Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Sosu-uddannelserne 2009 Bilag med Vejledning til beregning af frafaldsprocent er korrigeret 15. januar Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Syd Institutionsnummer: Dato: Underskrift: Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr ) 7. stk. 3 1

2 Indledning Social- og sundhedsskolen Syds hovedaktivitet er primært at udbyde de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, det vil sige grundforløb, social- og sundhedshjælper- og assistentuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse. 1. Opnåede resultat i 2008 og målsætning for Evaluering af handlingsplanen indeholder følgende: 1. Gennemgang af optagene på Grundforløb og Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2 a. Køn og alder b. Antal ansøgere i forhold til optag i c. Tilgang af elever for 2007 og 2008 og dimensionering for d. Angivelse af frafaldsprocent og måltal Tallene er udtræk fra Ludus Sundhed og UNI C hvor det er angivet. Tallene udtrukket fra Ludus Sundhed følger kalenderåret 2007, 2008 og Tallene udtrukket fra UNI-C er inden for et skoleår: 1. juli juni Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 a. Køn og alder. Grundforløb påbegyndt i 2007 og 2008: Fordelt på køn: Grundforløb Køn Antal Antal Kvinder Mænd I alt Fordelt på alder: Grundforløb Alder ved holdstart: Antal Antal 15 år år år år år år år år år år 0 2 Over 44 år 0 2 I alt Gennemsnitsalder 17 år 17 år Elevernes gennemsnitsalder ved uddannelsesstart var såvel i 2007 som i år. Modsat 2007 blev der i 2008 optaget elever der var over 20 år (6 %). 2

3 Social- og sundhedshjælperuddannelsen påbegyndt i 2007 og 2008: Fordelt på køn: Social- og sundhedshjælperuddannelsen Køn Antal Antal Kvinder Mænd I alt Fordelt på alder: Social- og sundhedshjælperuddannelsen Alder Antal Antal år år år år år år Over 44 år I alt Gennemsnitsalder 30,3 år 29,1 år Elevernes gennemsnitsalder ved uddannelsesstart var for ,3 år og for ,1 år. Aldersspredningen var større i 2008 end i Social- og sundhedsassistentuddannelsen påbegyndt i 2007 og 2008: Fordelt på køn: Social- og sundheds assistentuddannelsen Køn Antal Antal Kvinder Mænd 7 4 I alt Fordelt på alder: Social- og sundheds assistentuddannelsen Alder Antal Antal år år år år år år Over 45 år I alt Gennemsnitsalder 29,6 år 31,1 år Elevernes gennemsnitsalder ved uddannelsesstart var for ,6 år og for ,1 år. 3

4 Der er ikke oprettet hold på PGU- uddannelsen i 2007 og 2008 b. Antal ansøgere i forhold til optag i Uddannelser på Social og sundhedsskolen Syd. Grundforløbselever: Uddannelsesvarighed: 20 uger Trin 1, Social og sundhedshjælpere: Uddannelsesvarighed: 1 år og 2 mdr. Trin 2, Social og Sundhedsassistenter: Uddannelsesvarighed: 1 år og 8 mdr. Antal elever Antal elever Der har søgt uddannelsen: der er påbegyndt uddannelsen: 228 elever 191 elever ~83,8 % Optag: Jan, Juli. 784 elever Optag: Jan, Maj, Aug. 342 elever ~43,6 % 319 elever 174 elever ~ 54,5 % Optag: Marts, Aug. Oktober. c. Tilgang i 2007 og 2008 og dimensionering for 2009 Tilgang: 2007¹ 2008² 2009 Dimensionering SOSU grundforløb Optag uge 2 og uge (frit optag) SOSU hjælper Optag uge 2, 20 og 35. SOSU assistent Optag uge 11 og uge PAU ¹ Udtræk fra Ludus Sundhed 2007 ² Udtræk fra Ludus Sundhed 2008 d. Angivelse af frafaldsprocent og måltal: Skolens frafald for 2007 og 2008 (med måltal for 2009): Frafaldsprocent ¹ måltal fra handlingsplanen resultat SOSU grundforløb 16 % 15 % 17,8 % SOSU hjælper 20,2 % 18 % 12,3 % SOSU assistent 17,1 % 15 % 7,7 % PGU /PAU Ikke oprettet - Ikke oprettet ¹ Udtræk fra Ludus Sundhed ( for 2008). 4

5 Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2008 fastsætte de fremtidige måltal for 2009 og 2010, jf. afsnit 2. Fremtidige mål - angives ud fra UNI-Cs forløbsindikator Se bilag 1 Statistiske baggrundsdata trukket fra UNI C. Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start 2008 resultat 2 Fremtidige mål* måltal måltal** SOSU grundforløb 11,0 % 10,5 % 10 % SOSU hjælper 10,9 % 9 % 9 % SOSU assistent 12,6 % 10,6 % 10,6 % PAU Ikke oprettet 15 % 15 % *) Inkl. effekten af en evt. indsatsaftale. **) Kan revideres i 2010 Som tidligere bemærket er måleresultaterne i Ludus sundhed og Uni C ikke sammenlignelige, da både tidsperioderne og måden at beregne tallene på er forskellige. Måltal 2009 og 2010 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde: Se indsatsområde 4, side 14. Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* måltal måltal** 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét Social- og Sundhedshjælper ,5 % 8,0 % * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale ** Kan revideres i 2009 ¹Bevilliges til projekt B forventes at gennemførelsen øges yderligere med 0,5 %. 2 Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1.og 2. kvartal 2010/ 2008? 3 Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1.og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1.og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal

6 2: Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 Projektet er for 2008 delt op i tre indsatsområder med tilhørende effekt mål. På baggrund af det enkelte indsatsområdes formål, er der tilstræbt en effektbeskrivelse på øget elevgennemførelse. Da en række andre aktiviteter, også er afgørende for effekten og dermed fremstår som mulige confounders kan de udgøre et problem i forhold til isoleret tolkning af de enkelte indsatsområder. Handlingsplanen for 2008 blev startet pr Der er derfor aktiviteter indenfor indsatsområderne, der ikke er afsluttet, og som bestyrelsen har vurderet, at skolen bør arbejde videre med i Det vil fremgå af nedenstående gennemgang. Indsatsområde 1: Projekt: Eleverne vil ses Beskrivelse af problemstillingen: Der har siden august 2008 været iværksat et intensivt arbejde målrettet de frafaldstruede elever på hovedforløbenes første del svarende til 1. skole- og praktikforløb. Indsatsområdet fokuserer på 1. skoleforløb. Målgrupper: Social- og sundheds- hjælperelever med start i uge 35 og assistentelever med start i uge 33 og 43. Evaluering: Kontaktlærerfunktion: Skolen har etableret et kontaktlærerkorps, der er udarbejdet en opgavebeskrivelse, og kontaktlærerne arbejder med de nye funktioner. Kontaktlærerne har haft samtaler med alle de nye Social- og sundhedshjælper- og assistentelever. Kontaktlærerne oplever at de fleste af eleverne er forberedte og målrettede i forhold til samtale og det videre forløb. Holdlærerfunktion: Der er udarbejdet en beskrivelse af holdlærerens opgaver, som er at sikre holdets trivsel og at samarbejde med kontaktlærer om de elever, der har behov for en ekstra indsats. Holdlærerne modtager eleverne og sender eleverne ud i praktik. Den nye funktion kræver en målrettet indsats både i forhold til eleverne og til samarbejdet med lærergruppen omkring holdet. Da både kontaktlærer- og holdlærerfunktionen i de aktuelle former er nye, er der behov for at få funktionerne professionaliserede mhp. at forebygge elevfrafald. Derfor har skolen valgt at arbejde videre med indsatsområdet. Beskrives under indsatsområder 2 for Grundforløbspakker: Der er oprettet 5 grundforløbspakker: En obligatorisk grundforløbspakke og 4 specifikke grundforløbspakker. De fire grundforløbspakker består af: Grundforløb med udvidet vejledning, Grundforløb med opkvalificering (særlig støtte), Grundløn med studiekompetence(højere niveauer i grundfag), og Grundforløb med udvidet dansk- og kulturforståelse. Ved det sidste optag i uge 31, 2008 er der arbejdet med grundforløbspakkerne og den praktiske opdeling. Det har vist sig at grundforløbspakkerne med opkvalificering (særlig støtte) og dansk- og kulturforståelse, er de pakker, der 6

7 har været mest behov for. Disse erfaringer har skolen valgt at arbejde videre med i et indsatsområde med fokus på kompetenceafklaring og grundforløbspakker. Beskrives under indsatsområde 1 for Ungdomspædagogik: I foråret blev i alt 22 lærere opkvalificeret med et modul i ungdomspædagogik, under pædagogisk diplomuddannelse (PD). 10 lærer afsluttede med eksamen. Lærerne oplever, at de har fået en viden, de kan anvende i samspillet med de unge. For at skabe vidensdeling ligger alle projektopgaverne i PD på intranettet. Samtidig bliver PD opgaverne fremlagt på Lærermøderne. Effektmåling, resultater: Social- og sundhedshjælperuddannelsen: I 2007 havde 32 ud af 350 elever der påbegyndte uddannelsen afbrudt uddannelsen under deres 1. skoleforløb (~9,1 %) (opgjort ud fra de hold, der er startet i 2007). I 2008 har 5 ud af 121 i uge 35 optagene elever afbrudt uddannelsen under deres 1. skoleforløb (~4,1 %). Eleverne var hhv. 21, 23, 46, 47 og 48 år. Ingen havde forud gennemført Grundforløbet. Frafaldårsag (2008): Psykisk lidelse, graviditetsgener, knægener, andet uddannelsesønske, ukendt årsag. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: I 2007 havde 16 ud af 125 elever der påbegyndte uddannelsen afbrudt uddannelsen under deres 1. skoleforløb (~12,8 %) (opgjort ud fra de hold, der er startet i 2007) I 2008 har 1 ud af 117 i uge 33 og uge 43 optagne elever afbrudt uddannelsen under deres 1. skoleforløb (~0,9 %). Eleven var 20 år. Frafaldsårsag (2008): eleven kunne ikke honorere kravene. På grund af materialets beskedne størrelse, og den deraf afledte risiko for tilfældig procentuel variation, er det ikke muligt at definere en procentuel frafaldsnedgang på de enkelte delmål. For det enkelte indsatsområde var målet derfor en nedgang i frafaldet af elever, således at der samlet over hele uddannelsen sker en 10 % nedgang i antallet af frafaldne elever. Indsatsområde 2: Projekt: Skole og praksis har et fællesansvar for nedbringelse af frafaldet Beskrivelse af problemstillingen: En analyse af frafald i 2007 viste, at hovedparten af frafaldene på hovedforløbene trin 1 og trin 2 sker i praktikforløb 1. Indsatsområdet har haft fokus på praktikforløb 1. Målgrupper: Social- og sundheds- hjælperelever med start i uge 20 og 35 og assistentelever med start i uge 33 og 43. Evaluering: Samarbejde mellem skole og praktikken: På et møde med praktikken bliver det foreslået, at indføre besøg på praktikstederne, hvor eleverne kunne samles med skolerepræsentant og uddannelsesansvarlig for at drøfte ikke faglige, men uddannelsesrelevante problemstillinger. Praktikken var ikke interesseret. Begrundelserne var bl.a. elevernes transportproblemer og at det personlige møde bør foregå med eleven alene. Praksis er gode til at tage hånd om og lægge planer sammen med frafaldstruede elever. I 2008 har skolen med stor deltagelse inviteret praktikvejledere ind på skolen til dialogdag med fokus på den frafaldstruede elev. Her har bl.a. praktikvejlederne givet udtryk for et ønske om et samarbejde mellem skole, praktik og den 7

8 frafaldstruede elev. Det vil skolen og praktikken gå sammen om i et indsatsområde for Beskrives under indsatsområde 2. Indføring af en IT- platform. IT Systemet Fronter er et kommunikationssystem der bl.a. skal erstatte IT- systemet FirstClass Client. Der er nedsat en gruppe, der beskriver hvordan Fronter skal opbygges på skolen. 1. prioritet i Fronterhuset er kommunikationen med eleverne. Da Social - og Sundhedsskolens driftsaftale med EUC Syd pr kræver en omlægning og nyinstallation af teknisk udstyr, er arbejdet med Fronterhuset blevet forsinket. Den endelige dead-line for implementeringen er endnu ikke fastlagt. Elevplaner: Elevplaner er en fælles kommunikationsplatform for kontaktlærer, elev, uddannelseskoordinatorer og praktikvejledere. Her ligger bl.a. elevens uddannelsesplan. Planerne er ikke tilgængelige på Social- og Sundhedsuddannelserne endnu. Undervisningsministeriet har besluttet, at der skal oprettes en snitflade mellem UNI - C elevplaner og CSC LUDUS Sundhed. Denne proces har forsinket projektet. Effektmåling, resultater: Social- og sundhedshjælperuddannelsen: I 2007 havde7 ud af 350 elever der påbegyndte uddannelsen afbrudt uddannelsen under deres 1. praktikforløb (~2,0 %) (opgjort ud fra de hold, der er startet i 2007). I 2008 har 9 ud af 121 i uge 35 optagene elever afbrudt uddannelsen under deres 1. praktikforløb (~7,4 %). Eleverne var hhv. 18, 19, 2 på 20 år, 25, 27, 30, 42 og 48 år. 2 af de elever der er faldet fra er fra Grundforløb. Frafaldårsag (2008): 3 elever kan ikke honorere krav, 4 er stoppet af ukendt årsag, 2 er stoppet pga. sygdom. Obs. Optag i uge 35 har ikke afsluttet praktikken. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: I 2007 havde 4 ud af 125 elever der påbegyndte uddannelsen afbrudt uddannelsen under deres 1. praktikforløb (~3,2 %) (opgjort ud fra de hold, der er startet i 2007) (Det er kun marts holdene der har haft deres først praktik i 2007, for august og oktoberholdene gælder at deres første praktik ligger i 2008). I 2008 har 1 ud af 122 i uge 33 og uge 43 optagne elever afbrudt uddannelsen under deres 1. praktikforløb (~0,8 %). Eleven var 42 år. Hun faldt fra pga. psykisk årsager. Obs. Da optagene er i august og oktober måned 2008, er de fleste af eleverne først lige begyndt i praktik 1. Det endelige tal kan beregnes, når alle hold er færdige med praktik 1 i uge 13 i På grund af materialets beskedne størrelse, og den deraf afledte risiko for tilfældig procentuel variation, er det ikke muligt at definere en procentuel frafaldsnedgang på de enkelte delmål. For det enkelte indsatsområde var målet derfor en nedgang i frafaldet af elever, således at der samlet over hele uddannelsen sker en 5 % nedgang i antallet af frafaldne elever. Indsatsområde 3: Projekt: Vi holder øje med dig Beskrivelse af problemstillingen: Grundforløbet efterår 2007 var noget særligt, idet gennemførselsprocenten steg med knap 10 %. Desuden fik 8 elever forløbet forlænget og har afsluttet deres grundforløb. Skolen optog i efteråret 2007 for første gang samlet 100 elever mod tidligere 75, de indførte skole-hjem samtaler og traditionelle klassens timer. Hovedparten af eleverne blev efterfølgende optaget på social- og sundhedshjælperuddannelsen i uge 2, nogle i uge 20 og enkelte i uge

9 Årsagen til at frafaldet på dette grundforløbshold var lavere end tidligere var ikke entydig. Derfor blev der udarbejdet et spørgeskema, som blev sendt ud til de elever, der fortsatte hovedforløbet. Evaluering: Spørgeskemaundersøgelsen havde en besvarelse på 77 %. 65 % af grundforløbseleverne var 17 år eller derover og 70 % havde en 10 klasse. Svarene på spørgeskemaundersøgelsen viste at eleverne har oplevet sammenhæng mellem undervisning på grundforløbet og deres fremtidsplaner. At eleverne har fået et indblik i, hvad det vil sige at være på en social- og sundhedsuddannelse. De fleste elever svarede at de følte medansvar for undervisningen, og at det havde betydning for dem, at arbejde med egne mål for sundhed. Til spørgsmålet om klassens time svarer de fleste, at klassens time havde været meningsfuld for dem. Flertallet af eleverne svarede at skole - hjemsamtalerne havde haft betydning for dem. Eleverne har sat stor pris på det sociale liv. Eleverne har oplevet at lærere og kammerater har lyttet til dem og taget dem alvorligt. Svarene giver også et billede af, hvor vigtigt det er at differentiere nogle har kedet sig, nogle har haft brug for mere praktik. Et billede vi fremover vil prøve at imødekomme ved kompetencevurderinger og grundforløbspakker i indsatsområde 1, Effekten: På baggrund af undersøgelsen er der på Grundforløbsholdene indført skole - hjemsamtaler for alle elever under 18 år. Klassens time afholdes efter behov, for derved at foregribe evt. problemer. Største delen af de elever der gik på Grundforløb har taget 10. klasse og er fyldt 17 år. Det kan have haft betydning for deres læringsforudsætninger og haft indflydelse på den øgede elevgennemførelse. Vigtigheden af at eleverne bliver lyttet til og taget alvorligt er afgørende for elevernes trivsel. Der vil i indsatsområdet for 2009 blive arbejdet med kvalificering af kompetencevurdering og indførelse af Grundforløb på 10 uger for de elever der har kompetencer til at begynde på Trin 1 efter 10 uger. 9

10 10

11 Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer. Skolen og hverdagen Næsten 500 mennesker af begge køn og i alle aldre - har deres daglige gang på Social- og Sundhedsskolen Syd. Det gør miljøet levende og afvekslende. Skolens primære optageområde er de fire sønderjyske kommuner, men skolen samarbejder også med nabokommunerne om optagelse af elever. Derfor er det et meget stort geografisk distrikt, skolen optager elever fra. For de fleste elever er det rimelig let at komme til og fra Social- og Sundhedsskolen, men for elever der kommer fra yder distrikterne kan det tage op til 2 timer at komme frem og tilbage. Social- og sundhedsskolen har været igennem en grundig renovering, og i dag råder skolen over nogle gode, tidssvarende undervisnings- og faglokaler, et flot bibliotek samt gode opholdsområder for eleverne, der giver de perfekte rammer for et godt studiemiljø. Skolen har i 2008 investeret i det sociale miljø gennem indkøb af bl.a. bordfodboldspil og sofagrupper til hyggemiljø og alle grundforløbsholdene er samlet på en fælles gang mhp. at opbygge et fællesskab også på tværs af holdene. Skolen har en stor kursusvirksomhed som også efter kommunesammenlægningen og opbygningen af den nye Region er vokset både inden for de ordinære efteruddannelser og den øvrige kursusvirksomhed. Social- og sundhedsuddannelserne er blevet en del af EUD- uddannelsessystemet. Konsekvenserne heraf er blandt andet, at der er blevet frit optag på Grundforløb, og at der stilles langt større krav om individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb. På grund af den voksende gruppe af ældre borgere og de heraf følgende behov for pleje og omsorg, er der på Social- og sundhedsskolen Syd stor søgning til de ordinære uddannelser: Grundforløb og Social- og Sundhedsuddannelsen. I 2008 var der så stor søgning, at der for Trin 1 og Trin 2 var henholdsvis 56,4 % og 45,5 % ansøgere, der ikke kom ind (se skema b side 4). Som konsekvens har skolen ansat 7 nye lærer i efteråret Der er derfor behov for yderligere lokalekapacitet på skolen. (Der samarbejdes aktuelt med Undervisningsministeriet om flere lokaler). For 2009 er der med baggrund i den aktuelle finanskrise og øgede arbejdsløshed en stigende interesse for uddannelse inden for Social- og sundhedsuddannelserne. 11

12 Pga. den øgede søgning af unge mennesker har 22 af skolens lærer i 2008 taget et modul i ungdomspædagogik (PD) for herigennem at opkvalificere sig til målgruppen. De unge på Social- og sundhedsskolen Syd. Eleverne på Social- og sundhedsskolen Syd kommer fra landområder, små bysamfund og større købstæder. Optagsområdet er hele Sønderjyllandsområdet. Social- og Sundhedsskolen Syd har inden for de sidste par år oplevet større spredning i alder, kvalifikation og modenhed blandt de optagne elever. Det drejer sig på den ene side om unge, der er fagligt, socialt og personligt velfungerende, og som for en lille gruppes vedkommende har taget dele af en gymnasial uddannelse. Og på den anden side unge, hvis tilværelse er domineret af store sociale, psykosociale, personlige og faglige problemer - personlighedsstrukturer som er med til at vanskeliggøre elevernes deltagelse i uddannelsen. Mange elever mangler uddannelses- og arbejdspladssocialisering og flere har en lav selvværd med lav tærskel over for frustrationer og modgang. Uddannelse er afgørende for et godt liv. På Social- og Sundhedsskolen bliver der på mange fronter arbejdet for at de unge gennemfører en uddannelse ud fra en erkendelse af, at uddannelse er afgørende for, at de unge klarer sig godt senere i livet og ud fra målsætning om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Af aktiviteter og indsatsområder kan bl.a. nævnes: 1. Mentorordning. 2. Læsevejledning. 3. Netop Nu (mulighed for lærersupervision og henvisning af elever til psykologhjælp). 4. Informationsmøder før eleverne begynder på Social- og sundhedsskolen Syd. 5. Kontaktlærerordning og holdlærerfunktion. 6. Skolehjemsamtaler og klassens time. 7. Eksamensangstkurser. 8. Idebank til øget gennemførelse 9. Idetrivselsværksted Men fortsat er det en udfordring at hjælpe de unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Skolen arbejder med at få flere data om årsagen til frafald, til analyse af hvad skolen kan gøre for at forbedre gennemførelsen af uddannelserne. Der er fortsat brug for et systematisk arbejde for øget elevgennemførelse. I 2008 var der en stigning i frafaldet på Grundforløb på 1,8%. En stigning som vurderes at skyldes en øget elevtilgang på 56 elever ~ en stigning på 29.3 %. En elevgruppe søgte andre uddannelser, fordi de oplevede at kravene på GF var for lave, og en gruppe elever blev under forløbet afklaret med at det var PAU og ikke en social- og sundhedsuddannelse de ønskede. Flere elever havde faglig og psykosociale problemer. På trin 1 er frafaldet fra 2007 til 2008 faldet fra 20,2 til 12, 3 %. Det lavere frafald vurderes(se skema for skolens frafald side 4) at skyldes at mange af eleverne er voksne modne elever, der er kommet ind i uddannelse på voksenelevløn. De har tidligere arbejdet i praktikken som ufaglærte og er motiverede for at få en uddannelse. Årsagen til af frafaldet vurderes at stige igen er at skolen forventer at en mindre gruppe vil søge ind med voksenelevløn i Det markante frafald på Trin 2 fra 17,1 % til 7,7 % skyldes at en stor gruppe af assistenteleverne optaget i 2008 ikke har været i praktik endnu. Det reelle tal kan derfor ikke vurderes endnu. Alle tal for 2008 er trukket ud fra Ludus sundhed februar 2009, i henhold til vejledning til frafaldstræk for

13 Udvikling i tilgangen til skolen. Tilgang: 2007¹ 2008² 2008/09 (eget skøn) 2009/10 (eget skøn) Grundforløb Sosu hjælper Sosu assistent Pau Ingen optag i ¹ Udtræk fra Ludus Sundhed , ² Udtræk UNI-C Handlingsplan for øget gennemførelse Med afsæt i evalueringen af handlingsplanen for 2008 og en status over skolens øvrige tiltag har bestyrelsen besluttet at prioritere følgende 4 indsatområder beskrevet i nedenstående handlingsplan for 2009 i prioriteret rækkefølge: 1. Indsatsområde: Kompetencevurdering. Beskrivelse af problemstilling: Evaluering af sammensætningen af grundforløbsholdene, sammenholdt med frafaldsstatistikkerne for samme periode viser, at der er behov for at udvikle et redskab for kompetencevurdering, således at den enkelte elev får den for ham eller hende rigtige grundforløbspakke. Samtidig har det vist sig, at der på GF har været elever, der ikke har fået dækket deres faglige udfordringer på et 20 ugers grundforløbs hold. Det har betydet, at en mindre gruppe af elever er ophørt under Grundforløbet. Der er tale om elever, som umiddelbart vurderes at have tilstrækkelige kompetencer til at fortsætte på Social- og sundhedshjælperuddannelsen efter et 10 ugers forløb på grundforløb. Samtidig har en gruppe på de ordinære grundforløb haft behov for at forlænge grundforløbet med 20 uger pga. læsevanskeligheder og/ eller behov for yderligere at udvikle deres faglige og sociale kompetencer, dvs. til et 40 ugers forløb. Målgrupper: Grundforløbselever med optag august Initiativer/ redskaber: At kvalificere kompetencevurderingen af grundforløbsansøgerne mhp. at den enkelte elev får den rette grundforløbspakke, herunder: - at udarbejde procedurer for hvordan vi vurderer elevernes kompetencer i forbindelse med optag på Grundforløb og efterfølgende at implementere tiltagene i et projekt i forbindelse med optag af grundforløbselever august at evaluere kompetenceværktøjet mhp. at implementere værktøjet på Grundforløb januar at udarbejde Grundforløbspakker og undervisningsplaner med en varighed på 10, 20 og 40 uger. - at kvalificere kompetencevurderingen af ansøgere til Social- og sundhedsuddannelsen fra Grundforløbet mhp. at vurdere hvornår og hvor den enkelte elev skal optages herunder 13

14 - at finde et redskab til at kompetencevurdere eleverne inden de optages på et hovedforløb november Varighed: Udvikle, implementere og evaluere kompetenceværktøj foråret 2009, september 2009 og januar 2010 og juni Grundforløbspakker beskrevet inden 15. marts Undervisningsplaner for Grundforløb 10, 20 og 40 uger beskrevet inden 1. juli Implementering og evaluering mhp. Grundforløb Effektmåling: Målsætningen er at frafaldsprocenten i 2009 skal falder med 2,75 % i forhold til Men da det er et indsatsområde som Social- og Sundhedsskolen Syd arbejder med i 2009 er det sandsynligt at nedbringelsen af frafaldet først vil slå igennem i På Grundforløbene 2007 faldt 20 elever fra ud af 125 optagne elever(~16 %) og på Grundforløb 2008 faldt 30 elever fra ud af 169 optagne elever(~ 17,8 %). På Grundforløbene 2009 vil der, blive gjort op hvor mange elever der procentvis er faldet fra i forhold til antal elever optaget på Grundforløbsholdene. Resultatet vil blive sammenlignet med frafaldet i Indsatsområde: Eleverne vil ses. Beskrivelse af problemstillingen: Baggrunden for at skolen har valgt at arbejde videre med dette indsatsområde på hovedforløbet Trin 1 og Trin 2, Skoleforløb 1 er dels, at det er i den periode at hovedparten af elevfrafaldet finder sted og dels, at der er behov for øget fokus på den enkelte elev også i denne periode. Evalueringen af initiativer påbegyndt i august 2008 viser fortsat behov for omstrukturering af kontaktlærer- og holdlærerfunktionen. Målgrupper: Social- og sundhedshjælper- og assistentelever med start i Initiativer/redskaber: 1. Omstrukturering af kontaktlærerordningen. Gennem indsatsområdet for 2008 er der sket en omstrukturering af kontaktlærerordningen, således at den nu er en funktion i skolen, som varetages af en mindre gruppe lærere. Der er etableret et kontaktlærerkorps, som er i fuld gang med at udvikle denne funktion. Der er udarbejdet opgavebeskrivelse for funktionen og kontaktlærerne har haft kontaktlærersamtaler i det nye regi siden efteråret Der skal fortsat arbejdes med: - at optimere kontaktlærertiden, således at der udover den obligatoriske kontaktlærertid bliver fokuseret på de elever, der har et større behov for vejledning, mens man lader de ressourcestærke elever nå målene med alm. lærerfaglig kontakt. - at organisere kontaktlærertiden i forhold til eleven, holdene og øvrige samarbejdsparter. - at professionalisere rollen som kontaktlærer. - at udvikle materialer til brug for kontaktlærere, elever og øvrige samarbejdsparter. - at funktionen løbende evalueres og videreudvikles mhp. implementering af nye tiltag. 2. Omstrukturering af holdlærerfunktionen. I indsatsområdet for 2008 er arbejdet med holdlærerfunktionen påbegyndt august

15 Der er udvalgt to holdlærere for hvert hold. Holdlæreren samarbejder med kontaktlæreren på lige fod med de øvrige lærere, omkring de ressourcesvage elever, der har behov for støtte. Holdlæreren skal tager hånd om trivslen i klassen, og det er kontaktlæreren der tager sig af de individuelt relaterede elevproblemer. Det er dog fortsat alle lærere der skal være opmærksomme og ansvarlige for den enkelte elevs faglige udvikling. Skolen ønsker at fortsætte udviklingsarbejdet med holdlærerfunktionen ved at: - organisere arbejde og samarbejde mellem holdlærer, det enkelte hold, lærere og kontaktlærere. - videreudvikle holdlærerfunktion og dens opgaver gennem løbende evaluering og implementering. Varighed: August 2008 August Effekten: Der udvikles et spørgeskema til elever og lærere mhp. vurdering af kontaktlærer- og holdlærerfunktionens betydning. Spørgeskemaet besvares efter 1. skoleforløb for hold påbegyndt uddannelserne medium 2009 og ved afslutning af uddannelserne. Resultat af første spørgeskemaundersøgelse danner baggrund for evaluering og tilpasning af funktionerne inden start af nye hold. For hvert af hovedforløbene vil det, inden eleverne kommer på deres 2. skoleforløb blive gjort op, hvor mange elever der procentvis er faldet fra i 1. skoleforløb. Tallene vil blive sammenlignet med tilsvarende hold året forinden. I 2008 har 19 social- og sundhedshjælperelever ud af 342 optagne elever afbrudt uddannelsen under deres 1. skoleforløb (~ 5,6 %) (opgjort ud fra hold, der er påbegyndt uddannelsen i uge 2, 20 og 35 i 2008). I 2008 har 7 social- og sundhedsassistentelever ud af 174 optagne elever afbrudt uddannelsen under deres 1. skoleforløb (~ 4,2 %)(opgjort ud fra hold, der er påbegyndt uddannelsen i uge 11, 32 og 43 i 2008). Under forudsætning af uændret tilgang til uddannelsen, herunder at eleverne i samme udstrækning som i år modtager voksen løn, og såfremt der er tilstrækkelige praktikpladser, må det forventes at frafaldsprocenten nedbringes samlet med 2 % generelt for årgangen. 3. Indsatsområde: Skole og praksis har et fælles ansvar for at nedbringe frafald. Beskrivelse af problemstilling: Med opbygning af Regioner og Kommunesammenlægningen, samtidig med at social- og sundhedsskolerne er blevet selvejende, er der kommet ændret opgavefordeling mellem skole og praksis. Kommuner og Region er fremadrettet de ansættende myndigheder. Rollefordelingen mellem skole og ansættende myndighed er ændret, men der er fortsat behov for at have et samarbejde om og med eleverne og dermed et fælles fokus på øget elevgennemførelse. Fra praktikvejledere og fra uddannelseskoordinatorerne i Kommuner og Region er der også fremkommet et ønske om at få udbygget dette samarbejde. Målgruppe: Social- og Sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2 i 1. praktikforløb, da det netop er i elevernes første praktik, de har svært ved at finde deres egne ben at stå på og derfor har brug for en ekstra indsats fra Skolens side både inden de kommer i praktikken, og når de er kommet derud. Redskaber/ initiativer: - At etablere et målrettet samarbejde med praktikken om øget elevgennemførelse med fokus på elever, i praktikforløb 1 i Social og sundhedshjælper og -assistent uddannelserne. 15

16 - At analysere de gode historier mhp. at udvikle fælles redskaber, der kan være med til at styrke elevsamarbejde og øge elevgennemførelse. Varighed: Marts 2009 Marts 2011 Effektmåling: Udbyttet af de valgte projekter evalueres gennem et spørgeskema til praktikansvarlig og praktikeleverne. For hvert af hovedforløbene vil det, når eleverne kommer på deres 2. skoleforløb blive gjort op, hvor mange elever der procentvis er faldet fra i 1. praktikforløb. Tallene vil blive sammenlignet med tilsvarende hold året forinden. Det vil foregå for året: og året I 2008 har 19 social- og sundhedshjælperelever afbrudt uddannelsen under deres 1. praktikforløb ud af 342 elever der påbegyndte uddannelsen(~ 5,5 %), (opgjort ud fra de hold, der er påbegyndt uddannelsen i uge 2, 20 og 35, 2008). I 2008 har 5 social- og sundhedsassistentelever afbrudt uddannelsen under deres 1. praktikforløb ud af 174 elever der påbegyndte uddannelsen(~2,9 %), (opgjort ud fra de hold, der er påbegyndt uddannelsen i uge 11, 32 og 43, 2008). Effekten: Under forudsætning af uændret tilgang til uddannelsen, herunder at eleverne i samme udstrækning som i år modtager voksenelevløn, og såfremt der er tilstrækkelige praktikpladser, må det forventes at frafaldsprocenten nedbringes samlet med 2 % for årgangene 2009 og Indsatsområde: Øget elevgennemførelse gennem en sundhedsfaglig profil. Indsatsområde 4 består af to projekter som vil blive beskrevet hver for sig i det følgende: Projekt A: En kortlægning af Skolens sundhedsfremmeinitiativer og - indsatser. Projekt B: Ansvar for egen sundhed. Projekt A: En kortlægning af skolens sundhedsfremmeinitiativer og - indsatser. Beskrivelse af problemstilling: Baggrunden for projektet er en grundlæggende tro på og viden om, at SOSU Syd er en skole med mange ildsjæle, kompetente sundhedsfaglige undervisere og gode tanker om sundhedsfremme. Det vurderes at de gode tiltag og den gode energi kan styrkes gennem et fælles fremadrettet fokus, øget koordinering samt implementering, så de ikke fremstår som fragmenterede tiltag. Da skolen udvikler sig i samspil med samfundet, er det relevant at skolen, også revurderer og udvikler den sundhedsfremmestrategiske indsats i dette perspektiv. Formål: At analysere skolens sundhedsfremmetiltag ud fra de eksisterende ressourcer. At analysere skolens sundhedsfremmetiltag i et samfundsmæssigt perspektiv. At udvikle skolens sundhedsfremmestrategi. Målgruppe: Elevgrupper fra Grundforløb og Social- og Sundhedsuddannelserne. 16

17 Social- og Sundhedsskolen Syds ledelse, administration, undervisere og øvrige personale. Initiativer/ redskaber: At kortlægge hvorledes sundhedsfremme, sundhed og fysisk aktivitet indgår i undervisningen og undervisningsmiljøet i teori og praksis på alle skolens uddannelsesniveauer gennem o Fokusgruppe interviews med undervisere og elever fra alle niveauer (Grundforløbs elever, Trin 1 og Trin 2 elever). o Spørgeskemaundersøgelse til hele skolens personale mhp. at afdække skolens syn på arbejdet med sundhedsfremme og de eksisterende tiltag. Kortlægningen tager udgangspunkt i skolens værdi- og arbejdsgrundlag og undervisningsplaner. Varighed: Foråret Afsluttes juni Effekt: At kortlægningen af nuværende sundhedsfremmeinitiativer og indsatser vil resultere i anbefalinger til en fremtidig sundhedsfremmestrategi på skolen. Sundhedsstrategien skal efterfølgende anvendes til arbejdet med projekt B: Ansvar for egen sundhed som Social- og Sundhedsskolen søger penge til. Projekt B: Ansvar for egen sundhed Beskrivelse af problemstilling: Social- og Sundhedsskolen Syd har et ønske om at arbejde videre med de anbefalinger og den sundhedsstrategi som projekt A resulterer i. Derudover vil vi på baggrund af undersøgelser der viser at trivsel og sundhed hænger sammen få afprøvet og udbredt værktøjer, der kan øge elevernes bevidsthed om sammenhængen mellem livsstil, trivsel og sundhed. Det går i tråd med målsætningen om at få flere til at uddanne sig, da bedre trivsel og sundhed kan være blandt de forhold, som får flere til af gennemføre deres uddannelse. Vi ved, at der i dag er en tendens til, at de unge (ca. en femtedel) er meget stillesiddende. Få unge spiser 600 gram frugt og grønt om dagen, og kun ca. 30 % af alle unge kender disse anbefalinger. Unge der går på en erhvervsuddannelse drikker mere end unge i andre uddannelser. 20 % af alle unge mellem år ryger dagligt. 9 % af drengene og 16 % af pigerne tilkendegiver, at de ofte eller meget ofte føler sig ensomme i hverdagen. (Kilde: Unges livsstil og dagligdag Aldersforskel i sundhedsvaner og trivsels (Kræftens bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen). Fysisk aktivitet medfører socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer. (Kilde: Fakta om fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen). Det er vigtigt at få afprøvet og udbredt værktøjer, der kan øge de unges bevidsthed om sammenhængen mellem livsstil, trivsel og sundhed. En sammenhæng som også har afgørende betydning for elevernes handlekompetencer og styrke til at gennemføre en uddannelse. Med den aktuelle viden der findes på området og en aktiv indsats i arbejdet med eleverne, vil vi undersøge, om vi ved at arbejde målrettet med elevernes sundhed og trivsel kan få flere elever til at gennemføre en uddannelse. 17

18 Formål: At Social- og Sundhedsskolen Syd gennem et målrettet arbejde med trivsel og sundhed kan opnå en øget elevgennemførelse. Mål: At iværksætte og afprøve koordinerede og målrettede sundhedsfremmeinitiativer med afsæt i skolens styringsgrundlag og kompetencemål i undervisningsplanen. At kvalificere den sundhedsfremmende del af undervisningen på Social- og sundhedshjælperuddannelsens skoleforløb ved målrettet at arbejde ud fra elevernes sundhedsmål. At tiltagene implementeres i den pædagogiske praksis. At evaluere projektet og efterfølgende implementere de påviste tiltag/resultater der styrker elevernes motivation for gennemførelse af uddannelsen. Målgruppe: Et Social- og sundhedshjælper hold (optag september 2009). Redskaber/ initiativer: Der arbejdes med forebyggelse og sundhedsfremme ud fra faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) og trivsel jævnfør videnskabelige undersøgelser, der viser at motion og trivsel hænger sammen 7. Der udarbejdes sundhedsprofiler for alle elever på det pågældende hold. Eleverne på det pågældende hold sætter sig langsigtede handlingsrettede og evaluerbare sundhedsmål ud fra deres sundhedsprofiler. Der delevalueres inden social- og sundhedseleverne afslutter deres 1. skoleforløb. Eleverne følges gennem uddannelsen i 2. og 3. skoleforløb. De positive erfaringer implementeres efterfølgende i uddannelserne 8. Varighed: Juni 2009 December Effekten: På baggrund af en tilfredshedsundersøgelse at måle elevens oplevelse af egen sundhed og trivsel. Der er en forventning om, at bl.a. fokus på de sundhedsfremmende faktorer KRAM vil medvirke til at eleverne oplever en øget trivsel, som forventes at kunne være medvirkende til en øget gennemførelse. 7 Fakta om fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen. Link:ttp:// 8 Der forventes at søge om yderligere midler i 2010 til implementering af resultaterne af sundhedstiltagene i

19 Ændring af vaner tager tid, men en øget trivsel kan forventes målbar når indsatsen er iværksat. Derfor vil målet være en samlet øget gennemførelse på 2 elever svarende til 0,5 % i 2009 som konsekvens af projektet i Social- og Sundhedshjælperuddannelsen. Til indsatsområde 4, projekt B søger Social- og Sundhedsskolen Syd midler til finansiering. Bilag 2. Bilagsfortegnelse: Bilag 1 Statistiske baggrundstal for Social- og sundhedsskolen Syd. Udtræk fra UNI - C s forløbsstatistik. Bilag 2 Budget, projekt B Ansvar for egen sundhed. 19

20 Statistiske baggrundsdata for Social- og Sundhedsskolen Syd Bilag 1 Definitioner: De anvendte data er trukket 9 fra UNI - C s forløbsstatistikker via EASY-A systemet 10. Frafaldstallene er opdelt efter: Afbrudt(mo) = med omvalg - d.v.s. at afbruddet har udmøntet sig i påbegyndelse af en anden uddannelse af samme (forløbs-)type, evt. den samme uddannelse igen, men i så fald med et hul på mere end 7 eller 18 mdr. for grundforløb hhv. hovedforløb. Afbrudt(uo) = uden omvalg - d.v.s. der er ikke registreret påbegyndelse af en anden uddannelse af samme type (EUD) indenfor 7 hhv. 18 mdr. fra ophør. EUD forløbsstatistik er en skoleperiodestatistik, der er gjort til en uddannelsesstatistik. Det betyder at praktikperioderne for Social- og Sundhedsuddannelserne er udeladt i opgørelsen, dvs. at skoleperioderne Grundforløb Ved uddannelsens start Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(uo) Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(mo) -17 år ,0 % år % år år SUM ,5 % sættes i fortløbende efter hinanden. Det betyder at frafald efter 6 mdr. er ensbetydende med frafald efter 6 måneders skoleperiode og ikke efter 6 måneders uddannelsestid. Aldersfordeling Frafald i alt antal Frafald % Ved uddannelsesstart og ved frafald efter 6 mdr Der er anvendt elevdata fra skolens 4 uddannelser med uddannelsesstart indenfor skoleåret 1. juli juni (udtræk Gfs0708_ og Hfs0708_ ) 20

21 Social og Sundheds Hjælper Ved uddannelsens start Frafald efter 6 mdr. Afbr(uo) Frafald efter 6 mdr. Afbr(mo) Frafald i antal Frafald % -17 år ,9 % år ,3 % år ,2 % 25+ år ,6 % SUM ,9 % Social og Sundheds- Assistent Ved uddannelsens Start Frafald efter 6 mdr. Afbr(uo) Frafald efter 6 mdr. Afbr(mo) Frafald i antal Frafald % år ,5 % år ,0 % 25+ år ,2 % SUM ,6 % Grundforløb Fordeling efter køn - ved uddannelsesstart og ved frafald efter 6 mdr. Ved start af uddannelsen Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(uo) Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(mo) Frafald i alt Antal Frafald % Kvinder ,9 % Mænd ,3 % SUM ,5 % Social og Sundheds Hjælper Ved start af uddannelsen Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(uo) Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(mo) Frafald i alt Antal Frafald % Kvinder ,1 % Mænd ,8 % SUM ,9 % Social og Sundheds- Assistent Ved start af uddannelsen Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(uo) Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(mo) Frafald i alt Antal Frafald % Kvinder ,6 % Mænd ,3 % 21

22 SUM ,6 % Fordeling efter herkomst Ved uddannelsesstart og ved frafald efter 6 mdr. Frafald efter Ved start af Grundforløb 6 mdr. uddannelsen Afbrudt(uo) Dansk herkomst Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(mo) Frafald i alt Antal Frafald % ,4 % Efterkommere Indvandrere ,1 % Uoplyst SUM ,5 % Social og Sundhedshjælper Dansk herkomst Ved start af uddannelsen Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(uo) Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(mo) Frafald i alt Antal Frafald % ,4 % Efterkommere Indvandrere ,6 % Uoplyst/ukendt ,7 % SUM ,9 % Social og Sundheds- Assistent Dansk herkomst Ved start af uddannelsen Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(uo) Frafald efter 6 mdr. Afbrudt(mo) Frafald i alt Antal Frafald % ,7 % Efterkommere ,0 % Indvandrere ,7 % 22

23 Uoplyst/ukendt SUM ,6 % Budget for projekt B Ansvar for egen sundhed Bilag 2 Inden projektstart: 210 timer Studietur til SOSU Århus. Etablering af og mødeaktivitet i projektgruppe: Udarbejdelse af undervisningsplan for det udvalgte social- og sundhedshjælperhold Forberedelse af og selve orienteringen om projekt til alle skolens ansatte Implementering af sundhedsstrategi Projekt: 130 timer Koordinering/tovholderfunktion Udarbejde sundhedsprofiler Opfølgende samtaler midtvejs Afsluttende samtaler Bearbejdning af resultater: 20 timer Fokusgruppe interview med undervisere på social- og sundhedshjælperholdet Udarbejdelse af skriftlig evaluering, indhentning af data og dokumentation I alt antal timer 360 timer Omregnet til kroner (360 timer a kr. 336,00) ,00 kr. Andre udgifter: 1.500,00 kr. Kørsel Forplejning, mødeaktivitet Administrationsomkostninger 23

24 Materiel: ,00 kr. Der tages udgangspunkt i MOSU.DK anbefalinger for udstyr. I alt ansøges om ,00 kr. 24