Hold: 8 Projekt: Fastholdelse af sårbare børn og unge i uddannelsessystemet

Transkript

1 Hold: 8 Projekt: Fastholdelse af sårbare børn og unge i uddannelsessystemet Nedenfor fremgår det materiale, der udgør afrapporteringen af projektet. Eventuelle bilag ligger i forlængelse heraf.

2 PRÆSENTATION MODUL II H O L D 8, F A T H O L D E L S E AF S Å R B A R E B Ø R N / U N G E I U D D A N N E L L E S S Y S T E M E T

3 BAGGRUND Projektgruppen har haft til opgave at udvikle forslag til et inspirationskatalog over indsatser, som fastholder sårbare børn/unge i uddannelsessystemet. Forslagene skal tænkes bredt, og inddrage aldersgruppen årige; såfremt det skønnes relevant også gerne yngre børn

4 ELEVGRUNDLAG Elevgrundlag Guldborgsund Uddannelsesparathedsvurdering 8. årgang 43 % vurderes ikke udd. parat svarende til 275 elever. Prøveresultat årgang Prøveresultat årgang 54 elever opnåede ikke 02 i dansk og/eller 02 i matematik ved afgangsprøven 45 elever opnåede ikke 02 i dansk og/eller 02 i matematik ved afgangsprøven Optagelsesprøve EUD Dansk: 24 bestod optagelsesprøven 9 dumpede Matematik: 34 bestod 27 dumpede Sommerskole 7 deltog i sommerskole

5 PROCESSEN, EN TIDSLINJE Opstart, Modul II Medio marts Afklaringsmød e med ny projektejer, indkredse sårbarhedsbegrebet Medio april Møde i projektgruppen Ultimo april Fællesmøde, AMU-BFU 18. maj Gruppearbejde August Ny projektejer Primo april Undervisning, Modul II Medio april Undervisning, Modul II og formøde med projektejer og Center for Arbejdsmarke d Medio og ultimo maj Undervisning og gruppearbejde Juni Aflevering af projekt August

6 EFFEKTKÆDEN Effektkæden som brugbart værktøj i praksis Tre effektkæder, flere resultater men én effekt Derudover: Harmonisering af skolen, så alle elver får samme uddannelsesmuligheder og -vilkår Flere elever/unge skal have lyst til læring samt forståelse for værdien af at gennemføre en ungdomsuddannelse

7 EFFEKTKÆDE 1, FRAVÆR I FOLKESKOLEN Evidens for, at fravær frafald: Har en elev haft fravær i folkeskolen, er der større risiko for, at mønstret vil gentage sig på den efterfølgende uddannelse. Risikoen for frafald på en ungdomsuddannelse er højere for elever med højt fravær i grundskolen. (Viden om fravær, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling) Derudover en række andre konsekvenser: Fravær kan have negative konsekvenser for den enkelte elevs faglige udbytte (Egelund & Rangvid, 2004) Fravær kan have konsekvenser for den enkelte elevs og klassens trivsel Højt fravær går ud over de øvrige elever og lærergruppen, da ting skal gentages og tager tid og opmærksomhed fra undervisningen. Samtidig besværliggøres gruppearbejde.

8 EFFEKTKÆDE 1, FRAVÆR RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT AKT-vejleder på alle skoler IT-understøttende redskab til fraværsregistrerring Funktions- og procesbeskrivelser Synliggørelse af fravær Gøre AKT-vejlederen opmærksom på vigtigheden af at registrere fravær Implementering AKT-vejlederen skal ved 5 % fravær pr. måned tage kontakt til elev og forældre, jf. BEK 822 Ensartet registreringspraksis, jf. Rambøll-rapport Opret en GUSA UNDERSTØTTENDE AKTIVITETER: Nedbringe antallet af elever, der har mere end 10 % fravær i folkeskolen AFLEDT RESULTAT: Styrket tværfagligt samarbejde Flere elever/unge skal have lyst til læring samt forståelse for værdien af at gennemføre en ungdomsuddannelse Ressourcer fra en række aktører (PPC, UU, SSP o.l.) Nedsættelse af arbejdsgruppe til udarbejdelse af ydelseskatalog Psyk. probl.: PPC UU Sundhedspleje Mere brug af Folkeskolelovens 33

9 EFFEKTKÆDE 2, ØGET GENNEMSNIT Udgangspunktet er, at de unge ikke skal begrænses i deres valg af ungdomsuddannelse Det kræver (som konsekvens af EUD 10), at gennemsnittet i dansk og matematik øges Status: Overblik over afgangselevernes karaktergennemsnit i dansk og matematik sommerskole og optagelsesprøver bestået/ikke bestået

10 EFFEKTKÆDE 2, ØGET GENNEMSNIT RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT Ressourcer fra UU og lærerenheden Sikre fælles råderum IT-understøttende værktøjer Vidensdeling og undervisningssamarbejde skolerne imellem om tiltag En tredeling i zoner, hvor skolerne samler elever med behov Anden tilrettelagt (og differentieret) undervisning Øge gennemsnittet i dansk og matematik Skabe et fælleskommunalt ansvar Flere elever/unge skal have lyst til læring samt forståelse for værdien af at gennemføre en ungdomsuddannelse Fast (og bunden) ressourceafsættelse til AKT-, matematik- og læsevejledere Arbejde med den indre motivation Karakterer fra 7. årgang Styrke den enkelte elevs læringsansvar Udarbejde sagsfremstilling til politisk beslutning

11 EFFEKTKÆDE 3, OMVERDENEN IND I SKOLEN OG DANNELSE Folkeskolen bør afspejle det virkelige liv For en del unge kommer motivationen til læring, når de opdager, at de har evner og kompetencer i andre miljøer end skolens Formålet er: tydeliggørelse og sammenhængskraft i elevens forståelse af, hvorfor det er vigtigt at få en uddannelse at motivere de unge til videre uddannelse ved at lade dem opleve og deltage i aktiviteter, som de ikke bliver præsenteret for i den mere traditionelle del af folkeskolernes læringsmiljø at elever bliver præsenteret for autentiske miljøer i praktik, i foreninger eller i mødet med personer fra andre dele af samfundet end skolen

12 EFFEKTKÆDE 3, OMVERDENEN IND I SKOLEN OG DANNELSE RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT Ressourcer fra erhvervslivet og frivillige Ressourcer fra en række aktører (Ungdomsskolen, Anonym Rådgivning, PPC o.l.) Trække virkeligheden/det omgivende samfund ind i klasselokalet Udarbejdelse af vejledning og retningslinjer til skolerne EKSEMPLER: Erhvervskonference Virksomhedsbesøg Foredrag Ta på café i skoletiden Folkeskolen afspejler det virkelige liv Sikre almen dannelse, vække nysgerrigheden og den indre motivation Flere elever/unge skal have lyst til læring samt forståelse for værdien af at gennemføre en ungdomsuddannelse Bedre trivsel

13 OPSUMMERING Effektmålet knytter sig til kerneopgaven. Uddannelse styrker borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse sikrer, at alle kan indgå i relevante fællesskaber Effektkæderne er ikke bundet op på, at der i stort omfang afsættes ekstra ressourcer. I tråd med kommunens udfordringer (jf. Udvalgsstrategien): Vi ser på de ressourcer, der er til rådighed, med friske øjne. Derved sikrer vi, at de udnyttes så effektivt og innovativt som muligt. Stram økonomistyring og fokus på effektivitet og innovation kan godt gå hånd i hånd nye måder at organisere på Spørgsmål?