Biomasseoptimeret skovdyrkning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biomasseoptimeret skovdyrkning"

Transkript

1 Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland

2 Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen grundlaget for politikken Biomasseanalysen aktuel status Biomasseressourcen hvor meget biomasse kan skovbruget levere over en trægeneration? Politik Ressourcer 360 o Skovbruget Potentiale Økonomi Hvad gør vi i praksis? Skovbrug Forbrugere Hvad siger kunderne? både direkte kunder og slutforbrugere -om fremtiden og om miljøet?

3 Biomasseoptimeret skovdyrkning Agenda Agenda: Definition og principper Træarter til energiformål Hvor store produktionsgevinster kan vi forvente? Kulturmodeller og faldgruber Skovejerens bundlinie Praktiske anbefalinger og kritiske forudsætninger

4 Biomasseoptimeret skovdyrkning Principper Biomasseoptimeret skovdyrkning - det bærende princip: Vi ændrer ikke slutbevoksningens produktionsformål men vi forkorter skovkulturens tomgangsperiode ved: Ændret træartsvalg (et træarts-mix med mere turbo) Højere plantetal (slut med utilplantede plantespor) derved får vi muligheden for hurtigere udbytter og et positivt dækningsbidrag ved de første indgreb Hvad er det nye? Biomasseproduktion ikke et biprodukt men et integreret produktionsmål Systemtænkning med inddragelse af erfaringerne gennem de sidste års brug af træartsblandinger.

5 Biomasseoptimeret skovdyrkning Principskitse Kilde: Træ til Energi et branchesamarbejde mellem Dansk Skovforening, HedeDanmark og Skovdyrkerne

6 Biomasseoptimeret skovdyrkning Træartsvalget Krav til det gode energitræ til biomasseoptimering: Dyrkningssikker hurtig kontrol over areal. Vækstkraftig høj vækst i ungdomsfasen. God fliskvalitet (tørrumvægt, fugt, stammeandel) Acceptabel nabovirkning (bestandstræerne må ikke blive ødelagt). samt i varierende grad de øvrige, almindelige krav til det gode træartsvalg (tilpasset til voksestedet, sund, robust, vedkvalitet, foryngelsespotentiale..).

7 Biomasseoptimeret skovdyrkning Træartsvalget Egnede træarter (bruttolisten): Poppel Rødel Birk Lærk Skovfyr Contortafyr

8 Biomasseoptimeret skovdyrkning Træartsvalget Egnede træarter (bruttolisten): Poppel Rødel Birk Lærk Skovfyr Contortafyr

9 Biomasseoptimeret skovdyrkning Træartsvalget Egnede træarter (bruttolisten): Poppel (hovedsageligt kloner af balsampoppel) Turbotræarten over dem alle på vel renholdt landbrugsjord! Rødel Poppel minus 50% men en fredeligere nabo! Birk (dunbirk og vortebirk) Stor dyrkningsamplitude -mere robust inde i skoven! Lærk (japansk og hybrid) Universaltræet tæt på det ideelle, dog en lidt grov nabo! Skovfyr Taber til lærk på de fleste lokaliteter! Contortafyr (både kyst- og indlandstype) Dark horse en fremragende energiproducent. Men svær at styre!

10 Lærk (billede)

11 Lærk (billede)

12 Lærk (billede)

13 Lærk (billede)

14 Biomasseoptimeret skovdyrkning Tilvækstpotentiale Løbende tilvækst (m3 stammemasse) 23,0 21,0 19,0 17,0 15,0 13,0 11,0 9,0 7,0 Lærk Rødgran (CMM 2,5) Bøg (CMM 2) 5, Alder

15 Biomasseoptimeret skovdyrkning Tilvækstpotentiale Stående vedmasser efter tilvækstoversigt (alder 18 år): Lærk: 180 m3 pr. ha Rødgran: 100 m3 Bøg: 65 m3 pr. ha. Mertilvækst ved 1/3 lærkeindblanding (efter tilvækstoversigterne ved alder 18 år): Bøg lærk: 38 m3 pr. ha (59%) Rødgran lærk: 27 m3 pr. ha (29%) estimeret minimum uden ægte blandskovseffekt.

16 Biomasseoptimeret skovdyrkning Tilvækstpotentiale Skov & Landskab forsøgsanlæg med skovrejsning: Anlagt Tre lokaliteter: Ribe, Buderupholm, Christiansfeld Blandingsbevoksninger forskellige modeller (både løv nål og nål nål). Varierende plantetal. Intelligent forsøgsdesign (blokke, parceller, gentagelser).

17 Skovbruget som energileverandør Tilvækstpotentiale Resultater efter 12 år (uddrag): Træart Planteantal Vedmasse (m 3 pr. ha) Overjordisk biomasse (tons pr. ha) *) Buderupholm Christianfeld Ribe Buderupholm Christianfeld Ribe BØG , ,9 18,5 BØG/LÆR **) ,7 176,6 114,4 106,6 SGR/DGR ,6 76,9 64,9 90,2 44,4 40,7 SGR/DGR ,3 89,1 111, ,9 SGR/DGR/LÆR **) , ,7 122,1 125,2 92,6 *) Biomasse i tons tørstof (kombination af måling og beregning) **) Lærk i 50% indblanding Kilde: Nord-Larsen Skov & Landskab (2012)

18 Skovbruget som energileverandør Tilvækstpotentiale Skov & Landskab bud på konklusioner efter 12 vækstsæsoner: Merproduktion bøg lærk frem for bøg: Volumen (m3 pr. ha) % Biomasse (tons tørstof pr. ha) % Energiproduktion (Gj pr. ha) % prisen er dog en massiv tilvækstnedgang i bøg! Merproduktion sgr lær dgr frem for sgr dgr: Volumen (m3 pr. ha) 62 51% Biomasse (tons tørstof pr. ha) 33 41% Energiproduktion (Gj pr. ha) %

19 Biomasseoptimeret skovdyrkning Tilvækstpotentiale Skovdyrkerne Vestjyllands konklusioner: Der er helt sikkert en tilvækstgevinst som er værd at gå efter den præcise størrelsesorden forbliver et skøn indtil videre, men vi vil arbejde med udgangspunkt i: Plantetal på planter pr. ha (typisk omkring stk.) Indblanding af energitræer på 25-40% En levetid på (max. 20) år for energitræerne (~ DBH cm afhængig af træart og blandingsmønster). Udhugning af energitræer til flis i 2-3 omgange.

20 Skovbruget som energileverandør Tilvækstpotentiale

21 Biomasseoptimeret skovdyrkning Tilvækstpotentiale Mertilvækst for bøg med 30 % lærk - efter 12 år Potientiale opgjort i Volumen (m3 pr. ha) 43 Biomasse (tons tørstof pr. ha) 26 Flisudtag (rm flis pr. ha) 195 Energiproduktion (Gj pr. ha) 507 Mertilvækst for bøg med 30 % lærk -20 år Potientiale opgjort i Biomasse (tons tørstof pr. ha) 44 Flisudtag (rm flis pr. ha) 325 Energiproduktion (Gj pr. ha) 846

22 Biomasseoptimeret skovdyrkning Tilvækstpotentiale Mertilvækst for sitka med 40 % lærk -efter 12 år Potientiale opgjort i Volumen (m3 pr. ha) 27 Biomasse (tons tørstof pr. ha) 14 Flisudtag (rm flis pr. ha) 105 Energiproduktion (Gj pr. ha) 274 Mertilvækst for sitka med 40 % lærk -efter 20 år Potientiale opgjort i Biomasse (tons tørstof pr. ha) 40 Flisudtag (rm flis pr. ha) 295 Energiproduktion (Gj pr. ha) 766

23 Biomasseoptimeret skovdyrkning Kulturmodeller Generelt: Stiksporerne skal indtænkes fra start vi har behov for en sporbredde på + 4 m i anlægget, hvis vi år senere skal færdes med moderne maskiner til skovning, flishugning og udkørsel (!) Sektionsbredde mellem spor ca. 20 m. Spredt indblanding giver det bedste skovklima og den bedste ammetrævirkning i starten men: Jo mere spredt indblanding, jo større indre rand og dermed flere konfliktzoner mellem energitræ og bestandstræ lidt længere henne i forløbet. Rækkevise indblanding giver mindst indre rand og er driftsmæssigt det mest rationelle.

24 Biomasseoptimeret skovdyrkning Kulturmodeller Areal (ha): 1,00 Tilskudsberretiget (foryngelse - bryn) - 1.rk LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR.. Antal rækker Tilskudsberretiget (skovrejsning - bryn) - 2.rk SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR.. Rækkelængde (m): Tilskudsberretiget (foryngelse) - 3.rk SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR.. Rækkeafstand (m): 1,50 Ammer (POP, REL, BIR) - 4.rk SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR.. Planteafstand (m): 1,75 Buske (Total - IKKE til tilskudsberegning!) - 5.rk SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR.. Plantetal (stk) rk SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR.. Plantetal (ha) Sporrække længde lbm 7.rk SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR SGR.. Referencestamtal (pr. ha) Antal rækker stk 8.rk LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR.. Sportræart der fjernes (angiv art) 9.rk LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR.. Hegnslængde (lbm) lbm Sportræer i alt stk. 10.rk LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR.... mønster fortsættes Ammetræ Busk/indblanding Hovedtræart Planter Art Kode Ib% Pr. ha I alt Hybridlærk LÆR 40% Sitkagran SGR 60% Systemplantning I alt 100% Bemærkninger: Biomasseoptimeret model. To rækker lærk hugges til spor (ved DBH ~ cm). Sporbredde ~ 4,5 m (minus indvækst) ~ effektiv bredde = 4 m. Resterende lærk bevares bla. af hensyn til stabilisering. De tyndes og indgår i omdriften. Planter "Tilfældig indblanding" Plantning (kulturmetode) Tilfældig indbl. på hovedtræartens plads. Skovplantemaskine Stk Art stk./i alt Rillepløjning m. håndplantning Stk Art stk./i alt Hulboring m. håndplantning Stk Art stk./i alt Markplantemaskine Stk I alt tilfældig indb. stk. Manuel plantning Stk Samlet plantetal stk. Plantning i alt Stk.

25 Skovbruget som energileverandør billede

26 Biomasseoptimeret skovdyrkning Kulturmodeller Areal (ha): 1,00 Tilskudsberretiget (foryngelse - bryn) - 1.rk BØG BØG BØG BIR BØG BØG BØG BIR.. Antal rækker Tilskudsberretiget (skovrejsning - bryn) - 2.rk BØG BØG BIR BØG BØG BØG BIR BØG.. Rækkelængde (m): Tilskudsberretiget (foryngelse) - 3.rk BØG LÆR BØG BØG BØG LÆR BØG BØG.. Rækkeafstand (m): 1,50 Ammer (POP, REL, BIR) 15% rk BIR BØG BØG BØG BIR BØG BØG BØG.. Planteafstand (m): 1,75 Buske (Total - IKKE til tilskudsberegning!) - 5.rk BØG BØG BØG BIR BØG BØG BØG BIR.. Plantetal (stk) rk BØG BØG LÆR BØG BØG BØG LÆR BØG.. Plantetal (ha) Sporrække længde lbm 7.rk BØG BIR BØG BØG BØG BIR BØG BØG.. Referencestamtal (pr. ha) Antal rækker stk 8.rk BIR BØG BØG BØG BIR BØG BØG BØG.. Sportræart der fjernes (angiv art) 9.rk LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR.. Hegnslængde (lbm) lbm Sportræer i alt stk. 10.rk LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR LÆR.... mønster fortsættes Ammetræ Busk/indblanding Hovedtræart Planter Art Kode Ib% Pr. ha I alt Nål tom Hybridlærk LÆR 25% Løv Tom Dunbirk BIR 15% Bøg BØG 60% Tom Buske Tom Bemærkninger: Biomasseoptimeret model. To rækker lærk hugges til spor (ved DBH ~ cm). Sporbredde ~ 4,5 m (minus indvækst) ~ effektiv bredde = 4 m. Hovedparten af resterende lærk og birk tyndes væk ved første selektive tynding. Systemplantning I alt 100% Planter "Tilfældig indblanding" Plantning (kulturmetode) Tilfældig indbl. på hovedtræartens plads. Skovplantemaskine Stk Art stk./i alt Rillepløjning m. håndplantning Stk Art stk./i alt Hulboring m. håndplantning Stk Art stk./i alt Markplantemaskine Stk I alt tilfældig indb. stk. Manuel plantning Stk Samlet plantetal stk. Plantning i alt Stk.

27 Skovbruget som energileverandør billede

28 Biomasseoptimeret skovdyrkning Bundlinien Forhold og forbehold: Vi anlægger en alt andet lige økonomisk standardantagelse og ser på marginalomkostninger i forhold til marginaludbytter En vis udfordring med at fastlægge referencesituationen... hvis man fx havde planlagt at plante bøg sker der ingen fordyrelse ved at udskifte de med lærk. havde man derimod planlagt at plante sitkagran og vælger man i stedet at tilføje lærk, er der en kontant meromkostning. Vi vover et langskud og sætter: Merindtægterne til nettoværdi med udgangspunkt i beregningerne af energiindhold. Reducerer plantetallet i kulturerne til stk. pr. ha (1,75 * 1,75 m) uden ekstra energitræer. Anvender faktorpriser, der er realistiske for den enkelte skovejer og en rentefod på 2 %.

29 Biomasseoptimeret skovdyrkning Bundlinien Merværdi efter 20 år (uden fordyrelser i kulturanlæg) Dækningsbidrag (kr/ha) Bøg lærk Sitka lærk Nutidsværdi (kr/ha) Bøg lærk Sitka lærk 5.127

30 Biomasseoptimeret skovdyrkning Bundlinien Efter meromkostninger til kulturanlæg på (kr/ha) Bøg lærk Sitka lærk Netto - i nutidsværdi (kr/ha) Bøg lærk Sitka lærk 1.607

31 Biomasseoptimeret skovdyrkning Kritiske forudsætninger Det helt afgørende: Vi skal være ret overbevist om, at der er et attraktivt marked for biomasse, når vores energitræer er hugstmodne. Det er også kritisk, at vi som skovdyrkere fastholder en god og klar kommunikation med omverdenen om, at biomasseoptimeret skovbrug ikke er på kollisionskurs med et bæredygtigt skovbrug og at der ikkeer tale om et enten / eller i forhold til biodiversitet og andre politiske fokuspunkter men et både og! I øvrigt vi mangler viden! Skovtræforædling der er mere at hente! Dynamisk produktionsoversigt for hybridlærk (Vidar) Biomasseekspansion forholdet mellem stammemasse og biomasse

32 Biomasseoptimeret skovdyrkning Skovdyrkerne Vestjylland Hvad gør vi: Vi tror på det vi er i gang og vi giver den endnu mere gas fra i morgen! Vi huskerpå eftertænksomhed i kulturanlægget ikke mindst omkring den fremtidige rationelle tynding! Vi husker at der skal tyndes før man tror det!

33 Skovbruget som energileverandør Tilvækstpotentiale

34 Biomasseoptimeret skovdyrkning Tak for ordet

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2013 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Hvad kan plantes til de forskellige

Hvad kan plantes til de forskellige Hvad kan plantes til de forskellige formål? Orientering om arter/kloner - fokus på poppel og sitkagran. Af Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen Seniorforsker Thomas

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Poppel dyrkning og tilvækst

Poppel dyrkning og tilvækst Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv

Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv Udviklingskonference 2016: Dækrodsplanter Skovskolen, IGN Københavns Universitet Martin Briand Petersen & Thomas Mikkelsen www.hededanmark.dk

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 5

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 5 Ansøgning om projekt Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra levende hegn. Sammenfatning Et levende hegn skal plejes, hvis dets funktion og værdi skal opretholdes! Motiverne for pleje af levende hegn er

Læs mere

Måldiameterhugst i ædelgran

Måldiameterhugst i ædelgran SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

PE Holding, Hemmet ApS har over for modpartens selvstændige påstand i første række nedlagt påstand om afvisning, i anden række frifindelse.

PE Holding, Hemmet ApS har over for modpartens selvstændige påstand i første række nedlagt påstand om afvisning, i anden række frifindelse. DOM Afsagt den 17. maj 2013 i sag nr. BS 5-298/2011: PE Holding, Hemmet ApS Industriparken 16 6880 Tarm mod Konrad Krogh Stigsen 6900 Skjern Sagens problemstilling Denne sag drejer sig om, hvorvidt en

Læs mere

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Skove og plantager 2013

Skove og plantager 2013 Skove og plantager 2013 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2013 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Skovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert

Skovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne hvem er vi? Medlemsejet skovbrugsvirksomhed

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Anlægsrapport nr. 598 Forsøgsnummer 1507

Anlægsrapport nr. 598 Forsøgsnummer 1507 Bilag 3. Anlægsrapport nummer 598, forsøgsnummer 1507, Udbringning af flisaske i dansk skovbrug Økologiske konsekvenser. Thy Statsskovdistrikt, Stenbjerg Klitplantage, Afd. 259c Ingerslev, M., 2001. Anlægsrapport

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Til de nye aktionærer skal der herfra lyde et Velkommen i aktionærkredsen.

Til de nye aktionærer skal der herfra lyde et Velkommen i aktionærkredsen. di, u Det er for bestyrelsen en glæde - hvilket vi også tidligere har givet udtryk for - at så mange tager sig tid til at deltage i plantagens generalforsamling. Vi har aktionærer over hele landet samt

Læs mere

Nyt om provenienser i nordmannsgran

Nyt om provenienser i nordmannsgran Nyt om provenienser i nordmannsgran Temadagene 2010 Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Frøkilder Importerede provenienser Danske

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Skovdyrkeren ØST. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr. 21 September 2013

Skovdyrkeren ØST. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr. 21 September 2013 Skovdyrkeren Nr. 21 September 2013 ØST Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning Året der gik Skovdyrkerne ØST gør her status over det sidste års tid med alt fra skovning

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr.

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr. Skovdyrkeren Nr. 21 September 2013 NORD-ØSTJYLLAND Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning Varsling af generalforsamling 2013 Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr. 21 September 2013

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning. Nr. 21 September 2013 Skovdyrkeren Nr. 21 September 2013 ØSTJYLLAND Stordrift i juletræer Hvor kom træpillerne fra? Biomasseoptimeret skovdyrkning Kend bestyrelsen Næstformand Lars Skou Gleerup I vores præsentation af bestyrelsen,

Læs mere

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Før du går i gang...5 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood...6

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej?

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Skov & Landskab Sponsorer: Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Konference: Jagten, vildtet og landskabet Københavns Universitet, Frederiksberg Palle Madsen Torben Lynge Madsen Jagt,

Læs mere

Skovdrift med meget vand i jorden

Skovdrift med meget vand i jorden Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra?

Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra? Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra? Plantekongres 2011 12. januar 2011, Herning Anders Evald, FORCE Technology 1 Om FORCE Technology FORCE Technology er blandt de førende teknologiske rådgivnings-

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr.

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr. Skovdyrkeren Nr. 3 Marts 2011 NORD-ØSTJYLLAND Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter Aktuel dyrkning - Juletræer Selvom man har mest lyst til at sidde foran

Læs mere

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af

Læs mere

Biomassepotentialer frem mod 2020

Biomassepotentialer frem mod 2020 Biomassepotentialer frem mod 2020 Temadag om biomasse 13. September 2020 Anders Evald FORCE Technology 1 Konklusion Biomasse skal dække hovedparten af Danmarks vækst i VE de kommende år Væksten bliver

Læs mere

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af

Læs mere

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 1. juni 2012 J.nr.: NMK-31-00609 Ref.: Jan Vater, JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af antennemast ved Rø i Bornholms

Læs mere

Også for 2002 forventer bestyrelsen et positiv resultat.også 6-cifret, men mindre end i 2001.

Også for 2002 forventer bestyrelsen et positiv resultat.også 6-cifret, men mindre end i 2001. ^y/éum iwém /^7^^^ ^ ^ ^ Der er tradition for, at bestyrelsens beretning indeholder nogle ord om aktionærkredsen, bl.a. om hvor mange vi er, og hvilke ændringer der er sket i årets løb. Efter en for kort

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen Fremavl af Skovtræer Status 2 Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen i Indhold : side 1. Indledning 1 2. Målsætning for fremavlsprogrammet 2 3. Fremavlspakken 2 4. Samarbejdspartnere 3

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Nr. 29 Oktober 2014 ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning

Nr. 29 Oktober 2014 ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning Nr. 29 Oktober 2014 ØSTJYLLAND Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning Husk udtyndingerne de skaber merværdi Husk at foretage gennemhugning af dine bevoksninger også selvom du

Læs mere

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse

Læs mere

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås?

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås? IGN Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås? Jon K. Hansen 1, Erik D. Kjær 1, Ulrik B Nielsen 1, Gunnar Friis Proschowsky 2 1 IGN, Københavns Universitet 2 Naturstyrelsen

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

j j, M/o /føtfaxy /?7?

j j, M/o /føtfaxy /?7? j j, M/o /føtfaxy /?7? * i HiMimiu»Puwppitii^m 'WM^iWHMpiitPjptøp^ ^H^ItifW^^^4'"i VI^^^ '^W*^'SiTW CWWf»T!'W^ A/S HODBORG PLANTAGE - BERETNING FOR 1979. * % Der i 1979 skovet ialts 296o m, hvoraf 1977

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Maglesø Plantage Ebbe Bach Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære

Læs mere

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken 4 Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken I 2014 indviede FSB Voldparken nyttehaver for beboerne. Nyttehaverne ligger på en af områdets store, åbne græsplæner, som kun sjældent benyttes og derfor omtales

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Markedssituationen Råtræ efterår 2011 Skovdyrkerportræt. Nr. 7 Sep-Okt 2011

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Markedssituationen Råtræ efterår 2011 Skovdyrkerportræt. Nr. 7 Sep-Okt 2011 Skovdyrkeren Nr. 7 Sep-Okt 2011 NORD-ØSTJYLLAND Markedssituationen Råtræ efterår 2011 Skovdyrkerportræt Leveringsønsker fra medlemmerne I lighed med tidligere år vil vi gerne opfordre medlemmerne til at

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse. Skovrejsning på Fladholtevej 4B, 4200 Slagelse er ikke VVM-pligtigt.

Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse. Skovrejsning på Fladholtevej 4B, 4200 Slagelse er ikke VVM-pligtigt. Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse Center for Teknik og Miljø Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Skovrejsning på

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Skovdyrkeren ØST. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr. 3 Marts 2011

Skovdyrkeren ØST. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr. 3 Marts 2011 Skovdyrkeren Nr. 3 Marts 2011 ØST Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter Mens vi venter på asken er popler så en mulighed? Chalara fraxinea Chalare fraxinea

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere