Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning"

Transkript

1 Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen i grundskolen og gymnasiet mere vedkommende og interessant for eleverne, ved at udvikle undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i konkrete virksomhedscases. Herved bliver undervisningen mere vedkommende for eleverne, fordi den tager udgangspunkt i konkrete anvendelser, som de kan relatere til enten deres egen dagligdag eller problemstillinger, der diskuteres i samfundsdebatten. Undervisningen bliver samtidig mere interessant, fordi eleverne arbejder med åbne problemstillinger og oplever, at de selv kan bidrage med nye løsninger og idéer. 1. Formålet med projekt CASE Anvendelsesorienteret undervisning integreret i naturfagsundervisningen Formålet med projekt CASE har været at gøre anvendelsesorienteret undervisning til en integreret del af naturfagsundervisningen på alle niveauer fra indskoling til gymnasium og i alle de naturvidenskabelige fag. Dette mål er søgt nået på tre forskellige niveauer: Ny tænkning omkring naturfagsundervisning På det overordnede plan har vi ønsket at bryde den traditionelle, akademiske tradition i naturfagsundervisningen, hvor tilegnelse af teori har været i centrum, og hvor eleverne sjældent har arbejdet med fagenes anvendelse i fx produktudvikling. Anvendelsesorienterede eksempler har ofte været fra forskningsverdenen, hvilket har bidraget til et meget snævert billede af de mulige karriereveje med en naturvidenskabelig uddannelse. Formålet har derfor været at gøre lærerne bevidste om og i stand til også at inddrage naturfagenes mangeartede anvendelser i virksomheders produktudvikling og produktion i deres undervisning. Udvikle model for anvendelsesorienteret undervisning Formålet har også været at udvikle en model for, hvordan konkrete problemstillinger fra virksomheder kan omsættes til undervisning, der er tilpasset elevernes faglige niveau og fagenes faglige mål. Modellen skal desuden sikre, at undervisningsforløbene indeholder de elementer, der medvirker til at øge elevernes motivation; at forløbet tager udgangspunkt i en vedkommende problemstilling, at eleverne arbejder problemorienteret med åbne opgaver, og at eleverne er producerende, dvs. at de enten fremstiller et produkt eller formulerer en løsning på et problem. Modellen skal også sikre, at eleverne oplever en høj grad af autenticitet i forløbet både i form af arbejdsformer, problemstillinger, fysisk udstyr og mødet med rollemodeller. 1

2 Konkrete bud på anvendelsesorienterede undervisningsforløb På det konkrete plan har projektets formål været at udvikle 30 bud på anvendelsesorienterede undervisningsforløb, som dækker alle trin fra indskoling til gymnasium. Forløbene skal være en ressource for lærerne, som gør det nemmere at gennemføre anvendelsesorienteret undervisning, og som samtidig fungerer som gode eksempler på, hvordan anvendelsesorienteret undervisning kan tilrettelægges. Formålet har været at udvikle to forskellige typer forløb; én type forløb med tilhørende opstillinger og aktiviteter i Naturvidenskabernes Hus, og én type forløb med et webbaseret, virtuelt undervisningsrum og tilhørende materialekasser, som kan lånes eller købes af skolerne. 2. Resultater 30 anvendelsesorienterede undervisningsforløb I projektet er der udviklet 30 anvendelsesorienterede undervisningsforløb til indskoling, mellemtrin, overbygning og gymnasium, herunder både stx og htx. Forløbene til mellemtrin, overbygning og gymnasium tager udgangspunkt i konkrete virksomhedscases, som fx forløbet Ungdomsbrødet, hvor ingrediensvirksomheden DuPont giver eleverne den udfordring, at de skal udvikle en opskrift på et brød, som både har en høj sundhedsværdi og appellerer til unge. Et andet eksempel er forløbet Rent vand til Karago, hvor eleverne arbejder med, hvordan Grundfos LifeLink-teknologi kan anvendes til at skaffe rent vand til den kenyanske landsby Karago. Indskolingsforløbene er anvendelsesorienterede, men ikke med udgangspunkt i konkrete virksomheder, som fx forløbet omkring broer, hvor eleverne lærer om forskellige typer af broer og konkurrerer om selv at konstruere broer. Forløbene dækker bredt anvendelse af naturfagene inden for fødevareproduktion og ingredienser, miljøovervågning, energiteknologier og rumfart. Elever fra overbygningen på Bjerregrav skoleundersøger deres mini-økosfære, hvor de under kontrollerede forhold kan undersøge effekten af tilførsel af næringsstoffer og organisk forurening. Resultaterne af undersøgelserne skal eleverne bruge til at komme med forslag til, hvordan en forurenet sø i lokalområdet kan renses. 2

3 Mellemtrinselever fra Randers Realskole undersøger effekten af kulde og varme på indmaden i en Danfoss-termostat. I forløbet Sparetips arbejder eleverne hen mod at komme med forlag til, hvordan de kan spare på energien derhjemme eller på skolen. En gymnasieelev fra Risskov Gymnasium er koncentreret om at holde pumpen, som hun sammen med en klassekammerat er ved at samle under aktivitetsdagen i Naturvidenskabernes Hus. I forløbet Vandkraft til Dødehavet arbejder eleverne med, hvordan man på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde kan undgå udtørring af Dødehavet og samtidig afhjælpe den ekstreme vandmangel i Jordan. I alle forløb er der lagt stor vægt på, at eleverne oplever en høj grad af autenticitet, både i form af selve problemstillingen, arbejdsformen og udstyr og mødet med virksomheden. Problemstillingerne i forløbene er hentet fra virksomhederne og har i sagens natur en høj autenticitet. Derudover arbejder eleverne i de fleste forløb selv som virksomhedsmedarbejdere og imiterer de produktions- eller udviklingsprocesser, der finder sted i virksomheden. Til alle forløb er knyttet enten en aktivitetsdag i Naturvidenskabernes Hus eller en materialekasse, som skolen kan bestille. Via materialekassen eller aktivitetsdagen får eleverne mulighed for at arbejde med autentisk udstyr, fx pumper, termostater eller fødevareingredienser, som ikke normalt er tilgængeligt på skolen. Endelig møder eleverne i forløbet virksomhedens medarbejdere gennem film, hvor medarbejderen også præsenterer virksomheden. Herved får eleverne langt hen af vejen næsten samme indblik i virksomheden, som kan fås i et egentligt virksomhedsbesøg. 3

4 Webplatform caseweb.dk Der er udviklet en webplatform caseweb.dk hvor alle undervisningsmaterialerne til de 30 forløb er gjort gratis tilgængelige for skolerne. Undervisningsmaterialerne består af diverse lærer- og elevvejledninger suppleret med film fra virksomhederne, hvor eleverne får indblik i virksomhedens produktion eller opgaver og møder virksomhedens medarbejdere og får indblik i deres dagligdag. På caseweb er der desuden mulighed for, at eleverne fører logbog over deres arbejde, og de kan dokumentere deres endelige produkt i tekst, film og billeder og lægge det op, hvor det kan deles med andre klasser, der gennemfører samme forløb og med virksomheden. Virksomhederne får herved adgang til de idéer og løsninger, eleverne er kommet frem til, og har mulighed for at give eleverne en tilbagemelding på deres produkt. På den måde kan eleverne bidrage til virksomhedernes innovationsprocesser. Model for distribution af materialekasser I de forløb, som foregår udelukkende på skolen, er den fysiske materialekasse central, da det er gennem denne, at eleverne får hands-on -erfaringer med virksomhedens teknologi. I projektet er der indgået samarbejdsaftaler med Center for Undervisningsmidler, CFU, og Frederiksen A/S om distribution af materialekasserne. Center for Undervisningsmidler har et velfungerende distributionsnetværk, hvor de kan levere udlånskasser til skolerne. Dette gør det muligt at distribuere materialer, der er for dyre til at skolerne selv kan anskaffe dem. Frederiksen A/S har stor erfaring med salg af udstyr til naturfagsundervisningen, og i deres webshop er der oprettet særlige materialepakker knyttet til CASE-forløbene. Det gør det enkelt og hurtigt for lærerne at finde frem til præcis de materialer, der skal anskaffes til forløbet. Etablering af ambassadørnetværk Undervisningsforløbene er udviklet i samarbejde med en stor gruppe skoler og lærere, som i projektets første fase meldte sig som ambassadørskoler for projektet. Over 70 lærere har medvirket i udviklingen af undervisningsforløbene og har testet forløbene med deres egne elever og virker fortsat som ambassadører for projektet. Lærere til workshop på ingrediensvirksomheden DuPont. Der udvikles idéer til emner og aktiviteter til undervisningsforløb. 4

5 På Big Bang naturfagskonferencen i 2012 blev der hvervet testskoler til afprøvning af forløbene i efteråret 2012, og her meldte lærere fra 40 skoler sig som testskoler, som testede CASE-forløbene med over 2000 elever. Bæredygtig drift Alle materialekasseforløbene vil kunne køre i det virtuelle undervisningsrum på caseweb og med distribution af materialekasser gennem CFU og Frederiksen, og der vil således ikke være nogen praktisk begrænsning for, hvor mange klasser, der kan gennemføre forløbene, og heller ingen driftsomkostninger for Naturvidenskabernes Hus. For de forløb, hvor der er knyttet en aktivitetsdag i Naturvidenskabernes Hus, vil forløbene indgå som et helt centralt element i de aktiviteter til tilbydes til besøgende skoler. CASE forløbene forventes således at kunne øge antallet af besøgende i Naturvidenskabernes Hus. Evaluering I samarbejde med Center for Science Education ved Aarhus Universitet er der udviklet og gennemført en evaluering af, hvorvidt CASE-forløbene bidrager til at øge elevernes interesse for naturfag og giver dem indblik i fagenes praktiske anvendelser i virksomheder. Tillige er der gennemført fokusgruppeinterviews med udvalgte elever, og disse har været en vigtig ressource i tilretningen af forløbene. Evalueringerne viste, at inddragelsen af virksomheder bidrager til at gøre stoffet mere virkelighedsnært for eleverne, og især er virksomhedsfilmene motiverende for elevernes arbejde med forløbet. Samtidig svarede næsten 90 % af lærerne positivt på, at de ønsker at bruge et CASE-forløb igen. Udbredelse Over 100 lærere har været involveret i både udvikling og test af CASE-forløbene, og disse lærere er vigtige ambassadører for CASE-projektet og medvirker til udbredelse af forløbene i hele landet. Derudover er forløbene blevet markedsført til en række konferencer og messer, herunder Big Bang-naturfagskonferencen, skoleledernes årsmøde, Forskningens Døgn m.fl. CASE-forløbene markedsføres også gennem det Nationale Center for undervisning i Natur, Teknik og Sundhed samt fagbladende for folkeskolen og gymnasierne. CASE-aktiviterne blev også bredt omtalt i de regionale medier, da Undervisningsminister Christine Antorini besøgte Naturvidenskabernes Hus og blev præsenteret for udvalgte CASE-forløb. Undervisningsminister Christine Antorini udtrykte stor begejstring, da hun under sit besøg i Naturvidenskabernes Hus i januar 2013 bl.a. oplevede elever, der arbejdede med Danfoss-forløbet Sparetips. 5

6 3. Fremadrettet perspektiv CASE-projektet har spillet en vigtig rolle i forhold til at etablere Naturvidenskabernes Hus som et nationalt center for anvendelsesorienteret undervisnings med udgangspunkt i virksomhedscases, og erfaringerne fra projektet er essentielle i forhold til vores videre arbejde med at fremme anvendelsesorienteret undervisning og skole-virksomhedssamarbejde og øge interessen for naturfag og teknik blandt børn og unge. Det betydelige antal af CASE-forløb giver en solid basis for udbredelse af anvendelsesorienteret undervisning i praksis. CASE-forløbene er en central del af tilbuddene fra Naturvidenskabernes Hus og har bidraget til at sikre et bredt udbud af undervisningsforløb og aktivitetsdage med anvendelsesorienterede cases til grundskoler og gymnasier. Vi forventer, at de 8 forløb, der inkluderer en aktivitetsdag i Naturvidenskabernes Hus, vil kunne bruges af op mod elever årligt. De resterende 22 forløb er der ikke nogen øvre grænse for, hvor mange klasser kan gennemføre, da der ikke er begrænsning på antallet af materialekasser, og da forløbene foregår virtuelt på caseweb uden involvering af Naturvidenskabernes Hus. Hvis hvert forløb årligt gennemføres af i gennemsnit 50 klasser, vil årligt elever gennemføre et CASE-forløb. Vi vil fortsætte med at evaluere forløbene med henblik på at hente viden omkring, hvad der virker i forhold til at øge elevernes interesse for naturfag og teknik, og hvordan fagenes anvendelse i virksomheder bedst inddrages i undervisningen. Center for Science Education vil fortsat behandle de indsamlede data ud fra et forskningsmæssigt perspektiv og herved genere viden, som også vil være en ressource for fremtidige projekter i Naturvidenskabernes Hus. 6

Naturvidenskabernes Hus

Naturvidenskabernes Hus Naturvidenskabernes Hus Virksomhedssamarbejde som inspiration til Undervisning i Bæredygtig Udvikling 17. januar 2013 Nanna Seidelin Direktør Disposition Naturvidenskabernes Hus Globale udfordringer Hvad

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Kursuskatalog efteråret 2010

Kursuskatalog efteråret 2010 P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544 Indstilling: Indstilles til tilskud Indstilles med forbehold Indstilles til afslag X Projektdata: Ansøgers navn Roskilde Tekniske Skole Projektets navn

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

CO-CREATION VIRKSOMHEDER

CO-CREATION VIRKSOMHEDER CO-CREATION HTX VIRKSOMHEDER om pigevenlige uddannelsesopgaver Oktober 2013 Co-creation Co-creation er en særlig tilgang til at skabe innovation*. Co-creation handler om aktivt at inddrage brugere og interessenter

Læs mere

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning

Læs mere

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Teknologi. Udvikling af nyt grundfag til erhvervsuddannelserne. Endelig rapport. Projektnummer:

Teknologi. Udvikling af nyt grundfag til erhvervsuddannelserne. Endelig rapport. Projektnummer: Udvikling af nyt grundfag til erhvervsuddannelserne Teknologi Endelig rapport Projektnummer: 125269 Projektansvarlig: Tradium (Randers Tekniske Skole) Kontaktperson: Lisbeth Randlev Johnsen Tradium, september

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. ASA : Applied Science Academy. Et delprojekt i det skandinaviske udviklingsprojekt SMIL(E) under KASK programmet

Ansøgning. Vedrørende. ASA : Applied Science Academy. Et delprojekt i det skandinaviske udviklingsprojekt SMIL(E) under KASK programmet Ansøgning Vedrørende ASA : Applied Science Academy Et delprojekt i det skandinaviske udviklingsprojekt SMIL(E) under KASK programmet 01. januar 2011 31. december 2013 Ansøger Ansøger: Silkeborg Tekniske

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer Basis hold, (12072) NATURFAG PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer Basis hold, (12072) NATURFAG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Basis hold, (12072) NATURFAG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011 til en del

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Projektkatalog for SMIL(E) projekter KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Udvikling af undervisning i samarbejde med lokale lærere

Udvikling af undervisning i samarbejde med lokale lærere Udvikling af undervisning i samarbejde med lokale lærere Vestforbrændings erfaringer fra udviklingsprojekter i bl.a. Gribskov og Gentofte kommuner Flemming Sjølin Bauer, Vestforbrænding 18-03-2013 1 En

Læs mere

Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling

Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland

Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland KMD Education DIAS 1 Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland Bring digitaliseringen i spil i forberedelsen, i undervisningen og i læringen og giv skole- og forvaltningsledelsen et solidt udgangspunkt

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Gymnasieelever ud i virkeligheden

Gymnasieelever ud i virkeligheden Gymnasieelever ud i virkeligheden Oplæg på konference for innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen onsdag d. 1.okt. 2014 v. Lise Hansen, Egaa Gymnasium Hvorfor center for

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland OM ANSØGER Navn på organisation eller virksomhed Boligselskabet Sjælland Ansøgers adresse * Sjællandsvænget 1 Postnummer og by * 4000 Roskilde Navn på ansvarlig kontaktperson * Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution HRS Hotel og restaurantskolen, HTX Gasto-science Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog De første godt 2½ år Formål: Sikre kvalificeret arbejdskraft inden for offshore energibranchen i fremtiden.

Læs mere

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Den nye folkeskolereform

Den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270 Indstilling: Indstilles til tilskud x Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia Projektets navn Innovation, iværksætteri

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere