Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Transkript

1 Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende forløb, herunder: Formulere en generisk definition af høj faglig kvalitet fælles for alle kræftsygdomme Formulere sygdomsspecifikke definitioner af høj faglig kvalitet for udvalgte kræftsygdomme Formulere handleplaner til opnåelsen af høj faglig kvalitet inden for 5 år Formulere nye idéer og initiativer til forbedring af kræftpatienternes forløb på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhæng Arbejdsform Arbejdet falder i første omgang i 3 faser: Fase 1: Gruppen formulerer en generisk definition af høj faglig kvalitet Fase 2: Samarbejde med fagspecialisterne inden for de enkelte kræftsygdomme om at udmønte den generiske definition i mere detaljerede, sygdomsspecifikke definitioner Fase 3: Samarbejde med fagspecialisterne om en detaljeret analyse af, om sygehuset lever op til de definerede kvalitetskrav Når disse tre faser er tilendebragt, skal der udarbejdes konkrete handleplaner for opnåelsen af høj faglig kvalitet på alle punkter. Nærværende dokument er resultatet af Fase 1. Side 1

2 Generisk definition af høj faglig kvalitet i kræftbehandlingen Der er enighed i gruppen om, at følgende er kendetegn for høj faglig kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus: Sygehuset benchmarker sig mod internationale (især europæiske) standarder og retningslinier - eller nationale, hvor disse er førende. Alle dele af forløbet opfylder som minimum de kvalitetskrav, der stilles i DDKM, nationale kliniske retningslinier og nationale kvalitetsdatabaser. Vejle Sygehus har særligt fokus på de kræftsygdomme, som sygehuset er udpeget til at varetage (bryst, tyk- og endetarm, lunge, urologi, gynækologi, hæmatologi), men der er logistik og knowhow i sygehuset til at sikre, at også patienter med andre kræftsygdomme håndteres i hurtige, effektive og sammenhængende forløb. Vejle Sygehus indberetter til nationale databaser med høj datakomplethed og ligger i Top 5 inden for alle relevante kvalitetsindikatorer. Ved høj faglig kvalitet forstås også høj organisatorisk og patientoplevet kvalitet, ikke blot sundhedsfaglig kvalitet. Vejle Sygehus udmærker sig i særlig grad ved høj organisatorisk og patientoplevet kvalitet. Høj kvalitet præger alle trin i patientforløbet, fra henvisning over udredning og behandling til efterforløb, palliation og død, og viser sig især i overgangene. Høj kvalitet i indsatsen kendetegner alle de faggrupper, som patienten møder i forløbet. Deraf følger, at sygehusets medarbejdere inden for alle områder har et dokumenteret højt kompetenceniveau og er specialuddannede til at varetage kræftpatienter. Uddannelse inden for kommunikation er en nødvendig kernekompetence. Alle kræftpatienter udredes og behandles i multidisciplinære teams, som er kendetegnet ved et tæt og gnidningsfrit samarbejde, og ved sømløse overgange i forløbene. Fagpersoner på Vejle Sygehus spiller en aktiv rolle i de nationale videnskabelige selskaber, DMCG er og nationale og regionale arbejdsgrupper. Det medvirker til høj kvalitet, at Vejle Sygehus har en tværgående kræftstyregruppe med repræsentation af Direktionen og alle involverede specialer. Ud over at leve op til eksisterende standarder og retningslinier bidrager Vejle Sygehus aktivt og ambitiøst til forskning og udvikling. Det er et mål, at mindst 50 % af kræftpatienterne indgår i kliniske forskningsprojekter, og at der er kliniske professorater i alle involverede specialer radiologi, onkologi, kirurgi, hæmatologi, patologi, klinisk genetik og klinisk sygepleje. Vejle Sygehus er kendt for stor åbenhed over for omverdenen, herunder fremlægges kvalitetsdata på sygehusets hjemmeside. Særligt om sammenhængende forløb Vejle Sygehus er kendt for særligt fokus på sammenhængende patientforløb og for at tage nye initiativer på dette område, f.eks. udvikling af joint clinics, netbaseret dagbog, Patientens GPS, forløbsnavigatorer, etc. Der er særligt fokus på at sikre gode, sammenhængende og værdige forløb også for de svage og sårbare patienter. Der er særligt fokus på kontakten og overgangene til verden udenfor, herunder praksissektoren, hjemmeplejen, Hospice, etc., ligesom Vejle Sygehus er særligt kendt for et tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og andre frivillige organisationer. Side 2

3 Der arbejdes med at give kontaktpersonen reelt indhold. Udredning og behandling af kræft sker i teams såvel på tværs af afdelingerne som inden for den enkelte afdeling og det er vigtigt at bibringe patient og pårørende indsigt og kendskab hertil. 2. Eksisterende tiltag indenfor gruppens arbejdsområde Generelt En række af de ovennævnte kendetegn for høj kvalitet er allerede i større eller mindre grad til stede på Vejle Sygehus inden for en eller flere af de relevante sygdomsgrupper. F.eks. ved anvendelsen af internationale retningslinier, indberetning til nationale databaser, organisering i multidisciplinære teams, repræsentation i nationale selskaber og arbejdsgrupper o.s.v., men en mere detaljeret belysning af eksisterende tiltag vil ske i arbejdets Fase 2 og 3. Arbejdsgruppen begrænser sig derfor i første omgang til at nævne eksisterende og nye tiltag af helt overordnet karakter i Punkt 2, 3 og 4. Eksisterende tiltag af overordnet karakter Vejle Sygehus har en kræftstyregruppe med repræsentation af Direktionen og alle involverede specialer, samt Kvalitetsafdelingen, Planlægningsafdelingen og øvrige relevante stabsfunktioner. Sygehuset akkrediteres i.h.t. DDKM ultimo 2011 Der er planlagt forløbskoordinatorer for alle større sygdomsgrupper Der er opfølgning på ledelsesniveau af målopfyldelsen m.h.t. kontaktperson, kræftventetider etc. Der er udviklet strategiplaner for sygeplejen og den palliative indsats Der er etableret et strategisk samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Alle medarbejdere tilbydes obligatoriske kommunikationskurser 3. Forbedring af eksisterende tiltag (i prioriteret rækkefølge) Der henvises til de generelle betragtninger under Punkt 2. Den sygdomsspecifikke gennemgang i Fase 2 og 3 vil uden tvivl kunne afdække forbedringspotentialer. Blandt eksempler har været nævnt datakomplethed i nationale databaser, målopfyldelse for kræftventetider (reel eller tilsyneladende), logistik for samarbejdet med andre matrikler om fælles patienter, etc. Side 3

4 4. Nye tiltag (i prioriteret rækkefølge) Der henvises til de generelle betragtninger under Punkt 2. Arbejdsgruppen begrænser sig i første omgang til at nævne en række tiltag af overordnet karakter, som aktuelt ikke eller kun i begrænset omfang findes på Vejle Sygehus: Joint clinics: For enkelte kræftsygdomme, f.eks. brystkræft, er der etableret joint clinics i mindre omfang, men arbejdsgruppen anbefaler, at der for alle relevante kræftsygdomme iværksættes arbejde hen imod egentlige joint clinics. Reel kontaktperson, navigator, forløbskoordinator: Det anbefales, at der arbejdes på at skabe mere reelt indhold i kontaktpersonordningen og overvejes brug af navigatorer, ligesom forløbskoordinatorfunktionen bør udbygges og professionaliseres. Track and trace : Det anbefales, at der arbejdes med nye IT-løsninger til understøttelse af sammenhængende forløb. Netbaseret patientdagbog og snitflader til Patientens GPS er nærliggende muligheder. En hjemmeside for Kræftsygehuset, hvor bl.a. kvalitetsdata lægges åbent frem, f.eks. med links til nationale databaser, LUP, etc. Kliniske professorater inden for alle involverede specialer radiologi, patologi, onkologi, hæmatologi, kirurgi og klinisk sygepleje. Fokus på særligt udsatte og sårbare patienter: Screening og identificering af sådanne, særlige tiltag i forløbet. 5. Afledte forskningsprojekter Nogle af de overordnede indsatser under Pkt. 4 kan have projektkarakter og dermed gøres til genstand for forskning, men mulighederne vil kunne belyses bedre, når Fase 2 og 3 bringer flere detaljer frem. 6. Beskrivelse af succeskriterier og evaluering af gruppens indsatsområder Afventer Fase 2 og Tidsplan Fase 1 generisk definition: Maj-juni Fase 2 sygdomsspecifik udmøntning af den generiske definition: Efterår Fase 3 analyse af forbedringspotentialer og udarbejdelse af konkrete handleplaner: Vinter Side 4

5 8. Finansiering/økonomi Side 5