Budgetaftale 2015 Forandringsvilje og fremtidssikring

Transkript

1 Budgetaftale 2015 Forandringsvilje og fremtidssikring 1. Indledning I Region Nordjylland skal: Patienter og pårørende opleve sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Borgerne opleve en effektiv indsats, der giver bedre mestring af eget liv. Virksomheder og borgere opleve en region, der tilbyder gode betingelser for udvikling og bosætning. Det er essensen af den kurs, som Regionsrådet har sat med vedtagelsen af Strategi Det betyder også, at der skal være helt klare sammenhænge mellem de strategiske mål i Strategi 2018 og de igangsatte indsatser i budgetforliget. Disse sammenhænge ligger til grund for disponeringen af budgetforliget i det følgende. Det centrale fokusområde i budgettet for 2015 er et omfattende, målrettet og systematisk forbedringsarbejde. Der er rigtig mange gode indsatser i gang allerede de skal naturligvis fortsættes og udbredes mest muligt. Men der skal også sættes helt nye skibe i søen med baggrund i såvel nationale som internationale erfaringer. Koncern Økonomi Økonomisk Sekretariat Økonomichef Roeland Victor Løfberg Direkte: rovl@rn.dk Specialkonsulent Hans Henrik Kæstel Assmann Direkte: hhka@rn.dk Den 8. september 2014 Journalnummer: Dette kræver grundlæggende, at der blandt såvel politikere, ledelse og de ansatte er en fælles forståelse af, at forandring er et permanent vilkår. Budgetforliget for 2015 er fastlagt indenfor rammerne i Økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner. De konkrete økonomiske prioriteringer fremgår af bilagsmaterialet. Bag forliget står Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. 1

2 For tiltrædelse af budgetaftale 2015 Aalborg, den 8. september 2014 Underskrifter indsættes senere Socialdemokraterne Venstre Konservative Socialistisk Folkeparti Det Radikale Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Regionsrådsformanden 2

3 2. Sundhedsområdet Sundhedsområdet er Regionens største driftsområde og udgør ca. 90% af den samlede regionale økonomi. Regionens hovedopgaver er driften af de nordjyske sygehuse og levering af sygesikringsydelser. Samlet set omsættes der årligt for op mod 11 mia. kr. Økonomiaftalen for 2015 mellem Danske Regioner og Regeringen har tilført Region Nordjylland ca. 50 mio. kr. til nye initiativer og udgiftsafdækning. Men herudover er der i budgetforliget for 2015 gennem omprioriteringer indenfor budgettet skabt et yderligere råderum. 2.1 Sikre patientforløb Til understøttelse af den strategiske målsætning omkring Sikre patientforløb er der i budgetaftalen for 2015 aftalt initiativer indenfor de følgende områder. Infektioner Hvert år udsættes tusinde af patienter for sygehuserhvervede infektioner, som for nogle udvikler sig til kritisk sygdom. Infektionerne kan have voldsomme konsekvenser for den enkelte patient. Hertil kommer naturligvis øgede udgifter for sundhedsvæsnet. Med henblik på at minimere antallet af sygehuserhvervede infektioner, herunder med multireistente bakterier, vil forligspartierne opprioritere hygiejneindsatsen på følgende måder: En understøttelse af indsatsen mod MRSA-truslen og den dermed følgende risiko for, at større grupper af befolkningen dels bliver alvorligt syge som følge af infektionen, og dels udvikler resistens mod den særlige antibiotika, som anvendes mod MRSA infektioner. En minimering af antallet af sygehuserhvervede infektioner bl.a. som følge af svigt i hygiejne herunder potentiel mangelfuld rengøring. Forligspartierne ønsker ligeledes at indfri de resultatmål, man kender fra Patientsikkert Sygehus. Medicinering Omkring en fjerdedel af de utilsigtede hændelser, der rapporteres for sygehusområdet omhandler medicinering. Medicinering er dermed den hyppigst forekommende hændelsestype indenfor den kategorisering, der sker af rapporterede utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Mange af fejlene opstår som følge af manglende overblik over patienternes samlede medicinering, specielt i overgangene mellem sektorerne - fx mellem sygehus og praktiserende læge. Der er derfor igangsat et nationalt arbejde med at etablere medicinafstemning gennem indførelse af et Fælles Medicinkort (FMK), som skal sikre, at borgere og relevante sundhedspersoner har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger. Forligspartierne ønsker fortsat at prioritere indsatsen omkring FMK og øvrige indsatser, der kan højne patientsikkerheden indenfor medicineringsområdet. 3

4 Kliniske pakker Hvert år udsættes patienter på landsplan for fejl og skader i kontakten med sundhedsvæsnet. Det har ført til en øget politisk bevågenhed på patientsikkerhed, der opprioriteres som indsatsområde. Konkret vil det ske via udrulning af 12 kliniske pakker, der stammer fra Patientsikkert Sygehus. De kliniske pakker, der hver især er udtryk for best practice inden for et afgrænset område, har til formål at sikre, at opdateret og evidensbaseret viden danner grundlag for arbejdsgange og procedurer i behandlingen af Regionens patienter. Beslutningen om at igangsætte udrulning af pakkerne på kateterområdet, der har særligt fokus på at nedbringe infektioner, er ved at blive effektueret og fokus på nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner vil blive yderligere intensiveret. Samtidig vil udrulning af de øvrige pakker også skulle adresseres i løbet af Forligspartierne ønsker at understøtte det forbedringsarbejde samt den kapacitetsog kompetenceopbygning, der er nødvendig for at udrulle de kliniske pakker til alle Regionens somatiske sygehusenheder. Indsatsen mod sygehuserhvervede infektioner og medicineringsfejl samt indførelsen af kliniske pakker og sikker kommunikation vil frigøre store ressourcer. Indsatsen vil dermed være med til at sikre en effektivisering, som samtidig med at færre patienter bliver udsat for fejl og skader, også betyder, at der kan spares uden at personalet får flere opgaver. Til understøttelse af sygehusenes forbedringsarbejde opprioriteres Regionens LEANenhed. Finansieringen heraf sker gennem reduktion af sygefraværet på administrationsområdet. 2.2 Effektive patientforløb Til understøttelse af den strategiske målsætning omkring effektive patientforløb er der i budgetaftalen for 2015 aftalt initiativer indenfor de følgende områder. Praksisområdet Borgerens kontakt til sundhedsvæsnet starter oftest hos en praktiserende læge eller speciallæge. Selvom langt de fleste kontakter afsluttes hos lægen, går mange patientforløb på tværs af sektorer, ligesom der i dag er krav om hurtig udredning og forløb på mange sygdomsområder. Det stiller krav til kapaciteten og til samarbejdet om det enkelte patientforløb. Forligspartierne finder det derfor vigtigt, at der afsættes midler til styrkelse af almen praksis samspil med de øvrige aktører på sundhedsområdet. Effektive patientforløb for borgere, der behandles i Praksissektoren, understøttes af, at der er tilstrækkelig behandlingskapacitet. Det mindsker unødig ventetid, som måske indebærer komplikationer for borgerens sygdom samt at borgeren ikke unødigt skal henvises videre til et sygehus. 4

5 I dag er der indenfor flere specialer en begrænset kapacitet på speciallægeområdet, som medfører, at flere borgere må henvises til sygehusene. Det øger ventetiden samt begrænser muligheden for en effektiv opgavefordeling mellem sektorerne. Flere ambulante ydelser stiller krav til arbejdstilrettelæggelse og opgaveflytning Andelen af ambulante behandlinger altså behandlinger der finder sted uden indlæggelse er støt stigende. Denne udvikling skal fortsætte. Patienterne skal være på sygehuset når det giver mening i forhold til undersøgelse eller behandling, og ikke når de fx venter på svar. Flere ambulante behandlinger reducerer antallet af indlæggelser, flere patienter kan tilbringe natten og eventuel vente- og hviletid hjemme, og det giver mulighed for at prioritere midlerne anderledes i forhold til udredning og behandling. En omlægning fra stationær til ambulant behandling fordrer i høj grad, at der ses på arbejdstilrettelæggelse og opgavefordeling. Opgaverne i sygehusvæsenet skal løses, hvor det er bedst og billigst, og derfor er opgaveflytning mellem faggrupper og nye måder at organisere og tilrettelægge arbejdet på, ikke længere noget der stilles spørgsmålstegn ved. Det er en nødvendighed. Opgaveflytning kan medvirke til at understøtte en attraktiv og udviklende arbejdsplads, og at der samlet set opnås enklere og mere effektive patientforløb. Forligspartierne understreger, at sygehusledelserne skal sikre, at kompetencerne hos såvel social- og sundhedsassistenter som Regionens øvrige personale, udnyttes maksimalt, idet social- og sundhedsassistenterne fortsat vil have en vigtig rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Hensigtsmæssige arbejdsgange og minimering af spild i sygehusvæsenet Der skal øget fokus på rette undersøgelse/behandling til rette tid til rette patient. Vi skal gøre tingene rigtigt første gang, og patienten skal ikke undersøges og behandles mere eller på et højere niveau end nødvendigt. Fokus skal være på at fjerne unødvendige undersøgelser og behandlinger hvis effekt er udokumenteret. Det skal naturligvis samtidig sikres, at kliniske retningslinier og strammere indikationsretningslinier følges. Herved kan der samlet set frigøres et besparelsespotentiale uden at det tilbageværende personale skal løbe hurtigere. Region Nordjylland har som klimaregion fokus på, at alle former for spild, som belaster klima og miljø, undgås. I 2015 udpeger forligspartierne madspild, som et særligt fokusområde. Erfaringer fra Sygehus Vendsyssel viser et stort potentiale, og med udgangspunkt heri er der en forventning om, at der kan opnås en besparelse på området. En del af denne besparelse afsættes i 2015 til det videre arbejde med sund og ernæringsrigtig kost, herunder mulighederne for en fortsat omlægning til økologisk madproduktion. Reduktion af sygefravær Region Nordjylland vil i 2015 fortsætte med at arbejde for høj social kapital og med at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Dette kræver et tæt samarbejde mel- 5

6 lem ledere og medarbejdere på alle Regionens arbejdspladser. Det indebærer konkret, at der i 2015 sættes ekstra fokus på nedbringelse af sygefravær. Konkret er det vores mål, at det samlede sygefravær skal nedbringes med gennemsnitligt én dag pr. medarbejder. Dette på trods af at Region Nordjylland i forvejen har det laveste sygefravær blandt de 5 regioner. Det svarer til, at vi hver dag vil undgå ca. 48 sygemeldinger på Regionens arbejdspladser i 2015 eller sagt med andre ord; at der hver dag møder ca. 48 medarbejdere på arbejde, som ellers ikke ville have været der. Nedbringelsen af sygefravær skal ske gennem en målrettet indsats, der bl.a. rummer: Obligatoriske kurser for Regionens ledere i håndtering af sygefravær og sygefraværssamtaler. Fokus rettes imod at sikre tydelige rammer for lederes og medarbejderes arbejde med personalepolitikken for sygefravær og de hjælpeværktøjer, herunder LEAN, der understøtter det konkrete arbejde med sygefravær og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Arbejdspladser med højt sygefravær prioriteres særligt i denne indsats. Opprioritering af hjælp til ledere med hensyn til at håndtere langvarigt sygefravær. Forøget og systematisk fokus på såvel det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø på Regionens arbejdspladser. Det indebærer bl.a. træningsmuligheder for ansatte med fysisk krævende arbejde. Besparelser på indkøbsområdet I 2015 fortsættes arbejdet med at indhøste besparelser på indkøbsområdet med baggrund i Regionens udbudsplan for Et effektivt indkøbsarbejde er med til løbende at reducere udgifterne, uden at det går ud over patientsikkerheden eller kvaliteten af det arbejde, der udføres overfor patienter eller brugere af Regionens tilbud. Rekruttering og arbejdstilrettelæggelse for læger For at fremtidssikre lægedækningen på sygehusene vil Region Nordjylland opprioritere indsatsen for at rekruttere læger. Samtidig skal der holdes fokus på, at lægernes faglige kompetencer udnyttes bedst muligt. Region Nordjylland har i en årrække haft en decentral organisering af arbejdet med at rekruttere læger. Der er nu behov for at se udfordringerne på lægeområdet samlet herunder at fokusere indsatsen yderligere indenfor de specialer og geografier i Regionen, hvor der er særlige udfordringer. Dette gælder indenfor somatik som psykiatri både på sygehuse og i praksissektoren. De fire nye sundhedshuse i Pandrup, Sæby, Brønderslev og Hurup er med til at understøtte rekrutteringen af praksislæger, herunder mulighederne for praksisfællesskaber og lavere etableringsomkostninger. Forligsparterne vil fortsat have fokus på, at det potentiale, der er skabt med sundhedshusene, udnyttes. 6

7 Kommende sygehusplan Region Nordjylland har etableret tre akutmodtagelser i Regionen efter de principper, som er fastlagt nationalt. Samtidig er der en decentral sygehusstruktur med andre sygehusaktiviteter på en række matrikler uden akutmodtagelse. Forligsparterne ønsker fortsat, at der er sygehusdrift på andre matrikler end akutsygehusene, når dette kan ske på en hensigtsmæssig og økonomisk rentabel facon. Som led i den kommende plan for sygehuse og speciallægepraksis skal der derfor fremlægges forslag til tilpasning af den nordjyske sygehusstruktur frem mod 2020, hvor et nybygget Aalborg Universitetshospital står klar. Plan for sygehuse og speciallægepraksis sendes i høring i marts 2015 med forventet vedtagelse i maj/juni. Plan for sygehuse og speciallægepraksis vil derfor også indebære en vurdering af, hvilke enkeltstående funktioner, der ikke er afhængige af akutte beredskaber m.m., og som derfor kan udføres på sygehusmatrikler uden akutfunktion eller i speciallægepraksis. I budgettet indregnes en årlig besparelse ved ændringer i sygehusstrukturen på 40 mio. kr. Det forventes, at der efter vedtagelse af plan for sygehuse og speciallægepraksis i maj 2015 kan realiseres en kvartårseffekt på 10 mio. kr. Forligspartierne bekræfter Regionsrådets beslutning om samling af Regionens neurorehabiliteringsfunktioner i ét center. Den fysiske placering af centeret afventer en endelig afklaring af strukturplanlægningen, idet en eventuel frigørelse af lokaler på eksisterende matrikler vil kunne muliggøre en minimering af etableringsomkostningerne i forhold til det planlagte nybyggeri i Brønderslev. Der er samtidig enighed om, at der ved den endelige placering bør tages behørigt hensyn til, at afstanden til centeret skal være rimelig fra alle dele af Regionen. Med udgangspunkt i den netop vedtagne plan for sygehusmatriklerne i Himmerland ønsker forligspartierne, at der sikres en døgnåben skadefunktion i såvel Farsø som Hobro (hvilket indebærer sygeplejerske-betjening fra kl. 22 til kl. 8.). Ventetid og udredningsret Patienterne har siden september 2013 haft ret til at blive udredt indenfor 30 dage. Status for udredningsretten er imidlertid, at der fortsat er en for stor andel af patienterne, som ikke starter udredning indenfor 30 dage. En afgørende forudsætning for, at sygehusene kan udrede flere indenfor 30 dage er, at der løbende tænkes i arbejdstilrettelæggelse og kapacitetsudnyttelse, samt at der mellem sygehusene sker en tæt koordinering af arbejdet. Sygehusene har i 2014 leveret en god indsats med at implementere udredningsretten. I 2015 er det afgørende, at sygehusene gennem en yderligere fokuseret og målrettet indsats kan flytte endnu mere, så de nordjyske patienter får den hurtige udredning, de har krav på. Forligspartierne ønsker at dette skal ske gennem en optimal udnyttelse af den samlede sygehuskapacitet i Regionen, hvor en hurtig og fleksibel mulighed for at trække på ressourcer i andre regioner og i privat regi ses som et supplement til vores egen 7

8 kapacitet. Disse muligheder kan bringes i spil, når rekruttering o.l. sætter begrænsninger for muligheden for at tilvejebringe kapaciteten i eget regi. Forskning og udvikling Region Nordjylland har ved samarbejdsaftalen med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet forpligtet sig til aktivt at deltage i uddannelsen af kandidater til læger og levere forskningsbaseret undervisning. For Regionen er det målet at få flere unge til at tage deres kandidatuddannelse og efterfølgende få deres speciallægeuddannelse hos os - for gerne efterfølgende at bosætte sig og arbejde i Regionen. Et forskningsorienteret sygehusvæsen har bedre muligheder for at tiltrække forskningsinteresseret personale, og det kan også være med til, at de nyeste behandlingsmetoder hurtigere tages i brug. Vi har en forpligtigelse til at styrke hele den sundhedsvidenskabelige forskning indenfor alle dele af Sundhedsområdet. Vi har derfor sat os det mål, at vi på sigt skal have omkring 50 professorer til at løfte og udbrede forskningen inden for alle lægelige specialer. I budgettet afsættes midler til fem nye professorater inden for Aalborg UH, samt et indenfor Psykiatrien og et indenfor almen praksis. Understøttelse af kræftområdet og andre højt specialiserede funktioner Et særligt fokus i Region Nordjylland er udviklingen af kræftbehandlingen. Alene på Aalborg Universitetshospital er over 15 specialer involveret i behandlingen af kræft, hvorfor det har været naturligt at etablere et egentligt regionalt kræftforskningscenter. I dette står forskning i fx tyktarmskræft og anvendelse af mere individualiseret medicin i front. Derudover er der med godkendelse af den regionale kræftplan ultimo 2013 givet retninger for den regionale indsats, ligesom der med Regeringens sundhedsudspil Jo før jo bedre lægges op til en intensiveret indsats på kræftområdet. Det er derfor behov for at kunne tilføre øgede midler til området, således at de nordjyske sygehuse kan imødekomme de nationale og regionale anbefalinger. Aalborg Universitetshospital har en række helt særlige funktioner spydspidsfunktioner i relation til de universitære og højt specialiserede funktioner på hospitalet. Der er tale om funktioner, hvor vi markerer os såvel nationalt som internationalt, og hvor der pågår en særlig såvel forskningsmæssig som klinisk indsats. Der er fortsat behov for konsolidering og styrkelse af disse funktioner, men samtidig også at udvikle mere i bredden. Som eksempler på dette kan nævnes etablering af sårbehandling af diabetespatienter i tryktank og øget anvendelse af robotkirurgi til kræftbehandling. Der reserveres en samlet pulje til formålene. IT som katalysator for sikre og effektive patientforløb Digitalisering rummer store muligheder for at understøtte og effektivisere den måde, der arbejdes på i sundhedsvæsenet og på sygehusene i dagens Danmark. Digitalisering medvirker i høj grad til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, som kan behandle billigere og bedre. Sundheds-IT er derfor blevet en nødvendig 8

9 forudsætning for, at kunne få mest mulig sundhed for pengene og behandle bedst muligt. Der er en stigende efterspørgsel efter nye digitale løsninger i klinikken. Og det handler nu ikke længere kun om at it-understøtte den enkelte sundhedsperson, men også at udveksle data på tværs af sektorer, sygehuse og regioner, samt at give patienten adgang til egne data. Via indførelse af et nyt bookingsystem får vi bedre muligheder for at udnytte den samlede kapacitet også på tværs af sygehuse og matrikler, og patienter vil via selvbetjening kunne booke eller ombooke tider på sygehusene. Det vil hjælpe til at minimere udeblivelser. Regionen har gennem en årrække skabt og videreudviklet en klinisk it-arbejdsplads. Den kliniske it-arbejdsplads er overskriften for den værktøjskasse sundhedspersonalet benytter. Her samles data og giver et overblik, hvilket giver klinikerne et sikkert og effektivt værktøj i patientbehandlingen. Den kliniske it-arbejdsplads er bygget op omkring Regionens Elektroniske patientjournal og andre kliniske systemer. Målet er, at nye it-løsninger skal frigøre tid i det daglige arbejde på sygehusene samt løfte kvaliteten bl.a. ved at minimere dobbelt-indtastninger. Et nøgleord for udviklingen af Den kliniske it-arbejdsplads i 2015 er sammenhæng, både øget sammenhæng mellem data fra de forskellige systemer, men også at systemerne i stadig højere grad understøtter arbejdsgange og det sammenhængende patientforløb. Der er fra klinikken kendte udfordringer med den kliniske it-arbejdsplads. Bl.a. er der en forventning om forbedring af svartider og minimering af antal klik. En anden udfordring omkring sundheds-it i Region Nordjylland er udbredelse af de allerede udviklede løsninger Der dannes stadig større og større datamængder, der skal understøtte det kliniske arbejde det kræver øget lagringskapacitet. Sikkerhed omkring disse stadig større datamængder har allerede et stort fokus, og kravet til øget sikkerhed, overvågning og ikke mindst logning er blevet en del af Økonomiaftalen med Regeringen. At imødekomme disse krav og aftaler kræver nye løsninger. Der vil for den samlede sygehusorganisation være store gevinster ved indførelse af IT systemer, som kan bruges til at understøtte og sikre en god logistik på sygehuset. Portører, der er udstyret med mobile terminaler, kan fx løse langt flere opgaver, fordi nærmeste portør altid tilkaldes frem for en portør, der er længere væk. Der er derfor enighed om at afsætte midler til udviklingen af sporbarhedsysteme. Forligspartierne understreger, at ledelserne på Regionens institutioner har en væsentlig opgave i at motivere og understøtte til, at medarbejderne udnytter mulighederne på IT-området. Det indebærer også kompetenceudvikling, både i konkret brug af nye IT-løsninger og i omlægning af arbejdsgange, således at digitaliseringen medtænkes i den løbende effektivisering og kvalitetsudvikling. 9

10 Fokus på værdiskabelse og effekt gennem incitamenter Region Nordjyllands sundhedsvæsen skal være kendetegnet ved, indenfor den økonomiske ramme, at levere mest mulig værdi for patienterne gennem effektive patientforløb. I den henseende er det afgørende, at incitamenterne i den regionale styring understøtter og tilskynder til, at sygehusene arbejder med at forbedre det samlede patientforløb, herunder både patientens oplevelse af forløbet og den faglige behandlingskvalitet. Parterne er således enige om at prioritere udviklingen af den regionale styring i en retning, hvor fokus rettes mod at skabe værdi for patienterne og effekt af behandlingen og med mindre fokus på mængden af leverede sundhedsydelser. Det præhospitale område Med den nye aftale som Regionsrådet har indgået med Falck om ambulancekørsel i Nordjylland fra april 2015, fastholdes en høj grad af tryghed og service overfor borgerne i hele Regionen. Samtidig konstaterer forligsparterne, at det er lykkedes at opnå en besparelse, uden at det er gået ud over det høje serviceniveau. Udover ambulancer udgøres det akutte beredskab i Nordjylland af akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler, som bliver placeret strategisk. Disse køretøjer sikrer både hurtigere, bedre og højere kvalificeret hjælp på skadestederne. Med den nye placering af ambulanceberedskaberne er forligspartierne enige om, at man ved den endelige placering af lægebiler, paramedicinbiler og akutbiler vil realisere en besparelse. På den baggrund nedlægges akutbilen i Skagen. Samtidig undersøges mulighederne for en mere fleksibel ordning omkring akutbilen i Hals. Forligspartierne anerkender, at 112-akuthjælperordningerne, som er i drift i flere områder i Regionen, er en stor succes. Der afsættes en pulje til opstart af nye ordninger i Mennesket i centrum Til understøttelse af den strategiske målsætning omkring Mennesket i centrum er der i budgetaftalen for 2015 aftalt initiativer indenfor de følgende områder. Patienter og pårørende som aktive ressourcer i behandlingsforløbet Patient- og pårørendeinddragelse er et af de væsentligste indsatsområder i kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsnet. Forskningen på området viser, at patientinddragelse både giver mere tilfredse patienter, men også bedre og mere effektive patientforløb. Ikke alle patienter har et netværk, der kan træde til og give støtte under sygdom. Det bør derfor afdækkes om det er muligt at oprette et frivilligkorps til at deltage som patientens ledsager i den svære samtale. Regionsrådet vedtog i efteråret 2013 en ambitiøs politik på området. Udgangspunktet er her, at det er nødvendigt at anvende patienter og pårørendes ressourcer og viden for at sikre det bedst mulige forløb for den enkelte patient, og i udviklingen af sundhedsvæsnets ydelser og fysiske rammer. 10

11 Med budget 2015 opprioriteres denne indsats. Ligeledes afsættes der indenfor det lukkede kredsløb for Psykiatrien tilsvarende midler. Forligspartierne forudsætter en aktiv inddragelse af Patientinddragelsesudvalget i udmøntningen af midlerne og i drøftelsen af muligheden for brugen af frivillige som støttepersoner for patienten. Det hele sundhedsvæsen nærhed i opgaveløsningen Regionerne har i fællesskab skabt en vision om et helt og sammenhængende sundhedsvæsen, som omfatter både tilbuddene på sygehusene og de tilbud, der ligger udenfor sygehusenes matrikler - i den enkeltes nære omgivelser eller eget hjem. Det indebærer særligt: Udbygning af netværket af tilbud udenfor sygehusene og tæt på patienterne, Forbedret samarbejde mellem region, almen praksis og kommuner Etablering af sammenhængende behandlingstilbud tæt på patienterne. På den baggrund afsættes der i 2015 midler til en række konkrete initiativer: Sundhedsaftalen Region Nordjylland og de nordjyske kommuner skal indgå en ny sundhedsaftale for perioden De politiske pejlemærker for sundhedsaftalen er: Et stærkt fælles sundhedsvæsen der hænger sammen for borgeren Reducere den sociale ulighed i sundhed Sundhedstilbud på nye måder En lærende og respektfuld samarbejdskultur Der afsættes midler til i samarbejde med kommunerne at gå nye veje og sikre den relevante metodeudvikling. Fortsættelse af TeleCare Nord For at imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser er det centralt for Region Nordjylland, at der løbende udvikles nye samarbejdsmodeller, patientnære ydelser og udgående funktioner hvor specialiseret viden kan komme patienter udenfor sygehusenes fysiske rammer til gavn. Denne udvikling er den telemedicinske løsning TeleCare Nord et eksempel på. Tele- Care Nord rettet mod pleje- og behandling af nordjyske KOL-patienter og der afsættes i 2015 midler til en forlængelse af projektperioden (som ellers udløber medio 2015). Forligsparterne lægger vægt på, at de gode erfaringer herfra udbredes mest muligt til øvrige relevante områder. Forstærket erhvervssamarbejde Der er i 2014 taget et nyt initiativ med det overordnede formål at etablere et forstærket samarbejde mellem kommunerne og Regionen for at få mest muligt ud af de investeringer, som de enkelte parter foretager på erhvervsfremmeområdet. Samarbejdet vil bidrage til at samle kræfterne i Regionen og sikre mere koordinerede ind- 11

12 satser på valgte indsatsområder, primært omkring erhverv, turisme, sundhedsinnovation og internationalisering. Med budgetaftalen for 2015 afsættes der midler indenfor såvel Regional udvikling som Sundhedsområdet til medfinansiering af aktiviteterne. Udgående teams på neurorehabiliteringsområdet Samarbejdet med kommunerne og almen praksis omkring neurorehabilitering er under udvikling. Som følge af Region Nordjyllands budgetforlig 2014 er initieret en proces i forhold til etablering af sygehusbaseret neurorehabilitering i eget hjem, inspireret af erfaringer fra andre dele af landet. På sigt er det forventningen, at den ambulante rehabiliteringsfunktion vil kunne bidrage til en reduktion i den eksisterende, stationære rehabiliteringsaktivitet. Regionsrådet har på den baggrund tidligere besluttet, at finansieringen af teamet efter etableringsfasen skal findes indenfor de økonomiske rammer af omlægningen. Forligsparterne afsætter således midler til etableringsfasen i 2015 men forventer samtidig, de afsatte midler kan reduceres fra Aftale om Familiekurser med deltagelse af jordemoder Fire kommuner har ønsket at indgå aftale om familiekurser, som er et tilbud til nye forældre med det formål at give information, rådgivning og inspiration til at få den bedste start på det nye familieliv. En regional deltagelse vil omfatte at stille jordemoderressourcer til rådighed i forbindelse med holdundervisning. Da Region Nordjylland ønsker at stille alle kommuner ens, er alle kommuner blevet tilbudt en aftale, som vil medføre et skønnet finansieringsbehov på ca. 0,8 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til dækning af jordemoderressourcerne. Opfyldelse af forudsætninger i Økonomiaftalen om borgernære sundhedstilbud Som led i regionernes økonomiaftale i 2015 med Regeringen skal Region Nordjylland i lighed med 2014 prioritere 26 mio. kr. til borgernære sundhedstilbud. Region Nordjylland opfylder denne forpligtigelse ved at afsætte midler til en lang række konkrete initiativer, der falder ind under betegnelsen borgernære sundhedstilbud. Det fremgår af bilag 4, hvilke initiativer der konkret er tale om. Ulighed i sundhed Den sociale ulighed i sundhed har været på den politiske dagsorden i mange år også i Nordjylland. Men uligheden er desværre ikke blevet mindre. Den seneste Sundhedsprofil for Region Nordjylland viste med al tydelighed, at der fortsat er store forskelle i forekomst af sygdomme og sundhedsvaner og i forskellige befolkningsgruppers trivsel. Især mennesker med ingen eller kort uddannelse, psykiske lidelser mv. er karakteriseret ved højere sygelighed og dårligere fysisk og mental trivsel. En af udfordringerne er, at der mangler dokumenterede metoder til at gøre noget ved den sociale ulighed i sundhed. Forligsparterne ønsker at opprioritere indsatsen på området og afsætter derfor midler til en række konkrete initiativer. 12

13 Center for Ulighed i Sundhed Aktiviteterne ved Center for Ulighed i Sundhed, Aalborg Universitetshospital fortsættes og videreudbygges. Centret har til opgave at kortlægge barrierer for at opnå mere social lighed i sundhed (fx viden, tilgængelighed, motivation og økonomi) og iværksætte forskningsprojekter inden for såvel årsager til ulighed i sundhed som forebyggelse heraf. Videreførelse af familieambulatorium og videnscenter for Børn og unge Familieambulatoriet og Videnscenter for Børn og unge har hidtil været finansieret af statslige SATS puljemidler, som imidlertid udløber ved årsskiftet Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af alkohol og/eller andre rusmidler og medicin. Videnscenter for børn og unge har til opgave at styrke forebyggelsesbehandling af overvægtige børn og unge i patienternes nærområde. Forligsparterne finder det centralt i Regionens arbejde med at minimere ulighed i sundhed at begge initiativer videreføres med regional finansiering. 13

14 3. Psykiatrien Mennesker med psykiske lidelser skal have samme ret til hurtig diagnostik, udredning og behandling af høj kvalitet, som mennesker med fysiske sygdomme. De psykiatriske behandlingstilbud i Nordjylland gives et markant løft gennem tilførsel af betydelige midler og gennem forbedringer af produktiviteten i behandlingen. Det giver mulighed for at ansætte væsentlig flere medarbejdere, der kan øge kvaliteten og tilgængeligheden af tilbuddene i Nordjylland til psykisk syge borgere. Regionsrådet har tidligere besluttet, at budgetlægningen for Psykiatrien skal ske i et lukket kredsløb henset til forudsætningerne og finansieringen i satspuljeforliget. Det indebærer, at de udvidelsestiltag, der skal implementeres i Psykiatrien samlet set udgør en nettoudvidelse af Psykiatriens budget svarende til de aftalemæssigt fastsatte midler. 3.1 Sikre patientforløb Til understøttelse af den strategiske målsætning omkring Sikre patientforløb er der i budgetaftalen for 2015 aftalt initiativer indenfor de følgende områder. Nedbringelse af tvang i Psykiatrien Region Nordjylland har en målsætning om, at antallet af personer, der udsættes for tvang, skal halveres frem mod Region Nordjylland vægter indsatsen meget højt og skal i lighed med øvrige regioner indgå et partnerskab med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om indsatsen. For at kunne nedbringe tvangen iværksættes der en mangesidig indsats: Medarbejdernes kompetencer i konflikthåndtering øges for at kunne forebygge udadreagerende og voldelig adfærd, der iværksættes flere aktiviteter i Psykiatrien, herunder også fysisk aktivitet, og de fysiske rammer indrettes for at kunne give behandlingen mere optimale rammer. Hertil kommer, at der igangsættes et forsøg med et bæltefrit sengeafsnit på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. 3.2 Effektive patientforløb Til understøttelse af den strategiske målsætning omkring Effektive patientforløb er der i budgetaftalen for 2015 aftalt initiativer indenfor de følgende områder. Hurtig udredning og behandling mere ambulant kapacitet Tidlig og hurtig behandling af sygdom er væsentlig for, at den enkelte patient med psykisk sygdom kan komme sig, og fra september 2014 er der indført en udredningsog behandlingsret i Psykiatrien. Region Nordjylland udvider den ambulante kapacitet for børn, unge og voksne for at kunne leve op til de nye rettigheder om hurtig udredning og behandling og give en bedre kvalitet i den ambulante behandling. Psykiatriske patienter skal så vidt muligt behandles ambulant og i forløb, der er sammenhængende og af høj kvalitet. Der er mulighed for en bedre kapacitetsudnyttelse i den ambulante psykiatri, bl.a. som en følge af den markante styrkelse af det ambulante område i 2015 og i tidligere år. 14

15 Forskning, viden og kompetencer Forskningen indenfor Psykiatrien skal styrkes og fremmes for at den viden, der opnås, kan anvendes til at forbedre behandlingstilbuddene for mennesker med psykiske lidelser. Region Nordjylland ønsker at styrke forskningsindsatsen yderligere i Psykiatrien som en del af Aalborg Universitetshospital. I 2015 gives der bl.a. mulighed for at styrke forskningsindsatsen indenfor den medicinske behandling af psykiske sygdomme. Kompetenceudvikling af medarbejdere gives også et væsentligt løft ved at opbygge specialkompetencer og gennem ansættelse af flere medarbejdere med specialuddannelser indenfor Psykiatrien. 3.3 Mennesket i centrum Til understøttelse af den strategiske målsætning omkring Mennesket i centrum er der i budgetaftalen for 2015 aftalt initiativer indenfor de følgende områder. Større opsøgende indsats i Psykiatrien Udviklingen i Psykiatrien stiller krav om en effektiv og opfølgende ambulant behandling af god kvalitet, der bl.a. kan reducere risikoen for genindlæggelse og alvorlige følger af utilstrækkelig behandling. Alle unge, der får diagnosen skizofreni i Nordjylland, får nu mulighed for at få et tilbud om tidlig opsporing og et særligt tilrettelagt behandlingstilbud for målgruppen (OPUS-Team). Der har været et tilbud siden 2012 i Aalborg og den sydlige del af Regionen. De gode erfaringer udbredes, så der gives en lige mulighed for denne behandling i hele Regionen. Med budgetforliget afsættes midler til en forbedring af Regionens mulighed for at understøtte borgere, der er udsat for traumatiske ulykker og hændelser, med professionel vejledning og støtte. Der gives ligeledes mulighed for, at psykiatrisk uddannet personale kan støtte psykisk syge borgere i Nordjylland, der bliver hentet af politiet for at blive tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling. Der optages forhandlinger med de faglige organisationer med henblik på, at der indenfor en rimelig økonomiske ramme kan indgås aftale herom. Øget patient- og pårørendeinddragelse Inddragelse af patienter i behandlingen er med til at skabe god kvalitet i behandlingen bl.a. i form af større tilfredshed og ved at patienter i højere grad følger den givne behandling. Også inddragelse og støtte til pårørende kan forbedre den samlede behandlingsindsats for den psykisk syge. Tilbuddene kan omfatte pårørende uanset om patienten har givet samtykke eller ej men der skal naturligvis tages hensyn til, hvor tæt man kan gå på den konkrete patients lidelse. Der gives mulighed for at oprette en nyt målrettet tilbud til voksne pårørende i lighed med de tilbud, der er i Regionen for børn af psykisk syge. Der indføres nye behandlingsformer hvor patient- og pårørendeinddragelsen er i fokus, og der gives også mulighed for at erfaringer fra tidligere psykiatribrugere i Psykiatrien anvendes som mentorer for nuværende indlagte og ambulante patienter. 15

16 Mere lighed i behandling nedbringe den store overdødelighed hos psykisk syge Region Nordjylland ønsker, at mennesker med psykiske lidelser sikres en ligeværdig indsats ved at reducere den markante overdødelighed, der er hos mennesker med psykiske lidelser. Mennesker med visse psykiske lidelser dør tidligere end andre borgere. Overdødeligheden skyldes dels livsstilsbetingede sygdomme, dels en øget risiko ved selvmord og den medicinske behandling. Fysiske sygdomme hos psykiatriske patienter opdages sjældnere og senere. Undersøgelser viser også, at psykisk syge med fysiske sygdomme ikke modtager de samme tilstrækkelige behandlingstilbud for de fysiske sygdomme som øvrige patienter. Region Nordjylland vil med budgetforliget for 2015 give rammer for et forbedret samarbejde mellem psykiatrisk sygehus og de somatiske sygehuse. I regi af Universitetshospitalet i Aalborg skal der etableres nye samarbejdsformer, der styrker sammenhæng i behandlingen med det formål at nedbringe overdødeligheden hos mennesker med psykisk sygdom. Aktivitetsmuligheder i Psykiatrien Region Nordjylland har ved de seneste budgetforlig opprioriteret indsatsen for flere aktivitetsmuligheder rettet mod de indlagte patienter. Erfaringerne viser, at de øgede aktivitetsmuligheder har den tilsigtede effekt for patienterne - og derfor videreføres indsatsen. 16

17 4. Specialsektoren Region Nordjyllands Specialsektor driver Regionens tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Specialsektoren har ansvaret for at drive og udvikle en række tilbud på de to områder for mennesker som på grund af komplicerede problemstillinger, har behov for et særligt specialiseret tilbud. Der forventes i 2015 en samlet omsætning på ca. 735 mio. kr., heraf knap 600 mio. kr. i form af takstindtægter på det rammeaftalebelagte område. De resterende ca. 135 mio. kr. vedrører forventet meraktivitet, tillægsydelser, VISO-opgaver mv. Dette omsætningsniveau giver gode betingelser for at opretholde og udvikle bæredygtige faglige miljøer. Det er derfor ambitionen, at sektoren i kraft af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser fastholder eller udvider den eksisterende tilbudsvifte. Effektiv drift og parathed til at reagere på udsving i efterspørgslen skal bidrage til at understøtte kommunernes budgetsikkerhed. 4.1 Nye velfærdsløsninger for alle Region Nordjylland vil udvikle sine tilbud på social- og specialundervisningsområdet i overensstemmelse med det nye velfærdsbegreb, hvor velfærd skabes i et samspil mellem mange aktører og med den enkelte borger som omdrejningspunkt. Moderne velfærdsteknologi skal i stadig højere grad indgå som en integreret del af hverdagen på Specialsektorens tilbud, der hvor det kan understøtte den enkeltes mulighed for at mestre sin egen tilværelse. Deltagelse i partnerskaber om velfærdsinnovation med blandt andet de nordjyske kommuner vil derfor have høj prioritet. 4.2 Borgerne får hjælp, der virker Kommunernes investering i den indsats, der ydes på og af Specialsektorens tilbud skal føre til de bedst mulige effekter for den enkelte borger. Det betyder, at kompetenceudvikling af medarbejderne, effektiv arbejdstilrettelæggelse og fortsat nedbringelse af sygefraværet vil være centrale elementer i I samarbejde med de nordjyske kommuner, de øvrige regioner og Socialstyrelsen medvirker Region Nordjylland til, at arbejdet med resultat- og effektdokumentation og udbredelsen af evidensbaserede metoder intensiveres. 4.3 Den gode leverandør Region Nordjylland skal fastholde og videreudvikle det gode samarbejde med de nordjyske kommuner; også på social- og specialundervisningsområdet. Åbenhed om prisfastsættelsen og sikring af en klar sammenhæng mellem pris og ydelse er afgørende i denne sammenhæng. Som en konkret indsats indføres der i Specialsektoren på stadig flere tilbud differentierede takster. Disse vil i 2015 medføre besparelser for kommunerne. Region Nordjylland vil sikre, at lydhørhed og vilje til dialog medvirker til, at den regionale opgaveløsning understøtter og komplementerer kommunernes strategier på det overordnede plan og deres indsatser i forhold til den enkelte borger. I forståelse for kommunernes forskellighed er Region Nordjylland åben overfor at indgå i bilaterale samarbejder med enkelte kommuner og med klynger af kommuner. 17

18 5. Regional udvikling Indsatsen inden for Regional Udvikling er afgørende med hensyn til at udvikle landsdelen og bidrage til et Nordjylland i udvikling. Forligsparterne ønsker, at visionen om at skabe vækst, balance og sammenhæng i hele Nordjylland skal realiseres ved en strategisk indsats med et højt ambitionsniveau inden for rammerne af et stramt budget. Den samlede ramme til området udgår 322 mio. kr. i Det sammenhængende Nordjylland Kollektiv trafik Kollektiv trafik har en helt central plads i den regionale udvikling og i Regionsrådets strategi Kollektiv trafik bringer pendlere til og fra arbejde og unge til og fra uddannelse. På denne måde bidrager den kollektive trafik til både vækst og sammenhæng. Den kollektive trafik har de seneste år været under pres på grund af stigende operatøromkostninger. Dette er også tilfældet i 2015 og Regionsrådet har derfor øget bevillingen til kollektiv trafik med 6,1 mio. kr. for at sikre opretholdelse af samme høje aktivitetsniveau som i For at finansiere denne udgift og samtidig undgå reduktioner i kørslen, dækkes merudgiften på 6,1 mio. kr. ved et lavere tilskud til Nordjyske Jernbaner, som kompenseres af træk på formuen i samme selskab. Forligspartierne har fundet denne fremgangsmåde forsvarlig, fordi der i de kommende år er udsigt til stabile operatøromkostninger samtidig med, at passagerindtægterne vil være svagt stigende. Infrastruktur Regionsrådet afsatte i 2014 et beløb på 1,5 mio. kr. til medfinansiering af en VVMundersøgelse af en letbane til Aalborg Øst. En fremtidig letbane vil i givet fald blive en meget væsentlig del af infrastrukturen ved det nye Universitetshospital. Aalborg Byråd har i september 2014 tilkendegivet, at man ønsker et letbaneprojekt påbegyndt i 2016, og hovedparten af finansieringen forventes tilvejebragt fra Staten og kommunen, men der er også forventninger til en vis regional medfinansiering, i lighed med situationen omkring etablering af letbanen i Århus og Odense. Forligspartierne ser letbanen som et rigtigt spændende projekt, og Regionsrådet vil senere tage stilling til spørgsmålet om medfinansiering. Forligsparterne konstaterer, at et flertal på Christiansborg i foråret 2014 har truffet beslutning om at fastlægge linjeføringen for en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. I forlængelse af beslutningen findes det afgørende vigtigt, at et samlet Nordjylland nu arbejder videre for at opnå en statslig finansiering til forbindelsen, der anses for en væsentlig forudsætning for fortsat vækst i hele Nordjylland. 5.2 Et Nordjylland i vækst Erhvervsudvikling På erhvervsudviklingsområdet vil der, i lighed med 2014, blive investeret midler i størrelsesordenen 65 mio. kr. fra Regionsrådets budget. Investeringerne skal understøtte vækstambitionen i strategi 2018 inden for virksomhedsudvikling, klima, energi, turisme, sundhedsteknologi og udvikling af yderområder. 18

19 Med henblik på at fastholde og udvikle væksten i Nordjylland og understøtte fremtidig jobskabelse vil Regionen indgå i et særligt udviklet og forstærket samarbejde med de nordjyske kommuner pr. 1. januar Samarbejdet benævnes: Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling. Initiativet vil give de nordjyske kommuner og Regionen mulighed for målrettet at samarbejde om fælles satsninger, som flere eller alle parter finder centrale for en fælles vækstdagsorden. De fælles satsninger vil samtidig sikre en tæt kobling imellem de enkelte kommuners egne udviklingsstrategier og Regionens kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi, REVUS, som vedtages i juni Endelig vil de fælles satsninger være gode platforme for at hjemtage betydelig ekstern finansiering til regionale vækstinitiativer, ikke mindst via en forstærket indsats omkring Norddanmarks EU-kontor. I forlængelse af ovennævnte vil Regionen, direkte eller indirekte bidrage med 5,2 mio. kr. til samarbejdet. Heraf afsættes der i 2015 gennem omprioritering indenfor den samlede ramme et beløb på 1,5 mio. kr. på Regional udviklings budget. 5.3 Et attraktivt Nordjylland Uddannelse og kultur På uddannelsesområdet har Regionsrådet en væsentlig opgave med at sikre den overordnede koordinering og samarbejde på tværs i Nordjylland, herunder at iværksætte udviklingsprojekter. Budgettet reduceres dog med 1,5 mio. kr., men det er forventningen, at der kan fastholdes et uændret aktivitetsniveau henset til mulighederne for ekstern finansiering fra EUs Socialfond. På kulturområdet finansierer Regionsrådet nye kulturelle tiltag og aktiviteter, der bidrager til at stimulere det kulturelle miljø i hele Nordjylland. Budgettet vil i 2015 være uændret, og vil give plads til at kunne medfinansiere en gentagelse af Kulturmødet på Mors, der i 2013 og 2014 høstede stor ros og anerkendelse. Samtidig bemærker forligsparterne, at der er behov for at finde en varig løsning for organiseringen og understøttelsen af Kulturmødet. Miljø På råstofområdet vil Regionen i 2015 have overtaget det fulde ansvar, inklusiv budgetansvar, for tilladelser til råstofudvinding. Opgaven overføres fra kommunerne, og administrationen sker fremover i Regional udvikling, finansieret med et statsligt tilskud på 1,3 mio. kr. Hermed bindes råstofplanlægningen og administrationen af planen bedre sammen. På jordforureningsområdet fortsættes aktivitetsniveauet fra 2014 med henblik på at fortsætte den planlagte indsats omkring kortlægning, undersøgelser og afværge på forurenede grunde. Der indstiftes en klimapris, som uddeles årligt til en regional institution, der markerer sig med særlige indsatser på klimaområdet. 19

20 6. Anlæg På anlægsområdet er det centralt for forligsparterne, at de SATS-midler, som Regionen tilføres til udbygning af Psykiatrien i perioden , anvendes optimalt. Der er udarbejdet et forslag, der sikrer, at byggeriet af etape 1 i samlingen af psykiatrien i nær tilknytning til det nye universitetshospital i Aalborg Øst kan påbegyndes allerede i Det omfattende renoveringsarbejde på de to akutsygehuse i Hjørring og Thisted fortsættes i Her kan bl.a. fremhæves, at der i 2015 tages fat på bygningen af et nyt kvinde-barn hus i Hjørring. De nuværende sygehusmatrikler i Aalborg skal fortsat være i drift i en årrække, og det kræver, at der afsættes midler til nødvendige ombygninger og vedligehold med henblik på at opretholde en stabil driftssituation frem til udflytningen. Omvendt skal det samtidig sikres at ombygninger og vedligehold i de nuværende matrikler skal holdes på et minimum. Udgifterne til anlæg af Nyt Aalborg Universitetshospital (kvalitetsfondsprojektet) er budgetteret i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomiaftalen. Regionsrådet har tidligere besluttet, at Regionens neurorehabiliteringsfunktioner skal samles i ét center. Etableringen er forudsat gennemført som et offentligt-privat partnerskab indenfor en ramme på 100 mio. kr. Den fysiske placering af centeret afventer en endelig afklaring af strukturplanlægningen. I forhold til Specialsektoren er forligsparterne enige om at fastholde målsætningen om gode og tidssvarende fysiske rammer, der understøtter den faglige indsats. Derfor arbejdes der i 2015 videre med de projekter, der er indarbejdet i investeringsoversigten vedrørende Sødisbakke, Specialbørnehjemmene, Visborggård, Kærvang, Skovvænget/Vestervang, Socialpsykiatrisk Boform Brovst samt Center for Døvblindhed og Høretab. 20

21 Bilag 1: Prioritering på Sundhedsområdets drift Udvidelser - Sundhedsområdet Tværgående Budgetvirkning Stigende medicinudgifter 70, Flere speciallæger i akutmodtagelsen uden for Aalborg Universitetssygehus 10, Den lægelige videreuddannelse (speciallægeuddannelsen) 5, Forskning (udbygning af professorplan) 5, Ulighed i sundhed + etablering 0,3 1, Behandling med blodfortyndende produkter 0,000 Aalborg Universitetshospital 2.1 Plastikkirurgi - udvidelse af kapaciteten 3, Implantater m.v. 0, Kræftområdet (ekskl. kræftmedicin) 12, Understøttelse af de universitære og specialiserede funktioner 2.5 Afledte ekstraudgifter som følge af krav fra infektionshygiejnen 4, IT-området på Aalborg Universitetshospital - UDGÅR 2.7 Etablering af det dermatologiske speciale på Aalborg Universitetshospital - NYT forslag 0,000 Sygehus Thy-Mors 3.1 Lægevikarer 0, Fortsættelse af sygehuset renoverings- og helhedsplan - FLYTTES til anlægskatalog Sygehusapoteket 5.1 Hjemmepatienter 0, Specialistgruppearbejde 0, Udvidelse af kakapcitet til cytostatikaproduktion - FLYTTES til anlægskatalog 5.4 Medicinservice - ens niveau i Region Nordjylland 0,000 Primær sundhed Samlet pulje til området 13, Sygeplejersker i lægevagten 6.2 Fuldtidsydernummer i neurologi 6.3 Fuldtidsydernummer i reumatologi 6.4 Finansiering af aftale om screening hos øjenlæger 6.5 Permanent løft til fortsat udvikling af almen praksis opgaver i det nære sundhedsvæsen - NYT FORSLAG Specialsektoren 7.1 Imødegåelse af ventelisteproblematikker ved RCF - flyttes til psykiatriudvalgets lukkede kredsløb 0, Specialsektorens rammeaftaleområde - NYT FORSLAG 0,000 Præhospitalt beredskab 8.1 Driftsomkostninger for nyt kontrolrumssystem til AMK-vagtcentral 0,000 } 21

22 Fællesområder Budgetvirkning Skiltning (wayfinding) og info-skærme 0, Insulinpumper 2, Førstehjælpskursus til samtlige borgere i RN 0, Udrulning af kliniske pakker fra projekt Patientsikkert sygehus 2, Øget bruger- og pårørendeinddragelse i RN 0, Skærpede krav på rengøringsområdet til forebyg. af sygehuserhvervde infektioner 0, Patientsikkert Sygehus - øget fokus på forbedrings/forandringsprojekter 0, Fælles medicinkort 0, Ambulanceudbud - FLYTTES til besparelseskatalog 9.10 Borgernære sundhedstilbud - samarbejdsprojekter, jf. Økonomiaftalen 9.11 Sundhedsaftalen konsekvenser af denne 1,500 **) 9.12 Drift af telemedicin - TeleCare Nord 1,550 **) 9.13 Værdibaserede patientforløb 0, Moderniseret incitamentmodel 0, Helårsvirkninger af tidligere igangsatte initiativer 4, Ubalancer og tekniske omplaceringer 20, Privatområdet 9.18 Det interregionale område 25, IT-projekter og drift 12, Rekruttering og arbejdstilrettelæggelse for læger - NYT FORSLAG 1, Øget kapacitet til brystkræft- og tarmkræftscreening - NYT forslag 4, Skadetilbud i Hobro - NYT forslag + etablering 0,5 0, Transport af medicin - NYT forslag 1, Udgående teams på neurorehabiliteringsområdet - NYT som selvstændigt forslag + etablering 0,5 4,500 **) 9.25 Sygdomsspecifik sundhedsaftale om osteoporose - NYT som selvstændigt forslag 1,000 **) 9.26 Aftale om Familiekurser med deltagelse af jordemoder - NYT forslag 0,800 **) 9.27 IT-understøttelse af anæstesi- og intensivområdet - NYT forslag 0, Automatiseret indberetning af data til nationale databaser - NYT forslag 2, IT-understøttelse af øjenområdet - NYT forslag 0, Kontoret i lommen 0, Udskiftning af printere 0,000 ny Forstærket erhvervssamarbejde med kommuner omkring borgernære sundhedsinnovation 1,400 **) ny Akuthjælpere - fortsat udbygning 0,500 ny Midler til at forbedre ernæringsværdien i sygehuskosten - direkte til råvarer og redskaber/apparatur 2, Øget vederlag til regionsrådsmedlemmer *) 0,500 Residual - likviditetsvirkning 0,225 } Udvidelser på Sundhedsområdet i alt 214,000 Regionens renter og afdrag 12.1 Afdrag på lån - kassetræk 44, Renteområdet - kassetræk 20,000 *) Lovændring, som ikke tager højde for at Regionernes størrelser er forskellige **) Er beskrevet i særskilt bilag 22