Åbent referat til. Udvalget for Social og Sundhed

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Tirsdag den 19. april 2016 Mødetidspunkt: 8:00-12:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 3, Bytoften Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund, Erhardt Jull, Niels Haahr Larsen, Connie Høj, Tina Agergaard Hansen Ingen Lena Andersen

2 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Indholdsfortegnelse Side 366. Godkendelse af dagsorden Orientering om budgetopfølgningen pr. 31. marts Fortsat behandling af den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl Svaneparken - omdannelse af fælleslejlighed til beboerlejlighed Ombygning af Krogen 7 - Samstyrkens administration Boligplan for specialområdet Plejehjemstilsyn og det iværksatte kvalitetsarbejde planen for fordelingen af social- og sundhedshjælpere og assistenter - orientering Kommunale klublokaler i Varde by Forøgelse af tilskuddet til Koppen/Igenbrug - orientering Værdighedspolitik Frikommuneforsøg om afskaffelse af Rammeaftale på socialområdet i Syddanmark Strategi for fysisk tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet Godkendelse af kvalitetsstandard for Socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service Godkendelse af kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud efter Servicelovens Godkendelse af kvalitetsstandard for længerevarende ophold i botilbud efter Servicelovens Godkendelse af kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter SEL Godkendelse af kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 823

3 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 824

4 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering om budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 Dok.nr.: Sagsid.: 16/3776 Initialer: ARBJ Åben sag Sagsfremstilling I henhold til planen for budgetopfølgning i 2016 er der pr. 31. marts 2016 foretaget en overordnet budgetopfølgning en lille budgetopfølgning. Helt overordnet vurderes det, at udvalgets budget aktuelt på flere punkter er udfordret, og at der vil være behov for at prioritere indsatsen. På den baggrund vil forvaltningen give en foreløbig orientering. Med udgangspunkt i den igangværende analyse af ældreområdet, samt det aktuelle forbrug forventes der med det nuværende aktivitetsniveau et merforbrug. Et sådant merforbrug forventes dog at kunne imødegås ved værdighedsmilliarden og ved tiltag i henhold til den kommende analyse af ældreområdet. Der forventes mindre indtægter vedrørende det specialiserede socialområde, især på grund af mindre belægning end budgetteret på bo- og aflastningstilbud for børn og unge samt botilbud til unge på psykiatriområdet. De manglende indtægter forventes delvis at kunne finansieres ved mindre udgifter i udførerledet. Økonomikonsulent Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det bemærkes, at der særligt har været opmærksomhed på budgetområder, hvor der forventes merudgifter, men samlet set er det forvaltningens vurdering, at udvalgets budget er udfordret. Ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2016 foretages en vurdering af samtlige budgetposter, som vil blive forelagt udvalget, tillige med konkrete forslag til justeringer af budgettet. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi --- Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orientering om budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 tages til efterretning. Side 825

5 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 826

6 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Fortsat behandling af den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl Dok.nr.: Sagsid.: 15/3803 Initialer: ARBJ Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Social og Sundhed har på flere møder i løbet af 2015 behandlet sagen om den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2. Baggrunden herfor har været, at boligerne ikke i tilstrækkeligt omfang efterspørges af målgruppen. Der har således på den baggrund været overvejelser om at foretage en total renovering af boligerne, eller om boligerne skulle nedlægges og bygningen anvendes til et andet formål eller sælges. I mødet den 9. december 2015 traf udvalget beslutning om at udsætte sagen med henblik på en nærmere vurdering af, om ejendommen bør indgå i en samlet plan for Oksbøl midtby i forbindelse med, at samlingen på Ravmuseet i slutningen af 2016 flyttes til Tirpitz. Sagen har været drøftet med Plan, Kultur og Teknik i forhold til en samlet udviklingsplan for området. Nærheden mellem Ravmuseet og Kirkegade 2 gør det oplagt at se området i en helhed, og derfor udarbejde en samlet plan for områdets fremtidige funktion, herunder vurdere i hvilket omfang bygningerne fortsat kan genanvendes, skal renoveres eller bør nedrives. Planen skal koordineres med Udviklingsplanen for Oksbøl, hvor projektet om Multihus og torvet vedrører dele af samme område. Det videre arbejde med udarbejdelse af en langsigtet områdeplan foreslås organiseret i en bred projektgruppe med repræsentanter for både Varde Kommune og lokale kræfter. Fra Varde Kommune deltager repræsentanter fra Plan og Byudvikling, fra Social- og Sundhedsafdelingen og fra Økonomi. Eksterne repræsentanter udpeges af Udviklingsrådet Blåvandshuk samt bestyrelsen for Oksbøl By. Områdeplanen skal fremkomme med forslag til den fremtidige anvendelse af hele området, herunder også realistiske skøn over finansiering af drifts- og anlægsudgifter. Projektgruppen skal bl.a. afklare behovet for boliger i midtbyen og afsøge alternative anvendelsesmuligheder. På kort sigt kan de ledige boliger tilbydes flygtninge, hvorved disse muligvis vil kunne få en anvendelse, mens områdeplanen udarbejdes. Områdeplanen skal skabe grundlaget for en langsigtet løsning, der kan realiseres med udgangen af Økonomikonsulent Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at det vil være oplagt, at den endelige stillingtagen til den fremtidige anvendelse af Kirkegade 2 afventer en samlet udviklingsplan for området, så forslag til den fremtidige anvendelse af Kirkegade 2 indgår i denne plan. Forvaltningen anbefaler, at der nedsættes en projektgruppe, som anført ovenfor, og at der udpeges repræsentation efter nærmere aftale med forvaltningen. Side 827

7 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed I den mellemliggende periode kan boligerne udlejes til målgruppen eller andre beboergrupper. Der arbejdes målrettet på denne del. Retsgrundlag Ingen Økonomi De ledige boliger kan evt. udlejes til lejere uden for målgruppen. Huslejeniveauet vurderes i øjeblikket. Den kommunale udgift til tomgangsleje for 2015 udgør knap kr. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Fortsat behandling af den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at forslag til den fremtidige anvendelse af Kirkegade 2 medtages i Udviklingsplanen for Oksbøl, og at forslag til den fremtidige anvendelse forelægges udvalget inden udgangen af Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 828

8 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Svaneparken - omdannelse af fælleslejlighed til beboerlejlighed Dok.nr.: Sagsid.: 16/3821 Initialer: sasc Åben sag Sagsfremstilling Udvalget blev i marts orienteret om planerne om at omdanne fælleslejligheden i bofællesskabet i Svaneparken til beboerlejlighed. Beboerne skal i stedet benytte Frisvadvej 1 C. Beslutningen skyldes, at der er et stort behov for boliger til udviklingshæmmede borgere, bl.a. fordi en del unge udviklingshæmmede borgere, der har boet hjemme, nu får behov for en bolig. I Boligplanen for det specialiserede socialområde fremgår det, at der i løbet af de næste år er behov for yderligere 20 boliger til udviklingshæmmede borgere. Såfremt fælleslejligheden i Svaneparken ikke omdannes til beboerlejlighed vil det betyde, at en udviklingshæmmet borger enten må vente længere på at få tilbudt en bolig, eller alternativt må tilbydes en bolig uden for Varde Kommune. Svaneparken består i dag af fem boliger samt en fælleslejlighed. Fælleslejligheden anvendes meget forskelligt af beboerne bl.a. til fælles maddag, afholdelse af fødselsdage, snak med personalet, socialt samvær mv. Den største fordel for beboerne er, at lejligheden er tæt på deres egen lejlighed, og at personalet er kendt. Det skaber en stor tryghed. Der har været afholdt to møder med pårørende vedr. planerne om at omdanne fælleslejligheden til beboerlejlighed. De pårørende er bekymrede for nedlæggelsen af fælleslejligheden, idet de frygter, at borgerne ikke vil benytte lokalerne på Frisvadvej 1C og dermed blive isolerede. Særligt er der et par af borgerne, der har vanskeligt ved social interaktion, og det er særligt for disse, at de pårørende er bekymrede. Det er dog ledelsens overbevisning, at der godt kan skabes fælleskab også uden fælleslejligheden. Samtidig vurderes det, at den lette tilgang til personale også kan være en ulempe ud fra et pædagogisk perspektiv, idet den kan gøre borgerne mindre selvhjulpne. Samtidig er Svaneparken beliggende lige ved siden af Frisvadvej 1C, hvor Cafe ET-SE har til huse, og hvor der samtidig er personalefaciliteter, således at det personale, som tidligere har holdt til i fælleslejligheden i fremtiden vil være placeret her. Personalet vil få et fast kontor, hvor beboerne ved, at der altid er mulighed for at henvende sig. Derudover kan rummet lige uden for kontoret benyttes af beboerne som fællesrum. Beboerne i Svaneparken har således stadig relativ nem adgang til personale og socialt samvær med hinanden og andre. Ligesom Cafe ET-SE selvfølgelig kan benyttes af beboerne som altid. Personalet vil naturligvis støtte beboerne i at benytte de nye faciliteter og særligt i starten være behjælpelige med, at der findes nye rutiner og rytmer. Endelig er personalet naturligvis opmærksom på borgere med særlige udfordringer i forhold til det sociale og vil støtte disse ekstra meget. Såfremt Samstyrkens administration på Krogen 7 udvides, så kan mødelokalet på Frisvadvej 1C overlades til beboerne på Svaneparken, således at de kan benytte dette som deres fællesrum til fx afholdelse af fødselsdage, fælles maddage mv. Side 829

9 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at omdannelsen af Svaneparkens fælleslejlighed ikke vil skabe store forringelser for beboerne, idet faciliteterne på Frisvadvej 1C kan benyttes i stedet. Særligt hvis der skabes mulighed for, at mødelokalet kan benyttes som fællesrum for beboerne ved at udvide Krogen 7, vil der være mulighed for samme grad af fælleskab som i dag. Endelig er det forvaltningens vurdering, at såfremt fælleslejligheden i Svaneparken ikke omdannes til beboerlejlighed, vil det betyde, at en udviklingshæmmet borger enten må vente længere på at få tilbudt en bolig, eller alternativt må tilbydes en bolig uden for Varde Kommune. Retsgrundlag Almenboligloven 105. Økonomi Det er en økonomisk omkostning for Varde Kommune at råde over den ekstra lejlighed i Svaneparken. Ved at nedlægge lejligheden som fælles lejlighed spares ca kr. årligt. Høring Handicaprådet har kommenteret nedlæggelsen af fælleslejligheden. Bilag: 1 Åben Skrivelse fra Handicaprådet vedr. Svaneparken 46917/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender beslutningen om omdannelse af fælleslejligheden på Svaneparken til beboerlejlighed. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udvalget ønsker ikke at inddrage fælleslejligheden til beboerlejlighed. Andre muligheder undersøges til næste udvalgsmøde. Side 830

10 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Ombygning af Krogen 7 - Samstyrkens administration Dok.nr.: Sagsid.: 15/5874 Initialer: kube Åben sag Sagsfremstilling Samstyrken ønsker at udvide Krogen 7. Samstyrken har efter fusionen mellem Handicap Bo og Beskæftigelse og Krogen samlet administrationen på Krogen 7. Lokalerne har fra starten ikke været store nok til at kunne rumme arbejdspladser til alle, kontorer til ledelse, mødelokale/spiseplads mv. Der blev derfor allerede til budget 2016 fremsat ønske om at udvide Krogen 7. Men på daværende tidspunkt var det ikke muligt at finde finansiering til udvidelsen. Arbejdstilsynet har dog nu ved et uanmeldt besøg den 3. februar 2016 kommenteret de trange forhold for administrationen på Krogen 7. Arbejdstilsynet skriver blandt andet: Der skal være indrettet spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejde.... Arbejdspladsen (arbejdsbordet mv., hvor den enkelte ansatte udfører arbejde) må dog ikke anvises som spiseplads. Arbejdsstyrelsens kommentar findes i dok Samstyrken ønsker derfor nu at udvide Krogen 7, således at der bliver plads til medarbejdere, ledelse og mødefaciliteter, og så Arbejdstilsynets krav om spiseplads til medarbejderne opfyldes. Projektet blev beskrevet ved budgetansøgningen for Tegninger af udvidelsen findes i dok og Endvidere findes økonomisk overslag over projektet i dok Projektet anslås at beløbe sig til kr. ekskl. moms. Samstyrken har budgetoverførsler fra 2015 på kr., som foreslås anvendt til projektet. Endvidere foreslås det, at såfremt der bliver behov for ekstra midler, findes disse i Samstyrkens budget for Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at en udvidelse af Krogen 7 er nødvendig for at skabe gode rammer for Samstyrkens administration. Forvaltningen vurderer samtidig, at det er nødvendigt at følge arbejdstilsynets henstilling om etablering af spiseplads til Samstyrkens administrative medarbejdere. Retsgrundlag Arbejdstilsynets kommentar til Samstyrken (dok ). Økonomi Projektet anslås at beløbe sig til kr. ekskl. moms. Samstyrken har budgetoverførsler fra 2015 på kr., som foreslås anvendt til projektet. Endvidere foreslås det, at såfremt der bliver behov for ekstra midler, findes disse i Samstyrkens budget for Side 831

11 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Høring Ingen Bilag: 1 Åben Vejledning fra Arbejdstilsynet vedr. uanmeldt besøg på Krogen /16 den Åben Grovskitseforslag nr. 1 vedr. ombygning af Krogen 7 fra 59815/15 Arkitetktfirmaet Grønne og Jessen 3 Åben Grovskitseforslag nr. 2 vedr. ombygning af Krogen 7 fra 59818/15 Arkitektfirmaet Grønne og Jessen 4 Åben Økonomisk overslag af vedr. ombygning af Krogen /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at indstilles overfor Byrådet, at anlægsprojektet på Krogen 7 for Samstyrkens administration med en anskaffelsessum på kr. godkendes samt at der gives en anlægsbevilling på kr., som finansieres af Samstyrkens budgetoverførsler fra Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udsættes til næste udvalgsmøde med henblik på undersøgelse af, om der kan findes andre egnede lokaler til Krogens administration. Fortsat behandling Anlæg og Ejendomme har undersøgt mulighederne for at placere Samstyrkens administration i eksisterende lokaler i Varde. Der er i Varde p.t. ingen tomme lokaler, hvor der kan indrettes kontorarbejdspladser med tilhørende mødelokale. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at anlægsprojektet på Krogen 7 for Samstyrkens administration med en anskaffelsessum på kr. godkendes, samt at der gives en anlægsbevilling på kr., som finansieres af Samstyrkens budgetoverførsler fra Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 832

12 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Boligplan for specialområdet Dok.nr.: Sagsid.: 16/3371 Initialer: sasc Åben sag Sagsfremstilling Boligplan for det specialiserede socialområde (dok ) afdækker det fremtidige behov for boliger på specialområdet. Det vil sige behovet for boliger til udviklingshæmmede borgere, borgere med erhvervet hjerneskade, borgere med psykiske vanskeligheder samt socialt udsatte borgere. Boligplanen bygger på information om, hvilke boliger der i dag er til rådighed, hvilke borgere der i dag har behov for en bolig og borgere, som forventes i fremtiden at få behov for en bolig. Derudover bygger boligplanen også på udviklingsplaner fra Strategi for voksne udviklingshæmmede, Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, Strategi for voksne inden for psykiatriområdet samt Strategi for voksne indenfor udsatteområdet. Boligplanen viser, at der er et stort behov for yderligere boliger til særligt udviklingshæmmede borgere. Dette skyldes, at Varde Kommunes beslutning om, at flest muligt skal have tilbudt en bolig inden for kommunen, således at borgerne har mulighed for at bevare kontakten til familie, venner og lokalområde. I forhold til boliger til udviklingshæmmede borgere har boligplanen følgende anbefalinger: at der etableres en ny permanent bolig i Svaneparken, at der etableres 18 nye permanente boliger i Ølgod, at de eksisterende boliger i Ølgod bevares ved at etablere p-plads udenfor grunden, at der omdannes fem boliger til midlertidige boliger i det eksisterende byggeri i Ølgod, samt at der omdannes tre boliger til fleksible midlertidige pladser på Krogen 3, som kan anvendes både til børnebotilbud og til midlertidigt botilbud til unge. På længere sigt skal der muligvis etableres endnu et botilbud på Humlehaven i Varde, og i Oksbøl er der ligeledes mulighed for at etablere flere boliger i tilknytning til botilbuddet Kirkegade 60 i Oksbøl. Grundet det massive behov for boliger til udviklingshæmmede anbefales det, at byggeriet i Ølgod påbegyndes snarest. Der er allerede afsat midler til byggeriet i Ølgod for 2017 og Modelberegninger (dok ) viser, at det foreslåede byggeri inkl. køb af grund til p-plads holder sig inden for de afsatte midler. Det vil dog være ønskeligt, at midlerne fremrykkes, således at hele beløbet afsættes til Boligplanen beskriver i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade, at der er planer om følgende: at etablere yderligere fem midlertidige boliger i tilknytning til rehabiliteringsafdelingen på Lunden samt at etablere fire permanente boliger som skærmede enheder i tilknytning til Lunden. På psykiatriområdet er behovet for boliger dækket, og det anbefales derfor blot, at behovet for boliger følges løbende, samt at de eksisterende boliger for målgruppen bevares. På området for socialt udsatte borgere anbefaler Boligplanen, Side 833

13 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed at muligheden for at etablere nogle få herbergspladser på fx Center Bøgely til hjemløse borgere undersøges, at støtte de unge der har behov for botræning, så de kan lære at bo selv samt at der igangsættes et arbejde om etablering af 2-4 skæve boliger med tilknyttet social vicevært. Udviklingskonsulent Sanne Schroll Lønborg deltager under behandling af punktet. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at den samlede boligplan for specialområdet giver et godt overblik over behovet for boliger til de forskellige målgrupper inden for det specialiserede socialområde. Desuden er det forvaltningens vurdering, at der særligt inden for området for boliger til udviklingshæmmede er et stort behov for yderligere boliger. Såfremt Varde Kommune fortsat ønsker at leve op til sin målsætning om, at flest muligt tilbydes en bolig inden for kommunen, så det er muligt at bevare tilknytning til familie, venner og lokalområde, er det afgørende, at der opføres nye boliger til denne målgruppe inden for den nærmeste fremtid. Det er særligt unge mennesker der i de kommende år vil få behov for at få en bolig tilbudt. Der er samlet set ikke tale om en stor nettoudvidelse af boliger, da der over de senere år er sket et stort fald i antal boliger udenfor Varde Kommune. Derudover er det også forvaltningens vurdering, at der er et stort udviklingspotentiale i at udvide boligmassen for borgere med erhvervet hjerneskade. Endelig er det forvaltningens vurdering, at det har stor betydning for de svageste borgere i kommunen, at der arbejdes med at sikre ordentlige boligforhold for socialt udsatte. Herunder at der gøres en stor indsats for at sikre at unge, der er på vej til at blive socialt udsatte, støttes vha. botræning, så de kan lære at bo selv. Retsgrundlag Lov om Social Service 107, 108 og 110. Lov om almene boliger 105 og 149a. Økonomi Der vil blive fremsat særskilte budgetforslag for hvert forslag, som boligplanen anbefaler. Der er dog allerede afsat midler til byggeriet i Ølgod for 2017 og Der er lavet modelberegninger der viser at det foreslåede byggeri inkl. køb af grund til p-plads holder sig inden for de afsatte midler. Det vil dog være ønskeligt, at midlerne fremrykkes, således at hele beløbet afsættes til Budgettet til driftsudgifter til botilbud til udviklingshæmmede håndteres hvert år af Social og Handicap i forbindelse med budgetlægningen. Såfremt der bliver tale om en mindre stigning i budgettet vil der være tale om en udgift, som under alle omstændigheder vil opstå, idet boligerne opføres til borgere, som ellers skule have et tilbud uden for kommunen. På lang sigt er der ikke en forventning om øgede udgifter. Høring Handicaprådet. Side 834

14 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilag: 1 Åben Boligplan specialområdet 41753/16 2 Åben Modelberegning for opførelse af 18 almene handicapboliger på Lykkevang 18 omdannelse af 5 boliger til 107 boliger, anlæg af p- pladser og servicearealer m.v /16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender boligplanen og dens anbefalinger til høring i Handicaprådet. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 835

15 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Plejehjemstilsyn og det iværksatte kvalitetsarbejde Dok.nr.: Sagsid.: 14/13577 Initialer: ujes Åben sag Sagsfremstilling Den 21. april 2015 besluttede udvalget på baggrund af resultaterne fra Sundhedsstyrelsens tilsyn 2014 på Varde Kommunes plejecentre, at arbejdet med dokumentationen af den sundhedsfaglige indsats skulle styrkes. Ældrerådet påpegede efterfølgende, at navnlig opgaven med medicinhåndtering skulle løses på mere tilfredsstillende vis og i overensstemmelse med Medicininstruksen. Forvaltningen har iværksat et kvalitetsprojekt med det mål at styrke den sundhedsfaglige indsats, hvorunder dokumentation og medicinhåndtering hører og dermed patientsikkerheden på plejecentrene. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af de fire plejecenterledere, en ældrekonsulent og en sundhedskonsulent i rollen som tovholder. Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter fra 2014 og resultaterne af 38 målepunkter, udarbejdet en omfattende rapport. De 38 målepunkter fordeler sig under emnerne: Instrukser og Hygiejne, Dokumentation, Medicinhåndtering og Patienters retsstilling Rapporten indeholder: Data vedrørende fejl og mangler fra Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter 2014 på plejecentrene i Varde Kommune sammenlignet med data vedrørende fejl og mangler på plejecentrene på landsplan En granskning af årsager og årsagssammenhængen til de fundne fejl og mangler Oplæg til løsningsforslag Med det formål at skabe varig læring ind i organisationerne, på såvel det strategiske som det operationelle område, er der iværksat et arbejde med rapportens løsningsforslag. Aktuelt arbejdes der med optimering af kultur og arbejdsgange for dokumentation, patientrettigheder og samarbejdskulturer. Arbejdet understøtter og supplerer det arbejde, der allerede foregår på det enkelte plejecenter med at optimere patientsikkerheden. Fra den 1. april 2016 vil en farmaceut i en nyoprettet stilling desuden indgå i arbejdsgruppen med fokus på medicinhåndtering. Det er plejecenterledernes oplevelse, at kvalitetsarbejdet, rapporten og processen har løftet arbejdet med den sundhedsfaglige indsats og patientsikkerhed op i et større perspektiv: Der er igangsat et kvalitetsarbejde, hvor der er fokus på såvel udviklingsområder som metoder. Plejecentrene har øget opmærksomhed på læring og kompetencer. Det er vigtigt at nævne, at plejecentrene i Varde Kommune, faktisk på flere punkter, klarer sig bedre end landsgennemsnittet. Tilsynsresultaterne fra 2015 viser, at der er sket en optimering af dokumentation og medicinhåndtering på plejecentrene. Forvaltningen vil på udvalgsmødet gennemgå væsentlige elementer fra rapporten samt resultaterne af tilsynene Side 836

16 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at kvalitetsprojektet, hvor udgangspunktet er Sundhedsstyrelsens målepunkter, har afstedkommet en rapport og en proces, der har udpeget og målrettet vigtige indsatsområder. Arbejdet understøtter en kontinuerlig udvikling og kvalificering af den sundhedsfaglige indsats og videreføres derfor. Målet er at sikre en høj patientsikkerhed på plejecentrene. Retsgrundlag Sundhedsloven 219 stk. 1 og 2 Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juni 2010 Økonomi Forbedringer gennemføres inden for det eksisterende budgets ramme. Høring Ældrerådet orienteres. Bilag: 1 Åben Kvalitetsudvikling på Varde Kommunes plejecentre på baggrund af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 837

17 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed planen for fordelingen af social- og sundhedshjælpere og assistenter - orientering Dok.nr.: Sagsid.: 16/2493 Initialer: chzo Åben sag Sagsfremstilling På mødet den 16. marts gav udvalget udtryk for, at man ønsker en orientering om status på den såkaldte 2018-plan planen er en plan for, hvor stor en andel social- og sundhedsassistenter henholdsvis hjælpere, der i 2018 skal være i virksomhederne. Det princip, som ligger til grund for planen, er, at alle sundhedsopgaver i plejesektoren efter 2018 løses af socialog sundhedsassistenter. Dette blev besluttet af Udvalget for Social og Sundhed på møde den 1. april Den umiddelbare anledning til udarbejdelse af planen var den ændring i bekendtgørelsen for social- og sundhedsuddannelserne, som trådte i kraft den 01. januar Ændringen betyder, at social- og sundhedshjælpere uddannet efter 01. januar 2013 ikke er uddannet til at varetage sundhedsopgaver. Planen skal dog også ses i sammenhæng med den udvikling i opgaver, der sker i plejesektoren i takt med udrulningen af det nære sundhedsvæsen. En udvikling som indebærer, at sundhedsopgaver fylder stadigt mere i opgaveporteføljen hos plejepersonalet, hvilket stiller øgede krav til kompetenceniveauet. Med henblik på at implementere planen har ledelsen af ældreområdet opfordret medarbejdere, som har potentialet til dette, til at uddanne sig til social- og sundhedsassistenter. Det er understreget, at gennemførelse af planen ikke vil føre til afskedigelser, men at den kan føre til, at nogle medarbejdere omplaceres til andre opgaver. Til at følge implementeringen er der nedsat en følgegruppe med en meget bred medarbejderrepræsentation og med deltagelse af FOA. På mødet vil forvaltningen give en orientering om følgende: - Baggrunden for 2018-planen - Udviklingen i fordelingen mellem social- og sundhedshjælpere og assistenter - Sidste nyt fra uddannelsesområdet - Arbejdsfordelingen mellem social- og sundhedshjælpere og assistenter - Overvejelserne om de næste skridt i arbejdet med at realisere planen Uddannelsesansvarlig Winnie Bejder og leder af Hjemmepleje NordØst, Bente Brun Jørgensen, deltager under behandling af sagen. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at 2018-planen sikrer et markant kvalitetsløft på ældreområdet, hvilket betyder, at man i Varde Kommune er godt rustet til at håndtere de stadigt mere komplekse opgaver, man varetager i hjemmeplejen og på plejecentre som følge af den demografiske udvikling og udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Side 838

18 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Det er samtidig forvaltningens vurdering, at det vil være vanskeligt at nå de opstillede mål om fordelingen mellem social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i Den vurdering bygger blandt andet på, at der aktuelt opleves problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Retsgrundlag Lov om social service 83 Sundhedsloven Økonomi Ved vedtagelse af planen blev det beregnet, at der vil være en merudgift på tre mio. kr. årligt som følge af planen. Årsagen til dette er, at social- og sundhedsassistenter har en højere slutløn end hjælpere. Udgiften slår løbende igennem i takt med implementering af planen. Det skal bemærkes, at der er tale om en beregning baseret på lønforskelle mellem de to personalegrupper. Budgetterne for plejecentre fremskrives alene med den årlige pris- og lønfremskrivning. Når gennemsnitslønnen stiger, er plejecentrene og hjemmeplejen derfor nødt til at reducere i antallet af timer. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Opgørelse marts Fordeling SSH og SSA frem mod /16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 839

19 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Kommunale klublokaler i Varde by Dok.nr.: Sagsid.: 16/2448 Initialer: elit Åben sag Sagsfremstilling Efter folkeoplysningsloven har kommunen pligt til at anvise ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg til foreninger m.v., som er hjemmehørende i Varde Kommune, og som etablerer aktiviteter i henhold til folkeoplysningsloven. Der er endvidere pligt til at yde lokaletilskud til private lokaler, hvis det ikke har været muligt at anvise egnede kommunale lokaler. For en mere uddybende redegørelse for lovgrundlaget henvises der til retsgrundlaget nedenfor. Det betyder, at Varde Kommune udover pligten til anvisning og evt. lokaletilskud har et økonomisk incitament til at placere flest mulige aktiviteter efter folkeoplysningsloven i egne ledige kommunale lokaler. Forvaltningens vurdering I henhold til folkeoplysningsloven er kommunen kun forpligtet til at stille egne kommunale ledige lokaler til rådighed og yde lokalestøtte til private lokaler. Varde Kommune er derfor ikke forpligtiget til at skaffe eksterne lokaler, men som bosætningskommune er det vigtigt at kunne profilere sig på, at kommunen favner alle foreninger, også de mere specielle foreninger. Der er således et ønske om at fastholde og udvikle den brede vifte af forskellige foreningstyper. Situationen er, at der for øjeblikket er 2 foreninger, der mangler egnede lokaler: Varde Aikido (kampsport) Sportsdykkerklubben Nautilus Med henblik på at finde egnede lokaler til de nævnte foreninger og optimere anvendelsen af de kommunale lokaler i forhold til folkeoplysningsloven, vil det være af stor betydning, at alle kommunale bygninger bliver kortlagt, således at tomme eller halvtomme lokaler, der med fordel kan benyttes af andre, identificeres. Det vil skabe mere liv og lys i lokalerne (direktionsbeslutning). Der kan også være perspektiver i at tænke foreninger sammen og dermed skabe/bygge f.eks. et kampsportscenter, hvor alle barfods aktiviteter kunne foregå. Dette ville skabe samarbejde mellem aftenskoler (yoga) og foreningerne besparelse for foreninger, når deres dyre måtter ikke slæbes frem og tilbage netværk mellem foreningerne og brugerne På baggrund heraf foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kortlægger den nuværende anvisning af lokaler, herunder bygninger og ejendomme, der gives tilskud til, samt fastlæggelse af principper for fremtidig anvisning. Undersøgelsen omfatter i første omgang Varde by og nære opland, men den kan senere bredes ud til resten af kommunen. Der er vedlagt en oversigt over klublokaler i Varde by. Side 840

20 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Folkeoplysningsloven kapitel (kommunale lokaler) og (private lokaler) Anvisning af lokaler til godkendte folkeoplysende foreninger Der skal anvises ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg til foreninger m.v., som er hjemmehørende i Varde Kommune og som etablerer aktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Lokalerne skal stilles vederlagsfrit til rådighed med: lys, varme, rengøring og fornødent udstyr den indretning og det inventar og undervisningsmateriel, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære formål. Der skal være mulighed for socialt liv udover aktiviteten og der skal være plads til rekvisitter og udstyr samt mulighed for særpræg og udsmykning i forhold til foreningens aktivitet. Der er kun pligt til at yde lokaletilskud til private lokaler, hvis det ikke har været muligt at anvise egnede kommunale lokaler. Det er specificeret i loven hvilke driftsudgifter der kan ydes tilskud til. Overstiger driftsudgifterne den til enhver gældende takst 126,61 kr. pr. time (2015/2016) er kommunalbestyrelsen efter kommunens egne tilskudsregler kun forpligtet til at yde tilskud med 75 % af det nævnte beløb pr. time. Ved anvisning af lokaler skal kommunalbestyrelsen normalt prioritere i følgende rækkefølge: 1. kommunale institutioner (ex. Musik og billedskole, Ungdomsskolen) 2. aktiviteter for børn og unge, dog har handicappede normalt fortrinsret, hvis lokalerne er specielt velegnede for handicappede. 3. aftenskoler 4. aktiviteter for voksne Økonomi Ved en optimering af lokaleanvendelsen vil der kunne opnås en besparelse. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Oversigt over klublokaler i Varde by 28827/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der nedsættes en mindre arbejdsgruppe, der udarbejder et kommissorium for en bedre anvendelse af kommunale lokaler til brug for folkeoplysende aktiviteter, Side 841

21 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed at kommissoriet og bemandingen godkendes i Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Børn og Undervisning og Udvalget for Social og Sundhed i april måned, og at arbejdsgruppen afrapporterer senest 1. juli 2016 til de respektive udvalg. Beslutning Direktionen den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 842

22 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Forøgelse af tilskuddet til Koppen/Igenbrug - orientering Dok.nr.: Sagsid.: 16/2318 Initialer: thpe Åben sag Sagsfremstilling Koppen/Igenbrug er en socialøkonomisk virksomhed, der drives af KFUM s Social Arbejde i samarbejde med Café Paraplyen. Virksomheden kører med et driftsunderskud i størrelsesordenen kr. årligt. I Koppen/Igenbrug er der ansat tre personer i fleksjob, en person i skånejob, og der er en aftale med Jobcentret om, at der løbende er seks aktiveringspladser til kontanthjælpsmodtagere i virksomheden. De seks aktiveringspladser bruges af personer, der er langt fra at kunne indgå på det ordinære arbejdsmarked. De seks personer er beskæftiget fra to til 30 timer om ugen. Om de ansatte i fleksjob kan det oplyses, at der er en bevægelse fra disse pladser til fleksjob i andre virksomheder. Der er tale om ansættelser få timer om ugen. Jobcentret yder et årligt tilskud til virksomheden på kr. Tilskuddet er koblet til de seks aktiveringspladser. Det har været drøftet med KFUM s Sociale Arbejde, om der er mulighed for at øge antallet af aktiveringspladser. Dette vurderes dog ikke at være realistisk. KFUM s Sociale Arbejde har oplyst, at hvis ikke der bringes balance mellem indtægter og udgifter i Koppen/Igenbrug, så ser man sig nødsaget til lukke virksomheden. Da det er vurderingen, at Koppen/Igenbrug yder en væsentlig indsats for personer på kanten af arbejdsmarkedet og social udsathed, er det mellem udvalgsformændene for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og Udvalget for Social og Sundhed aftalt, at tilskuddet til Koppen/Igenbrug øges med kr. fra Udgiften deles ligeligt mellem de to udvalg. Udvalget for Social og Sundhed var på mødet repræsenteret ved næstformanden. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at det vil være ønskeligt fortsat at kunne gøre brug af de beskæftigelsesmuligheder Koppen/Igenbrug tilbyder. Disse aktiviteter indeholder også sociale elementer for en svag målgruppe. Men da det ikke er realistisk, at der kan skabes balance mellem udgifter og indtægter i Koppen/Igenbrug, vil en videreførelse af virksomheden kræve en forøgelse af det kommunale tilskud med kr. årligt. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi Den årlige forøgelse af tilskuddet med kr. til Koppen/Igenbrug finansieres ligeligt mellem Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og Udvalget for Social og Sundhed. Finansieringen i 2016 håndteres ved den kommende budgetopfølgning. Forøgelsen af tilskuddet for 2017 og følgende år indarbejdes i budgettet for de to udvalg. Side 843

23 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 844

24 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Værdighedspolitik Dok.nr.: Sagsid.: 15/15373 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling På møde den 9. februar 2016 behandlede Udvalget for Social og Sundhed skitse til værdighedspolitik. Efterfølgende har der den 2. marts været afholdt fyraftensmøde med interessenter. Der foreligger nu udkast til værdighedspolitik. Kommunerne skal som følge af ændring i lov om social service træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje mv., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen. Den første værdighedspolitik skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli Værdighedspolitikken skal som minimum forholde sig til følgende fem områder: 1) Livskvalitet 2) Selvbestemmelse 3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 4) Mad og ernæring 5) En værdig død. Udvalget besluttede på møde den 9. februar, at Varde Kommunes værdighedspolitik herudover skal indeholde følgende områder: 6) Værdighed også for demensramte og deres pårørende 7) Oplevelser i naturen. Ved udarbejdelse af værdighedspolitikken har især følgende bidrag indgået: Varde Kommunes Politik for Seniorliv, bekendtgørelse om værdighedspolitikker og input fra fyraftensmødet den 2. marts. Input fra fyraftensmødet fremgår med kursiv. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at værdighedspolitikken kan bidrage til at understøtte Varde Kommunes arbejde med at udvikle ældreplejen, så ældre mødes med respekt og understøttes i - i så høj grad som det er muligt - at leve det liv, de ønsker, og at pårørende involveres, i det omfang brugere og pårørende ønsker det. Konsekvens i forhold til visionen Værdighedspolitikken kan være med til at fremme Varde Kommunes vision, idet Varde Kommunes vision er et af de temaer, der indgår i politikken. Retsgrundlag Lov om social service 81a med tilhørende bekendtgørelse. Økonomi Varde Kommune får i 2016 tilført 9,96 mio. kr. Side 845

25 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Ved vedtagelse af Varde Kommunes budget for 2016 blev det besluttet at tilføre ældreområdet tre mio. kr., som var forudsat finansieret af midler godkendt i forbindelse med vedtagelse af finansloven for Høring Ældrerådet Bilag: 1 Åben Værdighedspolitik 35030/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udkast til værdighedspolitik fremsendes til høring i Ældrerådet. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Søren Laulund og Ingvard Ladefoged ønsker fortsat, at samtlige midler (9,996 mio kr.) anvendes til nye initiativer i regi af værdighedspolitikken eller til udvidelse af eksisterende initiativer. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Edna Jessen, Rigmor Jensen, Anette Mandahl-Barth, Elin Østergaard Bertelsen, Tom Øhlenschlæger Ældrerådet synes generelt, at udkast til værdighedspolitikken er meget godt beskrevet og dækkende. Ældrerådet har følgende bemærkninger til udkastet: 1) Livskvalitet Flere muligheder for møder mellem generationer. Ældrerådet mener, det må være individuelt fra sted til sted, hvilke aktiviteter, der kan foregå. 2) Selvbestemmelse Muligheden for at kunne bestemme over egen hverdag og døgnrytme er vigtig. 3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen. Ingen bemærkninger. 4) Mad og ernæring Positivt, at der arbejdes på at skabe spisefællesskaber for ældre. 5) En værdig død Ingen bemærkninger 6) Værdighed også for demensramte og deres pårørende Ingen bemærkninger 7) Oplevelser i naturen Ældrerådet anbefaler, at bænke og borde på udvalgte udearealer gøres tilgængelige for ældre/gangbesværede. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at Værdighedspolitikken godkendes. Side 846

26 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Ældrerådets bemærkninger til pkt. 7 vedr. bænke og borde på udvalgte udearealer indarbejdes i værdighedspolitikken, der herefter fremsendes til Byrådets godkendelse. Side 847

27 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Frikommuneforsøg om afskaffelse af Rammeaftale på socialområdet i Syddanmark Dok.nr.: Sagsid.: 16/4396 Initialer: JOIV Åben sag Sagsfremstilling Socialdirektørforum i Syddanmark aftalte på møde den 16. marts 2016 at udarbejde ansøgning til frikommuneforsøget om fritagelse for udarbejdelse af rammeaftalen. I henhold til bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal Kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet årligt indgå en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud efter lov om social service, samt efter 105 stk. 2 og 185 b, stk. 1 i lov om almene boliger m.v., der er beliggende i regionen. Det er socialdirektørforums opfattelse, at tiden er løbet fra rammeaftalerne. Der bruges megen tid og kræfter på at udarbejde rammeaftalen. Rammeaftalerne udarbejdes ca. et år, før de træder i kraft. Det betyder, at de ofte er forældede, når de træder i kraft. Gennem de seneste år er udviklingen på det specialiserede socialområde løbet meget stærkt. Der sker konstant ændringer i målgrupper, lovgivning og metoder. Det betyder, at der er brug for et hurtigt og fleksibelt samarbejde, hvor borgerne er i fokus frem for et samarbejde, hvor indberetninger og skemaer er grundlaget for samarbejdet. De 22 Syddanske kommuner og Region Syddanmark har siden rammeaftalerne overgik til kommunerne i 2011 udviklet samarbejdet omkring det højt specialiserede socialområde. Baggrunden for at ansøge om at afskaffe rammeaftalen er således ikke et udtryk for at slippe for at samarbejde, men derimod et ønske om at give samarbejdet frie rammer til at udvikle sig i. Hvorfor afskaffe rammeaftalen? At udarbejde en rammeaftale er en længere proces, som starter godt et år før, rammeaftalen skal træde i kraft. Der udsendes lange spørgeskemaer til kommunerne, resultaterne bearbejdes og behandles i Socialdirektørforum i flere omgange, der nedsættes arbejdsgrupper, som udarbejder de enkelte dele af rammeaftalen og den endelige aftale godkendes i Socialdirektørforum, KKR-Syddanmark (Kommunekontaktrådet), Regionsrådet og samtlige 22 kommunalbestyrelser. I føromtalte bekendtgørelse er der en række bestemmelser om, hvad rammeaftalen skal indeholde. Fordele ved afskaffelse af rammeaftalen: Mindre bureaukrati Flere muligheder for at arbejde med borgernes perspektiv, når de formelle formkrav fjernes. Undgå at lægge planer et år frem i tiden, men arbejde mere fleksibelt i forhold til målgrupper, ny lovgivning m.v. Flere muligheder for at skabe nye løsninger og samarbejder, når rammerne fjernes. Mere tid og kapacitet til at samarbejde, hvor det gavner borgerne. Hvordan skal samarbejde se ud frem over? Side 848

28 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed I Syddanmark har samarbejdet i Socialdirektørforum udviklet sig gennem de seneste år, og der er et tæt og dialogbaseret samarbejde. Udover det løbende samarbejde i Socialdirektørforum samarbejdes der gennem: Kunderåd som er et samarbejde mellem region, kommune og institution. Fællesmøder i Sundhedsstrategisk Forum omkring snitfaldeproblematikker bl.a. på områderne psykiatri og misbrug. Driftsmøder med Region Syddanmark omkring drift, belægning og økonomi i de regionale tilbud. Fælles visioner for det specialiserede socialområde i Syddanmark herunder løbende opdaterede handleplaner. Fælles aftale om håndtering af økonomi ved underskud på institutioner. Forventet effekt: De 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark forventer at opnå et endnu tættere samarbejde med udgangspunkt i borgernes behov. At kunne fokusere på fælles kompetence- og metodeudvikling frem for at bruge tiden på at udarbejde rammeaftaler efter faste skabeloner. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at tiden er løbet fra den nuværende form for udarbejdelse af rammeaftaler og kan derfor støtte Socialdirektørforum i ønsket om deltagelse i frikommuneforsøget, som beskrevet ovenfor. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 17. november 2015 om lov om social service. Bekendtgørelse nr af 18. november 2015 af lov om almen boliger m.v. Bekendtgørelse nr af 29. oktober 2014 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Aftalen mellem regeringen og KL om opfølgningen på aftalen om kommunernes økonomi for Økonomi Ingen Høring Handicaprådet til orientering. Bilag: 1 Åben Frikommune ansøgning om fritagelse af rammeaftale 55770/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Varde Kommune tilslutter sig ansøgning om frikommuneforsøg om afskaffelse af rammeaftale på socialområdet i Syddanmark. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 849

29 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Strategi for fysisk tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet Dok.nr.: Sagsid.: 15/7688 Initialer: sasc Åben sag Sagsfremstilling Byrådet vedtog i juni 2015 Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik og herunder, at der skulle udarbejdes en strategi for tilgængelighed. Tilgængelighed for mennesker på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet handler i vid udstrækning om, at der skal være fysisk tilgængelighed for alle. Strategi for tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med tilgængelighed fra Strategien fokuserer på at skabe universelle løsninger, når der etableres nye bygninger, veje og områder i naturen, således, at alle borgere kan færdes de samme steder. Strategien er udarbejdet af Social- og Sundhedsafdelingen i samarbejde med Plan, Kultur og Teknik. Strategien skal i fremtiden indgå i arbejdet med Kommuneplanen og lokalplaner. Strategien anbefaler, at Varde Kommune satser på universelle løsninger, så alle kan følges ad (i naturen) uanset funktionsnedsættelser. Derudover anbefaler strategien, at der på Varde Kommunes hjemmeside skal være mulighed for at pege ud på et kort, hvor der er problemer i forhold til tilgængelighed, således at det bliver nemt for kommunen at ændre og forbedre forholdene. Derudover anbefaler strategien, at der tænkes løsninger ind som kan hjælpe fx svagtseende og blinde ved fodgængerfelter og lignende. Endelig anbefaler strategien, at Handicaprådet inddrages, når der bygges nye veje, pladser, anlæg og bygninger for at sikre, at der tages hensyn til tilgængelighed for alle. Direktionen behandlede sagen på møde den 27. januar 2016 og anbefalede strategien til godkendelse i Udvalget for Social og Sundhed med henblik på udsendelse i høring. Udvalget har den 9. februar 2016 godkendt strategien til udsendelse i høring. Udvalgene for Arbejdsmarked og Integration, Kultur og Fritid samt Plan og Teknik har ingen bemærkninger til strategien. Udvalget for Børn og Undervisning har ikke ønsket at afgive høringssvar. Handicaprådet har ingen bemærkninger til strategien. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Strategi for tilgængelighed vil give et godt grundlag for arbejdet med at sikre fysisk tilgængelighed både i naturen, på gader, veje og pladser samt i bygninger for alle borgere i Varde Kommune, uanset hvilke udfordringer borgerne måtte have. Side 850

30 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Konsekvens i forhold til visionen Strategi for tilgængelighed vil være med til at sikre, at Varde Kommunes vision Vi i Naturen også er levende for borgere med forskellige handicap eller andre fysiske eller psykiske udfordringer. Retsgrundlag Kommunens handicap-, psykiatri- og udsattepolitik. Økonomi Ingen Høring Strategien har været sendt til høring i Handicapråd, Virksomheds-MED i Samstyrken, Boog Genoptræningscentret Lunden, Socialpsykiatrien og Center Bøgely samt øvrige stående udvalg. Bilag: 1 Åben Strategi for Tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at strategien godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 851

31 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af kvalitetsstandard for Socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Dok.nr.: Sagsid.: 16/1061 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Social og Handicap har myndighedsopgaven i forhold til tildeling af socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85. Støtten leveres i Varde Kommune primært af Samstyrken, Socialpsykiatrien, Lunden og Bøgely. Derudover er der borgere der modtager støtten i botilbud udenfor Varde Kommune, og enkelte borgere bosiddende i Varde Kommunen der får støtten leveret fra særlige leverandører, dette gælder f.eks. døvblinde borgere. Den eksisterende kvalitetsstandard på området er blevet revideret, således at den forholder sig til den gældende lovgivning, kommunens visioner på området og afspejler det nuværende serviceniveau i sagsbehandlingen. Ændringen af kvalitetsstandarden forventes ikke at give anledning til, at flere borgere bevilges støtte efter 85 eller, at den enkelte borger bevilges mere støtte. Kvalitetsstandarden vil fremadrettet blive revideret og fremlagt til efterfølgende politisk godkendelse hvert 2. år. I december 2015 var der 325 borgere fra Varde Kommune, der modtog socialpædagogisk støtte. Udviklingskonsulent Christina Bonde deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Sagsbehandlende medarbejdere skal til enhver tid følge med i den faglige udvikling på området, heriblandt ændringer i lovgivningen og afgørelser truffet i Ankestyrelsen, som har betydning for området. Sker der væsentlige ændringer på området, vil kvalitetsstandarden blive tilpasset herefter. Retsgrundlag Lov om Social Service 85 Vejledning nr af 08/05/2015 Økonomi Kvalitetsstandarden beskriver det aktuelle serviceniveau, og har derfor ingen økonomiske konsekvenser. Varde Kommune havde i 2015 udgifter til BUM-afregningen for socialpædagogisk støtte på kr. Budgettet til BUM-afregningen for socialpædagogisk støtte er i 2016 på kr. Side 852

32 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Høring Handicaprådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte SEL /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at serviceniveauet for socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 drøftes, og at kvalitetsstandarden fremsendes til høring i Handicaprådet, forinden endelig godkendelse. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Handicaprådet har ingen bemærkninger til kvalitetsstandard for Socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte efter lov om Social Service 85 godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 853

33 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud efter Servicelovens 107 Dok.nr.: Sagsid.: 16/1071 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Social og Handicap har myndighedsopgaven i forhold til tildeling af midlertidigt ophold i botilbud efter Servicelovens 107. Støtten leveres i Varde Kommune primært af Samstyrken, Socialpsykiatrien og Lunden. Derudover er der borgere, der har midlertidigt ophold i botilbud udenfor Varde Kommune. Den eksisterende kvalitetsstandard på området er blevet revideret, således at den forholder sig til den gældende lovgivning, kommunens visioner på området og afspejler det nuværende serviceniveau i sagsbehandlingen. Ændringen af kvalitetsstandarden forventes ikke at give anledning til, at flere borgere bevilges midlertidigt ophold i botilbud, eller at den enkelte borger bevilges mere støtte under opholdet. Kvalitetsstandarden vil fremadrettet blive revideret og fremlagt til efterfølgende politisk godkendelse hvert 2. år. Der var i december borgere fra Varde Kommune, der var på midlertidigt ophold i botilbud efter Servicelovens 107. Udviklingskonsulent Christina Bonde deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Sagsbehandlende medarbejdere skal til enhver tid følge med i den faglige udvikling på området, heriblandt ændringer i lovgivningen og afgørelser truffet i Ankestyrelsen, som har betydning for området. Sker der væsentlige ændringer på området, vil kvalitetsstandarden blive tilpasset herefter. Retsgrundlag Serviceloven 107 Bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om fastsættelse af betaling for opholdet. Vejledning nr. 14 af 15/02/2011 Økonomi Kvalitetsstandarden beskriver det aktuelle serviceniveau, og har derfor ingen økonomiske konsekvenser. I 2015 var udgifterne til borgere midlertidige botilbud kr. i Varde Kommune. Budgettet for borgere i midlertidige botilbud er i kr. Høring Handicaprådet. Side 854

34 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard midlertidigt ophold i botilbud SEL /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at serviceniveauet for ophold i midlertidigt botilbud efter Servicelovens 107 drøftes, og at kvalitetsstandarden fremsendes til høring i Handicaprådet, forud for endelig godkendelse. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Handicaprådet har ikke bemærkninger til kvalitetsstandard for midlertidig ophold i botilbud efter Servicelovens 107. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud efter Servicelovens 107 godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 855

35 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af kvalitetsstandard for længerevarende ophold i botilbud efter Servicelovens 108 Dok.nr.: Sagsid.: 16/1072 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Social og Handicap har myndighedsopgaven i forhold til tildeling af længerevarende botilbud efter Servicelovens 108. Støtten leveres i Varde Kommune primært af Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien. Derudover er der borgere, der bor i længerevarende botilbud udenfor Varde Kommune. Den eksisterende kvalitetsstandard på området er blevet revideret, således at den forholder sig til den gældende lovgivning, kommunens visioner på området og afspejler det nuværende serviceniveau i sagsbehandlingen. Ændringen af kvalitetsstandarden forventes ikke at give anledning til, at flere borgere bevilges et længerevarende botilbud eller, at den enkelte borger bevilges mere støtte i botilbuddet. Kvalitetsstandarden vil fremadrettet blive revideret og fremlagt til efterfølgende politisk godkendelse hvert 2. år. Der var i december borgere fra Varde Kommune, der boede i længerevarende botilbud. Udviklingskonsulent Christina Bonde deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Sagsbehandlende medarbejdere skal til enhver tid følge med i den faglige udvikling på området, heriblandt ændringer i lovgivningen og afgørelser truffet i Ankestyrelsen, som har betydning for området. Sker der væsentlige ændringer på området, vil kvalitetsstandarden blive tilpasset herefter. Retsgrundlag Serviceloven 108 Bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om fastsættelse af betaling for opholdet. Vejledning nr. 14 af 15/02/2011 Økonomi Kvalitetsstandarden beskriver det aktuelle serviceniveau, og har derfor ingen økonomiske konsekvenser. I 2015 var udgifterne til borgere i længerevarende botilbud på kr. i Varde Kommune. Budgettet til borgere i længerevarende botilbud er i 2016 på kr. Side 856

36 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Høring Handicaprådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard længerevarende botilbud /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at serviceniveauet for længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 drøftes, og at kvalitetsstandarden fremsendes til høring i Handicaprådet, forud for endelig godkendelse. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Handicaprådet har ikke bemærkninger til kvalitetsstandard for længerevarende ophold i botilbud efter Servicelovens 108. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at kvalitetsstandard for længerevarende ophold i botilbud efter servicelovens 108 godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 857

37 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter SEL 103 Dok.nr.: Sagsid.: 16/1068 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Social og Handicap har myndighedsopgaven i forhold til tildeling af beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens 103. Den beskyttede beskæftigelse leveres i Varde Kommune primært af Samstyrken. Derudover er der borgere, der bor i botilbud udenfor Varde Kommune, hvor den beskyttede beskæftigelse leveres af en anden leverandør, samt enkelte borgere bosiddende i Varde Kommune, der er i beskyttet beskæftigelse i tilbud udenfor kommunen. Den eksisterende kvalitetsstandard på området er blevet revideret, således at den forholder sig til den gældende lovgivning, kommunens visioner på området og afspejler det nuværende serviceniveau i sagsbehandlingen. Ændringen af kvalitetsstandarden forventes ikke at give anledning til, at flere borgere bevilges beskyttet beskæftigelse, og at den enkelte borger bevilges mere omfattende støtte. Kvalitetsstandarden vil fremadrettet blive revideret og fremlagt til efterfølgende politisk godkendelse hvert 2. år. Der var i december borgere fra Varde Kommune, der var i beskyttet beskæftigelse. Udviklingskonsulent Christina Bonde deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Sagsbehandlende medarbejdere skal til enhver tid følge med i den faglige udvikling på området, heriblandt ændringer i lovgivningen og afgørelser truffet i Ankestyrelsen, som har betydning for området. Sker der væsentlige ændringer på området, vil kvalitetsstandarden blive tilpasset herefter. Retsgrundlag Serviceloven 103 BEK nr. 483 af om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud VEJ nr. 10 af 15/02/2011 Økonomi Kvalitetsstandarden beskriver det aktuelle serviceniveau, og har derfor ingen økonomiske konsekvenser. I 2015 havde Varde Kommune udgifter på kr. til beskyttet beskæftigelse. I 2016 er budgettet til beskyttet beskæftigelse på kr. Side 858

38 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Høring Handicaprådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard beskyttet beskæftigelse /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at serviceniveauet for beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens 103 drøftes, og at kvalitetsstandarden fremsendes til høring i Handicaprådet, forud for endelig godkendelse. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Handicaprådet har ingen kommentarer til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter SEL 103. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens 103 godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 859

39 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104 Dok.nr.: Sagsid.: 16/1069 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Social og Handicap har myndighedsopgaven i forhold til tildeling af aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104. Tilbuddet leveres i Varde Kommune primært af Samstyrken, Socialpsykiatrien og Lunden. Derudover er der borgere i botilbud udenfor kommunen, der modtager støtte fra andre leverandører, samt enkelte borgere bosiddende i Varde Kommune, hvor dette ligeledes er tilfældet. Den eksisterende kvalitetsstandard på området er blevet revideret, således at den forholder sig til den gældende lovgivning, kommunens visioner på området og afspejler det nuværende serviceniveau i sagsbehandlingen. Ændringen af kvalitetsstandarden forventes ikke at give anledning til, at flere borgere bevilges aktivitets- og samværstilbud eller, at den enkelte borger bevilges mere støtte. Kvalitetsstandarden vil fremadrettet blive revideret og fremlagt til efterfølgende politisk godkendelse hvert 2. år. Der var i december borgere fra Varde Kommune, der modtog aktivitets- og samværstilbud. Udviklingskonsulent Christina Bonde deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Sagsbehandlende medarbejdere skal til enhver tid følge med i den faglige udvikling på området, heriblandt ændringer i lovgivningen og afgørelser truffet i Ankestyrelsen, som har betydning for området. Sker der væsentlige ændringer på området, vil kvalitetsstandarden blive tilpasset herefter. Retsgrundlag Serviceloven 104 BEK nr. 483 af om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud Vejledning nr. 10 af 15/02/2011 Økonomi Kvalitetsstandarden beskriver det aktuelle serviceniveau, og har derfor ingen økonomiske konsekvenser. I 2015 var udgifterne til aktivitets- og samværstilbud på kr. i Varde Kommune. I 2016 er budgettet til aktivitets- og samværstilbud på kr. Side 860

40 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Høring Handicaprådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard aktivitets- og samværstilbud /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at serviceniveauet for aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104 drøftes, og at kvalitetsstandarden fremsendes til høring i Handicaprådet, forud for endelig godkendelse. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Handicaprådet har ingen bemærkninger til kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104 godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 861

41 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Gensidig orientering Dok.nr.: Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Orientering v/formanden Social- og Sundhedspolitisk Forum 2016 den 12. og 13. maj i Aalborg Kongres & Kultur Center Kørsel i egne biler eller bus. Orientering v/direktøren Revideret tidsplan for høring af plejeboligplanen Gensidig orientering Hellestedet Aktiviteter på Søgaarden Varde Fysioterapi - jobtræning Bilag: 1 Åben Tidsplan - revideret 56706/16 Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen F.s.v. angår Social og Sundhedspolitisk Forum i Ålborg foretages der samkørsel i egne biler. Øvrige orienteringer blev taget til efterretning. Side 862

42 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilagsliste 368. Fortsat behandling af den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl 1. Fortsat behandling af den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl (171979/15) 369. Svaneparken - omdannelse af fælleslejlighed til beboerlejlighed 1. Skrivelse fra Handicaprådet vedr. Svaneparken (46917/16) 370. Ombygning af Krogen 7 - Samstyrkens administration 1. Vejledning fra Arbejdstilsynet vedr. uanmeldt besøg på Krogen 7 den (32797/16) 2. Grovskitseforslag nr. 1 vedr. ombygning af Krogen 7 fra Arkitetktfirmaet Grønne og Jessen (59815/15) 3. Grovskitseforslag nr. 2 vedr. ombygning af Krogen 7 fra Arkitektfirmaet Grønne og Jessen (59818/15) 4. Økonomisk overslag af vedr. ombygning af Krogen 7 (59826/15) 371. Boligplan for specialområdet 1. Boligplan specialområdet (41753/16) 2. Modelberegning for opførelse af 18 almene handicapboliger på Lykkevang 18 omdannelse af 5 boliger til 107 boliger, anlæg af p-pladser og servicearealer m.v. (55058/16) 372. Plejehjemstilsyn og det iværksatte kvalitetsarbejde 1. Kvalitetsudvikling på Varde Kommunes plejecentre på baggrund af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter (166125/15) planen for fordelingen af social- og sundhedshjælpere og assistenter - orientering 1. Opgørelse marts Fordeling SSH og SSA frem mod 2018 (46746/16) 374. Kommunale klublokaler i Varde by 1. Oversigt over klublokaler i Varde by (28827/16) 376. Værdighedspolitik 1. Værdighedspolitik (35030/16) 377. Frikommuneforsøg om afskaffelse af Rammeaftale på socialområdet i Syddanmark 1. Frikommune ansøgning om fritagelse af rammeaftale (55770/16) 378. Strategi for fysisk tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet 1. Strategi for Tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri- og udsatteområdet (129684/15) 379. Godkendelse af kvalitetsstandard for Socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte SEL 85 (88918/15) 380. Godkendelse af kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud efter Servicelovens 107 Side 863

43 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Kvalitetsstandard midlertidigt ophold i botilbud SEL 107 (1528/15) 381. Godkendelse af kvalitetsstandard for længerevarende ophold i botilbud efter Servicelovens Kvalitetsstandard længerevarende botilbud 108 (2064/15) 382. Godkendelse af kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter SEL Kvalitetsstandard beskyttet beskæftigelse 103 (119035/15) 383. Godkendelse af kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens Kvalitetsstandard aktivitets- og samværstilbud 104 (2745/15) 384. Gensidig orientering 1. Tidsplan - revideret (56706/16) Side 864

44 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Underskriftsblad Thyge Nielsen Ingvard Ladefoged Søren Laulund Erhardt Jull Niels Haahr Larsen Connie Høj Tina Agergaard Hansen Side 865

45 Bilag: Fortsat behandling af den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 19. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

46 Fortsat behandling af den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl Dok.nr.: 9450 Sagsid.: 15/3803 Initialer: ARBJ Åben sag Sagsfremstilling Udvalget behandlede i sit møde den 9. juni 2015 den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl. Udvalget traf beslutning om at udsætte sagen med henblik på, at der indhentes en teknisk vurdering af bygningen. Den tekniske vurdering af bygningen blev forelagt på udvalgsmødet den 5. august 2015, hvor udvalget traf beslutning om, at sagen udsættes til udvalgets møde i november med henblik på, at yderligere elementer indgår i vurderingen af den fremtidige anvendelse af Kirkegade 2, herunder om der ved lokale initiativer kan vækkes interesse for nye lejere på Kirkegade 2. Center for Anlæg og Ejendomme har foretaget vedlagte vurdering af ejendommen, og på grundlag af erfaringstal er der foretaget et skøn over udgifterne til en renovering af ejendommen. Der er taget udgangspunkt i en renovering, der opfylder de myndighedskrav, Varde Kommune og andre myndigheder har fastsat vedrørende renovering af kommunale bygninger, samt de krav, der stilles til moderne og attraktive almene ældreboliger. En sådan renovering er skønsmæssigt opgjort til 8,5 mio. kr. Endvidere er der siden udvalgsmødet i august fremkommet forslag om at flytte aktiviteter fra plejecentret Poghøj til Kirkegade 2, hvor der bl.a. er forslag om, at ledige ældreboliger på Kirkegade 2 omdannes til sygeplejeklinik, samt at den gamle fløj benyttes til Poghøjs dagaktiviteter. Flytning af disse aktiviteter vil give mulighed for at udnytte ledig plads på Poghøj til indretning af 1-2 midlertidige boliger. Derudover er det ved lokale initiativer undersøgt, om der er potentielle lejere til Kirkegade 2. Endvidere er der stillet forslag om at forsøge at sælge ejendommen til privat udlejning. Den fremtidige anvendelse har været forelagt på et afdelingsmøde den 6. maj 2015, hvor følgende alternativer blev drøftet: Totalrenovering med henblik på fremtidig anvendelse til almene ældreboliger Nedlæggelse af de 9 almene ældreboliger med henblik på at sælge ejendommen til anden anvendelse eller nedrive bygningerne Nedlæggelse af de 9 almene ældreboliger og opførelse af et tilsvarende antal almene ældreboliger på adressen og i tilknytning til ældreboligerne på Fredensvej. Alle beboere deltog i afdelingsmødet. På afdelingsmødet ytrede beboerne stor bekymring omkring den usikkerhed, der er forbundet med overvejelserne om den fremtidige anvendelse af ejendommen. Der er et velfungerende fællesskab blandt beboerne i ejendommen. Beboerne har i det daglige stor glæde af hinandens hjælp og omsorg. Fælleslokalet bliver brugt til fællesarrangementer som faste sammenkomster hver uge og til fejring af mærkedage for både ejendommens beboere og beboere i de omkringliggende ældreboliger. Beboerne har derfor et ønske om, at ejendommen i en eller anden form kan fortsætte som almene ældreboliger, herunder som nybyggeri. 1

47 I Oksbøl er der følgende pleje- og ældreboliger med kommunal anvisning: 30 plejeboliger på Poghøj 14 plejeboliger på Skovhøj Demenscenter 13 almene ældreboliger på Fredensvej 10 almene ældreboliger på Kirkegade 4 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 Teamleder Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Umiddelbart er det forvaltningens vurdering, at en renovering af ejendommen vil være forbundet med betydelige omkostninger, og at der vil være en betydelig risiko for, at en sådan renovering ikke er rentabel, samt at den deraf følgende stigning i huslejen vil medføre et højt huslejeniveau. Flytning af aktivitet fra plejecentret Poghøj til Kirkegade 2 vil efter forvaltningens vurdering være uheldigt. Poghøj fungerer i dag som et fint, velbesøgt og aktivt center for ikke mindst husets beboere, men også for husets mange øvrige brugere og medarbejdere. Netop Poghøjs forskellige funktioner, tilbud og aktiviteter betyder og giver hinanden en vigtig synergieffekt, således at huset har en meget fin udadvendt funktion og også en fin funktion som plejehjem. Synergieffekten er tilstede i såvel driften, fagligt, økonomisk, og i borgerens naturlige adgang, anvendelse og tilstedeværelse på centret. Poghøjs forskellige aktiviteter understøtter således hinanden på en god måde. Med hensyn til, om det er muligt at øge udlejning til målgruppen ved lokale initiativer, kan det oplyses, at boligadministrationen ikke siden udvalgsmødet i august har haft henvendelse fra potentielle lejere. På grundlag af den nuværende efterspørgsel fra målgruppen er det forvaltningens vurdering, at der på sigt ikke vil være behov for de pågældende ældreboliger, med mindre der foretages en totalrenovering af boligerne. Der vil være flere muligheder vedrørende en fremtidig anvendelse af ejendommen herunder nedrivning af de nuværende bygninger. 1. De 9 almene ældreboliger nedlægges, og ejendommen nedrives med henblik på at sælge grunden til privat anvendelse. En nedlæggelse af de 9 boliger og nedrivning af bygningerne vil kunne gennemføres ved Byrådets beslutning herom. Der er ingen gæld i ejendommen, således at nedlæggelse ikke vil være forbundet med betydelige udgifter til indfrielse af lån. Ejendommen er beliggende på en central adresse midt i Oksbøl by, men der er ikke foretaget en nærmere vurdering af, hvorvidt grunden kan sælges. 2. Salg som almene boliger med støtten opretholdt salg til en almen boligorganisation. Det er muligt at sælge kommunalt ejede almene ældreboliger til en afdeling af en almen boligorganisation med støtten i behold jf. almenboliglovens 27, stk. 6. Salg til en almen boligorganisation med henblik på fortsat anvendelse til almene ældreboliger er næppe relevant med mindre Varde Kommune bevarer den økonomiske risiko for udlejningen. 2

48 3. Salg af nedlagte almene boliger til privat udlejning - med lejere. Jf. Almenboliglovens 27a er det muligt at sælge en ejendom med lejere i som privat udlejningsejendom. I den situation nedlægges boligerne som almene boliger, og evt. støttede lån indfries. Den kommunale lovbestemte anvisningsret ophører. Lejerne fortsætter i princippet som almene lejere, dog gælder der særlige regler for lejefastsættelsen efter den nævnte bestemmelse i almenboligloven. Ved et sådant salg har lejerne ret til at blive boende som almene lejere, og henlæggelser og beboerindskud følger ejendommen, og udredes af kommunen som sælger. Salget af ejendommen skal ske efter udbud ved salg af kommunens faste ejendomme nr. 799 af 24. juni Salget sker til markedspris. 4. Salg af nedlagte boliger til tredje mand uden lejer. Varde Kommune kan beslutte at nedlægge de almene ældreboliger og sælge boligerne til private udlejningsboliger. Det er ikke muligt i den situation at opsige lejerne, fordi der ikke er hjemmel hertil i almenlejeloven. Kommunen kan tilbyde lejerne en anden bolig, og lejerne kan herefter frivilligt opsige lejemålet. 5. Det vil også jf. tidligere være en mulighed at foretage en totalrenovering af ejendommen. Som det fremgår ovenfor, er der forskellige fordele og ulemper ved de skitserede muligheder for en fremtidig anvendelse af ejendommen Kirkegade 2. En nærmere beskrivelse af disse muligheder fremgår af vedlagte bilag. Vedrørende et eventuel salg til privat udlejning kan det konkluderes, at et salg skal ske efter udbud, at lejer ikke kan tvangsflyttes, samt at Varde Kommune ikke umiddelbart kan indgå aftale om kommunal anvisning. Forvaltningen anbefaler en løsning, hvor de 9 almene ældreboliger nedlægges senest pr. 30. juni I perioden indtil den 30. juni 2016 forsøges ejendommen solgt til privat udlejningsejendom med de nuværende lejere alternativ 3 jf. ovenfor. Da henlæggelser følger ejendommen, bør der fastsættes et mindste bud + opgjorte henlæggelser pr. overtagelsesdagen. Hvis et salg med et tilfredsstillende provenu ikke lykkes inden den 30. juni 2016, tvangsflyttes de nuværende lejere, og ejendommen nedrives og grunden sælges. Ved en tvangsflytning af de nuværende lejere skal Varde Kommune afholde rimelige og lovbestemte udgifter på omkring kr. Plan og Byudvikling har oplyst, at der ikke er forslag i udviklingsplanen for Oksbøl, der berører bygningen eller grunden. Retsgrundlag Lov om Almene Boliger Økonomi Der har de seneste år været en betydelig tomgang i bebyggelsen. Aktuelt er 4 boliger udlejet til målgruppen, 2 boliger er udlejet til lejer uden for målgruppen, og 3 boliger er ledige. Tomgangslejen for 2013 og 2014 var på henholdsvis kr. og kr. Tomgangslejen for 2015 forventes at blive godt kr. På baggrund af erfaringer med nedrivning af andre bygninger skønnes det, at en nedrivning af bygningen beløber sig til ca kr. + eventuelle udgifter vedrørende miljømæssige forhold, herunder forekomster af PCB, bly og asbest. Der er ikke foretaget nogen vurdering af en forventet salgspris for ejendommen eller for grunden. 3

49 Henlæggelser til vedligeholdelse m.v., som medfølger ejendommen ved et salg til privat udlejningsejendom, udgør godt 1 mio. kr. Ved en beslutning om at nedrive ejendommen kan nedrivningen finansieres af hensættelser. Høring Der har været afholdt afdelingsmøde i bebyggelsen. Ældrerådet er den 24. juni 2015 orienteret, og har taget orienteringen til efterretning. Bilag: 1 Åben Notat om mulighederne for at sælge Kirkegade 2 i Oksbøl /15 2 Åben Bygningsvurdering af Kirkegade 2 - Oksbøl og overslag over renovering /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl nedlægges, at ejendommen Kirkegade 2 indtil den 30. juni 2016 udbydes til salg til en privat udlejningsejendom, at ejendommen, i det omfang et salg ikke lykkes inden den 30. juni 2016, nedrives, at en eventuel tvangsflytning af lejere og eventuel nedrivning af ejendommen finansieres af henlæggelser, og at de øvrige aktiviteter på Kirkegade 2 flyttes til Poghøj. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udsættes. 4

50 Bilag: Skrivelse fra Handicaprådet vedr. Svaneparken Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 19. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46917/16

51

52 Bilag: Vejledning fra Arbejdstilsynet vedr. uanmeldt besøg på Krogen 7 den Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 19. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32797/16

53 Tilsynscenter Syd Postboks 1228 Varde kommune Bytoften Varde 0900 København C Tlf Fax at@at.dk CVR-nr Vejledning Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg den 3. februar 2016 hos Samstyrken Administrationen, Krogen 7, 6800 Varde. Vi talte med leder Kurt Berthelsen og ansat Ellen Andersen. En vejledning er ikke en afgørelse, men alene information om arbejdsmiljøreglerne eller anbefalinger til, hvordan et bestemt arbejdsmiljøproblem kan forbedres. Som vi oplyste på besøget, vil vi gerne vejlede jer om følgende arbejdsmiljøforhold: 8. februar 2016 Sagsnummer: /4 Sagsansvarlig: Line Iversen CVR-nr P-nr Vejledning om spiserum for de ansatte Der skal være indrettet spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejdet. Spisepladsen skal findes i et egnet lokale med forsvarlige hygiejniske forhold. Hvis arbejdsrummet opfylder dette, kan spisepladsen indrettes her. Dette kan fx være tilfældet på et kontor, mødelokale, lærerværelse e.l. Arbejdspladsen (arbejdsbordet mv., hvor den enkelte ansatte udfører arbejde) må dog ikke anvises som spiseplads. Særlig spiseafdeling skal dog findes, normalt indrettet i et særskilt rum, når der i almindelighed er beskæftiget mere end 3 ansatte samtidigt på arbejdsstedet, eller de ansatte udfører arbejde, der er tilsmudsende, og der ikke foretages omklædning før spisepauserne. Kravet om særlig spiseafdeling gælder dog ikke på virksomheder indrettet inden 1. januar 1993 uden spiseafdeling, medmindre arbejdet er af en sådan art, at spisning ikke bør foregå i arbejdsrum. Spisepladsen skal bestå af et passende antal borde og siddepladser med ryglæn. Arbejdstilsynet anser mindst 60 cm bordplads til hver spiseplads for at være passende. Spiseafdelingen skal være forsynet med vask og kogeindretning, eventuelt beliggende i et selvstændigt rum i forbindelse med spiseafdelingen. Der skal 1

54 være mulighed for at vaske hænder i nærheden af spiseafdelingen. Køkkenvask kan ikke erstatte en håndvask. Hvor der er spiseafdeling, skal den være forsvarligt indrettet hertil. Den skal have et gulvareal på mindst 1 m 2 pr. person, der samtidigt benytter spiseafdelingen, dog mindst 7 m 2. Ved skrå lofter medregnes ikke arealer, hvor rumhøjden er under 2 m. Rumhøjden skal være mindst 2,2 m i gennemsnit, for større spiseafdelinger (over 50 spisepladser) dog mindst 2,5 m. Spiseafdelingen eller spiserummet skal have dagslystilgang i fornødent omfang, og vinduerne skal anbringes, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Vinduerne skal kunne lukkes op. Ellers skal spiseafdelingen ventileres effektivt på anden måde. Der skal træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke-rygere mod gener fra tobaksrøg, fx ved at etablere særlige spisepladser for rygere, eller ved at lade spisepladsen benyttes på skift af rygere og ikke-rygere. Mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, fx i køleskab, og der skal være mulighed for at varme mad, vand til kaffe e.l. Der skal være adgang til frisk drikkevand. Der bør ikke opbevares tøj i spiseafdelingen. Vi opfordrer jer til at orientere arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der er berørt af vejledningen, om den. Følg jeres sag digitalt Få overblik over denne sag og eventuelle andre sager med Arbejdstilsynet på online.at.dk. Ring, hvis I har spørgsmål I er velkomne til at ringe til Arbejdstilsynet på , hvis I har spørgsmål til vejledningen. Venlig hilsen Line Iversen Tilsynsførende 2

55 Bilag: Grovskitseforslag nr. 1 vedr. ombygning af Krogen 7 fra Arkitetktfirmaet Grønne og Jessen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 19. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59815/15

56

57 Bilag: Grovskitseforslag nr. 2 vedr. ombygning af Krogen 7 fra Arkitektfirmaet Grønne og Jessen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 19. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59818/15

58

59 Bilag: Økonomisk overslag af vedr. ombygning af Krogen 7 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 19. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59826/15

60 Nye personalefaciliteter Økonomisk overslag Grovskitseprojekt Bygherre: Afdeling: Totalrådgiver: Varde Kommune Bytoften Varde Krogen Krogen Varde Grønne og Jessen A/S arkitekter m.a.a. Toldboden, Storegade Varde Dato: April 2015 Revision: Version: 001 Udført af: Jakob Grønne jg@gronne-jessen.dk - Lasse Havn, lh@gronne-jessen.dk Sagsnr: 15039

61 Nye personalefaciliteter, Krogen i Varde Overslag. 1. Indledning Nye personalefaciliteter Adresse: Krogen 7 Matr.: 25x Varde Markjorde Bygningsstatus: Tilbygning Kommuneplan Kommuneplan Lokalplan: Lokalplan 46 Institutionsbebyggelse ved Krogen i Varde Projektet skal i naboorientering. Nedenfor indsat uddrag af mail fra Varde Kommune. Diana Hovborg Hansen Byggesagsbehandler Nu har jeg fået et svar fra vores planafdeling. Det vurderes at der godt kan dispenseres fra lokalplanen vedrørende byggeri udenfor byggefeltet, der skal dog ske en naboorientering, hvor udfaldet er svært at give svar på. Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at ringe. Rammeplan - Opført: - Kvm: - Tinglysning: Skal undersøges nærmere. Deklarationer: Skal undersøges nærmer. Side 2 af 6 Y:\1.GJ\1.1. Projekter\2015\15039 Varde Kommune, Personalefaciliteter Krogen 5, Varde\01 Projekt - Administration\10 Økonomi\01 Overslag\15039_Øknomisk overslag af_ doc

62 Nye personalefaciliteter, Krogen i Varde Overslag. Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2 2. Overslag 4 Side 3 af 6 Y:\1.GJ\1.1. Projekter\2015\15039 Varde Kommune, Personalefaciliteter Krogen 5, Varde\01 Projekt - Administration\10 Økonomi\01 Overslag\15039_Øknomisk overslag af_ doc

63 Nye personalefaciliteter, Krogen i Varde Overslag. 2. Overslag Nedenstående økonomiske overslag er beregnet på baggrund af det udarbejdede grovskitseprojekt forslag nr 1 og.2., dateret den 29.april Overslaget er dagspris af og beregnet ud fra vores erfaring med lignende sager samt V og S prisdata Priserne er excl. moms samt finansiering og der skal regnes med en usikkerhed på +/ %. Nedenstående er fremhævet som forudsætninger vedrørende forudgående overslag baseret på skitseforslagsniveau: - Nybygning gennemføres efter energikrav Udgifter til evt. køb af ekstra parkeringspladeser er ikke indeholdt i prisen. - Merudgifter til håndtering af evt. jordforurening er ikke indeholdt i prisen. - Ekstra jordarbejde/terrænopfyld er ikke indregnet. - Yderligere vejbelysning og ændring af eksist. er ikke indeholdt i prisen. - Gardiner/ solafskærmning er ikke med i overslaget. - Bygherre udgifter ifm. byggeriet er ikke indregnet i prisen herunder rydning af kontor, flytning af cykelskur. Side 4 af 6 Y:\1.GJ\1.1. Projekter\2015\15039 Varde Kommune, Personalefaciliteter Krogen 5, Varde\01 Projekt - Administration\10 Økonomi\01 Overslag\15039_Øknomisk overslag af_ doc

64 Nye personalefaciliteter, Krogen i Varde Overslag. 01 Terrænarbejder: - Jordregulering og belægninger inkl. opbygning kr ,00,- - Belægning og plantestensvæg kr ,00,- - Opbygning af sandpude kr ,00,- I alt pkt. 01 Terrænarbejder kr ,00,- 02 Grundarbejder: - Beplantning m.v. kr ,00,- I alt pkt. 02 grundarbejder kr ,00,- 03 Bygningsarbejder: - Murerarbejder kr ,00,- - Tømrer- og snedkerarbejde kr ,00,- - Tagdækning inkl. ovenlys og stål kr ,00,- - Malerarbejde kr ,00,- I alt pkt. 03 bygningsarbejde kr ,00,- 04 installationer: - Spildevandsanlæg kr ,00,- - Regnvandsanlæg kr ,00,- - Sanitet kr ,00,- - Vandanlæg kr ,00,- - Varmeanlæg kr ,00,- - Ventilationsanlæg kr ,00,- - El installationer inkl. hvidevare. kr ,00,- I alt pkt. 04 installationer kr ,00,- 05 Arbejdspladsen: - Byggepladsetableringer, fælles kr ,00,- - Interim foranstaltninger kr. 0,- I alt pkt. 05 arbejdspladsen kr ,00,- 06 Grundudgifter: - El tilslutningsafgift Kr ,00,- - Vej tilslutningsafgift kr. 0,- - Kloak tilslutningsafgift kr. 0,- - Vand tilslutningsafgift kr. 0,- - Fjernvarme tilslutningsafgift kr ,00,- - Telefon, afsat: kr. 0,- - Antenne, afsat: kr. 0,- I alt pkt. 06 grundudgifter kr ,00,- 07 Øvrige udgifter: - Afsat til uforudseelige udgifter kr ,00,- - Vinterforanstaltninger kr. 0,- - Forudseelige udgifter kr. 0,- - Bygh. Øvrige udgifter. Kr. 0,- - Indeksering udover fastpris perioden kr. 0,- I alt pkt. 07 øvrige udgifter kr ,00,- Side 5 af 6 Y:\1.GJ\1.1. Projekter\2015\15039 Varde Kommune, Personalefaciliteter Krogen 5, Varde\01 Projekt - Administration\10 Økonomi\01 Overslag\15039_Øknomisk overslag af_ doc

65 Nye personalefaciliteter, Krogen i Varde Overslag. 8 Omkostninger: - Rådgivningshonorar kr ,00,- - Reproduktioner / udlæg mm. afsat: kr ,00,- - Landinspektør afsat: kr ,00,- - Forsikring: (Skønnet) kr.,00,- - Byggetilladelse afsat: kr ,00,- - Geotekniske undersøgelser kr ,00,- - Bygherrens øvrige interne omkostninger og udgifter kr. 0,- I alt pkt. 8 omkostninger kr ,00,- Alt i alt excl. moms. kr ,00,- 25 % moms kr ,00,- Alt i alt inkl. moms. kr ,00,- Side 6 af 6 Y:\1.GJ\1.1. Projekter\2015\15039 Varde Kommune, Personalefaciliteter Krogen 5, Varde\01 Projekt - Administration\10 Økonomi\01 Overslag\15039_Øknomisk overslag af_ doc

66 Bilag: Boligplan specialområdet Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 19. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41753/16

67 Dato marts 2016 Dok.nr Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune at afdække det fremtidige behov for boliger på det specialiserede socialområde. Det vil sige behovet for boliger til udviklingshæmmede borgere, borgere med erhvervet hjerneskade, borgere med psykiske vanskeligheder samt socialt udsatte borgere. Boligplanen bygger på information om hvilke boliger der i dag er til rådighed, hvilke borgere der i dag har behov for en bolig og borgere som forventes i fremtiden at have et behov for en bolig. Derudover bygger boligplanen også på Strategi for voksne udviklingshæmmede, Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, Strategi for voksne inden for psykiatriområdet samt Strategi for voksne indenfor udsatteområdet. 2. Typer af boliger Inden for det specialiserede socialområde er der tre forskellige boligtyper: Midlertidigt botilbud efter Lov om social service 107. Denne type boliger er bygget efter Lov om social service 107 og er beregnet til borgere med et udviklingspotentiale. Det forventes således, at borgere, der visiteres til denne type bolig, vil udvikle sig i løbet af de kommende år. Herefter vil borgeren så kunne forvente at blive visiteret til enten længerevarende botilbud eller egen bolig med socialpædagogisk støtte. 1 Varde Kommune har i øjeblikket ikke nogen boliger til udviklingshæmmede borgere efter 107. Længerevarende botilbud efter Lov om social service 108. Denne type boliger drives efter Lov om social service 108. Det er som regel boliger, der er egnede til plejekrævende borgere, som forventes permanent at bo her. Der er som regel nattevagt ved denne type boliger. 1 Efter Lov om social service 85. 1/17

68 Borgeren bor her med boligdokument, svarende til en lejekontrakt og borgere der visiteres til denne type bolig har ret til selv at vælge hvor de vil bo. Borgeren kan således også vælge et botilbud uden for Varde Kommune, såfremt der er ledig plads. Boliger opført efter Lov om almene boliger 105. Varde Kommunes boliger er næsten alle opført efter denne paragraf, idet den giver de bedste økonomiske betingelser for byggeriet. Borgere i denne type boliger vil typisk modtage socialpædagogisk støtte i større eller mindre omfang. Men der kan i denne type boliger også placeres borgere, som er visiteret til længerevarende botilbud ( 108). Det er det Varde Kommune har gjort i fx Bo Østervangs nybyggede 5 boliger. Denne typer boliger kan både være med og uden nattevagt alt efter borgernes behov. 3. Boliger til udviklingshæmmede borgere Varde Kommune har siden kommunesammenlægningen arbejdet for at sikre, at flere og flere udviklingshæmmede borgere kan tilbydes en bolig inden for kommunen, således at borgerne får mulighed for at bevare tilknytningen til familie, venner og lokalområde. Dette har medført et stigende behov for boliger til udviklingshæmmede borgere i Varde Kommune og det er denne udvikling, som stadig pågår, hvorfor der også i de kommende år må forventes et stigende behov for boliger til denne målgruppe. 3.1 Historisk udvikling i boliger til udviklingshæmmede borgere Nedenstående figurer viser udviklingen antallet af botilbud til udviklingshæmmede samt borgere med erhvervet hjerneskade 2 fra 2009 til Antallet af permanente botilbud i Varde Kommune til disse to borgergrupper er næsten fordoblet fra 7 til 13 (14 i 2014). Samtidig falder anvendelsen af permanent botilbud uden for kommunen i perioden fra 60 til 42. I samme periode ses en mindre stigning i hvor mange udviklingshæmmede borgere og borgere med erhvervet hjerneskade, der får et midlertidigt botilbud inden for Varde Kommune fra 5 til 7, mens anvendelsen af midlertidige boliger uden for kommunen falder fra 56 til 38. Der er således et markant fald af antallet af botilbudspladser til udviklingshæmmede uden for kommunen både i forhold til permanente og midlertidige botillbud, mens der er en stigning i begge inden for kommunen. Tilsammen indebærer dette et betydeligt fald i 2 Det er desværre ikke muligt at adskille botilbud til udviklingshæmmede og borgere med erhvervet hjerneskade pga. konteringen. Men borgere med erhvervet hjerneskade udgør i pladser i hele perioden. For 107 pladser er det mere usikkert, hvor mange pladser, der vedrører borgere med erhvervet hjerneskade. Det er dog sikkert at det er en mindre del af det samlede antal pladser, som vedrører borgere med erhvervet hjerneskade. 2/17

69 antallet af botilbudspladser. Dette skyldes at langt flere borgere end tidligere i dag klarer sig i egen bolig med socialpædagogisk støtte ( 85). Endelig er de forholdsvist lave tal i nedenstående tabeller udtryk for at de botilbud der er opført efter 105 regnes som borgernes egne boliger og derfor ikke indgår i nedenstående opgørelse. Figur 1. Udviklingen i permanent botilbud Figur 2. Udviklingen i midlertidige botilbud 3.2 Boligsituationen i dag til udviklingshæmmede borgere 3/17

70 Varde Kommunes boliger til udviklingshæmmede borgere drives primært af Samstyrken, dog har Østbækhjemmet, der er tilknyttet Kristelig handicapforening, 15 boliger i Ølgod. I tabellen nedenfor ses, hvilke boliger der findes i Varde til denne målgruppe. I dag rådes der i alt over 102 pladser. Tabel 1. Boligoversigt. Adresse Pladser Varde 56 Humlehaven * 6 Humlehaven * 6 Humlehaven Ledige boliger pr. 1. maj 2016 På vej til udflytning Kærhøgevej 105* 6 2 til plejecenter Svaneparken 105* 5 Østervang gr * 5 Østervang gr * 5 Østervang gr * 5 Krogen 5 105* til botilbud eller egen lejlighed med støtte Oksbøl 14 Kirkegade 105* 10 Gartnervænget Ølgod 32 Rosenvang gr Rosenvang gr Rosenvang gr Østbækhjemmet 15 Pladser i alt i Kommunen * Boligerne er egnet til plejekrævende borgere Tabellen indeholder alle boliger i Varde Kommune. Disse boliger rummer borgere fra både Varde og andre kommuner. 3.3 Behov for boliger til udviklingshæmmede borgere 4/17

71 Der kommer løbende borgere til med behov for botilbud for udviklingshæmmede. Som oftest er det borgere, der efter det fyldte 18. år ikke længere kan bo, hvor de har boet indtil da, fx hos forældre, plejeforældre eller på institution. Børn og Forebyggelse kender som regel disse unge i mange år før de fylder 18 år og der sker en løbende overlevering fra Børn og Forebyggelse til Social og Handicap. Det er dog altid vanskeligt at sige præcis, hvornår de unge får behov for botilbud, idet der kan være flere omstændigheder, som gør, at de i en periode kan blive boende, hvor de er. Det kan fx være, at forældrene ønsker, at de bliver boende hjemme længere eller unge hos plejefamilier kan blive visiteret til efterværn, så den unge bliver hos plejefamilien indtil vedkommende fylder 23 år. I dag kender vi 29 unge, som får behov for botilbud inden for den nærmeste fremtid. I tabellen nedenfor ses hvornår de unge fylder 18 år (eller er fyldt 18 år) og hvilken boligform de forventes at få behov for nu eller i nærmeste fremtid. Tabel 2. Unge med fremtidigt behov for bolig. 18. år 108/ døgn 105 med 85 støtte/uden døgn 107 Midlertidigt I alt Det ses, at der er 21 på listen, der enten allerede er blevet 18 år eller bliver det i løbet af Herudover er der 8 mere på listen, som bliver 18 år i løbet af de kommende 3 år. Der er således udsigt til, at 29 unge inden for de kommende år vil få behov for botilbud, heraf forventes det, at 9 få behov for midlertidigt botilbud ( 107), 4-5 vil få behov botilbud uden døgndækning og de resterende forventes at få behov for botilbud med døgndækning. Det må dog forventes, at der kan ske en løbende udvikling i de unges behov, således at unge der fx forventes at have behov for nattevagt viser sig at kunne klare sig uden, når behovet for botilbud melder sig. Ligesom det modsatte naturligvis kan gøre sig gældende. Desuden vil borgere der i dag ser ud til at skulle have en midlertidig bolig, da de vurderes at have et udviklingspotentiale muligvis vise sig at have behov for en mere permanent bolig, når de får behov for en bolig. 3.4 Udbygningsmuligheder 5/17

72 Ud over de eksisterende boliger er der i dag planer om at bygge ekstra boliger til i Ølgod samt at etablere en ekstra lejlighed i Svaneparken. De nybyggede boliger i Ølgod forventes dels at skulle rumme et botilbud for udviklingshæmmede ældre med plejebehov samt et tilbud til unge, der får behov for botilbud. Boligerne i Ølgod er i dag fordelt på tre levegrupper, som alle er permanente boliger: Rosenvang gruppe 1 og 2 har henholdsvis fem og syv boliger. De to levegrupper er bygget i hver sin fløj, som dog er forbundet med servicearealer. Rosenvang gr. 3 er bygget som en selvstændig bygning med fem boliger. Der er således i dag 17 boliger i alt i Rosenvang i Ølgod. Hertil er der på grunden også en cafe, som benyttes af både borgerne i de 17 boliger samt af udviklingshæmmede borgere, som bor i egen bolig i Ølgod. Byrådet godkendte i 2012 at udbygge boligerne i Ølgod og der er således afsat anlægsmidler til denne udbygning. Det er dog nødvendigt at justere byggeriet, således at det bedre kan rumme det stigende behov for boliger. Udvidelsen af boliger skaber behov for flere p-pladser og grunden er for lille til både at anlægge større p-plads samt bygge nye boliger. Der er indtil videre følgende muligheder i spil for ny p-plads uden for grunden: 1. Udvide p-pladsen ved Sønderparken i Ølgod, hvorfra der er gangsti til Rosenvang boligerne 2. Køb af en grund i nærheden, fx er Løkkevang 9 til salg i øjeblikket. Optimalt ville det dog være med en af grunden lige op til matriklen, således at de to matrikler kunne sammatrikuleres. Byggeriet: De fem boliger i Rosenvang 1 ændres til midlertidige boliger ( 107) og de syv boliger i Rosenvang 2 bevares som permanente boliger. Der bygges 18 nye boliger samt servicearealer. Dette medfører at byggeprocenten udnyttes næsten maksimalt. Cafeen udvides med 60 kvm, således at den bedre kan rumme det større antal borgere. Dette skaber i alt følgende boliger i Ølgod: 5 midlertidige boliger (Rosenvang 1) = 30 permanente boliger (Rosenvang nybyggeri) I alt 35 boliger. Såfremt der ikke kan findes p-plads uden for grunden vil det være nødvendigt at rive de 5 boliger i Rosenvang 1 ned. 6/17

73 Det kan dog måske også være muligt at etablere et mindre antal boliger i tilknytning til Østbækhjemmet. Denne mulighed er dog endnu ikke undersøgt. 3.5 Samlede udbud og efterspørgsel efter boliger til udviklingshæmmede borgere Tabel 1 viser, at der ud af Varde Kommunes samlede boliger er otte boliger, der er på vej til at blive ledige: seks på Krogen 5 og to på Kærhøgevej. Derudover er der planer om at bygge 18 nye boliger i Ølgod og der forventes at blive etableret en ekstra lejlighed i Svaneparken i Varde. Af de seks der flytter fra Krogen 5 er det dog kun de tre som reelt medfører ledige lejligheder, idet de to flytter til de ledige lejligheder på Kærhøgevej og en flytter til den nye lejlighed i Svaneparken. Udflytningerne giver således i alt kun tre ledige boliger. Der forventes således, at blive 6 ledige lejligheder på Krogen 5 samt 13 eller 18 ekstra lejligheder i Ølgod, som skal modsvare behovet fra de 29 unge, der i løbet af de kommende år vil få behov for en bolig. Boligerne på Krogen 5 samt de nybyggede i Ølgod er alle permanente boliger og kan derfor ikke anvendes til de borgere, der har behov for et midlertidigt botilbud ( 107). Da det ved nybyggeri pga. tilskudsregler er væsentligt dyrere at bygge midlertidige boliger end permanente boliger, er det tilrådeligt, at nybyggeri bygges som permanente boliger. Eksisterende boliger, hvor lånene enten er betalt ud eller langt ned, kan så i stedet omdannes til midlertidige boliger. Ved byggeriet i Ølgod vil 5 af de eksisterende boliger blive konverteret til midlertidige boliger ( 107), da disse boliger er for små til plejekrævende borgere, men er egnede til borgere, der har behov for en midlertidig bolig, mens deres udviklingspotentiale afklares. De borgere, der bor i de eksisterende 5 boliger, forventes at flytte til de nybyggede boliger i Ølgod. Samlet set ser behovet og udbuddet således ud som i tabel 3. 7/17

74 Tabel 3. Udbud og efterspørgsel efter boliger. Efterspørgsel: Forventet behov Udbud: Forventede ledige boliger Permanente boliger ( 105/108) 20 19* Midlertidige boliger ( 107) 9 8** I alt * 18 nybyggede i Ølgod + 6 ledige på Krogen 5 = 24 5 der flyttes fra eksisterende boliger i Ølgod, som omdannes til midlertidige boliger = i alt 19. ** 5 omdannes i Ølgod + 3 omdannes på Krogen 3 = 8 Samlet set må det derfor anbefales, at der bygges 18 nye lejligheder i Ølgod samt at det eksisterende bevares ved at anlægge p-plads uden for grunden. Behovet for midlertidige boliger dækkes ikke af ovenstående løsningsforslag, idet der mangler 1 eller 9 (såfremt det ikke er muligt at omdanne nogen) midlertidige boliger. Det er dog altid usikkert, hvor mange af de unge der reelt får behov for midlertidigt botilbud samt hvor længe de har dette behov, før de får behov for en mere permanent bolig. Dette behov forsøges derfor løst ved at omdanne tre boliger på Krogen 3 til fleksible pladser, dvs. pladser der ved behov kan anvendes som midlertidige boliger. Krogen 3 er Varde Kommune botilbud til børn og unge under 18 år. En del af de unge der fremgår i tabellen med behov for botilbud i fremtiden bor i dag på Krogen 3. Det er derfor hensigtsmæssigt at de unge, som visiteres til midlertidigt botilbud og som allerede bor på Krogen 3 kan blive der i en periode, indtil deres endelige behov kan bestemmes. Således etableres der i alt 8 midlertidige pladser, hvoraf de tre også kan anvendes til børnebotilbud. Denne plan betyder dog, at der stadig mangler pladser i forhold til de unge som i dag er kendt. Derudover må det forventes, at der også i årene efter 2019 vil komme unge, som får behov for botilbud. Men der kan også være ældre, som falder bort. For at løse dette behov er der mulighed for at bygge yderligere 6 boliger på Humlehaven i Varde. Her har Varde Kommune i forvejen 2 botilbud med i alt 12 pladser og den grund, som er placeret op til disse to botilbud, ejes også af Varde Kommune. Det er derfor oplagt at placere endnu et botilbud her, når behovet for flere pladser opstår. En anden mulighed er at etablere flere boliger i Oksbøl i tilknytning til boligerne på Kirkegade 60. Her har det tidligere været på tale at de fire boliger på Gartnervænget skulle nedlægges og bygges til 8/17

75 i Kirkegade 60. Denne grund ligger op til en mark, så der burde være mulighed for at udvide yderligere. Derudover er ældrecentret Skovhøj beliggende skråt overfor på Kirkegade 71. Dette kunne også ind tænkes som en del af en udvidelses løsning i Oksbøl. Samstyrkens botilbud består i dag af mange små enheder, som det fremgår af tabellen ovenfor. I fremtiden er der behov for, at der ved etablering af nye botilbud ind tænkes driftsfordele ved at samle botilbuddene i større enheder. Både det planlagte nybyggeri i Ølgod og forslaget med et nyt botilbud på Humlehaven lever op til dette. 3.6 Anbefaling Det anbefales, at det etableres 18 nye permanente boliger i Ølgod og at det eksisterende samtidig bevares, ved at etablere p-plads uden for grunden. Hermed bliver der i alt 35 boliger i Ølgod. Desuden anbefales det, at der etableres en ny permanent bolig i Svaneparken. Derudover anbefales det, at der etableres fem midlertidige boliger i det eksisterende byggeri i Ølgod samt at der etableres tre fleksible midlertidige pladser på Krogen 3, som kan anvendes både til børnebotilbud og til midlertidigt botilbud til unge. På længere sigt er der stadig en forventning om, at der er behov for lidt flere boliger. Her anbefales det at placere endnu et botilbud på Humlehaven i tæt tilknytning til de eksisterende to botilbud på Humlehaven. Endelig anbefales det, at der altid ind tænkes driftsfordele ved at samle botilbud i større enheder, således at personaleressourcer kan udnyttes bedst muligt. Dette er en del af grundlaget for anbefalingerne om at bygge i Ølgod i tilknytning til det eksisterende botilbud samt om placeringen af et muligt nyt botilbud på Humlehaven i tilknytning til de eksisterende botilbud på Humlehaven eller i Oksbøl i tilknytning til Kirkegade 60. 9/17

76 4. Boliger til borgere med erhvervet hjerneskade Varde Kommune er i den særlige situation, at vi har det højt specialiserede tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade, Bo- og rehabiliteringscentret Lunden, som rummer både en rehabiliteringsafdeling med 8 rehabiliteringspladser samt 23 permanente boliger Botilbudspladser til specialiseret rehabilitering Der arbejdes i øjeblikket med planer om at udvide rehabiliteringsafdelingen med 5 pladser. Dette arbejde bunder i, at der i Region Syddanmark er behov for flere pladser til rehabilitering på specialiseret niveau for borgere med erhvervet hjerneskade. Det nye behov skyldes en regelændring, som bl.a. indfører en ny kategori af genoptræningsplaner: genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Intentionen er, at kvaliteten i genoptræningsindsatsen og sammenhængen i den samlede, koordinerede rehabiliteringsindsats skal styrkes og at der skal være sikkerhed for, at alle patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau får samme effektive indsats uanset hvor i regionen, de er bosat. Med de kompetencer Lunden råder, over er det oplagt, at Lunden påtager sig at løfte en del af denne opgave. Ifølge Sundhedsstyrelsen forventes ca. 80 borgere i Region Syddanmark årligt at få behov for rehabilitering på specialiseret niveau. En opholdslænge på ca. 3 måneder er forventelig for hver borger, således at det svarer til ca. 20 pladser årligt. Det er sandsynligt, at Lunden vil kunne tiltrække borgere fra ca. halvdelen af kommunerne, idet der på Fyn også findes tilbud, som må kunne forventes at kunne tilbyde rehabilitering på specialiseret niveau. Vi kan derfor forvente en efterspørgsel på ca. 10 pladser årligt. For at starte forsigtigt ønsker vi derfor, at udvide Lundens rehabiliteringsafdeling med 5 pladser. De 5 pladser kan muligvis rummes inden for den eksisterende bygningsmasse, men dette er endnu ikke endeligt afklaret. 4.2 Boliger til særforanstaltninger Derudover ønsker Lunden også at udvide målgruppen til også at omfatte plejekrævende borgere med erhvervet hjerneskade som samtidig er udadreagerende. Denne målgruppe er voksende og der findes i Danmark kun meget få tilbud til borgere med disse vanskeligheder. Det nærmeste sted der rummer udadreagerende borgere med erhvervet hjerneskade er på Fyn og her tager man ikke borgere som samtidig er plejekrævende (dvs. kørestolsbrugere). Lunden har derfor fået flere henvendelser fra andre kommuner med forespørgsler på om Lunden kunne tilbyde botilbud til denne type borgere. Det er i dag ikke muligt for Lunden at rumme denne type borgere, da de eksisterende bygninger ikke giver mulighed for at etablere skærmede boenheder. Der arbejdes derfor på, at etablere 4 skærmede 10/17

77 boliger i tæt tilknytning til det eksisterende byggeri, men samtidig isoleret, så borgerne får den ro de har behov for. Ved at udvide Lunden skabes et endnu stærkere neurofagligt miljø i Varde Kommune, hvilket vil være med til at skabe flere arbejdspladser samt gøre det nemmere at tiltrække og fastholde fagligt dygtige medarbejdere. 4.3 Anbefaling Det anbefales, at der etableres yderligere 5 rehabiliteringspladser i tilknytning til rehabiliteringsafdelingen på Lunden samt at der etableres 4 permanente boliger som skærmede enheder i tilknytning til Lunden. 11/17

78 5. Boliger til borgere inden for psykiatriområdet Varde Kommune varetager det sociale arbejde med borgere over 18 år med sindslidelse eller sværere psykiske problemer, mens behandlingspsykiatrien varetages af Region Syddanmark. 5.1 Målgruppe og boliger Størstedelen af borgere inden for psykiatriområdet bor i egen bolig, heraf en stor del i lejebolig. Det har stor betydning for borgernes trivsel, at de får støtte til at have en stabil boligsituation. Der samarbejdes derfor med boligforeningerne, hvis en borger misligholder sin lejlighed og derfor har behov for støtte. Formålet er at sikre, at der gribes ind, inden det bliver for slemt, således at borgeren kan blive i eget hjem. Desuden er en stor del af socialpsykiatriens arbejde at støtte borgerne i at bo i egen bolig og træne botræning i botilbuddene. De borgere der ikke er i stand til at bo i egen bolig har derfor midlertidigt behov for at bo i botilbud. Der tilbydes i dag mulighed for botilbud i Vidagerhus i Janderup, hvor der er 10 midlertidige botilbudspladser ( 107) og 2 gæstepladser. Vidagerhus er et botilbud til unge over 18 år med sindslidelser eller svære psykiske problemer. Der arbejdes med individuelt tilpasset pædagogik med udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger og muligheder. På Vidagerhus er der personale hele døgnet. Vidagerhus har siden opstarten i 2015 været udfordret af ikke at have fuld belægning og dette er stadig gældende for Vidagerhus. Derudover er der 10 permanente botilbudspladser ( 105) i De gule huse i Ølgod. De gule huse henvender sig til mennesker med psykiske lidelser, som har behov for støtte i dagligdagen. Der er ikke døgndækning i De gule huse. Socialpsykiatrien indgår desuden som samarbejdspartner i den kommende helhedsplan for Boulevardbebyggelsen. Det vurderes at behovet for boliger til borgere inden for psykiatriområdet er dækket af de eksisterende botilbud. 5.2 Anbefaling Det anbefales, at behovet for boliger til borgere inden for psykiatriområdet løbende følges samt at de eksisterende boliger for målgruppen bevares. 12/17

79 6. Boliger til socialt udsatte Varde Kommune har kontakt med ca. 75 socialt udsatte borgere heraf flest mænd. Det er mennesker over 18 år i udsatte livssituationer med misbrug og/eller psykiske lidelser. Mange lever isoleret med meget sparsom kontakt til familie og venner. De har typisk vanskeligheder i forhold til deres bolig. Måske er de blevet sat ud af deres lejlighed eller de er måske på vej til det, fordi de ikke er i stand til at leve op til de krav udlejer stiller. Det gælder både boliger i Varde men også i høj grad på landet og i de mindre byer i kommunen. Ud over boligproblemer oplever socialt udsatte ofte problemer i forhold til ensomhed, ringe hygiejne og sundhedstilstand. For nogens vedkommende har de ikke mulighed for at komme i bad eller vaske tøj og mange oplever ofte at der ikke er råd til mad og lægeordineret medicin. Det er således borgere med massive problemer ikke kun i forhold til hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser, men også i forhold til basale behov som hygiejne, ernæring og sundhed. Det er et stort problem, når udsatte borgere sættes ud af deres boliger og dermed bliver hjemløse. Når borgeren ikke længere har en adresse, medfører det flere andre problemer end blot boligmangel, fx kan man ikke få kontanthjælp eller anden støtte fra det offentlige. Varde Kommune samarbejder derfor med boligforeningerne om i fællesskab kan være opmærksomme på de borgere, der har brug for støtte. 6.1 Hjemløshed, herbergspladser og støtte til unge De borgere der sættes ud af deres lejligheder ender i nogle tilfælde med i en kortere eller længere periode at sove udenfor. Derudover er der borgere der i en periode ikke kan holde ud at være i deres lejlighed og derfor selv vælger at sove udenfor. Det bør derfor overvejes om fx Center Bøgely kan udvides med nogle få herbergspladser, hvor hjemløse kan sove, når de ikke har andre muligheder. En større og større del af de hjemløse er i dag unge mennesker. De unge har behov for botræning, således at de får de nødvendige færdigheder til at klare at bo selv. Der bør derfor iværksættes en undersøgelse af behovet for et ungebotilbud, som tilstræbes at være rusfrit 3. Derudover kan det være en god idé at støtte de unge, der bor i ungdomsboliger, da disse i en vis udstrækning er fødekæde til de unge, der ender som hjemløse eller fx på Center Bøgely. Disse unge har ligeledes behov for støtte og hjælp til at lære at bo selv. En mulighed kunne være en social vicevært, som var tilknyttet ungdomsboligerne i kommunen og kunne spotte og støtte de unge der har behov. 3 I Varde Kommune findes i dag Vidagerhus, 107 botilbud under Socialpsykiatrien, som er helt rusfrit og i Esbjerg Kommune findes Skjoldbo, 110 boform for unge mellem 18 og 29 år, som ikke er rusfrit. Der er derfor behov for et botilbud, som tilstræbes at være rusfrit, hvor unge kan bo også selvom de indimellem falder i med brug af rusmidler, men hvor der stadig tilstræbes et rusfrit miljø. 13/17

80 6.2 Skæve boliger De fleste borgere kan som regel hjælpes på fode igen og tilbage i en almindelig bolig. Men der er også borgere, som fx på grund af misbrugsproblemer ikke ønsker eller ikke er i stand til at bo i en almindelig bolig. Der er derfor behov for 2-4 skæve boliger i Varde, hvor denne borgergruppe kan bo. Skæve boliger bør have en social vicevært tilknyttet, som kan hjælpe borgerne i den udstrækning de ønsker det. 6.3 Anbefaling Det anbefales, at muligheden for at etablere nogle få herbergspladser på fx Center Bøgely til hjemløse borgere undersøges, således at der kan tilbydes overnatningsmulighed til de borgere der ikke har andre muligheder. Desuden anbefales det, at støtte de unge der har behov for botræning, så de kan lære at bo selv. Der bør derfor iværksættes en undersøgelse af behovet for et ungebotilbud samt muligheden for at tilknytte en social vicevært til kommunens ungdomsboliger, som kan spotte og støtte de unge der har behov. Endelig anbefales det, at der igangsættes et arbejde om etablering af 2-4 skæve boliger med tilknyttet social vicevært, for de borgere, som ikke er i stand til at bo i en almindelig bolig. 14/17

81 7. Krav til boligerne Boliger på det specialiserede socialområde skal først og fremmest opfylde borgernes behov for boliger der giver trivsel og indbyder til et godt liv. Det stiller krav til boligerne udformning, til placeringen og til omgivelserne. Derudover skal der ind tænkes teknologiske løsninger, når disse understøtter borgernes mulighed for at blive mere selvhjulpne samt til at skabe tryghed, stimulation og social inklusion. Endelig kan teknologiske løsninger inddrages for at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Muligheden for at etablere et godt arbejdsmiljø bør altid være et krav, når der etableres boliger på det specialiserede socialområde. Ligesom en optimal udnyttelse af personaleressourcerne også altid skal indgå i planlægningen af etablering af botilbud. Da det drejer sig om boliger til vidt forskellige målgrupper vil det være nødvendigt at tage stilling til disse krav til boligerne og vurdere dem i forhold til den konkrete målgruppe hver gang der planlægges ændringer i forhold til boligerne på området. 15/17

82 8. Resume og anbefalinger Boligplanen giver et samlet overblik over behovet for boliger på det specialiserede socialområde fordelt på områderne for udviklingshæmmede borgere, borgere med erhvervet hjerneskade, borgere med psykiske lidelser samt socialt udsatte borgere. 8.1 Udviklingshæmmede borgere Det anbefales, at det etableres 18 nye permanente boliger i Ølgod samt at der etableres en ny permanent bolig i Svaneparken. Derudover anbefales det, at der etableres fem midlertidige boliger i det eksisterende byggeri i Ølgod samt at der etableres tre fleksible midlertidige pladser på Krogen 3, som kan anvendes både til børnebotilbud og til midlertidigt botilbud til unge. Dette vil formentlig dække behovet for botilbudspladser indtil På længere sigt er der stadig en forventning om, at der er behov for lidt flere boliger. Her anbefales det at placere endnu et botilbud på Humlehaven i tæt tilknytning til de eksisterende to botilbud på Humlehaven. Derudover er det muligt at etablere yderligere boliger ved botilbuddet Kirkegade 60 i Oksbøl Borgere med erhvervet hjerneskade Det anbefales, at der etableres yderligere 5 midlertidige boliger i tilknytning til rehabiliteringsafdelingen på Lunden samt at der etableres 4 permanente boliger som skærmede enheder i tilknytning til Lunden. 8.3 Borgere inden for psykiatriområdet Det anbefales, at behovet for boliger til borgere inden for psykiatriområdet løbende følges samt at de eksisterende boliger for målgruppen bevares. 8.4 Socialt udsatte borgere Det anbefales, at muligheden for at etablere nogle få herbergspladser på fx Center Bøgely til hjemløse borgere undersøges, således at der kan tilbydes overnatningsmulighed til de borgere der ikke har andre muligheder. Desuden anbefales det, at støtte de unge der har behov for botræning, så de kan lære at bo selv. Der bør derfor iværksættes en undersøgelse af behovet for et ungebotilbud samt muligheden for at tilknytte en social vicevært til kommunens ungdomsboliger, som kan spotte og støtte de unge der har behov. 16/17

83 Endelig anbefales det, at der igangsættes et arbejde om etablering af 2-4 skæve boliger med tilknyttet social vicevært, for de borgere, som ikke er i stand til at bo i en almindelig bolig. 17/17

84 Bilag: Modelberegning for opførelse af 18 almene handicapboliger på Lykkevang 18 omdannelse af 5 boliger til 107 boliger, anlæg af p-pladser og servicearealer m.v. Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 19. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55058/16

85 Dato 13. april 2016 Dok.nr Sagsnr Ref. Arnfred Bjerg Økonomiberegning for opførelse af 18 almene handicapboliger på Lykkevang 18, omdannelse af 5 boliger til 107 boliger, etablering af p- pladser, servicearealer og udvidelse af cafe, på Rosenvang og Lykkevang i Ølgod. Med udgangspunkt i gældende rammebeløb, og erfaring fra opførelse af almene plejeboliger er der foretaget følgende beregning på den kommunale udgift ved opførelse af 18 nye almene handicapboliger på Lykkevang 18 og efterfølgende nedlæggelse/omdannelse af 5 almene handicapboliger til 107 botilbud på Rosenvænget. De øvrige nuværende almene handicapboliger på centret (7 + 5 boliger) anvendes i deres nuværende form og der foretages ingen ombygning eller modernisering af disse boliger. Opførelsen af de 18 nye boliger forbindes med det nuværende byggeri. Efter ombygningen vil centret bestå af 30 almene handicapboliger, boliger og kommunale servicearealer. Det bemærkes, at der er tale om modelberegninger, der er taget med udgangspunkt i gældende rammebeløb for alment byggeri, samt overslag af 13. april 2016 fra Center for Anlæg og Ejendomme. Da beregningerne fra Center for Anlæg og Ejendomme vedrørende boligdelen med tillæg af moms og køb af grund ligger meget tæt på rammebeløbet for støttet byggeri er der for så vidt angår boligdelen anvendt rammebeløbet. Anskaffelse af ejendom til etablering af parkeringspladser er skønsmæssigt ansat til 1,5 mio. kr. 1/3

86 Modelberegning til budget 2017 og nye almene handicapboliger på Lykkevang 18 Boligareal - 18 boliger på 75 m2 i alt m2. Anskaffelsessum Handicapboliger Anskaffelsessum for boligdel 18 boliger af 75m kr. inkl. moms og energitillæg for etagebyggeri Finansiering boligdelen: Kommunekredit lån 88% Kommunal grundkapital 10% Beboerindskud 2% Kommunale udgifter til boligdelen Kommunal grundkapital Bygherrehonorar 2% af afskaffelsessummen Salg af grund 1500 kr. pr. m2 bebygget areal m2 1) Statstilskud til nedbringelse af den kommunale grundkapital Kommunal nettoudgift for den ny opførte boligdel 1) Plejeboliger / Kr. Køb af den nuværende ejendom på Lykkesvang 18 er foretaget i 2013 for ca. 1,4 mio. kr. I anskaffelsessummen kan indregnes anskaffelse af grund og tilslutning til diverse forsyningsvirksomheder. I beregningen af salgsprisen til projektet er det forudsat at det er nedrivningspuljen der afholder udgiften til nedrivning skønsmæssigt kr kr kr kr kr kr kr kr.?? kr kr. Omdannelse af 5 bestående almene handicapboliger til 107 boliger Der foretages ingen ombygning eller renovering. Indfrielse af eksisterende lån Henlæggelser der tilfalder kommunen ved nedlæggelse af boligafdeling Netto udgift ved omdannelse af 5 boliger til 107 boliger kr kr kr. Etablering af servicearealer og parkeringspladser Etablering af servicearealer, forbindelsesgang, cykelskur og udenoms arealer samt anlæg af 31 parkeringspladser jf. overslag af 13. april 2016 fra Center for Anlæg og Ejendomme Ombygning af cafeen Køb af ejendom til parkeringspladser og nedbrydning skøn Servicearealtilskud til 18 almene boliger Netto kommunal udgift til servicearealer kr kr kr kr kr. 2/3

87 Kommunal udgift i alt sammendrag Etablering af 18 boliger netto Omdannelse af 5 boliger til 107 boliger Etablering af servicearealer 600 m2 Kommunal udgift i alt ekskl. moms kr kr kr kr. Opgørelse af behov til anlægsbudget Afsat i 2017 Afsat i 2018 Reserver i forhold til afsat budget / reduktion af anlægsbudget Budgetbehov i alt kr kr kr kr. Det foreslås at der afsættes kr. i 2017 og kr. i Beregning af første års husleje i nybyggeriet Kapitaludgifter 2,8 % af anskaffelsessummen Bidrag 0,08% af lånebeløb Driftsudgifter og forbrug på fælles boligarealer 300 kr. pr. m2 boligareal (erfarings tal) Udgifter i alt Årlig husleje pr. m2 bolig Månedlig husleje pr. bolig Indskud kr kr kr kr. 966 kr kr kr. Økonomi og Digitalisering den 14. april /3

88 Bilag: Kvalitetsudvikling på Varde Kommunes plejecentre på baggrund af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 19. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

89 Dok nr Sagsid: 14/13577 Initialer/ujes Åben sag Kvalitetsudvikling på Varde Kommunes plejecentre på baggrund af Sundhedstyrelsens tilsynsrapporter Et analyse og kvalitetsprojekt Opfølgning på igangsat indsats Ny patient/borger eller ændret behov behandling(pleje udføres Udredning af problem eller behov Planlægning af indsats ( Samt planlægning af styrkelse af egenomsorg) Ældre og Handicap, Sundhed og Rehabilitering initieret et kvalitetsudviklingsprojekt med en arbejdsgruppe der skal granske i, hvordan plejehjemmene i Varde Kommune løfter deres opgaver specifikt set i forhold til Sundhedsstyrelsens målepunkter. Arbejdsgruppen kortlægger det samlede resultat fra tilsynene i 2014 og arbejder med løsningsforslag til kvalitetsudvikling. 1

90 Oversigt Indledning og baggrund for projektet s. 3 Opsummering af hovedresultater - Granskning og løsningsforslag s Instrukser og hygiejne s Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser s Medicinhåndtering s Patientrettigheder s Tema 2014, Antipsykotisk medicin s. 13 Efterskrift s Supplerende forslag til styrkelse af den sundhedsfaglige indsats Baggrundsmateriale for resultaterne s Projektets historik s. 19 Kvalitetsarbejde med Sundhedsstyrelsens rapporter som udgangspunkt s. 20 Embedslægetilsynets resultat 2014 som afsæt for projektet s Præsentation af udfaldet 2014 Sammenligning med nabokommuner Målepunkter specifikt på dokumentation, medicinhåndtering og patientrettigheder Varde Kommune i forhold til landsgennemsnittet Vurdering af resultaterne s. 25 Sådan understøttes den sundhedsfaglige virksomhed s Plejecentrene oplever, - Granskning, løsningsforslag og drømme s Bilag Bilag 1. Kommissorium Bilag 2. Tilsyn, sådan foregår det Bilag 3. spørgeskema til centerlederne vedrørende brugen af Håndbogens indhold vedr. sundhedsfaglig indsats 2

91 Indledning Varde Kommune ønsker kontinuerligt at videreudvikle og forbedre kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats og sikre høj patientsikkerhed på kommunens plejecentre. Indeværende rapport og kvalitetsprojekt er et integrerende element i dette kvalitetsarbejde. Midt juni 2015 besluttede Ældre- og Handicap sammen med Sundhed og Rehabilitering ved Social- Sundhed og Beskæftigelse at påbegynde et kvalitetsprojekt med følgende formål: Ældre og Handicap og Sundhed og Rehabilitering ønsker sammen med plejecentrenes ledelser at sætte fokus på, hvordan anmærkningerne i Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter på Kommunens plejecentre i 2014, kan anvendes som udgangspunkt for praksisudvikling/kvalitetsarbejde. Målet er at forbedre den sundhedsfaglige indsats og dermed resultatet fra tilsynet i 2014, samt tage stilling til strategiske og operationelle elementer, der kan skabe positiv udvikling (Kommissorium for opgaven, bilag 1.). Baggrund for projektet Baggrunden for kvalitetsprojektet var, at Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter fra embedslægetilsyn på plejecentrene for 2014 viste, at den sundhedsmæssige indsats og patientsikkerheden på udvalgte områder med fordel kunne styrkes. Sundhedsstyrelsens årlige tilsyn på plejecentre indeholder 38 målepunkter, der vedrører Sundhedslovens bestemmelser og hvor omdrejningspunktet er patientens sikkerhed. De enkelte plejecentre arbejder løbende med patientsikkerheden og udarbejder efter hvert tilsyn handleplaner, der danner udgangspunkt for udvikling og tiltag, der skal sikre, at alle parametre imødekommes, og at fejl og mangler rettes. I Varde Kommune blev der gennemført 12 embedslægetilsyn i 2014, hvor Poghøj Plejecenter var undtaget på baggrund af et tidlige næsten fejlfrit tilsyn (dette er procedure fra Embedslægeinstitutionens side). Den samlede konklusion fra tilsynene på Varde Kommunes plejecentre 2014 resulterede i at der: På to plejecentre blev fundet få fejl og mangler, som samlet indebærer ringe risiko for patientsikkerheden På otte plejecentre blev fundet fejl og mangler, der indebærer patientsikkerhedsmæssige risici På to plejecentre blev fundet alvorlige fejl og mangler Ud fra resultatet besluttede Udvalget for Social- og Sundhed, at arbejdet med at forbedre dokumentationen af den sundhedsfaglige virksomhed på plejecentrene skulle styrkes. Efterølgende påpegede Ældrerådet, at navnlig opgaven omkring medicinhåndteringen skal løses på tilfredsstillende vis i overensstemmelse med medicininstruksen. Fokus på den sundhedsfaglige indsats Den kommunale indsats tager udgangspunkt i såvel den sociale lovgivning som i Sundhedsloven. Dette projekt beskæftiger sig udelukkende med Sundhedslovgivningen som ramme for behandling og pleje af borgere, der har brug for sundhedsfaglig indsats og derved også i lovens forstand er patienter overfor hvem Sundhedsloven gælder. 3

92 Opsummering af hovedresultater I Rapporten er resultaterne udledt fra tilsynsrapporterne fra Sundhedsstyrelsens embedslægetilsyn i Varde Kommune 2014 og fra Sundhedsstyrelsens Årsrapport 2014 vedrørende resultaterne fra embedslægetilsynene på samtlige landets plejecentre. Følgende er en opsummering af hovedresultater fra Sundhedsstyrelsens tilsyn samt resultater af granskning af årsager til fejl og mangler med løsningsforslag. Disse vil indgå i det videre arbejde med kvalitetsudvikling og skærpelse af patientsikkerheden på Varde Kommunes plejecentre. Læsere der ønsker en mere indgående forståelse for baggrunden og udformningen af kvalitetsprojektet opfordres til også at læse baggrundsmaterialet for resultatopgørelsen og løsningsforslag s. 17 til 38. Vi gør opmærksom på, at Social- og Sundhedsområdet kontinuerligt arbejder med kvalitetsudvikling og optimeringen af patientsikkerheden på sundhedsområdet. Arbejdet sigter ikke mod at ramme landsgennemsnittet, men derimod gennem indsats, analyse og opmærksomhed at oparbejde en høj grad af sikkerhed og god livskvalitet for borgere på Kommunens plejecentre. Sundhedsstyrelsens målepunkter som udgangspunkt for kvalitetsudvikling Nedenstående a. til d. er emneområderne, hvorunder de 38 målepunkter figurerer. Pkt. e er Sundhedsstyrelsens Tema 2014 Antipsykotisk medicin. Målepunkter/emneområder for tilsynet Antal målepunkter a. Instrukser og hygiejne 9 b. Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser 7 c. Medicinhåndtering 20 d. Patienters retsstilling 2 I alt 38 e. Tema 2014: Antipsykotisk medicin * 6 *Temaer udvælges år for år af Sundhedsstyrelsen som særlige indsatsområder for plejecentrene. Løsningsforslag De 4 centerledere fra Varde Kommunes plejecentre udgør, sammen med 2 medarbejdere fra Social- og Sundhedsområdet, en arbejdsgruppe der har gransket årsager til fejl og mangler. Løsningsforslagene i de kommende afsnit er blevet til i en proces, hvor den forvaltningsmæssige vinkel desuden er inddraget. 4

93 Resultater- granskning og løsningsresultater Resultaterne er opgjort ved at sammenligne antallet af fejl og mangler, der udgør en risiko for patientsikkerheden i Varde Kommune set i forhold til samme på landsplan. Hovedresultaterne på de 38 målepunkter og Sundhedsstyrelsens Tema Antipsykotisk behandling viser, at plejecentrene i Varde Kommune klarer sig godt i målepunkterne Instrukser og Hygiejne og Medicinhåndtering og mindre godt i målepunkterne der vedrører Dokumentation, Patientrettigheder og Antipsykotisk behandling. Overordnet viser granskningen af resultaterne, at årsager til fejl og mangler ét område af målepunkter kan hænge tæt sammen årsager til fejl og mangler på et andet område af målepunkter. Der er derfor i rapporten udformet et oplæg til kvalitetsudviklingstiltag, der skal viderefortolkes og tages ledelsesmæssig og forvaltningsmæssig stilling til, set i forhold til planlægning og prioritering af kvalitetsudviklingstiltag på tværs af målepunkternes emner. a. Instrukser og hygiejne Emne: a. Instrukser og hygiejne (i alt 9 målepunkter) Resultat Varde Kommunes plejecentre i forhold til landsgennemsnittet Ingen fejl og mangler i otte ud af 9 målepunkter De otte punkter er alle opfyldt. Varde Kommune klarer sig bedre end landsgennemsnittet. I målepunkterne et til otte, der vedrører at: ledelsen skal sikre, at der forefindes skriftlige instrukser for den sundhedsfaglige indsats, er der ikke fundet fejl eller mangler Alvorlige fejl og mangler fundet i ét ud af ni målepunkter På Varde Kommunes plejehjem blev der på området omkring instrukser i 33 % af tilsynets stikprøver fundet fejl og mangler. Landsgennemsnittet ligger på 13 %. I det niende punkt stiller Sundhedsstyrelsen krav om at: Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Sundhedsstyrelsen gjorde opmærksom på, at der på 2 plejecentre var alvorlige fejl og mangler, idet personalet ikke fulgte Varde Kommunes Medicininstruks. NB: På de 2 plejecentre, der fik alvorlig kritik er indsatsen og opmærksomheden på handleplaner og målepunkterne skærpet. Dette har betydet at forholdene nu er tydeligt forbedrede ( er verificeret i Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport for 2015) Rapporten viser, at det faktum at der forefindes instrukser for den sundhedsfaglige indsats, samlet set ikke helt og fuldt sikrer, at personalet har kendskab til og følger disse. 5

94 Nuværende organisering af arbejdet og forudsætningerne for at løse opgaverne på Sundhedsstyrelsens krævede niveau Sundheds- og Rehabiliteringen sikrer sammen med Sygeplejen, at der forefindes opdaterede kliniske retningslinjer og instrukser. Centerlederne er med på råd når disse redigeres og godkendes. Instrukserne findes i en elektronisk udgave, der skal sikre at disse til enhver tid er retvisende og enslydende for den sundhedsfaglige indsats På plejecentrene anvendes den elektroniske udgave i begrænset omfang, idet man oftest anvender en printet papirudgave Centerlederne tilrettelægger undervisning for personalet, men det er en udfordring at samle personalet (3 holds skift), hvilket begrænser intensiteten af undervisning og opmærksomhed på emnerne Centerlederne påpeger også, at der er tydelig positiv effekt på ét specifikt plejecenter, hvor man i 2014/-15 har intensiveret opmærksomheden på Sundhedsstyrelsens krav Centerlederne påpeger, at der ikke er stringens i Håndbogens Retningslinje/Instruks opdeling Centerlederne gør opmærksom på at det generelle uddannelsesniveau/kompetenceniveau hos Social- og sundhedsassistenter og Social- og sundhedshjælpere er en udfordring set i forhold til de krav der stilles af Sundhedsstyrelsen Granskning af Varde Kommunes resultat: Der er fundet alvorlige fejl og mangler i målepunktet personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Granskning af plejecentrenes udfordringer og forvaltningens referenceramme giver anledning til følgende arbejdsteorier: Vigtige instrukser er ikke fuldt implementerede Instrukser, retningslinjer og kataloger ligger elektronisk, men brugen af Håndbogen er ikke fuldt implementeret For plejehjemspersonalet kan det være svært overskue mange og lange skriftlige instrukser, retningslinjer og kataloger med høje lix-tal. Dette bevirker, at det skriftlige materiale ikke får den opmærksomhed der er påkrævet Der er en stor bredde i kravene til plejehjemspersonalet, idet de skal håndtere elementer af krav og retningslinjer fra såvel Serviceloven som fra Sundhedsloven. Man har svært ved at skelne og prioritere En andel af Instrukser, retningslinjer og kataloger i Håndbogen er teksttunge er svære eller krævende at omsætte til handling i daglig praksis Plejehjemspersonalet har fokus på at skabe rammer for det gode liv med hverdagsglæder for plejehjemsbeboere. Dette prioriteres ofte over at følge instrukser til punkt og prikke 6

95 Løsningsforslag: 1. Opdeling af Medicininstruksen i emnebaserede små-instrukser. De emneopdelte instrukser formuleres i korte, handlingsorienterede termer tilpasset hverdagens praksis. Den store Medicininstruks ligger til grund for små-instrukserne. Centerlederne vurderer, at dette ville styrke den sundhedsfaglige indsats 2. At centerlederne/teamlederne i nogen grad deltager i udformningen af instrukser og retningslinjer idet de har a) medansvar for at instrukserne forefindes og b) ansvaret for at personalet kender og følger disse (er implementeret). Desuden vil dette stimulere til involverende ejerskab 3. At der udarbejdes en plan for implementering af nye instrukser (forventninger, ansvar, tid til undervisning 4. At centerlederne over for Forvaltningen følger op på, hvorledes sundhedsfaglige instrukser er indarbejdet i deres organisation og implementeret/levendegjort her- På den måde er det ikke Sundhedsstyrelsen som indikator, der alene vurderer på dette og sætter dagsordenen for forbedringsområder Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser Emne: b. Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser ( 7 målepunkter) Resultat Varde Kommunes plejecentre i forhold til landsgennemsnittet: I fem af syv målepunkter havde Varde Kommune flere fejl og mangler end landsgennemsnittet Under følgende følgende punkter levede plejecentrene ikke op til Sundhedsstyrelsens krav: De 11 sundhedsfaglige problemområder (patientens tilstand) Oversigt over beboerens sygdomme og handicap Aftaler med den behandlende læge (lægelige kontroller m.v. ajourføres) Aktuel beskrivelse af pleje og behandling Beskrivelse af opfølgning og evaluering af pleje og behandling Under to af de syv målepunkter klarede plejecentrene i Varde Kommune sig bedre end landsgennemsnittet Dokumentationen er overskuelig og systematisk Dokumentationen føres i én journal NB. Resultaterne er påvirket af, at dokumentationssystemet AVALEO var under implementering i 2014, da tilsynene blev foretaget 7

96 Nuværende organisering af arbejdet og forudsætningerne for at løse opgaverne på Sundhedsstyrelsens krævede niveau Nyt elektronisk dokumentationssystem Dokumentationssystemet AVALEO blev implementeret ind i året Forvaltningen har understøttet processen med undervisning, instruktionsmateriale og løbende support via en medarbejder Der er udarbejdet en 69 siders vejledning til brug af Avaleo-omsorgssystem Der gives fortsat tæt support via mails, telefonsupport og instruktion fra forvaltningen til den enkelte medarbejder Der er udpeget i alt 20 superbrugere i medarbejderstabene (heraf et antal på plejehjemmene), der løbende skal supportere kolleger i forhold til dokumentation Centerlederne har planlagt implementeringen (metode/tilgang) på det enkelte plejecenter Der er nedsat en Dokumentationsgruppe, bestående af en centerleder, repræsentanter fra hjemmeplejen. Sygeplejen og forvaltningen (Social- og Sundhed) Dokumentationsgruppen arbejder kontinuerligt med at rydde op, sortere i skemaer og skabe fælles dokumenter for at påvirke kulturen og forenkle den daglige dokumentationspraksis Centersygeplejersker har hver uge bistået plejehjemspersonalet i dokumentationen I Avaleo systemet er der løbende tilkommet ændringer i opsætningen. Overskueligheden skulle nu være forenklet med en forside, hvor overskrifter leder til det rigtige sted at dokumentere. Forudsætninger for at dokumentere på plejecentrene Kompetencer Kultur Rammerne Centerlederne gør opmærksom på at det generelle uddannelsesniveau/kompetenceniveau hos Social- og sundhedsassistenter og Social- og sundhedshjælpere er en udfordring set i forhold til de krav der stilles af Sundhedsstyrelsen Der er forskellig kultur omkring dokumentation på de enkelte plejecentre Der er forskellige måde at prioritere og vægte det at få dokumenteret de påkrævede data, set i forhold til de praktiske opgaver der er hos borgerne/patienterne Plejehjemspersonalet lægger stor vægt på, at skabe hverdagsrammer for det gode liv og de hjertenære aktiviteter. Dokumentationen af sundhedsfaglig praksis prioriteres efter dette Der er forskellige kulturer med håndskrevne skemaer, der ligger hos borgerne/patienten ( antal, anvendelse) De fysiske rammer understøtter ikke på alle plejecentrene dokumentationsopgaven. Der findes nogle steder trange pladsforhold og en del uro og larm Nogle plejecentre er opført før elektroniske dokumentationssystemer bevirkede et større antal computerarbejdspladser 8

97 Granskning af Varde Kommunes resultat: Dokumentation er en vanskelig øvelse overalt i sundhedssystemet. På plejecentre er bredden af elementer der skal dokumenteres større end nogen andre steder i sundhedsvæsenet. Alligevel er dokumentationen grundlaget for en samlet og kvalitativ god og patientsikker indsats på plejecentrene. Det er Sundhedsstyrelsens pointe, at manglende dokumentation/ fejl og mangler i de sygeplejefaglige optegnelser vil svække den sundhedsfaglige indsats. Dokumentationspraksis på plejecentrene i Varde Kommune skal udvikles for at leve op til Sundhedsstyrelsens krav. Ikke desto mindre, er der en divergens mellem personalets uddannelsesmæssige kompetencer og fokus og den store mængde af data netop de skal holde styr på. Vedrørende dokumentationssystemet Avaleo Generelt viser erfaringer med indførelse af god elektronisk dokumentationspraksis, at tydelige mål med dokumentationen, overskuelighed i system og skriftlig guide sammen med tæt support og sidemandsoplæring er vigtige elementer. Granskningen viser følgende: Implementering af Avaleo Kompetencer Implementeringsgraden af de løbende tilkomne ændringer i Avaleo er forskellig fra plejecenter til plejecenter og bliver grebet forskelligt an. Dette kan skabe en uensartet holdning til dokumentationspraksis og bevirker at succeskriterier kan være uklare for medarbejderne, når man udveksler erfaringer og uklare for ledelsesniveauet, når man tager stilling til systemet Der er en god service fra forvaltningen, hvor der skrives til den enkelte medarbejder når det opdages, at noget er dokumenteret forkert. Det er vigtigt, at hver enkelt medarbejder bliver supporteret, men der ligger måske en tendens til, at ansvaret for implementering kan fremmedgøres og derved forflyttes, når det er placeret centralt En del af plejehjempersonalet har svært ved at formulere sig skriftligt. Dette udfordrer såvel kvalitet som tidsforbrug En del af plejehjemspersonalet er ikke helt familiær med IT og det tager lidt længere tid, når nye ting skal indarbejdes Der er en bred vifte af data, der skal dokumenteres på et plejecenter, både i forhold til Serviceloven og Sundhedsloven. For plejehjemspersonalet kan det være svært at holde ud fra hinanden og finde frem til præcist, hvor emnerne hører til 69 siders skriftlig vejledning om anvendelse af Avaleo, kan virke overvældende for en del af plejehjemspersonalet Kultur Når løbende ændringer implementeres forskelligt kan stringens være svær at indføre. Medarbejderne oplærer hinanden og forkerte eller forældede metoder kan videreføres til nye medarbejdere/kolleger Plejehjemmenes dokumentationskultur er præget af plejehjemspersonalets lave uddannelsesniveau, fordelingen af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, hvor antallet af social- og sundhedshjælpere er højest og det faktum, at der er mange fokusområder at holde styr på 9

98 Løsningsforslag: 1. Kompetencer: Arbejdsgruppen anbefaler, at Varde Kommunes plan med at optimere antallet af Social- og Sundhedsassistenter i forhold til social- og sundhedshjælpere fastholdes 2. Centersygeplejerskens rolle fokuseres på især understøttelse af forløbstanken (det hele patientforløb) og at understøtte dokumentationspraksis på plejecentrene 3. Avaleo: Det foreslås, at Dokumentationsgruppen lægger en fælles strategi/ specifik plan for at: a. Gøre implementeringen af de tilkomne ændringer i Avaleo indeholdende succeskriterier og mål, samt metode, ansvar og tidsplan b. At systemadministrators rolle og funktion evalueres. Her tænkes at opgaven med implementering i større grad har hjemme i det enkelte plejecenter og at systemadministrators opgave vil være at undervise, vejlede og give sparring til ledelsesniveauet og superbrugerne på plejecentret,samt modtage invitation til at planlægge og udføre undervisning af plejehjemspersonalet c. At ledelsesniveauet, superbrugere og centersygeplejersker introduceres grundigt (evt. af systemadministrator Kirsten Fauerby) til strategien for at understøtte processen d. At den daglige og direkte understøttelse til den enkelte medarbejder gradvist udfases fra forvaltningen og at systemadministrator (Kirsten Fauerby) står for den mere overordnede support til ledelsesniveauet, superbrugere og centersygeplejersker, samt står for løbende undervisning -seancer på plejecentrene e. At systemadministrator forenkler den 69 sider lange vejledning til Avaleo. Udformning af korte emnerelaterede quick-guides i takt med diverse ændringer, kunne måske være hjælpsomt f. At Dokumentationsgruppen kommer med anbefalinger til ensartethed og succeskriterier for dokumentationen, der kan forenkle dokumentationen og dermed dokumentationspraksis på sundhedsområdet g. At dokumentationsgruppen arbejder med en analyse af, hvorvidt det kan fremme plejehjemsmedarbejderes dokumentation på sundhedsområdet, hvis de i nogle felter i systemet kan vælge færdigskrevne sætninger fra en liste h. Centerlederne ønsker pop-up huskere implementeret i Avaleo, som kan virke hjælpsomme når der er observeret symptomer hos en borger, der skal holdes øje med og efterfølgende dokumenteres om i. Evaluering af, hvorledes ISBAR (hjælpsomt på overblik og dokumentation)er implementeret 4. Kultur: At der arbejdes med personalets dokumentationskultur ude på den enkelte plejecenter, hvor der bør findes fokus på pligten til at dokumentere 5. Rammerne: Der skal ses på de fysiske rammer i de lokaler, hvor der dokumenteres. Lokalerne indrettes så der er plads og så der kan skabes ro til koncentration. Arbejdet med dokumentation og pauser bør ikke holdes i samme lokale 10

99 Medicinhåndtering Emne: c. Medicinhåndtering (i alt 20 målepunkter) Resultat Varde Kommunes plejecentre i forhold til landsgennemsnittet: I 14 ud af 20 målepunkter klarede Varde Kommunes plejecentre sig bedre end landsgennemsnittet, mens plejecentrenes har flere fejl og mangler i seks af de 20 målepunkter end landsgennemsnittet Under følgende målepunkter blev der fundet fejl og mangler Dato for ordination eller ophør af medicinering er dokumenteret Præparatets navn, dispenseringsform og styrke er dokumenteret Behandlingsindikation - Hvorfor gives medicinen Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdningen Aktuel medicin opbevares adskilt fra aktuel medicin Ingen Fælles medicin (ud over Adrenalin) Nuværende organisering af arbejdet og forudsætningerne for at løse opgaverne på Sundhedsstyrelsens krævede niveau: Sundheds- og Rehabiliteringsteamet udarbejder Medicininstruksen, der følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer Medicininstruksens skriftlige indhold indbefatter 25 sider med tekst og findes i den elektroniske Håndbog Der er stor fokus på håndtering af medicin og indsatsen understøttes med fokus på forholdet til området med Utilsigtede Hændelser (UTH), hvor fejl og utilsigtede hændelser registreres og hvor der er etableret strategier for læring Ved lægelige tilsyn tager plejehjemspersonalet imod information vedrørende baggrund for ordination og mål med ordination af lægemidler Det er besluttet, at der ansættes en farmaceut i Sundhed- Rehabiliteringsteamet, der skal være med til at løfte området og forebygge fejl og mangler i forhold til Sundhedsstyrelsens krav Granskning af Varde Kommunes resultat: At Varde Kommunes plejecentre klarer sig bedre end landsgennemsnittet i 14 ud af 20 punkter er opløftende, fordi opgaven med medicinhåndtering er krævende. Alligevel kan det have alvorlige konsekvenser, når det ikke lykkes helt. De seks målepunkter, hvor der er fundet fejl og mangler viser, at der ikke i alle tilfælde er overblik over patientens medicinbeholdning og at patienten ikke altid får den medicin der er ordineret. På 2 plejecentre, blev der fundet alvorlige fejl og mangler der indebærer risiko for patientsikkerheden. I de 2 tilfælde blev der ved stikprøver fundet flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, der ikke fulgte medicininstruksen. Det er centerledernes vurdering, at fejl og mangler hænger sammen med kompetencer til bl.a. fuldt ud at forstå den sundhedsfaglige sammenhæng mellem symptomer, behandling, evaluering af bivirkninger og behandlingseffekt og videre planlægning Kompetenceniveauet på plejecentrene med begrænset viden om sygdomme og medicinsk behandling er en faktor, der påvirker medicinhåndteringen 11

100 Medicininstruksen er teksttung og med høje lixtal. Det vurderes at den, i sin form, umiddelbart kan være svær at forstå og følge Når praktiserende læger ordinerer ny medicin, kan det foregå mundtligt og plejehjemmenes medarbejdere kan til tider have svært ved at opfatte hvad årsagen til ordinationen var Samarbejdet med praktiserende læger påvirker plejehjemmenes medarbejderes forståelse for den enkelte borgers sygdomssituation, behandling plan og mål Løsningsforslag: 1. Opdeling af Medicininstruksen i emnebaserede små-instrukser. De emneopdelte instrukser formuleres i korte, handlingsorienterede termer tilpasset hverdagens praksis. Den store Medicininstruks ligger til grund for små-instrukserne. Centerlederne vurderer, at dette ville styrke den sundhedsfaglige indsats 2. Centerlederne vurderer, at sygeplejersker der ansættes på plejecentret vil optimere området med medicinhåndtering 3. E-learning og film vil kunne understøtte de skriftlige instrukser 4. At farmaceuten arbejder med undervisning af personalet på plejecentret vedrørende medicinens virkning, bivirkning og interaktion/samspil med andre præparater 5. At farmaceuten er med til at optimere arbejdet med medicinhåndtering og at forebygge fejl og mangler på de 6 områder med fejl og mangler og desuden se på kvaliteten i medicinhåndteringen og medicineringen 6. At undersøge, hvorledes praktiserende læger dokumenterer deres sygebesøg på plejecentrene, herunder stringens og om oplysningerne matcher Sundhedsstyrelsens krav. Patientrettigheder 12

101 Emne: d. Patientrettigheder (i alt 2 målepunkter) Resultat Varde Kommunes plejecentre i forhold til landsgennemsnittet: I to ud af to målepunkter havde Varde Kommune flere fejl og mangler end landsgennemsnittet Nuværende organisering af arbejdet og forudsætningerne for at løse opgaverne på Sundhedsstyrelsens krævede niveau: Sundhedsstyrelsen måler specifik på de to parametre: - Varetagelse af helbredsmæssige interesser (Det skal fremgå af dokumentationen, om beboeren er i stand til at give samtykke til iværksættelse/ fortsættelse af behandling og pleje. Hvis ikke - hvem er da stedfortrædende?) - Det skal fremgå af den sygeplejefaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje På plejecentrene har en andel af beboerne/patienterne demenssygdomme, andre sygdommer eller aldersrelateret svigt i hjernens funktion, der påvirker den enkeltes evne til at opfatte og forstå konsekvensen af behandlingen. I andre tilfælde er hjernen eller bevidsttilstanden påvirket og beboeren/patienten er varig inhabil i forhold til at tage beslutninger eller overskue konsekvenser af tilbudt pleje eller behandling. I Varde Kommune er målet, at patientrettighederne overholdes På ledelsesniveau har man modtaget undervisning i den del af lovgivningen Der findes, i Forvaltningen en konsulent, der besvarer spørgsmål fra sundhedspersoner vedrørende forståelse eller tolkninger af Sundhedsloven Der er ikke decideret fra Forvaltningens side i de sidste år planlag undervisning til Kommunens medarbejdere Sundhedsloven stiller krav om, at patienten giver informeret samtykke til tilbud om pleje og behandling. - Granskning af Varde Kommunes resultat: Alle sundhedspersoner på plejecentrene vil gerne overholde Lov om Patienters retsstilling. Der er blot den udfordring, at niveauet af den enkelte beboers tilstand og habilitet kan svinger. På den baggrund bliver stringensen i vurderingen og fokus på borgerens/patientens evne til at give kunne give informeret samtykke svær at holde Der er generelt respekt for den enkelte borgers selvbestemmelse Det kan være længe siden, at der har være konsekvent fokus på Informeret samtykke og temaet Habilitet Det bliver ikke altid prioriteret eller husket at dokumentere om en borger/patienter habil eller ej i det øjeblik, hvor pleje og behandling bliver iværksat 13

102 Der bliver ikke regelmæssigt undervist i Lov om Patienters retsstilling på plejecentrene Løsningsforslag: At der på plejecentrene med jævne mellemrum sættes øget fokus på borgerens/patientens selvbestemmelsesret og Lov om Patienters retsstilling At der med jævne mellemrum bliver undervist i dokumentation af informeret samtykke og patientens habilitet/inhabilitet og stedfortrædende personer Det er vigtigt for sundhedspersonalet at kunne drøfte håndteringen af lovens krav set i forhold til hverdagens komplekse situationer med andre og hinanden Tema 2014 Antipsykotisk medicin Emne: d. Tema 2014 Antipsykotisk Medicin ( i alt 6 målepunkter) Resultat Varde Kommunes plejecentre i forhold til landsgennemsnittet: I fem af seks målepunkter klarer Varde Kommunes plejecentre sig dårligere end landsgennemsnittet. I målepunktet Indikation forbehandling klarer Varde Kommune sig bedre end landsgennemsnittet ved at have punktet opfyldt. Nuværende organisering af arbejdet og forudsætningerne for at løse opgaverne på Sundhedsstyrelsens krævede niveau: Udgangspunktet for korrekt håndtering af antipsykotisk medicin er Varde Kommunes Medicininstruks Udgangspunktet for at dokumentere korrekt vedrørende medicin er Vejledningen vedrørende Avaleo Granskning af Varde Kommunes resultat: Udfaldet på målepunkterne omkring Antipsykotisk Medicin har samme årsager, som er nævnt på området vedrørende Dokumentation og Medicinhåndtering Løsningsforslag: Når der arbejdes med løsningsforslagene på områderne Dokumentation og Medicinhåndtering, vil målepunkterne i forhold til Antipsykotisk Medicin kunne optimeres 14

103 Efterskrift Det er vigtigt for centerlederne, at kompleksiteten i den sundhedsfaglige indsats på plejecentrene er kendt og de påpeger, at plejecentrene med de tilstedeværende kompetencer og de faktiske krav fra Sundhedsstyrelsen aldrig helt og fuldt vil kunne opfylde alle målepunkterne i tilsynsrapporterne. I forbindelse med projektet er det blevet vitterligt, hvorledes de enkelte områder med målepunkter hænger sammen hænger sammen med de andre. Der er snitflader og afhængigheder og det vil derfor skulle overvejes hvorledes løsningsforslagene eventuelt bliver taget i brug og prioriteret. Samtidig vil løsningsforslagene skulle kobles med de øvrige tiltag, der er i gang, så småt i gang eller på tegnebrættet i Varde Kommunes Social- og Sundhedsområde. I processen er der dukket spørgsmål op om, hvilke perspektiver der i øvrigt kan inddrages eller fremmes for at fremme kvaliteten i den sundhedsfaglige indsats, herunder kompetenceniveauet og at leve op til målepunkterne i Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter: Understøttelse af den sundhedsfaglige indsats fra Sundheds- og Rehabiliteringsteamet og Sygeplejen. Her nævnt med tanke på relationel koordinering, patientforløbstanken og vidensdeling o HOT LINE hvor sygeplejen tilbyder sparring til personalet på plejecentrene- her er intet spørgsmål for småt eller dumt. Målet er at blive klogere via faglig drøftelse og at sygeplejen kan opfange eventuelle vigtige problemstillinger der er egnet til at blive udført på et højere kompetenceniveau o Indførelse af TRIAGE som metode til at fremme faglighed, optimere Relationel Koordinering og forebygge indlæggelser I TRIAGE arbejdes med systematisk opsporing af ændringer i den habituelle tilstand. Formålet er at forebygge sygdom, sygdommes udvikling og derved indlæggelser. Desuden er skal TRIAGE fremme Relationel Koordinering. PDSA ( Planlægge-Handle- Vurdere og Afprøve) cirklen indgår i TRIAGE modellen Nedsættelse af en UDVIKLINGSGRUPPE på Sundhedsområdet, bestående af: - Sygeplejefaglig konsulent fra Sygeplejen - Sundhedsfaglig konsulent fra Sundheds- og Rehabiliteringsteamet - Centerleder - Farmaceut - - med flere Formål med gruppens arbejde skulle være, at vurdere og arbejde med metoder der kan styrke den sundhedsfaglige indsats med indførelse af HOT LINE og TRIAGE (herunder patientforløbstanken/ Relationel Koordinering)- Der udarbejdes et kommissorium. Evaluering af Ledelse af den sundhedsfaglige indsats på plejecentrene. 15

104 o Hvilke mål ligger der for den sundhedsfaglige indsats- Skal de evalueres? o Hvorledes er Ledelse af den sundhedsfaglige indsats organiseret? o Hvorledes er Teamledernes funktion med til at kvalificere den sundhedsfaglige indsats? Er det tilstrækkeligt set i forhold til at nå målene? Strategi for styrkelse af den sundhedsfaglige indsats. o Hvordan handler plejehjemspersonalet når de, hos borgere/patienter, observerer symptomer, sygdom samt fejl og mangler som de ikke selv kan håndtere Hvor går de hen/hvem løser problemet? Den elektroniske Håndbog o Håndbogen er indført i 2014 et rigtig godt og nødvendigt elektronisk opslagsværk. Håndbogen indeholder elementer der vedrører såvel Servicelov som Sundhedslov. Opdelingen kan virke indforstået og kunne måske med held kvalificeres og blive gjort mere anvendelig for alle medarbejderniveauer ved at blive delt op i hovedpunkter under Servicelov, Sundhedslov og andre handlingsrettede overskrifter. Styrkelse af patientforløbstanken: At der arbejdes mere målrettet med patientforløbstanken lige som det er foreslået i Indsatskataloget for Sundhedslovsindsatser - For Sygeplejen og Ældreområdet. Cirklen er et eksempel på, hvorledes sundhedspersoner bør forholde sig til, planlægge, reflektere over og dokumentere et patientforløb. Opfølgning på igangsat indsats Ny patient/bor ger eller ændret behov behandling / pleje udføres Planlægnin g af indsats ( Samt planlægnin g af styrkelse af egenomsor g) Udredning af problem eller behov Kilde: Indsatskatalog for Sundhedslovsindsatser - For sygeplejen og ældreområdet (Partnerskabsprojektet 2014) 16

105 Sundhedsstyrelsens tilsyn, handleplaner og godkendelse af disse Når Sundhedsstyrelsen har været på tilsyn på et plejecenter og her har fundet fejl og mangler, der kalder på forbedring, bliver plejecentret bedt om at udarbejde en handleplan. Handleplanerne skal herefter godkendes af Sundhedsstyrelsen. Det foreslås, at Social- og Sundhed går ind i at støtte og sparre med centerlederne i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne. Dette kan give en lærende proces for såvel Forvaltning som for centerlederne, hvorfra strategier og løsningsforslag kan kvalificeres på såvel det operative som det strategiske plan. Det kunne være en mulighed, at centerlederne løbende én gang om året melder ind til forvaltningen om, hvordan de selv ser, at målepunkterne bliver imødekommet. Dette vil ændre på, at det Sundhedsstyrelsen, der som de første ved, hvordan det går i varde Kommune. I omstående bilag fremgår baggrundsmaterialet for rapporten 17

106 Baggrundsmateriale til Rapporten 18

107 Baggrundsmateriale til Rapporten Projektets historik Følgende er en oversigt over fokuspunkter ved kvalitetsprojektets indledende møder og identifikation af de overordnede vinkler på årsager til fejl og mangler i den sundhedsfaglige indsats på Varde Kommunes plejecentre: Den 27. maj og d. 15. juni 2015 kaldte Ældre og Handicapchefen sammen med Sundhedschefen de fire centerledere fra plejecentrene til møde vedrørende opfølgning på plejehjemstilsynene 2014, hvor en bred vinkel på Sundhedsstyrelsens tilsyn blev drøftet. Specifikt i forhold til dokumentation og medicinhåndtering orienterede centerlederne på møderne deres opfattelse af udfordringerne i forbindelse med anmærkningerne: Dokumentation (uddrag af kommentarer): Der kan mangle dokumentation på især positive resultater af en behandling Der er en problematisk tidsfaktor i forhold til at nå at dokumenterer alt det Embedslægeinstitutionen faktisk efterspørger Det er en vedvarende problematik, at dokumentet Sygeplejefaglig udredning ikke udfyldes inden for de fastsatte 14 dage efter at en ny borger flytter ind. Vi ved simpelthen ikke nok om borgeren til at udfylde den Den store udfordring er, at overbevise medarbejderne om, at det er væsentlig at dokumentere ift. borgernes pleje Dokumentationssystemet AVALEO, der endnu er nyt, mangler logiske steder at dokumentere noter om f. eks Informeret samtykke Centersygeplejerskerne arbejder ikke i handleplaner, så plejehjemspersonalet skal finde tid til at efterdokumentere sygeplejerskens indsats Ønske om en formuleringsguide til folk (SSA og SSH), der ikke er så stærke i at formulere sig på skrift Medicinhåndtering (uddrag af kommentarer): Problemer med håndtering af medicin skal drøftes i gruppen for Revidering af Medicininstruksen Medicinhåndtering skal være i orden. Det kan ikke gradbøjes Det blev desuden påpeget, at kompetencerne hos plejecentrenes medarbejde er en udfordring i forhold til de krav Sundhedsstyrelsen stiller Sundhedspersonalets mulighedsbetingelser for at leve op til sundhedsstyrelsens målepunkter vurderes at være komplekse og det blev derfor besluttet at gå mere i dybden med en udredning af udfordringerne. 19

108 Arbejdsgruppen nedsættes Med det formål at anvende centerlederne fra de fire plejecentres viden og erfaring i forhold til strategiske og operationelle udfordringer i arbejdet med at leve op til Sundhedsstyrelsens målepunkter, blev der d. 15. juni nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Lederne for plejecentrene/ centerlederne Ann- Christina Dahlgaard, Vibeke Biltoft, Jeanette Schmidt Christensen, Rikke Strunge Mizrahi, samt ældrekonsulent Mette L. Fuglsang fra Ældre og Handicap og sundhedskonsulent Ulla k. Jessen fra Sundheds og Rehabilitering (tovholder) Kvalitetsarbejde med Sundhedsstyrelsens rapporter som udgangspunkt Arbejdsgruppen har ansvar for det videre kvalitetsarbejde inden for projektets rammer og succeskriterier: Ældre og Handicap og Sundhed og Rehabilitering har initieret et kvalitetsudviklingsprojekt, der skal granske i/undersøge udgangspunktet for, hvordan plejecentrene løfter deres opgaver specifikt set i forhold til Sundhedsstyrelsens målepunkter. Arbejdsgruppen vil arbejde med løsningsforslag der videregives til ledelsen i Social og Sundhedsområdet. Løsningsforslagene på det operationelle og strategiske niveau skal danne udgangspunkt for ledelsens prioritering af kvalitetsudviklingstiltag, hvor nogle af disse kan løftes ind i og inspirere arbejdet i eksisterende arbejdsgrupper og allerede tænkte udviklingstiltag (Kommissorium for opgaven, bilag 1.). 20

109 Embedslægetilsynets resultat 2014 som afsæt for projektet I følge Sundhedsloven 219 (LBK nr. 913 af 13. juli 2010); [ ] fører Sundhedsstyrelsen årlige tilsyn mes de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats overfor de svage ældre på andets plejehjem. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger. Deraf følger en forpligtelse til opfølgninger på de eventuelle krav, der bliver givet efter Sundhedsstyrelsens tilsyn, således at disse bliver fulgt. Det er den Sundhedsstyrelsens regionale Embedslægeinstitution, der udfører tilsynet Embedslægeinstitutionens årlige tilsyn 2014 på danske plejecentre indeholder 38 målepunkter, der vedrører Sundhedslovens bestemmelser omkring patientens sikkerhed. Hertil kommer Styrelsens tema med seks målepunkter på temaspørgsmål om Antipsykotisk medicin. Sundhedsstyrelsen formulerer målepunkterne og tilsynene udføres af en sygeplejerske eller en læge fra Embedslægeinstitutionen. Tilsynet udføres med stikprøver der udføres via dialog med personalet, ved gennemgang af dokumentation, arbejdsgange, medicinrum m.m.. Tilsynet foregår med tilstedeværelse i op til 6 timer på plejecentret og ved faktiske kontrolprocedurer (se bilag 2 Tilsyn, sådan foregår det ). Nedenstående a-d er emneområderne, hvorunder de 38 målepunkter figurerer. Pkt. e er Sundhedsstyelsens Tema Temaerne er udvalgt af Sundhedsstyrelsen som særlige indsatsområder for plejecentrene år for år. Målepunkter/emneområder for tilsynet Antal målepunkter a. Instrukser og hygiejne 9 b. Dokumentation i de sygeplejefaglige 7 optegnelser c. Medicinhåndtering 20 d. Patienters retsstilling 2 I alt 38 e. Tema 2014: Antipsykotisk medicin 6 De enkelte plejecentre arbejder løbende med patientsikkerheden og udarbejder efter hvert tilsyn handleplaner, der danner udgangspunkt for udvikling og tiltag, der skal sikre, at alle parametre imødekommes, og at fejl og mangler rettes. Handleplanen udformes i høringsperioden på 14 dage efter tilsynet og er pligtig. Embedslægeinstitutionens endelige rapport tilsendes forvaltningen, hvorfra det politiske niveau orienteres. Desuden har Kommunen pligt til at offentliggøre rapporten på Kommunens hjemmeside. 21

110 Præsentation af resultater fra tilsynet i 2014 Tilsynet tager således afsæt i de 38 målepunkter, der vurderes som opfyldt og ikke opfyldt. De ikke opfyldte målepunkter anses for områder, der udgør en risiko for patientens sikkerhed. Sundhedsstyrelsen kalder disse ikke opfyldte målepunkter for fejl og mangler. Disse har efter tilsynet været genstand for handleplaner for forbedringer. Desuden vil de via denne rapport få opmærksomhed i det videre kvalitetsarbejde. Resultat vedrørende Fejl og mangler i forhold til Vardes omkringliggende kommuner Vurdering af risiko for patientsikkerheden sammenlignet med kommuner i nærheden: SST tilsyn 2014 Esbjerg Kommune Haderslev Kommune Kolding Kommune Varde Kommune Ikke anledning til bemærkninger Få fejl og mangler med ringe risiko Fejl og mangler indebærer risiko Alvorlige fejl og mangler Antal plejecentre med tilsyn Sammenligningsgrundlaget for Esbjerg og Haderslev kommuner er ECO nøgletal på ældreområdet (middel)) (økonomiske midler anvendt på ældreområdet) (kilde: KORA 2014) Sammenligningsgrundlaget for Kolding Kommune (centerledernes kendskab og godt samarbejde) a) Resultater for Ikke opfyldte målepunkter, Varde Kommune i forhold til landsgennemsnittet De første 9 af 38 målepunkter omhandler Instrukser og hygiejne 8 af 9 målepunkter omhandler ledelsens pligt til at sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med pleje og behandling: Personalets Kompetence, ansvars og opgavefordeling Instrukser om Beboernes behov for behandling Instrukser for Sundhedsfaglig dokumentation Instruks for Medicinhåndtering Instruks for Samarbejdet med behandlende læger Instruks for Håndhygiejne Instruks for Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. At samtlige instrukser følger Sundhedsstyrelsens formelle krav til udformning Inden for alle otte målepunkter opfylder Varde Kommune kravene og ligger således over landsgennemsnittet. 22

111 Det 9. målepunkt: Personalet har kendskab til instrukserne, og følger retningslinjerne i disse Målepunktet omfatter pligten til at: ledelsen skal sikre, at personalet har kendskab til instruksernes indhold og opbevaring, og at de følger disse i det daglige arbejde. Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Ved tilsynet blev der fundet fejl og mangler i 33 % af stikprøverne på plejecentrene i Varde Kommune mens fejl og mangler på landsplan blev opgjort til 13%. Der var alvorlig kritik til Varde Kommune i stikprøver der viste at plejehjems personale ikke fulgte medicininstruksen. Mulige konsekvenser: Risikoen ved at Varde Kommunes instrukser og retningslinjer ikke er kendte, anvendte eller negligeret i personalegruppen er, at den faglige kvalitet derved kan falde og opmærksomheden på at udvise omhu og samvittighedsfuldhed derved svækkes. På den måde følger al personalet ikke kravet om, at arbejde ud fra lovgivningen. 23

112 b), c) og d) Resultater for Ikke opfyldte målepunkter, Varde Kommune i forhold til landsgennemsnittet 29 af 38 målepunkter på Dokumentation, Medicinhåndtering og Patientrettigheder Målepunkter DOKUMENTATION AF: Ikke opfyldt- Landsgennemsnit Antal plejecentre i undersøgelsen (n=719) Ikke opfyldt Varde Kommune Antal plejecentre i undersøgelsen (n=12) De 11 sundhedsfaglige problemområder. 55 % 75 % Patientens tilstand Oversigt over beboerens sygdomme og 35 % 42 % handicap Aftaler med den behandlende læge (lægelige 38 % 67 % kontroller m.v. ajourføres) Aktuel beskrivelse af pleje og behandling 46 % 67 % Beskrivelse af opfølgning og evaluering af 66 % 75 % pleje og behandling Dokumentationen er overskuelig og 37 % 25 % systematisk Dokumentationen føres i én journal 1 % 0 % (=opfyldt) MEDICINHÅNDTERING og dokumentation af denne: Dato for ordination eller ophør af 5 % 16 % medicinering er dokumenteret Navn på ordinerende læge /afdeling er 2 % 0 % (=opfyldt) dokumenteret Præparatets navn, dispenseringsform og 46 % 83 % styrke er dokumenteret Enkeltdosis, døgndosis og tidspunkt for indgift 5 % 0 % (=opfyldt) af fast medicin er dokumenteret Enkeltdosis og maksimal døgndosis for PN 9 % 0 % (=opfyldt) medicin fremgår af dokumentationen Behandlingsindikation - Hvorfor gives 12 % 16 % medicinen Medicinlisten føres systematisk og entydigt 13 % 8 % Medicingennemgang. Det fremgår af 15 % 8 % dokumentationen, hvornår lægen har gennemgået medicinen samt delegerede opgaver vedr. medicinhåndtering Overensstemmelse mellem ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin 24% 16 % 24

113 MEDICINHÅNDTERING (håndtering) Overensstemmelse mellem antal tabletter på 17 % 16 % medicinliste og i æsker Den ordinerede medicin findes i 18 % 33 % medicinbeholdningen Ophældt PN medicin er doceret i beboerens 19 % 0 % (=opfyldt) æske, der er mærket med navn, personnummer, præparates navn, styrke dosis, ophældning dato og udløbsdato Identifikation af beboeren inden 1 % 0 % (=opfyldt) medicingivning Medicinen opbevares forsvarligt 3 % 0 % (=opfyldt) Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt 1 % 0 % (=opfyldt) fra andre beboeres medicin Aktuel medicin opbevares adskilt fra aktuel 27 % 33 % medicin Ingen Fælles medicin (ud over inj. Adrenalin) 1 % 8 % Holbarhedsdatoen er ikke overskredet 27 % 16 % Anbrudsdato på medicin, dråber, salver er 24 % 18 % påført Doseringsæsker er mærket korrekt 8 % 0 % (=opfyldt) PATIENTENS RETSSTILLING (dokumentation heraf) Varetagelse af helbredsmæssige interesser 38 % 75 % (det skal fremgå, om beboeren er i stand til at give samtykke i til iværksættelse/ fortsættelse af behandling og pleje. Hvis ikke- hvem er da stedfortrædende? Det skal fremgå af den sygeplejefaglige 34 % 58 % dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje Note: Et plejecenter udgør 8 %) Kilde: Sundhedsstyrelsens landsrapport for 2014 Tilsyn med plejehjem og den samlede rapport fra Embedslægetilsynet på Varde Kommunes 12 plejecentre

114 Vurdering af resultaterne Delresultatet viser, at Varde Kommune ligger dårligere end landsgennemsnittet på 13 målepunkter, men bedre på 16 målepunkter ud af 29 målepunkter. Førstehåndsvurderinger af ikke opfyldte målepunkter 1) Overordnet førstehåndsvurdering af Ikke opfyldte målepunkter for dokumentation I følgende fem af syv målepunkter havde Varde Kommune flere fejl og mangler end landsgennemsnittet: De 11 sundhedsfaglige problemområder. Patientens tilstand Oversigt over beboerens sygdomme og handicap Aftaler med den behandlende læge (lægelige kontroller m.v. ajourføres) Aktuel beskrivelse af pleje og behandling Beskrivelse af opfølgning og evaluering af pleje og behandling Mulige konsekvenser: At vurdere, at sundhedspersonalets mulighed for at have et kontinuerligt overblik over borgerens sygdomme, behandlingsplaner og resultaterne af disse er svækket. På den måde vil der tilsvarende være svagheder i evalueringen af iværksat behandlings- og plejeindsatser, manglende stillingtagen til, hvordan den enkelte egentlig har det og ligeledes være mangel på planer for den sundhedsfaglige indsats i det hele taget. De dokumenterede fejl og mangler i dokumentationen vil altså svække sundhedspersonernes a) overblik, b) evaluering af indsats og borgerens tilstand og c) planlægning af indsatsen på det niveau som den sundhedsfaglige indsats faktisk kræver. 2) Overordnet førstehåndsvurdering af Ikke opfyldte målepunkter for medicinhåndtering I 6 ud af 20 målepunkter havde Varde Kommune flere fejl og mangler end landsgennemsnittet: Dato for ordination eller ophør af medicinering er dokumenteret Præparatets navn, dispenseringsform og styrke er dokumenteret Behandlingsindikation - Hvorfor gives medicinen Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdningen Aktuel medicin opbevares adskilt fra aktuel medicin Ingen Fælles medicin (ud over Adrenalin) Mulige konsekvenser af fejl og mangler i de 6 ud af 20 målepunkter : At Varde Kommunes borgere ikke altid får den medicin der er ordineret og at risikoen for at medicin kan forveksles er øget. Alligevel viser antallet af fejl og mangler i forhold til landsgennemsnittet, at Varde Kommunes plejecentre faktisk har god fod på medicinhåndtering. Den høje fejlprocent med 83 % vedrørende Præparatets navn, dispenseringsform og styrke er dokumenteret har bl.a. baggrund i at det nye dokumentationssystem AVALEO på tilsynets tidspunkt ikke var fuldt implementeret. De øvrige fejl og mangler skal granskes. 26

115 Det skal dog bemærkes, at der i 2014 var 2 plejecentre, hvor der blev fundet alvorlige fejl og mangler der indebærer risiko for patientsikkerheden. I de 2 tilfælde er der ved stikprøver fundet flere sundhedspersonaler social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, der ikke følger medicininstruksen. 3) Overordnet førstehåndsvurdering af Ikke opfyldte målepunkter for patientrettigheder I 2 ud af 2 målepunkter havde varde kommune flere fejl og mangler end landsgennemsnittet: Varetagelse af helbredsmæssige interesser (Det skal fremgå om beboeren er i stand til at give samtykke til iværksættelse/ fortsættelse af behandling og pleje. Hvis ikke - hvem er da stedfortrædende?) Det skal fremgå af den sygeplejefaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje Mulige konsekvenser af fejl og mangler på området der vedrører patientens retsstilling: Loven om patientens retsstilling følges i mange tilfælde ikke, og hvis den gør, så dokumenteres dette ikke. Hensigten med lovgivningen om patientrettigheder kan sammenlignes med lov om menneskerettigheder. Her er målet, at ethvert menneske har ret til at bestemme over sig selv og tage beslutninger så langt hen ad vejen det kan lade sig gøre. Når loven negligeres kan det gå ud over den enkeltes ret til at bestemme over eget liv. Målepunkter for Tema Antipsykotisk medicin Målepunkt Ikke opfyldt - Landsgennemsnit (n=719) Ikke opfyldt Varde Kommune (n=12) Dokumentation Dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser Indikation for antipsykotisk behandling 4 % 0 % (= opfyldt) Observation af behandlingseffekt 31 % 42 % Observation af bivirkninger 46 % 58 % Opfølgning på den antipsykotiske behandling 25 % 42 % (aftaler med behandlende læge) Registrering af kontrolparametre 49 % 58 % (fremgår at lægen har truffet aftale om kontrolparametre) Effekten af den antipsykotiske behandling er evalueret 24 % 25 % Der blev ved tilsynene udtaget én stikprøve på hvert plejehjem vedrørende temaspørgsmålene. Der tegner sig et billede af at plejehjemmene er gode til at dokumentere, når en beboer/patient bliver sat i antipsykotisk behandling. Der er svagheder i henhold til dokumentationen af opfølgningen på behandlingen, hvilket kunne antyde, at det er svært for sundhedspersonalet at gå ind i den sundhedsfaglige vurdering og holde overblik over evaluering af bivirkninger og aftaler med behandlende læge. Varde Kommunes plejehjem ligger samlet set lidt under landsgennemsnittet inden for 5 ud af seks måleparametre vedr. dokumentation af antipsykotisk behandling. 27

116 Mulige konsekvenser af manglende dokumentation af de ovenstående områder giver anledning til: Sundhedspersonalet og lægen kan ave vanskeligt ved at vurdere, om behandlingen med antipsykotisk medicin har den ønskede effekt og om behandlingen derfor er til glæde for borgeren/patienten. To tilfælde med alvorlig kritik På to plejecentre (her A og B) vurderede embedslægeinstitutionen ved tilsynet, at der var alvorlige fejl og mangler, der indebar risiko for patientsikkerheden. På landsplan fik 5 % af plejecentrene anmærkninger for alvorlige fejl og mangler, mens de 2 tilfælde i Varde kommune udgør 16 %: Plejehjem A: Fejl og mangler konstateret i 2013 var ikke blevet bedret - Ved stikprøve blev fundet, at 3 social- og sundhedsassistenter og 3 sundhedshjælpere i forbindelse med medicingivning ikke fulgte den skriftlige medicininstruks, hvor det er fremgår, at sundhedspersonerne skal tælle tabletterne og sammenholde antallet med medicinskemaet forud for indgivelse af medicin Der var desuden fejl og mangler i den sundhedsfaglige dokumentation, dokumentation af præparater og dosisdispenseret medicin Plejehjem A udformede en handleplan for at imødekomme de nævnte problemer, og meldte endvidere tre måneder efter tilbage til Embedslægeinstitutionen, hvorledes plejecentret havde fulgt op på de påtalte fejl og mangler. Sundhedsstyrelsen godkendte denne. Herefter gælder normal kadence for tilsyn på plejecentret igen. Plejehjem B: Der blev ligesom i 2013 fundet fejl og mangler inden for områderne instrukser, dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, ernæring og aktivering og mobilisering, skriver Embedslægeinstitutionen ved tilsynet Sundhedsstyrelsen påpegede, at det ved tilsynet kunne konstateres, at indsatsen fra handleplaner fra 2013 ikke havde haft den ønskede skriftlige instrukser Personalet fulgte ikke medicininstruksen ved at tælle medicin forud for indgift Det blev pointeret, at personalet ikke i tilstrækkelig grad havde kendskab til instrukserne og ikke i tilstrækkelig grad fulgte disse Plejehjem B udformede herefter handleplaner som Sundhedsstyrelsen fandt tilfredsstillende. Herefter gælder normal kadence for tilsyn på plejecentret igen. Det skal bemærkes, at der var vikarbemanding fra vikarbureau på den pågældende tilsynsdag, hvilket kan have haft en effekt på resultatet af tilsynet. Det står ikke i plejecentrets magt, at udvælge vikarer efter deres evne til at kunne håndtere medicininstruks og dokumentationssystem. Vikardækning sker ofte som force majeure. 28

117 Opsamling Der har generelt på landsplan været forbedringer inden for tilsynets områder. Alligevel ses det at der især findes mange plejecentre, der ikke kan leve op til kravene omkring dokumentation, hvor Sundhedsstyrelsen på 56 % af landets plejehjem i mindst én stikprøve konstaterede fejl og mangler i dokumentationen af de 11 problemområder (patientens helbredsoversigt) og hvor 66 % af plejehjemmene i mindst én stikprøve manglede beskrivelse af opfølgning og evaluering på iværksat pleje og behandling. På medicinområdet var der på 17 % af landets plejehjem mangelfuld medicinhåndtering i mindst én stikprøve. Når vi på det generelle plan sammenligner med Varde Kommunes plejehjem tegner der sig i 2014 et lignende billede, hvor det vurderes at de største udfordringer findes på områderne med dokumentation og patientrettigheder. Her er der ikke taget højde for de alvorlige konsekvenser der kan være for den enkelte borger ved blot at have få fejl og mangler i forbindelse med medicinhåndtering. Sådan understøttes den sundhedsfaglige indsats på plejecentrene Plejecentre er komplekse institutioner med mange aktører, bred samarbejdsflade og juridisk fundering fra såvel den sociale lovgivning som sundhedslovgivningen. Det fælles mål er, at give borgeren på plejehjem den bedst mulige livskvalitet med mulighed for selvbestemmelse og personlig frihed. I den komplekse hverdag er det vigtigt at medarbejderne, der løfter de borgernære opgaver, er bekendt med visioner og rammer for indsatsen og kan anvende de redskaber der er til rådighed. Det er desuden vigtigt, at medarbejderen kan skelne og adskille det ansvar der påhviler ham eller hende, når der tales om de lovbestemte områder. Opmærksomheden koncentreres i denne sammenhæng på sundhedslovgivningen som udgangspunkt for den sundhedsfaglige indsats: Kvaliteten i den sundhedsfaglige indsats tager udgangspunkt i at sundhedspersonen der udfører indsatsen har Lov befæstet ansvar Tilstrækkelig viden/kompetencer Involverer og samarbejder med andre aktører på sundhedsområdet Ansvaret som udgangspunkt Der påhviler sundhedspersoner en del krav i forhold til at handle ud fra faglige sondringer og overblik. Der er derfor fra centralt hold og lokalt udformet såvel lovstof, som skriftlige retningslinjer og instrukser, der skal understøtte indsatsens mål og kvalitet på en hjælpsom måde. Ansvaret for formidling, oplæring og introduktion til rammerne for indsatsen ligger på ledelsesniveauet. 29

118 Sundhedsstyrelsen beskriver ansvaret for Instrukser og personalets kompetencer således: Kommunale institutioner: Det er Kommunalbestyrelsens ansvar, at der er en ledelse, der kan sikre en arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser patientsikkerheden, f.eks. at sørge for bistand fra sundhedsfagligt personale til f.eks. udfærdigelse af instrukser om medicinhåndtering. Plejehjem og lignende institutioner: Det er ledelsens ansvar for, at personalet er instrueret og oplært i at give almindelig medicin. Det er dermed ikke nødvendigt, at den ordinerende læge sætter sig ind i de forskellige personalegruppers uddannelse og kompetencer. Hjælpsomme initiativer, der skal styrke kvalitet og ensartede sundhedsfaglige ydelser Faggrupper på tværs i den kommunale organisation skal sikre, at borgerne får en målrettet helende og rehabiliterende sundhedsindsats. På plejecentrene udfolder indsatsen sig i et samspil mellem Social- og sundhedshjælpere (60 % af sundhedspersonerne), social- og sundhedsassistenter (ca. 30 % af styrken), sygeplejersker (centersygeplejersker og rutesygeplejersker) fra sygeplejeorganisationen, fysioterapeuter og andre faggrupper( der til sammenudgør 10%). Indsatsen planlægges og understøttes via plejecentrets samarbejde med praktiserende læger og sygehusafdelinger. Forvaltningsniveauet formidler og omsætter nationale visioner, retningslinjer og lovkrav til skriftligt materiale og understøtter på den måde den sundhedsfaglige indsats. Social- og sundhedsforvaltningen: - Udarbejder skriftlige retningslinjer og instrukser - Hoster samt tilbyder undervisning og vejledning i brugen af dokumentationssystemet AVALEO - Tilbyder akademisk sparring og undersøgelsesresultater til ledelsesniveauet på plejecentrene Retningslinjer og instrukser Følgende er fire eksempler med Håndbog, instruks og kataloger der kan understøtte og styrke kvaliteten, ensartetheden og patientsikkerheden på sundhedsområdet og ude på det enkelte plejecenter. 30

119 Elektronisk håndbog Social- og Sundhedsteamet har udarbejdet retningslinjer og instrukser, der nu også er samlet i en fælles elektronisk håndbog. Den enkelte sundhedsperson har, uanset uddannelse, ansvar for at kende og følge retningslinjer og instrukser. I 2014 etablerede Sundhed og Rehabilitering sammen med Sygeplejen og Visiteringen Elektronisk håndbog på Ældre og Sundhedsområdet. Håndbogen indeholder i alfabetisk orden retningslinjer og instrukser til brug i sundhedsindsatsen samt retningslinjer og vejledninger vedrørende den sociale indsats. Håndbogen kan tilgås fra computer, ipad og smartphone På plejecentrene ligger håndbogen også i papirform Instruks for medicinhåndtering. Revideret oktober Kommunen har pligt til at have en tilgængelig, kendt og anvendt Instruks for Medicinhåndtering. Medicininstruksen redigeres løbende ud fra Sundhedsstyrelsens opdateringer Instruksen er tilgængelig via Håndbogen.25 sider. På plejecentrene udleveres en papirkopi af instruksen til nye medarbejdere (social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter). 31

120 Delegation og faglige kompetencer i indsatsen efter sundhedsloven. Revideret september Når Sygeplejersker, Social- og Sundhedsassistenter og Social- og Sundhedshjælpere yder sundhedsfaglig indsats sker dette i rollen som lægens medhjælp i forbindelse med observation af symptomer og i forlængelse af en lægeordination. Delegation og videredelegation af sundhedsfaglig indsats sker fra højeste kompetenceniveau /sygeplejerske til social -og sundhedsassistent og for nogle indsatser videre til social- og Sundhedshjælpere. Tilgængelig via Håndbogen. 32 sider. Instruksen har til formål, at skabe overblik over de samlede kompetenceprofiler samt at synliggøre ressourcer og delegationsmuligheder for de 3 faggrupper, hvor social- og sundhedshjælperens kompetenceniveau indskrænkes fra Indsatskatalog for sundhedslovsindsatser For sygeplejen og ældreområdet. Revideret oktober Produkt af et kommunalt partnerskabsprojekt med 43 kommuner som et fælles indsatskatalog. Kataloget indeholder fælles standarder for, hvordan sygeplejeindsats skal dokumenteres i hjemmeplejen, på klinikker og på plejecentre og skal være med til at højne kvaliteten. Tilgængelig via Håndbogen. 90 sider. Indsatskataloget er samtidig udformet fordi Sundhedsstyrelsens tilsyn på landets plejecentre viser, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver iværksat sygeplejefaglig udredning og ej heller bliver fulgt systematisk op på igangsatte indsatser. Det fælles indsatskatalog har meget til fælles (gentagelser) med varde Kommunes Delegation og faglige kompetenceprofiler til indsatser efter Sundhedsloven. 32

121 Dokumentationssystemet Avaleo Avaleo Omsorgssystem blev indført i 2014 og er et sagsbehandlings- og journalsystem, der håndterer forløbet fra borgeren henvender sig for at få hjælp til forløbet er afsluttet. Avaleo kan som system håndtere fyldestgørende dokumentation i forhold til lovkravene om sygeplejefaglige optegnelser. Til Systemet findes en 69 siders vejledning, hertil kommer en vejledning i Medcom arbejdsgange på 6 sider. I forbindelse med indførelsen er alle medarbejdere undervist. Der har i implementeringsfasen været udpeget 20 superbrugere. Centerlederne er ansvarlige for implementering og brug. Forvaltningen understøtter brugen og håndtering af ændringer, ved at tilbyde daglig support og undervisning efter aftale. Der er løbende tilkommet ændringer i opsætningen som sundhedspersonalet skal lære sig. Der er nedsat en arbejdsgruppe, Dokumentationsgruppen med centerleder og forvaltningsmedarbejdere, der løbende arbejder med at tilpasse systemet til hverdagens efterspørgsel. Der har været stor efterspørgsel fra plejecentrene efter sidemandsundervisning og cemtersygeplejerskerne har i stor stil udført denne opgave. Kvalitetssikring via Relationel Koordinering På plejecentrene arbejder social- og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenterne sammen med 6 øvrige faggrupper. Opgaverne er med tiden blevet mere komplekse, idet sygehusene udskriver patienter, der ikke altid er helt færdigbehandlede og hvor Kommunen derfor overdrages opgaven med at følge op på behandlingen. Sygehuspatienter udskrives tidligere og end før og der er desforuden flere der får cancer og demenssygdomme. Der tegner der sig et billede af en højere grad af afhængighed faggrupper imellem og det vigtige aspekt, at der udarbejdes fælles mål for den enkelte patient. Derfor har varde Kommune nu fokus på metoden Relationel Koordinering, der skal styrke samarbejdet, kvaliteten og sammenhængskraften i organisationen. Der er derudover behov for at faggrupperne på plejecentrene kan få sparring og oplæring til nye og sværere opgaver og dette sker især i et øget samarbejde med sygeplejeenheden. 33