er sket en forskydning, i forhold til hvor børnefamilier er bosat, og hvilken skole de mentalt tilhører, og ønsker at deres børn skal gå i skole. Skolevalg og tilhørsforhold er i høj grad et identitetsspørgsmål. Dette er i tråd med Planstrategiens fokus på, at by- og boligudvikling skal ske med afsæt i områdernes identitet og beboernes stedtilknytning dertil. Der er enighed om, at vi i fællesskab skal arbejde med sikre skoleveje. Det er en vigtig ambition og målsætning at sikre, at skolebørn har sikre skoleveje, så flere skolebørn kan være selvtransporterende til og fra skole. Miljø- og Energiudvalget: Indarbejdelse af ansøgning om Aalborg som Danmarks grønne testcenter i planstrategien er imødekommet. Ligeledes beskrives nu pointen om, at placering af erhverv og boliger skal ske under særlig hensyntagen til miljøforhold herunder støj og luftforurening. Der er desuden enighed om, at placering og udvikling af nye boligområder skal ske på baggrund af langsigtet planlægning og ikke må ske i lavtliggende områder med risiko for oversvømmelse. Der er forespørgsel på, at miljø- og klimamæssig bæredygtighed får en mere fremtrædende rolle i planstrategien, hvilket er taget til efterretning og indarbejdet i planstrategien. By- og Landskabsudvalget: Konkretisering af hvor og hvordan der vil gøres en særlig indsats for den sociale bæredygtighed er nu indarbejdet i planstrategien. Det sker bl.a. ved at undersøge den sociale bæredygtighed i spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med de tre byudviklingsplaner for Vejgaard, Vestbyen og Nørresundby. Møde den kl Side 231 af af 550

35 Drøftelse af fokus på bæredygtigt byggeri med kvalitet, herunder genanvendelse af materialer, cirkulær økonomi og byggeri i træ, hvilket der mærkes en efterspørgsel på. Baggrund I Planstrategi 2019 videreføres de centrale greb fra tidligere planstrategier: Aalborgs funktion som Norddanmarks vækstdynamo, vækstaksen som udgør rygraden i Aalborgs udvikling, Byregion Norddanmark, hovedstrukturen fra Fysisk Vision 2025 samt integrerede løsninger, der fastslår, at vækst ikke er et mål i sig selv, men skal bruges til at skabe kvalitet for mennesker og miljø. Det nye bidrag i Planstrategi 2019 består i et ekstraordinært fokus på at sikre byudvikling med høj kvalitet. har efter en bred borgerinddragelsesproces udviklet en ny vision for Aalborg Kommunes under titlen DNA Aalborg. Visionen opsummeres i det overordnede løfte: Vi udvikler os sammen. Løftet afspejler det særlige sammenhold vi har i kommunen, hvor udvikling i fællesskab prioriteres højt. Det er derfor vi med Planstrategi 2019 siger: Vi udvikler byer med kvalitet sammen. Planstrategi 2019 Det overordnede fokus for Planstrategi 2019 er at fastholde ansvarlig vækst i kommunens by- og boligudvikling på måder, der samtidig sikrer løsninger med kvalitet. Kvalitet er med til at sikre gode rammer for et godt hverdagsliv, og kan medvirke til at tiltrække og fastholde borgere i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune skal udvikles via aktiv borgerinddragelse, partnerskaber og strategisk byledelse. Kvalitet i byudviklingen skal forstås i bred forstand og rummer en række fokusområder: 1. Steder med identitet: Et sted er mere end fysikken: vejene, husene og det grønne. Et sted er også alt det, der foregår mellem mennesker og al den betydning, der lægges i stedet. Steder er forskellige og det gør dem attraktive og interessante. Områder skal udvikles, så deres identiteter og fortællinger styrkes under hensyn til deres individuelle kontekst. 2. Boliger og befolkning: Boligudviklingen skal afspejle den demografiske udvikling og befolkningsprognose med bl.a. befolkningstilvækst af borgere over 80 år samt børn i alderen 0-5 år. Samtidig er der fokus på at sikre by- og boligudvikling med kvalitet og raffinerede løsninger, mangfoldighed og diversitet. 3. Institutioner i byen: Skoler og dagtilbud udbygges efter kapacitet, tal og prognoser, men de betyder meget for kvaliteten i byområderne. Med store by- og boligudviklingsområder på vej er der behov for nytænkning og samarbejde på tværs i kommunen. Institutionerne har en vigtig funktion i byerne og bykvartererne som centrum og samlingspunkter i lokalsamfundet. 4. Arkitektur og byrum: Arkitekturen ses som værdiskabende element i udviklingen af den gode by, der bl.a. medvirker til at skabe rammer for fritidsliv, kulturliv og sociale mødesteder, som bidrager til social bæredygtighed. Nye projekter skal altid forholde sig til sin kontekst i large, medium og small skala. 5. Bæredygtig mobilitet: Udgør et konkurrenceparameter for at tiltrække borgere og virksomheder. Vi vil undersøge muligheden for Aalborg plusbus etape 2 i nord/sydlig retning med fokus på fremtidig byudvikling og bæredygtig mobilitet, der vil sammenbinde byen og skabe nye knudepunkter. 6. Grønne og blå kvaliteter: Vi skal sikre kvalitet og mangfoldighed i kommunens grønne og blå elementer både i byen og oplandet. Naturoplevelser er ikke kun forbeholdt kommunens store sammenhængende naturområder, men indgår også i byens puls. Nærhed til natur og grønne rammer i hverdagslivet er med til at sikre trivsel, sundhed, tryghed og godt miljø. 7. Klimaindsats: Vi skal fremtidssikre kommunen ved langsigtet planlægning og klimatilpasningsløsninger, der tager højde for forventede klimaforandringer. 8. Mangfoldige funktioner i byen: Vi vil sikre levende byer med mangfoldige oplevelser, funktioner og mødesteder i Aalborg by og kommunens oplandsbyer og landsbyer. Butikker, restaurationer, kulturtilbud, servicefunktioner og grønne byrum er oplagte drivkræfter for byliv, men det gælder også offentlige Møde den kl Side 32 af af 550

36 funktioner og byintegrerbare erhverv. Vi arbejder målrettet med at sikre og skabe erhvervsområder med unikke karakteristika og særlige stedsidentiteter, som kan styrke eksisterende virksomheder og virksomhedsområder. Der sikres rummelighed til lokalt forankret erhverv i Aalborg og de 11 oplandsbyer med særligt vækstpotentiale. I øvrige oplandsbyer og landsbyer gribes eventuelle projekter gennem sikring af fleksible rammer til lokal forankret udvikling. 9. Strategisk byledelse og partnerskaber: påtager sig det strategiske ansvar for at udvikle byer og landskab visionært, bæredygtigt og dynamisk gennem vedkommende borgerinddragelse, tværkommunalt samarbejde i Region Nordjylland og partnerskaber med private investorer, institutioner, pensionskasser, fonde mv. Møde den kl Side 433 af af 550

37 Bilag: Bilag 1 - Planstrategi 2019 udkast.pdf Bilag 2 - Notat vedr. drøftelser og bemærkninger fra politiske udvalg til Planstrategi 2019.pdf Enhedslistens kommentarer til forslaget til Planstrategi for Aalborg Møde den kl Side 534 af af 550

38 Punkt 10. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Saltumvej, Smedegård (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt uden ændringer. Per Clausen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 135 af af 650

39 Sagsbeskrivelse Fakta om planerne Renovering og omdannelse af 12 eksisterende boligblokke med 120 almene boliger (Alabu Bolig) Lokalplan forslaget muliggør omdannelse af henholdsvis 7 boligblokke i 2 etager (rækkehuse) og 4 punkthuse op til 5 etager (lejligheder), i alt ca. 150 boliger Hovedparten af eksisterende beplantning bevares Kommeplanen ændres fra maks. 2 etager/8,5 m til maks. 5 etager/18 m. Bebyggelse ligger umiddelbart nord for Planetcentret og langs Astrupstien. Adgang fra Saltumvej. Stistruktur kobler sig på Astrupstien og kommende førerløse busforbindelse. Tidsplan Godkendelse af planforslag til offentlig høring By- og Landskabsudvalgets møde 24. januar 2019 (punkt 6) Magistratens møde 4. februar 2019 (punkt 5) s møde 25. februar 2019 (punkt 5). Forslagene har været offentliggjort i perioden 15. februar 2019 til og med 12. april Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg for et område ved Saltumvej Møde den kl Side 236 af af 650

40 Oversigtskort Formål og baggrund Lokalplanområdet består i dag af 12 boligblokke, der er placeret i grønne omgivelser, med fællesaktiviteter og 3 store parkeringsarealer ud mod Saltumvej. Lokalplanen muliggør en omdannelse og revitalisering af det eksisterende område til attraktive, tidssvarende og varierende boligtyper af rækkehuse og punkthuse i en fortsat åben og grøn struktur. Området omdannes fra de nuværende 120 boliger til ca. 150 boliger fordelt på 7 stænger med 2 etagers rækkehuse, samt 4 punkthuse i 3-5 etager. Boligerne skal placeres helt eller delvist på de eksisterende sokler. Kommuneplantillæggets indhold Eksisterende kommuneplan giver mulighed for etageboliger på maks. 2 etager og 8,5 meter. Kommuneplantillæg foreslår dette ændret til 5 etager, samt maks. 18 meter, som muliggør en blandet bolig-og typologisammensætning. Lokalplanens indhold Området opdeles i to delområder. Indenfor delområde A kan der opføres etageboliger i op til 5 etager (punkthuse), hvor de specifikke højder på punkthusene er angivet for de markerede byggefelter. Indenfor Møde den kl Side 37 af af 650

41 delområde B kan der opføres tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger i op til 2 etager. Det eksisterende fælleshus bevares. Derudover gives der mulighed for at etablere nye fælles faciliteter, såsom værksted, væksthus mv. Fælles for delområderne skal bebyggelsen udføres i blankt tegl, for at opnå en sammenhæng i arkitekturen. For at bryde skalaen og give hver bebyggelse en egen identitet, skal facaderne fremstå i forskellige nuancer af lyse og dæmpede teglfarver, som ikke må være kontrasterende. Facaden skal gives en rytme og variation via relieffer i tegl, som er med til at bibringe facaden en særlig stoflighed og karakter. Punkthuse forsynes med altaner og rækkehusene med adgang i terræn. Omkring punkthusene er der foretaget skyggestudier, som viser, at placeringerne og højderne ikke vil give skyggegener til nabobebyggelser på Skallerupvej. Planen sikrer, at bebyggelse og beplantning planlægges under hensyntagen til at bevare og forstærke områdets grønne karakter. Området indrettes med ny infrastruktur i form af boligveje med parkering tæt på boligen, samt grønne friarealer langs boligveje. Der etableres en central grønning i centrum af bebyggelsen med fælles aktiviteter, og friholdt af biltrafik, så det bliver et sted, hvor områdets beboere trygt kan færdes til fods. Vejadgangen til området fastholdes via Saltumvej. Parkeringsforholdene ændres, således der etableres boligveje, der giver mulighed for parkering tæt på boligen. Boliggaderne udformes med mulighed for sideparkering og 90 graders parkering. I området anlægges der 1 parkeringsplads pr. bolig i forbindelse med ibrugtagning. Derudover udlægges der ½ parkeringsplads pr. bolig til evt. fremtidig brug. Der etableres stiforbindelser internt i området og til den kommende førerløse busforbindelse mod vest langs Astrupstien og mod nord langs Jerupstien. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen medfører udgifter til grundkapital. Der er i budgettet afsat grundkapital til 30 nye boliger. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Hanne L. Andersen, Saltumvej 59 1.tv, 9220, Aalborg Øst. 2. BaneDanmark, Vasbygade 10, 2450 København SC. 1. Indsigelse fra beboer på Saltumvej vedrørende garager. Svar: Delvist mødekommet Der er i lokalplanen givet plads til mindre bygninger og anlæg på de eksisterende sokler, hvorpå garagerne er placeret i dag, hvilket betyder at der i lokalplanen er mulighed for at etablere nye garager eller andet. Møde den kl Side 438 af af 650

42 Lokalplanen medfører ikke pligt til at ændre på garagerne, så de kan bevares som de er i dag, indtil Alabu Bolig evt. ønsker at opføre noget andet eller nye garager de pågældende sokler. 2. Bemærkning fra BaneDanmark omhandler kvittering for modtaget høring uden bemærkninger. Svar: Taget til efterretning. Møde den kl Side 539 af af 650

43 Bilag: Kommuneplantillæg for et område ved Saltumvej Forslag til Lokalplan Boliger, Saltumvej, Smedegård Samlet bemærkninger Møde den kl Side 640 af af 650

44 Punkt 11. Godkendelse af Lokalplan Boliger, Klarupvej, Klarup (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan at der ikke skal laves en miljørapport. at forslaget sendes i offentlig høring i 4 uger. Per Clausen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard, Lasse P. N. Olsen og Maja Torp var fraværende. Møde den kl Side 141 af af 450

45 Sagsbeskrivelse Fakta om planen Lokalplanen er en opfølgning på Byudviklingsplanen for Klarup, og omfatter et areal på ca. 9,5 hektar. Der kan etableres 44 parcelhusgrunde i den østlige del af området og op til m 2 tæt/lav og etageboliger i den vestlige del. På arealet mellem Klarup Banesti og Egensevej etableres støjvold i form af en grøn landskabskile. Udbygningen af området bygger på den eksisterende infrastruktur med vejadgang fra Klarupvej og interne stiforbindelser, der har sammenhæng med eksisterende stiforbindelser i området. Tidsplan Støjvolden behandlet som orienteringspunkt på udvalgsmøde By- og Landskabsudvalgets møde 22. november Forventet endelig godkendelse By- og Landskabsudvalget på møde den 15. august 2019 og byrådet den 26. august Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort Møde den kl Side 242 af af 450