Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram"

Transkript

1 Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppens opgaver: Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. I 2016 er målet at 85 % af undervisningen dækkes af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. I 2018 er målet mindst 90%. Efteruddannelsesindsatsen for lærere og pædagoger forudsættes generelt styrket bl.a. vedrørende inklusion, IT i undervisningen, klasseledelse mv., og på landsplan forventes afsat en pulje på 700 mio. kr. Kommunerne skal udarbejde en lokal kompetenceplan. På denne baggrund skal arbejdsgruppen udarbejde forslag til en lokal kompetenceplan. Arbejdsgruppen forventes at kortlægge skolens medarbejderes undervisningskompetencer og udarbejde forslag til, hvorledes den nødvendige kompetenceudvikling kan nås gennem rekruttering og efteruddannelse. Arbejdsgruppens forslag til udarbejdelse af en lokal kompetenceplan i Ringkøbing- Skjern 1

2 Baggrund: Folkeskolereformens tre målsætninger: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Til at understøtte realiseringen af målene følger et krav om kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale. Aftale om fuld kompetencedækning: KL og regeringen har indgået aftale om fuld kompetencedækning fra Målet er, at elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Aftale om kommunernes økonomi: I aftale om kommunernes økonomi er afsat midler til kompetenceudvikling. Den afsatte milliard til kompetenceudvikling skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Herudover har regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at understøtte en række prioriterede indsatsområder og kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen. Klasseledelse Løbende faglig opdatering Understøttelse af inklusionsindsatsen Øvrige indsatsområder som f.eks. anvendelse af it Specialistkompetencer/vejledere Opfølgning på kompetenceudviklingsindsatsen: Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneni- 2

3 veau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. Kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag, alle klassetrin og på kommuneniveau og indskrives i folkeskoleloven. Kommunerne skal dokumentere den afsatte milliards anvendelse inden for formålet, og der fastlægges en fælles og på forhånd aftalt opgørelsesmetode herfor. Der følges løbende op på kompetencedækningen via UNI-C s løbende opgørelser, der bygger på data fra skolernes digitale studieadministrative systemer. Kommunerne udarbejder en lokal kompetenceplan, her under blandt andet for anvendelsen af midlerne inden for de prioriterede områder for lærerne og pædagogerne i folkeskolen. Pejlemærker: Et partsudvalg har udarbejdet 8 pejlemærker for kompetenceudviklingsindsatsen. Udvalget består af LC (DLF), Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, KL, Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet og skal udstikke de overordnede rammer for kompetenceudviklingsindsatsen. De otte pejlemærker er følgende: 1. kompetenceudvikling i folkeskolens fag 2. pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus 3. uddannelse af vejledere/ressourcepersoner 4. lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces 5. følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning 6. arbejd systematisk med kompetenceudvikling 7. sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen 8. tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel Om undervisningskompetence og svarende hertil Det er skoleledelserne, der foretager en vurdering af, om de enkelte lærere har undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence i de forskellige fag, de underviser i. Der har imidlertid været en del uklarhed i forhold til denne vurdering. Det efterfølgende tekstuddrag er hentet fra KL s nyligt udsendte materiale: Aftalen om fuld kompetencedækning indhold og inspiration. Linjefag fra læreruddannelsen giver automatisk læreren undervisningskompetence. Kompetencer svarende til undervisningskompetence er ikke nærmere afgrænset, men hviler på skoleledelsens konkrete vurdering af lærernes kompetencer i et givet fag. Ifølge UNI-C er det fx ikke afgørende, hvilke formelle kompetencer en lærer har (fx omfang af formel kompetenceudviklingsaktivitet i relation til et undervisningsfag). Det afgørende er derimod, hvilke realkompetencer læreren konkret besidder. Der er således ikke knyttet fx et formelt krav til indholdet eller omfanget af kompetenceudvikling, herunder er der ikke krav om en bestået prøve, bevis eller lignende. Det vil i sidste ende altid være skoleledelsens konkrete vurdering, der afgør, om en lærer har kompetencer svarende til undervisningskompetence. 3

4 Senere på foråret (2014) vil KL vende tilbage med information om relevant vejledning, som skoleledelsen kan anvende som inspiration, når han/hun skal foretage den konkrete vurdering af lærernes kompetencer. Kompetencedækning i RKSK Af kvalitetsrapporten fremgår det, at kompetencedækningen så således ud i foråret 2013 i RKSK. Der blev foretaget en ny kortlægning fra UNI-C i efteråret 2014, resultaterne forventes offentliggjort ultimo maj måned. 4

5 Kortlægning af behovet for kompetenceløft i RKSK I januar udsendte arbejdsgruppe 7: (Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere) et spørgeskema til alle skoleledere for afdækning af behovet for efter- og videreuddannelse af folkeskolens medarbejdere. Afdækningen af behovet for efter- og videreuddannelse af undervisningskompetence i folkeskolens fag viser følgende tal for behovet for efteruddannelse i form af et helt undervisningsfag og for opkvalificering til undervisningskompetence i fag Kortlægningen af skolernes behov for hele undervisningsfag viste sig størst inden for dansk, engelsk og matematik; og i forhold til opkvalificering til undervisningsfag inden for kristendom, matematik og dansk. Ligeledes ses et stort behov inden for fagene historie, N/T, tysk og idræt. Da vi i april 2014 indhentede en præcisering af antallet af medarbejdernes behov for efteruddannelse i fagene dansk, matematik, kristendom og engelsk viste tallene dog et andet billede. Tallene i parentes angiver de tidligere indmeldte tal. Kommunikationen har muligvis ikke været tydelig nok i forhold til, at vi ønskede oplyst behovet for efteruddannelse i helt undervisningsfag, - og ikke hvor mange lærere med helt undervisningsfag, skolen havde. Fag: Antal til helt undervisningsfag Antal lærere til opkvalificering Dansk 10 (51) 50 (36) Matematik 11 (32) 45 (48) Engelsk 22 (38) 16 (14) Kristendom 9 (26) 59 (55) 5

6 Forslag til udarbejdelse af den lokale kompetenceplan Formål: At skolens medarbejdere oplever, at de er kompetente i forhold til de opgaver, som de varetager på skolerne og kan leve op til kravene i folkeskoleloven og de politiske målsætninger, der er besluttet for børn og unge i folkeskolen i Ringkøbing-Skjern kommune. Folkeskolereform Børn- og ungesyn Inklusion IT strategi Innovation Overordnede anbefalinger og overvejelser: Gruppe 7 anbefaler, at kompetenceplanen ses som et dynamisk dokument, der følges op på og revurderes årligt, i og med at behovet for kompetenceudvikling hele tiden flytter sig dels pga. krav og udvikling, og dels kan behovet ændres gennem rekruttering/ ændringer i personalesammensætning. Om end målsætningen om fuld kompetencedækning skal have højst prioritet, opfatter vi kompetenceudviklingsindsatsen som bredere, i det efteruddannelsesmidlerne ligeledes skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger samt til uddannelse af vejledere/ ressourcepersoner. Den lokale kompetenceplan skal som minimum indeholde den kommunale prioritering af de midler, der er givet i forbindelse med aftalen om fuld kompetencedækning. Vi anser det som hensigtsmæssigt, at økonomi og plan tænkes sammen med de allerede besluttede aktiviteter og anvendelse af eksisterende økonomiske midler, der ligger i Undervisning og Dagtilbuds efter- og videreuddannelsesudvalg. I tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingen er det en udfordring at undgå, at skolerne tømmes for lærere og andet pæd. personale pga. efteruddannelse. Vi anbefaler, at der tænkes kreativt m.h.t. viakardækningen: Udnyttelse af den samlede personalegruppe Cykelvikarer Rotation Kommunal medfinanciering Vi anbefaler at uddannelsesforløbene tilrettelægges som en vekselvirkning mellem teori og praksis. 6

7 Tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med VIA. Undervisningsfag: I arbejdsgruppen har vi drøftet, hvordan efteruddannelsen kan tilrettelægges, således at den tilgodeser ønsket om veksling mellem teori og praksis og samtidigt kan mindske fraværet af lærerne på skolerne. Vi har derfor haft et møde med kommunens partnerskabskonsulent, Anne Vinter, VIA, for at høre nærmere om mulighederne for særligt tilrettelagte forløb af kompetenceudviklingen i folkeskolens fag. I mødet deltog også Svend Aage Povlsgaard fra læreruddannelsen i Nr. Nissum, hvor der er mulighed for at tage linjefag som netforløb. Opkvalificering: VIA vil I RKSK tilrettelægge særlige forløb for opkvalificeringen til undervisningskompetence. Lærere, med nogen eller stor erfaring med undervisning i faget samt anden falig kvalificering, kan efter at have været til en kompetenceafdækningssamtale med undervisere fra læreruddannelsen vurderes til at skulle følge 1-3 moduler. Opkvalificeringen (deltagelse i 1-3 moduler) afsluttes med en kompetencemålsprøve. De særligt tilrettelagte forløb designes i forhold til udfaldet af kompetenceafdækningen og laves til moduler, som sikrer at der arbejdes med og mod de endelige kompetencemål. Hvert særligt tilrettelagt modul indeholder ca. 10 studiedage og herudover arbejde i egen praksis samt litteraturlæsning. Dansk og matematik er i den særligt tilrettelage form 3 moduler a 10 ECTS i alm. forløb er de 4 moduler Øvrige fag er i den særligt tilrettelagte form 2 moduler à 10 ECTS i alm. forløb er de 3 moduler. (se bilag) Hele undervisningsfag: Deltagelse på tompladsordning i det pågældende fag på læreruddannelsen Nr. Nissum har både matrikel- og netbaserede forløb. (se bilag) Plan for kompetencedækning i folkeskolens fag: Planen bør ses som et dynamisk dokument, der revurderes årligt, da behovet for kompetenceudvikling ændrer sig f.eks. som følge af rekruttering. De særlige tilrettelagte forløb designes i forhold til udfaldet af kompetenceafdækningen, der foretages af VIA inden studiestart. Det er derfor ikke muligt på forhånd at fastsætte antallet af moduler eller antallet af deltagere, og der vil evt. være mulighed for at fremskynde påbegyndelse af nye fag. 7

8 August December 2014 Fag: Kristendom Matematik Dansk Engelsk Modul 1 Modul 1 Modul 1 Modul 1 Antal: Fag: Kristendom Januar Juni 2015 Matematik M2 Dansk Engelsk Antal: Fag: Kristendom Modul 1 August 2015 December 2015 Matematk Modul 3 Dansk Modul 3 Natur/Teknik Modul 1 Antal: Fag: Kristendom Januar 2016 Juni 2016 Matematik Modul 1 Dansk Modul 1 Natur/Teknik Antal: August 2016 December 2016 Fag: Tysk Matematik Dansk Historie Modul 1 Modul 1 Antal: Fag: Tysk Januar 2017 Juni 2017 Matematik Modul 3 Dansk Modul 3 Historie Antal: Planen fortsættes Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus: Der skal ligeledes være kompetenceudvikling inden for en række prioriterede indsatsområder i forbindelse med reformen. Vi har forsøgt at afdække behovet på skolerne for efteruddannelse inden for den pædagogiske kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus. Prioriteringen er meget forskellig fra skole til skole. Der er ansøgt midler fra AP Møller Fonden til Bevægelse i fagene, og VIA er med i udformningen af dette. En del af kompetenceudviklingen ligger ligeledes implicit i kompetenceudviklingen i folkeskolens fag. 8

9 Vejledere/ ressourcepersoner: - Der eksisterer allerede en kommunal plan for uddannelse af vejledere i Dagtilbud og Undervisning. Denne plan kan videreføres med indhentelse af prioritering af behov for vejledere. Samlet oversigt over kompetenceplan: Kompetencedækning i folkeskolens fag Pædagogisk kompetenceudvikling Vejledere/ ressourcepersoner Hele undervisningsfag Tompladsord. Netforløb Opkvalificering Bevægelse i fag (Mærsk) Særligt tilrettelagt forløb Klasseledelse Inklusion It i undervisning.. Sprogvejledere Bevægelsespiloter.. Økonomi: Der ligger både midler centralt, kommunalt og lokalt. Som led i folkeskolereformen er der afsat 1. mia i årene til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Midlerne fordeles til kommunerne årligt efter antallet af elever i folkeskolen i det senest kendte skoleår. Den afsatte milliard kan alene anvendes til at finansiere direkte udgifter forbundet med kompetenceudviklingsaktiviteterne for folkeskolens lærere og pædagoger. Dvs. at midlerne skal bruges på selve kursusudgiften. Kommunerne skal ifølge aftalen om fuld kompetencedækning udarbejde en lokal kompetenceplan. Ifølge aftalen skal planen forholde sig til, hvordan kommunen vil anvende de midler, kommunen modtager i forbindelse med aftalen. 9

10 Åben uddannelse ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum Følgende linjefag udbydes i studieåret : Biologi Natur/teknik Historie Idræt Beskrivelse af linjefagene: Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Omfang og pris: 36 ECTS pris kr. Organisering: Både som matrikel- og netforløb. Afvikles på et studieår Netseminarer: onsdag, torsdag eller fredage i ugerne 35, 37, 40, 43, 45, 47, 5, 10, 16, 19. Følgende moduler udbydes i studieåret : Omfang og pris: 10 ECTS pris kr. Organisering : Både som matrikel- og netbaserede forløb. Afvikles på et studieår. Netseminarer: onsdag, torsdag eller fredage i ugerne 35, 37, 40, 45, 47, 50, 4, 10, 16, 19, 21 Følgende undervisningsfag udbydes i : Specialpædagogiske perspektiver Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Beskrivelse af modulerne: studieordning-del3-modulbeskrivelser.pdf Billedkunst Historie Dansk Matematik Engelsk Samfundsfag Fysik/kemi Musik Beskrivelse af undervisningsfagene: studieordning-del3-modulbeskrivelser.pdf 10

11 Omfang og pris: 3 X 10 ECTS. Dansk og matematik 4 X 10 ECTS. Pris pr. modul kr. Organisering: Både som matrikel- og netbaserede forløb. Afvikles over to år. Netseminarer: onsdag, torsdag eller fredage i ugerne 35, 37, 40, 45, 47, 50, 4, 10, 16, 19, 21 For yderligere oplysninger, kontakt Grethe Thorsteinsson eller

12 Undervisningsfag. Scenarie 1: ingen erfaring eller meget lidt erfaring med faget Deltag på tompladsordning i det pågældende fag på en læreruddannelse Eller vi laver et fuldtids forløb ( helt undervisningsfag): kan tilrettelægges som tre til fire moduler a 10ECTS point, hvert modul varer fx 6 uger og afsluttes med kompetencemålsprøve. Scenarie 2: nogen eller stor erfaring med undervisning i faget samt anden faglig opkvalificering Kompetenceafdækning ( 45 min samtale med underviser fra lærerudd) Eller Vurderes til delta- Vurderes til alligevel at skulle have gelse på 1-3 et helt undervisningsfag (ingen tilrettelagt kompetencemål opfyldes) modulers særligt forløb. Kompetencemålsprøve De særligt tilrettelagte forløb designes i forhold til udfaldet af kompetenceafdækningen og laves til moduler, som sikrer at der arbejdes med og mod de endelige kompetencemål. Oprettes lokalt i RKSK. Hvert særligt tilrettelagt modul indeholder ca 10 studiedage og herudover arbejde i egen praksis samt litteratur læsning. Lærerne deltager på modulerne, alt efter hvad de i forhold til deres kompetenceafdækning mangler for at leve op til kompetencemålene i undervisningsfaget. Forløbet afsluttes med kompetencemålsprøve. Dansk og matematik er i den særligt tilrettelage form 3 moduler a 10 ECTS i alm. forløb er de 4 moduler Øvrige fag er i den særligt tilrettelaget form 2 moduler a 10 ECTS i alm. forløb er de 3 moduler Komprimerede forløb: De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges som komprimerede forløb, med fx to moduler med 20 studiedag på et år eller måske endda op til 3 moduler- 30 studiedage på et år. Udover studiedage skal der påregnes arbejdstid/ dage til studie/ litteratur mm. Praksisnær undervisningsfag se vedhæftede- er en model, som sammentænker uddannelse i undervisningsfag, organisatorisk forankring og udvikling af fagteamets arbejde. Vi anbefaler ikke at dette forløb laves som et komprimeret forløb, da det vil vanskeliggøre de mellemliggende processer og arbejde. Priser: Kompetenceafdækning: 1500kr Kompetencemålsprøve: 1900kr Praksisnær undervisningsfag pr modul: 8200kr Særligt tilrettelagt forløb alm/ komprimeret:?? Eks: særligt tilrettelagt forløb- dansk: 12

13 August januar 2015: Modul 1, 10 ECTS point, 10 studiedage Jan juni 2015: modul 2, 10 ECTS point, 10 studiedage August januar 2016: modul 3, 10 ECTS point, 10 studiedage 13

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen

Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen Click here to enter text. Kkompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen Til Kopi til Fra Skoleudvalget Indtast Kopi til Temagruppen vedrørende kompetenceudvikling 28. april 2014 Init.: kd Sagsnr./Dok.nr.

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen. Titel 1

Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen. Titel 1 Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Titel 1 2 Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Pejlemærker for kompetenceudviklingen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen Skanderborg Kommune Fagsekretariatet Børn og Unge Søndergade 27 8464 Galten Baggrund Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen 2014-2020 Skolereformens overordnede mål sætter en klar retning og et højt

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL LAV KOMPETENCEDÆKNING I HISTORIEFAGET RAPPORT

UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL LAV KOMPETENCEDÆKNING I HISTORIEFAGET RAPPORT Til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Dokumenttype Rapport Dato August 2015 UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL LAV KOMPETENCEDÆKNING I HISTORIEFAGET RAPPORT I HISTORIEFAGET RAPPORT INDHOLD

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007.

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007. ALLERØD KOMMUNE Møde nr. 14 Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007. Mødet startede kl. 9.05 og sluttede kl. 11.50 Lone Hansen deltog fra kl. 9.30 Der var afbud

Læs mere

Udvikling af den lokale kompetenceplan

Udvikling af den lokale kompetenceplan Udvikling af den lokale kompetenceplan Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere 25. Februar 2014, Nyborg Strand Indhold Odense Kommune Ved udviklingschef Lene Nygaard og konsulent Lene

Læs mere

Acadre 14/26219 April Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020

Acadre 14/26219 April Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020 Acadre 14/26219 April 2015 Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020 Indhold INDLEDNING 3 KOMPETENCEPLANEN BLIVER TIL 4 BASELINE 5 ARBEJDSOMRÅDER 6 GENNEMFØRTE KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen.

2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. Punkt 4. 2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. 2013-38013. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender dansk og memik prioriteres særligt i kompetencedækningen, da de

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Folkeskolereformen Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Målet med den kommende time At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede fællesmål At blive klædt

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Velkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen

Velkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Velkommen til fælles forældremøde Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Fællessang Orientering om reformens væsentlige ændringer og hvordan, vi har planlagt kommende skoleår på Tommerup Skole

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt Notat Til Forskningsudvalget Folketinget Den 1. december 2014 Orientering om udbud af efter- og videreuddannelse til grundskolens lærere Som opfølgning

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

2013-2014. Baggrundsmateriale Vesthimmerland

2013-2014. Baggrundsmateriale Vesthimmerland 2013-2014 Baggrundsmateriale Vesthimmerland Børne- og Skoleforvaltningen Vesthimmerlands Kommune UDKAST 20.08.2013 2013-2014 0 Indhold Indledning... 2 Tre overordnede mål:... 2 Organisationsdiagram...

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

SPØRGSMÅL & SVAR: AFTALEN OM FULD KOMPETENCEDÆKNING

SPØRGSMÅL & SVAR: AFTALEN OM FULD KOMPETENCEDÆKNING SPØRGSMÅL & SVAR: AFTALEN OM FULD KOMPETENCEDÆKNING Indledning I forbindelse med reformen af folkeskolen blev der indgået en aftale om fuld kompetencedækning mellem KL og regeringen. Aftalen indebærer,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SIDE 1/5 FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SAGSFREMSTILLING: Regeringen og et flertal af folketingets partier har indgået forlig om reform af folkeskolen. Børne- og Undervisningsudvalget blev

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere