FORSØGSPROGRAM. Indsats for personer i matchgruppe 2 og 3, der modtager kontant- og starthjælp

Transkript

1 FORSØGSPROGRAM Indsats for personer i matchgruppe 2 og 3, der modtager kontant- og starthjælp Ansøgningen stiles til Arbejdsmarkedsstyrelsen og sendes til jobcentrets Beskæftigelsesregion: Beskæftigelsesregion Nordjylland Mail: brnord@ams.dk Att: Anne Korup Nielsen Beskæftigelsesregion Midtjylland Mail: brmidt@ams.dk Att: Bo Rosendal Beskæftigelsesregion Syddanmark Mail: brsyd@ams.dk Att: Pia Damgaard Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Mail: brhs@ams.dk Att: Anne Louise Hertz 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Projektperiode Starttidspunkt: 1/ Sluttidspunkt: 1/ Arbejde og sundhed - hånd i hånd. 2. Projektbeskrivelse I dokumentet Koordineret virksomhedsrettet indsats for start- og kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe 2 og 3 er en beskrivelse af, hvad modelprojekterne i forsøgsprogrammet skal indeholde. Målgruppen for projektet (skal udgøre min. 50 borgere), herunder oplysning om matchgruppe, evt. delmålgrupper og hvor stor en del de udgør af jobcentrets målgruppe for forsøgsprogrammets samt, hvad der karakteriserer målgruppens/ målgruppernes forhold til arbejdsmarkedet. Desuden beskrives efter hvilke kriterier borgere i målgruppen visiteres til projektet samt om der er opstillet objektive kriterier for visitering / undtagelse fra projektet (maks. 20 linjer): Projektets målgruppe er matchgruppe 2 borgere. Dvs. borgere der ikke er arbejdsmarkedsparate, men vurderes at være klar til at deltage i en indsats med beskæftigelsesfremmende formål. Årsagen til manglende arbejdsmarkedsparathed har, for denne gruppe, både psykiske, sociale og helbredsmæssige barrierer som primær problematik, og som oftest vil 1

2 flere typer af barrierer forekomme simulant. Syddjurs Kommune har ca. 300 matchgruppe 2 borgere på kontanthjælp. Projektet vil inddrage 185 af de borgere i forbindelse med etablering af virksomhedspraktikker individuelt eller i virksomhedscentre. Virksomhedspraktikker er et godt redskab til at komme tættere på ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Det vurderes, at næsten alle disse borgere, der kan drage nytte af virksomhedspraktik, også har sundhedsmæssige barrierer i forhold til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, hvorfor virksomhedspraktikken nødvendigvis må suppleres af en sundhedsfremmende indsats. De sundhedsmæssige barrierer dækker over både fysik og mentale sundhedsproblematikker, som eksempelvis kronisk sygdom, depressions- og angsttendenser, social isolation, diffuse muskel/skelet lidelser og kognitive vanskeligheder som følge af misbrug eller andet. Denne gruppe af borgere skal fra d. 1/ tilbydes beskæftigelsesfremmende aktivitet i projekt Arbejde og sundhed hånd i hånd. Borgeren visiteres til projektet, hvis: den beskæftigelsesmæssige situation vurderes forbedret, ved deltagelse i projektet. det skønnes at de sundhedsmæssige barrierer er af en art, der kan afhjælpes gennem deltagelse i projektet. det vurderes, at borgeren er eller kan blive motiveret for at arbejde med sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, primært i form af fysisk aktivitet. borgeren er motiveret for at blive i stand til at forstå og mestre egen situation, både ift. helbred/sygdom og sundhedsvaner. Projektets organisering, herunder indsatsgruppe, projektledelse, samarbejdspartnere mv. (maks. 10 linjer): Arbejde og sundhed hånd i hånd organiseres som et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsteamet og Jobcenteret i Syddjurs Kommune. Projektledelsen placeres i Sundhedsteamet, og etableres som et projektlederteam bestående af to deltidspersoner, en bachelor Idræt/sundhedsfaglig kandidat og en kandidat i socialt arbejde. Dette for at opnå den bedst udnyttelse af ressourcer og skabe dynamik i projektet. Projektstyregruppen vil bestå af Jobcenterchef, Chef for Ældre og Sundhed, Leder af Sundhedsfremme og forebyggelse og projektlederteam. Indsatsgruppen udgøres af projektlederteamet og en projektmedarbejder (teamleder i jobcenteret). Arbejdsgruppen vil være bestående af personer med direkte kontakt til borgeren. En jobkonsulent, en projektmedarbejder fra jobcenter, tre sundhedsvejledere, to repræsentanter for virksomhedsmentorerne og projektlederteamet. I en referencegruppe til projektet vil Syddjurs Kommunes fritidskonsulent og flere af de lokale foreninger indgå. Projektets mål, herunder forventede resultater undervejs i projektet og ved projektets afslutning Der ønskes oplysning om forventede antal deltagere i projektet Projektets succeskriterier skal anføres, eksempelvis: Hvor mange deltagere kommer i virksomhedspraktik Hvor mange forventes at opnå selvforsørgelse inden for projektperioden Der ønskes yderligere oplysning om, hvilke resultater og hvilken læring, projektet forventer at kunne videregive til andre (maks. 80 linjer): Der er efterhånden solid dokumentation for, at der er sammenhæng mellem uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og forekomsten af en lang række alvorlige sygdomme, der kan nedsætte både arbejdsevne, livskvalitet og levetid. Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse lever i kortere tid og med lavere livskvalitet end den øvrige befolkning. Mens 80% af alle voksne oplever, at deres helbred er godt eller virkeligt godt, er det kun 65% af de arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse og 41% af kontanthjælpsmodtagere, der oplever dette. De sundhedsmæssige udfordringer, som i højere grad ses hos voksne udenfor arbejdsmarkedet, bidrager i høj grad til, at gruppen har sværere ved at opnå og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Derfor er sundhed et vigtigt og nødvendigt middel mod målet større arbejdsmarkedsparathed. For en del ledige er dårlig sundhed således en direkte barriere for deltagelse på arbejdsmarkedet. Sundhedsfremmeindsatser kan bidrage til at disse borgere bliver mere arbejdsmarkedsparate, fordi bl.a. øget fysisk aktivitet og mestring af egne sundhedsudfordringer, kan bidrage til at øge borgernes psykiske og fysiske velbefindende og dermed også deres parathed til at indgå i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. 1 Erfaringer med inddragelse af sundhedsaktiviteter i beskæftigelsesindsatsen, fra blandt andet Jobcenter Odense, viser virkelig gode resultater. At snakke sundhed og livsstil opleves udelukkende positivt for borgerne 2, hvorfor vi forventer at hovedparten af de adspurgte borgere, vil være motiverede for at deltage i projektet. Dette understøttes yderligere af tal fra Region Midtjyllands Sundhedsprofil, som viser at 67% af borgere uden for arbejdsmarkedet, ønsker at være mere fysisk aktive. 3 Erfaringerne fra Odense viser også, at ændring af vaner på ét felt (sundhed) kan medføre at borgeren også på andre felter lykkes med at ændre adfærd. I projekt Arbejde og sundhed hånd i hånd ønsker vi, at fysisk aktivitet skal spille en afgørende rolle. Fysisk 1 Sundhedsstyrelsen. Agenda sundhed på tværs, København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Tænk sundhed inspiration og ideer til mere lighed i sundhed, København: Sundhedsstyrelsen; Center for folkesundhed,. Hvordan har du det? 2010: Region Midtjylland;

3 inaktivitet er næstefter rygning den faktor, der giver den største risiko for sygdom. Fysisk aktivitet påvirker, ved hjælp af dopamin og endorfin frigørelsen, borgerens psykiske tilstand i en positiv retning, samtidig er fysisk aktivitet et godt middel til fællesskab og socialisering. Fysisk aktivitet har en positiv virkning på stress, depression, angst, muskelskeletlidelser, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft. 4 Tilsammen argumenter for at fysisk aktivitet må være en afgørende faktor i en sundhedsindsats. I Syddjurs Kommune defineres sundhed som det enkelte menneskes evne til at handle i forhold til de udfordringer vedrørende sundhed og trivsel livet stiller dem over for. Syddjurs Kommune lægger sig dermed op ad WHO s sundhedsbegreb, som fremhæver, at sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom. Kommunens sundhedsfaglige ekspertise inden for feltet sundhedsfremme og forebyggelse skal komme borgeren til gavn. Spørgsmålet er blot, hvordan det gøres i praksis på en måde, så den enkelte kan tage imod de gode råd og omsætte dem til handling i sit hverdagsliv. Al erfaring viser, at det ikke er tilstrækkeligt at give gode råd om sund adfærd. Gode råd øger borgernes viden og påvirker måske også deres holdninger, men det ser ikke ud til, at rådene påvirker borgernes adfærd i nævneværdig grad. International forskning tyder på, at der er mange faktorer, der har indflydelse på, om folk ændrer adfærd i en mere sund retning. Det tyder bl.a. på, at sundhedsundervisning, der støtter personlige og sociale kompetencer ved at træne deltagerne i selv at tage vare på livet og styrke borgens forventninger til egen virkekraft, er mere effektiv end sundhedsundervisning, der bygger på at formidle viden. I projekt Arbejde og sundhed hånd i hånd ønsker vi, som en del af afklaringen, at benytte os af Du bestemmer metoden, fordi metoden netop er en sådan form for sundhedsundervisning. Metoden tager udgangspunkt i deltagernes egne opfattelser af sundhed, som kan variere meget. Gennem et guidet samtaleforløb får deltagerne bedst mulige forudsætninger for at vælge det gode og sunde liv og for at tage konsekvenserne af deres valg. Der arbejdes med at se på sammenhænge i livet. Det er således hensigten, at deltagerne i et Du bestemmer forløb arbejder med at fremme deres egen sundhed. Der er fokus på, at deltagerne udarbejder en handleplan, træner evnen til problemløsning, danner netværk og styrker troen på egne evner til at gennemføre en bestemt adfærd og til at opnå bestemte mål. 5 Afklaringsforløbet med Du bestemmer følges op af et individuelt tilrettelagt forløb, hvor borgeren, i samarbejde med sundhedsvejlederen, fortsætter arbejdet mod egne mål. Kontinuiteten for borgerne sikres ved, at det er sundhedsvejlederen, som varetager både undervisning i Du bestemmer, koordinering/udførelse af fysisk aktivitet, individuel vejledning og ikke mindst har ansvaret for samarbejde med virksomhedscentre og mentorer og for dannelse af netværk mellem borgerne; motionsmakkere /grupper. Denne konstellation understøtter ligeledes borgerens progression frem mod selvforsørgelse, gennem øget psykisk og fysisk velbefindende. Hovedformålet med projekt Arbejde og sundhed hånd i hånd er: Formålet med projektet er, at øge borgerens mulighed for at kunne varetage ordinært arbejde eller uddannelse, ved at bedre borgerens psykiske og fysiske velbefindende, gennem fysisk aktivitet og styrkelse af borgerens evne til at mestre udfordringer omkring sygdom og sundhed. Herunder hører nedenstående delmål og succeskriterier At 185 borgere påbegynder projekt Arbejde og sundhed hånd i hånd At alle borgere der påbegynder projektet gennemfører Du bestemmer kursus At alle borgere i projektet påbegynder virksomhedspraktik At 75 % af disse borgerne gennemfører virksomhedspraktik At 50 % af borgerne, senest 6 mdr. efter start i virksomhedspraktik, kommer i ordinær beskæftigelse, job med løntilskud, revalidering, uddannelse eller fleksjob At borgerne øger deres timetal i virksomhedspraktik i løbet af praktikken At borgerne har max 20% fravær i løbet af praktikken Borgerne oplever øget selvvurderet helbred (SF-12 score) og handlekompetence i forhold til egen sundhed Borgernes fysiske aktivitetsniveau øges, både hverdagsaktivitet og fritidsaktivitet Der skabes sundhedsfremmende og rummeligt miljø, med fokus på fysisk aktivitet, både omkring privatliv og i relation til jobkonsulenten, virksomhedsmentorerne og sundhedsvejlederne At der i projektet udvikles et kompetencegivende kursus indenfor sundhed med fokus på motivation, metoder til livsstilsændringer, fysisk aktivitet og sundhedsforståelser At min. 25 personer tilknyttet projektet (mentorer, jobkonsulenter og virksomhedskontaktpersoner) deltager i og gennemfører det kompetencegivende kursus i sundhed 50 % af borgerne tilknyttes det lokale eksisterende idrætsmiljø (herunder aktivitetstilbud oprettet undervejs i projektet) Projektets særlige indsats. Beskriv, hvordan nedenstående punkter tilrettelægges (maks. 120 linjer): Koordineret afklaring: Kontakten til borgeren tages enten i forløbet med arbejdsmarkedsrådgiveren eller i forbindelse med afgivelse af tilbud om virksomhedspraktik. Kontakten sker ved personligt møde med borgeren. Typiske samarbejdspartnere i 4 Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet, København: Sundhedsstyrelsen; Dalsgaard, Lise et al. Du bestemmer, nye sammenhænge - nye muligheder: Ringkøbing og Roskilde Amt og Københavns Kommune;

4 afklaringsforløbet er: jobkonsulent, UU-vejleder, misbrugskonsulent, socialfaglig medarbejder fra kommunens Projektcenter og sundhedsvejleder. Samarbejdet formaliseres først og fremmest via en jobplan og afgivelse af tilbud om virksomhedspraktik eller yderligere afklarende indsats. I jobplanen noteres forløbet, herunder de relevante møder og opfølgninger. Der foreligger i øjeblikket skriftlige aftaler med Projektcenter og Virksomhedscentre og deres mentorer eller kontaktpersoner. Inden opstart af projekt Arbejde og sundhed hånd i hånd vil der blive udarbejdet en skriftlig samarbejdsaftale med Sundhedsteamet omkring køb af ydelser, ansvarsfordeling mm. I den koordinerende afklaring vil sundhedsvejlederens primære opgave bestå i, at samarbejde med jobcentret omkring afholdelse af Du bestemmer kursus. Et Du bestemmer forløb strækker sig over 6 gange, 3 gruppemøder og tre individuelle samtaler. Den første gruppesamtale har til formål at afklare deltagernes opfattelse af egen sundhed, og det brede sundhedsbegreb introduceres. Derudover har gruppesamtalerne til formål, at deltagerne reflekterer og udveksler meninger og erfaringer i forhold til et sundhedsemne, de alle er optaget af. Grundtanken er, at gruppens medlemmer hjælper sig selv og hinanden ved at udveksle synspunkter og erfaringer, ved at give hinanden modspil og ved at etablere sociale relationer. De individuelle samtaler har til formål, at deltageren gør sig klart, hvordan han oplever sit liv lige nu og tager stilling til, om han er tilfreds eller ønsker en forandring i så fald får han mulighed for at planlægge eventuelle ændringer og sætte sig personlige mål. Du bestemmer metoden er en enkel og konkret form for sundhedssamtaler, der styrker deltagerens selvværd og handlekompetence. Metoden sætter deltageren i centrum og har dokumenteret effekt på den enkeltes sundhedsadfærd. Indsatsplan: Det centrale værktøj i samarbejdet mellem borger og Jobcenter er jobplanen. Den udgør en aftale mellem borger og Jobcenter og begge parter skriver under. Jobplanen indeholder mål og delmål, en beskrivelse af planlagte indsatser og aktiviteter af og ligeledes en virksomhedsaftale. Som en særlig indsats i projektet, vil en del af jobplanen udgøres af en sundhedsplan. Denne plan udarbejdes i et samarbejde mellem borger, jobkonsulent og sundhedsvejleder. Denne konstellation sikrer sammenhæng i den samlede indsats og at aktiviteterne tilsammen har til formål at styrke borgerens arbejdsmarkedsparathed. Sundhedsvejlederen har, ovenpå Du bestemmer kurset, en anselig viden omkring den enkelte borgers sundhedsudfordringer. En viden der danner baggrund for det videre samarbejde mellem borger og sundhedsvejleder. Sundhedsplanen indeholder tydelige mål og delmål for, hvordan borgerens psykiske og fysiske velbefindende styrkes gennem fysisk aktivitet og mestring af egne sundhedsudfordringer samt hvordan borgerens mulighed for tilbagevenden eller indtrædelse på arbejdsmarkedet øges. Helt konkret er det sundhedsvejlederens opgave, i samarbejde med borgeren, at afdække borgerens muligheder for hverdagsmotion, udbyde tiltag omkring fysisk aktivitet i lokalområdet, opfordre til nye bevægelsesformer og ikke mindst inspirere til at prøve forskellige måder at være aktiv på. Aktiviteterne skal meget gerne tage udspring i aktiviteter der eksisterer i borgerens lokalområde i forvejen. Sundhedsvejlederen skal have fokus på at skabe netværk i lokalområderne, og evt. danne grundlag for etablering af motionsmakkerpar eller grupper. Undersøgelser viser, at den sociale dimension er vigtig for motivationen, idet fysisk inaktive ofte mangler opbakning fra familie og venner, samt at de mangler andre at være aktive sammen med. 6 Sundhedsvejlederen har ydermere en opgave i, at styrke borgerens handlekompetence, samt kontrol og ejerskab over beslutninger der påvirker deres livsvilkår og sundhed. Der arbejdes videre ud fra Du bestemmer metoden, med at gøre borgeren i stand til at tilegne sig og kritisk anvende information om sundhed. Borgeren skal sættes i stand til at handle pro-aktivt i forhold til egne sundhedsudfordringer, og på sigt blive i stand til at overføre denne erfaring til andre dele af borgerens liv, eksempelvis beskæftigelse. Borgeren skal således ikke udelukkende sættes i stand til at forstå information om sundhed, men også anvende denne viden i eget liv. Omfanget af indsatsen differentieres efter borgerens behov, og afstemmes løbende med kravene som stilles i virksomhedspraktikken. Jobkonsulenten følger, under hele forløbet, op på job- og sundhedsplanen, i tæt samarbejde med sundhedsvejleder og mentor, og reviderer løbende muligheden for ændringer i planen. I virksomhedscenteraftalen er det beskrevet, at der er tale om periodevis ugentlig opfølgning. Arbejdsgiver inddrages naturligvis i aftalen. Mentorstøtte: Syddjurs Kommune har gennem de sidste år uddannet mentorer på mange af de virksomheder, der aftager matchgr. 2 borgere i virksomhedspraktik. Jobkonsulenten har mulighed for at inddrage en mentor i forløbet, når der laves aftale om virksomhedspraktik. Mentors opgave er at varetage den daglige kontakt med borgeren og holde ugentlig opfølgning/evaluering med jobkonsulent. I projekt Arbejde og sundhed hånd i hånd ønsker vi, at borgeren skal opleve, at der er sammenhæng mellem den indsats, der sker i virksomhedspraktikken, og den sundhedsindsats der etableres parallelt. Derfor anses det som væsentligt, at mentorerne tilbydes et sundhedsfagligt kompetencekursus, der sætter dem i stand til at støtte og motivere borgeren til at nå de ønskede sundhedsmål. Dette skal suppleres med tiltag i virksomheden, der understøtter den sunde livsstil og borgerens integration på virksomheden. For at muliggøre dette, etableres der tæt kontakt mellem sundhedsvejlederen og mentoren. Sundhedsvejlederen skal her fungere, dels som inspirator og facilitator i forhold til etablering af sundhedstiltag på virksomheden og dels som samarbejdspartner for mentoren. Der er ligeledes løbende dialog mellem jobkonsulent, mentor og kontaktperson i virksomheden om 6 Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet og evidens livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv.: København; Sundhedsstyrelsen Pedersen, Christian Hollemann et al. 12 skridt til fremme af kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. København; Sund By Netværket og Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

5 progression i forløbet, og der følges op på delmål og mål, samt opmærksomhed på evt. ændring af forløbet, så en fastholdelse kan sikres om muligt. Virksomhedsrettet indsats: I projekt Arbejde og sundhed hånd i hånd ønsker vi at bakke op om borgerens indsats for et sundere liv, gennem en virksomhedsrettet sundhedsindsats. Udgangspunktet er, at det ikke er tilstrækkeligt alene at fokusere på den enkeltes handlinger og ansvar i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Hvis fysisk aktivitet anses som et snævert spørgsmål om selvvalgt livsstil, udelukkes samfundets rolle og det overses at bevægelsesvaner, i høj grad, skabes af ydre rammer. 7 I samarbejde med mentor, kontaktperson og virksomhedens ledelse, er det sundhedsvejlederens rolle at guide virksomheden i forhold til at planlægge og gennemføre sundhedstiltag, som kan støtte op om borgerens integration i virksomheden og styrke det kollegiale fællesskab i virksomheden. Jobkonsulenten sørger for løbende dialog med kontaktperson, mentor og sundhedsvejleder om vigtigheden af virksomhedsfokusering. Opfølgning foregår ugentligt, typisk af personlig karakter. Opfølgningen skal sikre, at andre indsatser aldrig må være en hindring for tilknytning til arbejdsmarkedet, og at kulturen bærer præg af positiv tilgang til arbejdsmarkedet og praktikker mv. Borgerens progression mod selvforsørgelse afprøves bl.a. med øgning af arbejdstiden. Jobkonsulenterne i Syddjurs Kommune har et stort netværk af virksomheder at trække på. De udgør Jobcentrets ambassadører. Virksomhedscentre udgør en væsentlig del af pladserne. Jobcenteret har etableret samarbejde med 17 virksomhedscentre, som hver modtager mellem 2-8 matchgr. 2 borgere af gangen i virksomhedspraktik. Der udover har jobcenteret kontakt til ca. 100 virksomheder, der ligeledes modtager praktikanter. Det drejer sig først og fremmest om praktikker i kommunale og private virksomheder med ufaglært arbejde. Det store antal virksomheder, sikrer tilstrækkelige og indholdsmæssigt set passende tilbud for borgerne. Jobcenteret har en plan for antallet af virksomhedspraktikpladser, og der følges løbende op på, at pladserne er tilstede, og om der er ledige pladser. Projektets tidsplan: Se næste side. Resumé af ansøgningen (maks. 20 linjer): Arbejde og sundhed hånd i hånd organiseres som et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsteamet og Jobcenteret. Formålet med projektet er, at øge borgerens mulighed for at kunne varetage ordinært arbejde eller uddannelse, ved at bedre borgerens psykiske og fysiske velbefindende, gennem fysisk aktivitet og styrkelse af borgerens evne til at mestre udfordringer omkring sygdom og sundhed. Projektets målgruppe er matchgr. 2 borgere, der kan drage nytte af virksomhedspraktik men har sundhedsmæssige barrierer i forhold til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, hvorfor virksomhedspraktikken nødvendigvis må suppleres af en sundhedsfremmende indsats. Vi ved, at der i målgruppen er en stor gruppe af borgere, for hvem brud med social isolation er det primære og første skridt i retning af en holdbar og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi mener, at tilknytning til en åben og rummelig arbejdsplads i kombination med sundhedsskabende aktiviteter, kan bryde mønstret. Projekt "Arbejde og sundhed - hånd i hånd" baserer sig på Jobcenter Syddjurs erfaringer med den virksomhedsrettede indsats for matchgr. 2 borgere, samt en sundhedsfremmende indsats der sigter mod at styrke menneskes evne til at handle i forhold til de udfordringer vedrørende sundhed og trivsel livet stiller dem over for. I projektet ønsker vi, at borgeren skal opleve, at der er sammenhæng mellem den indsats, der sker i virksomhedspraktikken, og den sundhedsindsats der etableres parallelt. Dette sikres dels ved, at der i jobplanen indgår en sundhedsplan og dels ved at sundhedsvejlederne varetager både undervisning af borgere, udførelse af fysisk aktivitet, individuel vejledning, samarbejde med virksomhedscentre og mentorer samt facilitering af netværk mellem borgerne. Du bestemmer metoden udgør projektets bærende pædagogiske princip. Metoden er en enkel og konkret form for sundhedssamtaler, der styrker borgerens selvværd og handle- kompetence. Metoden sætter borgeren i centrum og har dokumenteret effekt på den enkeltes sundhedsadfærd. Jobkonsulenterne i Syddjurs Kommune har et stort netværk af virksomheder og virksomhedscentre at trække på, og det er et mål, at alle borgere i projektet påbegynder virksomhedspraktik, samt at kombinationen af en sundheds- og beskæftigelses indsats kan fremme borgerens progression mod selvforsørgelse. 5

6 Projekt: Arbejde og Sundhed hånd i hånd Aktivitet Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Sundhedsvejledere: - Ansættelse - Du bestemmer uddannelse - Udvikling af job- og sundhedsplan (værktøj) - Borgerkontakt - Virksomhedskontakt Virksomhedskontakt og mentorer: - Information om projekt - Planlægning af kompetenceuddannelse - Kompetenceuddannelse - Udvikling/igangsætning af integrerende og sundhedsfremmende indsatser Jobkonsulenter: - Opstart rekruttering af deltagere - Fortsat rekruttering og opfølgning af deltagere - Kompetenceuddannelse - Etablering af virksomhedspraktik Projektlederteam: - Ansættelse - Samarbejdsaftaler - Deltagelse i seminar - Planlægning af borgerforløbet - Koordinering - Evaluering/årsberetning 6

7 3. Ansøger CVR-/CPR-/SE-nummer: Jobcenter: Jobcenter Syddjurs Adresse: 8410 Rønde Telefon: Mobiltelefon: Pengeinstitut: (som et evt. tilskud skal overføres til) (navn, adresse, registreringsnummer og kontonummer) Projektansvarlig: Telefonnr./mobilnr./ Hovedgaden 77 Djurslands Bank Registreringsnummer: 7300 Kontonummer: Niels Anders Poulsen / / nap@syddjurs.dk 4. Evt. samarbejdspartnere i det ansøgte projekt, herunder evt. eksterne konsulenter Firma/organisation/institution/privatperson: Adresse: 8410 Rønde Telefon: Telefax: rhb@syddjurs.dk Sundhedsteamet, Syddjurs Kommune Hovedgaden Økonomi Samlet budget for projektet: Det ansøgte tilskud: Medfinansiering: kr kr kr. Ansøger skal supplere ansøgningsskemaet med et detaljeret budget, hvoraf samtlige udgifter og eventuelle indtægter skal fremgå. Ansøger skal tage udgangspunkt i standard budgetopstillingen, hvoraf der også fremgår bemærkninger til enkelte budgetposter, som man bl.a. skal være opmærksom på ved budgetlægningen (se i øvrigt retningslinjerne for regnskabskrav). Budgettet skal være opdelt på kalenderår. 7

8 6. Underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at ovennævnte oplysninger og oplysningerne i diverse bilag er rigtige Dato: 14. april 2011 Underskrift: Niels Anders Poulsen Faglig koordinator, Jobcenter Syddjurs 8