Dansk velstand er i den internationale top

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk velstand er i den internationale top"

Transkript

1 Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det mere retvisende velstandsmål, BNI, indtager en. plads. Et kig på udviklingen de senere år afkræfter myten om, at Danmark er raslet ned af velstandsstigen. af stud.polit Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 6. december 202 Analysens hovedkonklusioner Fra midten af erne til årtusindeskiftet har den danske velstandsplacering målt på BNI og BNP fulgt hinanden relativt tæt. I det seneste årti er placeringen på de to velstandsmål dog løbet fra hinanden. På BNP er vi nu placeret én plads dårligere end det historiske gennemsnit. På BNI-ranglisten er vi modsat nu placeret som noget af det højeste nogensinde. At vi i dag har nogenlunde den samme eller lidt bedre placering på velstandsranglisten, som vi har haft de sidste 40 år, kan virke paradoksalt i lyset af den sløje danske produktivitetsudvikling, snakken om dårlig dansk konkurrenceevne, det høje skattetryk og størrelsen på den offentlige sektor. En gunstig udvikling på arbejdsmarkedet, udlandsgæld der er vendt til massiv udlandsformue, samt markant fremgang i bytteforholdet har trukket vores velstand op. Samtidig bruges skatteindtægterne i den offentlige sektor fornuftigt. I debatten om dansk velstandsudvikling sammenlignes Danmark ofte med niveauet for OECD s gennemsnit, mens top anvendes som benchmark. I forhold til OECDgennemsnittet har top de seneste år tabt terræn målt på både BNP og BNI. På samme tid har Danmark på både BNP og BNI øget forspringet. En sådan sammenligning vidner altså heller ikke om, at Danmark sakker bagud velstandsmæssigt. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 2 Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 28 Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 4, sal. 6 København V 0

2 Dansk velstand i international top 0 Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau ligger placeret i top 0. Målt på BNP per indbygger (i købekraftskorrigerede enheder) er Danmark placeret på en 0. plads. Måler vi på Bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mere retvisende mål for vores velstand, ligger vi på en. plads. Det viser tabel. Tabel. Top 0 over de rigeste OECD-lande 20 (købekraftskorrigeret) BNP per indbygger BNI per indbygger Placering Placering Luxembourg Luxembourg Norway 2 Norway 2 Switzerland Switzerland United States 4 United States 4 Netherlands Netherlands Ireland 6 Sweden 6 Austria Denmark Australia 8 Austria 8 Sweden Australia Denmark 0 Germany 0 Der er økonomisk bred enighed om, at BNI er et mere retvisende mål for den økonomiske velstand end BNP, jf. boks. Figur a og b viser Danmarks velstandsplacering i OECD over tid målt ved hhv. BNP og BNI. Boks. BNI er bedre velstandsmål end BNP Når man måler velstandsudviklingen tager man typisk udgangspunkt i BNP per indbygger. BNP måler den indkomst der skabes fra produktionen i landet. I en globaliseret økonomi er egen jord dog ikke den eneste kilde til velstand, og det er samtidig ikke givet, at den indkomst, der skabes fra produktionen på egen jord, også går til landets indbyggere og virksomheder. Yderligere velstand kan fx skabes via fordringer (o.lign.) på omverdenen. Det er bl.a. tilfældet, når midler sat i udenlandske aktiver giver afkast. Modsat må man aflevere en del af sin indkomst til udlændinge i form af rentebetalinger, hvis man skylder penge i udlandet. Vi kan ligeledes bytte os til velstand. Det er tilfældet, når de priser, vi eksporterer til, vokser hastigere end de priser, vi importerer til (bytteforholdsstigning). Herved kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft, og dermed vores velstand, øges. Modsat mister vi købekraft, hvis vores eksportpriser stiger mindre end vores importpriser (bytteforholdsfald). I forhold til velstandsudviklingen, er Bruttonationalindkomsten (BNI) et bedre mål, fordi den måler den indkomst der er til rådighed i landet. BNI beregnes ved at korrigere BNP med værdien af aflønning af ansatte, formueindkomst og produktionsog importskatter minus produktionssubsidier til og fra udlandet. I beregningen af realt BNI korrigeres endvidere for udviklingen i bytteforholdet. Forskellen mellem BNP og BNI er ækvivalent til, at udviklingen i den pose penge, en person kan forbruge af ("BNI") ikke nødvendigvis : følger hans arbejdsindkomst ( BNP ). Der skal for det første betales skat. Har personen gæld skal der betales renter. Det vil begrænse hans købekraft. Har han formue modtages renter eller afkast fra udbytte. Det vil modsat løfte hans købekraft udover, hvad arbejdsindkomsten bidrager med. Til sidst har prisudviklingen betydning. Hvis prisen på de varer og tjenester, han forbruger stiger vil han for samme indkomst kunne købe færre goder. Dette argument er fremført i dokumentationen Nationalregnskabet (Danmarks Statistik, 200). 2

3 Fra midten af 'erne til årtusindeskiftet fulgte placeringen for det købekraftskorrigerede BNI og BNP hinanden relativt tæt. Danmark var her gennemsnitligt det 8.-. rigeste land i OECD-området. I det seneste årti er velstandsplaceringen målt ved hhv. BNP og BNI dog løbet fra hinanden. Det viser figur.a og.b. Figur a. Dansk BNP-placering over tid Figur b. Dansk BNI-placering over tid BNP Gennemsnit (-20) BNI Gennemsnit (-20) Divergensen betyder, at mens den aktuelle BNP-placering er cirka én plads dårligere end de seneste 42 års gennemsnit er vores BNI-niveau godt én plads højere end det historiske gennemsnit, jf. figur. Målt på BNI pr. capita er vi nu det. rigeste lad i OECD. Det er jf. figur.b noget af det højeste, vi nogensinde har oplevet. Siden 200 (forrige opgørelse) er vi dog rykket en plads ned målt på BNI, idet Sverige er kommet over os. Dansk og svensk BNI pr. capita ligger dog uhyre tæt. De seneste ti år har vi byttet plads hele gange. Svensk BNI pr. capita var i 20 kun 0,2 pct. højere end det danske, så der skal ikke mere end en minimal revision af Nationalregnskabet til før pladserne kan skifte igen. Generelt er de rigeste OECD-landes velstandsniveau relativt ens, hvilket bevirker at forskydninger i landenes konjunkturcykler, kan forrykke de interne placeringer fra år til år, uden at det nødvendigvis afspejler den underliggende udvikling i de relative velstandsniveauer. Det er Danmark og Sveriges gentagne pladsbytte et eksempel på. At Sverige har overhalet os på ranglisten det seneste år afspejler, at den økonomiske udvikling i Sverige har været markant bedre end Danmark i den aktuelle krise. Var vi kommet gennem krisen på samme måde som Sverige, ville vi ligge endnu højere på ranglisten. I et forsøg på at glatte konjunkturforskellen ud ses der i figur 2 på et -årigt glidende gennemsnit af den danske velstandsplacering. Herved indfanges en mere underliggende udvikling i det danske velstandsniveau relativt til resten af OECD. Her fremgår 00 ernes divergens mellem BNP og BNI endnu mere tydeligt: Ved årtusindeskiftet lå vi på en.-8. plads målt på BNI og BNP. Frem til 2008 blev placeringen målt på BNP forværret til en. plads, mens vi på BNI kun tabte en enkelt plads. I 20 lå vi omkring en. plads på BNP, mens vi på BNI lå omkring en. plads. Målt på det glidende gennemsnit er vores BNI-placering nu på sit højeste niveau siden 4.

4 Figur 2. Dansk velstandsplacering over tid ( års glidende gennemsnit) BNP BNI Som nævnt måles velstandsudviklingen købekraftskorrigeret. Her benyttes løbende priser, løbende PPP. I boks 2 redegøres der for, hvorfor løbende priser og løbende PPP er rette enhed, når internationale sammenligninger af relative velstandsniveauer skal foretages. Boks 2. Sammenligning af velstandsniveau bør foretages i løbende priser, løbende PPP For at kunne foretage realøkonomiske sammenligninger mellem lande er det nødvendigt at omregne til en fælles valuta. En af mulighederne er at omregne med valutakursen. Omregning med valutakursen tager imidlertid ikke hensyn til forskelle i prisniveauet i de lande, der skal sammenlignes. Hvis der omregnes med valutakursen vil der således være en tendens til, at fx BNP overvurderes i lande med et relativt højt prisniveau, mens det undervurderes i lande med relativt lavt prisniveau. Omregning med valutakursen betyder derudover, at en ændret [valuta]kurs vil medføre, at et land forekommer bedre eller ringere stillet i sammenligning med andre lande, uden at der nødvendigvis er sket realøkonomiske ændringer. Ved anvendelsen af købekraftpariteter til omregning til en fælles valuta tages derimod højde for forskelle i prisniveauer. Købekraftpariteten udtrykker de relative priser mellem to eller flere lande. Omregning af fx et lands BNP til en anden valuta med købekraftparitet svarer til at opgøre det pågældende lands BNP korrigeret for forskelle i prisniveau, således at der kan foretages reale eller mængdemæssige sammenligninger mellem de to lande. Generelt mindskes forskelle i real produktion og indkomst mellem rige lande (med et relativt højt prisniveau) og fattige lande (med et relativt lavt prisniveau) betydeligt, når der omregnes med købekraftpariteter i stedet for vekselkurser. I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx et rugbrød, i Danmark koster kr. og i Tyskland, euro, er købekraftpariteten for rugbrød mellem Danmark og Tyskland /, = 0kr./euro. Omregnes et rugbrød i Danmark med købekraftpariteten vil det have en værdi på kr./0kr./euro =, euro, svarende til værdien af et rugbrød i Tyskland. Er valutakursen fx, kr./euro, og omregnes et rugbrød i Danmark til kr. med denne kurs, vil det derimod svare til en værdi på kr./, kr./euro = 2 euro. Sammenligning baseret på omregning med valutakursen giver således et forkert billede at de reale størrelser. Jo længere valutakursen ligger fra købekraftpariteten, jo mere misvisende vil sammenligninger på basis af omregning med valutakursen være. (Kilde: DST). For en velstandssammenligning i niveau på tværs af lande er det netop essentielt med en sammenligning af købekraften: Hvor mange varer og tjenester kan vi her i Danmark købe med vores indkomst, set i forhold til, hvad personer i udlandet dér kan købe med deres indkomst? Forskellige prisniveauer lande imellem betyder imidlertid, at samme dollarindkomst ikke har samme købekraft i alle lande. Netop dét problem løser den løbende PPP-korrektion. Her sammenvejes et prisindeks for hvert land på baggrund af aktuelle prisstrukturer. Landenes prisindeks sættes så i forhold til hinanden, hvorved løbende købekraftspariteter (PPP) fås. Ved at sætte hvert lands BNP eller BNI i løbende priser relativt til deres løbende PPP elimineres forskelle i prisniveau, hvorved sammenlignelige mål for købekraft haves. 4

5 Indenfor et givet år, udgør de løbende købekraftspariteter således en konsistent konverteringsenhed, der gør landes købekraftsniveauer sammenlignelige. I internationale velstandssammenligninger som nærværende bør indkomst pr. capita derfor måles i løbende priser, løbende PPP. Som følge af metodeomlægninger er de enkelte landes løbende PPP dog ikke nødvendigvis konsistente over tid. Derudover er målingen af købekraftspariteter behæftet med relativ stor usikkerhed. Det betyder, at forskelle på et par pct.-enheder ikke nødvendigvis er signifikante. Det har ikke den store betydning, når velstandsniveauer sammenlignes, men når væksten i velstand er i fokus er pludselige forskelle på et par pct.-enheder i allerhøjeste grad signifikante. Disse to egenskaber betyder, at løbende PPP ikke er egnet til analyser af væksten i et enkelt lands velstand. Her bør faste priser, faste PPP i stedet anvendes. Her indekseres størrelserne i løbende priser, løbende PPP til et basisår, hvorfra udviklingen bagud- og fremskrives med udviklingen i de faste priser målt i Nationalregnskabet. Nationalregnskabets metoder er konsistente over tid, hvorved størrelserne i faste priser, faste PPP bliver lige så. Kilde: GDP per capita volume indices based on constant and on current PPS in OECD s Main Economic Indicators, OECD. International comparisons of productivity: the current and constant PPP approach. Office of National Statistics, UK (200). Planche om PPP. Brugerudvalg for Økonomisk Statistik, Danmarks Statistik. Dansk velstandsudvikling ift. OECD-gennemsnittet og top I debatten om dansk velstandsudvikling sammenlignes Danmark ofte med OECD s gennemsnit og top anvendes ofte som benchmark. Konklusionen har typisk været, at vi i Danmark taber terræn. I figur a er dansk BNP pr. capita (købekraftskorrigeret) relativt til OECD-gennemsnittet sammenholdt med top (med og uden Norge, Schweiz og Luxembourg 2 ). Som det fremgår, har top siden 200 tabt terræn i forhold til OECD-gennemsnittet. Målt i forhold til OECD er top s BNP pr. capita reduceret ca. 4 pct. På samme tid har Danmark faktisk vundet terræn ift. OECD. Dermed er vores BNP pr. capita ift. OECD-gennemsnittet vokset 4½ pct. Set over de seneste 0 år ligger den relative danske velstand nogenlunde uændret ift. OECD-gennemsnittet, mens top har tabt. Figur a. BNP pr. capita (PPP) ift. OECD Figur b. BNI pr. capita (PPP) ift. OECD OECD= OECD= OECD= OECD= OECD Top Top, ekskl. N, S og L DK OECD Top Top, ex. N, S og L DK For OECD er OECD total anvendt. Top er bestemt ved for hvert år først at bestemme de fem lande med størst BNP/BNI pr. capita, derefter beregne forholdet mellem summen af disse landes BNP/BNI og summen af disse landes befolkningsantal. 2 Rensningen for Norge, Schweiz og Luxembourg er gjort, idet disse lande enten har en ualmindelig stor olieproduktion og/eller finanssektor, der gør en sammenligning med dansk velstandsudvikling mindre relevant.

6 Humlebien flyver fortsat blandt det bedste Alt i alt er der i forhold til ovenstående analyse ikke noget tegn på, at den danske relative velstand skulle være under et særligt nedadgående pres de senere år. Tværtimod ligger vi målt på det mere retvisende velstandsmål - BNI pr. capita - på en i historiske sammenhæng flot. plads. Placeringen kan virke paradoksal i lyset af den økonomiske debat, der hersker i Danmark i øjeblikket med fokus på den sløje danske produktivitetsudvikling, den dårlige dansk lønkonkurrenceevne, det høje skattetryk og størrelsen på den offentlige sektor. For det første har arbejdsmarkedet trukket modsat den lavere produktivitetsvækst. For det andet har løbende overskud på betalingsbalancen gjort, at vi er gået fra at skylde penge til udlandet til nu at have rigtig mange penge til gode i udlandet. Denne udlandsformue kaster renter og udbytter af sig, der alle hæver danskernes købekraft. For det tredje har vi siden starten af 80 erne og særligt de sidste 0- år haft en markant fremgang i vores bytteforhold. Det har øget vores relative købekraft. Som det fremgår af figur 4 er den danske udvikling meget speciel idet både Tyskland, Sverige og Finland generelt har haft et faldende bytteforhold. Mens Danmarks bytteforhold fra til 20 er steget 0 pct. er bytteforholdet i Sverige faldet næsten ½ pct. Figur 4. Udvikling i bytteforhold -20 indeks = 0 8 indeks = Danmark Tyskland Sverige Finland Anm.: Det skal bemærkes, at den danske bytteforholdsforbedring ikke kan henføres til eksporten af Nordsøolie og prisstigningerne der. Danske rederiers udgifter til påfyldning af brændstof i fremmede havne (såkaldt bunkring) giver en så massiv import af energi at vi af de seneste 42 år (siden ) har været nettoimportør af brændstof, når bunkring tages med. Kilde: AE pba. OECD ( Terms of Trade, National Accounts at a Glance). Endelig modsvarer det høje skattetryk en fornuftig anvendelse af pengene bl.a. i den offentlige sektor, hvilket gør at humlebien alligevel kan flyve, og tilsyneladende kan blive ved med at flyve blandt de bedste. 6

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Myte at dansk velstand rasler ned

Myte at dansk velstand rasler ned Måler man økonomisk velstand på den sammenlignelige mest korrekte måde, så ligger Danmark i top 0 over de rigeste lande i OECD. Samtidig er der ingen tendens til, at Danmark på det seneste er sakket agterud.

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Danmark har den højeste velstandsplacering i 35 år

Danmark har den højeste velstandsplacering i 35 år Danmark har den højeste velstandsplacering i år Danmark har det højeste niveau på den internationale velstandsrangliste i år, når man tager højde for den seneste revision af nationalregnskabet og måler

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Dansk velstand vokser markant mere end vi tror

Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres i denne analyse ved at kigge på et mere retvisende mål

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dansk velstand i international top 10

Dansk velstand i international top 10 Velstand Dansk velstand i international top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau ligger i top. Målt på BNP per indbygger er Danmark placeret på en 8. plads en plads bedre end i 9. Måler

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med

Læs mere

Nye data og alternative opgørelsesmetoder

Nye data og alternative opgørelsesmetoder Nye data og alternative opgørelsesmetoder Produktivitetskommissionsrapport nr. 2 DANMARKS PRODUKTIVITET NYE DATA OG ALTERNATIVE OPGØRELSESMETODER 4 1.1 Det overordnede problem og revisioner i nationalregnskaberne

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne

Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Danmarks konkurrenceevne belyses ofte fra inputsiden ved at tage udgangspunkt i lønomkostninger korrigeret for produktivitet og bytteforhold. I denne

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Dansk eksport er bedre end sit rygte

Dansk eksport er bedre end sit rygte Dansk eksport er bedre end sit rygte Vi hører til stadighed, at dansk eksport er kommet dårligt gennem krisen. Denne påstand kan man dog ikke finde belæg for i statistikkerne. Tværtimod viser det sig,

Læs mere

Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget

Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget Der har i den økonomiske debat været stort fokus på de direkte investeringer ind og ud af Danmark. Målt på de overordnede tal for beholdningen

Læs mere

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,

Læs mere

Zoom på konkurrenceevnen

Zoom på konkurrenceevnen Zoom på konkurrenceevnen Kolofon: Titel: Zoom på konkurrenceevnen Undertitel: 213 Forsidefoto: Ulrik Jantzen, Scanpix Udgivelsesdato: Juli 213 Redaktion afsluttet: 28. juni 213 Udgivet af: Landsorganisationen

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere