Bestyrelsesmøde nr. 81, den 8. dec Pkt. 5. Bilag 2. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Tilpasningsplan som følge af Finanslov 2016

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 81, den 8. dec Pkt. 5. Bilag 2 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 25. NOVEMBER 2015 Vedr.: Tilpasningsplan som følge af Finanslov 2016 KONCERN-ØKONOMI Sagsbehandler: Koncern-økonomi Regeringen har 29. september 2015 fremsat Forslag til Finanslov 2016 (FFL16), som vil påvirke KU s økonomi negativt i KU har behov for at tilpasse aktivitetsniveauet til de nye økonomiske rammevilkår. KU s ledelse har i oktober-november 2015 gennemført økonomiske analyser med henblik på at udarbejde en samlet tilpasningsplan. Planen er en ramme for det videre arbejde med at tilpasse KU s økonomi til reduktionerne på finansloven og de generelle økonomiske usikkerheder. Målet er en tilpasning på 300 mio.kr. med effekt i 2017 og yderligere forbedring af KU s økonomi med 200 mio.kr. frem mod 2019, for at imødegå de økonomiske risici på som finansloven viser for KU. Det vil være nødvendigt at foretage løbende monitorering af realisering af potentialer, og hvis den nødvendige realisering ikke sker som planlagt, at iværksætte yderligere tiltag i afhængig af risikobilledet. Dette notat indeholder den samlede tilpasningsplan. Notatet redegør for situationen og udfordringerne for KU s økonomi og opstiller ledelsesmæssige pejlemærker for tilpasningen (tilpasningsmål og - kriterier). Endvidere beskriver notatet en række tilpasningsinitiativer, som igangsættes efter bestyrelsens godkendelse af budget Indhold Situation og udfordringer for KU s økonomi... 2 Kriterier for at tilpasse KU s økonomi... 3 Tilpasningsmål. 300 mio.kr (sikre, grøn) mio.kr. (usikre, gul)... 4 Tilpasningsområder og organisatorisk fordeling... 4 Tilpasningsinitiativer... 5 Tilpasningsinitiativer 300 mio.kr. tilpasningsmål (effekt fra 2017)... 6 Tilpasningsinitiativer 200 mio.kr. tilpasningsmål (effekt i 2019)... 8 NØRREGADE 10 DK-1017 KØBENHAVN K DIR MOB tvi@adm.ku.dk REF: TVI

2 Situation og udfordringer for KU s økonomi Regeringen har 29. september 2015 fremsat Forslag til Finanslov 2016 (FFL16). FFL16 forværrer KU s forventede indtægtsgrundlag frem til 2019, som følge af omprioriteringsbidrag på uddannelse, reduktion i Forskningsreserven og fjernelse af huslejeregulering til KU. Regeringen har 19. november indgået forlig med Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance om Finanslov 2016, som fastholder de udmeldte reduktioner på FFL16. Et svagt stigende vækstscenarium kombineret med en KU-strategi om at stimulere KU s kerneaktiviteter ved at nedspare en del af KU s egenkapital er dermed afløst af et scenarium med behov for konsolidering og reduktioner. De væsentligste ændringer i de direkte tilskud for KU på FFL16 omfatter: 2 % omprioriteringsbidrag på uddannelse, øvrige formål og myndighedsbetjening I rammerne for budget er indarbejdet regeringens årlige omprioriteringsbidrag på 2 %. I sker der primært reduktion på bachelor- og kandidatbonus, mens taksterne på heltidsuddannelse reduceres med hele 5,8 % i KU s øvrige finanslovselementer reduceres også i Samlet set bliver KU s tilskud til uddannelse, øvrige formål og myndighedsbetjening reduceret med 41,7 mio. kr. i 2016, 82,0 mio. kr. i 2017, 123,3 mio. kr. i 2018 og 187 mio. kr. i Takst-1 forhøjelse til På FFL16 takst 1-forhøjelsen på kr. pr. STÅ til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser videreført frem til og med Pengene (svarende til ca. 70 mio.kr. for KU) er betinget af en række krav om undervisning og vejledning. 2 % omprioriteringsbidrag på forskning i FFL16 viderefører i lighed med tidligere år 3-årig budgetsikkerhed i KU s forskningstilskud. Det store fald i basisforskningstilskuddet er nu først synligt i KU er i 2019 (budgetoverslagsår 3) beskåret med godt 51 mio. kr. i omprioriteringsbidrag på forskning. Omprioriteringsbidraget er placeret i ministeriets omstillingsreserve, som er på 500 mio.kr. i KU s andel har hidtil været godt 30 procent, hvilket svarer til ca. 150 mio.kr. Dette tal er ikke indregnet i KU s forventning i Fjernelse af huslejeregulering. På FFL16 fjerner et aftalt tilskud til huslejeregulering vedr. KUA 2 og KUA 3. I forhold til KU s tidligere forventninger betyder det en nedgang i KU s basistilskud på 22 mio. kr. i 2016 og knap 70 mio.kr. fra 2017 og frem. Endelig indeholder FFL16 en reduktion af Forskningsreserven i 2016, hvilket reducerer budgetterne med 600 mio.kr. til Det frie Forskningsråd og Danmarks Innovationsfond. Nedgangen vil få negativ konsekvens for KU i form af en årlig nedgang i bevillingstilsagn til KU s konkurrence- SIDE 2 AF 13

3 udsatte eksterne midler på mio.kr. i perioden og en afledt indtægtsnedgang på mio.kr. overhead (44% pr. forskningskr.). I det mindst ringe fremtidige scenarium kan KU miste godt 300 mio. kr. i 2019 (omprioriteringsbidrag og huslejeregulering). Hvis andre usikkerheder også slår igennem i 2019 kan KU stå i et væsentligt værre scenarium. Disse usikkerheder angår Uklar fortsættelse af den 3-årige budgetsikkerhed på forskningstilskuddet (ca. 291 mio. kr. i 2019) Bortfald af taxameterforhøjelsen til de samfundsvidenskabelige, juridiske, teologiske og humanistiske uddannelser efter 2018 (ca. 66,5 mio. kr.) Effekt af dimensionering Evt. konsekvens af studiefremdriftsreformen i forhold til manglende studietidsreduktion (bøde) Effekt af kommende taxameterreform Nedgang i årlige bevillingstilsagn på mio.kr. fra offentlige fonde (nedgang i forventede bevillingstilsagn er opdateret efter forlig om forskningsreserven 29. oktober) Effekt af igangværende byggeprojekter Reduceret træk på egenkapitalen, der alt andet lige også vil skulle genopbygges efter Ændrede beskatningsregler for fondes uddeling til almene formål, herunder forskning. (Del af forliget om finanslov 2016, som er indgået 19. november 2015) Der er dog midler på Forskningsreserven på mio. kr. i 2019 og på ministeriets omstillingsreserve på 500 mio.kr. i Det er dog usikkert om nogle af midlerne vil tilgå universiteterne. SIDE 3 AF 13 Kriterier for at tilpasse KU s økonomi Følgende tilpasningskriterier er opstillet som pejlemærker for at identificere og prioritere tilpasningsområder og -initiativer: 1. Tilpasninger bør i vidst mulige omfang friholde KU's kerneaktiviteter og ressourcer indenfor forskning og uddannelse 2. Tilpasninger bør i vidst mulige omfang understøtte KU's strategi 3. Tilpasninger bør skabe et fundament for en langsigtet sund og bæredygtig økonomi, som også fremadrettet efterlader et handlerum 4. Tilpasninger bør både reducere KU's løn- og driftsomkostninger og øge KU's indtægter 5. Tilpasninger bør ses i sammenhæng med træk på KU's egenkapital. Det er nødvendigt, at reducere EK-trækket på kort sigt (1-2 år) for at have finansielle muligheder på længere sigt (3-5 år) 6. Tilpasninger skal tage hensyn til områder med lovkrav og revisionskrav

4 Tilpasningsmål. 300 mio.kr (sikre, grøn) mio.kr. (usikre, gul) Usikkerheden om KU s økonomi i 2019 betyder, at det er nødvendigt at definere et tilpasningsmål, som placerer sig midt i risikobilledet af den forventede nedgang i KU s finanslovstilskud i Tilpasningen af KU s økonomi skal både imødekomme den sikre nedgang i KU s indtægter med effekt i 2017, og bidrage med yderligere forbedringer til at håndtere de øvrige usikkerheder om indtægter og omkostninger i 2019 Det samlede KU tilpasningsmål er opdelt i mål med sikre potentialer (svarende til 300 mio.kr.) og mål med mere usikre potentialer (svarende til 200 mio.kr.). Målene har forskellige sandsynlighed for at blive realiseret, men skulle forbedre KU s økonomi i 2019 med mindst 320 mio.kr.. SIDE 4 AF 13 Tilpasningsmål Sikkerhed Min Max 2019 Tilpasningsmål for sikre potentialer (80%-100%) Tilpasningsmål for usikre potentialer (40%-100%) Samlet tilpasningsmål Dertil kommer at enkelte fakulteter kan have behov for at foretage lokale strukturelle tilpasninger, som følge af lokal udvikling i indtægter og omkostninger. Tilpasningsområder og organisatorisk fordeling Tilpasningen gennemføres indenfor tre områder:

5 A. Administration og tværgående aktiviteter (støttefunktioner til faglige aktiviteter samt forskellige strategiske initiativer). B. Forskeruddannelse (ph.d.). C. Forskning og uddannelse (faglige aktiviteter). SIDE 5 AF 13 Tilpasningsmålet med de sikre potentialer er fordelt med en nøgle mellem de tre tilpasningsområder, jf. oversigten. Tilpasningsområder B Pct 2019 A. Administration og tværgående aktiviteter % B. Forskeruddannelse (ph.d.) % C. Forskning/uddannelse % Potentialer (stor sikkerhed for realisering) % Tilpasningsmålet med de sikre potentialer er yderligere opdelt mellem det centrale KU-niveau (dvs. Fællesadministrationen, Bestyrelsens Strategiske Pulje, KU Fællesaktiviteter og SEA området) og det decentrale niveau på fakulteter og institutter Organisatorisk fordeling af tilpasning B Pct 2019 A. Administration og Centralt (FA, BSP, KU Fæl, SEA) - 75,0 75,0 75,0 25% tværgående aktiviteter Decentralt (FAK/INST) - 75,0 75,0 75,0 25% I alt - 150,0 150,0 150,0 50% B. Forskeruddannelse (ph.d.) Decentralt (FAK/INST) 35,0 70,0 105,0 105,0 35% C. Forskning/uddannelse Decentralt (FAK/INST) - 45,0 45,0 45,0 15% Potentialer (stor sikkerhed for realisering) 35,0 265,0 300,0 300,0 100% Tilpasningsmålet for de usikre potentialer er fordelt på tilpasningsområder, men endnu ikke organisatorisk fordelt mellem det decentrale niveau (fakulteter og institutter) og det centrale niveau. Tilpasningsinitiativer På det enkelte tilpasningsområder er der identificeret tilpasningsinitiativer, som skal opfylde de opstillede tilpasningsmål. Initiativerne beløber sig aktuelt til 306 mio.kr. i sikre potentialer (grøn) mod et mål om 300 mio.kr. 239 mio.kr. i usikre potentialer (gul) mod et mål om 200 mio.kr. 545 mio.kr. i samlede potentialer Område Delområde I alt A. Administration og tværgående aktiviteter 1. Strategi TAP (løn) Indkøb (drift) Bygninger IT-projekter Andre områder Indtægter Procesoptimering Reorganisering B. Forskeruddannelse 1. Ph.d C. Forskning og uddannelse 1. VIP (løn) Forskning Uddannelse 4 4 I alt

6 Nedenfor bliver initiativerne og temaerne kort beskrevet inden for de enkelte områder og delområder. Det skal bemærkes, at de nævnte initiativer ikke er en udtømmende liste over tiltag. Dels arbejder organisationen stadig på at analysere og kvalificere yderligere initiativer, dels vil særligt reduktion af TAP- og VIP-stillinger medfører ændret prioriteringer og opgavebortfald, som ikke er udtømmende beskrevet i dette notat. SIDE 6 AF 13 Tilpasningsinitiativer 300 mio.kr. tilpasningsmål (effekt fra 2017) Tilpasningsmålet er 300 mio.kr. i sikre potentialer ( procent sandsynlighed for realisering). Med tilpasningen håndterer KU tidligt og rettidigt den sikre nedgang på Finansloven på godt 300 mio.kr. Initiativerne skal have effekt fra 1. januar A. Administration og tværgående aktiviteter Delområde A.1. Strategi Initiativerne handler om at omprioritere strategiske indsatser, fx i form af reduktion, udskydelse eller stop af strategiske indsatser. 1. Strategi Hovedtotal Initiativerne bidrager med 50 mio.kr. til tilpasningsmålet på 300 mio.kr. (grøn, sikre potentialer): Bestyrelsens Strategiske Pulje (BSP). Reduktion af BSP fra 94 mio.kr. til 60 mio.kr. giver et samlet sikkert potentiale på 34 mio.kr. Enkelte strategiske initiativer reduceres i afsætning, hvilket vil give et lavere aktivitetsniveau og effekt af indsatserne. Det gælder bl.a. ledelsesudvikling, tenure track, karrierevejledning, proof-of-concept, CIEL, talentprogram, pædagogik, IARU, sprogkompetencer, internationalisering, KIC og fælles prærekruttering. EU præmieringsordning. Reduktion af afsætning til EU præmieringsordning fra 12 mio.kr. til 6 mio.kr. (svarende til reduktion fra 1,0 mio.kr. til 0,5 mio.kr. pr. EU koordinatorrolle). KU vil endvidere arbejde for, at denne ordning (seed-money) på KU over en årrække kan finansieres via bidrag fra EU-projekter (selvfinansieret). Reduktion af tidligere strategiske indlejringer. Reduktion af tidligere indlejrede strategiske midler på fakulteter og Fællesadministrationen vil give en reduktion på ca. 10 mio.kr. Delområde A.2. TAP-løn Initiativet retter sig mod at reducere lønomkostninger til TAP-AS (Teknisk Administrativt Personale indenfor administration og service).

7 2. TAP (løn) Hovedtotal SIDE 7 AF 13 Initiativet bidrag med på 96 mio.kr. til tilpasningsmålet på 300 mio.kr. (grøn, sikre potentialer): Nedlæggelse af TAP-AS stillinger. Reduktion i lønomkostninger på 96 mio.kr. (ca. 8 procent af TAP-lønsummen) svarer til at nedlægge ca stillinger (estimeret gennemsnitlig årlig lønomkostning pr. årsværk på 0,5 mio.kr.). Nedlæggelse af stillinger kan ske ved: (1) at undlade at besætte vakante stillinger efter kvalificeret stillingsstop (startet 5. oktober 2015), (2) ved naturlig afgang (fx pensionering, jobskifte mv.), (3) ved frivillig fratrædelse eller (4) ved afskedigelser. Reduktion af TAPpersonale vil medføre øget prioritering, bortfald af opgaver og reduktion af serviceniveauer. For at sikre at reduktionen af lønomkostninger har fuld økonomisk effekt fra 2017 bør en eventuel afskedigelsesrunde gennemføres inden udgangen af 1. kvartal Det kan være nødvendigt at disponere en del af KU s fleksible egenkapital i 2016 til brug for aftaler om frivillig fratrædelse. Listen over bortfald af opgaver og ændret serviceniveau er ikke fuldt beskrevet endnu, da der stadig pågår analyser i organisationen. Såfremt fakulteter og fællesadministrationen kan reducere andre driftsudgifter kan nedlæggelse af antal stillinger reduceres. Delområde A.6 Andre områder Initiativerne retter sig mod aktiviteter som ligger i randområdet af KU s formål og kerneopgaver. 6. Andre områder Hovedtotal Initiativerne bidrager med 9 mio.kr. til tilpasningsmålet på 300 mio.kr. (grøn, sikre potentialer): Reduktionen sker primært som reduktion i driftsomkostninger inden for fælles KU arrangementer, medlemskaber og kontingenter til nationale og internationale foreninger og bidrag til at dække driftsomkostninger i enkelte enheder på KU. B. Forskeruddannelse Delområde B.1 Ph.d. Initiativet retter sig mod at reducere KU s årlige optag af ph.d.-studerende.

8 1. Ph.d Hovedtotal SIDE 8 AF 13 Initiativet bidrager med 105 mio.kr. til tilpasningsmålet på 300 mio.kr. (grøn, sikre potentialer): Reduktionen svarer til, at KU kun optager 750 ph.d.-studerende om året mod tidligere 820 ph.d.-studerende pr. år. Der vil være en 3-årig indfasning, således at KU ved en årlig reduktion i optaget på 70 ph.d.-studerende, vil have en ph.d.-bestand, som er 210 ph.d.-studerende lavere efter 3 år. Tiltaget har derfor også først fuldt økonomisk effekt efter 3 år. C. Forskning og uddannelse Delområde C.1 VIP Initiativet retter sig mod reduktion af lønomkostninger til VIP (Videnskabeligt Personale). 1. VIP (løn) Hovedtotal Initiativet bidrager med 45 mio.kr. til tilpasningsmålet på 300 mio.kr. (grøn, sikre potentialer): Nedlæggelse af VIP stillinger. Reduktion i lønomkostninger på 45 mio.kr. (ca. 1,4 procent af KU s samlede VIP-lønsum og ca. 2,3 procent af VIP-lønsummen på Almindelig Virksomhed (DR10)) svarer til at nedlægge ca. 75 stillinger (estimeret gennemsnitlig årlig lønomkostning pr. årsværk på 0,6 mio.kr.). Nedlæggelse af stillinger kan ske ved: (1) at undlade at besætte vakante stillinger efter kvalificeret stillingsstop (startet 5. oktober 2015), (2) ved naturlig afgang (fx pensionering, jobskifte mv.), (3) ved frivillig fratrædelse eller (4) ved afskedigelser. Reduktion af VIP-personale vil medføre øget prioritering af faglige opgaver på institutter og fakulteter. For at sikre at reduktionen af lønomkostninger har fuld økonomisk effekt fra 2017 bør en eventuel afskedigelsesrunde gennemføres inden udgangen af 1. kvartal Det kan være nødvendigt at disponere en del af KU s fleksible egenkapital i 2016 til brug for aftaler om frivillig fratrædelse. Såfremt fakulteter og Fællesadministrationen kan reducere andre driftsudgifter kan nedlæggelse af antal stillinger reduceres. Tilpasningsinitiativer 200 mio.kr. tilpasningsmål (effekt i 2019) Tilpasningsmålet er 200 mio.kr. i usikre potentialer ( procent sandsynlighed for realisering). Initiativerne skal bidrage med yderligere forbedringer til at håndtere de øvrige usikkerheder om indtægter og omkostninger i Da initiativerne er relativt komplekse og har lang

9 indfasningstid, vil de først have fuld effekt i Det vil være nødvendigt løbende at monitorere realisering af potentialer, og hvis realisering ikke sker som planlagt at iværksætte yderligere tiltag i SIDE 9 AF 13 A. Administration og tværgående aktiviteter Delområde A.3. Indkøb (drift) Initiativerne retter sig mod ændret indkøbsadfærd, -organisering og opfølgning. Andre universiteter (fx Berkeley, University of California) har hentet store potentiale ved bedre indkøb. Endvidere har Rigsrevisionen rettet kritik mod KU s indkøbspraksis. 3. Indkøb (drift) Hovedtotal Initiativerne kan i 2019 bidrage med 59 mio.kr. til tilpasningsmålet på 200 mio.kr. (gul, usikre potentialer): Business case: 50-i KU forventer at kunne reducere organisationens årlige driftsomkostninger med 50 mio.kr. i 2018 (svarende til 5 procent på almindelig virksomhed (DR10)) ved en årlig investering på 4 mio.kr. Det giver en årlig nettogevinst på 46 mio.kr. årligt i 2018 og frem. Initiativet ligger i forlængelse styrkelse af indkøbsområdet, som allerede er igangsat med Rigsrevisionens kritik af KU s indkøbsadfærd. Reduktion af de årlige driftsomkostninger sker ved øget brug af statens og KU s indkøbsaftaler (øget compliance), øget indgåelse af indkøbsaftale og udbud, skærpet controlling og opfølgning og en mere fokuseret indkøbsorganisation med færre og mere dedikerede indkøbere/bestillere. Initiativet dækker et forsigtigt scenarium. Erfaringstal fra Berkeley University of California indikerer, at KU i et væsentligt mere ambitiøst scenarium kan hente betydelige større indkøbsbesparelser ved øget investering i indkøbsområdet. Det mere ambitiøse scenarium kan iværksættes, når det forsigtige scenarium er realiseret i Omkostninger til eksterne rådgivere og konsulenter. KU forventer at kunne reducere omkostninger til eksterne rådgivere og konsulenter med ca. 13 mio.kr. i 2019, svarende til reduktion på ca. 9 procent i forhold til Reduktionen sker ved at KU udarbejder fælles regler for brug af rådgivere og konsulenter, indgår rammeaftaler med rådgivnings- og konsulentvirksomheder, og generelt reducerer anvendelsen af rådgivere og konsulenter. I nogle tilfælde kan det være relevant at ansætte specialkompetencer på KU frem for at købe eksterne rådgivningsydelser (insourcing).

10 Delområde A.4. Bygninger Initiativerne retter sig mod opsigelse af lejemål og ændret brug og udnyttelse af KU s lokaler. SIDE 10 AF Bygninger Hovedtotal Der pågår stadig analyser af initiativer, som kan bidrage til tilpasningsmålet på 200 mio.kr. (gul, usikre potentialer). Delområde A.5 IT-projekter og andre tværgående udviklingsprojekter Initiativerne retter sig mod kritisk gennemgang og prioritering af it-projekter og tværgående udviklingsprojekter samt øget fokus på gevinstrealisering. 5. IT-projekter Hovedtotal Der pågår stadig analyser af initiativer, som kan bidrage til tilpasningsmålet på 200 mio.kr. (gul, sikre potentialer). Følgende områder er i fokus: Prioritering af it-projekter og tværgående udviklingsprojekter. Generelt vil KU s udviklingskapacitet til it-projekter og tværgående projekter blive reduceret i de kommende år, som følge af generel reduktion af personale. Det medfører en skærpet prioritering af hvilke projekter, som skal gennemføres. Det er endnu ikke estimeret og fastlagt hvilke projekter, som skal ned- og bortprioriteres. Men en del af reduktionen af TAP-AS-stillinger vil påvirke omfanget af tværgående projekter som bliver gennemført i Øget gevinstrealisering. KU vil i de kommende år fokusere på at øge realisering af gevinster, når projekter er gennemført. Initiativet forudsætter business cases og gevinstrealiseringsplaner, organisationens forpligtelse til at hente gevinsterne samt styrket governance og controlling. Det fulde potentiale afhænger af hvilke projekter som igangsættes og gennemføres. Et meget konservativt og forsigtigt estimat for potentialet er 3 mio.kr. i årlig effekt fra Det er forventningen, at KU kan hente væsentlige større gevinster end det forsigtige estimat viser. Delområde A.7 Indtægter Initiativerne retter sig mod at øge KU s indtægter (som ikke er del af KU s forsknings- og uddannelsesindtægter). 7. Indtægter Hovedtotal

11 Initiativerne kan i 2019 bidrage med 32 mio.kr. til tilpasningsmålet på 200 mio.kr. (gul, usikre potentialer): Formueplacering 10%-i-aktier. Initiativet handler om at placere en del af KU s likvide midler i aktier i stedet for som nu i obligationer med kort løbetid (2 år). En placering på 10 procent i aktier af KU s aktuelle placering i 100 procent i obligationer (ca mio.kr.) vil over en årrække kunne hente et afkast på 8-12 mio.kr. om året. Tiltaget skal også ses i lyset af det aktuelt meget lave renteniveau, som betyder, at KU s likvide beholdninger ikke er inflationssikret. Initiativet kræver bestyrelsens godkendelse af et nyt mandat for placering af KU s likvider i værdipapirer. Driftsbidrag på private fondsindtægter. Traditionelt giver private fonde et lavt bidrag (gennemsnitlig 2,3 procent) til at dække følgeomkostninger, når KU udfører eksternt finansierede projekter. Et fælles fokus på KU med at sikre, at alle ansøgninger til private fonde i videst muligt omfang dækker omkostninger til administrativ støtte (lønafløftning) og til driftsaktiviteter og infrastruktur vil skønsmæssigt kunne øge KU s indtægter med ca. 11 mio.kr. i Der er tale om et langsigtet initiativ som kræver stort fokus i organisationen. Offentlige refusioner. Initiativerne retter sig mod at øge KU s refusioner fra offentlige myndigheder. Det ene område handler om øget refusioner fra SKAT i forhold til moms- og afgifter. KU henter allerede i dag store refusioner, men det er vurderingen, at der er yderligere potentiale på 12 mio.kr. årligt ved investering på 1-2 mio.kr. Det andet område handler om at hente øgede refusioner fra kommuner i forbindelse med barsel, sygdom og særlige jobordninger. Potentialet er forsigtigt estimeret til 1 mio.kr. årligt. SIDE 11 AF 13 Delområde A.8 Procesoptimering Initiativerne retter sig mod at sikre en mere effektiv og fokuseret opgaveløsning, herunder opgavebortfald, på tværs af KU. 8. Procesoptimering Hovedtotal Temaerne kan i 2019 bidrag med 12 mio.kr. til tilpasningsmålet på 200 mio.kr. (gul, usikre potentialer). Initiativerne dækker bl.a. at reducere målinger vedrørende arbejdsplads, trivsel og undervisningsmiljø til det lovpligtige niveau, at effektivisere KU s ledelses-, inddragelses- og koordinationsorganer i forhold til antal møder og deltagere samt at fokusere og begrænse KU s uddannelsesmarkedsføring.

12 Delområde A.9 Reorganisering Initiativerne retter sig mod ændring af KU s interne organisering og opgavedeling mellem institutter, fakulteter og fællesadministration/ku. 9. Reorganisering Hovedtotal SIDE 12 AF 13 Temaerne kan i 2019 bidrage med ca. 30 mio.kr. i 2019 til tilpasningsmålet på 200 mio.kr. (gul, usikre potentialer). Initiativerne retter sig mod bl.a. etablering af administrative fællesskaber på tværs af organisatoriske enheder samt ændring af opgavefordeling mellem institutter, fakulteter og fællesadministrationen inden for enkelte af de 8 administrative søjler (uddannelsesservice, forskning og innovation, kommunikation, personale, bygning, it og økonomi og sekretariat). Organisationsændringer vil først kunne gennemføres efter et antal mindre organisationsanalyser, og ændringerne vil først give en effekt på 2-3 års sigt. C. Forskning og uddannelse Delområde C.2 Forskning Initiativerne retter sig mod at øge indtægterne på forskningsområdet. 2. Forskning Hovedtotal Initiativerne kan i 2019 bidrag med 99 mio.kr. til tilpasningsmålet på 200 mio.kr. (gul, usikre potentialer): Øge KU's andel af private fondsmidler. Initiativet handler om fortsat forøgelse af KU s andel af private fondsmidler til konkurrenceudsatte forskningsprojekter. Målet er en årlig vækst på ca. 2,5 procent, hvilket svarer til en vækst på godt 10 procent over en 4-årig periode. Baseret på KU s omsætning på de privatfinansierede forskningsprojekter i 2014 giver det et samlet potentiale på 74 mio.kr. i Øge KU's andel af EU-midler. Initiativet handler om fortsat forøgelse af KU s andel af EU-midler til konkurrenceudsatte forskningsprojekter. Målet er en årlig vækst på ca. 2,5 procent, hvilket svarer til en vækst på godt 10 procent over en 4-årig periode. Baseret på KU s omsætning på de EU-finansierede forskningsprojekter i 2014 giver det et samlet potentiale på ca. 25 mio.kr. i Delområde C.3 Uddannelse Initiativerne retter sig mod ændret uddannelsesstruktur, ændrede undervisnings- og eksamensformer, reduktion i frafald og generel forøgelse af indtægter.

13 3. Uddannelse 4 4 Hovedtotal 4 4 SIDE 13 AF 13 Temaerne kan i 2019 bidrage med ca. 4 mio.kr. til tilpasningsmålet på 200 mio.kr. (gul, usikre potentialer). Initiativet dækker over en estimeret 10 procents reduktion af censuromkostninger, som vil reducere institutters og fakulteters direkte omkostninger til ekstern censur. I tillæg til hertil vil der være tiltag indenfor uddannelsesadministration i form af opgavebortfald, procesoptimering og reorganisering, som er nævnt under delområde A. Administration og tværgående aktiviteter. Potentialerne på delområdet er ikke færdiganalyseret, da det kræver involvering af de faglige miljøer på institutter og fakulteter. Det forventes, at der kan findes potentialer inden for fx mere enkel uddannelsesstruktur, forenklede studieordninger og eksamensformer. Forslagene er ikke udtømmende, da fakulteterne fortsat analyserer på yderligere initiativer. D. Andre tiltag - afbureaukratisering Foruden overnævnte initiativer indenfor delområderne A. Administration og tværgående aktiviteter, B. Forskeruddannelse og C. Forskning og uddannelse vil det være relevant, at KU sammen med Danske Universiteter arbejder for fortsat afbureaukratisering af de statslige rammer og regler. De eksterne regler til fx kvalitetssikring, monitorering og rapportering driver nemlig mange omkostninger på KU. Rektoratet har spillede i september ud med 5 forslag til administrativ forenkling: 1. Omfattende evalueringer af universiteterne, 2. Fjern nummerering af statens stillinger, 3. Afskaf de studerendes tvangstilmelding til kurser og tvangsmerit, 4. Forenkl finansiering af uddannelserne og 5. Giv selveje til universiteterne. Dertil kommer yderligere forslag til afbureaukratisering, fx ændring af censurbekendtgørelsen og forenkling af processen for akkreditering.