Virksomhedsrapport. Sundhed og Bæredygtig Udvikling ultimo 2012 Aktivitetsstatus

Transkript

1 Virksomhedsrapport Sundhed og Bæredygtig Udvikling ultimo 2012 Aktivitetsstatus

2 Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet er ved årsskiftet 2012 ændret således, at det nu er rent aktivitetsbestemt, hvilket har medført, at kommunerne betaler en større andel af udgifterne pr. ydelse i sundhedsvæsenet. Det er derfor ikke relevant at sammenholde forbruget med tidligere års forbrug. I den nedenstående tabel og graf er der i stedet angivet en budgetprognose for 2012, hvor de seneste to års forbrugsmønster på aktivitetsbestemt medfinansiering er anvendt til månedsfordeling af budgettet for Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 sammenlignet med budget prognose for 2012* (i 1000 kr.) Forbrug 2012 Budget 2012 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året Forbrug 2012 Budget 2012 *Budget 2012 er en prognose udregnet efter forbrugsandelen per måned ud af årsresultatet for 2010 og 2011, samt korrigeret budget 2012 Note: De samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, stemmer ikke overens med de afregnede udgifter i regnskab 2012, da regnskab angiver hvor meget er der afregnet i 2012, mens ovenstående angiver forbruget i 2012, hvoraf dele først afregnes i 2013 (efterreguleringer). Kilde: E-sundhed, niveau 1, opdateret Den aktivitetsbestemte medfinansiering ligger som det ses i ovenstående tabel og graf under budget 2012 i store dele af året, hvilket nedbringer kommunens udgifter til området. Aalborg Kommunes andel af de samlede kommunale medfinansieringsudgifter blev således reduceret fra 3,13% i 2011 til 3,09 % i 2012, svarende til ca. 8 mio. kr.. I nedenstående tabeller er der redegjort for udviklingen på de udgiftsområder, som fylder særlig meget i budgettet på den aktivitetsbestemte medfinansiering det somatiske sygehusområde og sygesikringsområdet. 1

3 Antal udskrivninger og ambulante besøg på det somatiske sygehusområde Antal sygehus Antal besøg Antal sygehus Antal besøg Antal sygehus Antal besøg Region udskr. eller ydelser udskr. eller ydelser udskr. eller ydelser Total Ikke Oplyst Region Nordjylland Sygehus Thy - Mors Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Ortopædkirurgi Nordjylland Anæstesisektor Nordjylland Privat i Region Nordjylland Andre regioner i alt Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Kilde: E-sundhed, niveau 3, opdateret Som det fremgår af ovenstående har mønsteret i de seneste år været at der i Region Nordjylland nedlægges sengepladser således, at aktiviteten omlægges fra stationær til ambulante ydelser, hvilket er i overensstemmelse med mønsteret i resten af landet. I 2012 faldt antallet af sygehusudskrivelser således med 2 %, mens antallet af ambulante besøg eller ydelser steg med 4 % i forhold til Antallet af udskrivelser fra sygehuse i andre regioner end Region Nordjylland er i 2012 faldet markant i forhold til de foregående år, hvilket hænger sammen med en bevidst strategi om at holde nordjyske patienter indenfor regionen, bl.a. gennem øget kapacitet på CT-skanninger. Som det ses af oversigten, er der i 2012 ingen aktiviteter fra Ortopædkirurgi og Anæstesisektor Nordjylland, hvilket skyldes strukturændringer i region Nordjylland. Medfinansiering (i 2012 priser) og ydelser på sygesikringsområdet Antal ydelser KMF Antal ydelser KMF Antal ydelser KMF Samlet Almen Læge Fodterapi Fysioterapi Kiropraktor Psykolog Speciallæge Anæsthesiologi (Narkose/smertebeh.) Dermato-Venerolog (hud/kønssygdom) Reumatologi (Bindevævs-/ gigtsygdom) Gynækologi/obstet (Kvindesygd. i kønsorgan) Intern Medicin (ikke-kirurgisk diagnose/behandling) Kirurgi Neuromedicin (lidelser i nervesystemet) Øjenlægehjælp Ortopædisk Kirurg (lidelser i bevægeapparat) Ørelægehjælp Psykiatri Pædiatri (børnesygdomme) Børnepsykiatri Resterende specialer Tandlæge Kilde: E-sundhed, niveau 3, opdateret På sygesikringsområdet medfinansierer kommunen 10% af honoraret med undtagelse af speciallægeområdet, hvor kommunen medfinansierer 34% af honoraret, dog maks kr. pr. ydelser i Det er almen læge-, speciallæge- og tandlæge-området, der tegner sig for størstedelen af aktiviteten på sygesikringsområdet. Stigningen i udgifterne til speciallægeområdet kan direkte henføres til nye medfinansieringstakster fra

4 Finansieringsområdet Udviklingen i udgifter og sengedage for færdigbehandlede patienter, i 2012-priser Udgifter Sengedage Udgifter Sengedage Udgifter Sengedage Somatik Psykiatri Hospice Kilde: E-sundhed, niveau 2, opdateret Færdigbehandlede patienter og udgifter til hospice finansieres af Ældre- og Handicapforvaltningen. På færdigbehandlingsområdet blev der i 2012 afregnet kr. pr. sengedag, når patienten er færdigbehandlet og venter på et passende tilbud eller en tilrettet bolig i kommunen. Samlet set er udgifterne til færdigbehandlede m.v. større i 2012 end i 2011, men ligger ca. på niveau med Antallet af sengedage for færdigbehandlede somatiske patienter er dog steget gennem de seneste år. Sundhedspolitikkens mål for genindlæggelser Der er i sundhedspolitikken formuleret 2 mål om, at nedbringe antallet af genindlæggelser. Andel af genindlæggelser af børn i aldersgruppen 0-1 år må ikke overstige 2010 niveauet. Andelen af genindlæggelser af borgere på 65 år og derover (65+) må ikke overstige 2011 niveauet. Antal genindlæggelser for borgere på 65 år og derover 65+, under 1 år og alle borgere år Total alle borgere Antal genindlæggelser Antal indlæggelser i alt Antal genindlæggelser pr 100 indlæggelser 7,0 7,6 7,1 7,0 8,4 8,5 5,5 6,0 6,1 Kilde: E-sundhed, niveau 2, opdateret Ovenstående tabel viser niveauet og udviklingen i antal genindlæggelser og indlæggelser. Antallet af genindlæggelser for borgere på 65 år og derover (+65) er lavere lavere end i 2011, hvilket også afspejler sig i antallet af genindlæggelser pr. 100 indlæggelser. For børn under 1 år er niveauet af såvel indlæggelser som genindlæggelser højere end i 2010 og Ser man samlet på genindlæggelser så udgør genindlæggelserne i 2012 en større andel af alle indlæggelser end i 2011, hvilket hænger sammen med at borgere under 65 år genindlægges oftere end i

5 Indlæggelser og ambulant kontakt for 0-1 årige, 2011-november Nov Beregnet Antal Kommunal kommunal Kommunal Antal medfinansiering medfinansiering medfinansiering ved 2012-takster Indlæggelser Ambulant kontakt Udgifter i alt Kilde: E-sundhed, KØS, opdateret I budget 2012 blev der indskrevet en besparelse på 2 mio. kr. i medfinansiering som følge af øget finansiering til sundhedsplejen under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Det var forventningen at besparelsen skulle ske på medfinansieringsudgifter til børn under 1 år, som følge af færre indlæggelser og færre ambulante kontakter. Ovenstående tabel viser status for 11 måneder i 2012 idet data for december endnu ikke er tilgængelig. Fremskrives niveauet for udgifterne i november 2012 til hele året 2012, så ligger udgifterne ca. 0,6 mio. kr. højere end de beregnede udgifter i 2011 (2012-takster). Dermed kan den forventede besparelse ikke konstateres, da antallet af fødsler i 2012 ikke afviger væsentligt fra

6 Genoptræning og vederlagsfri fysioterapi Genoptræningsplaner Genoptræningsplaner laves for alle borgere der har behov for genoptræning. Der laves tre typer genoptræningsplaner: Almen, som gennemføres kommunalt, Specialiseret, som gennemføres på sygehuset og egen genoptræning som foregår i eget hjem uden supervision af terapeut eller læge. Grundet fejlkilder i registreringen af genoptræningsplaner i KMD CARE anvendes Statens Serum Instituts data for antallet af genoptræningsplaner indtil dataregistrering i CARE er af tilfredsstillende kvalitet. Det betyder, at der ikke er præcis overensstemmelse mellem tidligere års opgørelser af antallet af genoptræningsplaner og nedenstående tabel. Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner Almen Specialiseret Egen Samlet Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal I alt % % 180 6% 2948 I alt % % 166 6% 2945 I alt % % 112 4% kvartal kvartal kvartal kvartal I alt % % 88 2% kvartal kvartal kvartal kvartal I alt % % 91 2% kvartal kvartal kvartal kvartal I alt % % 109 2% 4819 Kilde: Landspatientregisteret, SSI, februar 2013 Ovenstående tabel over udviklingen i antallet af genoptræningsplaner viser at det der er lavet 311 flere genoptræningsplaner i 2012 end i 2011 og tidligere år, hvilket er en stigning på 6 %. Derudover er der en større andel af specialiserede genoptræningsplaner, hvilket er modsat den tendens der har været de seneste år. Målsætningen om at 80 % af genoptræningsplanerne skal være almene er således ikke kommet nærmere opfyldelse i

7 Specialiseret genoptræning Aktivitet og udgifter til specialiseret genoptræning på sygehus i 2012-priser Kilde: E-sundhed, Kommunale individdata, opdateret Antal modtagere Antal kontakter Udgifter faste priser (2012) Pris pr. kontakt Antal kontakter pr. modtager 6,9 6,8 7,0 Udgifter pr. modtager Antallet af borgere der modtager specialiseret genoptræning i 2012 er højere end i 2011, ligesom at udgifterne er på et højere niveau end i Det betyder at der i faste priser er et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr., hvilket skyldes at der er kommet flere modtagere og at udgifterne pr. modtager er steget. Udviklingen fra 2010 til 2011 kunne tilskrives en ændret registreringspraksis hos Region Nordjylland. Samme årsag kan ikke tilskrives det stigende antal modtagere og de stigende omkostninger i Vederlagsfri Fysioterapi Den kommunale vederlagsfri fysioterapi varetages af Fysioterapien Hammer Bakker. Tilbuddet optager ikke længere nye deltagere, men da hovedparten af deltagerne modtager ydelsen kontinuerligt over en årrække, fortsætter tilbuddet stort set uændret i omfang og udgifter. Det vil sige at udgifterne beløber sig i 2012 til 1,0 mio. kr. for 38 deltagere - ved udgangen af året. Udgifter til vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren i 2012-priser jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: E-sundhed, Kommunale individdata, opdateret Ovenstående figur viser at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i praksis sektoren i 2012 er stigende, set i forhold til Det er samme tendens som kunne ses i 2011 og som også gør sig gældende hos mange andre nordjyske kommuner, så vel som på landsplan. 6

8 Aktivitet og udgifter til vederlagsfri fysioterapi i praksissektor, Antal modtagere af vederlagsfri fys Antal ydelser Udgifter faste priser (2012) Gns. antal ydelser pr. modtager 83,5 84,1 81,2 Gns. udgifter pr. modtager Gns. udgifter pr. ydelse Kilde: E-sundhed, Kommunale individdata, opdateret Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er i faste priser steget med ca. 1,1 mio. kr. fra 2011 til Årsagen til at der er stigende udgifter til den vederlagsfri fysioterapi skyldes alene at lægerne henviser flere til tilbuddet. Der er således 148 flere modtagere af tilbuddet 2012 end der var i Udgifter pr. ydelse er konstant fra 2010 til 2012 mens udgifter pr. modtager og ydelser pr. modtager er svagt faldende. Dermed modvirkes udgiftsstigningen således svagt af, at de praktiserende fysioterapeuter leverer færre ydelser til de henviste end i

9 Sundhedscenter Aalborg Patientrettet forebyggelse Aktivitet på patientrettet forebyggelse på Sundhedscenter Aalborg Antal henviste Antal henviste der takker ja til rehabilitering Antal gennemførte Antal henviste Antal henviste, der takker ja til rehabilitering Antal gennemførte KOL Hjerte Kræft * Diabetes Muskelskelet lidelser Total * Da kræftrehabiliteringen har løbende optag, er det antallet af afsluttede det givne år, der er opgivet og ikke antal gennemførte. Tallene i antal henviste der takker ja til rehabilitering og antal gennemførte kan ikke sammenlignes direkte mellem årene, da forløbene varer fra 9 til 12 uger og opefter, hvilket betyder at en del af de gennemførte forløb vedrører patienter, der er henvist i det foregående år. Kræftholdene har løbende optag og har yderligere ikke et fast tidsinterval, hvor borgerne må deltage. Dette skyldes, at borgerne ofte er under behandling, mens de deltager i rehabiliteringsforløbet og derfor er fraværende i kortere eller længere perioder grundet bivirkninger ved behandlingen. Rehabilitering for patienter med muskelskelet lidelser foregår ikke på Sundhedscenter Aalborg, som de andre rehabiliteringsforløb. I stedet foretages denne rehabilitering af Genoptræning Aalborg eller Arkadens Fysioterapi. Kliniske målinger i den patientrettede forebyggelse Under alle rehabiliterings forløb i den patientrettede forebyggelse foretages der kliniske målinger ved rehabiliteringens opstart, afslutning og ved senere opfølgning. I de nedenstående tabeller er der opgjort gennemsnit på de kliniske målinger for borgere der har fået foretaget måling ved opstart og afslutning af rehabiliteringen, samt hvor mange af denne gruppe der forbedrer deres måling gennem forløbet. 8

10 Kliniske målinger for rehabilitering af type-2-diabetes i 2012* Gennemsnit Gennemsnit før efter rehabilitering rehabilitering Procentandel / antal med forbedret mål Antal borgere med to målinger BMI 31,2 30,3 77% / Taljemål 112 cm 108 cm 89% / Kondital 22,6 25,0 95% / Vægt 91,2 kg 88,3 kg 82% / Kilde: Sundhedsmodul i Care, udtrukket * Tabellen angiver alene borgere der har to målinger og som har fået foretaget mindst én måling Størsteparten af deltagerne i rehabilitering af type-2-diabetes, som har to målinger, har forbedret sig på de kliniske mål, således at de opnår en forbedret fysik (lavere BMI og taljemål og højere kondital). 82% af deltagerne har i løbet af tilbuddet reduceret deres vægt, hvilket svare til et samlet vægttab for gruppen på over 600 kilo. Kliniske målinger for hjerte-rehabilitering i 2012* Gennemsnit Gennemsnit efter før rehabilitering rehabilitering Procentandel / antal med forbedret mål Antal borgere med to målinger BMI 28,0 27,8 61% / Taljemål 96,7 cm 94,8 cm 69% / Kondital 24,2 26,2 89% / Vægt 82,6 81,8 kg 62% / Gangtest 327 m 367 m 80% / Kilde: Sundhedsmodul i Care, udtrukket * Tabellen angiver alene borgere der har to målinger og som har fået foretaget mindst én måling 2012 Deltagerne i hjerterehabilitering forbedrer ligesom deltagerne i type-2-diabetes-rehabilitering også deres fysik, idet mellem 61% og 89% opnår forbedring på BMI, taljemål, kondital, vægt og gangtest. Deltagerne i hjerte rehabilitering har tilsammen tabt ca. 100 kilo i løbet af deltagelsen i tilbuddet. Kliniske målinger for KOL-rehabilitering i 2012* Gennemsnit før rehabilitering Gennemsnit efter rehabilitering Procentandel / antal med forbedret mål Antal borgere med to målinger Shuttle walk 3,0 5,0 85% / Kilde: Sundhedsmodul i Care, udtrukket * Tabellen angiver alene borgere der har to målinger og som har fået foretaget mindst én måling 2012 Deltagerne i KOL-rehabilitering, kan pga. sygdommens karakter ikke meningsfuldt opgøres på de ovenstående mål for fysisk helbred. Deltagernes fysiske tilstand måles med en shuttle walk test, som er en gangtest, der angiver den fysiske formåen. På shuttle walk testen forbedrer 85% af deltagerne med to målinger sig, hvilket er betragteligt set i forhold til at sygdommen er progressiv. Analyse af SF-36 ( ) Som en del af de patientrettede rehabiliteringstilbud udfylder deltagerne et spørgeskema kaldet SF-36 før rehabiliteringens start, ved afslutningen af rehabilitering, samt 12 måneder efter rehabiliteringens afslutning. Skemaet er udviklet af et internationalt lægekonsortium og indeholder 36 spørgsmål, der tilsammen måler 8 forskellige indikatorer på en persons helbred og fysiske funktionsevne. Behandlingen af SF-36 foregår således, at hver person tildeles en samlet talværdi på en skala fra på baggrund af de afgivne svar, efter princippet om, at jo højere værdi, desto bedre helbred eller funktionsevne. Nedenstående resultater er således fremkommet på baggrund af deltagernes 9

11 egen vurdering af deres fysiske og psykiske helbred samt fysiske funktionsevne, baseret på en række konkrete aktiviteter i hverdagslivet. Udvalgte resultater for SF-36 fordelt på diagnoser For en stor del af de borgere, der modtager rehabiliteringstilbud på Sundhedscenter Aalborg, opnås der en væsentlig forbedring af deres fysiske og psykiske helbred samt funktionsevne. Samlet set er det mellem 45 % og 87 % af alle deltagerne, der oplever forbedringer i forhold til de enkelte elementer af deres fysiske og psykiske helbred eller funktionsevne. For deltagerne med kræft er det mest bemærkelsesværdige resultat den gennemsnitlige udvikling i fysiske begrænsninger fra før til efter rehabilitering, idet der her er sket en gennemsnitlig forbedring på 124 %. Samtidig er det 87,5 % af deltagerne, der oplever en forbedring af deres energi-niveau. For deltagerne med hjerte/kar-sygdom er det bedste resultat også i forhold til deres energi-niveau, idet to tredjedele af deltagerne oplever forbedringer. 10

12 Med hensyn til deltagerne med type 2 diabetes er det værd at fremhæve, at den positive udvikling, som deltagerne opnår gennem rehabiliteringen, fortsætter efter endt forløb på sundhedscenteret. Der er således tale om, at der er en langtidseffekt af rehabiliteringen. Samtidig gælder det også for deltagerne i diabetesrehabilitering, at mere end halvdelen oplever forbedringer på deres selvvurderede helbred og fysisk funktion, mens hele 64 % oplever et forbedret energiniveau. Tilsvarende resultater ses i forhold til deltagerne på rehabiliteringsforløbet med KOL, som også opnår væsentlige langtidseffekter af rehabiliteringen på de fleste indikatorer. Endelig er det igen mere end halvdelen af deltagerne på KOL-rehabiliteringen, der oplever forbedringer på henholdsvis fysisk funktion, psykisk velbefindende og selvvurderet helbred, samtidig med at to tredjedele af deltagerne oplever at have mere energi i hverdagen. Samlet set viser resultaterne, at deltagerne i høj grad oplever både fysiske og psykiske forbedringer efter et rehabiliteringsforløb, hvilket resulterer i et bedre selvvurderet helbred for de fleste af deltagerne på alle rehabiliteringstilbuddene. 11

13 Borgerrettet forebyggelse Aktivitet på borgerrettet forebyggelse på Sundhedscenter Aalborg Antal deltagere 2011 (Antal hold eller arrangementer/totalt antal deltagere) Antal deltagere 2012 (Antal hold eller arrangementer/totalt antal deltagere) Sundhedstjek virksomheder/ 43 virksomheder/ Tjek din sundhed 1649 medarbejdere 1718 medarbejdere Rygestopkursus 203* 132* Kom og Kvit (9220) 98** 160 Alkohol samtaler 7 10 Ikke vestlig diabetes 9 8 Lær at leve med kronisk sygdom 3/20 2/22 Lær at tackle kroniske smerter - 2/23 Helbredssamtaler ved natarbejde Forebyggende hjemmebesøg Vanebryderne 175 henviste/105 på hold 154 henviste/137 på hold Sund mad - myter og fakta (mad og kolesterol) 4/52 4/39 Sund mad - myter og fakta (mad og diabetes) 5/75 5/65 Foredrag vedr. kost 15/371 18/- Projekt 102 cm 14/142 19/225 Oplæg i institutioner v/kostkonsulenten for børn og unge 15/334 14/394 Let om livet (kræft) - 1/7 Let hjertet (hjerte)*** 2/29 1/31 Diabetes og kost 2/ 32 1/15 Slank på den fede måde 8/144 11/190 Slank på den fede måde BMI>35 2/36 - *Tilmeldte ved start **Tilbuddet startet d. 22/ ***Der er løbende optag på holdet Vanebryderne har pr. 1/ udvidet kapaciteten fra årige børn og unge til årige børn og unge. Men til trods for den planlagte udvidelse af kapaciteten, faldt ansættelse af personalet til at varetage udvidelsen først på plads pr. 1/ , hvorfor udvidelsen endnu ikke kan ses på aktivitetstallene for

14 Sundhed på arbejdspladsen Antal virksomheder sundhedsrådgiveren har besøgt 21 private/27 kommunale 41 private/40 kommunale Antal medarbejdere totalt på de besøgte virksomheder 7840 private medarbejdere/ 2170 kommunale medarbejdere private medarbejdere/ kommunale medarbejdere Antal opfølgninger hos virksomheder Opfølgning på sundhedstjekkene har betydet, at sundhedsrådgiveren har besøgt flere virksomheder i Herudover har sundhedsrådgiveren været i kontakt med flere virksomheder i forbindelse med arrangementer, som eksempelvis Sundhedstimen, Ledere som sundheds- og trivselsfremmere samt netværksgruppen om sundhed på arbejdspladsen. Nedenstående tabel viser, hvor mange af disse virksomheder, som efter besøget af sundhedsrådgiveren, har haft besøg af Sundhedsbussen, samt det samlede antal dage, som Sundhedsbussen har holdt ved en virksomhed i Sundhedsbussen på virksomheder Antal virksomheder bussen har besøgt Antal dage Sundhedsbussen har holdt ved en virksomhed 13

15 Resultater fra målinger i forbindelse med borgerrettet forebyggelse Resultater fra Tjek din Sundhed Måling Benævnelser Resultat Blodtryk (1404 målinger) Forhøjet blodtryk (systolisk > 140) Forhøjet blodtryk (diastolisk > 90) 25,8% 12,5% Kondital (773 målinger) Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt 7,5% 27,6% 53,8% 9,3% 1,8% Blodsukker (1049 målinger) Forhøjet blodsukker (> 7) 4,3% Alkoholforbrug (1257 målinger) Lav risiko Moderat risiko Høj risiko 89,4% 8,8% 1,8% FEV1/FVC (734 målinger) Nedsat lungefunktion 13,6% Kulilte (141 målinger) Ikke-ryger Ryger Stor-ryger BMI* (1304 målinger) Undervægtig (BMI 0-18,4) Normalvægtig (BMI 18,5-25) Overvægtig (BMI 25,1-29,9) Fedme og svær fedme (BMI >30) Fedtprocent (1275) Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig 23,4% 42,6% 34,0% 2,0% 49,2% 34,8% 14,0% 5,5% 51,8% 26,4% 16,4% *Ved kategoriseringen af BMI er det valgt at tage udgangspunkt i grænseværdierne for voksne, idet målgruppen her er erhvervsaktive borgere med en gennemsnitsalder på 45 år. Grænseværdierne er anderledes, hvis der er tale om børn eller ældre. Resultaterne viser, at Tjek din sundhed på virksomheder i høj grad kommer i kontakt med medarbejdere, der har én eller flere risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdomme. Eksempelvis er det mere end en tredjedel af de målte medarbejdere, der har et lavt eller meget lavt kondital, knap 14% har nedsat lungefunktion, mens næsten halvdelen af de målte medarbejdere er overvægtige eller fede, og endelig er det knap 43%, der har en fedtprocent som overvægtig eller svært overvægtig. De samme målinger for borgernes Sundhedstjek viser tilsvarende resultater, idet mere end en tredjedel har et lavt eller meget lavt kondital, mens godt halvdelen af de målte borgere har en BMI, der kategoriserer dem som overvægtige eller fede. Samtidig er det knap halvdelen af borgerne, der har en fedtprocent som overvægtig eller meget overvægtig. For Sundhedstjek er det desuden værd at bemærke, at tre fjerdedele af de målte borgere er rygere eller stor-rygere, samtidig med at godt en fjerdedel af de målte borgere har nedsat lungefunktion, hvilket kan være et begyndende tegn på KOL. Ved både Tjek din sundhed og Sundhedstjek er det dog vigtigt at være opmærksom på, at det er et varierende antal medarbejdere/borgere, der har gennemført de enkelte målinger, samtidig med at en person kan have uhensigtsmæssige resultater på en eller flere målinger. 14

16 Resultater fra Sundhedstjek Måling Benævnelser Værdi Blodtryk (426 målinger) Forhøjet blodtryk (systolisk > 140) Forhøjet blodtryk (diastolisk > 90) 27,2% 9,9% Kondital (243 målinger) Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt 3,7% 33,3% 59,3% 3,7% 0% Alkoholforbrug (327 målinger) Lav risiko Moderat risiko Høj risiko 80,4% 16,2% 3,4% Lungefunktion (232 målinger) Nedsat lungefunktion 26,3% Kulilte (44 målinger) Ikke-ryger Ryger Stor-ryger 25,0% 45,5% 29,5% BMI (419 målinger) Fedtprocent (411 målinger) Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Fedme og svær fedme Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig 1,4% 47,5% 39,6% 11,5% 3,6% 48,2% 33,6% 14,6% Tallene afspejler således, at det i høj grad er den rigtige målgruppe, som Sundhedstjek og Tjek din sundhed kommer i kontakt med, idet en stor del af borgerne oplyses om uhensigtsmæssigheder i deres sundhedstilstand, der kan få konsekvenser på længere sigt, hvis ikke der tages hånd om det. Hvorvidt borgerne efterfølgende vælger at tage fat på de sundhedsmæssige udfordringer, som de har fået oplyst, vides ikke. Resultater fra rygestoptilbud i 2011 med opfølgning i 2012 Resultat for Resultat for Rygestopbasens 5 Sundhedscenter Kom og Kvit kvalitetsmål* Aalborg Deltagere, der har gennemført kurset Landsgennemsnit Kvalitetsmål 54% 80% 61% 80% 2. Røgfri ved kursusafslutning** 64% 64% 68% 80% 3. Opfølgningsrate efter 6 96% 93% 82% 80% mdr.** 4. Røgfri efter 6 mdr.*** 39% 68% 39% 50% 5. Tilfredshed med kurset*** 73% 84% 85% 90% * Indeholder kun deltagere, der har givet samtykke til registrering i Rygestopbasen ** Af de gennemførte, som har deltaget i minimum 75% af kursusgangene *** Af de der indgår i opfølgningen Resultaterne fra rygestop-tilbuddene præsenteres med udgangspunkt i de deltagere, der har modtaget tilbud i 2011, og som er blevet fulgt op på i Dette skyldes, at en stor del af deltagerne fra 2012 endnu ikke har fået opfølgningen 6 måneder efter afsluttet forløb, hvorfor der ikke kan samles op i forhold til Rygestopbasens 5 kvalitetsmål. 15

17 Det gode resultat her er, at mere end to tredjedele af deltagerne fra Kom og Kvit stadig er røgfrie et halvt år efter tilbuddet er afsluttet, hvilket ligger betydeligt over kvalitetsmålet på 50%. På Sundhedscenter Aalborgs rygestoptilbud er det 39% af deltagerne, der er røgfrie efter 6 måneder, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Her er det dog vigtigt at bemærke, at forskellen i resultaterne mellem de to tilbud sandsynligvis skyldes, at der som en del af Kom og Kvit er mulighed for at få udleveret gratis nikotinerstatning, hvilket ikke er tilfældet på Sundhedscenter Aalborgs rygestoptilbud. 16

18 Kollektiv trafik Kørselskontoret Antal ture Antal Personer Pris i alt* Pris pr. tur* % Familie og Beskæftigelse % Skole og Kultur % Ældre og Handicap % Andre kommuner % Ikke tildelt % I alt % Heraf AK % * Priser er angivet i løbende priser De samlede udgifter til personkørsel i Aalborg Kommune er i faste priser (2012) reduceret med 3,6 mio. kr. 17

19 Arbejdsskader i Aalborg Kommune Antal anmeldte arbejdsskader Antal anm. Arbejdsskader til ASK Antal godk. Arbejdsskader fra ASK I kr Borgmesterens forvaltning Teknisk Forvaltning Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Skole- og Kulturforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forsyningsvirksomhederne Udgifter i alt Der ses en stigning i antallet af anmeldte arbejdsskader til Aalborg Kommune i perioden 2009 til Modsat er udgifterne til arbejdsskadeerstatninger faldet i samme periode. Fravær Sygefravær i procent hele kommunen Sygefravær i procent Sundhed og Bæredygtig Udvikling I ovenstående tabeller vises sygefraværsprocenten for hhv. Aalborg Kommune samlet set og for Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling i årene 2011 og Forvaltningen havde for 2012 en målsætning om at fraværet skulle reduceres til 3 % pr. år, hvilket oversigten viser tydeligt er nået med en gennemsnitlig fraværsprocent på 2,64 %. 18